Kendelse af 09-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

Faktiske oplysninger

Selskabet er stiftet den 26. januar 2014 af [person1], [person2] og [person3]. [person2] er registreret som selskabets direktion.

[person4] er daglig leder af selskabet. Dette er oplyst ved møde hos [virksomhed1] den 15. august 2016, ligesom det fremgår af selskabets hjemmeside, [...].

[person4] er far til stifterne af selskabet, der alle er ansat i andre virksomheder.

Uanmeldt kontrolbesøg

SKAT var den 21. oktober 2015 på uanmeldt kontrolbesøg på adressen [adresse1], [by1].

På adressen traf SKAT [person4] samt polakkerne [person5], [person6] og [person7]. De trufne personer var alle i gang med nedbrydning/renovering af bygningen på adressen. Arbejdet foregik indendørs.

[person4] gav udtryk for, at de 3 polakker arbejdede på adressen for ham/hans virksomhed.

[person4] oplyste følgende:

Det var kun den ene af de antrufne polakker, der kunne tale engelsk. Vedkommende svarede derfor på spørgsmål både på egne og de to andre polakkers vegne. Vedkommende kunne bekræfte [person4]s oplysninger, ligesom han oplyste følgende:

Selskabets hjemmeside

Af selskabets hjemmeside fremgår, at [person4] blev udlært tømrer i 1971, og at han er efteruddannet som energivejleder ved Teknologisk Institut.

Der fremgår også følgende af hjemmesiden:

” Boligenergi har specialiseret sig i energibesparelser i din bolig. Vi energioptimere din bolig med vinduer, facader, loft, hulmursisolering med mere.

Boligenergi gør brug af sit stærke netværk af leverandører i hele landet, så du får udført opgaven hurtigst muligt – enten af os eller af en operatør i dit lokalområde.

Boligenergi udfører underleverandørarbejde og køber ind i store partier. Vi importerer vinduer og isolering til den rigtige pris, og vi går ikke på kompromis med kvaliteten, men indkøber direkte hos producenten eller der, hvor det er billigst.

Vi står selv for transporten og udfører evt. selv monteringen. Vi har sørget for, at du ikke skal betale for fordyrende mellemled, men i stedet kan få løst opgaven til den helt rigtige pris.”

Endelig fremgår det af hjemmesiden, at selskabet leverer en komplet løsning, alt inklusiv. Af fanebladet ”Priser” fremgår, at følgende materialer indgår i priseksemplerne: sokkelskinne, klæber og grundpuds, isolering, dyvler, hjørnelister med net, armeringsnet, grunder og slutpuds.

Entrepriseaftalerne

Selskabet har i perioden fra 2014 til dags dato indgået entrepriseaftaler med følgende polske enmandsvirksomheder:

Firma [virksomhed3], RUT-nr. [...1]/[...2], [reg.nr.1]

Firma [virksomhed4], [person5], RUT-nr. [...3], PL [...4]

[person7], RUT-nr. [...5], [reg.nr.2]

[virksomhed5], RUT-nr. [...6]/[...7], PL[...8]

[virksomhed6], RUT-nr. [...9], [reg.nr.3].

[virksomhed7], RUT-nr. [...10], [...11]

[virksomhed8], RUT-nr. [...12], PL [...13]

Der er indgået en entrepriseaftale pr. projekt/isoleringsarbejde. Selskabet har således indgået en fælles kontrakt med de polske enmandsvirksomheder pr. projekt. Det betyder, at alle de polske arbejdstagere, som selskabet samarbejder med på et givent tidspunkt, fremgår af alle kontrakter i perioden.

Det fremgår af den enkelte aftale, hvilket arbejde der skal udføres, samt hvor arbejdet skal udføres, f.eks. 75 kvm facadeisolering/pudsearbejde på adressen [adresse2], [by2]. I langt de fleste tilfælde er der tale om facadeisolering og/eller pudsearbejde. I enkelte tilfælde er der også tale om loftsisolering, montering af vinduer, fugning og isolering af tag.

Det fremgår også af aftalen, hvornår arbejdet skal påbegyndes og senest skal afsluttes.

Endelig er der anført en samlet entreprisesum i aftalen. Det fremgår ikke af kontrakten, hvor stor en andel af kontraktsummen den enkelte polske arbejdstager er berettiget til. Entreprisesummen er ekskl. moms. I visse tilfælde sker der ifølge entrepriseaftalen modregning/udlæg for værelse. Det fremgår ikke af aftalen, hvor stor en andel af ”modregning/udlæg for værelse” der vedrører den enkelte polske arbejdstager.

