Kendelse af 19-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2022

Journalnr. 16-1919139

SKAT (nu Skattestyrelsen) har ikke imødekommet anmodning om fritagelse for betaling af renter tilskrevet skattekontoen i september 2016 for perioden forud for den 1. oktober 2015.

Landsskatteretten stadfæster den del af Skattestyrelsens afgørelse, som vedrører, at der ikke kan ske fritagelse for betaling af renter, mens Landsskatteretten hjemviser renteberegningen med henblik på, at Skattestyrelsen foretager en ny renteberegning, når det lægges til grund, at der tidligst først fra september 2016 kan tilskrives renters rente for perioden fra den 12. maj 2014 til den 30. september 2015.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har oplyst, at SKAT i december 2013 orienterede samtlige virksomheder med gæld over 5.000 kr. om følgende:

”Hvis din virksomhed mangler at betale penge til SKAT, kan du med fordel betale nu. Så undgår du, at vi sender en rykker, og at du skal betale rykkergebyr og yderligere renter.

Du kan se, om der er beløb, du mangler at betale, på virksomhedens skattekonto i TastSelv Erhverv på skat.dk. Under punktet Stamoplysninger finder du den betalingslinje, du skal bruge, når du betaler.

Der løber renter på, hvis du betaler efter betalingsfristen. Du kan endnu ikke se renterne på skattekontoen, da de først bliver lagt til senere.

Hvis din virksomhed har gæld til SKATs inddrivelsesmyndighed, står beløbet på en særskilt saldo på virksomhedens skattekonto (poster overdraget til inddrivelse). Du kan betale beløbet til skattekontoen, men renter og gebyrer vil blive opkrævet særskilt.

Hvis du har betalt inden for den seneste uge, vil vi bede dig om at se bort fra denne mail.

Nye regler for betalinger til SKAT

Den 1. august 2013 kom der nye regler for din virksomheds betalinger til SKAT. Det betyder bl.a. følgende:

•	Alle dine betalinger til SKAT bliver sat ind på virksomhedens skattekonto, og det er altid den samme betalingslinje, du skal bruge.
•	Hvis du betaler mere end fem dage før en betalingsfrist, og vi ikke har registreret beløb, der er klar til at blive betalt, udbetaler vi normalt pengene igen til din virksomheds NemKonto.
•	Din virksomheds betalinger til SKAT vil altid dække de ældste poster først. Det betyder, at du ikke kan øremærke betalinger til bestemte poster.
•	Du skal indberette i TastSelv Erhverv – nøjagtigt som du plejer.
•	Alle virksomhedens indberetninger og betalinger indgår i en samlet opgørelse.
•	Du skal løbende tjekke virksomhedens skattekonto for at se meddelelser om f.eks. modregning og renter.”

[virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1] (herefter benævnt som virksomheden) har oplyst, at virksomheden ikke modtog SKATs brev fra december 2013.

Skattestyrelsen har oplyst, at SKAT den 20. december 2013 offentliggjorde en orientering til virksomhederne med følgende tekst på skatteforvaltningens hjemmeside:

”Siden 1. august 2013 er der ikke blevet beregnet og tilskrevet renter på virksomhedernes skattekonti.

SKAT har i den forløbne periode rettet op på de forhold, der har påvirket renteberegningen, og der vil i begyndelsen af 2014 blive tilskrevet renter på virksomhedernes skattekonti for perioden tilbage til 1. august 2013. De tilskrevne renter vil herefter kunne ses på Skattekontoen via TastSelv Erhverv.

Den manglende rentetilskrivning kan især have betydning for de virksomheder, som har regnskabsårsafslutning i perioden 1. august til 30. november 2013 og er ved eller har udarbejdet årsregnskab, idet SKAT ikke har kunnet oplyse selskaberne om eventuelle renter.”

Skattestyrelsen har oplyst til Folketingets Ombudsmand, at orienteringen på skatteforvaltningens hjemmeside blev fjernet inden marts 2014.

En orientering blev efter det oplyste udsendt til brancheorganisationen FSR – danske revisorer (herefter benævnt som FSR) ultimo 2013, hvori FSR generelt blev orienteret om den manglende rentetilskrivning.

SKAT sendte den 17. december 2015 et brev til virksomheden med følgende indhold:

”SKAT begynder at tilskrive renter, hvis din virksomhed har gæld på Skattekontoen

Hvis du har eller har haft gæld på din virksomheds Skattekonto, er der i en periode ikke tilskrevet renter. Det skyldes en fejl i systemet, som gør, at vi ikke har kunnet beregne og opkræve renterne. Vi har nu rettet op på fejlen, og med virkning fra 1. oktober 2015 beregner og tilskriver vi renter. Hvis du har haft gæld før den 1. oktober 2015, skal du også betale renter, men dem er vi endnu ikke færdige med at beregne. Vi beklager fejlen og de ulemper, det medfører for dig og din virksomhed.

Hvis du ikke har haft en gæld og løbende har betalt til tiden, kan du se bort fra dette brev.

Se dine renter

Du kan se de renter, vi har tilskrevet for oktober og november senest den 18. december, ved at logge på Skattekontoen via skat.dk/tastselverhverv. Her finder du også de betalingsoplysninger, du skal bruge for at betale.

Sådan beregner vi renten

•	Vi beregner dagligt renter på gældens saldo og gebyrer fra sidste rettidige betalingsdato og indtil den dag, du betaler. Beløbet bliver tilskrevet kontoen en gang om måneden.
•	Fra den 1. januar 2015 er renten 0,8 procent om måneden. Renten ændres en gang om året, næste gang den 1. januar 2016.

Du får besked, når vi beregner renter for perioden før den 1. oktober 2015

Vi har endnu ikke beregnet og opkrævet renter for perioden før den 1. oktober 2015, men det gør vi i den kommende tid. Vi forbeholder os derfor ret til at opkræve renter, der er påløbet i perioden før den 1. oktober 2015. Når vi har beregnet renterne, får du en meddelelse fra os, og du vil kunne se renterne på din Skattekonto.

Selvom du nu betaler eller har betalt din gæld på Skattekontoen, skal du også betale de renter, der er påløbet i perioden før den 1. oktober 2015.”

Ifølge udskrift af 8. april 2016 udgjorde saldoen på virksomhedens skattekonto -9.979,68 kr. pr. 31. marts 2016.

Virksomheden foretog den 8. april 2016 en indbetaling til skattekontoen på 10.779,68 kr., som ifølge virksomheden var til dækning af renter tilskrevet skattekontoen med 9.979,68 kr. og afgift for foreløbig fastsættelse af moms på 800 kr.

Af virksomhedens skattekonto fremgår det, at der i perioden fra den 1. januar 2014 til og med den 8. maj 2014 havde været en debetsaldo af varierende størrelse på virksomhedens skattekonto, og at der i forbindelse med en indbetaling på 19.356 kr. til virksomhedens skattekonto den 9. maj 2014 opstod en kreditsaldo. Den 12. maj 2014 opstod der atter en debetsaldo på virksomhedens skattekonto, der bestod med varierende størrelse frem til indbetalingen den 8. april 2016.

Ifølge udskrift af 16. juni 2016 af virksomhedens åbne poster på skattekontoen udgjorde de åbne poster i alt 83,62 kr., som var specificeret således:

Dato Postering Periode Beløb

31-03-2016 Rente 01-03-2016 - 31·03·2016 -65.31

30-04-2016 Rente 01-04-2016 - 30·04·2016 -17.64

31-05-2016 Rente 01-05-2016 - 31·05-2016 -0,67

Saldo -83,62”

Virksomheden indberettede den 16. juni 2016 moms for 1. kvartal 2016. Moms til betaling udgjorde ifølge indberetningen 14.841 kr.

Virksomheden foretog den 16. juni 2016 en indbetaling til virksomhedens skattekonto på 14.924,62 kr., som ifølge virksomheden var til dækning af moms for 1. kvartal 2016 på 14.841 kr. samt skyldige renter på virksomhedens skattekonto pr. 31. maj 2016 på 83,62 kr.

Skattestyrelsen har oplyst til Skatteankestyrelsen, at SKAT i august 2016 skrev således til virksomheden:

”Vi har nu opkrævet renter for perioden før den 1. oktober 2015

Vi lovede i december 2015 i brevet SKAT begynder at tilskrive renter, hvis din virksomhed har gæld på Skattekontoen at give dig besked, når fejlen i vores system med at beregne og opkræve renter i perioden var rettet op.

Vi har nu gennemgået din Skattekonto og beregnet renter af din gæld til og med den 30. september 2015. Renterne har vi tilskrevet din Skattekonto.

Vi beklager den lange ventetid.

[...]”

Virksomheden har indsendt brevet til Skatteankestyrelsen, hvoraf det fremgår, at brevet er dateret den 5. september 2016.

De efteropkrævede renter blev tilskrevet med tilbagevirkende kraft pr. 31. maj 2014 og herefter den sidste i hver måned frem til og med den 30. september 2015.

Virksomhedens momstilsvar for 2. kvartal 2016 udgjorde 20.788 kr. og havde sidste rettidige betalingsdag den 1. september 2016.

Virksomheden indbetalte 20.788,00 kr. den 16. september 2016.

SKAT rykkede den 22. september 2016 virksomheden for betaling af 8.973,34 kr. Beløbet var på rykkeren specificeret således:

”Dato Skatteart Restbeløb

01.09.2016 Moms kvartal 8.908,34 kr.

01.04.2016-30.06.2016

22.09.2016 Gebyr 65,00 kr.

Sum 8.973,34 kr.”

Virksomheden skrev den 7. oktober 2016 til SKAT:

”Vi har den 8.4.2016 indbetalt kr. 10.779,68 til dækning af renter og gebyrer pr. 8.4.2016 samt indbetalt kr. 14.924,62 til dækning af renter 83,62 pr. 16.6.2016 og moms 1.kvt.2016 alt i henhold til kontostatus og åbne poster.

Så kan det simpel hen ikke være rigtigt at vi nu får en opkrævning på kr. 8.973,34 på manglende betaling.

Jeg vil gerne bede om en forklaring på hvordan der pludselig kan blive påskrevet kr. 8.973,34 i ekstra renter og gebyrer.

Vi kan jo ikke gøre for, at jeres system ikke virker og vi har indbetalt både renter og gebyrer i henhold til jeres system.

Se vedlagte.”

Den 7. december 2016 skrev virksomheden igen til SKAT:

”Jeg kan ikke forstå hvorfor der bliver ved med at blive tilskrevet renter når min klage over disse er sendt i oktober mdr. hvorefter i skriver at sagen er sendt til en anden afd.

Flere beløb står som sendt til inddrivelse og jeg får stadig rykkere.”

SKAT skrev den 8. december 2016 således til virksomheden:

”Vi har modtaget en ansøgning om fritagelse for renter fra dig d. 07.10.2016. Du har samme dato modtaget en kvittering fra os, på at din ansøgning er modtaget, at der er en sagsbehandlingstid på ca. 3 måneder, samt at vi opfordrer til at du betaler nu for at undgå yderligere rentetilskrivning og gebyr.

Såfremt du får medhold i din ansøgning, bliver beløbet udbetalt til dig igen.

Vi tillægger denne henvendelse til din oprindelige ansøgning af 07.10.2016.”

Den 19. december 2016 traf SKAT afgørelse om, at virksomheden ikke kunne blive fritaget for betaling af renter (den påklagede afgørelse).

Folketingets Ombudsmand offentliggjorde den 16. maj 2019 redegørelsen: ”SKATs digitale løsning til virksomheder – Én Skattekonto”. Redegørelsen omhandlede Folketingets Ombudsmands undersøgelse af følgende temaer:

”

•	Spørgsmålet om, hvorvidt SKAT – inden IT-systemet Én Skattekonto blev sat i drift den 1. august 2013 – var bekendt med, at IT-systemet bag Skattekontoen ikke var i stand til at tilskrive renter som foreskrevet efter opkrævningsloven.

•	SKATs vejledning af de berørte virksomheder

•	SKATs efteropkrævning af renter og renters rente hos de berørte virksomheder.”

Folketingets Ombudsmands redegørelse indeholdt følgende konklusioner:

”

•	Idriftsættelsen af IT-systemet Én Skattekonto: Jeg har ikke grundlag for at antage, at SKAT – inden IT-systemet Én Skattekonto blev sat i drift den 1. august 2013 – var bekendt med, at IT-systemet bag Skat-tekontoen ikke var i stand til at tilskrive renter som foreskrevet i op-krævningsloven.

Jeg har ikke mulighed for nærmere at afdække de processer m.v., der førte til idriftsættelsen af IT-systemet.

Jeg har derfor bl.a. ikke mulighed for at afdække, hvorvidt IT-systemet blev testet i tilstrækkeligt omfang inden idriftsættelsen, herunder i forhold til systemets forskellige funktionaliteter. Jeg har heller ikke mulighed for at afdække, hvorvidt SKAT inden idriftsættelsen havde taget højde for, hvordan eventuelle fejl skulle håndteres.

