|
|
Kendelse af 25-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-04-2022
Journalnr. 16-1902634
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2012 | |||
Afskrivninger på bygning 3 | 0 kr. | (50 % af 4.697 kr.) 2.349 kr. | 0 kr. |
Indkomståret 2013 | |||
Afskrivninger på bygning 3 | 0 kr. | (50 % af 4.697 kr.) 2.349 kr. | 0 kr. |
Indkomståret 2014 | |||
Afskrivninger på bygning 3, | 0 kr. | (50 % af 4.697 kr.) 2.349 kr. | 0 kr. |
Afskrivninger på bygning 5 | 0 kr. | (50 % af 70.989 kr.) 35.494 kr. | 0 kr. |
Afskrivninger på bygningskompleks 7 | 0 kr. | (50 % af 2.827 kr.) 1.414 kr. | 0 kr. |
Afskrivning på driftsmidler - musikanlæg, projektoranlæg og TV | 0 kr. | (50 % af 4.668 kr.) 2.334 kr. | 0 kr. |
Fradrag for driftsudgifter/straksfradrag | 0 kr. | 20.828 kr. | 165 kr. |
Faktiske oplysninger
Om virksomheden
Klageren drev sammen med sin ægtefælle ”[virksomhed1]”, CVR-nr. [...1] med branchekoden ”021000 Dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter”. Virksomhedens drift var juletræsproduktion. Af CVR fremgår, at virksomheden blev registreret i CVR med startdato den 1. marts 1997. Klagerens ægtefælle var ifølge oplysninger fra CVR fuldt ansvarlig deltager.
Virksomheden blev i de påklagede indkomstår drevet som bivirksomhed fra ægteparrets privatadresse [adresse1], [by1], [by2]. Virksomheden blev oprindelig startet på arealerne omkring ægteparrets tidligere bolig på [adresse2], [by3], [by4]. Ved salget af denne bolig i 2011, som blev frastykket, beholdt ægteparret de beplantede arealer omkring [adresse2], som bestod af et jordareal på 22,7 ha., og fortsatte produktionen af juletræer fra dette areal. Efterfølgende blev der også påbegyndt juletræsproduktion på [adresse1], men det er ikke oplyst, hvornår dette skete.
Virksomhedens omsætning på juletræer er i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 i SKATs afgørelse og revisionslisterne 2012-2014 konto ”3840 00 Skovindtægter” oplyst til henholdsvis 170.554 kr., 203.034 kr. og 296.411 kr. Heraf udgjorde dørsalg 0 kr. i 2012, 6.600 kr. i 2013 og 10.040 kr. i 2014.
Af SKATs afgørelse fremgår, at det skattepligtige resultat deles med 50 % til hver ægtefælle. De ældste oplysninger i CVR om ansatte i virksomheden er fra 2. kvartal 2015. På dette tidspunkt havde virksomheden ingen ansatte. Der er ikke opgjort lønudgifter til ansatte i skatteregnskaberne 2012-2014. Det er overfor SKAT oplyst, at ægteparrets barn (født 2002) samt ægteparrets forældre hjalp til med driften i de påklagede indkomstår. I indkomståret 2015 blev to drenge ansat til at arbejde i plantagen. Arbejdet foregik på arealet på [adresse2]. Klagerens ægtefælle har oplyst, at virksomheden derudover købte ad hoc arbejdskraft, herunder til gødskning og fældning.
Om ejendommen
Ægteparret anskaffede den faste ejendom beliggende [adresse1], [by1], [by2], ved slutseddel af 20. august 2010. I løbet af ægteparrets ejertid skete der en ændring af den faste ejendom. Af SKATs afgørelse og klagen fremgår, at ved erhvervelsen bestod ejendommen af 3 bygninger: Bygning nr. 1 – stuehus, bygning nr. 2 – driftsbygning og bygning nr. 3 – udhus. I februar 2011 gav kommunen tilladelse til nedrivning af driftsbygning 2. Nedrivningen blev færdigmeldt til kommunen i februar 2012. I april 2011 gav kommunen tilladelse til opførelse af et nyt maskinhus - bygning 4. Af BBR-Meddelelsen fremgår, at bygningen er opført i 2012. I januar 2012 gav kommunen tilladelse til opførelse af ny driftsbygning - bygning 5. Af BBR-Meddelelsen fremgår, at bygningen blev opført i 2014.
I de påklagede indkomstår bestod ejendommen af 4 bygninger og 2 arealer (bygningskomplekser):
| • | Bygning 1 – privatboligen. I BBR-Meddelelsen er det samlede boligareal oplyst til 160 m2 |
| • | Bygning 3 – udhus. I BBR-Meddelelsen oplyst til 40 m2. |
| • | Bygning 4 – maskinhus. |
| • | Bygning 5 – driftsbygning. I BBR-Meddelelsen er det samlede erhvervsareal oplyst til 217 m2. |
| • | Bygningskompleks 6 - erhvervsareal. |
| • | Bygningskompleks 7 - terrasseareal. |
Af BBR-Meddelelsen fremgår, at varmeinstallationen i bygning 1 og 5 er en varmepumpe, øvrige bygninger har ingen varmeinstallation. Bygning 1, 3 og 5 har stråtag.
SKAT har gennemført to kontrolbesøg på ejendommen henholdsvis den 16. november 2015 og den 31. marts 2016.
Af referatet den 31. marts 2016 mellem klageren, klagerens revisor og to ansatte fra SKAT fremgår følgende:
”Virksomheden
(...)
Virksomheden er lønregistreret den 1/5 2015.
Ægtefællernes beskæftigelse
[person1] er lønansat ved [virksomhed2] A/S, deltager i 2 bestyrelser samt er hovedaktionær i anpartsselskab CVR [...2] [virksomhed3] ApS.
[person2] er ansat som læge ved [hospital1].
(...)
[person1] udleverer artikel fra [...] fra foråret 2016. Artiklen omhandler en anden juletræsproducent, som er lykkedes med at have hjemmesalg og julestue. [person1] oplyser, at det er et tilsvarende tiltag, som de gerne vil lave på deres ejendom.
Juletræsproduktionen
[person1] redegør for juletræsproduktionen.
Juletræsproduktion har en cyklus på 10 år fra man beplanter et areal, til alle træer er fældet igen.
Derfor planter man hvert år en tiendel af arealerne til med nye træer.
Når træet er 4 år begynder man at forme træet ved at beskære træet. Herefter er man nødt til at gennemgå hvert enkelt træ hvert år og fjerne topskud fra sidegrenene.
Virksomheden køber sig til ydelser som kræver store maskiner, idet det ikke er rentabelt at anskaffe disse maskiner selv. Gødning m.v. af arealerne foretages derfor at [virksomhed4]. Når træerne skal fældes købes ydelsen af en entreprenør, der har fældningsmaskiner.
Det manuelle arbejde foretages af virksomheden.
Salget foregår ved at virksomheden i sensommeren laver aftale med en aftager. I 2013 var det [virksomhed4] og [virksomhed5], i 2014 var den store aftager alene [virksomhed5]. (omsætning i 2013 kr. 175.909 og i 2014 kr. 270.001)
I forbindelse med salgsaftalen laves der prøvemærkning af træerne, så man har afstemt pris og kvalitet på de solgte træer. Derefter laves der aftale med en entreprenør om fældning. Træerne nettes og pakkes på paller af entreprenøren. Pallerne opbevares i maskinhuset på pallerne indtil afhentningen.
Herefter ryddes der op på arealerne og resttræerne fælles, sælges og leveres til nogle spejdergrupper, som har juletræssalg (omsætning i 2013 kr. 15.355 og 2014 kr. 12.000). Der sælges også lidt klippegrønt (omsætning 2013 kr. 3.070 og 2014 kr. 4.370).
Virksomheden har lidt dørsalg (2013 kr. 6.600 og 2014 kr. 10.040). Dette salg foregår som ubemandet selvbetjening, hvor træerne er opstillet i forskellige størrelse og kvaliteter i arealet omkring den ny opførte bygning (efterfølgende benævnt som gårdbutik). Salget foregår i ugerne op til jul.
Typisk 2-3 weekender.
Langt den største del af virksomhedens juletræer er på [adresse2]. Arealerne på [adresse1] er under opbygning, og træerne er derfor ikke store nok til salg endnu.
Træerne, som er solgt ved dørsalg er derfor høstet på [adresse2] og efterfølgende transporteret til ejendommen [adresse1].
(...)
Lokale 1 stueplan
Lokalet er beskrevet af [person1] som konferencerum/mødefaciliteter (Salgsmøder, konsulentmøder, mv.) samt Gårdsalgslokaler/udstillingsrum (nov. og dec. måned).
Lokalet er ved kontrolbesøget indrettet med 2 spiseborder med 6 spisestuestol til hvert bord. I loftet er der monteret en projektor og på væggen til badeværelse og køkken er der opsat projektor screen. I lokalet er der også opsat et musikanlæg med surround højtaleranlæg.
[person1] har oplyst, at han holder salgsmøder i lokalet.
Ved gennemgang af virksomhedens omsætning er det konstateret, at der i årene har været 2 større aftagere af juletræer. [person1] oplyser, at han har arbejdet på at få kontakt til andre aftagere af juletræer, og i den forbindelse har afholdt salgsmøder i lokalet. [person1] oplyser, at projektoren er anvendes til at vise skærmbilledet fra hans pc, musikanlægget anvendes til musik i forbindelse med salgsmøderne.
(...)
Lokale 2 1. sal (1 foto)
Ved kontrolbesøget er lokalet indrettet til privat brug, med 2 senge og div. motionsmaskiner. I lokalet er der ophængt et tv.
[person1] oplyser at lokalet kun er anvendt privat.
(...)
Terrasseareal (2 foto)
Arealet er anlagt på pladsen mellem den private beboelse og den ny opførte bygning, som danner en vinkel. Arealet er anlagt i begge bygningers fulde bredte. Arealet er primært et fliseareal afbrudt af lavt beplantede bede. På arealet tættes på boligen, er der opstillet nogle havemøbler. Arealet er afskærmet ud mod tilkørselsvejen med et levendehegn. Arealet fortsætter ud i en græsplane, som af- sluttes med beplantning, skov samt udhuset. I flisearealet er der nedstøbt rør til montering af para- soller. Der er tale om samme typer fliser som inde i gårdbutikken.
Den ny opførte bygning har 3 adgangsdøre til arealet. Privatboligen har 2 adgangsdøre til arealet.
Udhus (3 foto)
Lokalet er beskrevet af [person1] som lokale til opbevaring af udstyr til juletræssalg, juletræsproduktion samt udstyr til vedligeholdelse af udendørs fællesarealerne.
Ved kontrolbesøget er lokalet indrettet med en hundegår med adgang til en udvendig løbegår. [person1] oplyser, at de ikke har hund på ejendommen.
I lokalet er der opbevaret div. haveredskaber, en savbuk, stålfødder, som anvendes til præsentation af juletræer i forbindelse med dørsalget. På spærene er opbevaret 3 store haveparasoller.
Ankomst til ejendommen
[adresse1] går parallelt med den ny opførte bygning. Arealet mellem vejen og bygningen er et græsareal uden belægning. Bygningen har et enkelt vindue og et dørparti til vejsiden.
Mellem boligen og den ny opførte bygning er der et grus areal, hvor der er parkerings mulighed for 2-3 biler. Mellem boligen og den ny opførte bygning er der anlagt en høj læ mur med en adgangsdør til terrassearealet.
(...)”
Billedmaterialet
I forbindelse med SKATs sagsbehandling gjorde ægteparret indsigelse over kontrolbesøget den 16. november 2015. SKAT besluttede herefter ikke at anvende billeder fra besøget i 2015 i sagsbehandlingen og afgørelsen for indkomstårene 2012-2014.
Billederne fra første kontrolbesøg blev alligevel oversendt fra Skattestyrelsen til Skatteankestyrelsen den 18. januar 2017. Klagerens repræsentant har gjort gældende, at billederne 19-23 (bilag 23-27) fra SKATs første kontrolbesøg den 16. november 2015 ikke skal indgå i Skatteankestyrelsens sagsbehandling.
Om bygningskompleks 7 – terrassearealet
Af billedmaterialet fra SKATs besøg den 31. marts 2016 fremgår af billede 12 (bilag 16), at bygning 1 og bygning 5 ligger vinkelret på hinanden forbundet med en mur isat en låge/port. Mellem de to bygninger ligger terrassearealet, som er kaldt bygningskompleks 7. Terrassen er delt op i tre felter, som er adskilt af lave bede, således at bygning 5 ved 3 døre har udgang til 2 af terrassefelterne, mens bygning 1 ved 2 døre har udgang til det 3. terrassefelt. I bedene rundt om de 3 terrassefelter ligger sveller som overgang mellem flisearealerne og til græsareal. Ved siden af bygning 5 modsat bygning 1 (stuehuset) er der opsat et trådhegn ud mod [adresse1].
