Kendelse af 18-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Faktiske oplysninger

Klageren købte ejendommen [adresse1], [by1], den 1. november 2012 i lige sameje med sin ægtefælle.

Klageren og klagerens ægtefælle overtog hele ejendommen, som på overtagelsestidspunktet var vurderet som en beboelsesejendom med to lejligheder. Idet den tidligere ejer af [adresse1], [by1], i sin tid udlejede den ene lejlighed og boede i den anden lejlighed, blev beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for den tidligere ejer alene opgjort for den ene af lejlighederne, som blev anvendt til beboelse for ejeren. Beregningsgrundlaget af ejendomsværdiskatten udgjorde i den tidligere ejers ejerperiode 807.870 kr.

Ved klagerens overtagelse af ejendommen i 2012 blev beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten tillige opgjort til 807.870 kr.:

”10 promille af 807.870 8.078,70

Ejet 1/12 – 31/12 = 29 dage. Nedslag, ikke ejet i 331 dage (8.078,70 x 331 dage: 360)-7.427,92

650,78

Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 650,78 kr. 325,39

Beregningsgrundlaget udgør mindste beløb af ejerboligværdi

pr. 1/1 2001, tillagt 5 %, 807.870, med tilhørende ejendomsværdi 1.732.500,

Pr. 1/1 2002, 955.900, med tilhørende ejendomsværdi 2.050.000 eller

Pr. 1/10 2012, 1.935.200 med tilhørende ejendomsværdi 4.150.000.”

Den 29. juli 2016 traf SKAT afgørelse om at ændre en tidligere omvurdering af ejendommen, idet der ved klagerens overtagelse var sket ændring af anvendelsen fra en beboelsesejendom med to lejligheder til en beboelsesejendom med én lejlighed. Vurderingen pr. 1 oktober 2011 trådte herefter i kraft:

”SKAT har ophævet omvurderingen af din ejendom

Vi har tidligere sendt et brev til dig, hvor vi foreslog at ophæve omvurderingen pr. 1. oktober 2013 af din ejendom på adressen [adresse1], [by1], med ejendomsnummer [...86].

Du har givet os besked om, at du er enig i vores forslag om at ophæve omvurderingen.

Du får derfor nu vores afgørelse om at ophæve omvurderingen.

I omvurderingen pr. 1. oktober 2013 var ejendomsværdien på 3.700.000 kr. og grundværdien på 1.558.100 kr.

Efter at vi har ophævet omvurderingen, er du stillet, som om den aldrig var foretaget.

Det vil sige, at vurderingen pr. 1. oktober 2011 er trådt i stedet for omvurderingen.

2011-vurderingen skulle i 2013 sættes ned med 2,5 %. Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2013 bliver derfor 4.000.000 kr., mens grundværdien bliver 1.519.100 kr.

(...)

Derfor har vi ophævet omvurderingen

Der er på ejendommen sket ændring af anvendelse fra beboelsesejendom med to lejligheder til beboelsesejendom med en lejlighed. Beregningsmetoderne for disse typer ejendomme er anderledes, hvorfor de anses som to forskellige anvendelser.

Ændring af anvendelse er en omvurderingsgrund i henhold til vurderingslovens § 3, stk. 10. Ændringen af anvendelsen sker dog den 20. september 2012, hvilket er i vurderingsperioden 2. oktober 2011 -1. oktober 2012 og burde have været udtaget til årsomvurdering pr. 1. oktober 2012. SKAT har dog ikke hjemmel til at genoptage vurderingen i 2012 og ændre anvendelsen, da kravene til ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt.

SKAT har fejlagtigt lavet en årsomvurdering på ejendommen i 2013 uden en omvurderingsgrund efter vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1-11. Derfor skal vurderingen for 2013 ophæves.

Vurderingen pr. 1. oktober 2011 træder i stedet for omvurderingen. Ejendommen bliver vurderet som en beboelsesejendom med to lejligheder, jf. vurderingen pr. 1. oktober 2011, selvom ejendommen i BBR står som en beboelsesejendom med en lejlighed. Af tekniske grunde er det ikke muligt, at opstille beregningen af ejendomsværdien (specifikationerne) på samme måde som vurderingsmeddelelsen i 2011. Værdierne samt beregningsgrundlaget er dog de samme. ”

Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten udgjorde følgende:

Klageren har i de påklagede indkomstår opgjort ejendomsværdiskatten ud fra beregningsgrundlaget på 807.870 kr. i sine årsopgørelser.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens ejendomsværdiskat for [adresse1] til 8.662,50 kr. for indkomstårene 2014 og 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”SKAT agter at ændre grundlaget for din skat efter nedenstående begrundelse således:

Indkomståret 2014:

Ejendomsværdiskat ændres fra 5.239,35 kr. til 8.662,50 kr.