Alle entrepriseaftaler er underskrevet af [person4] samt af en af de polske arbejdstagere. Aftalerne er ikke underskrevet af den samme polske arbejdstager.

[virksomhed5] fremgår af alle kontrakterne med navnet P.L. [virksomhed5].

Der er fremlagt kopi af en aftale af 21. maj 2016 mellem selskabet og [virksomhed8] benævnt Entrepriseaftale. Af denne aftale fremgår, at aftalen omfatter 170 kvm facadeisolering/pudsearbejde på [adresse3], [by3]. Der er henvist til AB 92 og ABT 93.

Tillige fremgår, at arbejdet begynder den 22. maj 2016 og afsluttes senest den 29. maj 2016. Aftalesummen udgør 20.000 kr.

Vedr. de polske enmandsvirksomheder

Den polske virksomhed [virksomhed9], [...6], har ifølge RUT-registeret arbejdet i Danmark første gang den 22. maj 2014. Virksomheden er ifølge den polske hjemmeside http:// [...gov].pl registreret i Polen pr. 8. marts 2011. Registreringen blev suspenderet pr. 14. november 2014 for så at blive aktiv igen pr. 11. februar 2015.

På selskabets konto 1321 ”Direkte omkostninger ydelser u/moms indenfor EU” er første postering vedrørende denne polske virksomhed konteret med datoen 5. maj 2014.

I december 2013 arbejdede samme virksomhed i Danmark under navnet [virksomhed10], [...7]. Virksomheden havde ifølge RUT-registeret 4 ansatte, som arbejdede i Danmark. Der er tale om [person5], [person8], [person7] og [virksomhed5].

Den polske virksomhed Firma [virksomhed3] , [...1] og [...2], har ifølge RUT-registeret arbejdet i Danmark første gang den 24. maj 2014. Virksomheden er ifølge den polske hjemmeside http:// [...gov].pl registreret i Polen pr. 2. januar 2014.

På selskabets konto 1321 ”Direkte omkostninger ydelser u/moms indenfor EU” er første postering vedrørende denne polske virksomhed konteret med datoen 23. april 2014.

Den polske virksomhed Firma [virksomhed4], [person5] , [...3], har ifølge RUT-registeret arbejdet i Danmark første gang den 24. maj 2014. Virksomheden er ifølge den polske hjemmeside http:// [...gov].pl registreret i Polen pr. 15. maj 2014.

På selskabets konto 1321 ”Direkte omkostninger ydelser u/moms indenfor EU” er første postering vedrørende denne polske virksomhed konteret med datoen 24. juni 2014.

Den polske virksomhed [virksomhed11] , [...5], har ifølge RUT-registeret arbejdet i Danmark første gang den 8. juli 2014. Virksomheden ses ikke registreret i Polen.

På selskabets konto 1321 ”Direkte omkostninger ydelser u/moms indenfor EU” er første postering vedrørende denne polske virksomhed konteret med datoen 25. juli 2014.

Den polske virksomhed [virksomhed6] , [...9], har ifølge RUT-registeret arbejdet i Danmark første gang den 28. september 2015. Virksomheden er ifølge den polske hjemmeside http:// [...gov].pl registreret i Polen pr. 21. september 2015.

På selskabets konto 1321 ”Direkte omkostninger ydelser u/moms indenfor EU” er første postering vedrørende denne polske virksomhed konteret med datoen 1. oktober 2015.

Den polske virksomhed [virksomhed7] har ifølge RUT-registeret arbejdet i Danmark første gang den 12. oktober 2015. Virksomheden er ifølge den polske hjemmeside http:// [...gov].pl registreret i Polen pr. 29. september 2015.

På selskabets konto 1321 ”Direkte omkostninger ydelser u/moms indenfor EU” er første postering vedrørende denne polske virksomhed konteret med datoen 9. november 2015.

Den polske virksomhed [virksomhed8] har ifølge RUT-registeret arbejdet i Danmark første gang den 13. oktober 2015. Virksomheden er ifølge den polske hjemmeside http:// [...gov].pl registreret i Polen pr. 1. oktober 2015.