Om bygning 3 - udhuset
Af billede 14, 15 og 16 (bilag 18, 19 og 20) af bygning 3 ses, at juletræsfødder, som er afbilledet på billede 19, optog ca. 1,5 x1,5 meter af gulvarealet. Arealet er skønnet på baggrund af størrelsesforholdet til personen afbilledet på billede 14 (bilag 18). 1/3 af rummet ses på billede 14 (bilag 18) optaget af en indhegning. SKAT har vurderet dette til at være en hundegård. Derudover indeholdt bygningen værktøj, vandspreder, grill, diverse haveredskaber, vandslanger, et bur til dyretransport og en savbuk med instruktioner om selvbetjening ved køb af juletræer, hvor pengene skal placeres i postkassen.
Driftsudgifter
I forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsbehandling er følgende fakturaer indhentet fra klageren:
Bilag 0017, 0058, 0057 og 0060
Bilag 0017 vedrører fakturanr. 76166 på 6.243 kr. ekskl. moms udstedt af [virksomhed6] A/S til [virksomhed1] v/[person1] den 2. maj 2014 for 4 nedstøbningsrør til luksus teak parasoller og fragt. Med håndskrift er påført ”50 % erhverv”.
Bilag 0058 vedrører fakturanr. 81766 på 11.650 kr. ekskl. moms udstedt af [virksomhed6] A/S til [virksomhed1] v/[person1] den 13. oktober 2014 for 2 luksus teak parasoller, 2 terrassevarmere og fragt. Med håndskrift er påført ”50 % erhverv”.
Bilag 0057 vedrører bonnr. 0150041707 fra [virksomhed7] den 14. oktober 2014. Beløbet er på 22.890 kr. inkl. moms, heraf udgør 4.578 kr. moms. Købet omfatter blandt andet 5 højtalere, højtalerbeslag, projektor, subwoofer og AV-receiver. Køber er angivet som [person1]. Med håndskrift er påført ”90 % erhverv og 10 % privat” ”projektorløsning i erhvervsbygning”.
Bilag 0060 vedrører ordrenr. 41484391 fra Proshop den 26. oktober 2014. Beløbet er på 3.043 kr. inkl. moms og omfatter et TV og fragt på 49 kr. Køber er angivet til [person1]. Med håndskrift er påført ”90 % erhverv TV i erhvervsbygning”.
Bilag 0040 og 0041
Bilag 0040 vedrører fakturanr. 6834 på 40.857,74 kr. ekskl. moms udstedt af [virksomhed8] og anlægsgartneri den 14. maj 2014 til [person1] for fræsning af skrænt, planter, rhododendronspagnum, barkflis m.m. Med håndskrift er påført ”50 % erhverv”.
Bilag 0041 vedrører fakturanr. 2014-184 på 12.153,50 kr. ekskl. moms udstedt af [virksomhed9] til [person2] den 17. juli 2014 for hegn, låger og montering. Med håndskrift er påført ”50 % erhverv”.
Bilag 0053
Bilag 0053 vedrører fakturanr. 7003 på 1.479,60 kr. ekskl. moms (369,90 kr.) udstedt af [virksomhed8] og anlægsgartneri til [person1] den 30. september 2014 for planter. Med håndskrift er påført ”50 % erhverv”.
Bilag 0033, 0055, 0084, 0054 og 006
Bilag 0033 vedrører fakturanr. 19928 på 1.250 kr. inkl. moms udstedt af tækkemand [person3] den 25. juni 2014 til ægteparret for sprøjtning af tag på stuehuset. Med håndskrift er påført ”50 % erhverv”.
Bilag 0055 vedrører fakturanr. 593 på 3.735 kr. ekskl. moms udstedt af [virksomhed10] ApS den 3. oktober 2014 til ægteparret for minigraver, gummiged og sveller. Med håndskrift er påført ”50 % erhverv”.
Bilag 0084 vedrører fakturanr. 977 på 1.340 kr. ekskl. moms udstedt af AB Service til [person2] den 12. december 2014 for rensning af filtre på jordvarme. Med håndskrift er påført ”50 % erhverv”.
Bilag 006 vedrører fakturanr. 759 på 1.319,75 kr. ekskl. moms udstedt af AB-Service den 6. januar 2014 til [person2] for service af jordvarme/luft vand anlæg. Med håndskrift er formodentlig påført ”Fordeles erhverv samme fordeling som v. energiopvarmning”
Bilag 0054 vedrører fakturanr. 948 på 1.558 kr. ekskl. moms udstedt af [virksomhed11] til [person1] den 24. september 2014 for fejlfinding og udskiftning af lamper med sensor i hal. Med håndskrift er påført ”100 % erhverv”.
Af revisionsliste 2014 fremgår det, at samme bilagsnumre er anvendt flere gange for forskellige udgiftsposteringer, herunder bilag 0054 og 0055. Af kontor 4605 03 ”Vedligeholdelse jordvarme” fremgår følgende posteringer:
”service af jordvarme 50 % | 28.01.14 | R | 006 | -659,87 | (...) |
udskiftning af eks.beholder 50 % | 23.09.14 | 02 | 0054 | -1.143,75 | |
service af jordvarme anlæg 50 | 23.09.14 | 02 | 0055 | -625,00 | |
rensning af filter på jordvarme 50 % | 31.12.14 | O | 0084 | -670,00 | |
saldo | -3.098,62 | ” |
Ægtefællen har ligeledes påklaget afgørelsen for indkomstårene 2012-2014, sagsnummer: 16-1911272. Klage over SKATs ændring af momsopgørelser er udskilt til særskilt klagesagsbehandling, sagsnummer: 16-1911284.
SKATs afgørelse
I de påklagede indkomstår 2012-2014 har SKAT nægtet fradrag fra afskrivninger på bygning 3 (udhus) og bygningskompleks 7 (terrasse + beplantning), da disse ikke er anset for anvendt erhvervsmæssigt. SKAT har ligeledes nedsat den erhvervsmæssige andel på bygning 5 (driftsbygning) til 5 % og følgelig nægtet fradrag for bygningsafskrivninger på denne bygning. SKAT har i indkomståret 2014 endvidere nægtet fradrag for driftsudgifter relateret til bygningerne, da SKAT ikke anser disse for erhvervsmæssige udgifter. Endelig har SKAT fortaget konsekvensændringer i virksomhedsordningen.
Samlet har SKAT forhøjet klagerens indkomst med 89.475 kr. vedrørende indkomstårene 2012, 2013 og 2014.
Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:
”1.1 Faktiske forhold
(...)
”I virksomhedens skatteregnskab fordeles afskrivningsgrundlagene på de forskellige bygningskomplekser i indkomståret 2014. Efterfølgende beskrivelse tager udgangspunkt i den fordeling, som er oplyst i regnskabet i indkomståret 2014.
(...)
Bygning 3:
Bygningskompleks 3 er det oprindelige hønsehus, placeret i forbindelse med terrassearealet og haven. Bygningen er i regnskabet anset for 50 % privat og 50 % erhverv.
Der er opgjort et afskrivningsgrundlag i indkomståret 2011 til kr. 117.413. Det antages at udgøre en forholdsmæssig andel af den oprindelige anskaffelsessum. Regnskabet oplyser, at afskrivningsgrundlaget er 50 % af bygningens værdi. Bygningen er afskrevet hvert år siden indkomståret 2012.
(...)
Bygning 5
Bygningskompleks 5 er en ny opført driftsbygning. Bygningen er opført på stedet, hvor bygning 2 er nedrevet. Bygningen er i regnskabet selvangivet anvendt 90 % erhverv og 10 % privat.
Der er opgjort følgende 3 afskrivningsgrundlag for dette bygningskompleks.
A: 2011 Erhvervsbygning 90 % kr. 317.031
B: 2013 Erhvervsbygning 90 % kr. 1.431.840
C: 2014 Erhvervsbygning 90 % kr. 25.849
Afskrivningsgrundlag A - indkomståret 2011 kr. 317.031
I forbindelse med SKATs undersøgelser har revisor oplyst, at afskrivningsgrundlaget vedrører forberedelse til det nye bygningskompleks 5 (diverse rådgivning, vvs, jordarbejde, vandstik m.m.). Det er endvidere oplyst, at der ved en fejl ikke er sket en reduktion med 10 % af udgiften ved opgørelse af dette afskrivningsgrundlag.
SKAT har efter sit kontrolbesøg i 2016 anmodet om, at få tilsendt kontospecifikationer samt bilag vedrørende afskrivningsgrundlaget på kr. 317.031. SKAT har modtaget fotokopier af bilagene, hvorpå afskrivningsprocenterne er anført. Der er ikke, som anmodet, indsendt kontospecifikationer.
Det er anført på de enkelte bilag, hvilken % af udgiften, der er med i afskrivningsgrundlaget på de kr. 317.031. Grundlaget er afskrevet hvert år siden 2012.”
Afskrivningsgrundlaget er dokumenteret med følgende bilag:
Dato | Bilag | Leverandør | Beskrivelse | Beløb ex. moms | Erhvervs- andel | Afskrivnings-grundlag | Afskrivning 4 % |
20-01-2011 | 6205 | [virksomhed12] A/S | Honorar for ingeniørydelser i forbindelse med ombygning af ejendommen [adresse1] | 35.328,75 | 75 % | 26.497 | 1.059,86 |
11-02-2011 | 6206 | [virksomhed13] | Ombygning af bolig - Reproduktionsudgifter | 6.922,00 | 75 % | 5.192 | 207,66 |
11-02-2011 | 6207 | [virksomhed13] | Ombyning af bolig - 1. a'conto rate for teknisk bistand | 64.525,00 | 75 % | 48.394 | 1.935,75 |
03-02-2011 | 6208 | [virksomhed14] | Elprojekt - [adresse1] | 7.000,00 | 75 % | 5.250 | 210,00 |
07-03-2011 | 6308 | [virksomhed15] | Forudbetaling iht. Ordre | 79.440,00 | 25 % | 19.860 | 794,40 |
31-03-2011 | 6408 | [person4] - VVS installatør | Ombygning - VVS-arbejde | 65.000,00 | 30 % | 19.500 | 780,00 |
04-04-2011 | 6409 | [virksomhed11] - [...] | Ny elinstallation i hus | 16.440,27 | 10 % | 1.644 | 65,76 |
03-05-2011 | 6504 | [virksomhed16] | Skifer | 33.810,00 | 25 % | 8.453 | 338,10 |
11-04-2011 | 6506 | [person4] - VVS installatør | Ombygning - 2 rate vedr. VVS arbejde | 35.000,00 | 30 % | 10.500 | 420,00 |
30-04-2011 | 6507 | [virksomhed17] | Diverse arbejder if. Tilsendt fax. | 200.000,00 | 25 % | 50.000 | 2.000,00 |
11-05-2016 | 6518 | [person4] - VVS installatør | Ombygning - 3 rate vedr. VVS arbejde | 50.000,00 | 30 % | 15.000 | 600,00 |
26-04-2011 | 6520 | [virksomhed18] | Have [by1] | 41.000,00 | 50 % | 20.500 | 820,00 |
10-06-2011 | 6618 | [person4] - VVS installatør | A'conto vedr. VVS arbejde - ombygning | 50.000,00 | 30 % | 15.000 | 600,00 |
20-06-2011 | 6620 | [virksomhed11] - [...] | Ny el-installation i hus. Kabeltræk til højtalere m.v. | 58.853,47 | 10 % | 5.885 | 235,41 |
31-07-2011 | [virksomhed19] | Kontoudtog - mangler flere små fakturaer | 5.772,60 | 50 % | 2.886 | 115,45 | |
14-04-2016 | 6510 | [virksomhed20] A/S | Etablering af 40 vandstik | 19.850,00 | 50 % | 9.925 | 397,00 |
01-08-2011 | [virksomhed21] | Honorar a/c - kvægproduktion ?? | 30.000,00 | 85 % | 25.500 | 1.020,00 | |
I alt | 289.985 | 11.599,40 |
Der er ikke redegjort for forskellen mellem afskrivningsgrundlaget kr. 317.031 og det dokumenterede beløb kr. 289.985.
Afskrivningsgrundlag B og C - indkomståret 2013 kr. 1.431.840 og indkomståret 2014 kr. 25.849
Afskrivningsgrundlagene vedrører opførelse af bygningskompleks 5. Afskrivningsgrundlagene er opgjort til kr. 1.431.840 og kr. 25.849, hvilket er 90 % af de samlede udgifter. Der er fremlagt dokumentation for samtlige udgifter. Begge afskrivningsgrundlag afskrives første gang i indkomståret 2014.
(...)
Bygning 7
Bygningskompleks 7 er et terrasseareal og beplantning mellem bygningskompleks 5, privatboligen (bygningskompleks 1) og haven. Arealet er i regnskabet anset for 50 % privat og 50 % erhverv.
Afskrivningsgrundlaget opgøres i indkomståret 2014 til kr. 70.666, hvilket er 50 % af den samlede udgift, og afskrives første gang i indkomståret 2014. Der er fremlagt dokumentation for udgifterne.
Bygningernes anvendelse
SKAT har i forbindelse med kontrollen undersøgt anvendelsen af bygningskompleks 5 (den ny opførte driftsbygning), bygningskompleks 7 (terrassearealet) samt bygningskompleks 3 (udhuset).
