Kendelse af 19-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 04-07-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (selskabet) var i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 beliggende på adressen [adresse1], [by1].

Selskabet blev stiftet den 15. december 2000 med branchekoden ”Anden bygningsinstallationsvirksomhed”.

Fra den 1. juli 2012 og fremefter var selskabet ejet 100 % af [virksomhed2] ApS, hvor ejerforholdene var således:

Klageren var således fra den 1. juli 2012 og fremefter hovedaktionær i [virksomhed1] A/S (selskabet).

Fra den 18. april 2011 indtil 17. januar 2017 har klageren været registreret som direktør i [virksomhed1] A/S.

Sagen er udsprunget af en arbejdsgiverkontrol foretaget af SKAT.

Afholdte udgifter

[virksomhed1] A/S har i indkomstårene 2012 til 2014 afholdt en række udgifter som fordeler sig således:

Indkomstår 2012

Bilag 553, [virksomhed5], afregnet med 12.742 kr.

Bilag 700, Præmie Udloddet, afregnet med 50.000 kr.

Bilag 815, Diverse vingaver, afregnet 56.538 kr.

Bilag 999, Revisorbistand, afregnet 13.795 kr.

Samlet 133.075 kr.

Indkomstår 2013

Bilag 1385, Kontormøbler, afregnet med 86.500 kr.

Bilag 1587, Diverse Vingaver, afregnet 16.116 kr.

Bilag 17, [virksomhed5], afregnet 32.298 kr.

Bilag 18, [virksomhed5], afregnet 28.500 kr.

Samlet 163.414 kr.

Indkomstår 2014

Bilag 287, [virksomhed5], afregnet 30.486 kr.

Bilag 1083, [virksomhed5], afregnet 25.632 kr.

Samlet 56.118 kr.

Klageren har oplyst under mødet med SKAT den 24. august 2015, at vin er indkøbt til selskabets kunder, i forbindelse med indgåelse af større ordre. Der har endvidere været tale om julegaver til nogle af selskabets kunder. Klagerens repræsentant har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt bilag 553, 815, 18 og 287, hvor det uddybende er anført på bilagene fremlagt på mødet den 15. april 2019, hvem der har været modtager af gaverne. Det fremgår bl.a., at modtagere af vinene er selskabet [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8] og rådgivere fra [virksomhed9].

Klageren har endvidere oplyst, at den udloddede præmie (bilag 700) har været udloddet i forbindelse med en sælgerkonkurrence. Klagerens revisor har derimod oplyst overfor SKAT, at præmien blev udloddet til selskabets kunde (leverandør), [person3], der modtog en rejse (præmien). Klagerens repræsentant har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt bilag 700, hvor det fremgår, at det ikke er klageren der har modtaget præmien, idet præmien ikke er overført til klageren, og at klageren heller ikke har deltaget på rejsen.

Klageren har også oplyst, at købet af møbler skete som en erstatning af møbler, som var var blevet beskadiget under en arbejdsopgave hos en kunde (bilag 1385). Der har foreligget mailkorrespondance herom, men klageren har ikke fremsendt mailkorrespondancen som dokumentation. Der er fremsendt en erklæring vedrørende køb af møblerne underskrevet af [person4] (klagerens ægtefælle) og [person5] (bestyrelsesmedlem i selskabet). Det er oplyst at møblerne er købt i [by2], men at dette er gjort for at selskabet har kunne opnå rabat på købet.

Hævninger i selskabet

Der er foretaget følgende hævninger på selskabets mellemregningskonto efter 12. august 2012:

Klageren har oplyst overfor SKAT, at hævningerne er foretaget overfor [person1], som er tidligere hovedanpartshaver i selskabet. Han er ligeledes klagerens svigerfar. Han var ikke hovedanpartshaver efter 1. juli 2012. Klagerens repræsentant har oplyst overfor Skatteankestyrelsen, at selskabet skyldte [person1] penge, hvorfor pengene blev overført til ham.

