Kendelse af 06-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2014

Sambeskatningsindkomst

3.201.770 kr.

3.103.770 kr.

3.103.770 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet med CVR-nr. [...1] blev startet den 27. december 2001 og beskæftiger sig med at besidde aktier/ anparter i datterselskaber/associerede selskaber samt investeringsvirksomhed i øvrigt, herunder investering i fast ejendom.

Selskabet var i indkomståret holdingselskab for og 100 % ejer af [virksomhed1] ApS.

Selskabet og [virksomhed1] ApS var sambeskattede i 2014.

SKAT har ved afgørelse af 2. december 2016 ændret den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS for indkomståret 2014.

Ved afgørelse af dags dato har Landsskatteretten ændret SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS for 2014, således at den foretagne forhøjelse på 98.000 kr. vedrørende nægtet fradrag for udgifter til sponsorater er nedsat til det selvangivne.

s afgørelse

SKAT har som konsekvens af ændringer i det sambeskattede selskab [virksomhed1] ApS ændret sambeskatningsindkomsten for 2014 med 90.720 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”SKAT har gennemgået den indkomst, I har selvangivet for indkomståret 2014.

Resultatet er, at selskabets skattepligtige indkomst bliver ændret med i alt kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

Sambeskatningsindkomst for 2014

Selvangivet indkomst før underskud

3.123.408 kr.

Anvendt underskud fra tidligere indkomstår

-12.358 kr.

Selvangivet indkomst efter underskud

3.111.050 kr.

Ændringer til [virksomhed1] ApS, [...2]

90.720 kr.

Ansat indkomst efter underskud

3.201.770 kr.

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at sambeskatningsindkomsten for 2014 nedsættes med 98.000 kr. i sponsorbidrag, som SKAT ikke har godkendt fradrag for hos datterselskabet.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Nærværende sag drejer sig overordnet om, hvorvidt datterselskabet [virksomhed1] ApS er berettiget til skattemæssigt fradrag for udgifter til sponsorater på i alt kr. 98.000 i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [virksomhed2] ApS' sambeskatningsindkomst for indkomståret 2014 nedsættes med kr. 98.000.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge selskabsskattelovens § 31 skal koncernforbundne selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, sambeskattes. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato ændret den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS, idet den af SKAT foretagne forhøjelse på 98.000 kr. vedrørende nægtet fradrag for udgifter til sponsorater er nedsat til det selvangivne.

Det er ubestridt, at [virksomhed1] ApS var koncernforbundet med selskabet i det påklagede indkomstår.

På denne baggrund ændrer Landsskatteretten sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2014 til 3.103.770 kr.