Kendelse af 29-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2017

Der klages over, at SKAT har beskattet klageren af et kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser, som klageren erhvervede ret til i 2013, i 2011.

SKAT har forhøjet indkomsten med 57.822 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.

Der henvises til Landsskatterettens begrundelse nedenfor.

Faktiske oplysninger

Hedgeforeningen [finans1] introducerede i oktober 2007 i samarbejde med [virksomhed1] management et nyt investeringsprodukt – [finans1] [...], som via en markedsneutral investeringsstrategi skulle foretage gearede investeringer i obligationer.

Afdelingen blev af [finans2] anbefalet som supplement til investorernes portefølje af aktier og obligationer, idet [finans2] mente, at den ville reducere investorernes samlede risiko.

Klageren købte på baggrund af [finans2]s rådgivning [finans1] [...] i 2007. Investeringsbeviserne i [finans1] [...] er lagerbeskattede, dvs., at gevinst/tab hvert år skal selvangives som forskellen mellem værdien ultimo året og primo året.

I forbindelse med finanskrisen faldt markedsværdien af [finans1] [...]ne.

Klageren solgte sine [finans1] [...] i 2010 og 2011 til en lavere pris end købsprisen i 2007.

Foreningen af investorer i [finans1] [...] sendte i oktober 2009 et udkast til stævning mod [finans2] og Hedgeforeningen [finans1] samt dennes bestyrelse med påstand om betaling af erstatning til de investorer, der havde tegnet andele i Hedgeforeningen [finans1]s afdeling, [finans1] [...]. Kravet blev navnlig begrundet med, at bankens rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af andele i afdelingen [finans1] [...] efter investorernes opfattelse, havde været mangelfuld og vildledende.

[finans2] modtog i november 2009 en påtale fra Finanstilsynet for den generelle håndtering af rådgivningen i forbindelse med salg af andele i [finans1] [...].

Efter forhandlinger med Forbrugerombudsmanden og Foreningen af Investorer i [finans1] [...] om en løsning, fremsendte [finans2] den 12. september 2012 et betinget tilbud om at betale kompensations for tab lidt ved investering i [finans1] [...]. Tilbuddet var betinget af, at investorerne opfyldte nogle nærmere angivne betingelser. [finans2] krævede, at Foreningen af Investorer skulle opløses, og at foreningens gruppesøgsmål mod [finans2] og Hedgeforeningen skulle bortfalde. Desuden var det et krav, at investorerne søgte om fristforlængelse, og at andelene var købt gennem [finans2].

[finans2] gav tilbuddet til tre hovedgrupper af investorer, nemlig investorer, der på tidspunktet for offentliggørelsen af bankens tilbud var medlem af Foreningen af Investorer (bortset fra professionelle investorer), investorer, der var omfattet af Forbrugerombudsmandens søgsmål mod [finans2] samt investorer, der enten rettidigt havde indbragt sagen mod Pengeinstitutklagenævnet eller domstolene mod [finans2], uden at der var indtrådt forældelse, eller havde modtaget en erklæring fra [finans2] om forlængelse af forældelsesfristen.

I 2013 blev der indgået forlig i den første sag.

[finans2] bekræftede forliget ved enslydende breve af 19. april 2013. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

”...For så vidt angår de skattemæssige forhold ved udbetaling af kompensationen har vi lavet en generel redegørelse, jf. vedlagte bilag. Du skal være opmærksom på, at banken ikke påtager sig et ansvar for den korrekte skattemæssige behandling, hvorfor vi vil opfordre dig til at kontakte ekstern rådgiver...”

Af bilaget fremgår bl.a. følgende:

”Denne vejledende information angiver nogle generelle retningslinjer for, hvordan beskatningen af det modtagne beløb foretages. Informationen dækker ikke alle tænkelige situationer, og [finans2] yder ikke rådgivning herom. Vi vil derfor opfodre dig til at søge individuel rådgivning, hvis du har andre spørgsmål vedrørende skattemæssige forhold.

Kompensationen – hvad med skatten?

Kompensationsbeløbet er skattepligtigt. SKAT anser kompensationen som en gevinst på dine andele i [finans1] [...]. Derfor skal kompensationen i skattemæssig henseende behandles på tilsvarende vis som en gevinst. Nedefor kan du se, hvordan du skal forholde dig til skatten afhængig af, hvilken type midler du havde investeret i [finans1] [...].

...

Har du investeret som privatperson for frie midler, skal du selvangive dit kompensationsbeløb på din årsopgørelse for 2013 i rubrikken for beviser i investeringsselskaber (for 2012, rubrik 38).