Det er imidlertid min opfattelse, at det må anses for overordentlig uheldigt, at et IT-system med sådanne mangler overhovedet blev sat i drift.

Jeg bemærker i den forbindelse, at det allerede kort efter idriftsættelsen viste sig, at systemet ikke fungerede, som det skulle. Endvidere bemærker jeg, at fejlen – i forhold til de virksomheder, som skal anvende Skattekontoen – kan have haft væsentlige konsekvenser for bl.a. virksomhedernes aflæggelse af årsregnskab for 2013, 2014 og 2015.

[...]

•	Vejledning: Samlet set finder jeg ikke, at den vejledning, som SKAT gav både generelt og direkte til de berørte virksomheder i perioden før december 2015, var tilstrækkelig eller egnet til at vejlede virksomhederne retvisende om problemerne med den manglende rentetil-skrivning på Skattekontoen.

Det er derfor min opfattelse, at SKAT ikke har levet op til sin vejledningspligt.

[...]

•	Efteropkrævning af renter og renters rente: Efter min opfattelse giver visse af de synspunkter, som skattemyndighederne har anført om det hjemmelsmæssige grundlag for efteropkrævning af ikke-tilskrevne renter på Skattekontoen, anledning til tvivl.

Gældende ret giver imidlertid ikke efter min opfattelse entydige svar på, hvordan spørgsmålet om efteropkrævning skal bedømmes. På den baggrund har jeg samlet set ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af spørgsmålet om efter-opkrævning.

Jeg finder imidlertid, at der er tale om spørgsmål, som er egnede til endelig afklaring ved domstolene.

Jeg er bekendt med, at der verserer konkrete klagesager vedrørende spørgsmålet i Skatteankestyrelsen. Hvis jeg – når disse sager er færdigbehandlet – modtager klager over afgørelserne, vil jeg være opmærksom på, om der er grundlag for at henstille fri proces med henblik på afklaring ved domstolene.

[...]”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet virksomhedens anmodning om fritagelse for betaling af renter og gebyr tilskrevet virksomhedens skattekonto.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

” SKATs afgørelse og begrundelse

Din virksomhed kan ikke blive fri for at betale renter, gebyrer og afgifter. Det er der flere grunde til:

Det siger reglerne: Din virksomhed kan få fritagelse, hvis overskridelse af angivelses-, indberetnings- og/eller betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning og/eller indbetaler tilsvaret.

Din situation: Du opfylder ikke betingelserne, fordi du ikke har indberettet og betalt for sent på grund af en pludseligt opstået hændelse.

Det siger reglerne: Din virksomhed kan få fritagelse, hvis overskridelse af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen er på fa dage, og der er tale om et førstegangstilfælde eller der foreligger undskyldelige forhold.

Din situation: Du opfylder ikke betingelserne, fordi vi ikke fik din indberetning og betaling efter fa dage.

Frister, modtagelsesdatoer og forsinkelser er angivet herunder:

Moms Ang. frist Ang. modt. Forsinkelse

2013 - 2. kvt. 19.08.1329.11.13 182 dage

2013 - 3. kvt. 11.11.13 16.02.13 98 dage

2013 - 4. kvt. 10.02.14 23.04.14 73 dage

2014 - 1. kvt. 02.06.14 29.09.14 120 dage

2014 - 2. kvt. 01.09.14 20.02.15 173 dage

2014 - 3. kvt. 01.12.14 26.09.15 300 dage

2014 - 4. kvt. 02.03.15 26.09.15 209 dage

2015 - 1.kvt. 01.06.15 26.09.15 118dage

2015 - 3. kvt. 01.12.1522.01.16 53 dage

2015 - 4. kvt. 01.03.16 08.04.16 39 dage

Ingen af disse forsinkelser kan anses for uvæsentlige i relation til fritagelsesbestemmelserne.

Fristen for at betale var samme dag som angivelsesfristen, men ingen af ovennævnte perioder blev betalt rettidigt.

Din virksomhed har i december 2015 modtaget brevet "SKAT begynder at tilskrive renter, hvis din virksomhed har gæld på Skattekontoen". Her bliver du gjort opmærksom på, at såfremt din virksomhed har eller har haft gæld på Skattekontoen, er der i en periode ikke tilskrevet renter.

Renterne vil blive beregnet og tilskrevet med virkning fra 1. oktober 2015. Det fremgår også af brevet, at såfremt du har haft gæld før den 1. oktober 2015, skal du også betale renter, og at SKAT ikke er færdige med at beregne disse. Desuden bliver du gjort opmærksom på, at selv om du betaler nu, også skal betale de renter, som senere vil blive tilskrevet for perioden før den 1. oktober 2015.

I august 2016 modtog du et brev om, at renterne for perioden før den 1. oktober nu er tilskrevet.

Virksomhedens skattekonto har været negativ, hvorfor man må formode, at virksomheden er bevidst om, at der skyldes penge til SKAT. Det fremgår ikke af loven, hvornår en eventuel rentetilskrivning skal forekomme. På grund af problemer med implementering af Skattekontoen, har SKAT valgt at udskyde rentetilskrivningen. Dette for at undgå en forkert renteberegning.

Der er efter vores opfattelse ikke tale om, at du har overtrådt fristen på grund af et undskyldeligt forhold.”

Skattestyrelsen har den 5. juli 2019 supplerende oplyst:

”1. Generelt om suspension af rentetilskrivningen på Skattekontoen

Skattekontoen (En skattekonto) blev indført ved lov nr. 513 af7. juni 2006, § 1, nr. 9, idet der ved loven blev indsat et kap. 5 i opkrævningslaven med en række regler om skattekontoen. Efter lovens § 18, stk. 1, 1. pkt., skulle skatteministeren fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne om skattekontoen.

Ved bekendtgørelse nr. 57 af 30. maj 2013 med ikrafttræden den l. august 2013 bestemte skatteministeren, at reglerne om skattekontoen skulle sættes i. kraft, dog med undtagelse af nogle enkelte typer af fordringer, herunder særligt afgifter.

Der var imidlertid ingen virksomheder der fik tilskrevet renter fra idriftsættelsen den 1. august 2013 og frem til januar 2014. Dette skyldtes der i løbet af august i forbindelse med forberedelserne til den første rentetilskrivning opstod tvivl om, hvorvidt data fra SKATs fagsystemer var af tilstrækkelig kvalitet. Datakvaliteten var af afgørende betydning for, at renten kunne beregnes korrekt. I løbet af efteråret 2013 blev der endvidere, udover fejl med datakvaliteten, også konstateret mindre funktionelle fejl i renteberegningen.

