|
|
Kendelse af 12-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2023
Journalnr. 16-1900413
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2008 Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1. | Nej | Ja | Nej |
Faktiske oplysninger
[person1] og moderen [person2] solgte i 2008 deres aktier i selskabet [virksomhed1] A/S for i alt 13.500.000 kr. til [virksomhed2] A/S. Ejerandelene var henholdsvis 75 pct. og 25 pct.
I forbindelse med anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008, har repræsentanten oplyst, at der ved aktiesalget opstod uenighed om markedsværdien af husleje i selskabet, hvorfra [virksomhed1] A/S drev virksomhed.
Dette førte til, at [virksomhed2] A/S tilbageholdt 6.000.000 kr. af købesummen. Klageren og hans moder stævnede herefter [virksomhed2] A/S med henblik på at få udbetalt hele beløbet.
Det er videre oplyst, at Vestre Landsret den 17. december 2015 stadfæstede Retten i [by1] dom, således af klageren og hans moder fik fuldt medhold. Af præmisserne fremgår blandt andet:
”(...) Med disse bemærkninger tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at det ikke er bevist, at der i forbindelse med lejeaftalens indgåelse er ydet rabat på lejen.
(...)
Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at [virksomhed2] burde have været opmærksom på, at lejen ikke længere svarede til markedslejen, og at der kunne forventes en lejeforhøjelse pr. 1. januar 2009. Det er ikke bevist, at [person1] og [person2] havde viden herom, og om de ligesom [virksomhed2] burde have været opmærksom herpå er uden betydning for erstatningsansvaret, jf. også de følgende bemærkninger.
(...)
Landsretten tiltræder herefter, at [person1] og [person2] ikke har pådraget sig noget erstatningsansvar over for [virksomhed2]. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
(...)
[virksomhed2] A/S skal betale sagens omkostninger for landsretten til [person1] og [person2] med 250.000 kr. (...)”
Klageren har i 2008 selvangivet den skattepligtige avance for salg af aktierne i [virksomhed1] A/S.
Omkostninger fra retssagerne er ikke indgået som en del af den selvangivne aktieavance.
Endvidere er det oplyst, at klagerens revisor har lavet en opgørelse over omkostningerne samt fremlagt fakturaer, som kan forbindes til udgifter for retssagerne. Det er oplyst, at de ikke-godtgjorte udgifter kan opgøres til 1.775.668 kr.
Klagers andel er 75 pct., hvilket svarer til 1.331.751 kr.
SKATs afgørelse
SKAT har vurderet, at de pågældende sagsomkostninger for retssagerne ikke kan fragå i aktieavancen for salg af aktier i [virksomhed1] A/S og således nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.
Som begrundelse herfor er anført:
”(...) 4. SKATs begrundelse
Fristen for genoptagelse for indkomståret 2008 udløb 1. maj 2012. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.
Din rådgiver henviser til at der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, da der er indtrådt en ændring i det privatretlige grundlag for ansættelsen. En sådan ændring af det privatretlige forhold forelå ved domsafsigelsen den 17. december 2015. SKAT modtager genoptagelsesanmodning den 16. marts 2016, derfor er 6-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2 også overholdt.
SKAT har modtaget anmodning om genoptagelse for indkomståret 2008, i forbindelse med der ønskes fradrag for udgifter til retssag.
Du har tidligere selvangivet aktieavance med 2.983.458 kr. Du ønsker at få reduceret aktieavancen med 443.917 kr., for udgifter der har været til efterfølgende retssag, da du mener at udgifterne har været i direkte tilknytning til salget af aktierne.
Din rådgiver henviser til juridisk vejledning 2016 - afsnit C.B.2.1.7.4. Dette afsnit vedrører - Begrænsning af tabsfradrag som følge af skattefrit udbytte og kan ikke anvendes i forbindelse med disse udgifter.
Ligningsvejledning 2008 - S.G.2.4 og Juridisk vejledning 2016 – afsnit C.B.2.1.5.1, beskriver tillæg og fradrag af omkostninger til købs- og salgssum. Det er en betingelse, at de skal være direkte knyttet til gennemførelsen og berigtigelsen af handlen med aktier:
Omkostninger der kan lægges til anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen.
Anskaffelsessummen er det beløb, som en aktie er erhvervet for med tillæg af omkostningerne ved erhvervelsen.
Bemærk
Tilsvarende kan handelsomkostningerne i forbindelse med salget fradrages i den faktiske afståelsessum.
Omkostninger der kan lægges til anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen
De omkostninger, der kan lægges til anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen, skal være direkte knyttet til gennemførelsen og berigtigelsen af handlen med aktier.
Omkostninger, som er direkte knyttet til gennemførelsen og berigtigelsen af handlen med aktier og derfor kan tillægges anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen, er:
• Kurtage
samt handelsomkostninger til advokat, revisor og andre rådgivere for bistand i form af fx
• udfærdigelse af transportpåtegninger
• noteringer
• anmeldelser
• overførsel af beløb
• iagttagelse af sikringsakt
Omkostninger der ikke kan lægges til anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen
• depotgebyrer
• boksleje
• kontooversigter
• revisors opgørelse af gevinst og tab
• administration i øvrigt vedrørende værdipapirer
samt omkostninger til advokat, revisor og andre rådgivere for bistand i form af fx
• rådgivning om investering i aktier m.v. for at erhverve et eller flere selskaber m.v. helt eller delvist med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Se LL 8 J.
• undersøgelser
• deltagelse i forhandlinger
• udfærdigelse af kontrakter
(...)
Der er ikke i vejledningen nævnt, at der er fradragsmuligheder for udgifter til efterfølgende retssager i tvivlsspørgsmål eller uenigheder omkring den aftale der er indgået.
SKAT mener ikke, at der kan ske reducering i aktieavancen, da der ikke i aktieavancebeskatningslovens bestemmelser § 24, er mulighed for at reducere avancen med efterfølgende sagsomkostninger i civilretssager.
SKAT vil henvise til en lignende afgørelse SKM2016.182.LSR – Denne afgørelse vedrører spørgsmål om, hvorvidt advokatomkostninger i forbindelse med retssag udgjorde en omkostning, der kunne reducere ejendomsavancen. Her kunne der ikke godkendes reducering af ejendomsavance med advokatomkostninger.
Det er ligeledes SKATs opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til efterfølgende civilretssag. Udgiften anses ikke for at have en nær tilknytning til selve afståelsen af aktierne og den opnåede salgspris, på samme måde som eksempelvis udgifter til udfærdigelse af transportpåtegninger, noteringer, anmeldelser, overførsel af beløb, iagttagelse af sikringsakt.”
Den 15. september 2016 har SKAT sendt forslag til afgørelse vedrørende genoptagelsesanmodningen og truffet afgørelse den 11. oktober 2016.
SKATs supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen
SKAT har ved sin udtalelse af 11. januar 2017 bl.a. anført følgende:
”(...)
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Vedrørende sammenligning med SKM2016.182.LSR:
Rådgiver skriver i klagen, at SKAT ikke kan sammenligne denne sag med afgørelsen fra Landsskatteretten. SKAT mener stadig, at det er en sammenlignelig sag, da der efter en indgået aftale, viser sig at være en tvist, som afgøres ved retten.
SKAT er stadig af den opfattelse at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til advokatomkostninger i forbindelse med en efterfølgende retssag. Disse udgifter anses ikke som en naturlig afholdelse i forbindelse med handlen af aktierne.
Her er der tale om, at der efter en indgået aftale sker en tvist, som bliver afgjort i Vestre Landsret 7. afdeling, og sikrer en privatretlig formue.
Rådgiver sammenligner med [finans1] sag ([...]):
Rådgiver henviser til et forslag som SKAT har fremsendt vedrørende en skattepligtig kompensation/ erstatning fra [finans1].