Klagerens repræsentant har oplyst overfor Skatteankestyrelsen, at udlæg til Diners, Diners [Spanien] og Diners Club i regnskabsåret 12/13 er hævninger, som er foretaget med [person1]s kredit kort. Der har ikke kunne fremsendes dokumentation herfor.

Det er endvidere oplyst, at udlægget af 9. november 2012 på 15.000 kr. (bilag 742) er penge som er overført til klageren, for udlæg som klageren har afholdt på vegne af selskabet. Der har ikke kunne fremsendes dokumentation herfor.

Kontant udbetalingen og udbytteforskuddet i regnskabsåret 13/14, er primært overført til [person1] eller til [virksomhed11] (ejet af [person1]), og der er fremlagt kontoudtog fra [person1]s og [virksomhed11]s bankkonto som dokumentation herfor. Det fremgår, at [person1] har modtaget overførsler fra [virksomhed1] A/S den. 3. oktober 2013 på 20.000 kr. og den 2. april 2014 på 15.000 kr. Han har endvidere modtaget en overførsel fra klageren den 30. april 2014 på 15.000 kr., og [person6] har modtaget en overførsel den 2. maj 2014 på 15.000 kr. fra [virksomhed1]. Herudover fremgår det, at [virksomhed11] den 6. marts 2014 modtog 15.000 kr. fra [virksomhed1] A/S.

Udbytteforskuddet udbetalt den 2. maj 2014 på 15.000 kr. er, efter det oplyste, et beløb som klageren overførte til sin egen konto, men som den 30. april 2014 er overført fra klageren til [person1]. Klagerens repræsentant har på baggrund heraf bemærket, at pengene ikke er overført til klageren.

Mellemregningskontiene er både navngivet [person1] og [person6] i bogføringen, men der foreligger ikke et gældsbrev eller et lånedokument.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst som følge af selskabets afholdte udgifter og hævninger på selskabets mellemregningskonto i indkomstårene 2012-2014.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”1. Udlodning

(...)

Nedenstående bilag er afholdt af [virksomhed1] A/S, men anses for at være dine private udgifter;

År 2012

Bilag 553, [virksomhed5], afregnet med 12.742 kr.

Bilag 700, Præmie Udloddet, afregnet med 50.000 kr.

Bilag 815, Diverse vingaver, afregnet 56.538 kr.

Bilag 999, Revisorbistand, afregnet 13.795 kr.

Samlet 133.075 kr.

År 2013

Bilag 1385, Kontormøbler, afregnet med 86.500 kr.

Bilag 1587, Diverse Vingaver, afregnet 16.116 kr.

Bilag 17, [virksomhed5], afregnet 32.298 kr.

Bilag 18, [virksomhed5], afregnet 28.500 kr.

Samlet 163.414 kr.

År 2014

Bilag 287, [virksomhed5], afregnet 30.486 kr.

Bilag 1083, [virksomhed5], afregnet 25.632 kr.

Samlet 56.118 kr.

Bilag 553, 815, 1587, 17, 18, 287 og 1083 vedrører alle køb af vin. Selskabet har ikke kunnet dokumentere den erhvervsmæssige tilknytning. Der er tale om køb af dyre og eksklusive vine/portvin, f.eks. koster en flaske over 4.000 kr. Udgift til indkøb af vin og portvin anses afholdt som udslag af din bestemmende indflydelse og anses som udlodning.

Vi har følgende kommentarer til de modtagne bemærkninger;

På mødet den 24. august 2015, oplyste [person6] at vinene var indkøbt, som tak til kunderne når der var indgået en større ordre. [person6] oplyste at han ville forsøge at fremskaffe kopi/dokumentation for de ordrer der knytter sig til de enkelte indkøb. Dette er fortsat ikke modtaget.

Selskabet har den 20. september 2016, indsendt bilagene på ny og påført virksomhedsnavne på enkelte af bilagene.