På selskabets konto 1321 ”Direkte omkostninger ydelser u/moms indenfor EU” er første postering vedrørende denne polske virksomhed konteret med datoen 7. november 2015.

Vedrørende faktura til [virksomhed12] ApS

Efter anmodning har selskabet fremlagt kopi af en faktura udstedt den 3. januar 2016 til [virksomhed12] ApS.

Af fakturaen fremgår følgende:

Fakturaen er tillagt moms.

Kontospecifikationer

Vedrørende 2014

Ifølge konto 1310 ”Varekøb” for perioden 1. januar 2015 – 30. juni 2015 var primosaldoen 155.743,23 kr. Primosaldoen må svare til selskabets varekøb i Danmark i 2014.

Ifølge konto 1311 ”værktøj og forbrugsvarer” for perioden 1. januar 2015 – 30. juni 2015 var primosaldoen 13.873,43 kr. Primosaldoen må svare til selskabets varekøb i 2014.

Ifølge konto 1320 ”Direkte omkostninger varer u/moms indenfor EU” for perioden 1. januar 2015 – 30. juni 2015 var primosaldoen 247.040,52 kr. Primosaldoen må svare til selskabets varekøb i EU i 2014.

Vedrørende perioden 1. januar 2015 – 30. juni 2015

Af konto 1310 ”Varekøb” fremgår, at selskabet i perioden har købt varer i Danmark for i alt 159.821,93 kr.

Af konto 1311 ”Værktøj og forbrugsvarer” fremgår, at selskabet har købt værktøj m.v. for i alt 13.876,34 kr.

Af konto 1320 ”Direkte omkostninger varer u/moms indenfor EU” fremgår at der i perioden er købt varer i EU for i alt 181.095,49 kr.

Af konto 5222 ”driftsmidler, årets tilgang” fremgår, at selskabet har anskaffet 1 trailer til en værdi af 12.702,25 kr.

Vedrørende perioden 1. juli 2015 – 31. december 2015

Af konto 1310 ”Varekøb” fremgår, at selskabet i perioden har købt varer i Danmark for i alt 113.927,63 kr.

Af konto 1311 ”Værktøj og forbrugsvarer” fremgår, at selskabet har købt værktøj m.v. for i alt 20.354,51 kr.

Af konto 1312 ”Leje af stillads, kørsels mm” fremgår, at selskabet har afholdt udgifter til stillads m.v. for i alt 9.902,15 kr.

Af konto 1320 ” ”Direkte omkostninger varer u/moms indenfor EU” fremgår at der i perioden er købt varer i EU for i alt 565.787,75 kr.

Af konto 5222 ”driftsmidler, årets tilgang” fremgår, at selskabet har anskaffet 2 trailere til en samlet værdi af 68.795,98 kr., købt et driftsmiddel hos [virksomhed13] til en værdi af 20.195 kr. samt et driftsmiddel hos [virksomhed14] I/S til en værdi af 20.179,20 kr.

SKATs afgørelse

Efter en samlet konkret vurdering af de faktiske forhold er det SKATs opfattelse, at de polske arbejdstagere er i et tjenesteforhold til selskabet, jf. personskatteloven, cirkulære 129 af 4. juli 1994, punkt 3.1.1. De polske arbejdstagere er derfor pligtige til at svare skat her til landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 1, nr. 1, samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Udbetalingerne til de polske arbejdstagere skal derfor betragtes som A-indkomst for modtagerne, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, hvorfor selskabet er pligtigt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved enhver udbetaling til de polske enmandsvirksomheder, jf. kildeskatteloven § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Det fremgår af selskabets hjemmeside, at selskabet har specialiseret sig i energibesparelser af boliger. Selskabet energioptimerer boliger med solceller, vinduer, facadeisolering, loftisolering og hulmursisolering m.v. Selskabets kerneopgave må derfor være at udføre isoleringsopgaver. For at varetage denne opgave skal der nødvendigvis være håndværkere til at udføre arbejdet, jf. SKM2015.209.LSR. Isoleringsarbejdet kan således ikke udføres uden egne eller indlejede håndværkere. Isoleringsarbejdet må derfor anses for at være en integreret del af selskabets aktivitet.

Det fremgår også af hjemmesiden, at [person4] er udlært tømmer, samt at han er efteruddannet som energivejleder ved Teknologisk Institut. Det vurderes derfor, at [person4] har en uddannelse, der sætter ham i stand til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder gør tilsyn og kontrol.