Der kan henvises til styresignal SKM2012.735.SKAT samt juridisk vejledning 2013-1, afsnit C.B.2.16. Der er ikke her nævnt noget om fradragsmuligheder for advokatudgifter i forbindelse med klagesagerne.
Der er godkendt et beløb på 1.500 kr. Der er ikke beskrevet andet en ”udgifter til advokat” og i forbindelse med det modtagne kompensationsbeløb. Det er ikke til at se hvad disse udgifter præcis vedrører. Derfor mener SKAT, at der ikke kan henvises til [finans1] sagen, samt der er tale om et skattepligtig kompensationsbeløb/en erstatning i [finans1] sagen og i denne sag er der tale om en efterfølgende tvist.
(...).”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den opgjorte avance for klageren ved salget af aktierne i [virksomhed1] A/S skal nedsættes forholdsmæssigt i forhold til ejerandel med de ikke-omkostningsgodtgjorte udgifter forbundet med retssager, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24.
Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført:
”(...)
Anbringender og skattemæssig vurdering
Om sagens formalitet
I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 er der adgang til ekstraordinær ansættelse, da der i form af afgørelsen fra Østre Landsret er indtrådt en ændring i det privatretlige grundlag for ansættelsen. Ligeledes er 6-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 overholdt, da vores anmodning herom var fremsendt d. 16. marts 2016.
Om sagens materielle del
[person2] og [person1] selvangav i 2008 gevinsten fra salget af aktierne i selskabet [virksomhed1] A/S. Der opstod imidlertid en tvist i forbindelse med salget, da køber, som følge af en uenighed om værdiansættelsen af aktierne, tilbageholdte 6.000.000 kr. af salgssummen. Sagen, som de vandt, medførte ikke godtgjorte sagsomkostninger for 1.775.668 kr.
Disse kan efter vores opfattelse fratrækkes i salgssummen i salgsåret i 2008, da udgifterne har den fornødne tilknytning til salget jf. aktieavancebeskatningslovens § 24.
For så vidt angår retsgrundlaget er de omkostningstyper, der kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige aktieindkomst, ikke nærmere defineret i hverken loven eller af lovforarbejderne.
I lovbemærkningerne til § 24, fremgik ved indførelse af den nuværende aktieavancebeskatningslov følgende (L 39 FT 2005/2006):
”De omkostninger, som kan tillægges den faktiske anskaffelsessum henholdsvis fratrækkes den faktiske afståelsessum, er en eventuel købs- eller salgsprovision samt eventuelle udgifter til formidling og rådgivning forbundet med købet eller salget, så som f.eks. advokat- og revisorudgifter og honorarer til finansielle rådgivere.”
Hertil bemærkes, selvom der ikke eksplicit tages stilling til, hvilke advokatomkostninger der er fradrag for, at der ikke umiddelbart lægges op til en så snæver fortolkning af omkostningsbegrebet, som SKAT lægger op til. Tværtimod synes det ud fra ovenstående oplagt, at også omkostninger til retssager om salgssummen må siges at have den fornødne tilknytning til salget.
En sådan udlægning af lovforarbejderne er også i bedre overensstemmelse med det historiske udgangspunkt for avancelovene. Her må det således have været forudsat af lovgiver, at opgørelsen af avancer skulle ske med udgangspunkt i et nettoindkomstsprincip, hvilket indebærer, at der er fradrag for de udgifter, der er gået til at sikre den skattepligtig indkomst (jf. gennemgangen heraf af Svend Erik Holmi RR.SM.2016.86). Dette udgangspunkt er efter vores vidende ikke fraveget ved senere lov.
Der er således ingen holdepunkter i loven eller dens forarbejder for, at sagsomkostninger forbundet med at fastslå købe- og salgssummer ikke skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige avance.
