Kendelse af 31-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-02-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomståret 2011 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/ [person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomhedens aktivitet bestod i praktisk assistance og rådgivning til entreprenørvirksomheder, kundekontakt og kundepleje.

SKAT har modtaget kontroloplysninger fra [virksomhed2] ApS, hvori der indgår udskrevne fakturaer fra klagerens virksomhed vedrørende arbejde udført i 2011 og 2012.

SKAT konstaterede i forbindelse med gennemgangen af kontroloplysningerne, at der i 2012 var faktureret for et større beløb til [virksomhed2] ApS, end der var angivet som salgsmoms på momsopgørelsen. På baggrund heraf indkaldte SKAT regnskabsmateriale for klagerens virksomhed for indkomstårene 2011-2013, men dette blev ikke modtaget. SKAT indkaldte derfor bankkontooplysninger fra [finans1].

Efter gennemgang af bankkontoudtog forhøjede SKAT i afgørelse af 1. december 2014 klagerens skattepligtige indkomst med yderligere overskud af virksomhed og virksomhedens momstilsvar i årene 2011-2013. Forhøjelserne tog udgangspunkt i konkret konstaterede indsætninger på bankkontoen. Afgørelserne er ikke påklaget.

Den 22. juli 2015 anmodede klageren om genoptagelse af skatteansættelsen i indkomstårene 2011-2013.

I afgørelse af 22. september 2016 imødekom SKAT ordinær genoptagelse af indkomstårene 2012 og 2013. I begge år blev resultat af virksomhed nedsat med udgangspunkt i indtægter og udgifter ifølge regnskaber fremlagt under sagens behandling. Ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2011 blev nægtet.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011.

SKAT har til støtte for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2011 udløb den 1. maj 2015. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1- 8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Anmodningen om genoptagelse er begrundet med at skatteansættelsen er foretaget på et åbenbart urigtigt grundlag.

SKATs ændring den 1. december 2014 er lavet ud fra indsætninger på konto i banken. Du har ikke påklaget ændringen inden for klagefristen.

SKAT finder ikke, at skatteansættelsen er foretaget på et åbenbart urigtigt grundlag. SKAT finder dermed heller ikke, at der er begået myndighedsfejl, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

SKAT foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 ikke genoptagelse.

(...)

Det anføres i indsigelsen til SKATs forslag, at skatteansættelsen er behæftet med væsentlige fejl og mangler, som alene kan tilregnes SKAT, idet der ikke ved den tidligere skønsmæssige ansættelse er taget højde for driftsudgifter, men alene er lagt vægt på indtægter.

Det fremgår af SKATs afgørelse dateret den 1. december 2014, at der ikke er indsendt dokumentation for virksomhedens driftsudgifter, og at der derfor ikke er godkendt fradrag,

SKAT har således forholdt sig til dine driftsudgifter i afgørelsen. Sammenholdt med virksomhedens art og begrænsede størrelse, er det SKATs opfattelse, at der ikke er begået myndighedsfejl i sagen.

SKAT fastholder derfor, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 ikke genoptages.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 skal genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Til støtte for påstanden gøres det gældende:

”(...)

at SKAT ved den skønsmæssige skatteansættelsen for indkomståret 2011 har begået myndighedsfejl, idet SKAT alene og ukritisk har skønnet over indtægter, uden enhver form for hensyntagen til faktisk afholdte udgifter jf. bilag 1,

at skatteansættelsen for indkomståret 2011 således er fejlagtig, mangelfuld og foretaget på åbenlyst urigtigt grundlag,

at den fejlagtige og mangelfulde skatteansættelse alene kan tilregnes SKAT,

at det er overvejende sandsynligt, at genoptagelse af skatteansættelsen vil medføre en væsentlig nedsættelse til fordel for klager, særligt henset til, at SKAT ved genoptagelse for indkomstårene 2012 samt 2013 har nedsat skatteansættelse med henholdsvis 41 % og 112 % til fordel for klager,

at SKAT på baggrund af ovenstående er forpligtet at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2011 jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet der foreligger ”særlige omstændigheder” som ovenfor beskrevet.

(...)”

[Skatteankenævnet]s afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremsætte anmodning herom. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 blev indgivet den 22. juli 2015. Fristen for genoptagelse af indkomståret 2011 var den 1. maj 2015. Anmodningen er således fremsat efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, for det pågældende indkomstår.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres, hvis SKAT efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelses-anmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Klageren opfylder ikke nogle af betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i

skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, og skatteankenævnet finder ikke, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2011 på baggrund af særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan imødekommes.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at SKAT forud for skatteansættelsen indkaldte regnskabsmateriale fra klagerens virksomhed, hvilket ikke blev fremlagt. Forhøjelsen af overskud af virksomhed blev derfor foretaget med udgangspunkt i udstedte fakturaer og indsætninger på klagerens bankkonto. Da bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen, og da klageren ved ansættelsen ikke havde fremlagt dokumentation for yderligere udgifter, findes SKAT ikke at have begået myndighedsfejl.

Det fremgår af sagen, at SKAT traf afgørelse i sagen vedrørende den skønsmæssige ansættelse den 1. december 2014. Det er nævnets opfattelse, at reaktionsfristen på 6 måneder løber fra denne dato jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og anses derfor ikke for at være overholdt.

Skatteankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse.