Kendelse af 17-04-2018 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2018

SKAT har anset selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje og lønmodtager-forhold.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Manglende momstilsvar

107.414 kr.

0 kr.

107.414 kr.

Arbejdsudlejeskat m.v.:

8 % af 1.144.659 kr.

91.573 kr.

0 kr.

91.573 kr.

30 % af 1.144.659 kr. – 91.573 kr.

315.926 kr.

0 kr.

315.926 kr.

A-skat m.v.:

8 % af 192.692 kr.

15.415 kr.

0 kr.

15.415 kr.

55 % af 192.692 kr. – 15.415 kr.

97.502 kr.

0 kr.

97.502 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet beskæftiger sig ifølge dets årsrapport med taglæggervirksomhed og dermed beslægtet arbejde.

Selskabet, der er startet i marts måned 2012, har tre lønansatte, heraf selskabets hovedanpartshaver. Én ansat er ophørt i juli 2014, og en anden er begyndt i august 2014.

Moms

I forbindelse med selskabets anmodning om genoptagelse af ansættelsen for 2014 er der fremlagt underentreprisekontrakter.

Efterfølgende er efter SKATs anmodning fremlagt fakturaer fra udenlandske entreprenører samt kontospecifikationer.

På konto 2210, benævnt "Leje af mandskab Polen", er bogført alle udgifter (undtagen tre) uden moms.

Moms vedrørende de tre poster posteres på konto for almindelig indgående moms.

Selskabet har ikke i bogføringen oprettet modkontoen for moms ved køb af udenlandske ydelser. Selskabet angiver ikke moms ved køb af udenlandske ydelser.

Arbejdsudleje og A-skat m.v.

I forbindelse med SKATs kontrolbesøg på [adresse1], [by1], i september 2014, er det konstateret, at selskabet benytter udenlandsk arbejdskraft, idet de antrufne arbejdere oplyste, at de arbejdede for [virksomhed1] ApS (nuværende [virksomhed2] ApS).

I den fremsendte kontrolrapport af 5. september 2O14 anmodede SKAT selskabet om at indsende entreprisekontrakter.

Da materialet ikke blev fremsendt anmodede SKAT på ny om entreprisekontrakter tillige med fakturaer, kontospecifikationer for udenlandsk ydelseskøb, fremmed arbejde og moms. Endvidere anmodedes om bankkontoudskrifter.

Det blev i brevet oplyst, at materialet skulle bruges til behandling af selskabets moms- og entrepriseforhold.

Selskabet reagerede heller ikke på denne opfordring.

Bankkontoudskrifter er derfor rekvireret i banken til brug ved behandling af sagen.

Bankkontiene er gennemgået, og det er konstateret, at der jævnligt er udbetalinger til udenlandske personer/virksomheder og overførsler til udlandet.

Årsrapport er indhentet fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Af denne fremgår, at selskabet har afholdt udgifter til mandskabsleje fra Polen på i alt 1.229.937 kr.

Selskabet har ikke indeholdt arbejdsudlejeskat og A-skat m.v. i afregningerne.

Ansættelse vedrørende arbejdsudlejeskatter er fremsendt til selskabet den 22. oktober 2015.

Som svar på ansættelsen fremsendte selskabet underentreprisekontrakter, og efterfølgende fremsendtes på opfordring kontospecifikationer og fakturaer fra de underentreprenører, hvormed der er tegnet kontrakter.

Fakturaer/ bilag til øvrige udgiftsposteringer på konto for leje af mandskab Polen er ikke fremsendt.

Ligeledes er udbedte tilbud som nævnt i entreprisekontrakterne ikke fremsendt.

Af de nu modtagne kontrakter fremgår blandt andet:

1. Der er oplistet en del generelle forhold, såsom at indgåelse af entrepriseaftaler er behandlet i AB 92 og ABT 93.
2. For aftalen gælder nærværende entreprisekontrakt, arbejdsbeskrivelse og tilbud. (Arbejdsbeskrivelsen er anført i kontrakten, og tilbuddet har selskabet ikke fremsendt.)
3. Kontraktsum.
4. Periode for arbejdets udførelse.

Kontrakterne nævner ikke forhold, som hvem der leverer materialer og redskaber. Kontrakterne nævner tillige intet om instruktionsbeføjelser.

Kontrakterne indeholder en specificeret arbejdsbeskrivelse af opgaverne.

Der er ikke taget stilling til dagbøder ved forsinkelse eller erstatningsansvar ved fejl og mangler, ligesom der intet er nævnt om sikkerhedsstillelse.