Selskabet har i alle tilfælde indgået fælles kontrakter med alle de polske enmandsvirksomheder. Selskabet har således kun indgået en kontrakt pr. arbejdsopgave. Det betyder, at alle polske enmandsvirksomheder fremstår som underentreprenør på den enkelte kontrakt, uanset hvem og hvor mange af virksomhederne, der rent faktisk skal arbejde med den pågældende opgave.

Der er også i alle tilfælde aftalt en fælles kontraktsum. Det fremgår ikke af kontrakterne, hvor stor en andel af kontraktsummen den enkelte arbejdstager skal modtage for arbejdet.

Det er SKATs opfattelse, at en fælles kontrakt indgået med flere udenlandske virksomheder indebærer, at der ikke kan være tale om, at den enkelte udenlandske virksomhed udfører arbejder på et afgrænset/udskilt område. Den enkelte udenlandske virksomhed kan dermed ikke pålægges et økonomisk ansvar i forbindelse med arbejdet. Den enkelte udenlandske virksomhed har dermed ikke en økonomisk risiko i forbindelse med arbejdet, hvilket virksomhederne heller ikke har ifølge kontrakterne.

Når der er indgået fælles kontrakter kan arbejdet heller ikke anses for outsourcet fra selskabet. Dette begrundes med, at selskabet entrerer med flere virksomheder, som alle udfører de samme arbejdsopgaver samtidig og på de samme arbejdssteder. Det arbejde, den enkelte polske virksomhed udfører, kan derfor ikke klart afgrænses fra det arbejde, de andre polske virksomheder udfører. Der er derfor heller ikke tale om, at den enkelte polske virksomhed udfører en konkret opgave, som på mere permanent basis er udskilt fra de opgaver, som de andre polske virksomheder udfører.

Selskabet leverer alle materialer til brug for facadeisolering m.v. Selskabet stiller også større maskiner og stilladser m.v. til rådighed for arbejdet. Det er oplyst, at polakkerne selv stiller værktøj til rådighed for arbejdet. Det er dog opfattelsen, at polakkerne kun stiller håndværktøj til rådighed for arbejdet i begrænset omfang, idet selskabet i hele perioden har afholdt udgifter til værktøj og andre forbrugsvarer.

Ved det uanmeldte kontrolbesøg den 21. oktober 2015 på adressen [adresse1], [by1], arbejdede [person4] sammen med de polske arbejdstagere. De var alle i gang med nedbrydning og totalrenovering af ejendommen. Ingen af de antrufne var i gang med facadeisolering af bygningen. De arbejdede alle indendørs.

Både [person4] og de trufne polske arbejdstagere oplyste, at polakkerne har arbejdet for selskabet de seneste ca. 3 år, at selskabet har været eneste hvervgiver i Danmark i perioden samt at de i perioden har arbejdet ca. 10 måneder om året i Danmark. Det er uvist om polakkerne har arbejdet i hjemlandet i de resterende 2 måneder om året.

Ved mødet den 15. marts 2016 oplyste [person4], at han holder styr på, hvor mange dage polakkerne arbejder på det enkelte projekt, ligesom han altid godkender arbejdet, inden det afleveres til kunden. Dette blev begrundet med, at han dermed fremadrettet er i stand til at give så korrekte tilbud til kunderne som muligt, ligesom han heller ikke fremadrettet ønsker at betale mere for arbejdet end nødvendigt.

[person4] oplyste i den forbindelse, at de polske arbejdstagere selv fordeler arbejdet mellem sig, herunder også arbejdssted, hvis der er flere projekter i gang samtidig.

[person4] oplyste også, at han var bekendt med, at de polske arbejdstagere i en periode havde arbejdet for [virksomhed12] ApS. Der var tale om renoveringsarbejde af ejendommen beliggende [adresse4], [by4]. Selskabets revisor var derfor af den opfattelse, at det var bevist, at polakkerne arbejder for andre end selskabet i Danmark. Selskabet har efterfølgende fremlagt fakturaer udstedt af de polske enmandsvirksomheder til [virksomhed12] ApS. Ifølge fakturaerne er der tale om renovering- og isoleringsarbejde. Det fremgår ikke af fakturaerne, at polakkerne har leveret materialer m.v. i forbindelse med arbejdet. Ved fremsendelsen anfører selskabet, at fakturaer venligst er udlånt af [virksomhed12] ApS, advokat [person9].