Det kræves normalt, at et bilag for repræsentationsudgifter indeholder følgende;

Det er vores opfattelse at bilagene skal være udfyldt med disse oplysninger senest på selvangivelsestidspunktet, for at kravene ses at være opfyldt. Der henvises til SKM 2003.559ØLR og SKM2012.14BR.

Det er fortsat vores opfattelse at selskabet ikke i et tilstrækkeligt omfang har dokumenteret hvad flaskerne er blevet anvendt til. Det er fortsat ikke muligt at identificere hvem der har modtaget gaverne.

Idet der er tale om transaktion mellem interesseforbundene parter foreligger der en skærpet bevisbyrde, som ikke ses at være opfyldt.

Udgiften anses fortsat afholdt som led i hovedaktionærs bestemmende indflydelse og anses som privat køb. Udgiften beskattes som udlodning.

Bilag 700, 999 og 1385. Selskabet har ikke kunne dokumentere den erhvervsmæssige tilknytning. Udgifterne vedrør pengeoverførsler til din konto, betaling af rejse og køb af kontormøbler. Udgifterne anses afholdt som udslag af din bestemmende indflydelse og anses som udlodning.

Ovenstående udgifter anses for at være dine private udgifter, som selskabet har afholdt. Beløbene beskattes som udlodning. Som følge heraf forhøjes din skattepligtige indkomst med henholdsvis 133.075 kr. for 2012, 163.414 kr. for 2013 og 56.118 kr. for 2014.

Vi har følgende kommentarer til de modtagne bemærkninger;

På mødet den 24. august 2015, oplyste [person6] at der var tale om en sælgerkonkurrence blandt selskabets ansatte. Det kunne dog konstateres at det ikke var en af selskabets ansatte der havde været på selve rejsen. Revisor oplyser nu at det er en leverandør, [person3], der har modtaget præmien/rejsen. Det er vores opfattelse at udgiften ikke kan anses for at være afholdt for at erhverve- sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Udgiften anses at være selskabet uvedkommende.

På mødet den 24. august 2015, oplyste [person6] at købet vedrørte erstatning af møbler, som var blevet beskadiget under en arbejdsopgave. [person6] oplyste endvidere at der lå en del mailkorrespondance mellem selskabet og kunden hvor skaden var sket. Det blev på mødet aftalt at [person6] ville fremsende dokumentationen. Der blev intet fremsendt. Den fremsendte erklæring som er underskrevet af [person4] og [person5]. Begge personer som ikke kan anses som uvildige personer, da de begge har relationer til selskabet. [person4] er ægtefælle til anpartshaver og [person5] er lønansat i selskabet. Erklæringen kan således ikke tillægges nogen nævneværdig bevisværdi, medmindre det understøttes af objektiv ekstern dokumentation m.v., for eksempel i form af ovennævnte mailkorrespondance. Der ses ikke at være dokumenteret en erhvervsmæssig begrundelse for udgiftens afholdelse.

Idet der er tale om transaktion mellem interesseforbundene parter foreligger der en skærpet bevisbyrde, som ikke ses at være opfyldt.

Det fortsat vores opfattelse at udgiften er afholdt som udslag at hovedaktionærs personlige forhold og interesse. Beløbet anses som udlodning til [person6].

2. Udlodning/hævninger i selskabet

(...)

2. 4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det kan af selskabets bogføring konstateres at tidligere anpartshaver, [person1] og du som hovedanpartshaver, begge har en mellemregning med selskabet. Ved indkomstårets afslutning nulstilles begge mellemregninger og føres i stedet som udlån til [virksomhed3] ApS.

Det fremgår af selskabets bogføring at der reelt er tale om to mellemregninger, med henholdsvis [person1] og dig. Der er således ikke tale om udlån til [virksomhed3] ApS, men at saldoen på mellemregningskontiene udlignes ved årets udgang ved en omkontering.