Indkomståret 2015:

Ejendomsværdiskat ændres fra 4.039,35 kr. til 8.662,50 kr.

Ifølge det indsendte af 8/9-2016 samt Ejendomsvurderingens skrivelse af 29/7-2016, hvori det fremgår, at omvurderingen af nævnte ejendom er ophævet og stilles, som om ejendommen aldrig var blevet omvurderet og ejendommen tilbagestilles til:

Ejendomstype: Tofamilieshus med ejerboligværdi efter vurderingslovens §33, stk. 6, 1. pkt.

Ifølge § 13 i ejendomsværdiskatteloven beregnes ejendomsværdiskat for tofamiliehuse af den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed, da du ejer 50 % af begge lejligheder, skal ejendomsværdiskat betales med 50 % af hele huset.

Beregningsgrundlag for ejendomsværdiskat udgør derfor.

Beregningsgrundlag, pr. 1. januar 2001 tillagt 5 % 1.732.500 kr.

Beregningsgrundlag, pr. 1. januar 2002 2.050.000 kr.

Beregningsgrundlag, pr. 1. oktober 2014-2015 3.600.000 kr.

Ejendomsværdiskat beregnes af laveste beregningsgrundlag jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 A. Skatten beregnes som 10 promille % af laveste beregningsgrundlag jf. ejendomsværdiskattelovens § 5. Din ejerandel udgør 50 %.

Du er enig i vurdering pr. 1/1-2001 med 1.650.000+5 % = 1.732.500 kr., og foreslår en gradvis overgang som følger begrænsning på stigningen af ejendomsskat fra 2017således, at du betaler ejendomsværdiskat af 807.870 kr. til og med 2016 og fra 2017 efter 2001 vurdering på 1.732.500 kr. Til støtte for begrænsning i stigningen har du medsendt AFG nr. 9390 af 19/5-2009, da du mener denne afgørelse minder meget om din/jeres sag. Af denne afgørelse fremgår det b.la, at der foreligger væsentlige myndighedsfejl fordi man ved en tastefejl havde indberettet ejendomsværdi på 180.000 kr. i stedet for 1.750.000 kr., efterfølgende blev fejlen rettet, og da der var tale om en ændring som var ugunst for ejeren, fik ændringen fremtidig virkning.

Fordi den tidligere ejer af [adresse1], pga. af udlejning kun betalte ejendomsværdiskat for lejligheden som ikke var udlejet, og med 807.870 kr. blev dette beløb oplyst ved årsopgørelsen, allerede ved købet i 2012, ud over dette blev der oplyst:

Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejerboligværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5 %, 807.870, med tilhørende ejendomsværdi, 1.732.500, pr. 1/1 2002, 955.900, med tilhørende ejendomsværdi

2.050.000 eller pr. 1/10 2012, 1.935.200, med tilhørende ejendomsværdi 4.150.000.

I din skattemappe for 2012 blev der ligeledes oplyst:

Din overtagelsesdato i indkomståret 2012 0112

Tofamiliehuse

Ejendommens samlede ejendomsværdi pr. 1. oktober 2012 190 4.150.000

Ejendommens samlede ejendomsværdi pr. 1. januar 2002 191 2.050.000

Ejendommens samlede ejendomsværdi pr. 1. januar 2001 tillagt 5 % 193 1.732.500

Du har pligt til at påse, at du betaler korrekt ejendomsværdiskat og har endvidere haft pligt til at rette fejlen allerede ved årsopgørelsen for 2012.

SKAT anser ikke at omtalte afgørelse kan sammenlignes med din sag, alene pga. af nævnte forhold.

Anmodningen om begrænsning i ejendomsværdiskat kan ligeledes ikke imødekommes, fordi du ikke opfylder reglerne i ejendomsværdiskattelovens § 9 a, men begrænsningen er sket, fordi beregningsgrundlag ikke har været korrekt oplyst, idet der for året 2012- 2013 fejlagtigt kun var indberettet/oplyst, beregningsgrundlag på 807.870 kr.

For årene 2014 og 2015 hvor Ejendomsvurderingen, havde foretaget omberegninger således:

Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5 %, 2.467.500, pr.