Ifølge RUT-indberetningerne har de polske arbejdstagere [person5], [person7] og [person8] arbejdet på [adresse4] i perioden 9. marts 2014 til 27. marts 2014, i alt 19 dage. [person5] og [person7] arbejdede igen på adressen i perioden 20. april 2014 til 16. maj 2014, i alt 27 dage. [person8] og [person6] arbejdede på adressen i perioden 12. maj 2014 til 15. maj 2014, i alt 4 dage.

Selskabet har også udført arbejde m.v. på ejendommen beliggende [adresse4], [by4], jf. faktura nr. 700182 af 3. januar 2016. Fakturaen lyder på materialer ifølge opgørelse 15.260,51 kr. og arbejdsløn m.m. ifølge aftale 176.000 kr. Begge beløb er ekskl. moms.

[person4] har oplyst, at han selv har udført en stor del af renoveringsarbejdet. Der er ikke fremlagt dokumentation i form af timesedler m.v., hvoraf fremgår, hvilket arbejde [person4] har udført på ejendommen.

Selskabet er medstifter af [virksomhed12] ApS. Selskabet har indskudt 100.000 kr. i selskabet svarende til 50 % af startkapitalen. Ved mødet den 15. marts 2016 blev det oplyst, at [virksomhed12] ApS er stiftet med det formål at opkøbe og renovere ejendommen beliggende [adresse4]. Det blev også oplyst, at selskabet/Benny Jensen selv har udført en stor del af renoveringsarbejdet på ejendommen. Endelig blev det ved mødet oplyst, at de polske enmandsvirksomheder havde hjulpet med nedbrydning og renovering af ejendommen.

Uanset de polske enmandsvirksomheder har sendt fakturaer til [virksomhed12] ApS vedrørende arbejdet på [adresse4] er det opfattelsen, at de polske arbejdstagere også i dette arbejdsforhold reelt kan have arbejdet for selskabet.

SKAT har i RUT-registeret konstateret, at polakkerne [person5], [person8], [person7] og [virksomhed5] alle arbejdede i Danmark i december 2013 for virksomheden [virksomhed10], RUT-nr. [...7]. Da de fire polakker i 2014 påbegyndte arbejdet for selskabet, registrerer de sig som værende enmandsvirksomheder i RUT-registeret.

SKAT har konstateret, at de polske enmandsvirksomheder, dog med en enkelt undtagelse, alle er blevet registreret i Polen i umiddelbar forbindelse med, at arbejdet for selskabet påbegyndes.

For så vidt angår [virksomhed10], PL [...8], RUT-nr. [...7] og [...6], var virksomheden registreret i Polen i perioden 8. marts 2011 til 14. november 2014. Herefter er registrering suspenderet frem til 11. februar 2015, hvor virksomheden igen bliver registreret i Polen.

Det er derfor opfattelsen, at de polske arbejdstagere kan være blevet registreret i Polen med det formål at arbejde i Danmark.

Selskabet er blevet registreret som arbejdsgiver pr. 1. juli 2016.

Ved mødet den 14. september 2016 oplyste selskabet, at man siden ultimo april/primo maj 2016 kun har udbetalt acontobeløb til de polske arbejdstagere. Selskabet har fra dette tidspunkt betragtet de polske arbejdstagere som ansat i selskabet. Løn, A-skat m.v. var dog ikke beregnet, indeholdt og indberettet m.v., idet selskabet først kort tid forinden mødet havde modtaget kildeskattenumre og skattekort vedrørende de polske ansatte. Selskabet har således allerede ansat de polske arbejdstagere inden modtagelse af SKATs forslag.

Ud fra en samlet vurdering af de faktiske forhold er det herefter SKATs opfattelse, at de polske arbejdstagere er i et ansættelsesforhold til selskabet. Det er opfattelsen, at alle udbetalinger til de polske arbejdstagere er A-indkomst for modtageren. Selskabet skulle derfor have trukket A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med alle udbetalinger til de polske arbejdstagere, ligesom udbetalingerne skulle have været indberettet til eIndkomst (indkomstregistret).

Ud fra en samlet konkret vurdering gør SKAT ikke hæftelse gældende overfor selskabet for så vidt angår udbetalinger foretaget i 2014 og 2015.