I sin afgørelse henviser SKAT til praksis i form af en nyligt afsagt landsskatteretsafgørelse, SKM2016.182.LSR. Denne sag vedrører ikke aktieavancebeskatningsloven, men derimod om sagsomkostningerne vedr. en sag om en mangel på en fast ejendom. I sagen kunne sælger, der havde tabt en civil retssag fratrække nedsættelsen af salgssummen i avancen, men ikke fratrække sagsomkostningerne forbundet med retssagen.
Allerede af den grund, at sagen ikke vedrører aktieavancebeskatningsloven, mener vi ikke, at denne afgørelse kan finde anvendelse i nærværende sammenhæng. Udover denne årsag skal det bemærkes, at det var en 3-1 afgørelse. Den dissentierende dommer udtaler, i lighed med ovenstående beskrivelse af avancelovenes udgangspunkt, at hvis genstanden for retssagen vedrører en omkostning, der påvirker avanceopgørelsen, så må man også kunne fratrække omkostningerne i forbindelse med retssagen (altså at omkostningen var accessorisk til salgssummen).
SKAT henviser i sin afgørelse ligeledes til den juridiske vejledning, hvoraf der ved gennemgang af praksis lægges vægt på to højesteretsdomme fra 2007, hhv. SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR (se C.B.2.1.5.1). Begge vedrører fradragsret for rådgivningsudgifter i forbindelse med køb af aktier, nærmere bestemt om de afholdte udgifter omfattedes af den dagældende ligningslovens § 8 J, stk. 1, eller om de, som følge af stk. 3 ikke var omfattet af § 8 J, da udgiften i så fald skulle henføres til selve aktiekøbet, hvorved at omkostningen skulle indgå i anskaffelsessummen.
Skatteyderne fik i begge sager medhold i, at udgifterne skal henføres til ligningslovens § 8 J, stk. 1. Højesteret udtaler følgende:
”På baggrund af den anførte finder Højesteret, at ligningslovens § 8 J, stk. 3, for så vidt angår tilfælde, hvor en virksomhed udvides ved erhvervelse af en bestemmende aktiepost i et andet selskab, må forstås således, at bestemmelsen alene omfatter sådanne udgifter til advokat og revisor, som kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve aktiekøbet, herunder udgifter til udfærdigelsen af transportpåtegninger, noteringer og anmeldelser. Andre udgifter til bistand fra advokat og revisor, herunder bistand i form af undersøgelser, rådgivning, deltagelse i forhandlinger og udfærdigelse af kontrakter, kan ikke anses for tillæg til købesummen.”
Idet vi anerkender, at afgørelser fra Højesteret i sagens natur altid skal efterleves, mener vi ikke, at der kan tages kritikløst udgangspunkt i disse afgørelser. Efter vores opfattelse så er præjudikatværdien af dommene, og dermed også af ovenstående udtalelse, begrænset efter ændringen af LL § 8 J. For det første så er udgangspunktet for sagen ligningslovens § 8 J, ikke aktieavancebeskatningslovens § 24, og det er tydeligt ved gennemlæsning af afgørelsen, at der primært har været procederet med udgangspunkt i § 8 J’s tilblivelse og omfang i øvrigt. For det andet så kan Højesterets udtalelse ikke meningsfuldt adskilles fra § 8 J, hvor bestemmelserne om fradrag for etablerings -og udviklingsomkostninger siden er ophævet. Sagsgenstanden i nærværende sag har således en helt anden karakter.
Angående SKATs øvrige praksis om aktieavancebeskatningsloven § 24 har vi noteret os, at deres praksis i andre sager tilsyneladende bekræfter vores opfattelse. Vi skal her henvise til vedhæftede skrivelse (se bilag 2 – der er anonymiseret). Denne skrivelse er en følge af en række erstatningssager, hvor [finans1] efter en række sager ved Forbrugerombudsmanden, Pengeinstitutankenævnet, m.v. indvilligede i at udbetale erstatning til en stor gruppe investorer, der havde haft store økonomiske tab på investeringsbeviser i ”[...]”.