Ifølge de indleverede plantegninger over bygningskompleks 5, samt dine oplysninger om lokalernes anvendelse inden kontrolbesøget i marts 2016, skønnes etagearealet at fordele sig således:
Lokalet | Etage areal | Oplyst anvendelse Inden kontrol 31. marts 2016 | Selvangivet fordeling |
Gang stue etage | 10 m2 | 100 % erhverv | |
Badeværelse stue etage | 8 m2 | 100 % erhverv | |
Køkken stue etage | 10 m2 | 100 % erhverv | |
Lokale 1 stue etage | 50 m2 | 100 % erhverv | |
Lokale 2 stue etage | 26 m2 | 100 % erhverv | |
Opholdsrum trappe 1. sal | 20 m2 | 100 % erhverv | |
Kontor 1. sal | 20 m2 | 100 % erhverv | |
Motionsrum 1. sal | 30 m2 | 100 % privat | |
I alt | 174 m2 | 83 % erhverv | 90 % erhverv |
I forbindelse med SKATs kontrolbesøg den 31. marts 2016 er bygning 5, 7 og 3 besigtiget, jf. det tidligere udsendte mødereferatet. Ved kontrolbesøget er der konstateret følgende anvendelse af lokalerne:
Bygningskompleks 5
Detaljeret tegning over bygningskompleks 5 er vedlagt som BILAG 4.
Lokale 1 stueplan
Det er oplyst, at lokalet er anvendt 100 % erhvervsmæssigt til konferencerum/mødefaciliteter (Salgsmøder, konsulentmøder, m.v.) samt gårdsalgslokaler/udstillingsrum (nov. og dec. måned).
Lokalet er ved kontrolbesøget indrettet med 2 spiseborde med 6 spisestuestole til hvert bord. I loftet er der monteret en projektor og på væggen til badeværelse og køkken er der opsat projektor screen. I lokalet er der også opsat et musikanlæg med surround højtaleranlæg.
[person1] har oplyst, at han holder salgsmøder i lokalet. Endvidere anvendes lokalet også til konsulentmøder.
Ved gennemgang af virksomhedens omsætning er det konstateret, at der i årene har været 2 større aftagere af juletræer. [person1] har oplyst, at han har arbejdet på at få kontakt til andre aftagere af juletræer, og i den forbindelse har afholdt salgsmøder i lokalet. [person1] har oplyst, at projektoren har været anvendt til at vise skærmbilledet fra pc, og musikanlægget har været anvendt til musik i forbindelse med salgsmøderne.
Lokale 2 stueplan BILAG 5 OG 6
Det er oplyst at lokalet anvendes 100 % erhvervsmæssigt til omklædningsfaciliteter for medarbejdere.
Lokalet er ved kontrolbesøget indrettet med 4 bøjlestativer med arbejdstøj, 2 tørrestativer, hvor der er ophængt tøj, handsker og grensakse. Bøjlestativerne har monteret hjul. Der er opstillet et skab, som også rummede arbejdstøj.
[person1] er forespurgt, om de ansatte drenge har nøgle, så de har adgang til faciliteterne. [person1] har oplyst, at de typisk arbejder sammen med jeres søn, som har nøgle til lokalerne.
Badeværelset BILAG 7
Det er oplyst, at badeværelset er 100 % erhvervsmæssigt anvendt baderum.
[person1] har oplyst, at det er badefaciliteter til virksomhedens ansatte.
Køkken BILAG 8, 9 OG 10
Det er oplyst, at køkkenet er 100 % erhvervsmæssigt anvendt.
[person1] har oplyst, at lokalet er køkkenfaciliteter for medarbejdere.
Ved kontrolbesøget fremstår køkkenet, som et fuldt funktionsdygtigt køkken med stort køl- og fryseskab, opvaskemaskine, ovne og kogeplader samt Triptrap-børnestol. Efter tilladelse bliver der åbnet et køkkenskab. Det konstateres, at skabet indeholder porcelæn og vinglas m.v., samt en hylde med spiritusflasker.
Lokale 1 - 1. sal BILAG 11 OG 12
Det er oplyst, at lokalet er anvendt 100 % erhvervsmæssigt til kontor.
[person1] har inden mødet oplyst, at kontoret anvendes til regnskabsarbejde, arbejde med certificering, salgsarbejde, bestyrelsesarbejde for skovdyrkerne samt [virksomhed22] (salgsselskab af juletræer).
Ved kontrolbesøget er lokalet indrettet med skrivebord, reoler med ringbind samt div. printere.
[person1] har oplyst, at han forbereder regnskabsbilagene til revisor, samt kontorarbejde vedrørende ansøgning om certificering, EU-ansøgninger, markplaner, gødningsplaner m.v.
[person1] har oplyst, at han også anvender kontoret i forbindelse med forberedelser af ca. 10 bestyrelsesmøder om året.
På forespørgsel oplyser du, at bestyrelsesarbejdet er lønnet.
Lokale 2 - 1. sal BILAG 13
Det er oplyst, at lokalet anvendes 100 % privat. Lokalet blev fremvist og det er konstateret, at lokalet er indrettet til privat brug, med 2 senge og div. motionsmaskiner. I lokalet er der ophængt et tv.
Opholdsareal ved trappeopgang BILAG 14 OG 15
Det er oplyst at lokalet anvendes 100 % erhvervsmæssigt til forkontor/arkiv.
Ved kontrolbesøget er lokalet indrettet med kurvemøbler samt et skab. Skabet anvendes til opbevaring af ringbind.
Bygningskompleks 7 Terrasseareal BILAG 18, 19 OG 20
Det er oplyst, at arealet anvendes 50 % privat og 50 % erhvervsmæssigt.
Arealet er anlagt på pladsen mellem den private beboelse og den ny opførte bygning, som danner en vinkel. Arealet er anlagt i begge bygningers fulde bredde. Arealet er primært et fliseareal afbrudt af lavt beplantede bede. På arealet tættest på boligen, er der opstillet nogle havemøbler. Arealet er afskærmet ud mod tilkørselsvejen med et levende hegn. Arealet fortsætter ud i en græsplæne, som afsluttes med beplantning, skov samt bygningskompleks 3 (udhuset). I flisearealet er der nedstøbt rør til montering af parasoller. Der er tale om samme typer fliser som inde i bygningskompleks 5.
Bygningskompleks 5 har 3 adgangsdøre til arealet. Privatboligen har 2 adgangsdøre til arealet.
Bygningskompleks 3 Udhus
Det er oplyst, at udhuset er 50 % privat og 50 % erhvervsmæssigt.
Det er oplyst, at lokalet anvendes til opbevaring af udstyr til juletræssalg, juletræsproduktion samt udstyr til vedligeholdelse af udendørs fællesarealerne.
Ved kontrolbesøget er lokalet indrettet med en hundegård med adgang til en udvendig løbegår. [person1] har oplyst, at I ikke har hund på ejendommen.
I lokalet er der opbevaret div. haveredskaber, en savbuk, stålfødder, som anvendes til præsentation af juletræer i forbindelse med dørsalget. På spærene er opbevaret 3 store haveparasoller.
Ankomst til ejendommen BILAG 21 OG 22
[adresse1] går parallelt med bygningskompleks 5. Arealet mellem vejen og bygningen er et græsareal uden belægning. Bygningen har et enkelt vindue og et dørparti til vejsiden.
Mellem boligen og bygningskompleks 5 er der et grus areal, hvor der er parkerings mulighed for 2-3 biler. Mellem boligen og bygningskompleks 5 er der anlagt en høj læ mur med en adgangsdør. Denne adgangsdør er eneste tilgang til bygningskompleks 7 terrassearealet.
Der var på mødet den 31. marts 2016 enighed om, at bygningskompleks 5 ikke havde været anvendt i forbindelse med dørsalg af juletræer, idet dette salg er sket ved selvbetjening. Der er også enighed om, at der endnu ikke har været afholdt julesstue eller gårdsalg i bygningen. Det er på mødet oplyst, at juletræerne har været opsat på terrassearealet (bygningskompleks 7) de sidste weekender op til jul.
(...)
1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Skat:
Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,, at der er fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.
Erhvervsmæssige benyttede bygninger kan afskrives efter afskrivningslovens § 14 stk. 1. Som udgangspunkt er kontorlokaler ikke afskrivningsberettiget jf. § 14 stk. 2 nr. 1. Dog kan kontorlokaler være afskrivningsberettiget som et accessoire, hvis de er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger og tjener driften af virksomheden, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes, jf. afskrivningslovens § 14 stk. 3. Det samme er gældende for veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende.
En ejendom anses for afskrivningsberettiget i det indkomstår, hvor bygningen er opført og hvor ejendommen benyttes erhvervsmæssigt jf. afskrivningslovens § 16.
Hvis kun en del af bygningen anvendes til afskrivningsberettigede formål, kan der kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til bygningens etageareal jf. afskrivningslovens § 19 stk. 1.
Anvendes under 25 % af bygningens etageareal til afskrivningsberettiget formål, herunder afskrivning efter § 14 stk. 3 (accessoriske bygninger), kan der dog kun afskrives på bygningen, såfremt det nævnte etageareal udgør mindst 300 m2., jf. afskrivningslovens § 19 stk. 4.
Det er alene bygningernes faktiske anvendelse, der berettiger til afskrivning. Det er uden betydning for de skattemæssige afskrivninger, til hvilket formål kommunen har godkendt bygningen til.
Ved gennemgang af regnskaberne samt besigtigelse af ejendommen [adresse1], har SKAT taget stilling til dine afskrivningsgrundlag på ejendommen.
(...)
SKAT godkender ikke, at der foretages afskrivninger på følgende afskrivningsgrundlag i indkomstårene 2012, 2013 og 2014:
(...)
Bygningskompleks 5 – fordelt på 3 afskrivningsgrundlag jf. punkt 1.1.
Afskrivningsgrundlag A - opgjort i indkomståret 2011 - kr. 317.031.
I indkomståret 2011 er den oprindelige driftsbygning (bygningskompleks 2) nedrevet og der forberedes opførsel af bygningskompleks 5 på samme sted.
Revisor har oplyst, at afskrivningsgrundlag A vedrører forberedelser til det nye bygningskompleks 5 (diverse rådgivning, vvs, jordarbejde, vandstik m.v.)
På det tidspunkt, hvor udgifterne afholdes i indkomståret 2011, er den oprindelig driftsbygning (bygningskompleks 2) under nedrivning. [by2] Kommune har først givet byggetilladelse til bygningskompleks 5 i januar 2012.
Bygningskompleks 5 blev først opført i 2013 og færdiggjort i indkomståret 2014.
Ifølge de indsendte bilag, som er oplistet i afsnit 1.1 under beskrivelse af de faktiske forhold for bygningskompleks 5, fremgår det, at flere af udgifterne vedrører ombygning af privatboligen/hus. F.eks. bilag 6205, 6207, 6207, 6408, 6506, 6518, 6520, 6618 og 6620. Flere af udgifterne er ikke tilstrækkeligt specificeret, så det kan bestemmes, hvad udgiften vedrører f.eks. bilag 6507, 6618, 6506, 6408, 6207, 6205 og 6308.
Det er SKATs opfattelse, at hovedparten af udgifterne kan henføres til ombygningen af den private bolig (bygningskompleks 1), som netop er under ombygning i 2011. Alene af den grund, kan der ikke afskrives på dette afskrivningsgrundlag jf. afskrivningslovens § 14 stk. 1.
Hvis enkelte af udgifterne kan henføres til forberedelse af bygningskompleks 5, vil udgiften først være afskrivningsberettiget, når bygningen er opført og benyttet til erhvervsmæssig aktivitet jf. afskrivningslovens § 16, hvilket først sker i 2014.
SKAT kan derfor ikke godkende afskrivninger på afskrivningsgrundlaget kr. 317.031 i indkomstårene 2012 og 2013.
Om enkelte af udgifter kan være afskrivningsberettiget i indkomståret 2014 skal vurderes, når man vurderer hele bygningens erhvervsmæssig anvendelse jf. nedenstående.
Afskrivningsgrundlag B - indkomståret 2013 kr. 1.431.840 (opførselsudgifter)
Afskrivningsgrundlag C - indkomståret 2014 kr. 25.849 (færdiggørelsesudgifter)
Når bygningen er færdig og ibrugtaget, skal det vurderes, om bygningskompleks 5 er ibrugtaget til afskrivningsberettiget formål jf. afskrivningsloven § 14 stk. 1 eller § 14 stk. 3. Lokalerne i bygningskompleks 5 er, efter SKATs vurdering, ikke ibrugtaget til afskrivningsberettiget formål.