I december 2013 klarmeldtes datakvaliteten. Men umiddelbart inden første rentetilskrivning i januar 2014 viste det sig, at der fortsat kunne konstateres fejl i data fra fagsystemerne, som leverer data til Skattekontoen, hvilket medførte usikkerhed om grundlaget for rentetilskrivningen. Derfor blev der fortsat ikke foretaget rentetilskrivning for et antal virksomheder.

Det viste sig i det efterfølgende forløb vanskeligt at rette alle fejl, og det lykkedes først at foretage rentetilskrivning fra 1. oktober 2015 for den gruppe virksomheder, hvor rentetilskrivningen havde været suspenderet.

Klager har været omfattet af den gruppe af virksomheder, hvor rentetilskrivningen har været suspenderet fra januar 2014 til 1. oktober 2015.

2. Generelt om orientering af de berørte virksomheder

SKAT har på eget initiativ løbende orienteret de berørte virksomheder om den manglende rentetilskrivning. Orienteringen er sket via forskellige informationskanaler til virksomhederne samt til FSR danske revisorer.

[...]

•	Breve til virksomheder med gæld fra før 1. oktober 2015

På baggrund af resultatet af en manuel gennemgang af virksomhedernes rentesituation fra før 1. oktober 2015 og som opfølgning på brevet fra 17. december 2015 blev der i perioden fra maj til december 2016 sendt breve til virksomhederne. Der blev benyttet tre varianter:

1) Vi har nu opkrævet renter for perioden før den 1. oktober 2015.

a. Her fik virksomhederne tilskrevet renter.

2) Vi har rettet renter på din Skattekonto.

a. Her havde virksomheden et tilgodehavende grundet betaling af for mange renter.

3) Vi opkræver ikke flere renter på din Skattekonto for perioden før den 1. oktober 2015.

a. Virksomheden blev ikke tilskrevet renter.”

3. Det retlige grundlag for efteropkrævning af renter

Det fremgår af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., at:

”En debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt”

Det er på dette regelgrundlag Skattestyrelsens opfattelse, at Skatteforvaltningen er forpligtet til at opkræve renter i overensstemmelse med opkrævningslovens bestemmelser. Denne forpligtelse til at opkræve renter er ikke betinget af, at renterne er tilskrevet og/eller udstillet på Skattekontoen. Det fremgår således ikke af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, at det er en betingelse for opkrævning af renterne, at de er udstillet på Skattekontoen.

Det er endvidere vurderingen, at Skatteforvaltningen ikke uden udtrykkelig hjemmel kan undlade at opkræve eller efteropkræve renter. Der findes ikke i opkrævningsloven en hjemmel til at undlade opkrævning af renter i en situation som den foreliggende.

Det fremgår af opkrævningslovens § 8, at Skatteforvaltningen kan, ”når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt”, meddele fritagelse for betaling af renter i henhold til § 16 c, stk. 1.

Det fremgår af § 4 i opkrævningsbekendtgørelsen, at:

SKAT kan fritage en virksomhed for betaling af afgift for foreløbige fastsættelser, gebyrer og renter som nævnt i, såfremt:

overskridelse af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning eller indbetaling, eller
overskridelser af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde eller der foreligger undskyldelige forhold.

Denne hjemmel til fritagelse for betaling af renter kan, jf. bestemmelsens indhold og ordlyd, ikke finde anvendelse på den omhandlede situation.

Det skal endelig bemærkes, at opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, fastsætter det hjemmelmæssige grundlag for Skatteforvaltningens forpligtelse til at opkræve renter.

I UfR 1984.142 nåede retten frem til, at myndighederne ikke var afskåret fra at kræve efterbetaling af en udligningsafgift efter vægtafgiftslovens § 2, stk. 1. retten lagde herved vægt på, at det klart fremgår af loven, at der ikke kan opnås fritagelse for betaling af udligningsafgift. Uanset den manglende opkrævning skyldtes, at motorkontoret havde anført en fejlagtig beregningskode, fandtes den bidragspligtige ikke at have været i en sådan god tro, at myndighederne var afskåret fra at opkræve det manglende beløb. Sagen forhold var det, at ved registreringen i 1975 af en dieseldrevet lastvogn, som tilhørte A, der efter § 16 i lov om vægtafgift for motorkøretøjer m.v. var fritaget for at betale vægtafgift, anførte motorkontoret fejlagtigt en beregningskode, der medførte, at udligningsafgift efter lovens § 2, stk. 1, ikke blev opkrævet. Fejlen blev opdaget i 1980, og Centralregisteret for Motorkøretøjer C afkrævede her efter A den ikke betalte udligningsafgift. Da det af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. klart fremgår, at der ikke kan opnås fritagelse for betaling af udlignings afgift, fandtes A, selv om den manglende opkrævning udelukkende skyldtes ovennævnte fejl, ikke at have været i en sådan god tro, at C var afskåret fra at kræve efterbetaling.

Der skal endvidere henvises til SKM2001.31.LSR, hvor en importør af kaffe skulle svare afgift af kaffen efter satsen for brændt kaffe, som var det produkt, der videresolgtes. Myndighedens passivitet i en periode, hvor der var angivet urigtigt afgiftstilsvar, kunne ikke tillægges betydning for afgørelsen. Landsskatteretten finder ikke, at told- og skatteregionen er afskåret fra at kræve efterbetaling af for lidt betalt afgift af kaffe for perioden 1. december 1994 til 31. oktober 1999. Retten har herved lagt vægt på, at der er tale om af A angivne afgiftsopgørelser, og at der ikke er dokumentation for, at told- og skatteregionen overfor A er fremkommet med nogen positiv tilkendegivelse om, at virksomheden kunne afgiftsberigtige brændt kaffe efter satsen for rå kaffe. Det forhold, at told- og skatteregionen efter det foreliggende har forholdt sig passiv overfor virksomhedens afgiftsangivelser findes ikke at have bibragt virksomheden en retsbeskyttet forventning om, at afgiften var opgjort korrekt for den omhandlede periode.