Som det fremgår af skrivelsen dateret 29. september i år, så mener SKAT i denne sag, at der fra den skattepligtige erstatningssum skal fratrækkes 1.500 kr. i anskaffelsessummen for advokatomkostninger forbundet med retssagerne, jf. aktieavancebeskatningsloven § 19, jf. § 31, stk. 2. Opgørelsen er ikke nærmere begrundet i skrivelsen, men skrivelsen kan næppe tolkes anderledes, end at SKAT her anerkender, at retssager om fastlæggelse af købe- og salgssummer (her en erstatningssum, der træder i stedet for en købesum) kan have den fornødne tilknytning til selve avanceopgørelsen.
I det vi kan tilslutte os SKATs vurdering i den pågældende sag, stiller vi os uforstående over for, at SKAT tilsyneladende har to helt forskellige opfattelser og praksis på de to sager, selvom de vedrører samme lov. Dette er i vores optik ubegrundet.
Vi bemærker i øvrigt, at den pågældende Hegde-forening havde over 1.000 investorer omfattet af det gruppesøgsmål, der medførte den i skrivelsen omhandlende erstatning. Vi formoder derfor, at afgørelse i denne sag må have berørt et meget stort antal skatteydere, og det vedhæftede bilag må således afspejle en egentlig praksis ved SKAT.
Grundet det store antal skatteydere, som var berørt af [finans1] sagen, og ligheden mellem den på- gældende sag og nærværende sag, skal vi endvidere henvise til, at [person2] og [person1] - om ikke andet - har krav på fradrag i denne sag i henhold til den offentligretlige lighedsgrundsætning, hvorefter at forvaltningsmyndigheder ikke må forskelsbehandle borgere i samme situation.
Samlet set er det vores opfattelse, i lighed med ovenstående eksempel på SKATs praksis, at der må være fradrag for sagsomkostninger, når disse vedrører retssager omhandlende fastlæggelse af købe- og salgssummer. Der er som påvist oven for ikke holdepunkter for, at det har været lovgivers intention, at aktieavancebeskatningsloven skal forstås så indskrænkende som SKAT lægger op til i nærværende sag.
Vi mener heller ikke, at den praksis som SKAT henviser til i den juridiske vejledning kan finde anvendelse i dette tilfælde, da disse sager vedrører fradragsret for due diligence ved opkøb efter en nu ophævet bestemmelse i ligningslovens § 8 J og ikke sagsomkostninger i forbindelse fastlæggelse af købe- og salgssummer vedrørende en allerede indgået købsaftale.
Endvidere har vi dokumenteret, at SKAT i mindst én anden sammenhæng ([finans1]-sagen), har truffet en afgørelse i en tilsvarende sag som denne, hvilket må have været begrundet i, at SKAT har haft samme opfattelse som os. Dette er efter vores opfattelse særlig væsentligt, da den pågældende sag har betydeligt flere lighedspunkter med nærværende sag, end de sager som SKAT henviser til.
Med ovenstående begrundelse fastholder vi derfor vores påstand om, at de ikke-godtgjorte sagsomkostninger på 1.775.668 kr. kan fratrækkes i indkomståret 2008 for [person2] og [person1]. Beløbene er henholdsvis 443.917 kr. for [person2] og 1.331.751 kr. for [person1].
(...)”
Repræsentantens bemærkninger
Repræsentanten har den 31. oktober 2022 indsendt bemærkninger til sagsfremstillingen:
”(...)
Bemærkninger til forslag til afgørelse
Indledningsvis skal vi gøre opmærksom på, at vi forsat fastholder de af os tidligere fremsendte anbringender og bemærkninger, herunder særligt sammenligneligheden med tidligere henviste [finans1]-sag.
Ved gennemgang af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse kan vi endvidere konstatere, at hverken fradragenes størrelse (443.917 kr. for Boet efter [person2] og 1.331.751 kr. for [person1]) eller grundlaget for ekstraordinær genoptagelse bestrides.
