Kendelse af 20-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2018

SKAT har afslået at genoptage skatteansættelsen for 2012.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

SKAT ændrede den 7. januar 2014 klagerens skatteansættelse for 2012, idet lønindkomsten fra [virksomhed1], CVR-nr. [...1] blev ansat til kr. 188.174.

SKAT begrundede det således:

SKAT foretager sidenhen en kontrol af [virksomhed2] ApS, hvoraf fremgår at der er indberettet løn oplysninger på dit person nummer. SKAT kan i den forbindelse konstatere, at der intet grundlag er for den indberettede løn, hverken bank overførsler, løn sedler regnskab eller andet der kan dokumentere det. SKAT nulstiller derfor den løn oplyste løn og hertil knyttet A-skat og Arn-bidrag, hvorpå du modtager en årsopgørelse med klage adgang.

Herefter har du 18/10, 1/11 og 2/12 2013 skrevet ind til SKAT og anført du er uenig og hævder du kan fremskaffe løn sedler etc. I et svar fra SKAT til dig d. 4. november 2013 bliver du anmodet om løn sedler og bank konto udtog.

I din henvendelse fra den 2/12 2013 har du vedlagt overførsels bilag, hvoraf fremgår at du får penge fra [person1] og ikke fra [virksomhed2] ApS.

Der er fra SKATs kontrol af [virksomhed1], CVR-nr. [...1] modtaget bank oplysninger hvoraf fremgår at der er overført 188.174 kr. til dig fra [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Beløbet er skattepligtigt efter Personskattelovens § 3 og Statsskattelovens § 4. Beløbet har du ikke selvangivet.

Specifikation af beløbet på 188.174 kr. er vedlagt som bilag se nedenstående.


[virksomhed1] CVR-nr. [...1]

Modtagne bank overførsler anset for løn udbetalt fra [virksomhed1]

Dato

Tekst på kontoudtog i [virksomhed1]

Oplysninger fra bankens underbilag m.v.

Beløb

03.04

[person2]

[virksomhed2] ApS - [person3] - kto.nr. [...05]

33.970,00

19.04

Bgs [person2] office house

[virksomhed2] ApS - [person3] - kto.nr. [...05]

15.000,00

20.04

Bgs udlag sommerfest

[virksomhed2] ApS - [person3] - kto.nr. [...05]

5.000,00

30.04

[person2]

[virksomhed2] ApS - [person3] - kto.nr. [...05]

35.500,00

25.05

I BQs [person2]

[virksomhed2] ApS - [person3] - kto.nr. [...05]

18.514,00

14.06

Bgs [person2]

[virksomhed2] ApS - [person3] - kto1nr. [...05]

-

15.000,00

02.07

[person2]

[virksomhed2] ApS - [person3] - kto.nr. [...05]

30.080,00

04.07

Bgs [person2]

[virksomhed2] ApS - [person3] - kto.nr. [...05]

·-

4.996,00

02.08

BGS

[virksomhed2] ApS - [person3] - kto.nr. [...05]

30.067,00

17.08

3GS

[virksomhed2] ApS - [person3] - kto.nr. [...05]

47,00

I alt kr.

188.174,00

Med klagen har klageren vedlagt bankbilag, som viser bankoverførsler fra [virksomhed2] ApS til konto [...05]:

19.04.201215.000 kr.

30.04.201235.500 kr.

25.05.201218.514 kr.

14.06.201215.000 kr.

02.07.201230.080 kr.

04.07.2012 4.996 kr.

12.10.2012 5.012 kr. (Bilaget indgår også i SKATs oprindelige sag)

SKATs afgørelse

SKAT har ikke genoptaget skatteansættelsen.

Som begrundelse har SKAT anført:

”Du har bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2012. Vi har ikke ændret grundlaget for din skat. Begrundelsen er, at vi ikke mener sagen kan genoptages efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Din anmodning om genoptagelse for 2012 er fremsat den 29. april 2016, dvs. inden for den ordinæ­ re genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 og skal således behandles efter dette regelsæt.

I din anmodning oplyser du - ved din repræsentant, [person4] at den indkomst der fremgår af den seneste årsopgørelse for 2012, dateret den 7. april2014, ikke er korrekt, og at du modtog løn fra [virksomhed2] som selvangivet.

Det skal bemærkes, at du herudover også har modtaget løn fra [virksomhed3] ApS og [by1] Kom­ mune, jf. vedlagte udskrift fra skattemappen.

SKAT har tidligere truffet afgørelse (den 7. januar 2014 - samme dag som der dannes ny årsopgø­ relse) vedrørende samme forhold. Afgørelse af 7. januar 2014 vedlægges.

Det skal bemærkes, at år opgøret nr. 1 er automatisk dannet den 18. marts 2013 med dagældende lønoplysninger på 738.823 kr., henholdsvis 603.514 kr. fra [virksomhed2] ApS, 59.320 kr. fra [virksomhed3] og 75.989 kr. fra [by1] kommune.

Oplysningssedler:fra [virksomhed2] ApS er efterfølgende slettet i elndkomst, henholdsvis oktober 2013 og februar 2014.

Ved SKATs sagsbehandling er indkomst fra [virksomhed2] ApS, således beskattet med

188.174 kr. ved afgørelse fra SKAT den 7. januar 2014.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk., 2, skal den skattepligtige fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Med anmodning af 29. april 2016 mener SKAT ikke der er fremkommet oplysninger af faktisk eller retlig karakter, og har derfor ikke genoptaget skatteansættelsen for 2012.”

