Kendelse af 12-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-01-2021

Faktiske oplysninger

Af klagerens skatteoplysninger (R75) for indkomstårene 2013-2015 fremgår, at klageren i de påklagede indkomstår var registeret ejer af følgende konti:

Klageren var ikke registreret som hovedaktionær eller registreret med udenlandske aktiver i de påklagede indkomstår ifølge klagerens skatteoplysninger.

Af registrerede oplysninger i CVR fremgår, at klageren fra 1. oktober 2002 til 31. december 2005 var registreret med en enkeltmandsvirksomhed, hvortil var tilknyttet P-enheden ”[virksomhed2] v/[person1]”, P-nummer [...].

Klageren har indkomståret 2013 modtaget overførsler til sine private bankkonti som følger:

Klageren har indkomståret 2014 modtaget overførsler til sine private bankkonti som følger:

Klageren har indkomståret 2015 modtaget overførsler til sine private bankkonti som følger:

Overførsler fra [virksomhed3] v/[person2] og [virksomhed5]

SKAT har til høringssvar af 2. februar 2017 vedlagt kopi af kontroloplysninger indhentet fra [virksomhed3] v/[person2], hvoraf overførsler til klageren fremgår som følger:

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren tidligere har lånt 300.000 kr. til [virksomhed3] v/[person2] og 200.000 kr. til [virksomhed5], og at indsættelserne i 2013 og 2014 fra disse virksomheder vedrører tilbagebetaling af lån.

Repræsentanten har oplyst, at klageren har haft midler til udlån, som stammede fra arv efter klagerens søn. Repræsentanten har i klagen oplyst, at der ikke blev udarbejdet gældsbreve mellem klageren og virksomhederne.

Klagerens repræsentant har til sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling vedlagt et gældsbrev underskrevet af klagerens ægtefælle og [person2]. Af gældsbrevet fremgår at [person2] pr. 6. april 2011 skyldte i alt 682.425 kr. Gælden var udgjort af et lån ydet den 6. april 2011 og et ældre lån ydet på et ukendt tidspunkt, samt renter af disse lån. Videre fremgår, at den samlede gæld skulle tilbagebetales den 7. maj 2011.

Klagerens repræsentant har til sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling ligeledes vedlagt en kvittering for tilbagebetaling af et lån ydet til [virksomhed5] A/S. Af kvitteringen fremgår at selskabet den 15. juli 2014 har tilbagebetalt 200.000 kr. til klageren ved bankoverførsel. Kvitteringen er underskrevet af [person4] der ifølge oplysninger i virk.dk var bestyrelsesformand og medejer af selskabet gennem [virksomhed9] ApS.

Overførsler fra [virksomhed1] ApS (2015)

Vedrørende overførsler benævnt ”[virksomhed1] ApS” har klagerens repræsentant oplyst at disse angår udbetalinger af løn.

Af klagerens kontroloplysninger (R75) for indkomståret 2015 fremgår indberettet løn fra [virksomhed1] ApS som følger:

Af kontroloplysninger (R75) fremgår, at virksomheden var foreløbigt fastsat.

Klageren har i 2015 modtaget overførsler svarende til det indberettede som følger:

Disse lønoverførsler indgår ikke den gruppe overførsler som er lagt til grund for den påklagede forhøjelse.

Øvrige overførsler

Klagerens repræsentant har yderligere oplyst, at en del af en del af overførslerne i de påklagede indkomstår vedrører salg af et antal biler, herunder en Porsche fra 1975 som klageren arvede efter sin søn.

Af klagerens skatteoplysninger for de påklagede indkomstår, fremgår fragåede biler som følger:

Af ægtefællens skatteoplysninger for de påklagede indkomstår, fremgår fragåede biler som følger:

Klagerens repræsentant har til sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling vedlagt en slutseddel vedrørende handel af en bil, mrk. VW Caravelle, stelnummer [...].

Af kvitteringen fremgår at [virksomhed8] v/[person5] har købt pågældende bil af klageren. Som en del af handlen har klageren taget to biler i bytte, mrk. VW Transporter, stelnummer [...] og [...]. Videre fremgår, at [virksomhed8] v/[person5] ved overdragelsen den 18. maj 2015 skulle betale 40.000 kr. og herefter senest den 1. juli 2015 skulle betale et restbeløb på 25.000 kr.

Ligeledes er vedlagt en faktura dateret 17. marts 2015, vedrørende ægtefællens køb af en bil mrk. Toyota Prius, stelnr. [...].

Ved handlen er indgået en byttebil, mrk. Mercedes-Benz GLK-320, stelnr. [...]. Ved handlen er udbetalt 125.000 kr. til ægtefællen ifølge aftalen.

Repræsentanten har derudover vedlagt køretøjsoplysninger fra [...dk] vedrørende en personbil mrk. Mercedes-Benz AMG 300 TE, stelnr. [...]. Klagerens repræsentant har hertil oplyst, at pågældende bil blev solgt den 12. juni 2014. Repræsentanten har oplyst, at betalingen skete i to rater af 15.000 kr. den 13. juni 2014 og 115.000 kr. den 20. august 2014.

Vedrørende overførsel af 40.000 kr. modtaget den 3. september 2014 har repræsentanten bemærket, at det af posteringsteksten fremgår, at beløbet er indbetalt med posteringsteksten ”(...) [virksomhed6]”. [virksomhed6] A/S, CVR [...1] ophørte den 21. december 2011 ved fusion med [virksomhed10] A/S, hvilket fremgår af registrerede oplysninger i CVR.

Repræsentanten har oplyst, at der er tale om en forsikringsudbetaling i forbindelse med en vandskade på klagerens private bolig.

Klagerens repræsentant har hertil supplerende materiale, hvoraf fremgår, at klageren den 25. august 2014 modtog et forslag til en erstatningsudbetaling på 40.000 kr. fra [virksomhed10]. Af det fremlagte materiale fremgår, at erstatningen vedrørte skader på private ejendele.

Vedrørende overførslerne den 21. maj 2014 af 2.531,25 kr., den 9. februar 2015 af 2.250 kr., den 18. maj 2015 af 18.000 kr. og den 24. juli 2015 af 5.833 kr. har klagerens repræsentant oplyst, at disse vedrører henholdsvis salg af private effekter, salg af jern og salg af en gravemaskine.

Repræsentanten har oplyst, at klageren ikke er i besiddelse af faktura for disse salg.

SKATs afgørelse

SKAT har ved den påklagede afgørelse forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 930.000 kr. for indkomståret 2013, 960.300 kr. for indkomståret 2014 og 535.780 kr. for indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”Du har oplyst, at indsætninger på din bankkonto vedrører afdrag på udlån til [person2]. Du har oplyst, at der ikke foreligger et lånedokument mellem dig og [person2].

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har fremlagt faktuelle oplysninger i sagen, der underbygger din oplysning om, at indsætninger vedrører afdrag på lån til [person2].

Under henvisning til dine indsigelser til det fremsendte forslag til ændring af skat af 6. september 2016 og SKATS bemærkninger til dine indsigelser af 12. september 2016, træffes der afgørelse i overensstemmelse med tidligere forslag til ændring af skat af 6. september 2016.

SKAT har foretaget gennemgang af dine bankkonti for indkomstårene 2013-2015 og konstateret, at der er indsat en række beløb på bankkonto [...03], jf. nedenstående tabel:

(...)

SKAT har ikke medtaget indsætninger på kontoen med indikation for udbetaling af løn fra [virksomhed11]

[virksomhed12] ApS.

Selskabet [virksomhed1] ApS har indberettet følgende oplysningssedler vedrørende dig:

SKAT antager, at nedenstående indsætninger på din bankkonto er udtryk for løn ifølge ovenstående oplysningssedlerne [virksomhed1] ApS:

SKAT har opgjort, at der er indsat følgende beløb på din bankkonto, som ikke ses medtaget på dine årsopgørelser for 2013, 2014 og 2015:

SKAT skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle en foretagelse eller en ændring af en ansættelse af indkomstskat, jf. Skatteforvaltningslovens (SFL) § 26, stk. 1, 1. pkt.

For fysiske personer med enkle økonomiske forhold, gælder nogle kortere frister for SKATs varsling af ændringer, anmodning om genoptagelse og ansættelsesændring, jf. § 1, stk. 1. i BEK nr. 534 af 22. maj 2013 om kort frist for fysiske personers skatteansættelse.

SKATs forslag om forhøjelse af en skatteansættelse skal sendes senest 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.

En borger har enkle økonomiske forhold, hvis vedkommende modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse i henhold til BEK. nr. 535 af 22. maj 2013 § 1, sammenholdt med BEK nr. 534 af 22. maj 2013 § 1.

Den korte ligningsfrist gælder ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt, jf. § 3 i BEK nr. 534 af 22. maj 2013.

Uanset fristerne i § 26 i SFL kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. § 27, stk. 1, nr. 5 i SFL.

Du har modtaget årsopgørelser for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 i stedet for en selvangivelse, hvorfor dine årsopgørelser er opfattet af den forkortet ligningsfrist. SKATs forslag om forhøjelse af en skatteansættelse skal sendes senest 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.

SKAT har modtaget oplysninger om indtægter, som du ikke har selvangivet for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Det er SKATs opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægterne, hvilket har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag for perioden 2013-2015, hvorved den korte ligningsfrist ikke gælder for indkomstårene 2013 til 2015, du omfattes derfor af den ordinære frist, jf. SFL § 26.

Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, og det er uden betydning, om indkomsten er resultat af en aktiv indsats for at få indtægter f.eks. ved arbejde som lønmodtagere eller som selvstændig erhvervsdrivende eller som en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave, jf. SL § 4.

Udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kaldes driftsudgifter og kan fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. SL § 6.

Personlig indkomst og kapitalindkomst udgør tilsammen den skattepligtige indkomst. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst, jf. PSL § 3, stk. 1.

Om de udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, se PSL § 3, stk. 2.

Honorar, der udbetales som led i et konkret tjenesteforhold, adskiller sig ikke fra almindelig løn. Begrebet honorar omfatter imidlertid også vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som heller ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der foreligger ikke dokumentation for, at indsætningerne er honorar, der er udbetalt som led i et konkret tjenesteforhold.

Honoraret er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, fordi der ikke foreligger noget tjenesteforhold. Honoraret udbetales derfor som udgangspunkt som B-indkomst.

Konsekvensen af at være honorarmodtager i stedet for lønmodtager er bl.a., at det er nettoindkomsten, der bliver beskattet som personlig indkomst, jf. nettoindkomstprincippet i SL §§ 4-6. For honorarmodtagerne betyder det f.eks., at omkostningerne ved indkomsterhvervelsen kan reducere den personlige indkomst, og at dette kan ske uden at bundgrænsen i LL § 9, stk. 1, der gælder for lønmodtagere, skal bruges. Fradraget for omkostninger er dog begrænset til de udgifter, der specifikt vedrører honorarvederlaget (kildebegrænset).

Honorarindtægter modtaget uden for tjenesteforhold regnes med i indkomstopgørelsen på retserhvervelsestidspunktet. Acontobeløb beskattes normalt i de år, de bliver udbetalt.

Hvis betingelserne for fradrag i forbindelse med honorarvirksomhed er opfyldt, skal fradraget tages i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2.

SKAT har konstateret, at der er indsat en række beløb på din bankkonto [...03] i perioden 1. januar 2013 – 31. december 2015. Nogle af beløbene er overført fra virksomheden [virksomhed3] eller andre virksomheder ifølge modtaget kontroloplysninger og teksten på bankkontoudtoget.

