Kendelse af 04-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-02-2018

SKAT har udsendt årsopgørelse med ændret beregningsgrundlag.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT udsendte for indkomståret 2012 årsopgørelse nr. 1 den 5. juli 2013, hvoraf bl.a. fremgår, at klagerens skattepligtige indkomst er nedsat med overført underskud fra hendes ægtefælle opgjort til 71.735 kr., således at hendes skattepligtige indkomst er opgjort til 22.190 kr.

Ifølge udskrift fra CPR-registeret indrejste klageren til Danmark fra Iran den 8. februar 1999, hvor hun siden har haft bopæl på [adresse1], [by1], bortset fra perioden 30. september 1999 – 20. maj 2002, hvor hun opholdt sig i Iran.

Klagerens ægtefælle har ifølge folkeregisteret haft bopæl på [adresse1], [by1], i perioden 15. august 1998 – 1. august 2005, hvorefter han havde bopæl i [by2] til den 1. april 2016, hvor han på ny blev registeret med bopæl på [adresse1], [by1].

SKATs afgørelse

SKAT har den 31. oktober 2016 udsendt årsopgørelse nr. 2, hvoraf bl.a. fremgår, at klagerens skattepligtige indkomst er ændret med 71.735 kr., idet underskud fra klagerens ægtefælle er tilbageført, således at klagerens skattepligtige indkomst forhøjes fra 22.190 kr. til 93.925 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT skal tilbageregulere klagerens årsopgørelse nr. 2 og medfølgende skatteberegning for 2012, således at denne bliver som årsopgørelse nr. 1 for 2012.

Årsopgørelse nr. 2 er ugyldig.

SKATs ændring af årsopgørelse nr. 1 i 2012 er sket uden fremsendelse af agterskrivelse og uden begrundelse.

SKAT kan i øvrigt ikke foretage ændringer af indkomstansættelsen for 2012 som følge af forældelse.

Repræsentanten har oplyst, at klageren er gift men ikke samboendemed [person1], født den 24. januar 1957. Der er fremlagt flere erklæringer, hvoraf fremgår, at ægteparret ikke har været samlevende, herunder en erklæring herom fra klageren.

Klagerens ægtefælle har fået ændret indkomstansættelsen for 2012.

Som følge af ændring af klagerens ægtefælles indkomstansættelse har klageren fået forhøjet sin indkomstansættelse, idet hun har fået reduceret overførte underskud fra ægtefællen for 2012. SKAT har ikke sendt varsel, men blot forhøjet klagerens skattepligtige indkomst.

Klageren har simple forhold med almindelig lønindkomst og har derfor fået en automatisk årsopgørelse.

SKAT har under ligningen af klagerens ægtefælle anerkendt, at klageren ikke har været samboende med sin ægtefælle i 2012.

Klageren har boet på [adresse1], 1. sal, [by1], siden 20. maj 2002. Klagerens ægtefælle har i 2012 ifølge folkeregisteret haft adresse i [by2].

SKAT har den 31. oktober 2016 ændret klagerens årsopgørelse for 2012. SKAT har nedsat underskud overført fra ægtefælle med 71.735 kr. i den skattepligtige indkomst.

SKAT har ikke sendt varsel eller begrundet ændringen af den skattepligtiges skatteansættelse.

Det fremgår alene af årsopgørelsen, at:

”Du modtager denne årsopgørelse fordi, der er ændret beregningsgrundlag, evt. ændring af din ægtefælles skatteansættelse”.

SKAT har anført, at årsagen til ændringen er en ændring af underskud fra ægtefællen.

Repræsentanten har gjort gældende, at SKAT skal fremsende agterskrivelse, hvis de vil ændre en indkomstansættelse til et andet grundlag, end det der er selvangivet, jf. skatteforvaltningslovens § 20. Denne skrivelse skal indeholde en begrundelse, der følger forvaltningslovens § 24. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet på grundlag af, og der skal endvidere være en redegørelse fra SKAT for de af sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Repræsentanten mener ikke, at denne sag opfylder de forvaltningsretlige regler for en begrundelse. Der kræves begrundelse, uanset at der er tale om simple lønmodtagerforhold.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skulle SKAT have sendt varsel om ændring af klagerens skatteansættelse for 2012 senest den 1. maj 2016 for indkomståret 2012. Herudover gælder en særlig kort ligningsfrist for personer med simple forhold, jf. bekendtgørelse af 15. november 2005, hvorefter SKAT kun kan ændre en ansættelse, hvis de sender varsel senest den 30. juni i det 2. indkomstår, dvs. senest 30. juni 2014 for 2012.