[person1] er udtrådt som anpartshaver i selskabet pr. 1. juli 2012. Det forhold at mellemregningen får lov til at bestå, er et udslag af din bestemmende indflydelse i selskabet. Hævninger på konto 2325 – mellemregning Hans og konto 2326 – mellemregning [...], anses således for at være foretaget af dig.

Reglerne for de skattemæssige konsekvenser af hævningerne i selskaberne blev ændret med virkning fra 12. august 2012. Herefter anses hævninger skattemæssigt som udlodninger/løn fra selskabet og bliver dermed skattepligtig for anpartshaver.

Tilbagebetaling tillægges ingen skattemæssig betydning, da det anses som et skattefrit tilskud til selskabet.

Der har efter den 12. august 2012 været foretaget følgende hævninger;

Ovenstående hævninger på henholdsvis 37.885 kr. og 65.000 kr., anses som udloddet til dig og anses som aktieindkomst.

Din skattepligtige indkomst forhøjes med henholdsvis 34.765 kr. for 2012, 23.120 kr. for 2013 og 45.000 kr. for 2014.

Vi har følgende kommentarer til de modtagne bemærkninger;

Mellemregningskontiene er både navngivet med [person1] og [person7] navne i bogføringen. Idet der ikke foreligger andre dokumenter, i form af lånedokumenter m.v. må dette tages som udtryk for at det er de pågældende der har foretaget de hævninger der fremgår af de enkelte konti. Dette understøttes umiddelbart også af teksterne ved bogføringen/posteringen. På denne baggrund ses der ikke at være kommet nye oplysninger som kan begrunde en ændring af vores opfattelse jf. ovenstående. Idet der er tale om handel mellem interesseforbundene parter foreligger der en skærpet bevisbyrde, som ikke ses at være opfyldt. Vi anser derfor fortsat hævningerne som udlodning til [person6].

(...)

Ligningsfrister

Du anses i alle indkomstårene, for at have bestemmende indflydelse i [virksomhed1] A/S, jf. skattekontrollovens § 3B, stk. 2 og ligningslovens § 16 H, stk. 6. Som følge heraf bliver alle kontrollerede transaktioner mellem selskabet og dig, omfattet af ligningsfristen i skatteforvaltningslovens

§ 26, stk. 5. Dette betyder, at der på kontrollerede transaktioner er en 6 års ligningsfrist.”

Skattestyrelsen har den 17. juli 2019 fremsendt sin udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

” Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er delvist enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen, men finder at de udbetalte beløb trukket på mellemregningskontoen skal beskattes efter ligningslovens § 16E, som giver en beskatning hos klageren på 100 % og ikke kun i forhold til ejerandelen (70 %). Selskabets afholdte udgifter anses ikke som driftsomkostninger jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Klager beskattes af ovenstående beløb som maskeret udlodning.

Fra og med den 1. juli 2012 var [virksomhed1] A/S ejet af [virksomhed2] ApS. Klager var direktør i [virksomhed1] A/S.

Klageren var hovedaktionær i [virksomhed2] ApS, da han ejede 70 % heraf.

Køb af vin

[virksomhed1] A/S har i 2012, 2013 og 2014 afholdt udgifter på hhv. kr. 69.280, 76.914 og 56.118 til vin. Klageren har oplyst at vinen er indkøbt til [virksomhed1] A/S kunder.

For bilag fra gaver kræves, at de indeholder datering, angivelse af udsteder og modtager samt en specifikation af ydelsen, samt at bilaget foreligger senest på angivelsestidspunktet, jf. bl.a. SKM 2012.14BR. Det påhviler klager at godtgøre, at de af selskabet indkøbte og bortgivne gaver ikke er tilgået klager selv, eller er afholdt i klagers interesse ved at have passeret klagers økonomi og være gået videre til andre med tilknytning til klager.

Klager har ikke dokumenteret hvem der har modtaget gaver i form af vin. Udgifterne må herefter anses for maskeret udlodning til klager, der som hovedanpartshaver udbyttebeskattes jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Køb af kontormøbler

Klageren har oplyst at møblerne blev indkøbt som erstatning for møbler der blev beskadiget under en arbejdsopgave.

For at underbygge dette er indsendt en erklæring af 16. september 2016, underskrevet af [person4] og [person5], der begge har relationer til selskabet i form af anpartshaver og lønansat. Erklæringen understøttes ikke af objektiv ekstern dokumentation og kan ikke tillægges nogen bevisværdi.

Der er ikke dokumenteret erhvervsmæssig baggrund for afholdelsen af udgiften hvorfor klager udbyttebeskattes jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Præmie – 50.000 kr.

Klageren har i første omgang oplyst at beløbet var udloddet i forbindelse med en sælgerkonkurrence. Det er efterfølgende oplyst, at det er leverandør, [person3], der har modtaget præmien.

Udgiften anses ikke som afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, men derimod for afholdt som udslag af klagers personlige forhold og interesse.

Udgiften er selskabet uvedkommende og beløbet beskattes som udlodning til klager.

Revisorbistand

Uanset benævnelse er det ikke dokumenteret, at der er en erhvervsmæssig tilknytning. Udgiften anses for afholdt som udslag af klagers bestemmende indflydelse og beskattes som udlodning.

Beskatningen vedrørende ovennævnte forhold.

Skattestyrelsen er enig i, at klageren alene skal beskattes i forhold til sin ejerandel på 70 % af selskabet, jf. U.1986.772 H og U. 1996.97 H

Mellemregningskonto – Ligningslovens § 16E Udlodning

Det findes ikke dokumenteret, at kontanthævninger, udlæg og forskud af udbytte der er hævet på selskabets mellemregningskonti ikke er yderligere løn eller udlodning.

At nogle af de fremlagte overførsler er sket direkte til selskabets tidligere hovedaktionær [person1], klagers svigerfar, gør ikke, at klager ikke skal beskattes.

I lovforslag nr. 199 af 14 august 2012 skrives i punkt 3.1.2.2.:

”Hvis et aktionærlån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der foreligger en hævning uden tilbagebetalingspligt. Ved anvendelsen af skattelovgivningen vil der ikke være tale om en fordring henholdsvis gæld”

Og yderligere i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser (nr. 2) skrives:

” Hvis en person i sin egenskab af aktionær med bestemmende indflydelse modtager et lån m.v. fra selskabet, skal der efter forslaget ske beskatning på samme måde, som hvis låntageren modtog en udbetaling fra selskabet uden tilbagebetalingspligt. En sådan udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som maskeret udlodning. Hvis aktionæren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske beskatning som løn.

En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående - f.eks. ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til ligningslovens § 2 også af forslaget. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn. Mellem ægtefæller vil der ikke skulle ske yderligere beskatning, men i andre tilfælde vil det afhængigt af relationen mellem parterne kunne forekomme, at også låntageren bliver skattepligtig, som hvis låntageren havde modtaget et beløb uden tilbagebetalingspligt fra selskabet”

Herefter fastholder Skattestyrelsen, at klageren med hjemmel i Ligningslovens § 16 E skal beskattes af de til [person1] tilgåede midler.

Ud fra ovenstående citater fra lovforslaget og den tidligere praksis omkring aktionærlån hvor det er den enkelte aktionær der har mellemregningskontoen der bliver beskattet 100 %, se f.eks. SKM 2019.301 BR (ejerforhold 83 % og 17 %), fastholdes at klageren skal beskattes af 100 % af de hævede beløb på mellemregningskontoen.

Herefter skal klageren ikke kun beskattes i forhold til sin ejerandel, men af hele det til ham og [person1] tilgåede beløb.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen at klageren skal beskattes i forhold til sin ejerandel af vinkøb m.v. og 100 % vedrørende selskabets mellemregningskonti.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning af udgifter afholdt af selskabet, ligesom der ikke skal ske beskatning af lån fra selskabet.

Der er til støtte for påstandene anført:

”(...)