Det er SKATS opfattelse, at indsætningerne på din bankkonto er udtryk for vederlag for personligt arbejde, der er udført uden for et tjenesteforhold. Vederlaget er modtaget honorarindtægter og skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4. Indtægten er personlig indkomst, jf. § 3 i Personskatteloven.

Der foreligger ikke dokumentation for afholdt driftsudgifter med til knytning til honorarindtægten, jf. SL § 6.

SKAT forhøjer din personlige indkomst for året 2013 med 930.000 kr., for året 2014 med 960.300

kr. og for året 2015 med 535.780 kr.”

SKAT har den 2. februar 2017 afgivet høringssvar som følger:

”Repræsentanten bemærker, at "Den modtagne arv/erstatning blev udlånt, bl.a. [virksomhed3] (ved [person2], kr. 300.000) og [virksomhed5] og Båd, kr. 200.000".

[person1] har ikke oplyst, at han har foretaget udlån til [virksomhed5] og Båd i forbindelse med indsigelsen til SKATs forslag til ændring af skat af 6. september 2016. [person1] har ikke dokumenteret låneforholdet mellem parterne med et underskrevet gældsbrev. Udbetaling af lånet er endvidere ikke dokumenteret ved en bankoverførsel til [virksomhed5].

Repræsentanten bemærker, at "Dette har medført, at der er indsat en del penge på vor klients bankkonto, men som det også fremgår af kontoudtogene, er der også udbetalt en del penge, som nye lån".

[person1] har ikke dokumenteret, at udbetalingerne på bankkontoen er nye lån til låntagerne ved f.eks. bankoverførsel (advis) eller underskrevet gældsbreve. SKAT har ikke anset kontante hævninger på bankkontoen, som dokumentation for udlån af penge.

Repræsentanten bemærker, at "Afgørelsen udsendes samme dag, som vor klient har talt med SKAT".

SKAT har udsendt forslag om ændring af skat den 6. september 2016. SKAT har modtaget [person1]s bemærkninger til SKATs forslag om ændring af skat den 12. september 2016 pr. telefon. SKAT har truffet afgørelse i sagen den 22. september 2016. SKAT har ikke udsendt afgørelsen samme dag, som [person1] talte med SKAT. SKATs afgørelse er udsendt 10 dage efter, at [person1] er fremkommet med bemærkninger til SKATs forslag om ændring af skat.

Repræsentanten bemærker, at "Det er overraskende og skræmmende, at SKAT kan udarbejde en agterskrivelse og forhøje med bankindsætninger uden på noget tidspunkt at høre skatteyder".

SKAT har foretaget partshøring hos [person1] ved fremsendelse af forslag om ændring af skat den 6. september 2016.

Repræsentanten bemærker, at "Derudover kan vi også konstatere, at en af indsætninger i 2014 er benævnt (Porche), hvilket kunne vurderes at have relation til salg af en bil."

[person1] har ikke fremlagt dokumentation for salg af en Porsche i form af slutseddel m.v.

Repræsentanten bemærker, at "Som det fremgår af bankkontoudtogene, bliver der løbende udbetalt nye lån til [virksomhed3]" og "SKAT kan derfor følge likviditetsstrømmene for hovedparten af udbetalingerne af lån og de efterfølgende indbetalte afdrag på lånene".

SKAT har foretaget en gennemgang af posteringsteksteme på bankkontoudtoget. SKAT har ikke fundet posteringstekster, som indikerer, at der er foretaget løbende overførsel til bankkonti tilhørende [virksomhed3]. SKAT anser ikke kontante hævninger på bankkontoen som dokumentation for udbetaling af lån.

[person1] har ikke fremlagt f.eks. advis til dokumentation af overførsel af penge til [virksomhed3].

Skattestyrelsen har den 6. maj 2020 indgivet supplerende indlæg som følger:

”Ad. 1. Kontroloplysninger fra [virksomhed3]

Ad. (udbetalinger fra vor klient) / mellemregningskonto

[virksomhed3] har drevet virksomhed med køb og salg af skrot. Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger fra [virksomhed3], der dokumenterer, at der er tilknyttet udbetalinger til beløbene vedrørende [person1].