Ved bedømmelsen er der henset til, at:
| • | der på mødet den 31. marts 2016 var enighed om, at bygningen endnu ikke har været anvendt til gårdbutik og heller ikke har været anvendt i forbindelse med dørsalg af juletræer. |
| • | dørsalg fra ejendommen i indkomståret 2014 er indtægtsført med kr. 10.040. |
| • | anvendelsen af lokalerne til kontor og salgsmøder, ikke i sig selv giver adgang til afskrivninger jf. afskrivningslovens § 14stk. 2. |
| • | virksomheden ikke har haft ansatte i indkomstårene 2013 og 2014, og derfor ikke kan påberåbe sig, at omklædning, køkken og badefaciliteter er benyttet af virksomhedens ansatte. Familiens deltagelse anses ikke for sidestillet med virksomhedens ansatte, også selvom de i et omfang har hjulpet til med virksomhedens produktion. |
| • | virksomheden er en bivirksomhed, som drives ved siden af jeres fuldtidsjob, og aktiviteten og omfanget er begrænset i forhold til dette. |
| • | det fremgår af virksomhedens regnskabsbilag, at virksomheden har afsat juletræerne til de samme kunder flere år i træk, og at virksomheden kun har enkelte store kunder. Selvom der i et omfang kan været afholdt salgsmøder med potentielle kunder, skønnes det at have et meget beskedent omfang. |
| • | kontorarbejde i forbindelse med lønnet bestyrelsesarbejde, ikke kan anses for erhvervsmæssigt arbejde i forbindelse med virksomhedens produktion af juletræer. Bestyrelsesarbejde er honorarindtægt, som ikke kan indgå i virksomhedens resultat. Når kontoret også anvendes til bestyrelsesarbejde er det en anvendelse, som ikke giver adgang til afskrivning jf. afskrivningslovens § 14 stk. 2. |
| • | gang, køkken og badefaciliteter primært skønnes at betjene den private anvendelse af soverum, motionsrum og opholdsrum. |
| • | ejendommen fremstår som en del af den private bolig, både i indretning, placering og materialevalg. |
| • | adgangsforhold, bygningens fremtræden samt parkeringsforhold ikke er tilrettelagt til at modtage kunder til en gårdbutik. |
| • | den begrænsede erhvervsmæssige anvendelse (kontorarbejde og salgsmøder) ikke har et omfang, der opfylder kravet i afskrivningslovens § 19 stk. 4, hvoraf det fremgår at mindst 25 % af bygningens areal eller mere end 300 m2 skal anvendes erhvervsmæssigt, for at bygningen kan afskrives jf. afskrivningslovens § 14 stk. 3. |
SKAT skønner, at anvendelsen af lokalerne i bygningskompleks 5 i indkomståret 2014 har været fordelt således:
Lokalet | Etage areal | Oplyst anvendelse Inden mødet 31. marts 2016 | SKATs vurdering af anvendelsen |
Motionsrum 1. sal | 30 m2 | 100 % privat | 100 % privat |
Kontor 1. sal | 20 m2 | 100 % erhverv | 50 % privat /50 % erhverv |
Opholdsrum trappe 1. sal | 20 m2 | 100 % erhverv | 100 % privat |
Badeværelse stueetage | 8 m2 | 100 % erhverv | 100 % privat |
Gang stueetage | 10 m2 | 100 % erhverv | 100 % privat |
Køkken stueetage | 10 m2 | 100 % erhverv | 100 % privat |
Lokale 1 stueetage | 50 m2 | 100 % erhverv | 100 % privat |
Lokale 2 stueetage (omklædning) | 26 m2 | 100 % erhverv | 100 % privat |
I alt | 174 m2 | 83 % erhverv | 5 % erhverv |
SKAT anser derfor ikke bygningskompleks 5 for at være anvendt i et omfang, der overstiger 25 % eller 300 m2, der gør bygningen afskrivningsberettiget, jf. afskrivningslovens § 14 stk. 1, stk. 2 og stk. 3.
SKAT kan derfor ikke godkende afskrivning på bygningskompleks 5 i indkomståret 2014.
Hvis dele af bygningen efterfølgende bliver ibrugtaget til gårdbutik, og anvendelsen i øvrigt opfylder betingelserne for at være afskrivningsberettiget, kan der opgøres et afskrivningsgrundlag og foretages afskrivninger på dette tidspunkt.
Hvis der afholdes julestue, som den eneste aktivitet, skal der ved vurderingen også tages hensyn til, hvordan lokalerne benyttes resten af året.
Bygningskompleks 7 - Terrasse + beplantning.
Afskrivningsgrundlaget er i indkomståret 2014 opgjort til kr. 70.666, hvilket er 50 % af udgiften. Arealet er beliggende imellem privatboligen og bygningskompleks 5 samt i forbindelse med den anlagte have.
SKAT anser ikke terrassen og beplantning for at ligge i tilknytning til afskrivningsberettigede, erhvervsmæssigt benyttede bygninger, og anser derfor ikke arealet for at tjene driften af virksomheden. Arealet kan derfor ikke afskrives som et accessorie jf. afskrivningslovens § 14 stk. 3.
Arealet fremstår som terrasse/have for privatboligen.
Selvom virksomheden har anvendt terrassearealet til dørsalg af juletræer i perioden op til jul, anser SKAT denne anvendelse for at være så begrænset, at dette i sig selv ikke giver afskrivningsret på arealet.
SKAT kan derfor ikke godkende afskrivning på bygningskompleks 7 i indkomståret 2014
Bygningskompleks 3 – Udhus .
Afskrivningsgrundlaget er i indkomståret 2011 opgjort til kr. 117.413, hvilket formodes at være 50 % af den værdi, der kan henføres til udhuset af ejendommens anskaffelsessum.
Udhuset er placeret i forbindelse med den private have, den private bolig samt bygningskompleks 5 og 7, som SKAT ikke anser for værende afskrivningsberettiget jf. ovenstående.
Ved besigtigelsen af bygningen den 31. marts 2016, var der opbevaret haveredskaber, parasoller samt juletræsfødder i lokalet.
Det er SKATs vurdering, at udhuset fremstår og anvendes som udhus til privatboligen.
Det forhold, at der ved SKATs kontrolbesøg den 31. marts 2016, også var opbevaret virksomhedens juletræsfødder i lokalet, tillægger SKAT ikke nogen betydning, da virksomheden har opbevaringsmuligheder i maskinhuset.
Bygninger bliver ikke afskrivningsberettigede, fordi der opbevares enkelte erhvervsmæssige aktiver, hvis det ikke har en naturlig sammenhæng med den erhvervsmæssige aktivitet i øvrigt.
SKAT godkender derfor ikke afskrivninger på udhuset under henvisning til afskrivningslovens § 14 stk. 1. og § 19 stk. 4 og godkender ikke fradrag jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
(...)
FORHØJELSER:
Bygninger indkomståret 2012: | ||||||||||
Afskrivninger jf. regnskab: | ||||||||||
Anskaffet | Erhvervsmæssig Procent | Afsk. Grundlag | Afskrivning | Årets afskrivninger | ||||||
(Bygningskompleks 2) anskaffet 2010 | 100 % | 237.421 | 4 % | 9.497 | ||||||
(Bygningskompleks 3) anskaffet 2011 | 90 % | 117.413 | 4 % | 4.697 | ||||||
(Bygningskompleks 5) anskaffet 2011 | 50 % | 317.031 | 4 % | 12.681 | ||||||
Virksomhedens resultat forhøjes med ikke godkendte afskrivninger | 26.875 | |||||||||
Ansættelsen af indkomståret 2012 er foretaget, ud over den almindelige ligningsfrist på 3 år, under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, idet SKATs vurderer, at:
| • | selve forholdet omkring selvangivelsen af indkomsten er forbundet med mindst groft uagtsomhed, |
| • | der er afskrevet på bygningskompleks 2, efter at bygningen er nedrevet, |
| • | der er afskrevet på bygningskompleks 3, som ikke er ibrugtaget til afskrivningsberettiget formål |
| • | der er afskrevet på bygningskompleks 5 - afskrivningsgrundlag A, hvor udgiften kan henføres til den private beboelse bygningskompleks 1 eller til bygningskompleks 5, som også anses for at være privat anvendt. |
Bygninger indkomståret 2013:
Afskrivninger jf. regnskab:
Bygningskompleks 2:
Anskaffet | Afsk. Procent | Afsk. Grundlag | Afskrivning | Årets afskrivninger |
(Bygningskompleks 2) anskaffet i 2010 | 100 % | 237.421 | 4 % | 9.497 |
(Bygningskompleks 3) anskaffet i 2011 | 90 % | 117.413 | 4 % | 4.697 |
(Bygningskompleks 5) anskaffet i 2011 | 50 % | 317.031 | 4 % | 12.681 |
Virksomhedens resultat forhøjes med ikke godkendte afskrivninger | 26.875 |
(...)
Bygninger indkomståret 2014:
Afskrivninger jf. regnskab:
Bygningskompleks 3: Hønsehus afskrevet 50 %
Anskaffet | Afskrivningsgrundlag | Afskrivning | Årets afskrivninger |
2011 | 117.413 | 4 % | 4.697 |
Bygningskompleks 5: Gårdbutik afskrevet 90 %
Anskaffet | Afskrivningsgrundlag | Afskrivning | Årets afskrivninger |
2011 | 317.031 | 4 % | 12.681 |
2013 | 1.431.840 | 4 % | 57.274 |
2014 | 25.849 | 4 % | 1.034 |
1.774.720 | 70.989 |
Bygningskompleks 7: Terrasseareal afskrevet 50 %
Anskaffet | Afskrivningsgrundlag | Afskrivning | Årets afskrivninger |
2014 | 70.666 | 4 % | 2.827 |
Skattemæssige ændringer - bygninger 2014:
Anskaffet | Erhvervsmæssig procent | Afsk. Grundlag | Afskrivning | Årets afskrivninger |
(Bygningskompleks 3) | 50 % | 117.413 | 4 % | 4.697 |
(Bygningskompleks 5) jf. ovenstående | 90 % | 1.774.720 | 4 % | 70.989 |
(Bygningskompleks 7) | 50 % | 70.666 | 4 % | 2.827 |
Virksomhedens resultat forhøjes med ikke godkendte afskrivninger | 78.513 |
(...)
2. Ikke godkendte driftsudgifter – indkomståret 2014
2.1 De faktiske forhold
Der er fratrukket nedenstående driftsudgifter, fordelt på skat og moms således:
Driftsudgifter | SKAT | Moms | |
| 8.946 | 2.236 | |
(Afskrevet med 25 % af kr. 18. 672) | 4.667 | 4.667 | |
| 500 | 125 | |
| 29.112 | 7.278 | |
| 3.098 | 774 | |
Ad. pkt. 1:
Køb af 2 stk. Luxus Teak parasoller, 1 stk. Olympen 2 terrassevarmer, samt 4 nedstøbningsrør til luksus teak parasoller (bilag 0017 og 0058).
Udgifterne er afholdt med henblik på gårdsalgs aktiviteten. Rørene er nedstøbt på terrassearealet mellem privatboligen og den ny opførte bygning 5, som danner en ret vinkel.
Arealet er anlagt i begge bygningernes fulde bredde. Arealet består af fliser, afbrudt af tilplantede bede. Arealet er afskærmet ud mod tilkørselsvejen med et levendehegn.
Ad. pkt. 2:
Køb af Hi-Fi musikanlæg og tv projektor (bilag 0057).
Der er tale om et musikanlæg med surround højtaleranlæg. Anlægget er ophængt i lokale 1 i stueplan. Lokalet er beskrevet som konference rum til brug for salgsmøder samt udstillingsrum i november og december måneder.
Projekter er monteret i loftet, og på væggen er projektor screen opsat.
Endvidere er der jf. bilag (0060) indkøbt Samsung 40 tommer LED TV. Tv’et befandt sig i lokale 2 1. sal. Under kontrolbesøget blev det tilkendegivet, at lokalet kun er anvendt til privat brug.
Anskaffelserne tilgår afskrivningsgrundlaget med kr. 18.672 og afskrives med 25 % i alt kr. 4.668.
Ad pkt. 3:
Køb af service vedr. sprøjtning af stuehustag (bilag 0033).
Ad. pkt. 4:
Køb af planteudgifter, hegn samt belægning af sveller (bilag 0040, 0041,0053,0055).
Der er tale om beplantningsudgifter i det beskrevne areal jf. pkt. 1. Der foreligger en faktura fra [virksomhed8] planteskole. Der er tale om fræsning af jord, flytning af jord, udsætning af planter, levering af bark/flis m.v.
Endvidere foreligger der en faktura fra [virksomhed9]. Der er tale om montering af træ
låger, net hegn og led. Der foreligger en faktura fra [virksomhed10] ApS. Der er tale om arbejdsløn til minigraver, gummiged og sveller.
Ad. pkt. 5:
Køb af vedligeholdelse og service vedrørende jordvarme (bilag 006,0054,0055,0084).
Det fremgår af bilagene, at der er udskiftet en varmepumpe og anlægget er blevet renset.
(...)
2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af statsskattelovens § 6 stk.1, litra a, at der er fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.
Driftsomkostningsbegrebet forudsætter en nærmere forbindelse mellem udgiftens afholdelse og den indkomstskabende aktivitet.
En udgift kan ikke fradrages, hvis den er afholdt til privat brug.