4. Generelt om passivitet og god og ond tro

Efteropkrævning af renter blev gennemført i perioden juni 2016 - december 2016 på baggrund af en manuel beregning for perioden l. august 2013 - 30. september 2015

Det var SKATs opfattelse at en virksomhed som udgangspunkt ikke var i god tro om den manglende rentetilskrivning, hvis den igennem længere tid havde haft en negativ saldo på Skattekontoen. I de tilfælde hvor en virksomhed imidlertid havde indfriet sin gæld på skattekontoen, burde SKAT have reageret inden rimelig tid ved at opkræve det manglende rentebeløb af virksomheden. Det vurderedes, at SKATs manglende reaktion var egnet til at bringe virksomheden i efterfølgende god tro, og SKAT derved havde fortabt sin ret til at efteropkræve renter på grund af passivitet.

På baggrund af passivitetsbetragtninger, samt oplysningerne om SKATs orienteringer og information af virksomhederne foretog SKAT efteropkrævning af renter således:

•

SKAT har efterkrævet renter hos virksomheder, hvor saldoen på Skattekontoen har været negativ og ikke på noget tidspunkt, trods løbende betalinger, har været nedbragt til 0 kr. Det er SKATs opfattelse, at virksomheden henset til opkrævningslovens § 16 c, ikke kan være i god tro om, at der ikke tilskrives renter på debetsaldoen i en sådan situation.

•

SKAT har ikke foretaget efteropkrævning af renter hos virksomheder, der har indfriet deres gæld på Skattekontoen, og hvor SKAT ikke inden for rimelig tid derefter har efteropkrævet de manglende renter. Det er SKATs opfattelse, at det forhold, at virksomheden én eller flere gange har nedbragt en debetsaldo til 0 kr. er et reaktionsbegrundende forhold, der medfører at virksomheden kommer i god tro og at SKAT har fortabt sin ret til at opkræve renterne på grund af passivitet.

I forbindelse med selve den faktiske gennemførelse af den manuelle beregning af renter for perioden 1. august 2013 til 30. september 2015 definerede SKAT ond tro således:

•	Virksomheden var i ond tro, hvis den havde gæld den 30. september 2015. En sådan virksomhed blev opkrævet renter fra gældens opståen. Tidligere perioders gæld blev ikke indregnet. Virksomheden blev således rentetilskrevet fra den sidste gældsperiode.

Eksempel:

Virksomheden har haft en varierende gæld fra den 17. december 2014 frem til 30. september 2015.

Virksomheden er i ond tro, da virksomheden havde gæld den 30. september 2015, og virksomheden opkræves renter fra den 17. december 2014 frem til 30. september 2015.

Eksempel:

Virksomheden har haft en varierende gæld mellem 10.000 – 15.000 kr. i perioden 1. februar 2014 til 30. april 2015. Virksomheden betaler al gæld den 1. maj 2015, og Skattekontoen går i 0. Virksomheden oparbejder ny gæld for perioden 1. juni – 30. september 2015.

Virksomheden er i ond tro for perioden 1. juni – 30. september 2015, men ikke for den gamle gæld. Virksomheden opkræves renter for den sidste periode.

Eksempel:

Virksomheden har haft en varierende gæld mellem 10.000 – 15.000 kr. i perioden 27. november 2013 – 1. maj 2016.

Virksomheden er i ond tro, da virksomheden den 30. september 2015 havde gæld og opkræves renter for perioden 1. januar 2014 til 30. september 2015. Renter for perioden 27. november 2013 – til 31. december 2013 er opkrævet på Skattekontoen den 11. januar 2014 og korrigeres ikke. Renter for perioden 1. oktober 2015 og frem opkræves via almindelig renteberegning på Skattekontoen og korrigeres ikke.

5. Den konkrete klagesag

5.1 Sagsfremstilling

[...]

Klager ansøgte den 7. oktober 2016 om at blive fritaget for betaling af 19.987,56 kr. i renter. Ansøgningen om fritagelse var begrundet i, at klager tidligere havde indbetalt renter og gebyrer til skattekontoen. På trods af disse betalinger var der nu igen tilskrevet flere renter.

Ved afgørelse af 19. december 2016 afslog SKAT anmodningen om fritagelse under henvisning til at betingelserne for fritagelse i opkrævningslovens § 8, stk. 2 og § 4 i bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af skatter og afgifter ikke var opfyldt. Klager opfylder ikke betingelserne, fordi vi ikke fik din indberetning og betaling efter få dage.

Frister, modtagelsesdatoer og forsinkelser er angivet herunder:

[...]

Ingen af disse forsinkelser kan anses for uvæsentlige i relation til fritagelsesbestemmelserne.

5.2 Skattestyrelsens vurdering af efteropkrævning

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager med rette er efteropkræve renter. Dette er begrundet i følgende:

Som det fremgår ovenfor af den generelle afsnit 3 om efteropkrævning af renter, blev der foretaget efteropkrævning af renter hos virksomheder hvis den

•	havde gæld på Skattekontoen den 30. september 2015 og
•	hvis virksomheden havde haft - varierende - gæld i hele perioden fra januar 2014 og til 1. oktober 2015

Det kan således lægges til grund, at klager i henhold til de af SKAT fastlagte kriterier må anses for at være i ond tro om den manglende rentetilskrivning. Klager er således i forhold til spørgsmålet om ond tro blevet vurderet på samme måde som andre virksomheder med tilsvarende forhold.

Det er endvidere Skattestyrelsen opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har udvist passivitet. Klager har vedvarende haft en debetsaldo på Skattekontoen og har ikke på noget tidspunkt indfriet sin gæld på skattekontoen i den omhandlede periode. Der er således ikke fra klagers side foretaget en betalingshandling der skulle give SKAT anledning til at reagere overfor klager. SKAT har derfor ikke fortabt sin ret til at efteropkræve renter på grund af passivitet.

Hertil kommer, at SKAT den 17. december 2015 sendte brevet ”SKAT begynder at tilskrive renter, hvis din virksomhed har gæld på Skattekontoen”. I brevet blev virksomhederne orienteret om, at SKAT nu ville begyndte at tilskrive renter med virkning fra 1. oktober 2015, samt at SKAT forbeholdt sig retten til at opkræve renter, der var påløbet i perioden før den 1. oktober 2015. Se nærmere afsnit 2. I august 2016 skriver SKAT til klager, at ”Vi har nu gennemgået din Skattekonto og beregnet renter af din gæld til og med 30. september 2015. Renterne har vi tilskrevet din Skattekonto.”