Revisoren anfører, at [virksomhed3] har fungeret som en mellemregning for [person1], hvilket så må have betydet, at [person1] har drevet virksomhed og anvendt [virksomhed3]s bogholderi til at registrerer aktiviteten. Skattestyrelsen har ikke fundet dokumentation for den påstand. Tager Skatteankestyrelsen revisors bemærkning til efterretning, må det betyde, at udbetalingerne fra [virksomhed3] til [person1] er udtryk for et overskud af virksomhed og en nettoudbetaling (indtægter fratrukket udgifter). Skattestyrelsen har ikke fundet dokumentation for denne antagelse, hvorfor Skattestyrelsen fastholder kvalificeringen af indsætningerne som honorar.

Revisor påpeger i øvrigt, ”Det er vigtigt at forstå, at vor klient ikke har en virksomhed”.

Ad. ”[virksomhed3] ikke har udbetalt beløb til vor klient som løn eller honorar”

Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger fra [virksomhed3] eller [person1] i form at lønsedler eller ansættelseskontrakt, som viser, at indsætningerne på bankkontoen er udtryk for løn i forbindelse med et ansættelsesforhold mellem parterne.

Ad. ”Det er vigtigt at forstå, at vor klient ikke har en virksomhed”

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at revisors bemærkning indikerer, at indsætninger ikke er udtryk for omsætning med tilhørende udgifter, hvorved indsætningerne ikke er udtryk for overskud af virksomhed.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at revisors bemærkning understøtter Skattestyrelsens kvalificering af indsætningerne som honorar.

Ad. Udlån

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4.

[person1] har ikke fremlagt dokumentation for årsagen til indsætningerne på bankkontoen.

Skattestyrelsen har kvalificeret indsætninger på [person1]s bankkonto som honorar på grundlag af manglende dokumentation for arten af indsætninger på bankkontoen fra [virksomhed3] og [person1].

Revisoren anfører dog ”vor klient ikke har en virksomhed”, hvilket understøtter Skattestyrelsen vurdering af arten af indsætninger som honorar.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at [person1] er forpligtet til at dokumentere låneforholdene for at afkræfte den skattemæssige indtægt. Der kan henvises til SKM2015.109.BR, SKM2004.309 ØLR, SKM2013.274 BR og SKM 2011.208 HR. ”

Ad. 2. Porsche

Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i oplysninger fra [person1] og dennes ægtefælles skatteoplysninger (R75) i skattemappen (fremgår også af personernes skattemapper på SKAT.dk).

Skattestyrelsen har efterfølgende konstateret, at ovenstående oplysninger ikke har indeholdt alle oplysninger om deres registrering af biler. Skattestyrelsen har efterfølgende foretaget opslag i Motorregistret og konstateret, at [person1] har afmeldt registreringen af en Porsche ([reg.nr.1]) omkring december 2014.

Skattestyrelsen antager, at indsætningen af 170.000 kr. den 22. december 2014 kan vedrøre betalingen for salget af bilen.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at indkomsten for 2014 skal nedsættes med 170.000 kr. Skattestyrelsen beklager fejlen.

Ad. 3 Privatforbrugsberegninger

Revisoren anfører i klageskrivelsen, at Skattestyrelsen ikke har foretaget beregning af privatforbruget for [person1]. Til foranstående vil SKAT påpege, at den foretagne beskatning er foretaget på baggrund af konkrete indsætninger på [person1]s bankkonto. Det er et faktum, at Skattestyrelsens opgørelse er baseret på indsætninger indgået på bankkontoen.

Praksis viser, at Skatteforvaltningens tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget ikke nødvendigvis skal følges op af en skønsmæssig ansættelse, støttet af en privatforbrugsafgørelse eller et skøn over bruttoavance, men at Skatteforvaltningen kan ændre skatteansættelsen med de konkrete differencer, jf. SKM2006.216.ØLR og SKM2007.130.VLR med henvisning til Den Juridiske vejledning A.C.2.1.4.4.2.4.