SKAT kan ikke godkende fradrag for nedenstående udgifter, idet de ikke anses for at være udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er ikke påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. SKAT anser udgifterne for værende afholdte private udgifter, som ikke er fradragsberettiget
Ikke godkendte driftsudgifter: | SKAT | Moms | ||
Småinventar 90 % | 8.946 | 2.236 | ||
Køb af TV og musik anlæg 90 % Afskrevet med 25 % af kr.18.671 | 4.667 | 4.667 | ||
Vedligeholdelse driftsbygninger 50 % | 500 | 125 | ||
Skovudgifter 50 % | 29.112 | 7.278 | ||
Vedligeholdelse jordvarme 50 % | 3.098 | 774 | ||
I alt | 46.323 | 15.080 | ||
Ikke godkendt afskrivningsgrundlag driftsmidler kr. 18.671
Samlede forhøjelser:
I har fordelt virksomhedens skattepligtige resultat med 50 % til hver. SKATs ændring fordeles derfor også med 50 % til hver ægtefælle.
De samlede ændringer fremkommer således:
Samlede skattemæssige ændringer - indkomståret 2012: | ||||
Ikke godkendte afskrivninger - bygningskompleks 2,3 og 5 - 26.875 x 50 % | 13.438 | |||
Samlede skattemæssige ændringer - indkomståret 2013: | ||||
Ikke godkendte afskrivninger - bygningskompleks 2, 3 og 5 - 26.875 x 50 % | 13.438 | |||
Samlede skattemæssige ændringer - indkomståret 2014: | ||||
Ikke godkendte afskrivninger - bygningskompleks 3, 5 og 7 - 78.875 x 50 % | 39.438 | |||
Ikke godkendt driftsudgifter - 46.323 x 50 % | 23.162 | |||
I alt | 62.600 | |||
(...) | ||||
Indkomståret 2013: | ||||
Ikke godkendte købsmoms vedrørende opførselsudgifter - bygningskompleks 5 jf. afsnit 1 | 357.960 | |||
Indkomståret 2014: | ||||
Ikke godkendte købsmoms vedrørende opførselsudgifter - bygningskompleks 5 og 7 jf. afsnit 1 | 24.128 | |||
Ikke godkendte driftsudgifter jf. afsnit 2 | 15.080 | |||
39.208 | ||||
Afskrivningsgrundlag nedsættes således:
Indkomståret 2012 | |
Driftsbygninger [adresse1] (bygningskompleks 2) | 237.421 |
Erhvervsbygning (bygningskompleks 5 afskrivningsgrundlag A) | 317.031 |
Udhus (bygningskompleks 3) | 117.413 |
I alt | 671.865 |
Din andel 671.865 x 50 % | 335.932 |
Indkomståret 2013 | |
Driftsbygning (bygningskompleks 5 afskrivningsgrundlag B) | 1.431.840 |
Din andel 1.431.840 x 50 % | 715.920 |
Indkomståret 2014 | |
Driftsbygning (bygningskompleks 5 afskrivningsgrundlag C) | 25.849 |
Terrasseareal (bygningskompleks 7) | 70.666 |
I alt | 96.515 |
Din andel 96.515 x 50 % | 48.257 |
Driftsmidler (tv, projektor og surround anlæg) 18.672
Din andel 18.672 x 50 %
Påvirkning af virksomhedsordningen
Du har valgt at blive beskattet efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 1 stk. 1
SKAT foreslår ovenstående ændringer af dine indkomstansættelser.
Dette medfører en ændring af overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen. Ændringerne foreslås indarbejdet i virksomhedsordningen således:
Indkomståret 2012 | |
Selvangivet indkomst til disponering | -199.225 |
- Forhøjelse af indkomsten | 13.438 |
Ansat indkomst for året | -185.787 |
Ændringer der anses for hævet: | |
Værdiforøgelse vedr. bygningskompleks 5 anses som en privat udgift | -158.516 |
Indskudskonto ifølge regnskabet | 61.053 |
Hævning indskudskonto | -158.516 |
Ansat indskudskonto | -97.463 |
Kapitalafkastgrundlag ifølge regnskabet ultimo | -1.375.441 |
- Værdiforøgelse vedr. bygningskompleks 5 anses som en privat udgift | -158.516 |
Ansat kapitalafkastgrundlag ultimo | -1.533.957 |
Beregnet rentekorrektion 1 % af kr. 97.463 | 975 |
Indkomståret 2013 | |
Selvangivet indkomst til disponering | -205.052 |
- Forhøjelse af indkomsten | 13.438 |
Ansat indkomst for året | -191.614 |
Ændringer der anses for hævet: | |
- Værdiforøgelse vedr. bygningskompleks 5 anses som en privat udgift | -715.920 |
- Ikke godkendt købsmoms 2013 anses som privat udgift | -178.980 |
Anset for hævet | 894.900 |
Indskudskonto jf. ovenstående | -97.463 |
Hævning indskudskonto | -894.900 |
Ansat indskudskonto | -992.363 |
Kapitalafkastgrundlag ifølge regnskabet ultimo | -1.518.912 |
- Værdiforøgelse vedr. bygningskompleks 5 anses som en privat udgift 2012 | -158.516 |
- Værdiforøgelse vedr. bygningskompleks 5 anses som en privat udgift 2013 | -715.920 |
- Ikke godkendt købsmoms 2013 anses som privat udgift | -178.980 |
Ansat kapitalafkastgrundlag ultimo | -2.572.328 |
Beregnet rentekorrektion 2 % af kr. 992.363 | 19.847 |
Indkomståret 2014 | |
Selvangivet indkomst til disponering | -204.746 |
- Forhøjelse af indkomsten | 62.599 |
Ansat indkomst for året | -142.147 |
Ændringer der anses for hævet: | |
- Værdiforøgelse vedr. bygningskompleks 5 anses som en privat udgift | -12.925 |
- Værdiforøgelse vedr. bygningskompleks 7 anses som en privat udgift | -35.333 |
- TV, projektor og musikanlæg anses som en privat udgift | -9.336 |
- Ikke godkendt købsmoms 2014 anses som privat udgift | -19.604 |
Anset for hævet | 77.198 |
Indskudskonto jf. ovenstående | -992.363 |
Hævning indskudskonto | -77.198 |
Ansat indskudskonto | -1.069.561 |
Kapitalafkastgrundlag ifølge regnskabet ultimo | -1.597.765 |
- Værdiforøgelse vedr. bygningskompleks 5 anses som en privat udgift 2012 | -158.516 |
- Værdiforøgelse vedr. bygningskompleks 5 anses som en privat udgift 2013 | -715.920 |
- Ikke godkendt købsmoms 2013 anses som privat udgift | -178.980 |
- Værdiforøgelse vedr. bygningskompleks 5 anses som en privat udgift 2014 | -12.925 |
- Værdiforøgelse vedr. bygningskompleks 7 anses som en privat udgift 2014 | -35.333 |
- TV, projektor og musikanlæg anses som en privat udgift | -9.336 |
- Ikke godkendt købsmoms 2014 anses som privat udgift | -19.604 |
Ansat kapitalafkastgrundlag ultimo | -2.728.379 |
Beregnet rentekorrektion 2 % af kr. 1.069.561 | 21.391 |
(...)”
SKAT har i forbindelse med klagesagen udtalt følgende:
”(...)
SKAT vil dog knytte enkelte kommentar til klagen:
| • | Virksomheden drives som bivirksomhed. |
| • | Virksomheden har alle årene angivet negativ moms og selvangivet underskud. |
| • | Virksomheden drives som I/S, begge ægtefæller er interessenter. |
| • | Begge ægtefællers hovedindkomst er A-indkomst, som kan rumme bivirksomhedens underskud. |
| • | Virksomhedens aktivitet med juletræsproduktion, foregår primært i "marken". |
| • | Det skal bemærkes at den indsendte aktivitetsplan over markarbejde er uden betydning, idet markarbejdet ikke påvirker lokalerne erhvervsmæssige anvendelse. |
| • | Der har ikke været lønansatte i virksomheden i kontrolårene. |
| • | Det er SKATs opfattelse, at der ikke er dokumenteret endsige sandsynliggjort en erhvervsmæssig anvendelse, som berettiger til skattemæssige afskrivninger på bygning 5, 3 og 7.” |
Klagerens opfattelse
Repræsentanten har fremsat påstand om, at bygning 3, 5 og 7 anvendes erhvervsmæssig i et omfang, der berettiger til hel eller delvis afskrivning. For bygning 5 og bygning 7 skal afskrivning dog først anerkendes fra og med 2014. Opgørelsen af de enkelte afskrivningsgrundlag skal derfor hjemvises til SKAT. Ligeledes skal der godkendes fradrag for driftsudgifter i indkomståret 2014. Endelig skal der ske regulering af virksomhedsordningen som afledt konsekvens af ovenstående.
Som begrundelse herfor har klagerens repræsentant anført følgende:
”Faktiske forhold
(...)
Bygning 5 og belægning (bygningskompleks 7)
Skat finder kun bygningen 5 er anvendt 5 % erhvervsmæssig og nægter derfor fradrag for afskrivninger og af løftning af moms. Vedr. belægningen (bygningskompleks 7) finder Skat ikke arealet er anvendt erhvervsmæssig og nægter derfor fradrag for afskrivninger samt af løftning af moms.
Beskrivelse af Bygningskompleks 5
Bygningskompleks 5 blev opført i 2013 og færdiggjort i 2014. Der er tale om en driftsbygning på 174 kvm der er indrettet med omklædnings- og badefaciliteter samt et stort lokale på 30 kvm der pt. anvendes til diverse møder, men på sigt også tænkes anvendt som gårdbutik/ julestue i forbindelse med juletræssalg. På 1. sal er der kontor samt et yderligere lokale der pt. anvendes til privat motionsrum. Bilags numrene henviser til Skats billeder taget under kontrolbesøg i marts 2016.
Lokale 1 stueplan (ca. 50 kvm) samt køkken
Lokalet er indrettet med 2 spiseborde med 6 spisestuestole til hvert bord. Gulvet er samme belægning som på udenoms arealet. I loftet er der monteret en projektor og på væggen til badeværelse og køkken er der opsat projektor screen. I lokalet er der også opsat et musikanlæg med surround højtaleranlæg.
Anvendelse:
| • | Frokostrum og pauserum m.v. |
| • | Medarbejdermøder |
| • | Konferencerum/mødefaciliteter (salgsmøder, konsulentmøder, medarbejdermøder, Global |
| • | Gap audit m.v.) |
| • | Udstillingsrum og forberedelsesrum til ”dørsalg” nov. Og dec. Måned |
| • | Fremover også som gårdsalgslokale/julestue (nov. og dec. måned) |
Ud over de anførte salgsmøder bruges lokalet til alt mødeaktivitet — herunder kan, ud over
salgsmøderne, fremhæves møder med konsulenter og Global Gap audit. Lokalet bruges også
som opholdsrum/frokostrum for de medhjælper med mulighed for fortæring af mad og drikke.
Rummet er indrettet med henblik på også at være egnet som gårdssalgsbutik i nov./dec.
Aktiviteten vil blive større, når salget øges. Der henvise i øvrigt til vedlagte redegørelse fra klager.
Lokale 2 stueplan (ca. 26 kvm) Skats BILAG 5 OG 6
Lokalet er indrettet med 4 bøjlestativer med arbejdstøj, 2 tørrestativer, hvor der er ophængt tøj,
handsker og grensakse. Bøjlestativerne har monteret hjul. Der er opstillet et skab, som også
rummede arbejdstøj.
Lokalet anvendes 100 % erhvervsmæssigt til omklædning i forbindelse med arbejdet med
juletræerne. Der henvises i øvrigt til klagers vedlagte redegørelse.
Badeværelset Skats BILAG 7
Der er toilet og badefaciliteter der anvendes i forbindelse med omklædning efter arbejdet med
juletræerne.
Køkken BILAG 8,9 OG 10
Køkkenet anvendes i forbindelse med pauser og møder. Køkkenet vil på sigt også blive anvendt i
forbindelse med gårdbutik og julestue.
Kontorlokale 1. sal Skats BILAG 11 og 12
Lokalet er indrettet med skrivebord, reoler med ringbind samt div. printere. Lokalet anvendes til
kontor dvs. til alm. administration for virksomheden, regnskabsarbejde, arbejde med certificering, EU-ansøgninger, markplaner, gødningsplaner m.v., salgsarbejde, bestyrelsesarbejde for
skovdyrkerne samt [virksomhed22] (salgsselskab af juletræer).
Lokale 2 - 1. sal Skats BILAG 13
Lokalet er indrettet til privat brug, med 2 senge og div. motionsmaskiner. I lokalet er der ophængt et tv.
Opholdsareal ved trappeopgang BILAG 14 OG 15
Lokalet er indrettet med kurvemøbler samt et skab. Skabet anvendes til opbevaring af ringbind.
Lokalet anvendes 100 % erhvervsmæssigt til forkontor/arkiv.
Gårdsplads/udenoms arealer erhvervsbygning anvendes til følgende:
Arealet er anlagt på pladsen mellem den private beboelse og bygning 5, som danner en vinkel.