Skattestyrelsen skal endeligt henvise til, at det fremgår af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., at: ”En debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt”. Skatteforvaltningen kan ikke uden udtrykkelig hjemmel undlade at opkræve eller efteropkræve renter. Der findes ikke i opkrævningsloven en hjemmel til at undlade opkrævning af renter i en situation som den foreliggende. Det fremgår af opkrævningslovens § 8, at Skatteforvaltningen kan, ”når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt”, meddele fritagelse for betaling af renter i henhold til § 16 c, stk. 1. Denne hjemmel

til fritagelse for betaling af renter kan, jf. bestemmelsens indhold og ordlyd, ikke finde anvendelse på den omhandlede situation.

5.3 Sammenfatning

Som det fremgår af sagsfremstilling i afsnit 4.1 har klager i hele den omhandle periode ikke angivet og dermed betalt skatter og afgifter rettidigt. Det fremgår endvidere at der er tale om betydelige forsinkelser. Klager har derfor haft en vedvarende en debetsaldo på Skattekontoen, og ingen af klagers indbetalinger har bragt Skattekontoen i nul.

På baggrund af oplysningerne om SKATs orienteringer og information af virksomhederne, jf. afsnit 2, er det Skattestyrelsens opfattelse, at klager henset til opkrævningslovens § 16 c, ikke kan være i god tro om, at der ikke tilskrives renter på debetsaldoen i en sådan situation.”

Skattestyrelsen er den 13. december 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

” Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har den 5. juli 2019 afgivet en supplerende udtalelse i alle de ovennævnte sager. Den supplerende udtalelse blev afgivet som følge af, at Folketingets Ombudsmand med redegørelsen af 16. maj 2019 afsluttede en egen drifts-undersøgelse vedrørende de problemer med tilskrivning af renter på skattekontoen, som opstod i forlængelse af, at SKAT den 1. august 2013 satte IT-systemet Én skattekonto i drift. Folketingets Ombudsmand har i undersøgelsen blandt andet behandlet problemstillingen vedrørende SKATs efteropkrævning af renter på skattekontoen.

Skattestyrelsens supplerende udtalelse indeholdt udover en generel redegørelse for suspension af rentetilskrivningen på Skattekontoen, en generel beskrivelse af orientering af de berørte virksomheder, og det retlige grundlag for efteropkrævning af renter, også en konkret sagsfremstilling af renteopkrævningen i hver af sagerne, og Skattestyrelsens konkrete vurdering af efteropkrævningen af renter i den enkelte sager.

Skattestyrelsen skal derfor indledningsvis i det hele henvise til den supplerende udtalelse, herunder den konkrete sagsfremstilling i hver enkelte sag.

Herudover skal Skattestyrelsen afgive følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens kontorindstillinger i de ovennævnte sager:

Skatteankestyrelsen har i alle 8 sager og med ligelydende indhold konkluderet følgende i kontorindstillingen:

”Skatteankestyrelsen indstiller derfor til stadfæstelse til den del af Skattestyrelsens afgørelse, som vedrører, at der ikke kan ske fritagelse for betaling af renter efter fritagelsesbestemmelsen i opkrævningslovens § 8, mens der indstilles til, at renteberegningen hjemvises med henblik på, at Skattestyrelsen foretager en ny renteberegning, når det lægges til grund, at der først tidligst fra november 2016 kan tilskrives renters rente for perioden fra xx 2014 til den 30. september 2015.”

Det bemærkes, at den periode, hvor der i henhold til kontorindstillingen skal foretages en ny renteberegning, er forskellig i de 8 sager. Perioden ligger dog i alle sager efter den 1. januar 2014.

Skatteankestyrelsen har i alle 8 sager og med ligelydende indhold anført følgende:

”Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at selvom opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 2. pkt., indeholder en udtrykkelig hjemmel til at opkræve renters rente, kan virksomheden i relation til vurderingen af, hvorvidt der kan ske efteropkrævning af renterne, have haft en berettiget forventning om, at der ikke skulle betales renters rente af debetsaldoen på virksomhedens skattekonto i perioden forud for den 1. oktober 2015, hvor systemet bag skattekontoen begyndte at virke igen. Der herved henset til, at virksomheden ikke er blevet tilskrevet simpel rente i perioden, og at virksomheden ikke har haft mulighed for undgå renters rente som følge af, at virksomheden ikke har kunnet indfri de simple renter. Virksomheden kan således først tidligst fra september 2016, hvor efteropkrævningen blev foretaget, opkræves renters rente af debetsaldoen på virksomhedens skattekonto i perioden fra den xx 2014 til den 30. september 2015.

Skatteankestyrelsen finder således, at det er med rette, at virksomheden er blevet efteropkrævet simpel rente af debetsaldoen på virksomhedens skattekonto i perioden fra xx 2014 til 30. september 2015, mens det ikke er med rette, at der frem til september 2016 er sket efteropkrævning af de renter, der er en følge af de simple renter, hvorfor renters rente frem til mindst september 2016 skal annulleres og eventuelt tilbagebetales.

Da renters rente har påvirket virksomhedens skattekontos debetsaldo og dermed renteberegningen af de efteropkrævede renter, skal der foretages en ny renteberegning.”

Det bemærkes, at den periode, hvor der i henhold til kontorindstillingen skal foretages en ny renteberegning, er forskellig i de 8 sager. Perioden ligger dog i alle sager efter den 1. januar 2014.

Det fremgår af pkt. 6.3.1 under ”Skattemyndighedernes vurdering af det retlige grundlag for efteropkrævningen” i Ombudsmandens redegørelse fra 16. maj 2019, at

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der kunne ske efteropkrævning af renters rente for de virksomheder, der var undtaget fra renteberegning fra august 2013 til december 2013, og hvor renteberegningen blev igangsat i januar 2014. Skattestyrelsen har med henvisning til orienteringen af 20. december 2013 på skat.dk oplyst, at det er styrelsens opfattelse, at det har stået klart for virksomhederne, at der ville ske beregning af opkrævningslovens renter, dvs. renters rente.

Skattestyrelsen har dog ikke fundet, at der er klar lovhjemmel til at opkræve renters rente for de ca. 40.000 virksomheder, hvor rentetilskrivningen blev aktiveret den 1. oktober 2015, og hvor efteropkrævning blev gennemført i perioden fra juni 2016 til december 2016, da virksomhederne ikke var orienteret om den manglende renteberegning.”

Det fremgår af pkt. 6.3.2 vedrørende Skatteministeriets udtalelse, at

”Skatteministeriet har endvidere anført, at opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 2. pkt., indeholder en klar hjemmel til at opkræve renters rente. Ministeriet har dog ligesom Skattestyrelsen fundet, at hjemlen ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for opkrævning af renters rente foretaget efter januar 2014, når der henses til, at der rent faktisk i en periode på 1 1/2 - 2 år ikke blev opkrævet simpel rente, ligesom der ikke er givet information til de berørte virksomheder herom.”