1/1 2002, 2.600.000 eller pr. 1/10 2014, 3.600.000.

Beregningsgrundlaget var 1/1 2001 tillagt 5 %, 2.467.500, men du har for begge år ændret beregningsgrundlag for 2001 + 5 % til 807.870 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har gjort gældende, at ejendomsværdiskatten skal nedsættes til 5.239,35 kr. for indkomståret 2014 og til 4.039,35 kr. for indkomståret 2015.

Som begrundelse for påstanden har klageren anført følgende:

”Vi vil gerne klage over SKATs afgørelse vedr. betaling ejendomsværdiskat.

Da vi overtog vores hus i 2012 lavede SKAT en fejl i ejendomsværdibeskatningen.

SKAT kræver nu at vi skal betale forskellen mellem deres første opkrævning og den nye opkrævning.

Vi mener at SKAT som offentligt myndighed skal tage ansvaret for de fejl de har lavet.

Ligeledes mener vi at sagen har været så kompliceret, at det ikke har været mulig for en normal borger at forstå denne sag. Sagens kompliceret skyldes især SKATS manglende omvurdering i 2012 og utidige omvurdering 2013. (j.nr. [...])

Vi vil gerne henvise til AFG nr. 9390 19/5-2009, da det meget lig vores sag.

(...)”

Klageren har i forbindelse med sagens behandling hos SKAT fremkommet med følgende bemærkninger til afgørelsen:

”Vi er ikke enige i SKATs vurdering i denne sag.

Hverken min kone eller jeg har handlet i ond tro. Vi har begge troet og gået ud fra at vi betalte den rigtige skat af vores bolig. Som jeg har skrevet før vil og skal vi selvfølgelig betale den rigtige ejendomsskat, men vi mener ikke det skal ligge os til last at SKAT har lavet flere fejl i denne proces.

Vi forslår en gradvis overgang som følger begrænsningen på stigningen af ejendomsskatten fra 2018 da jeres sagsbehandling kommer til at trække ind i 2017. Dette med henvisning til AFG nr. 9390 af 19/05/2009.

Det betyder at vi betaler ejendomsskat af de 807.870 kr. til og med 2017. Fra 2018 påbegynder vi at betale ejendomsskat efter vurderingen på (1.650.000 * 5 %) under de begrænsninger, der er på stigningen af ejendomsværdiskatten.

På denne måde opnås:

- SKAT får rettet fejlen, uden at det er til ugunst for os ejere

- Vi kommer til at betale den rigtige skat

- Vi får tid til at omstille vores økonomi

Jeg vil her fremføre vores sag:

Jeg arbejder ikke med skattelovgivning og er ikke uddannet advokat, men vil her prøve bedst muligt at belyse sagen set fra vores borgervinkel. Jeg har nu brugt mange dage på at sætte mig ind ejendomsskat. Først efter SKAT´s fejl i omvurderingen og nu SKAT´s fejl i ejendomsværdiskatten.

Jeg kan forstå at jeres sag mod min kone og jeg er bygget op omkring:

1) Vi burde have vidst at vi betalte for lidt i ejendomsværdiskat.

2) Vi burde have vidst at den tidligere ejer kun betalte for en del af huset.

For at klargøre vores situation, overtog vi én bolig med adressen [adresse1] d. 1.12.2012, vi overtog ikke to lejligheder. Det forhold var ændret da vi overtog huset.

I jeres brev fra den 29.7.2016 (j.nr. [...]) fremgår det også tydeligt at vi overtog beboelsesejendommen med én lejlighed (se nedenfor) og ikke et tofamiliehus som I skriver i brevet den 5.12.2016 og brevet den 15.12.2016.

(...)

At SKAT kun havde påført ejerboligværdien for den ene lejlighed fra tiden før d. 20.9.2012 er der, hvor fejlen reelt sker.

Når jeg ser på årsopgørelsen fra 2012 forekommer det mig ikke tydeligt, at vi betaler forkert skat. Boligen er den rigtige og jeg ejer 50 %. Der står ikke [adresse1], st eller 1.sal.

Du skriver ligeledes i brevet d. 05.12.2016, at beløbet 807.870 kr. blev oplyst i årsopgørelsen i 2012 og det er rigtigt. Der står blot intet om hvad det dækker. Man kan kun se at beløbet er brugt til udregningen af beskatning. Man kan derfor formode at det udgør den mindste ejerboligværdi, som jo bruges i udregningen.

Da vi ejer boligen [adresse1] må vi formode at vi betaler den rigtige skat.

(...)

I skriver ligeledes: ”Du har pligt til at påse, at du betaler korrekt ejendomsskat og har endvidere haft pligt til at rette fejlen allerede ved årsopgørelse i 2012.”

Men hvad var den rigtige ejendomsskat for 2012? Det er der jo ikke nogen der rigtig ved endnu, da SKAT burde have lavet omvurderingen i 2012. Som det også står i jeres brev fra den 29.7.2016.

Med alle de fejl, der er lavet fra SKAT´s side, er det ikke let gennemskue, hvad der er den rigtige skat.

Konklusion

Fejlen skyldes

1) at SKAT ikke foretog omvurderingen betids.

2) at SKAT påførte den forkerte ejerboligværdi i årsopgørelsen.

Vi anser derfor stadig at sagen minder om sag AFG nr. 9390 af 19/05/2009.”

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

” 1) I skriver I jeres begrundelse at [adresse1] er vurdereret til en ejendom med to lejligheder og vi derfor skal betale skat af den vurdering.

2) Ligeledes skriver I, at vi burde have rettet vores årsopgørelse for 2012.

Her er vores modsvar:

1) [adresse1] har aldrig, mens vi har boet der, været andet end ét hus uden lejligheder. Skats vurdering er derfor ikke rigtig.

Skat burde have lavet en omvurdering (pr. 1. oktober 2012), men gjorde det ikke.

Det betyder at alle systemer vurderer vores hus, til at være noget det ikke er.

Som Skat selv skriver:

”Ændring af anvendelse er en omvurderingsgrund i henhold til vurderingslovens § 3, stk. 10. Ændringen af anvendelsen sker dog den 20. september 2012, hvilket er i vurderingsperioden 2. oktober 2011 -1. oktober 2012 og burde have været udtaget til årsomvurdering pr. 1. oktober 2012.

SKAT har dog ikke hjemmel til at genoptage vurderingen i 2012 og ændre anvendelsen, da kravene til ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt. SKAT har fejlagtigt lavet en årsomvurdering på ejendommen i 2013 uden en omvurderingsgrund efter vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1-11. Derfor skal vurderingen for 2013 ophæves.” (side 2 i brevet fra ankestyrelsen)

Skal det være os til last, at Skat lavede denne fejl?

Fejlen har desværre konsekvenser for hvordan resten af denne sag udvikler sig.

2)

Dette fra min selvangivelse 2012:

(...)

” Ejendomsnr. [...86]. [adresse1]

10 promille af 807.870 8.078,70

Ejet 1/12 – 31/12 = 29 dage. Nedslag, ikke ejet i 331 dage (8.078,70 x 331 dage: 360)-7.427,92

650,78

Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 650,78 kr. 325,39

Beregningsgrundlaget udgør mindste beløb af ejerboligværdi

pr. 1/1 2001, tillagt 5 %, 807.870, med tilhørende ejendomsværdi 1.732.500,

Pr. 1/1 2002, 955.900, med tilhørende ejendomsværdi 2.050.000 eller

Pr. 1/10 2012, 1.935.200 med tilhørende ejendomsværdi 4.150.000.”

Din andel af den ejerboligværdi, der er henført til din lejlighed, udgør 50,00 %

Samlet ejendomsværdiskat7.062,89

Jeg har taget udklippet med for at vise hvordan den manglende omvurdering kom til at påvirke forståelsen af årsopgørelsen for 2012.

Her skal man forstå, at vi havde købt ét hus ([adresse1]) som både er vores ejerbolig og vores ejendom.

Skal jeg så betale skat af ejerboligen eller ejendommen?

Der står jo sort på hvidt at:

Beregningsgrundlaget udgør mindste beløb af ejerboligværdi

Hvordan skulle jeg vide, da jeg får årsopgørelsen for 2012, at Skat ikke vurderede mit hus som ét hus, men som en ejendom med to lejligheder?

Jeg ved ikke hvor lang tid der gik før jeg forstod hvor problemet lå, og jeg har brugt så mange timer og søvnløse nætter på det her. Men jeg kan da indse, at hvis omvurderingen var lavet rettidigt, ville årsopgørelsen for 2012 have passet.

Men var det min skyld eller var det Skat skyld?