Arealet er anlagt i begge bygningers fulde bredde. Arealet er primært et fliseareal afbrudt af lavt
beplantede bede. På arealet tættest på boligen, er der opstillet nogle havemøbler. Arealet er
afskærmet ud mod tilkørselsvejen med et levende hegn. Arealet fortsætter ud i en græsplæne,
som afsluttes med beplantning, skov samt bygningskompleks 3 (udhuset). I flisearealet er der
nedstøbt rør til montering af parasoller. Der er tale om samme typer fliser som inde i bygningskompleks 5.
Bygningskompleks 5 har 3 adgangsdøre til arealet. Privatboligen har 2 adgangsdøre til arealet.
• Udendørs frokostfaciliteter for medarbejdere
• Salg af juletræer (nov./dec. måned)
• Præsentere et professionelt look udadtil
(...)
Vores argumentation
Vi er enig med Skat i at bygning 5 og belægningen (7) og bygning 3 er accessorisk bygninger til
landbrugets øvrige driftsbygninger og således er afskrivningsberettiget i det omfang disse
anvendes minimum 25 % erhvervsmæssigt. Imidlertid finder Skat at bygningerne ikke er anvendt
erhvervsmæssigt i et omfang der berettiger til afskrivninger. Vi er uenig i Skats vurdering af
bygningernes anvendelse og finder klagerne er berettigede til at afskrive på bygningen 3 i alle år
og på bygning 5 og 7 fra og med 2014.
Der er således enighed om lovgrundlaget men uenighed om vurderingen af den faktiske anvendelse.
Der er ikke i afskrivningsloven eller praksis holdepunkter for, at Skat vilkårligt kan se bort fra den
konkret oplyst og sandsynliggjorte erhvervsmæssig anvendelse. I henhold til afskrivningsloven er
der ikke krav om, at der skal være tale om en daglig eller intensiv anvendelse. Lokalerne skal blot
have været anvendt til afskrivningsberettigede formål det pågældende år.
Bygning 5
Det er vores opfattelse, at klager som udgangspunkt er berettiget til at afskrive på bygning 5
bortset fra den del af anskaffelsessummen der kan henføres til det rum der anvendes som
motionsrum. Alle øvrige rum er efter vores opfattelse anvendt erhvervsmæssigt. Imidlertid er vi
enig med Skat i at det skal vurderes hvorvidt nogle af lokalerne også kan antages også, at være
anvendt privat således, at der kun er ret til at afskrive på en forholdsmæssig del.
Omklædning bad og toilet:
Det er vores opfattelse, at omklædning og badning i forbindelse med arbejdet må anses for en
erhvervsmæssig anvendelse. Der skal i den forbindelse henvises til klagers kommentar vedr.
Afgørelsen, der er vedlagt som bilag. Heraf fremgår blandt andet, at der ofte er tale om
specialbeklædning som anvendes
• specialudstyr til motorsavning (sikkerhedstøj, m.v.)
• specialudstyr til manuel sprøjtning
• speciel påklædning i efterår/vintertid (waders) til generel juletræsarbejde
• mere normal påklædning i forår/sommer til generel juletræsarbejde
Dette medføre at der er behov for et separat rum til omklædning og opbevaring af arbejdstøj m.v.
For så vidt angår aktivitetsniveauet, kan oplyses at rummet har været anvendt til omklædning til
arbejdstøj ca. 2 gange om ugen i 2013 og stærk stigende i de efterfølgende år hvor aktiviteten på
[adresse1] øges væsentligt. I 2014 og 2013 har omklædningsfaciliteterne primært været af klageren
og den nærmeste familie. Fra 2015 er der også tale om lønnede medhjælpere.
I en landbrugsvirksomhed er det almindelig at etablere omklædningsrum og baderum i
driftsbygningerne for, at undgå at få det beskidte tøj m.v. ind i stuehuset. Sådanne rum afskrives
sammen med den pågældende driftsbygning og anses for erhvervsmæssigt anvendte uanset om
rummet udelukkende anvendes af den pågældende landmand hvis der ikke er ansat personale.
Dertil kommer der i henhold til praksis vil være fradrag for almindelige personaleudgifter m.v.
uanset om der er tale om frivillige der arbejder ulønnet. På tilsvarende vis skal det ikke tillægges
betydning om det er ulønnet personale eller lønnet personale der anvender omklædnings
faciliteterne. Det afgørende er at omklædningsrummet m.v. anvendes i forbindelse med udførslen
af arbejde der er med til at sikre og erhverve virksomhedens indkomst. Det er således ikke
afgørende, hvorvidt der i de pågældende år har været egentlig e lønnede medarbejdere.
Der er efter vores opfattelse ikke grundlag for, at antage at der sker privat omklædning m.v. i
rummet. Da der ikke opbevares privat beklædning må det lægges til grund at der ikke sker privat
omklædning der. I imidlertid finder vi at det dermed også må anses for sandsynliggjort at privat
bad i forbindelse med motionsrummet fortages i stuehuset hvor den private beklædning
opbevares.
Bygningen ligger endvidere så langt fra stuehuset, at der heller ikke kan være grundlag for at
antage at badet eller toilettet i øvrigt anvendes privat.
Imidlertid kan vi ikke udelukke at toilet og bad i enkelte tilfælde er anvendt i forbindelse med
motionsrummet.
Til brug for Landsskatterettens vurdering skal endvidere henvises til nedenstående afgørelse:
Østre Landsrets dom af 23. november 2007, j.nr. B-3974-05:
( Landsdommerne Anne Thalbitzer, Ejler Bruun og Finn Morten Andersen).
[person5] (advokat [person6]) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten v/advokat
[person7] ved advokatfuldmægtig [person8] (proceduretilladelse)
Tilbygning erhvervsmæssig, ikke privatbolig, ingen ejendomsavancebeskatning
En gårdejer havde i forbindelse med decemberstormen i 1999 genopført en del af en driftsbygning i form af et anneks med kontor, badeværelse, fyrrum, vaskerum og et mindre arkivrum. Imidlertid blev den nye driftsbygning sammenbygget med stuehuset på gården, og henset til kvaliteten af det nye byggeri sammenholdt med den omstændighed, at den nye bygning var sammenbygget med stuehuset, fandt skattemyndighederne, at der var tale om en udvidelse af sagsøgerens privatbolig. Forsikringssummen vedrørende den gamle driftsbygning var således efter skattemyndighedernes opfattelse anvendt til genopførelse af en privat bolig, hvilket udløste beskatning efter både afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Landsretten fandt - efter en besigtigelse af ejendommen - at den nyopførte bygning ikke udgjorde en integreret del af sagsøgerens private bolig, hvorfor lokalerne derfor fandtes at tjene til drifts- og erhvervsmæssige formål. Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at statuere beskatning i medfør af afskrivningslovens § 24, stk. 5, og ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9.
Det er vores opfattelse, at omklædningsrummet må anses for 100 % erhvervsmæssigt anvendt medens toilet og bad evt. kan anses for blandet anvendt f.eks. 25 % privat anvendt (anvendt i forbindelse med benyttelse af motionsrummet).
Konferencerum/gårdbutik/kaffestue og køkken.
Bygningens store lokale er på ca. 50 kvm og er blandt andet indrettet med henblik på at kunne anvendes til gårdbutik og/eller julestue i november december mdr. Rummet anvendes pt. Primært til pauser og møder/konferencer samt forberedelse af arbejdet herunder blandt andet udstilling nov. og dec. Der henvises til klagers redegørelse.
SKAT har anset rummet for udelukkende privat anvendt. Skat har lagt vægt på
| • | At lokalet ikke har været anvendt til gårdbutik og heller ikke i forbindelse med dørsalg |
| • | At salgsmøder ikke i sig selv berettiger til afskrivninger. |
| • | At virksomheden er bivirksomhed, som drives ved siden af ægtefællernes fuldtidsarbejde og at aktiviteten og omfanget er begrænset i forhold til dette. |
| • | At de mener at der ikke har været den store salgsaktivitet pga. at der har været faste aftagere |
| • | At selvom der i et omfang har været afholdt salgsmøder med potentielle kunder, skønnes det, at have et meget beskedent omfang. |
Skat argumenter omhandler alle intensiteten i den nuværende anvendelse af lokalet. Imidlertid stilles der i praksis ikke krav om en intensiv erhvervsmæssig anvendelse af de enkelte lokaler.
Det er tilstrækkeligt, at der er en anvendelse og at denne anvendelse er erhvervsmæssigt. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af 16. april 2002 journal nr. 2-7- 1803-0743.
Resumé:
”Landsskatteretten bemærkede, at der efter gældende praksis kun stilles beskedne krav til den erhvervsmæssige anvendelse af en driftsbygning inden for landbrugserhvervet, før denne kan godkendes som afskrivningsberettiget. Der kunne derfor afskrives i videre omfang end antaget af de lokale skattemyndigheder. En del af en bygning blev dog anvendt til opbevaring af træ til privatopvarmning. Der kunne ikke afskrives på denne del af den pågældende bygning.”
Skat er tilsyneladende af den opfattelse at bygningen først kan anses for afskrivningsberettiget på det tidspunkt hvor bygningen fuldt ud anvendes til alle de formål bygningen planlægges anvendt til. Dette er vi ikke enige i. Den planlagte anvendelse er egentlig underordnet. Det afgørende er den faktiske anvendelse. Da lokalet er anvendt erhvervsmæssig i 2014 er der ret til at afskrive herpå i 2014.
Kontor og forrum/arkiv på 1.sal
Kontorlokalet er indrettet som et almindelig kontor med skrivebord, reoler med ringbind samt div. printere. Lokalet anvendes til kontor dvs. til alm. administration for virksomheden, regnskabsarbejde, arbejde med certificering, EU-ansøgninger, markplaner, gødningsplaner m.v., salgsarbejde, bestyrelsesarbejde for skovdyrkerne samt [virksomhed22] (salgsselskab af juletræer).
Samlet set er det således vores opfattelse at bygning 5, bortset fra motionsrummet, skal anses for anvendt erhvervsmæssig og dermed er afskrivnings berettiget. Evt. kan f.eks. bade og toilet anses for delvist anvendt privat.
Da belægningen (bygning 7) tjener såvel bygning 5 som stuehuset finder vi fortsat at belægningen skal anses for 50 % erhvervsmæssig.
Såfremt Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten måtte ønske det er I velkomne til at besigtige ejendommen.
Bygningskompleks 3 Udhus
Det er oplyst, at udhuset er 50 % privat og 50 % erhvervsmæssigt.
Det er oplyst, at lokalet anvendes til opbevaring af udstyr til juletræssalg, juletræsproduktion samt udstyr til vedligeholdelse af udendørs fællesarealer.
Ved kontrolbesøget er lokalet indrettet med en hundegård med adgang til en udvendig løbegår.
Der er ikke hund på ejendommen.
I lokalet er der opbevaret div. haveredskaber, en savbuk, stålfødder, som anvendes til præsentation af juletræer i forbindelse med dørsalget. På spærene er opbevaret 3 store haveparasoller.
Bygningen anvendes til
• Opbevaring af udstyr til juletræssalg
• Opbevaring af udstyr til juletræsproduktion
• Opbevaring af udstyr til vedligeholdelse af udendørs fælles/erhvervsarealer
Det er vores opfattelse at bygningen anvendes både privat og erhvervsmæssig og at der skal anerkendes afskrivning på en forholdsmæssig del. Denne del kan efter vores opfattelse passende ansættes til 50 %.”
Klageren har udtalt sig i et bilag medsendt klagen:
”Det er med en undren at undertegnede må konstatere at Skat er kommet frem til den afgørelse at vores erhvervsbygninger stort set ikke anvendes erhvervsmæssigt og herunder grundlaget for afgørelsen.
Der er som udgangspunkt forståelse for at det ikke altid er nemt at finde den rigtige fordelingsprocent mellem bygninger med blandet anvendelse - men hvordan Sl < AT kan nå frem til at en bygning som primært bruges til aktiviteter omkring vores juletræsproduktion stort set ikke bruges erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand - der stopper forståelsen - uanset at vi vedkender at vi ikke er eksperter i skattemæssige forhold.
Den eneste begrundelse skulle efter vores opfattelse være at Sl < AT var af den opfattelse at det aldrig kunne blive et rentabelt erhverv og at investeringen i erhvervsbygningerne således ikke stod mål med potentialet. Vi har direkte forespurgt om dette og Sl < AT siger at de ikke sætter spørgsmålstegn ved det fremtidige potentiale, herunder budgetterne for de kommende år og det langsigtede potentiale.
Vi sidder nu med en opfattelse af at forklaringen til ovenstående primært skal findes i den proces, som er gået forud for afgørelsen, herunder primært at processen har måtte gå om ad flere omgange pga en uhensigtsmæssig adfærd fra SKAT's side. Vi sidder pt med en følelse af dette har medført at Sl < AT er gået fra forhåbentligt at skulle være objektive til at være særdeles subjektive i hele sagens fremstilling.