Kontospecifikationerne udviser, at det er selskabet, der afholder udgifter til materialer, redskaber, værktøj m.v.

Fremsendte fakturaer indeholder ikke oplysninger om indkøb/viderefakturering af materialer, eller hvor arbejdet er udført.

Arbejdsbeskrivelsen er ens på alle fakturaer og lyder alene på "bygningsarbejde i. h. t. aftale."

Alle fakturaer er udskrevet uden moms og med bemærkning om, at modtager skal betale momsen, jf. reglerne om omvendt betalingspligt.

De fire virksomheder, der er kontrakter med, er registreret i RUT med numrene:

[...1] [virksomhed3]

[...2] [virksomhed4]

[...3] [virksomhed5]

[...4] [virksomhed6]

Kun sidstnævnte virksomhed stiller flere medarbejdere til rådighed for selskabet. Fra øvrige tre virksomheder har kun ejerne arbejdet for selskabet.

Udgifter til forannævnte virksomheder ifølge fakturaer fordeler sig således:

[virksomhed3]

33.652 kr.

[virksomhed4]

91.695 kr.

[virksomhed5]

67.345 kr.

[virksomhed6]

575.099 kr.

767.791 kr.

Bogførte udgifter uden fakturaer (ifølge kontospecifikationer)

569.560 kr.

Udgifter i alt til polsk mandskab

1.337.351 kr.*)

*) 1.229.937 kr., differencen er momsreguleringen

Repræsentanten ville ifølge aftale fremsende oplysninger/materiale til brug for sagen. Repræsentanten har ikke reageret inden for fristen.

SKATs afgørelse

Moms

SKAT har for så vidt angår moms anført, at det modtagne materiale er gennemgået, og det er konstateret, at materiale i form af tilbud stadig mangler.

Der er kun fremsendt de fakturaer, der hører til entreprisekontrakterne.

Øvrige bogførte poster på kontoen ”Leje af mandskab Polen” er ikke dokumenteret med bilag.

Fakturaer er afstemt med kontospecifikation, og der er overensstemmelse mellem disse.

Til de kontrakter mellem selskabet og [virksomhed6], der udløber ultimo december, er fakturaer ikke fremsendt. Det antages, at fakturaer først er fremsendt til selskabet i 2015 og således ikke vedkommer 2014.

Moms af udenlandsk ydelseskøb er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt.

Dermed skal moms i forbindelse med momsafregning angives både under indgående moms og under moms af udgående ydelseskøb med 25 % af fakturasummen.

Da selskabet alene har angivet moms som almindelig indgående moms, er der afløftet for meget moms med i alt 107.414 kr. således:

Bilagsnummer 328, [virksomhed6]

176.632 kr.

heraf moms

44.158 kr.

Bilagsnummer 499, [virksomhed6]

198.724 kr.

heraf moms

49.681 kr.

Bilagsnummer 630, [virksomhed6]

54.298 kr.

heraf moms

13.575 kr.

I alt

107.414 kr.

Moms af det samlede udenlandske ydelseskøb som skulle have været angivet løbende udgør 25 % af 1.337.351 kr., eller 334.338 kr.

Ydelseskøb ifølge bogføring udgør 1.229.937 kr. Hertil lægges ovennævnte moms på 107.414 kr., idet moms af udenlandsk ydelseskøb tillægges fakturasummen i modsætning til moms af f.eks. dansk fremmed arbejde.

Arbejdsudleje (beskatning 30 %)

SKAT er af den opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje. Selskabet har derfor pligt til at indeholde arbejdsudlejeskat med 30 % og arbejdsmarkedsbidrag med 8 %, når selskabet betaler vederlag til udenlandsk arbejdskraft, som selskabet har beskæftiget. Selskabet er tillige ansvarligt for, at det indeholdte beløb bliver betalt til SKAT.

Modtaget materiale er gennemgået. Fakturaer er afstemt med henholdsvis kontrakter og bogføring. Kun de kontrakter der udløber ultimo december kan ikke fuldt ud afstemmes med fakturaer, da afsluttende fakturaer formentlig først er fremsendt til selskabet i 2015 og dermed ikke vedrører indkomståret 2014.

Underentreprisekontrakterne er gennemgået, vurderet og sammenholdt med øvrigt materiale og oplysninger.

Efter en fornyet gennemgang af sagen er det fortsat SKATs vurdering, at selskabets samarbejde med den polske arbejdskraft er omfattet af reglerne om arbejdsudleje, og at indgåede kontrakter ikke opfylder betingelserne for skattemæssige entrepriseforhold.

I vurderingen er der henset til følgende forhold:

Der er taget udgangspunkt i styresignalet af 26. juni 2014, SKM2014.478.SKAT.