Vi henviser til SKATs styresignaler SKM2010.529 SKAT og SKM2012.735 SKAT.”

Klageren modtog i 2013 et kompensationsbeløb på 59.322 kr. fra [finans2] for en investering i [finans1] [...]. Kompensationsbeløbet udgjorde 80 % af forskellen mellem klagerens faktiske købs- og salgspris for investeringsforeningsbeviserne.

[finans2] meddelte skriftligt modtagerne af kompensationsbeløb, at kompensationsbeløbet er skattepligtigt, og at de skal selvangive beløbet i 2013.

Klageren har ikke selvangivet kompensationsbeløbet.

SKAT modtog oplysning om, at klageren i 2013 havde modtaget et kompensationsbeløb fra [finans2] på 59.322 kr. den 1. februar 2106. Den 5. juli 2016 fremsendte SKAT varsling om ændring af skatteansættelsen for 2011.

Investeringsbevisernes markedsværdi udgjorde ifølge oplysninger fra SKAT ultimo 2010 25.144 kr. Klagerens repræsentant har oplyst, at værdien pr. 31. december 2011 udgjorde 78.178 kr.

Klageren er omfattet af reglerne om kort ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 og bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (indkomståret 2013).

Ifølge Det Centrale Personregister har klageren i perioden 1. juli 2002 – 4. november 2013 haft bopæl på [adresse1], [by1]. I perioden 4. november 2013 til sin død den 26. december 2013 havde klageren bopæl på [adresse2], [by2]. Der er tale om en 2-værelses plejebolig med eget køkken og bad.

SKATs afgørelse

SKAT har anmodet [finans2] om en liste over de personer, som har modtaget kompensationsbeløb (erstatninger) i forbindelse med investering i [finans1] [...] ([...]) i indkomståret 2013.

Ud fra de oplysninger, som banken har modtaget fra klageren og bankens egne registreringer, har klageren modtaget et kompensationsbeløb på 21.466 kr.

Klageren har i indkomståret 2011 solgt sine beviser i [finans1] [...].

Når aftalen om erstatningen er indgået i et senere indkomstår end det år hvori beviserne er solgt, skal erstatningssummen anses for en regulering af afståelsessummen, og derfor skal kompensationen medregnes i indkomståret 2011.

SKAT har gennemgået selvangivelsen for indkomståret 2011 og kan konstatere, at klageren ikke har medregnet det modtagne kompensationsbeløb, hvorfor klagerens indkomst er forhøjet i 2011.

I bilag til det brev, som klageren modtog fra [finans2], er anført, at hvis klageren har investeret som privatperson for frie midler, skal hun selvangive det modtagne kompensationsbeløb på årsopgørelsen for 2013.

Ved at undlade dette finder SKAT, at klageren eller nogen på klagerens vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og derfor er ansættelsesændringen omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (ekstraordinær ansættelse).

SKAT fik kundskab om forholdet den 1. februar 2016, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anses for værende overholdt.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt en principal påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst i 2011 nedsættes til 0 kr. Klageren har nedlagt en subsidiær påstand om, at, at klageren godkendes fradrag for et tab i 2011 på 20.356 kr. Klageren har nedlagt en mere subsidiær påstand om, at beskatningen sker i 2013 og ikke i 2011.

Til støtte for den principale påstand er det anført, at sagen er forældet. Afgørelsen vedrører indkomståret 2011. Agterskrivelsen er fremsendt den 5. juli 2016, og kendelsen er afsagt den 21. september 2016. Indkomstopgørelsen kan ikke ændres efter 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Det betyder, at 2011 blev forældet den 1. maj 2015. SKAT har suspenderet forældelsesfristen med den begrundelse, at skatteyder har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Klageren har rent faktisk lidt et tab på fordringen. Det forhold, at der tilsyneladende er selvangivet forkert årene imellem, bevirker ikke, at skatteyder har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, herunder også fordi skatteyderen ikke har opnået nogen økonomisk fordel. Det modsatte er tværtimod tilfældet. Samtidigt bemærkes, at skatteyderen bor på plejehjem og er ramt af demens, og derfor alene af den grund ikke har været i stand til at handle forsætligt eller groft uagtsomt.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der gives klageren fradrag for tab på anparter på 20.356 kr. Beløbet fremkommer ved forskellen mellem værdien pr. 31. december 2011 på 78.178 kr. og kompensationsbeløbet på 57.822 kr. efter fradrag af advokatomkostninger. Klageren har ikke løbende fratrukket kursreguleringerne på værdipapirerne.

Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende, at kompensationsbeløbet skal beskattes i 2013, som er det år, hvor klageren har modtaget beløbet.

Klagerens repræsentant har efterfølgende bl.a. anført, at SKATs afgørelse efterladet det indtryk, at revisor ved at assistere med udarbejdelsen af selvangivelsen har ageret forsætligt eller groft uagtsomt. Revisors assistance har alene bestået i at gå ind i skattemappen og se på kontroloplysningerne. Der har ikke været indhentet materiale fra klageren fra 2012 og frem. Revisor har således ikke haft adgang til at gennemse klagerens bankkontoudtog. Klagerens revisor har ikke assisteret med at søge erstatning fra [finans2], ligesom revisor ikke har fået oplysning fra [finans2] om, at klageren har modtaget erstatning. Det er SKAT, som har bevisbyrden for at godtgøre, at klageren eller revisor har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at selvangive erstatningen.

Klagerens revisor har bl.a. anført:

”[person1] har i alle de år hun har haft værdipapirer haft [finans2]s fondsafdeling til at styre hendes investeringer. I 2011 blev der truffet beslutning om - blandt andet af hensyn til [person1]s helbred og alder - at afvikle alle papirer, bortset fra en post aktier i [finans2], som fortsat er i behold.

I årene 2007 til 2015 har [virksomhed2] assisteret [person1] med udarbejdelse af hendes selvangivelse - hun har ingen økonomisk uddannelse, og i de seneste år har hun boet på plejehjem i [by2], idet hun er hårdt ramt af Parkinson, og har mistet evnen til at tale og gå, og er stærkt sygdomssvækket. Hun kan ikke kommunikere, og jeg har de sidste år ikke haft møde med [person1], men haft kontakt via et af hendes børn.

Jeg kan se i hendes Skattemappe, at Skat har sendt en givetvis elektronisk skrivelse til skatteyderen. Skrivelsen er udsendt i april 2015, men arkiveret under 2013 (og derfor ser jeg den ikke, da jeg laver selvangivelsen for 2015). Jeg er ret sikker på, at [person1] ikke har adgang til internettet, og skulle hun mod forventning have modtaget skrivelsen på papir, kan jeg ikke forestille mig, at hun har forstået, hvad den gik ud på.

Jeg har været inde og finde de personlige opgørelser frem, som vi har udarbejdet i tidsrummet 2007 - 2011, hvor [person1] har ejet papirer i [finans3]. Opgørelserne har jeg sammenholdt med de kontroloplysninger, som jeg har kunnet finde i Skattemappen. Opgørelserne og kontroloplysningerne er vedhæftet, og jeg har markeret med grønt, hvor papirerne er angivet. For indkomståret 2010 kan jeg ikke udskrive fra vort skattesystem, men jeg har i stedet udskrevet årsregnskabet for 2011, hvor jeg kan udskrive oplysningerne for 2010.

Jeg har samlet det hele i et bilag (som også er vedhæftet), hvor jeg har opgjort den skattemæssige behandling i 2 skemaer (idet det drejer sig om 2 poster, begge købt i 2007 - og den ene post er solgt i 2010, mens den anden er solgt i 2011).

Det fremgår, at vi ikke løbende har fratrukket kursreguleringer på papirerne.

Den ene post, som er købt i 2007 for kr. 110.188 er solgt i 2010 for kr. 78.216, og vi har i 2010 fratrukket et tab på kr. 30.140 i 2010.

Den anden post, som er købt i 2007 for kr. 99.787 er solgt i 2011for kr. 26.135. I ejertiden har vi selvangivet fortjeneste på posten med kr. 4.526. Fordringen har således en skattemæssig værdi på kr. 78.178, som ikke er fratrukket i 2011, pr. den 31/12 2011.”

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Tilsvarende fremgår af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, som var gældende til og med indkomståret 2012.

Af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 fremgår, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist. Tilsvarende fremgik af den nu ophævede bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Ansvaret for selvangivelsen påhviler skatteyderen. Ved sin manglende selvangivelse af kompensationsbeløbet bevirkede klageren, at SKAT blev holdt i uvidenhed om, at klageren i 2013 havde modtaget en skattepligtig erstatning på 59.322 kr. Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at ansættelsesfristen er suspenderet i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er ikke muligt efter lagerprincippet at fratrække et tab, som vedrører et tidligere år i en gevinst for et senere år.

Landsskatteretten finder imidlertid, at beskatningen af kompensationsbeløbet skal henføres til indkomståret 2013, idet der først i 2013 blev indgået en endelig bindende aftale om erstatningsbeløbet. Landsskatteretten nedsætter derfor i overensstemmelse med klagerens mere subsidiære påstand forhøjelsen af indkomsten i 2011 med 57.822 kr. til 0 kr.