I lighed med tilkendegivelsen overfor Folketingets Ombudsmand, kan Skattestyrelsen tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at der i perioden efter 1. januar 2014 til 30. september 2015 kan opkræves simpel rente af debetsaldoen på de pågældende virksomheders skattekonti, men at der ikke kan opkræves rentes rente.

Det kan oplyses, at der i Skattestyrelsen fortsat udestår en opgave med at tilbagebetale rentes rente til de ca. 40.000 virksomheder, der er blevet opkrævet rentes rente for perioden 1. januar 2014 til 30. september 2015. Dette betyder, at der desværre heller ikke på nuværende tidspunkt er sket tilbagebetaling til de 8 virksomheder, der har påklaget renteberegningen til Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen skal samtidig oplyse, at der arbejdes på at få renters rente fjernet fra virksomhedernes debetsaldi, for den pågældende periode, således at der herefter udelukkende sker forrentning med en simpel rente. Skattestyrelsen har orienteret de berørte virksomheder herom.

[...]

Skatteankestyrelsen har i alle 8 sager og med ligelydende indhold anført følgende:

”Det er derfor med rette, at skatteforvaltningen ikke har fundet betingelserne for fritagelse for betaling af renter for opfyldt.”

Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling på dette punkt.”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at der skal ske fritagelse for betaling af renter opkrævet med tilbagevirkende kraft for perioden før den 1. oktober 2015 og gebyr med i alt 8.973,34 kr., som er tilskrevet virksomhedens skattekonto i september 2016.

Til støtte herfor har virksomheden anført:

”Den 8.4.2016 betaler vi renter og gebyrer der er tilskrevet vor skattekonto i alt kr. 10. 779,68.

Den 16.6.2016 betaler vi den sidste åbne post i henhold til vor skattekonto kr. 83,62.

Så gik vi ud fra, at vi nu var lige med således, at der ikke var flere ubetalte beløb tilbage på skattekontoen.

Den 22.9.2016 får vi så et brev om, at vi mangler at betale kr. 8.973,34, som Skat kalder moms, men er nye renter og gebyrer som Skat nu har tilskrevet skattekontoen tilbage til 31.5.2014.

Dette kan ikke være rigtigt, idet vi den 16.6.2016 har betalt den sidste åbne post.

Hvordan skulle vi kunne have betalt renter og gebyrer tilbage til 2014 som først er blevet tilskrevet i september 2016.

Vi har gjort hvad vi kunne for, at betale det vi skyldte og har været i god tro om at vi havde betalt det hele.

Nu bliver der ved med at blive tilskrevet renter og gebyrer som vi ikke mener, at vi skal betale.”

Virksomheden har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse:

”Som svar på Skat' s udtalelse af 5. juli 2019 har vi følgende kommentarer.

Den 17.12.15 modtager vi brev fra Skat om, at de vil begynde at tilskrive renter og at vi vil få besked, når de har beregnet renter for perioden før 1.10.2015. Denne beregning ville Skat lave i den kommende tid.

Vi ventede at høre fra Skat i perioden efter 17.12.2015. Dette skete ikke.

Den 8.4.2016 og 16.6.2016 udligner vi vores saldo, som herefter ifølge vores skattekonto er kr. 0,00.

Den 5.9.2016 modtager vi brev om (altså 9 måneder efter 17.12.15), at Skat nu har opkrævet renter fra før 1.10.2015 og at vores saldo nu er kr. 8.973,34.

Vi mener selv, at vi har gjort hvad vi kunne for at så udlignet vores saldo og ja, vi havde tidligere økonomiske problemer som gjorde, at vi kom bagud med betalingerne.

Ombudsmanden omtaler et brev som Skat skulle have udsendt til alle virksomheder

5.3. Tidspunkter for og omfang af orientering af virksomhederne

5.3.1. Det er i SKATs udtalelse af 11. september 2017 oplyst, at SKAT i december 2013 sendte et brev til samtlige virksomheder med en gæld på over 5.000 kr. på Skattekontoen.

Dette brev har vi ikke modtaget.

Vi hæfter os ved nedenstående udtalelser fra Ombudsmanden:

5.3.4. Skattestyrelsen har i udtalelsen af 4. september 2018 oplyst, at EFl-styregruppen- der også varstyregruppe for Skattekontoen - i februar 2014 fik forelagt et notat om virksomhedernes mulighed for at indrette sig på rente-kravenes størrelse i forbindelse med aflæggelse af årsregnskaber.

Det blev besluttet, at de berørte virksomheder skulle have en særskilt orientering om problemstillingen, således at det ikke var forhold hos SKAT, der forhindrede dem i at aflægge et retvisende regnskab. Efter det oplyste var ca. 28.000 virksomheder berørt heraf

Skattestyrelsen har oplyst, at virksomhederne ikke efterfølgende blev orienteret, og at det ikke har været muligt at afdække årsagen hertil.

5.3.5. Det fremgår af det materiale om sagen, som jeg har modtaget fra myndighederne, at det ikke noget sted på Skattekontoen er fremgået, at der ikke løbende blev tilskrevet renter.

Det fremgår også, at der ikke efter orienteringsbrevet fra december 2013 blev udsendt individuelle orienteringer til de berørte virksomheder med gæld på Skattekontoen før i december 2015.

Samlet set finder jeg ikke, at den vejledning, som SKAT gav både generelt og direkte til de berørte virksomheder i perioden før december 2015, var tilstrækkelig eller egnet til at vejlede virksomhederne retvisende om problemerne med den manglende rentetilskrivning på Skattekontoen.

Det er derfor min opfattelse, at SKAT ikke har levet op til sin vejledningspligt.

Jeg bemærker, at den utilstrækkelige vejledning bl.a. kan have haft den konsekvens, at der er virksomheder, som ikke har kunnet aflægge et korrekt årsregnskab i 2013, 2014 eller 2015.

Vi fastholder, at vi ikke har været korrekt orienteret og derfor var i god da vi udlignede vores saldo.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., at en debetsaldo på en virksomheds skattekonto forrentes med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, og at renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt.

Skatteforvaltningen er således forpligtet til at beregne, tilskrive og opkræve renter af en debetsaldo på en virksomheds skattekonto efter opkrævningslovens bestemmelser.