Den ekstraordinære genoptagelse er hjemlet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, hvorefter der kan ske ekstraordinær genoptagelse, hvis der er indtrådt en ændring i det privatretlige grundlag for ansættelsen, og hvis den 6-måneders reaktionsfrist i § 27, stk. 2, i øvrigt er overholdt.
Skattestyrelsen anser i afgørelserne af 11. oktober 2016 reaktionsfristen for overholdt. Dette bestrides ikke af Skatteankestyrelsen.
Ændringen af det privatretlige grundlag forelå ved domsafsigelsen den 17. december 2015. Dette fremgår direkte af Skattestyrelsens afgørelser af 11. oktober 2016, og bestrides ikke af Skatteankestyrelsen.
Der er således enighed om, at dommen af 17. december 2015 medfører en ændring af det privatretlige grundlag: Nemlig at avancen af aktierne skal opgøres anderledes, idet hhv. Boet efter [person2] og [person1] som følge af sagsomkostningerne ved den førte retssag har et yderligere ikke-tidligere selvangivet fradrag.
Det savner således mening, når både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen i relation til genoptagelsesreglen anerkender, at der foreligger en ændring af det privatretlige grundlag, men ikke faktisk foretager en genoptagelse på baggrund af denne ændring. Hele eksistensen med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, bliver således overflødiggjort, da det – baseret på Skattestyrelsens afgørelse og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse – reelt ikke medfører nogle skattemæssige ændringer.
Skatteankestyrelsen opfordres således til at fremkomme med deres vurdering af anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.
Dernæst skal vi gøre opmærksom på, at vi finder Skatteankestyrelsens begrundelse for den manglende fradragsret for mangelfuld. Skatteankestyrelsen skriver i forslaget til afgørelse ”(...) finder Landsskatteretten ud fra en samlet, konkret vurdering, at de ikke-godtgjorte sagsomkostninger afholdt til det efterfølgende civile søgsmål ikke har haft den fornødne direkte tilknytning til salget af aktierne (...)” uden i øvrigt at beskrive, hvilke forhold ved den konkrete sag Skatteankestyrelsen har tillagt vægt og hvad denne ”konkrete vurdering” består af.
Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anses derfor for at være i strid med den forvaltningsretlige begrundelsespligt i forvaltningslovens § 22.
Slutteligt skal vi konkretisere, at retssagen vedrørte selve værdiansættelsen af aktierne. Og altså ikke opkrævning af salgsprisen.
Det er således ikke – som gjort gældende af Skatteankestyrelsen – tale om en efterfølgende tvist, men en tvist, der relaterer sig direkte til købet, nemlig værdiansættelsen af det solgte aktiv og dermed også den skattepligtige avance.
[virksomhed2]s påstand i retssagen var, at aktierne var 6 mio. kr. mindre værd end oprindeligt beregnet. Prisen på aktierne var af [virksomhed2] oprindeligt værdiansat efter det fremtidige afkast. [virksomhed2] havde dog i forbindelse hermed overset en husleje, som således ikke indgik i beregningen, og mente som følge heraf, at aktierne var 6 mio. kr. mindre værd. Dette fik [virksomhed2] ikke medhold i.
Havde Boet efter [person2] (dengang [person2]) og [person1] ikke ført retssagen, havde salgsprisen været 6 mio. kr. lavere. Retssagen har således haft en direkte tilknytning til salget af aktierne.
Det er forsat vores opfattelse, at SKM2016.182.LSR ikke er sammenlignelig med nærværende klage, da SKM2016.182.LSR vedrørte mangler ved en fast ejendom, som blev konstateret efter købet, dvs. en efterfølgende begivenhed, som udløste et erstatningsansvar for købers udgifter til oprensning af grunden.