2 - udgifter afholdt af [virksomhed1] A/S, som SKAT mener jeg skal udbytte beskattes af,

(...)

Præmie på 50.000 kr. er udbetalt til medarbejdere hos [person3], som var kunde hos selskabet på d’angleterre projektet, til brug for en skitur for de berørte medarbejdere hos [person3]. Udgiften er i det hele erhvervsmæssigt begrundet, og hverken [person6] eller nogle fra deres familier eller bekendtskabskreds har deltaget i den skitur, som præmien er udbetalt til. Der skal derfor ikke ske udlodningsbeskatning.

For så vidt angår udgifter til [virksomhed5] er der i det hele tale om gaver til kunder, og udgifterne vedrører derfor udelukkende den erhvervsmæssige virksomhed. Det bemærkes i den forbindelse, at det er sædvanligt for branchen, at der gives gaver i relation til konkrete projekter i forbindelse med dets udførelse etc. Udgifterne er i øvrigt særskilt kommenteret (bilag 4):

Der skal derfor ikke ske udlodningsbeskatning.

3 - Hævninger på mellemregninger, som SKAT mener jeg skal udbytte beskattes af,

(...)

Der er for alle hævningers vedkommende tale om hævninger foretaget over for [person1], der ikke var hovedanpartshaver på det tidspunktet, hvor udbetalingerne fandt sted. Det gøres derfor gældende, at der ikke er hjemmel til at gennemføre beskatning. Posteringerne er flyttet op i [virksomhed3], men fortsat som mellemregning med [person1], og [person1]s gæld består fortsat, og der er ikke sket eftergivelse af nogen gæld. Der er derfor ikke grundlag for at gennemføre udlodningsbeskatning.”

Klagerens repræsentant har den 10. maj 2019 fremsendt yderligere bilag til sagen, og har forklaret følgende i forbindelse hermed:

”Og det som jeg mangler at redegøre for - "udlodning / hævninger i selskabet" - side 4 og 5 i brevet fra skat af den 29. september 2016.

Og jeg har vedhæftet de nævnte sider fra brevet fra skat -

Klagerens repræsentant har endvidere den 29. maj 2019 fremsendt bemærkninger til mødereferat af 15. april 2019. Det fremgår af bemærkningerne, at:

”Jeg synes at referatet er fyldestgørende.

1 - hævninger)

Omkring hævninger - jf. side jf. side 4 og 5 i skat's redegørelse... - og jf. min mail af den 10/5 (som er vedhæftet denne mail).

Den eneste hævning, der er foretaget til [person6]s konto er hævningen den 9/11 2012 - bilag 742. Og her erindre [person6] ikke hvilke erhvervsmæssige udgifter, denne hævning dækker.

De øvrige hævninger er foretaget af [person1] / [person1]s selskab, [virksomhed11] ApS

* enten via kredit kort (dinres)

* eller ved overførsel fra bank (de hævninger der er foretaget i regnskabsåret 13/14, 4 bankoverførsler i alt på 65.000 kr.) - og her har jeg fremsendt dokumentation fra modtagernes bank - ergo, pengene er IKKE overført til [person6].

Disse ovenstående forhold bør afspejles i dit referat.

2 - vingaver,

Jeg synes at det bør tilføjes, at der på de bilag, som du fik overbragt på mødet på bilaget er anført modtager etc. på bilag 553 - 815 - 18 - 287 - 1083, altså på hovedparten af bilagene.

3 - præmie - 50.000 kr.

Udbetalingskonto fremgår af bilaget - og det er konto [...71] - og det er ikke [person6]s konto (og det kan skat jo tjekke op på, det kan vi ikke). Hverken [person3] eller nogle af de andre deltager er i familie med eller venner med [person6].

Jeg mener der er behov for en redigeret referat.”

Klagernes repræsentant har den 19. juni 2019 fremsendt bemærkninger til sagsfremstillingen og yderligere til mødereferatet. Det fremgår af bemærkningerne, at:

”Jeg vil bede om foretræde for landsskatteretten.