Af styresignalet fremgår bl.a., at arbejdsudlejereglerne bygger på en "substance over form” vurdering. Det betyder, at det ud fra en samlet vurdering må fastslås, hvem der er den reelle arbejdsgiver.

Det er ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en kontrakt, hvor den udenlandske arbejdsgiver opfylder betingelserne for selvstændig virksomhed, hvis arbejdets karakter gør, at der reelt ikke er væsentligt indhold i de forpligtelser, som den udenlandske virksomhed har påtaget sig.

1. Arbejdet, som det udenlandske mandskab udfører for selskabet, udgør en integreret del af selskabets kerneydelser.
2. Selskabet forsyner og afholder udgifterne til materialer samt stiller materiel, redskaber og værktøj til rådighed.
3. Mandskabet benytter selskabets biler (mandskabsvogn).
4. De udenlandske virksomheder bærer ikke reelt ansvaret og den økonomiske risiko.
5. De opgaver virksomhederne udfører er ikke tilstrækkeligt udskilt fra selskabet.
6. Der foreligger ikke kontrakter med alle udenlandske arbejdere/virksomheder.
7. Selskabet står for instruktion i forbindelse med opgavernes udførelse.
8. De udenlandske virksomheder/arbejdere leverer primært arbejdskraft.
9. De udenlandske virksomheder udfører ikke kun enkeltstående opgaver for selskabet.

Ad.1. Selskabet beskæftiger sig med taglæggervirksomhed og beslægtet arbejde. Mandskabet fra Polen beskæftiger sig med bygningsarbejde, jf. teksten på fakturaerne, herunder tagarbejde, jf. arbejdsbeskrivelsen på kontrakten. Da mandskabet arbejder med samme slags opgaver, som selskabet udfører, er det en integreret del af selskabets forretningsområde.

Ad. 2. Selskabet afholder udgifter til materialer m.v. Dermed er opgaverne ikke udskilt til de uden­ landske virksomheder. Skal entreprisekontrakter kunne godkendes skattemæssigt, skal opgaverne være totalt udskilt fra selskabets egne opgaver, det vil sige, at de udenlandske virksomheder skal stå for materialer m.v.

Ad. 3. Selskabet stiller mandskabsvogn til rådighed for de udenlandske arbejdere, hvilket typisk er led i almindeligt ansættelsesforhold, hvorimod selvstændige erhvervsdrivende benytter egne driftsmidler, herunder biler.

Ad. 4. Virksomhederne ses ikke at have et reelt ansvar eller bærer den økonomiske risiko overfor bygherre, da det ikke er aftalt i kontrakterne, at der skal betales dagbod ved forsinkelse, erstatning ved fejl og mangler eller stilles sikkerhed for arbejdets udførelse.

Ad. 5. Opgaverne er ikke tilstrækkeligt udskilt fra selskabet, idet selskabet leverer materialer m.v.

Ad. 6. Såfremt et entrepriseforhold skal kunne godkendes, forudsætter det først og fremmest, at der er oprettet en kontrakt og dernæst, at kontrakten kan godkendes skattemæssigt.

Ad. 7. Arbejdsbeskrivelse fremgår af de foreliggende kontrakter. Arbejdsbeskrivelserne giver nøjagtig instruktion i, hvordan opgaverne skal udføres, og hvilke materialer der skal benyttes. Dermed har selskabet instruktionsbeføjelserne.

Ad. 8. Af fremsendte kontrakter og fakturaer fremgår det ikke, at der leveres andet end arbejdskraft, hvilket ikke kendetegner et entrepriseforhold.

Ad. 9. Den udenlandske arbejdskraft arbejder for selskabet med både kortere og længerevarende opgaver, hvilket i sig selv taler for arbejdsudleje.

Entrepriseforhold er sædvanligvis kendetegnet ved kortere og enke!tstående opgaver.

Arbejdsudleje forekommer i situationer, hvor den udenlandske arbejder har bevaret sit ansættelses­ forhold i den udenlandske virksomhed.

For udenlandske enkeltmandsvirksomheder kan der ikke blive tale om arbejdsudleje, da ejeren ikke kan udleje sig selv.

Arbejdsudlejen beregnes derfor på grundlag af fakturaudgifter til virksomheden [virksomhed6] samt bogførte udgifter til mandskabsleje, hvortil der ikke er fremsendt bilag.

[virksomhed6]

575.099 kr.

Øvrige udgifter uden fakturaer

569.560 kr.

I alt

1.144.659 kr.