I afgørelsen blev klager nægtet fradrag for sagsomkostningerne til den førte retssag, idet Landsskatteretten som begrundelse herfor anførte, at ”Udgiften anses ikke for at have en nær tilknytning til selve afståelsen af ejendommen og den opnåede salgspris (...)”. I nærværende klagesag har retssagen netop en direkte tilknytning til den opnåede salgspris, da salgsprisen havde været 6 mio. kr. lavere, hvis ikke retssagen var blevet ført.
Afgørelsen vedrører derudover ejendomsavancebeskatningsloven og ikke aktieavancebeskatningsloven, som er den relevante lovgivning i nærværende klagesag.
(...)”
Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af Skatteankestyrelsens kontorindstilling
Skattestyrelsen har den 25. november 2022 indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontorindstilling:
”(...)
Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af SKAT (nu Skattestyrelsen) stadfæstes.
Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:
[person1] har 16. marts 2016 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 med henblik på, at den af ham selvangivne aktieavance på 11.078.909 kr. reduceres med 1.331.751 kr. Beløbet udgør udgifter afholdt til en efterfølgende retssag om salgssummen for aktier, og det er i denne forbindelse gjort gældende, at udgifterne har en direkte tilknytning til salget af aktierne.
SKAT har ikke imødekommet anmodningen, idet vi ikke finder, at udgifterne har en så direkte tilknytning til salget af aktierne, at de kan indgå ved opgørelsen aktieavancen.
Vi har herved henvist til aktieavancebeskatningslovens § 24 om opgørelsen af aktieavance og til vores Ligningsvejledning for 2008, afs. S.G.2.4, og Juridisk Vejledning 2016, afs. C.B.2.1.5.1, der omhandler tillæg og fradrag af omkostninger til købe- og salgssum.
Det fremgår heraf, at udgifter for at kunne fradrages i avanceopgørelsen skal være direkte knyttet til gennemførelsen og berigtigelsen af handlen med aktier. Som eksempler herpå er nævnt kurtage, udfærdigelse af transportpåtegninger, noteringer, anmeldelser, overførsel af beløb og iagttagelse af sikringsakt.
Som eksempler på udgifter, der ikke kan fradrages, er nævnt depotgebyrer, boksleje, kontooversigter, revisors opgørelse af gevinst og tab og administration i øvrigt vedrørende værdipapirer. Endvidere er nævnt omkostninger til advokat, revisor og andre rådgivere for bistand i form af f.eks. rådgivning om investering, undersøgelser, deltagelse i forhandlinger og udfærdigelse af kontrakter.
Det er vores opfattelse, at udgifter til en retssag om salgssummen for aktierne må sidestilles med de udgifter, der er nævnt i den sidste kategori.
Vi har herved yderligere henvist til afgørelsen offentliggjort i SKM 2016.182.LSR, der vedrører ejendomsavance, men findes at være sammenlignelig med nærværende sag.
[person1]s repræsentant har i forbindelse med klagesagen gjort gældende, at sagen er sammenlignelig med forslag, SKAT har fremsendt til skatteydere vedrørende kompensation modtaget fra [finans1], og hvor der er godkendt fradrag for udgifter til advokat med 1.500 kr.
Vi er enige med Skatteankestyrelsen i, at der ikke kan sluttes fra det fremlagte forslag til klagers sag, idet forslaget drejer sig om erstatningsbeløb og ikke om aktieavance, og idet det ikke fremgår af forslaget, hvad der konkret har begrundet det godkendte fradrag.
(...)”
Repræsentantens bemærkninger til forslag til afgørelse
Repræsentanten har den 29. november 2022 indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
”(...)
Vi har ikke yderligere bemærkninger, men skal for en god ordens skyld endnu engang præcisere, at domstolstvisten ikke vedrørte et punkt om huslejestigning og eventuelt erstatningskrav som lagt til grund af Skatteankestyrelsen i deres nye forslag til afgørelse. Som tidligere beskrevet vedrørte retssagen fastsættelse af handelsprisen for aktierne. Der var således ikke tale om huslejestigninger, idet huslejen fra begyndelsen var kendt, ligesom der heller ikke var tale om en eventuel erstatning herfor men en eventuel korrektion af den tidligere værdiansættelse.