I referatet - side 11 - der står "jeg synes at referetet er fyldestgørende" - det er forkert... "jeg synes IKKE at referatet er fyldestgørende".”

Landsskatterettens afgørelse

Afholdte udgifter

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet er afholdt i aktionærens eller anpartshaverens interesse, anses afholdelsen af udgiften som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der “i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabet har afholdt udgifter til henholdsvis vin, præmie i form af rejse og til kontormøbler. Klageren har forklaret, at udgifter til vin og rejse er afholdt i forbindelse med gaver til selskabets kunder bl.a. ved indgåelse af større ordrer eller som julegaver. Herudover har klageren forklaret, at udgifter til kontormøbler er afholdt, idet selskabet skulle erstatte nogle ødelagte kontormøbler hos en af selskabets kunder.

Klageren ejede fra den 1. juli 2012 70 % af selskabet, hvorimod den resterende ejerandel var fordelt med henholdsvis 10 % og 20 %.

Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret, at de af selskabet afholdte udgifter er afholdt i selskabets interesse. Det er lagt vægt på, at det ikke er muligt at identificere, hvem der har modtaget gaverne, at der ikke er fremlagt anden dokumentation for, at udgifterne er anvendt for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6, og at udgifterne derfor anses for afholdt som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet som følge af hans status som hovedaktionær.

Landsskatteretten bemærker, at der normalt kræves bilag, som indeholder datering, angivelse af udsteder og modtager af gaver, samt en specifikation af ydelsen senest på selvangivelsestidspunktet, jf. bl.a. SKM2012.14BR, og at der er en skærpet bevisbyrde, idet der er tale om interesseforbundne parter. Den fremlagte redegørelse vedrørende udgifter til møbler i [by2] kan efter Landsskatterettens opfattelse ikke medføre et andet resultat. Tilsvarende gælder deltagerlisten vedrørende præmien.

Udbyttebeskatning skal ske i forhold til selskabsdeltagernes udbytteret, jf. U.1986.772.H og U.1996.97.H. Klageren ejede på det pågældende tidspunkt indirekte 70 % af selskabet, hvorfor klageren beskattes af 70 %.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse vedrørende udlodning for afholdte udgifter til vin, præmie og kontormøbler.

Hævninger/mellemregningskonto

Det fremgår af ligningslovens § 16 E, at hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2.

I regnskabsårene 2012/2013 og 2013/2014 har der været foretaget forskellige hævninger på selskabets mellemregningskonto, hvoraf det bl.a. er anført i teksten ”Diners [Spanien]” og ”[virksomhed10] 89947” i 2012/2013 og ”Kontant udbetalt” og ”Forskud udbytte” i 2013/2014.

Klageren har oplyst, at hævningerne er foretaget over for [person1], som er selskabets tidligere hovedaktionær og klagerens svigerfar. Klagerens repræsentant har oplyst overfor Skatteankestyrelsen, at beløbene blev udbetalt til [person1], idet selskabet skyldte [person1] penge. Der er fremlagt dokumentation for, at nogle af udbetalingerne er tilgået [person1]s konto, men der er ikke fremlagt et gældsbrev eller lånedokument.

SKAT har anset hævningerne som skattemæssige udlodninger fra selskabet og det forhold, at mellemregningen får lov til at bestå efter at [person1] udtrådte af selskabet, anses at være udslag af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet.

Landsskatteretten finder, at hævningerne på mellemregningskontoen er udlodning, som klageren er skattepligtig af efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 E.

Retten har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for, at [person1] har haft et tilgodehavende i selskabet. Hævningerne på mellemregningskontoen er således sket i kraft af klagerens bestemmende indflydelse og anses således for at have passeret klagerens økonomi uanset, at beløbene, i et eller andet omfang, er tilgået [person1].

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse vedrørende hævninger på mellemregningskontoen.