Der er således ikke tale om en skønsmæssig ansættelse af [person1], men forhøjelser af skatteansættelsen med de konkrete fakta. Beregning og størrelse af [person1]s privatforbrug er derfor uden betydning for de konkrete ændringer, der kan henvises til SKM2007.130.VLR og SKM2006.219.ØLR, hvorfor Skattestyrelsen ikke har foretaget privatforbrugsberegninger for årene. ”

Skattestyrelsen har den 13. august 2020 indgivet erklæring som følger:

”Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Overførsler fra [virksomhed1] ApS

Skattestyrelsen kan tilslutte sig, at klager godskrives yderligere AM-bidrag med 7.645 kr. og yderligere A-skat med 160 kr.

Skattestyrelsen finder, at klager må anses for at have sandsynliggjort, at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag af lønudbetalingerne den 28. august 2015, 30. september 2015, 28. oktober 2015, 27. november 2015 og 28. december 2015, da overførslerne beløbsmæssigt svarer til det som arbejdsgiveren har indberettet i nettoløn for tidligere perioder.

Hvorimod Skattestyrelsen ikke finder, at klager har sandsynliggjort, at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag af lønudbetalingerne den 8. juni 2015, 2. november 2015, 23. november 2015 og 23. december 2015.

Overførsel benævnt Porche

Skattestyrelsen er enig i, at klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 skal nedsættes med 170.000 kr., da klager må anses for at have sandsynliggjort, at overførslen den 22. december 2014 vedrører salg af en privat bil. Dette med henvisning til, at det af klagers skatteoplysninger fremgår, at en personbil mrk. Porsche, reg. [reg.nr.1] er registreret fragået den 31. januar 2015 sammenholdt med, at det af klagers kontoudtog fremgår en overførsel den 17. december 2012 på 102.000 kr. benævnt ”(...) Porsche 91.

Overførsel benævnt ”[virksomhed6]”

Skattestyrelsen er enig i, at klager må anses for at have sandsynliggjort, at overførslen vedrører en forsikringsudbetaling i forbindelse med en erstatning for beskadigede private ejendele. Dette med henvisning til, at der både må anses, at foreligge en tidsmæssig sammenhæng mellem fremsættelsen af forslaget til erstatning og udbetalingen samt en beløbsmæssig sammenhæng mellem udbetalingen og det fremsatte forslag.

Overførsler benævnt ”overførsler”

Vedrørende overførslen den 13. juni 2014 på 15.000 kr. så kan Skattestyrelsen tilslutte sig, at klager har sandsynliggjort, at overførslen vedrører salget af ægtefællens Mercedes-Benz AMG 300, da ægtefællen var registreret som ejer af bilen.

For så vidt angår den 20. august 2014 på 115.000 kr. så finder Skattestyrelsen, at klager ikke har sandsynliggjort, at overførslen vedrører salget af ægtefællens Mercedes-Benz AMG 300, da der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke er nogen sammenhæng mellem overførslen den 13. juni 2014 og overførslen den 20. august 2014.

Overførsler benævnt ”(...) MB GLK” og ”[virksomhed8] – [virksomhed8] (...)”

Klageren har den 17. marts 2015, 19. maj 2015 og 30. juni 2015 modtaget overførsler af henholdsvis 125.000 kr., 40.000 kr. og 25.000 kr. Overførslen den 17. marts 2015 er benævnt ”(...) MB GLK”. Overførslerne den 19. maj 2015 og 30. juni 2015 er benævnt ”[virksomhed8] – [virksomhed8] (...)”.