(...)”
Retsmøde
Klagerens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender, således som disse er kommet til udtryk i klageskrivelsen og efterfølgende indlæg, hvortil der henvises. På forespørgsel fra retsformanden oplyste repræsentanten, at de to fakturaer vedrørende skattesagen ikke skal indgå i opgørelsen. Herefter fremhævede repræsentanten, at der er tale om en omkostning, som har direkte tilknytning til værdiansættelsen af aktierne og dermed afståelsessummen. Repræsentanten henviste i den forbindelse til landsretsdommen samt den udleverede byretsdom.
Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at SKATs afgørelse stadfæstes og redegjorde for anbringenderne i henhold til tidligere udtalelser.
Landsskatterettens afgørelse
Der klages over, at skatteforvaltningen har nægtet genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1. Genoptagelsesanmodningen vedrører udgifter til retssag afholdt i forbindelse med tvist om nedsættelse af salgsprisen for aktier.
Gevinst ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.
Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1, at gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, jf. dog stk. 2. Endvidere ses af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, 1. pkt., at gevinsten opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen.
Af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 24, fremgår, at:
”De omkostninger, som kan tillægges den faktiske anskaffelsessum henholdsvis fratrækkes den faktiske afståelsessum, er en eventuel købs- eller salgsprovision samt eventuelle udgifter til formidling og rådgivning forbundet med købet eller salget, så som eksempelvis advokat- og revisorudgifter samt honorarer til finansielle rådgivere.”
Endvidere fremgår det af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.5.1, at de omkostninger, der kan lægges til anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen, skal være direkte knyttet til gennemførelsen og berigtigelsen af handlen med aktier. I Højesterets dom af 24. oktober 2007, offentliggjort i SKM2007.773.HR fremgår følgende af præmisserne:
”På baggrund af det anførte finder Højesteret, at ligningslovens § 8 J, stk. 3, for så vidt angår tilfælde, hvor en virksomhed udvides ved erhvervelse af en bestemmende aktiepost i et andet selskab, må forstås således, at bestemmelsen alene omfatter sådanne udgifter til advokat og revisor, som kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve aktiekøbet, herunder udgifter til udfærdigelse af transporttegninger, noteringer og anmeldelser. Andre udgifter til bistand fra advokat og revisor, herunder bistand i form af undersøgelser, rådgivning, deltagelse i forhandlinger og udfærdigelse af kontrakter, kan ikke anses for tillæg til købesummen.”
Med henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 24 og dens lovforarbejder, SKM2007.773.HR samt den i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.5.1 opregnede praksis finder Landsskatteretten ud fra en samlet, konkret vurdering, at de ikke-godtgjorte sagsomkostninger afholdt til det efterfølgende civile søgsmål ikke har haft den fornødne direkte tilknytning til salget af aktierne, hvorfor der ikke kan ske fradrag herfor i aktiernes afståelsessum ved beregning af avancen i salgsåret 2008.
Det er yderligere rettens vurdering, at nærværende sag er sammenlignelig med den af Skattestyrelsen påberåbte afgørelse fra Landsskatteretten af 6. april 2016, offentliggjort i SKM2016.182.LSR, om opgørelse af ejendomsavance, og som ligeledes vedrører manglende fradrag for udgifter afholdt ved en efterfølgende retssag.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1:
”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.”
Af stk. 2, første punktum fremgår:
”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.”
Det er Landsskatterettens opfattelse, at den omhandlede domstolstvist ikke angår en ændring af det privatretlige bagvedliggende grundlag for klagerens skatteansættelse.
Der kan efter rettens opfattelse derfor ikke foretages ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.
Det af repræsentanten anførte om en sag i 1. instans om [finans1] kan ikke føre til et andet resultat. Det er ikke godtgjort, at der er tale om et brud på lighedsgrundsætningen.
Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.