Kendelse af 07-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 06-10-2017

Der klages over, at SKAT har beskattet klageren af et kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser, som klageren erhvervede ret til i 2013, i 2008.

SKAT har forhøjet indkomsten med 338.512 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.

Der henvises til Landsskatteretten begrundelse neden for.

Faktiske oplysninger

[Hedgeforening] introducerede i oktober 2007 i samarbejde med [finans1] et nyt investeringsprodukt – [finans2], som via en markedsneutral investeringsstrategi skulle foretage gearede investeringer i obligationer.

Afdelingen blev af [finans3] anbefalet som supplement til investorernes portefølje af aktier og obligationer, idet [finans3] mente, at den ville reducere investorernes samlede risiko.

Klageren købte på baggrund af [finans3]s´ rådgivning [finans2] i 2007. Klageren solgte sine investeringsbeviser i [finans2] i 2008. I 2008 selvangav klageren et tab i forbindelse med salget på 422.428 kr.

Finanskrisen ramte imidlertid året efter introduktion af investeringsbeviserne på markedet, og bl.a. på grund af gearingen i afdelingen faldt værdien af [finans2] betydeligt.

Foreningen af investorer i [finans2] sendte i oktober 2009 et udkast til stævning mod [finans3] og [Hedgeforening] samt dennes bestyrelse med påstand om betaling af erstatning til de investorer, der havde tegnet andele i [Hedgeforening]s afdeling, [finans2]. Kravet blev navnlig begrundet med, at bankens rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af andele i afdelingen [finans2] efter investorernes opfattelse, havde været mangelfuld og vildledende.

[finans3] modtog i november 2009 en påtale fra Finanstilsynet for den generelle håndtering af rådgivningen i forbindelse med salg af andele i [finans2].

Efter forhandlinger med Forbrugerombudsmanden og Foreningen af Investorer i [finans2] om en løsning, fremsendte [finans3] i et brev af 10. september 2012 et betinget tilbud til medlemmerne i investorforeningen om at betale kompensations for tab lidt ved investering i [finans2], såfremt investorerne opfyldte nogle nærmere angivne betingelser. [finans3] krævede, at Foreningen af Investorer skulle opløses, og at foreningens gruppesøgsmål mod [finans3] og Hedgeforeningen skulle bortfalde. Desuden var det et krav, at investorerne søgte om fristforlængelse, og at andelene var købt gennem [finans3].

[finans3] gav tilbuddet til tre hovedgrupper af investorer, nemlig investorer, der på tidspunktet for offentliggørelsen af bankens tilbud var medlem af Foreningen af Investorer (bortset fra professionelle investorer), investorer, der var omfattet af Forbrugerombudsmandens søgsmål mod [finans3] samt investorer, der enten rettidigt havde indbragt sagen mod Pengeinstitutklagenævnet eller domstolene mod [finans3], uden at der var indtrådt forældelse, eller havde modtaget en erklæring fra [finans3] om forlængelse af forældelsesfristen.

Det fremgår af tilbuddet under overskriften ”Generelle betingelser”, at [finans3] senest den 1. februar 2013 via advokat [person1] skal meddele investorerne, hvorvidt alle betingelserne i dette punkt 2 er opfyldt.

Klageren var blandt de investorer, der anlagde sag mod [finans3].

Det er oplyst, at klageren underskrev forliget den 10. september 2012.

Klageren modtog i marts 2013 et kompensationsbeløb på 340.012 kr. fra [finans3] for en investering i [finans2]. Kompensationsbeløbet udgjorde 80 % af forskellen mellem klagerens faktiske købs- og salgspris for investeringsforeningsbeviserne.

[finans3] meddelte skriftligt modtagerne af kompensationsbeløb, at kompensationsbeløbet er skattepligtigt, og at de skal selvangive beløbet i 2013.

Klageren har ikke selvangivet kompensationsbeløbet.

SKAT fremsendte forslag om at ændre skatteansættelsen for 2008 den 6. juli 2016.

Den 16. januar 2017 bad klagerens revisor SKAT om at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2008 ekstraordinært. Anmodningen vedrørte genoptagelse af SKATs afgørelse af 27. september 2016. SKAT traf den 18. april 2017 afgørelse om ikke at genoptage skatteansættelsen for 2008 og dermed ændre SKATs afgørelse af 27. september 2017. SKATs afslag på at genoptage skatteansættelsen er ikke påklaget.