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen skal genoptages.

Til støtte herfor er anført:

Sagen angår overordnet spørgsmålet om, hvorvidt min klient er berettiget til at få sin skatteansættelse for indkomståret 2012 genoptaget i medfør af skatteforvaltningslovens § 26.

Materielt angår sagen om – og i givet fald med hvor stort et beløb min klient har modtaget i lønindkomst fra [virksomhed2] ApS for indkomståret 2012.

Det følger af min klients årsopgørelse nr. 1 (dato i TastSelv den 1. marts 2013) for indkomståret 2012

(bilag 2), at min klient har haft en lønindkomst på i alt kr. 738.823 inklusive AM-bidrag.

Lønindkomsten hidrører fra [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [by1] Kommune.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 7. januar 2014 (bilag 3), at SKAT har foretaget en kontrol af [virksomhed2] ApS, hvor det fremgår, at der er indberettet lønoplysninger på min klients personnummer. SKAT konstaterede i den forbindelse, at der intet grundlag var for den indberettede løn, herunder bankoverførsler, lønsedler, regnskab etc., der kunne dokumentere de indberettede lønoplysninger.

Som en konsekvens heraf nulstillede SKAT den oplyste løn fra [virksomhed2] ApS samt hertil knyttede A-skat og AM-bidrag.

Det fremgår endvidere af afgørelsen, at SKAT ved kontrol af [virksomhed1], CVR-nr. [...1], efter det af SKAT oplyste, har modtaget bankoplysninger, hvoraf det fremgår, at der er overført kr. 188.174 til min klient.

SKAT har derfor ændret min klients lønindkomst med kr. 188.174, som min klient derved er blevet beskattet af.

Ved årsopgørelse nr. 2 (dato i TastSelv den 7. april 2014) for 2012 (bilag 4) fremgår det således, at min klient i alt har en skattepligtig lønindkomst på kr. 323.483. Heraf er kr. 59.320 lønindkomst fra

[virksomhed3] ApS, og kr. 75.989 er lønindkomst fra [by1] Kommune.

SKAT har ved afgørelse af 23. september 2016 (bilag 1) valgt ikke at ændre grundlaget for min klients skat for indkomståret 2012, i det SKAT ikke mener, at sagen kan genoptages efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at min klient er berettiget til at få sin skatteansættelse genoptaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 26.

Herunder gøres det gældende, at min klient har indgivet anmodning om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2012 til SKAT den 29. april 2016.

Anmodningen er således indgivet inden for fristen for ordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Min klient er derfor berettiget til at få sin skatteansættelse genoptaget, såfremt han fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

SKAT konstaterede i afgørelse af 7. januar 2014 (bilag 3), at der intet grundlag var for den indberettede løn fra [virksomhed2] ApS til min klient, hvorfor SKAT nulstillede den oplyste løn og hertil knyttede A-skat og AM-bidrag.

Det gøres herover for gældende, at min klient har været i et ansættelsesforhold og følgeligt modtaget løn fra [virksomhed2] ApS.

Se hertil bankkontoudtog (bilag 5) fra min klients konto i [finans1], hvor det fremgår, at han har modtaget løn i 2012 fra [virksomhed2] ApS.

Min klient har modtaget følgende lønudbetalinger:

Bogført

Beløb

19. april 2012

15.000 kr.

30. april 2012

35.500 kr.

25. maj 2012

18.514 kr.

14. juni 2012

15.000 kr.

2. juli 2012

30.080 kr.

4. juli 2012

4.996 kr.

12. oktober 2012

5.012 kr.

Beløb i alt

124.102 kr.

Det fremgår endvidere af mail fra [person1], direktør hos [virksomhed2] ApS til min

klient den 19. marts 2012, at han har arbejdet hos [virksomhed2] ApS (bilag 6).

Det må således anses for sandsynliggjort, at min klient har modtaget lønindkomst fra [virksomhed2] ApS, hvorfor SKATs nulstilling af min klients lønindkomst er forkert.”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sig ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Den skattepligtige har krav på genoptagelse af ansættelsen, hvis der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring.

Hvis de nu fremlagte oplysninger ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen, kan de give adgang til genoptagelse. Oplysningerne behøver således ikke være nye i objektiv forstand. Oplysningerne kan enten angå det faktiske grundlag for ansættelsen eller det retlige grundlag. Der kan f.eks. være fremskaffet et nyt bilag, der dokumenterer faktiske forhold, eller kan have fremfundet retspraksis, der støtter det ønskede resultat.

Klageren har anmodet om genoptagelse den 29. april 2016, hvilket er rettidigt.

Klageren har med klagen fremsendt nogle bankbilag og fremfører, at det er nye oplysninger, som giver grundlag for genoptagelse. Det er klagerens påstand, at bilagene dokumenterer, at han har modtaget løn fra [virksomhed2] ApS. Det er imidlertid de samme bilag, som har indgået i SKATs oprindelige afgørelse og bilagene viser, at lønnen er overført af [virksomhed1].

Det er på den baggrund Landsskatterettens opfattelse, at der ikke grundlag for genoptagelse, da der ikke er fremlagt nye faktiske eller retlige oplysninger.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.