Vi vil i det efterfølgende gå i dybden med nogle af de centrale forhold som illustrative eksempel på vores opfattelse
Bygning 5 - lokale 2 stueplan og badeværelse
| • | Vi oplyser |
-at rummet bruges 100 % erhvervsmæssigt til omklædnings/bade/toiletfaciliteter- herunder skal det bemærkes at der ofte er tale om specialbeklædning som anvendes
--specialudstyr til motorsavning (sikkerhedstøj, m.v.)
--specialudstyr til manuel sprøjtning
--speciel påklædning i efterår/vintertid (waders) til generel juletræsarbejde
--mere normal påklædning i forår/sommer til generel juletræsarbejde
-at aktivitetsniveauet i rummet i 2013 har været ca. 2 gange om ugen og stærk stigende i de efterfølgende år hvor aktivteten fra [adresse1] øges væsentligt. Vi oplyser -herunder hvilke former for aktivitet der er tale om
-hvem der er de primære brugere, herunder at det fra start primært har været ejere og nærmeste familie og at antallet af brugere øges med øget aktivitetsniveau - herunder at vi løbende evaluerer hvorvidt der skal fastansættes en ekstern person
-at vi er Global GAP certificeret, hvilket bla medfører at der er krav til medarbejderfaciliteter
| • | SKAT fremfører i afgørelsen |
-Bilag 5, som understøtter den oplyste anvendelse
-virksomheden har ikke haft ansatte i årene 2013 og 2014 og derfor ikke kan påberåbe sig omklædning. Familiens deltagelse anses ikke for sidestillet med ansatte
| • | Vi mener at SKAT's argumentation mangler tyngde |
-Enhver som har bare lidt kendskab til arbejdsmiljøforhold vil vide at arbejdsmiljøloven ikke vil hindre at der er ordentlige faciliteter omklædning og bad for dem som skal udføre aktiviteterne -uanset om de er ejere, familie eller eksterne medarbejdere.
-Hvad skulle logikken være i at man ikke må have ordentlige forhold til eksempelvis at adskille tøj som har været brugt i forbindelse med sprøjtning med vores søns fodboldtøj? Hvad skulle SKAT have af begrundelse for indsigelse mod dette?
-Vi sidder således tilbage med en følelse af at den virkelige grund må være at SKAT tror at vi bruger rummet til andre formål end det vi angive - andet giver efter vores bedste overbevisning ikke mening
Bygning 5 - lokale 11 sal og opholdsareal ved trappeopgang (kontor+ arkiv)
| • | Vi oplyser at lokalerne bruges til kontorarbejde ca. 2 gange om ugen i 2013 og efterfølgende ifbm |
-Regnskaber/bogføring
-Global GAB certificering
-Bestyrelsesarbejde [virksomhed23] (ulønnet)
-Bestyrelsesarbejde [virksomhed22] (lønnet)
| • | SKAT fremfører i afgørelsen |
-Bilag 11,12,14,15, som understøtter den oplyste anvendelse
-Kontorarbejde i forbindelse med lønnet bestyrelsesarbejde ikke anses for erhvervsmæssig arbejde i forbindelse med juletræsproduktion
-Skønner brugen erhvervsmæssigt til 50 %
| • | Vi mener igen at SKAT's argumentation mangler tyngde |
-Den lønnede del af bestyrelsesarbejdet udgør 10.000 kr. på årsbasis+ kørselsgodtgørelse - et yderst beskedent beløb. Min motivation er direkte relateret til at [virksomhed22] er et handelsskab som handler juletræer. Dette er således en væsentlig informationskilde for mig mht. markeder, konkurrenter, afsætningskanaler ift. min juletræsvirksomhed
-Uden at kender det juridiske grundlag tør jeg godt postulere at det ikke giver mening i den forbindelse at snakke om privat anvendelse...
-I fald at jeg tager fejl, hvad er så rimeligheden i at det ansættes til at udgøre 50 % af min tid som bruges på dette? det kommer igen ud af den blå luft og er udokumenteret og usagligt og overstiger langt virkeligheden
Bygning 5 - stueplan lokale 1 og køkken
| • | Vi oplyser at lokalerne bruges ca. 1 gang om ugen som pause/møderum + udstilling i nov/dec måned året i 2013 og efterfølgende år stigende til |
-Køkken og frokostrumfaciliteter i forbindelse med pauser
-Møderum ifbm salgsmøder, konsulentmøder, diverse møder
-Udstillingsrum/salgslokale i nov/dec måned
| • | SKAT fremfører i afgørelsen at |
-Bilag 8,9,10 af køkken. Der er ingen Bilag af det andet lokale, som er et at de store arealmæssige lokaler, som betyder meget i opgørelsen!!
-At lokalet ikke har været anvendt til gårdbutik og heller ikke i forbindelse med dørsalg
-At de menr. at der ikke har været den store salgsaktivitet pga at der har været faste aftagere
| • | Vi mener igen at skats argumentation mangler tyngde |
-Det er ikke korrekt at lokalet ikke anvendes ifbm dørsalg (selvbetjent salg} - det bruges her til udstilling og informationsskilte omkring selvbetjening
-Det er korrekt at det endnu ikke anvendes til egentligt weekend julesalg af den simple grund at juletræerne på [adresse1] endnu ikke er store nok til "et fæld selv koncept" - men hvad med rummets oplyste andre anvendelser jf. Ovenstående som pauserum og møderum ? Dem kommenteres der ikke på. Ville det ikke være ulogisk at aktiviteter af denne karakter ikke fandt sted i en type virksomhed som denne?
-Hvorfor kommenterer SKAT ikke det? I bedste fald en forglemmelse - i værste fald fordi de ønsker at tegne et subjektivt billede af anvendelsen
Det er vores bedste overbevisning at ovenstående eksempler sandsynliggør at den virkelige grund må være at SKAT tror at vi bruger rummet til andre formål end det vi angiver- muligvis fordi bygningen er placeret tæt på privatboligen... muligvis fordi at bygningen er lavet i samme materialevalg som privat ... men hvad kan vi bruge det til?
For os giver det god mening med placeringen fordi at vores juletræer er placeret samme sted og materialevalget har ikke medført væsentligt større byggeomkostning end andre erhvervsmæssige byggeri med m2 priser på 10.000-12000 kr. pr. m2
Her mener vi at det vel må være et minimum at man kan fremføre en passende dokumentation for dette - men den fremgår efter min bedste overbevisning ikke. Det er for os således tydeligt at man går efter "manden og ikke bolden" - det er holdningspræget og ikke objektivt og sagligt begrundet
Afslutningsvis vil vi gerne anføre nogle væsentlige forhold som vi finder centrale ift. en overordnet vurdering.
Først og fremmest synes vi det er væsentligt at fastslå at den pågældende bygning 5 ikke bruges som permanent opholdssted for personer. Det mener vi kan sandsynliggøres ud fra følgende forhold
| • | Har 200 m2 privat beboelse inkl. 35 m2 kælder i bygning 1 til 2 voksne og 1 barn på 10 år (i 2012}. |
| • | Bygning 5 indeholder overordnet set ingen faciliteter som ikke findes i forvejen i bygning 1 |
| • | (udover motionsrum som på forkant er defineret som 100 % privat) |
| • | Både det uanmeldte og efterfølgende anmeldte besøg understøtter denne antagelse. Der er ikke fundet tegn på personlige ting så som tandbørste, tøjskabe med personligt tøj, madvarer i køleskab m.v. som kan understøtte dette. |
Vi fremsender gerne billedmateriale på indretningen af privatboligen til dokumentation af ovenstående, såfremt at dette skønnes relevant
Et andet overordnet punkt må være at dokumentere at der har været et væsentligt aktivitetsniveau erhvervsmæssigt fra 2013 og fremefter.
Her er det vigtigt at påpege at omsætning pt en utilstrækkelig indikator for aktivitetsniveau - da der er 10 års forsinkelse mellem de første aktiviteter og den sidste omsætning for en given beplantning. Der er i således på [adresse1] O kr. omsætning i de pågældende år- men masser af aktivitet
Der er i stedet vedlagt en kopi af juletræsplanerne for 2013 og 2014, som dokumenterer hvilke aktiviteter som er købt ude af huset og hvilke som vi selv har stået for. Disse aktiviteter er indført i nedenstående skema med henblik at estimere det erhvervsmæssige aktivitetsniveau ude i juletræskulturerne (adm. arbejde ikke indeholdt)
Aktivitet | Nøgletal | 2013 | 2014 |
Grundklipning | 60 træer i timen inkl. pauser og kørsel | 9300 træer 155 timer | 22000 træer 367 timer |
Knoppilning | 150 træer i timen inkl. pauser og kørsel | 27000 træer 180 timer | 40000 træer 267 timer |
Reparation af skader på træer + udtynding | Skøn | 200 timer | 300 timer |
punktgødskning | Skøn | 20 timer | 20 timer |
Topskudsregulering (sprøjtning | Skøn | 50 timer | 70 timer |
Salgsklargøring | Skøn | 50 timer | 65 timer |
Total | 655 timer | 1089 timer |
Såfremt at det har væsentlig betydning for sagen kan vi tilbyde at få uvildig konsulent til at verificere ovenstående aktivitetsniveauer.
Af skemaet fremgår det at aktivitetsniveauet kan sættes til 655 timer i 2013 (Det skal her erindres at bygning 5 først er taget i brug i 4 kvt.2013) og 1089 timer i 2014. Aktivitetsniveauet er yderligere stigende i 2015 og fremefter... Dertil skal lægges et væsentligt adm. tidsforbrug.
Såfremt at ovenstående aktivitetsniveau ikke skulle berettige til at vi har gjort som vi nu engang har gjort, så skal vi være de første til at beklage dette.
I så fald kan vi kun sige at vi har handlet i god tro idet vi overordnet set aldrig har overvejet at det skattemæssigt skulle være et privat anliggende.”
I forbindelse med klagesagen har Skatteankestyrelsen bedt klagerens repræsentant uddybe om anvendelse af ”Lokale 1 stueplan” og ”bygning 7/terrassearealet”. Repræsentanten har forklaret følgende:
”Ad. Beskrivelse af, hvad begrebet dørsalg dækker over
Dørsalg dækker over den situation, hvor der opstilles skilte ved vejen, og kunderne kan holde ind for at købe et juletræ direkte ved producenten.
Ad. Hvilke initiativer klager har foretaget sig i forhold til dørsalg, herunder annoncering i lokalavis m.m.
Der har været skilte stillet op ved vejen i hele perioden for juletræskøb, dvs. ultimo november og frem til jul. Der er ved juletræssalg som dørsalg direkte ved producenten kutyme for, at kunderne vender tilbage år efter år
(...)
Ad. Dokumentation for salgsmøder afholdt på klagers ejendom i perioden 2012 – 2014 Der er tale om udgifterne afholdt af virksomheden som driftsomkostning, dog fremgår det af revisionslisten for indkomståret 2014, at der også er afholdt udgifter medtaget som repræsentationsudgift og derfor er selvstændigt opgjort i regnskabet, jf. nedenfor.
4840 00 Repræsentation | ||
Møde vedr. juletræssalg | 15.03.14 02 0012 | -1.990,45 |
Saldo | -1.990,45 |
(...)
Ad. Oplysninger som kan støtte anbringendet om, at bygning 7 (terrassearealet) blev anvendt til Juletræssalg Der er tale om dørsalg, hvor kunderne selv kan skove juletræet efter anvisning eller købe et af allerede skovede juletræer. Sidstnævnte juletræer var opstillet på den del af arealet benævnt bygning 7, som er anvendt erhvervsmæssigt.
På billedet, som i vedhæftede bilag er benævnt billede 15, ses de juletræsholdere, som blev anvendt på terrassearealet - ideen va at lave en "lille skov" af træer på terrassearealet som et alternativ til, at træerne på daværende tidspunkt ikke var store nok til fæld selv.
Det forhold, at der er gode hyggelige omgivelser ved juletræssalget bevirker, at kunderne kommer igen år efter år. Det er således afgørende, at juletræerne præsenteres på en indbydende måde, som giver kunderne lyst til at vende tilbage.”
Landsskatterettens afgørelse
Afskrivning på bygninger
Det fremgår af afskrivningslovens § 1, at loven finder anvendelse på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.
Afskrivninger på bygninger er reguleret i afskrivningslovens kapitel 3. I medfør af afskrivningslovens § 14, stk. 1 og stk. 2, kan der afskrives på bygninger, som anvendes erhvervsmæssigt til et afskrivningsberettiget formål. Afskrivninger foretages særskilt for hver bygning. I § 14, stk. 2, nr. 1-6, indskrænkes afskrivningsadgangen for bygninger, som anvendes til konkrete formål, eksempelvis kontor i § 14, stk. 2, nr. 1. Efter § 14, stk. 3, kan kontorlokaler dog være afskrivningsberettiget som en accessorisk bygning, hvis lokalerne er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger og tjener driften af virksomheden, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Det samme er gældende for veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende.
Det følger af afskrivningslovens § 16, at anskaffelsesåret er det indkomstår, hvori bygningen erhverves eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt.
Det følger af afskrivningslovens § 17, at afskrivningerne på bygninger efter § 14 og installationer efter § 15, stk. 1 og 2, kan foretages med 4 % fra og med anskaffelsesåret.