Vi ved stadig ikke hvad vores ejendomsvurdering er? -og vi ved stadig ikke hvad der er den rigtige beskatning. For Skat har vurdereret, at vi har et hus med to lejligheder, men det har vi i virkeligheden ikke. ”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at ønsker om genoptagelse af vurderingen af ejendommen [adresse1], [by1], eller andre spørgsmål i relation hertil skal rettes til Vurderingsstyrelsen. Landsskatteretten har i denne klagesag alene kompetence til at afgøre spørgsmålet om ansættelsen af ejendomsværdiskatten, jf. skatteforvaltningslovens § 5, nr. 5.

Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013), at enhver, der er skattepligtig her til landet, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig. Bestemmelsen angiver den almindelige pligt for skattepligtige her i landet til at selvangive deres indkomst og visse dele af deres formue. Det følger heraf, at en skattepligtig har pligt til at kontrollere, at de fortrykte oplysninger i selvangivelsen er korrekte.

I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 1 skal ejere af ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, herunder ejendomme, som indeholder to selvstændige lejligheder til beboelse, betale ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom. [adresse1], [by1], var i de påklagede indkomstår vurderet som en beboelsesejendom med to lejligheder og derfor omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 2.

Som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 2, anvendes den laveste af følgende værdier:

1. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret

2. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1 januar 2002.

Dette fremgår af den dagældende ejendomsværdiskattelov 4 a, stk. 1, nr. 1-3, (lovbekendtgørelse nr. 486 af 14 maj 2013, som ændret ved lov nr. 1347 af 3. december 2013).

Ejer en skattepligtig en ejendom i sameje med andre betales kun ejendomsværdiskat af den del af ejendommen, som svarer til den skattepligtiges andel af ejendommen, jf. ejendomsværdiskattelovens § 13. For ejendomme som nævnt i lovens § 4, nr. 2, betales dog kun ejendomsværdiskat af den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Dette fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 4.

SKAT har beregnet ejendomsværdien af [adresse1], [by1], på baggrund af den laveste værdi af lejlighedernes ejerboligværdi pr. 1. januar 2001 tillagt 5 procent, ejerboligværdien pr. 1. januar 2002 og ejerboligværdien pr. 1. oktober 2014 / 1. oktober 2015. Den laveste værdi udgjorde for begge de pågældende indkomstår ejerboligværdien pr. 1. januar 2001 tillagt 5 procent, svarende til 1.732.500 kr.

Ejendomsværdiskattesatsen er 10 promille af det beregningsgrundlag, som er opgjort ovenfor, jf. ejendomsværdiskattelovens § 5. Ejendomsværdiskatten for [adresse1], [by1], udgjorde herefter 10 promille af ejerboligværdien af 1.732.500 kr. for begge indkomstår.

Idet klageren i de påklagede indkomstår ejede 50 pct. af begge lejligheder, skulle han rettelig have betalt 50 pct. af den samlede ejendomsværdiskat, svarende til 8.662,50 kr.

Skatterådets afgørelse af 19. maj 2009 offentliggjort i SKM2009.353.SR, som klageren henviser til, er konkret begrundet, og ved afgørelsen lægges der blandt andet vægt på, at der er tale om en førstegangsvurdering. Afgørelsen ses således ikke at kunne tillægges betydning ved afgørelsen af denne sag.

Klagerens begrundelse om, at SKAT bør tage ansvaret for fejlen i ejendomsværdiskatteberegningen, idet fejlen – ifølge klageren – skyldtes, at SKAT i 2012 kun havde påført ejerboligværdien for den ene lejlighed, og at klageren og klagerens ægtefælle i øvrigt ikke har været i ond tro, kan ikke føre til et andet resultat. Når beregningsgrundlaget på 807.870 kr. sammenholdes med ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 tillagt 5 pct., svarende til 1.732.500 kr., og klageren med sin ægtefælle har overtaget hele ejendommen, fremgår det klart, at beregningerne er foretaget på et forkert grundlag.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen om en kort ligningsfrist (bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 og nr. 534 af 22. maj 2013), at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.

En fejl i registreringen af den korrekte ejendomsværdiskat udgør et forhold, som må anses for at være helt tilsvarende i de indkomstår, der er forløbet forud for den ændrede ansættelse. Ændringen af skatteansættelsen for 2014 er således begrundet i et helt tilsvarende forhold, som har givet anledning til ændringen for indkomståret 2015, der er foretaget inden for de i bekendtgørelsen gældende frister.

Det er derfor med rette, at SKAT også har ændret klagerens ejendomsværdiskat for indkomståret 2014.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.