SKATs afgørelse

SKAT har anmodet [finans3] om en liste over de personer, som har modtaget kompensationsbeløb (erstatninger) i forbindelse med investering i [finans2] ([...]) i indkomståret 2013.
Ud fra de oplysninger, som banken har modtaget fra klageren og bankens egne registreringer, har klageren modtaget et kompensationsbeløb på 340.012 kr.

Klageren har i indkomståret 2008 solgt sine beviser i [finans2].

Når aftalen om erstatningen er indgået i et senere indkomstår end det år hvori beviserne er solgt, skal erstatningssummen anses for en regulering af afståelsessummen, og derfor skal kompensationen medregnes i indkomståret 2008.

SKAT har gennemgået selvangivelsen for indkomståret 2008 og kan konstatere, at klageren ikke har medregnet det modtagne kompensationsbeløb på 340.012 kr., hvorfor SKAT har forhøjet klagerens indkomst med beløbet.

SKAT har nedsat forhøjelsen med 1.500 kr. til dækning af advokatudgifter i forbindelse med det modtagne kompensationsbeløb.
I mail af den 26. juli 2016 har klagerens repræsentant oplyst, at klageren tiltrådte forliget den 15. september 2012. I det bilag, som fulgte med forligstilbuddet, blev klageren gjort opmærksom på, at han skulle selvangive beløbet i 2013. SKAT fastholder derfor forhøjelsen af indkomsten.

Klagerens repræsentant har fremlagt en mail-korrespondance mellem klageren og klagerens repræsentant i august 2016 – september 2016 og mellem klagerens repræsentant og SKAT i perioden juli 2016 - august 2016. F.eks. fremgår det bl.a. fremgår, at klageren er indstillet på at indgå forlig, der indebærer beskatning i 2013.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2008 nedsættes til 0 kr. Beløbet burde være blevet beskattet i 2012. Da SKAT fremsendte agterskrivelsen for 2008 den 6. juli 2016, var indkomståret 2008 og 2012 forældet.

Klageren anerkender, at han har modtaget et nettobeløb på 338.512 kr. den 18. marts 2016. Forliget er indgået i indkomståret 2012. Klageren har ikke selvangivet beløbet, fordi han har anset det for beskattet i 2008 i forbindelse med salg af investeringsbeviser. SKATs sag er på forhånd forældet, idet den vedrører indkomståret 2008.

Endelig skal anføres, at klageren er bekendt med en anden skatteyder, som havde en fuldstændig identisk sag hos SKAT. Denne skatteyder, hvis navn er SKAT bekendt, modtog SKATs bekræftelse på, at sagen, der vedrørte indkomståret 2008, var forældet.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af aktieavancebeskatningslovens § 19 fremgår, gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, fremgår, at den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1.

Af aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 2, fremgår, at begrebet afståelse i denne lov dækker den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 2. pkt. fremgår, at efter lagerprincippet opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

Af aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2, fremgår at erstatningssummer sidestilles med afståelsessummer.

Landsskatteretten lægger til grund, at der er ubestridt, at klageren i 2013 modtog et kompensationsbeløb fra [finans3] på 340.012 kr.

Landsskatteretten lægger på grundlag af sagens oplysninger til grund, at klageren ikke har selvangivet erstatningsbeløbet. Klageren bevirkede derfor, at SKAT blev holdt i uvidenhed om, at han havde modtaget en skattepligtig erstatning. Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at skatteansættelsesfristen er suspenderet i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, indtil SKAT kom til kundskab om, at klageren havde modtaget erstatningsbeløbet.

På baggrund af sagens oplysninger, finder Landsskatteretten, at SKATs varsling om ændring af skatteansættelsen for 2008 og gennemførelse af skatteansættelsen er foretaget inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og SKATs afgørelse er derfor gyldig.

Landsskatteretten finder imidlertid, at beskatningen af kompensationsbeløbet skal henføres til det indkomstår, hvori der blev indgået en endelig bindende aftale om erstatningsbeløbet. På baggrund af sagens oplysninger, finder Landsskatteretten, at der først i 2013 blev klart at alle betingelser var opfyldt, hvorfor der først i 2013 blev indgået en endelig bindende aftale mellem [finans3] og investorerne.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse og nedsætter forhøjelsen af klagerens indkomst i 2008 med 338.512 kr. i overensstemmelse med klagerens påstand.