I bekendtgørelsens § 4 er der dog indsat en bestemmelse, hvoraf fremgår fristerne for ændringer af en ægtefælles ansættelse.

SKAT har således ikke sendt varsel ud til klageren, idet de direkte har forhøjet klageren samtidig med, at de har ændret den skattepligtiges ægtefælles årsopgørelse.

SKAT kan heller ikke med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, ændre klagerens årsopgørelse, da denne bestemmelse ikke omfatter ikke samboende ægtefæller.

Da ovenstående forhold kan anses for væsentlige mangelsindsigelser fra SKATs side, er årsopgørelse nr. 2 for 2012 ugyldig.

SKATs udtalelse

SKAT fastholder, at skatteberegningen for klageren for indkomståret 2012 kan ændres uden høring, da der er tale om en konsekvensændring. Det er SKATs opfattelse, at det ikke skal tillægges betydning, at ægtefællerne ikke havde samme adresse, jf. SKM2010.332.BR.

Der henvises til:

- skatteforvaltningslovens § 20

- forvaltningslovens § 19 og § 20

- Juridisk Vejledning, afsnit A.A.7.4.5, særligt under overskriften "SFL § 20 - forslag til afgø­ relse".

- SKM2010.332.BR.

I forhold til fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 har SKAT oplyst:

- den 13. april 2016 udsendte SKAT forslag om ændring af indkomsten for 2012 til klagerens ægtefælle, [person1],

- den 26. april 2016 blev indsigelsesfristen forlænget til 9. juni 2016,

- den 8. juni 2016 blev indsigelsesfristen forlænget yderligere til 23. juni 2016,

- den 1. juli 2016 ønskede repræsentanten møde i sagen. Møde blev aftalt til 24. august 2016, og repræsentanten accepterede, at SKATs frist for udsendelse af afgørelse for 2012 blev forlænget til 7. september 2016,

- den 1. september 2016 fik repræsentanten fristen for aflevering af yderligere materiale forlænget, så SKAT skulle have det i hænde senest 24. september 2016, og repræsentanten accepterede, at SKATs frist for udsendelse af afgørelse for 2012 blev forlænget til 7. oktober 2016,

- den 6. oktober 2016 udsendte SKAT afgørelse med A-post,

- den 31. oktober 2016 blev der dannet årsopgørelse nr. 2 for klagerens ægtefælle, [person1], og årsopgørelse nr. 2 for klageren.

På dette grundlag anser SKAT alle frister for overholdt.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

SKAT anfører i bemærkningerne, at det er korrekt at korrigere klageren uden høring. SKAT henviser til SKM2010.332.BR.

Repræsentanten kan oplyse, at SKM2010.332.BR ikke kan anvendes som grundlag for at konkludere, at SKAT i dette tilfælde kan korrigere uden høring.

Forholdet er, at klageren for indkomståret 2012 ikke har været samlevende med sin ægtefælle. Dette har SKAT godkendt.

Byretsdommen, som SKAT henviser til, er en sag, hvor ægtefællerne var samlevende.

Indkomstansættelsen for en ikke samlevende ægtefælle kan ikke korrigeres som følge af ændringer hos den anden ikke samlevende ægtefælle.

Klagerens indkomstopgørelse for 2012 kan således alene korrigeres under forudsætning af, at SKAT har overholdt de almindelige fristregler i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af § 27, stk. 1, nr. 2, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Der er ved årsopgørelse nr. 2 alene tale om en ændret skatteberegning som følge af begrænsning af underskudsfremførsel fra ægtefællen til klageren. Der foreligger i sådanne tilfælde ikke pligt til at udsende en agterskrivelse efter skatteforvaltningslovens § 20 og SKM2010.332.BR, uanset om klageren anses for samlevende med sin ægtefælle i indkomståret eller ej. Der er således ikke grundlag for at anse årsopgørelse nr. 2 for ugyldig.

Landsskatteretten bemærker, at den manglende pligt til at udsende agterskrivelse må anses for at gælde uafhængigt af, om ægtefællerne reelt kan anses for samlevende i det pågældende indkomstår.

Landsskatteretten bemærker tillige, at man på det foreliggende grundlag anser ægtefællerne for samlevende også i indkomståret 2012, idet man bl.a. lægger vægt på, at ægtefællerne både før og efter det pågældende indkomstår har haft samme folkeregisteradresse og i perioden, hvor de ikke havde samme folkeregisteradresse, har fået yderligere to børn.

Indkomstansættelsen kan derfor foretages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.