Ved det uanmeldte kontrolbesøg den 21. oktober 2015 blev selskabet gjort opmærksom på de gældende regler omkring entrepriseaftale contra lønmodtagerforhold. Ved mødet den 15. marts 2016 fik selskabet præciseret de gældende regler på området, herunder at en indehaver af en enmandsvirksomhed i visse tilfælde skal betragtes som ansat og ikke som underentreprenør.

Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet for indkomståret 2016 burde være bekendt med de gældende regler omkring lønmodtagerforhold contra entrepriseaftale, herunder at der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetaling af løn/honorar til ansatte. Det er derfor også opfattelsen, at selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalingerne i 2016 til de polske arbejdstagere, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

SKAT anser derfor selskabet for at hæfte for manglende indeholdte beløb for så vidt angår udbetalinger foretaget til de polske arbejdstagere fra og med 1. januar 2016, jf. kildeskatteloven § 69, stk. 2.

Selskabet pålægges at beregne A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af alle udbetalinger foretaget til polske arbejdstagere fra og med 1. januar 2016, ligesom alle udbetalingerne m.v. foretaget til polske arbejdstagere fra og med 1. januar 2016 skal indberettes til eIndkomst (indkomstregistret), jf. skattekontrollovens § 7, stk. 1, og indkomstregisterlovens § 2 og 3.

Indberetningen af løn m.v. til eIndkomst for perioden fra den 1. januar 2016 – 31. august 2016 skal senest være foretaget den 31. oktober 2016.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har påklageret SKATs afgørelse.

Repræsentanten har anført, at SKAT ved kontrolbesøget den i oktober 2015 bad om at modtage en række bilag. SKAT vejledte ikke selskabet om baggrunden for besøget.

Den 15. marts 2016 – ca. 5 måneder efter kontrolbesøget – blev der afholdt møde mellem SKAT og selskabet, hvor SKAT tilkendegav, at man fandt de udleverede entrepriseaftaler for at være ”på kant med loven”.

Selskabet ændrede omgående praksis, hvilket også er dokumenteret over for SKAT. Fra marts 2016 har selskabet anvendt en ny type kontrakt, som er indgået med hver enkelt polsk virksomhed.

Først ultimo juni 2016 meddeler SKAT, at man ej heller vil godkende de nye kontrakter.

Selskabet ændrede igen praksis og har fra og med juli 2016 indeholdt AM-bidrag og A-skat af udbetalingerne til polakkerne.

På baggrund af ovennævnte hændelsesforløb har repræsentanten anset det for rimeligt at pålægge selskabet at hæfte for udbetalinger, som er sket i en periode, hvor SKAT har været fuldt ud bekendt med arbejdsgangen hos selskabet, men uden at SKAT har vejledt selskabet på trods af, at SKAT er en del af den offentlige forvaltning i Danmark og følgelig er underlagt officialprincippet om, at man skal sikre borgeren, herunder selskabet, den bedst mulige legale retsstilling.

Repræsentanten har tillige bemærket, at han er blevet oplyst om, at de polske enkeltmandsvirksomheder alle har en betydelig omsætning i Polen, som overstiger 25 % af deres indtægt i Danmark, hvorfor han også af den grund gør gældende, at de ikke er skattepligtige i Danmark.

s afgørelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010).

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Af samme lovs § 46, stk. 1, fremgår det, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes foreløbig skat af det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, jf. § 7.

Selskabet må anses for arbejdsgiver for de polske arbejdstagere. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at kontrakterne i 2014 og 2015, der vedrører flere personer i samme kontrakter, ikke opfylder betingelserne for at være entreprisekontrakter, idet en entreprisekontrakt er en aftale mellem to parter. For så vidt angår den fremlagte kontrakt, der er indgået den 21. maj 2016, anses denne kontrakt heller ikke for en entreprisekontrakt. Der er herved lagt vægt på, at der er aftalt facadeisolering for en meget kort periode til en fast sum på 20.000 kr. uden, at der i øvrigt er aftalt nærmere om, hvem der leverer materialer, stiller værktøj til rådighed, ligesom det af [person4] til SKAT er oplyst, at det er ham, der fører tilsyn med arbejdet, afhenter restmaterialer og kontrollerer arbejdet. Tillige har [person4] oplyst, at de polske arbejdere leverer arbejdskraft.

Selskabet er herefter pligtigt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 69, stk. 1, at den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, over for det offentlige umiddelbart er ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelses­ pligt, at det kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.