Skatteforvaltningen ses imidlertid i perioden fra august 2013 til 30. september 2015 ikke at have haft mulighed for at beregne, tilskrive og opkræve renter på skattekontoen i overensstemmelse med opkrævningslovens bestemmelser som følge af fejl i systemet bag skattekontoen.

Der ses ikke i opkrævningslovens bestemmelser at være mulighed for at undlade at opkræve renter, når der er tale om en situation som i denne sag, hvor renterne i første omgang ikke er tilskrevet skattekontoen som følge af fejl i systemet bag skattekontoen.

Endvidere fremgår det ikke af opkrævningslovens bestemmelser, hvorvidt skatteforvaltningen i et sådant tilfælde har mulighed for at efteropkræve renterne.

Det følger imidlertid af retspraksis, at en myndighed som kreditor som udgangspunkt kan kræve efterbetaling, og at et krav om efterbetaling kun under særlige omstændigheder kan nægtes. Der kan her henvises til Vestre Landsrets dom af 1. november 1983 og Højesterets domme af 9. oktober 1980 og 10. april 1984, der er offentliggjort som henholdsvis U.1984.142V, U.1980.994H og U.1984.476H.

Af dommene kan det udledes, at der ved vurderingen af, hvorvidt der kan ske efteropkrævning, blandt andet henses til, hvorvidt lovhjemlen til opkrævningen har været tilstrækkelig klar, og hvorvidt skyldneren burde have vidst, at det indbetalte beløb ikke var korrekt (ond tro).

Landsskatteretten finder i den forbindelse, at virksomheden burde have vidst, at der efter indbetalingerne den 8. april 2016 og 16. juni 2016 fortsat bestod et krav vedrørende renter af den debetsaldo, som virksomheden havde haft i perioden forud for den 1. oktober 2015. Der er herved henset til, at det fremgår udtrykkeligt af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., at der beregnes renter af en skattekontos debetsaldo, at virksomhedens skattekontos saldo har været i debet i perioden fra den 12. maj 2014 frem til indbetalingerne den 8. april 2016 og 16. juni 2016, og at virksomheden i hele perioden på skattekontoen har haft et overblik over den rentebærende gæld. Endvidere er der henset til, at virksomheden på et hvert tidspunkt har haft mulighed for at imødekomme rentetilskrivningen ved at udligne virksomhedens skattekontos debetsaldo med en indbetaling.

Som følge heraf kan det forhold, at der ikke synes at være udsendt et brev til virksomheden i december 2013 vedrørende fejlen i systemet bag skattekontoen, heller ikke føre til et andet resultat.

Der ses ikke at være holdepunkter for, at skatteforvaltningen i forbindelse med efteropkrævningen af renterne har udvist retsfortabende passivitet, eftersom skatteforvaltningen ved brev af 17. december 2015 gjorde virksomheden opmærksom på, at der ville blive opkrævet renter for perioden forud for den 1. oktober 2015, og at skatteforvaltningen efterfølgende i september 2016 efteropkrævede renterne.

Selvom opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 2. pkt., indeholder en udtrykkelig hjemmel til at opkræve renters rente, kan virksomheden i relation til vurderingen af, hvorvidt der kan ske efteropkrævning af renterne, have haft en berettiget forventning om, at der ikke skulle betales renters rente af debetsaldoen på virksomhedens skattekonto i perioden forud for den 1. oktober 2015, hvor systemet bag skattekontoen begyndte at virke igen. Der herved henset til, at virksomheden ikke er blevet tilskrevet simpel rente i perioden, og at virksomheden ikke har haft mulighed for undgå renters rente som følge af, at virksomheden ikke har kunnet indfri de simple renter. Virksomheden kan således først tidligst fra september 2016, hvor efteropkrævningen blev foretaget, opkræves renters rente af debetsaldoen på virksomhedens skattekonto i perioden fra den 12. maj 2014 til den 30. september 2015.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at virksomheden er blevet efteropkrævet simpel rente af debetsaldoen på virksomhedens skattekonto i perioden fra den 12. maj 2014 til den 30. september 2015, mens det ikke er med rette, at der frem til september 2016 er sket efteropkrævning af de renter, der er en følge af de simple renter, hvorfor renters rente frem til mindst september 2016 skal annulleres og eventuelt tilbagebetales.

Da renters rente har påvirket virksomhedens skattekontos debetsaldo og dermed renteberegningen af de efteropkrævede renter, skal der foretages en ny renteberegning.

Efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2 og 4, kan told- og skatteforvaltningen meddele fritagelse for betaling af gebyrer og renter pålagt efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

I § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. er der fastsat nærmere regler om anvendelsen af opkrævningslovens § 8. Bestemmelsen lyder således:

"SKAT kan fritage en virksomhed for betaling af afgift for foreløbige fastsættelser, gebyrer og renter som nævnt i opkrævningslovens § 8, stk. 1, såfremt

1)	overskridelse af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning eller indbetaling, eller

2)	overskridelser af angivelses-, indberetnings- og/ eller betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde eller der foreligger undskyldelige forhold."

Virksomheden har ikke godtgjort, at virksomheden ikke har indberettet eller indbetalt rettidigt på grund af en pludseligt opstået hændelse, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse. Det er virksomhedens ansvar, at der sker rettidig indberetning. Betingelsen for fritagelse for betaling af renter og gebyrer i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1, er således ikke opfyldt.

Der er heller ikke tale om en overskridelse af indberetnings– eller indbetalingsfristen på få dage.

På baggrund af formuleringen af forarbejderne til opkrævningslovens § 8, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der kan ske fritagelse, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, og at det herud over er en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig, må bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2, forstås således, at der alene kan gives fritagelse i førstegangstilfælde, eller hvis der foreligger undskyldelige forhold, når betingelsen om kortvarig overskridelse er opfyldt.

Betingelserne for fritagelse efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2, er således heller ikke opfyldt, eftersom renterne og gebyrerne ikke er en følge af en manglende indberetning- og betaling, der kan anses for at være af en kortvarig karakter.

Det er derfor med rette, at skatteforvaltningen ikke har fundet betingelserne for fritagelse for betaling af renter for opfyldt

Landsskatteretten stadfæster derfor den del af Skattestyrelsens afgørelse, som vedrører, at der ikke kan ske fritagelse for betaling af renter efter fritagelsesbestemmelsen i opkrævningslovens § 8, mens Landsskatteretten hjemviser renteberegningen med henblik på, at Skattestyrelsen foretager en ny renteberegning, når det lægges til grund, at der først tidligst fra september 2016 kan tilskrives renters rente for perioden fra den 12. maj 2014 til den 30. september 2015.