I afskrivningslovens § 19 reguleres adgangen for blandet benyttede bygninger. Det er således kun muligt at afskrive på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til etagearealet for den afskrivningsberettigede del af bygningen. I § 19, stk. 4, fastsættes en minimumsanvendelse af bygningen. Anvendes under 25 % af bygningens etageareal til et afskrivningsberettiget formål, kan der kun afskrives på bygningen, såfremt det nævnte etageareal udgør mindst 300 m2.
Bygning 3 (udhus) – afskrivningsret i indkomstårene 2012-2014
Af sagens oplysninger fremgår, at udhuset var opgjort til 40 m2 i BBR-Meddelelsen. Ved SKATs besigtigelse af klagerens faste ejendom den 31. marts 2016 blev der blandt andet opbevaret haveredskaber, parasoller samt juletræsfødder i udhuset.
På baggrund af sagens oplysninger om, at der opbevares juletræsfødder i udhuset og virksomhedens aktivitet er produktion og salg af juletræer, finder Landsskatteretten derfor, at bygning 3 (udhuset) anvendes til delvist erhvervsmæssigt formål og skal anses for delvis afskrivningsberettiget, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 1, og § 19, stk. 1.
Da bygningen anvendes delvis afskrivningsberettiget, skal en afskrivningsberettiget andel fastslås. Afskrivningslovens § 19, stk. 4, betinger en afskrivningsberettiget anvendelse på minimum 25 % eller 300 m2.
Haveredskaber og parasoller anses for private ejendele. Udhusets areal udgør samlet 40 m2. Landsskatteretten finder, at der ikke er sandsynliggjort en afskrivningsberettiget brug på minimum 25 % i de påklagede indkomstår 2012-2014 alene på baggrund af opbevaring af juletræsfødder i udhuset ved besigtigelsen i 2016. Klageren har følgelig ikke adgang til bygningsafskrivninger på bygning 3 i de påklagede indkomstår 2012-2014.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for dette punkt, men med en anden begrundelse.
Bygning 5 – afskrivningsret i indkomståret 2014
Det fremgår af klagerens oplysninger, at bygning 5 samlede areal er 174 m2 og at 144 m2 er anvendt til erhverv.
Af BBR-Meddelelsen fremgår et samlet areal på 217 m2 for bygning 5.
Landsskatteretten finder, at der skal tages udgangspunkt i de objektive oplysninger om arealstørrelsen af bygning 5 fra BBR-Meddelelsen ved bedømmelsen af, hvor stor en andel af bygningens etageareal, der har været anvendt til afskrivningsberettiget formål.
Om virksomhedsaktivitetens omfang i de påklagede indkomstår fremgår af sagens oplysninger, at virksomheden var bibeskæftigelse for klageren og ægtefællen. Derudover hjalp ægteparrets forældre og deres søn i plantagen i de påklagede år. Klageren og ægtefællen købte ad hoc hjælp til enkeltstående opgaver som gødskning og fældning. Det fremgår af klagen, at det er påtænkt at drive gårdbutik fra bygningen, hvilket ikke var tilfældet i de påklagede indkomstår. Virksomheden blev drevet dels fra privatadressen, dels på juletræsplantagen beliggende på adressen [adresse2], [by3], [by4].
Lokale 1 stueetage – 50 m 2
Skatteankestyrelsen har bedt klagerens repræsentant fremlægge dokumentation, som kan sandsynliggøre erhvervsmæssig anvendelse af ”lokale 1 stueetagen”. Klagerens repræsentant har oplyst, at der den 15. marts 2014 blev afholdt møde vedrørende juletræssalg. Dokumentationen herfor er henvisning til repræsentantionsudgifter på 1.990,45 kr. i revisionslisten for indkomståret 2014.
Det fremgår af referatet fra mødet med SKAT den 31. marts 2016, at der i forbindelse med salgsaftalen foretages en prøvemærkning af træerne. Det fremgår ligeledes, at de salgsklare træer i de påklagede indkomstår befandt sig på en anden ejendom, nemlig [adresse2].
Landsskatteretten finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at lokale 1 i stueetagen var afskrivningsberettiget i 2014. Retten har lagt vægt på, at klageren har oplyst, at der foretages prøvemærkning, hvilket må foregå i plantagen. Det fremgår af klagerens egne oplysninger, at plantagen var beliggende på [adresse2]. Ligeledes finder retten, at en postering vedrørende repræsentation ikke sandsynliggør en afskrivningsberettiget brug af lokalet.
Øvrige lokaler undtagen kontor på 1. sal – i alt 74 m 2
Landsskatteretten finder, at det ikke er sandsynliggjort, at de øvrige lokaler i bygning 5 er anvendt til afskrivningsberettiget formål.
Landsskatteretten har lagt vægt på det faktum, at klageren og ægtefællen havde privat bolig samme sted og ikke havde faste ansatte men alene hjælp fra egne familiemedlemmer. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at der i de påklagede indkomstår ikke var etableret gårdbutik i bygning 5.
Det forhold, at virksomheden købte eksterne ydelser, kan ikke føre til et andet resultat. Der er her lagt vægt på, at det må lægges til grund, at disse ydelser primært blev leveret til [adresse2].
Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående SKATs afgørelse for dette punkt.
Kontor, 1. sal – 20 m2
Klageren har oplyst, at kontoret anvendes til kontorarbejde i forbindelse med regnskaber, global GAP certificering og salgsarbejde, samt bestyrelsesarbejde i anden sammenhæng.
På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at kontoret må anses for anvendt erhvervsmæssigt. Landsskatteretten bemærker, at bestyrelsesarbejdet ikke kan begrunde erhvervsmæssig brug af kontoret.
Afskrivningslovens § 14, stk. 3, indeholder en adgang til afskrivning på kontorlokaler som et accessorisk lokale, hvis lokalerne er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger og tjener driften af virksomheden, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Da den øvrige del af bygning 5 ikke anses at være benyttet til afskrivningsberettiget formål, har klageren ikke afskrivningsret på kontorlokalet.
Bygningskompleks 7 terrasse og hegn – afskrivningsret i indkomståret 2014
Landsskatteretten finder, at afskrivningsret på terrassen og hegn skal vurderes efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, som omtaler veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende. Da bygning 5 ikke er benyttet afskrivningsberettiget, og bygning 1 er klagerens private bolig, har klageren ikke afskrivningsret på terrassen og hegn.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for dette punkt.
Afskrivning på driftsmidler
Afskrivninger på driftsmidler er reguleret i afskrivningslovens kapitel 2. I medfør af afskrivningslovens § 2, stk. 1, kan der afskrives på driftsmidler, som anvendes helt eller delvis erhvervsmæssigt.
Af afskrivningslovens § 11, stk. 1 og stk. 2, fremgår, at delvis erhvervsmæssige driftsmidler skal afskrives særskilt med op til 25 %, og at der kan fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
Af afskrivningslovens § 11, stk. 3, fremgår, at udgør anskaffelsessummen 12.300 kr. i indkomstårene 2012-2013 eller 12.600 kr. i 2014, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Klageren har i oktober 2014 købt og ophængt et musikanlæg, højtalere, projektor og lærred samt et TV. Anlægget og projektor er ophængt i lokale 1 i stueplan. Lokalet er beskrevet som konferencerum til brug for salgsmøder samt udstillingsrum i november og december måneder.
Tv’et befandt sig i lokale 2 på 1. sal. Under kontrolbesøget blev det tilkendegivet, at lokalet kun er anvendt til privat brug.
Skatteankestyrelsen har bedt klagerens repræsentant redegøre for salgsmøder afholdt på ejendommen 2014. Klagerens repræsentant har fremsendt oplysninger om et møde afholdt den 15. marts 2014, dvs. før købet af de omhandlede aktiver. Oplysningen udgøres af en postering i revionslisten 2014 for en udgift til repræsentation på 1.990,45 kr.
Landsskatteretten finder, at klageren ikke ved henvisning til posteringen på 1.990,45 kr. har sandsynliggjort, at musikanlæg, højtalere, projektor og lærred er anvendt erhvervsmæssigt. Der er i øvrigt lagt vægt på, at udgifterne i vidt omfang vedrører indkøb, der også er naturligt forekommende i en privat husstand. Landsskatteretten bemærker ligeledes, at tv’et står i et værelse, som klagerens ægtefælle har oplyst kun anvendes privat.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for dette punkt.
Klageren har i indkomståret 2014 købt 2 stk. luksus teak parasoller, 1 stk. Olympen 2 terrassevarmere, 4 nedstøbningsrør til parasoller samt fragt (bilag 0017 og 0058). Klageren har anset 50 % af udgifterne som erhvervsmæssige og har foretaget fradrag for 8.946 kr. ekskl. moms. i indkomståret 2014.
Rørene er nedstøbt på terrassearealet mellem privatboligen og bygning 5. Udgifterne er ifølge klageren afholdt med henblik på gårdsalgsaktiviteten. Det fremgår af referatet fra mødet den 31. marts 2016, at gårdsalgsaktiviteten er ubemandet selvbetjeningssalg af juletræer.
For terrassevarmeren finder Landsskatteretten, at der ikke er redegjort for en erhvervsmæssig anvendelse af terrassevarmeren. Det må have formodningen imod sig, at denne står tændt i et område, som ikke er bemandet med personale/juletræssælgere, men alene lejlighedsvist besøges af juletræskøbere. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har adgang til straksfradrag herfor.
For de to parasoller og fire nedstøbningsrør finder Landsskatteretten, at der ikke er redegjort for en erhvervsmæssig anvendelse af disse. Der var i de påklagede indkomstår ikke etableret gårdbutik, og der foregik alene salg i vintersæsonen. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har adgang til straksfradrag herfor.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for dette punkt.
Fradrag for driftsudgifter
Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften, som skal udgøre et naturligt led i driften af den pågældende virksomhed. Udgifter til vedligeholdelse af erhvervsmæssigt benyttede aktiver kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Private udgifter kan ikke fradrages, jf. statsskattelovens § 6, sidste led.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.
Udgifter til køb af service vedr. sprøjtning af stuehustag (bilag 0033).
Det fremgår af fakturanr. 19928 (bilag 0033), at udgiften på 1.000 kr. ekskl. moms vedrører sprøjtning af taget på stuehuset. Da stuehuset er anvendt til privatbolig for klageren og ægtefællen, kan udgiften ikke fratrækkes som en driftsudgift.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for dette punkt.
Udgifter til beplantning, sveller samt arbejdsløn (bilag 0040, 0041,0053,0055).
Ifølge SKATs afgørelse vedrører udgifterne beplantningsudgifter til bygningskompleks 7.
Der foreligger en faktura fra [virksomhed8] planteskole. Der er tale om fræsning af jord, flytning af jord, udsætning af planter, levering af bark/flis m.v. Endvidere foreligger der en faktura fra [virksomhed9]. Der er tale om montering af trælåger og led. Der foreligger en faktura fra [virksomhed10] ApS. Der er tale om arbejdsløn til minigraver, gummiged og sveller.
Landsskatteretten finder, at udgifterne til beplantning, sveller samt arbejdsløn ikke kan anses for at være udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er ikke påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.
Køb af vedligeholdelse og service vedrørende jordvarme (bilag 006,0054,0055,0084).
Det fremgår af bilagene, at der er udskiftet en varmepumpe og anlægget er blevet renset. Af BBR-Meddelelsen fremgår, at ægteparrets ejendom kun har et varmeanlæg. Anlægget opvarmede således bygning 1 på 160 m2 og bygning 5 på 217 m2, heraf var 20 m2 erhvervsmæssigt anvendt. Landsskatteretten finder således, at klageren har fradragsret for en forholdsmæssig del af disse udgifter, som skønnes til den erhvervsmæssige andel ud af det samlede opvarmede areal.
Opvarmede bygninger | Areal | ||
Bygning 1 | 160 m2 | ||
Bygning 2 | 217 m2 | ||
Samlet opvarmet areal | 377 m2 | ||
Erhvervsmæssig andel | 20 m2 | ||
Erhvervsmæssig andel i % | (20/377) = | 5,3 % | |
Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at 5,3 % af de samlede udgifter til service på varmeanlægget skal anses for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter.
Det fremgår af revisionslisten 2014 for konto 4605 03 ”vedligeholdelse jordvarme”, at klageren har anset 50 % af udgifterne for erhvervsmæssige, svarende til 3.098,62 kr. De samlede udgifter til vedligeholdelsen af jordvarmeanlægget udgjorde i 2014 således 2 x 3.098,62 kr. = 6.197 kr. 5,3 % heraf udgør 329 kr.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse for dette punkt. Klageren har fradrag for udgifter til jordvarmeanlægget. Da ægteparret deler virksomhedens resultat ligeligt, betyder dette, at klageren har adgang til fradrag for 50 % af den samlede erhvervsmæssige udgift på 329 kr., hvilket giver et fradrag på 165 kr.
Da virksomhedens resultat skal ændres som følge af Landsskatterettens afgørelse, overlades det til Skattestyrelsen at foretage eventuelle ændringer i virksomhedsordningen.