Heraf beregnes arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag med henholdsvis 30 % og 8 %:

Arbejdsmarkedsbidrag 8 % af vederlaget 1.144.659 kr.

91.573 kr.

Arbejdsudlejeskat 30 % af 1.144.659 kr. – 91.573 kr.

315.926 kr.

I alt

407.499 kr.

Beregnet arbejdsudlejeskat, jf. tidligere afgørelse af 22. oktober 2015. Dette bevirker en nedsættelse af arbejdsudlejeskatten på 437.858 kr. – 30.359 kr., eller til 407.499 kr.

A-skat (beskatning 55 %)

Modtaget materiale er gennemgået. Fakturaer er afstemt med henholdsvis kontrakter og bogføring. Kun de kontrakter, der udløber ultimo december, kan ikke fuldt ud afstemmes med fakturaer, da afsluttende fakturaer formentlig først erfremsendt fil selskabet i 2015.

Underentreprisekontrakterne er gennemgået, vurderet og sammenholdt med øvrigt materiale og oplysninger.

Efter gennemgangen er det SKATs vurdering, at selskabets samarbejde med de polske enkelt­ mandsvirksomheder ikke opfylder betingelserne for entrepriseforhold, men at de er omfattet af reglerne for almindelige ansættelsesforhold og indeholdelsespligt.

Ud fra en samlet vurdering må det fastslås, om det omhandlede arbejde er udført under lønmodtagerlignende vilkår, eller det kan anses for udført under entreprisevilkår.

Da udenlandske enkeltmandsvirksomheder ikke kan udleje sig selv, bliver der ikke tale om arbejdsudleje men derimod almindeligt ansættelsesforhold.

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag beregnes på grundlag af fakturaudgifter til virksomhederne:

[virksomhed3]

33.652 kr.

[virksomhed4]

91.695 kr.

[virksomhed5]

67.345 kr.

I alt

192.692 kr.

Heraf beregnes A-skat (55 %) og arbejdsmarkedsbidrag (8 %) med henholdsvis 97.502 kr. og 15.415 kr.

Hæftelsesregler

Det er SKATs opfattelse, at selskabet hæfter for de ikke indeholdte skatter m.v., jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, idet selskabet burde have skaffet sig oplysninger om kildeskattelovens regler om indeholdelse af A-skat m.v. i udbetalingerne til udenlandske arbejdere.

Dette især med baggrund i, at de udenlandske virksomheder alene leverer arbejdskraft, samt at selskabet har instruktionsbeføjelsen i forbindelse med arbejdets udførelse.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets arbejdsudlejeskatter nedsættes med 407.499 kr., at selskabets A-skatter nedsættes med 97.502 kr. og selskabets arbejdsmarkedsbidrag nedsættes med 15.415 kr. for perioden 1. januar – 31. december 2014, samt klagerens momstilsvar for samme perioden nedsættes med 107.414 kr.

Den væsentligste tvist med SKAT drejer sig om, hvorvidt selskabets entrepriser omfattes af de skattemæssige regler om enterpriseforhold eller arbejdsudleje.

Det er således selskabets vurdering, at det har indgået entreprisekontrakter med udenlandske (polske) arbejdsgivere, der opfylder betingelserne for selvstændig virksomhed.

Dermed er selskabet også af den opfattelse, at det ikke skal ansættes af arbejdsudlejeskatter, A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag som opgjort af SKAT, da der efter selskabets opfattelse er tale om entreprisekontrakter med polske arbejdsgivere, der opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne om entrepriseforhold.

Selskabet er endvidere af den opfattelse, at selskabets momstilsvar er opgjort korrekt.

Til støtte for den nedlagte påstand er det gjort gældende:

At SKAT begrunder ansættelse af selskabet med, at selskabets samarbejde med polske arbejdsgivere er lønmodtagerforhold i skattemæssig henseende, og at SKAT dermed tilsidesætter de af selskabet indgåede entreprisekontrakter.

At selskabet er af den opfattelse, at selskabets enterpriseforhold også efter danske skatteregler skal anses for at være omfattet af reglerne om entrepriseforhold, og at selskabet derfor ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje og indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

At der i henhold til de indgåede kontrakter mellem selskabet og de polske arbejdsgivere er tale om entrepriseforhold, som derfor også skal anerkendes som sådanne af SKAT, og at SKAT ikke har hjemmel til at omkvalificere entreprisekontrakter til at være omfattet af reglerne om lønmodtagerforhold.

At der er tale om entrepriseforhold skyldes bl.a., at de polske arbejdsgivere udfører arbejdet uden anden instruktion fra selskabet end den, der følger af de indgåede entreprisekontrakter, og at forpligtelserne for selskabet over for de polske arbejdsgivere er begrænset til de enkelte ordreforhold. Endvidere er de polske arbejdsgivere ikke begrænset i at udføre arbejde for andre end selskabet, og de polske arbejdsgivere kan frit ansætte personale og er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp. Tillige bliver de polske arbejdsgivere betalt af selskabet efter regning og først fuldt ud, når arbejdet er udført og eventuelle mangler er udbedret, jf. bl.a. SKM2014.478.SKAT.

At de polske arbejdsgivere således er at anse for underentreprenører og ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje og indeholdelse af 30 % skat, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, jf. kildeskattelovens § 48 B. Der er således ikke tale om A-indkomst i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1, og selskabet er således ikke pligtigt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til kildeskattelovens § 46 og kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 8.

At selskabets momstilsvar er opgjort korrekt i henhold til momsloven.

Landsskatterettens afgørelse

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, påhviler pligten til at svare indkomstskat til staten personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, for så vidt de pågældende erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Bestemmelsen fik denne ordlyd ved lov nr. 921 af 18. september 2012.

Det er en forudsætning for, at et arbejde kan anses for en integreret del af den danske virksomhed, at virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde. Hvis arbejdet ligger uden for det område, virksomheden beskæftiger sig med, eller arbejdet på anden vis er udskilt fra virksomheden, er arbejdet ikke en integreret del af virksomheden.

Ved vurderingen ses på, om den danske eller den udenlandske virksomhed bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet. Derfor skal den danske og den udenlandske virksomheds ydelser kunne afgrænses fra hinanden.

Peger arten af tjenesteydelser og forholdene vedrørende ansvar og risiko på, at den danske virksomhed skal anses for den reelle arbejdsgiver, ses yderligere på følgende:

Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, hvordan arbejdet skal udføres?
Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, arbejdet udføres?
Afkræver den formelle arbejdsgiver vederlaget til personen direkte fra det foretagende, som tjenesteydelserne leveres til?
Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?
Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet, og deres kvalifikationer?
Hvem har ret til at vælge den person, som skal udføre arbejdet, og hvem har retten til at opsige kontrakten med den pågældende person vedrørende arbejdet?
Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner relateret til personens arbejde?
Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

Kriteriernes vægt kan være forskellige afhængig af situationen, men det tillægges generelt stor vægt, hvem der direkte eller indirekte fører tilsyn med arbejdet, leder eller kontrollerer den måde, arbejdet udføres på.

Der henvises til forarbejderne til lov nr. 921 af 18. september 2012 (L 195 af 14. august 2012), kommentarerne til OECD's modeloverenskomst og SKATs styresignal SKM2014.478.SKAT.

Landsskatteretten finder, at arbejdet ifølge de fremlagte entreprisekontrakter med tagbelægning m.v. må anses for en integreret del af arbejdet i en virksomhed, der har til formål at drive taglæggervirksomhed. Endvidere anses arbejdet ikke at være udskilt fra taglæggervirksomheden. Det er herved lagt til grund, at taglæggervirksomheden har instruktionsbeføjelsen i forhold til de udenlandske arbejdere, at taglæggervirksomheden stiller materiel og materialer til rådighed til brug for arbejdets udførelse og at risikoen for arbejdets udførelse tilkommer taglæggervirksomheden. Det bemærkes, at der i kontrakterne intet er nævnt om erstatning for fejl, mangler eller forsinkelse, ligesom der intet er nævnt om materiel eller materialer til brug for arbejdet. Reelt anses de udenlandske arbejdere alene at have stillet deres arbejdskraft til rådighed for taglæggervirksomheden, hvorfor Landsskatteretten er enig med SKAT i, at der er tale om ansættelsesforhold for de arbejdere, der fremstår som enkeltmandsvirksomheder. Hvad angår [virksomhed6] er Landsskatteretten tillige enig med SKAT i, at der foreligger arbejdsudleje, idet denne virksomhed har stillet flere medarbejdere til rådighed for selskabet.

For så vidt angår hæftelse er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Selskabet hæfter for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, idet selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne til de udenlandske arbejdere.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at det kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten er endvidere enig med SKAT i, at fakturabeløbene må lægges til grund som beskatningsgrundlag, således at forhøjelsen for så vidt angår beskatning af lønindkomst og arbejdsudleje samt arbejdsmarkedsbidrag stadfæstes.

Landsskatteretten finder for så vidt angår momsforhøjelsen, at selskabet er pligtigt til at angive moms både som indgående og udgående moms, idet moms af udenlandsk ydelseskøb er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.