Skattestyrelsen kan tilslutte sig, at klager må anses for at have godtgjort, at overførslerne den 17. marts 2015, 18. maj 2015 og 30. juni 2015 vedrører salg af privatejede biler, da han har fremlagt slutsedler for byttesalg af biler af mrk. VW Transporter og Mercedes-Benz GLK-320, hvoraf det fremgår, at klager ved de to bilhandler aftalte en nettobetaling til klager på henholdsvis 65.000 kr. og 125.000 kr.

Overførsler fra [virksomhed3] v/[person2] og [virksomhed5]

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager med henvisning til Højesterets dom i SKM2008.905. har bevisbyrden for, at beløb, som er indsat på hans konto vedrører skattefri eller allerede beskattede midler.

Når det af klager anføres, at nogle af de modtagne overførsler vedrører låneforhold, så påhviler det klager, at påvise låneforholdets eksistens ved objektivt konstaterbare momenter, jf. SKM2011.208.HR.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har løftet denne bevisbyrde, da de fremlagte lånedokumenter ikke tilstrækkeligt underbygger eksistensen af et gældsforhold mellem klager og [virksomhed3] v/[person2] eller mellem klager og [virksomhed5].

For så vidt angår betalingen fra [virksomhed5] A/S så fremgår det det ikke hvornår eller på hvilke vilkår klager skulle have lånt det angivne beløb til virksomheden.

For så vidt angår betalingen fra [virksomhed3] v/[person2], så er det klagers ægtefælle, som er anført som kreditor på det fremlagte gældsbrev og ikke klager. Yderligere så forfaldt det pågældende lån ifølge gældsbrevet til betaling den 7. maj 2011, og flere af overførslerne er posteret med teksten ”[virksomhed2]” i kontroloplysningerne fra virksomheden.

Øvrige overførsler

Skattestyrelsen er enig i, at klager ikke har sandsynliggjort, at overførslerne den 21. maj 2014, 9. februar 2015, 18. maj 2015 og 24. juli 2015 vedrører skattefri eller allerede beskattede midler, da han ikke har fremlagt noget materiale, der kan underbygge hans forklaring om salg af jern, en privatejet gravemaskine eller andre private ejendele.

Ligningsfrist

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den forkortede ligningsfrist ikke finder anvendelse, da det tidligere SKAT har været berettiget til at genoptage skatteansættelserne ekstraordinært efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Dette begrundes med, at klager må anses for at have handlet forsætligt eller mindst groft uagtsomt ved have undladt at oplyse om indtægterne og dermed hindret skattemyndighederne i at foretage en korrekt skatteansættelse. Ved den vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på, at klager over en årrække har modtaget et stort antal overførsler af større beløb, og har ikke kunnet godtgøre at disse overførsler har været hans skatteansættelse uvedkommende.

Privatforbrugsberegninger

Skattestyrelsen skal bemærke, at det tidligere SKAT ikke har foretaget privatforbrugsberegninger, da ansættelsesændringerne er fortaget på grundlag af de konkrete indsætninger på klagers bankkonto.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 930.000 kr. for indkomståret 2013, 960.300 kr. for indkomståret 2014 og 535.780 kr. for indkomståret 2015.

Klageren har videre nedlagt påstand om godskrivning af yderligere A-skat med 160 kr. og godskrivning af yderligere AM-bidrag med 7.645 kr. for indkomståret 2015.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført:

”SKAT har foretaget en forhøjelse svarende til de indsætninger, der er foretaget til vor klients bankkonti.

Vor klient fik en større erstatning og arvede efter sin sø, der desværre afgik ved døden i 2012.

Vor klient stod ikke og manglede pengene, og havde samtidig ikke følelsesmæssigt overskud til at have dem stående på en konto.

Udlån:

Den modtagne arv/erstatning blev udlånt, bl.a. [virksomhed3] (ved [person2], kr. 300.000) og [virksomhed5], kr. 200.000.

Lånet til [virksomhed5] blev foretaget på normale vilkår med en samlet tilbagebetaling indenfor 36 måneder.

[person2], der ligeledes er bror til vor klients advokat, er tidligere gået konkurs, hvorfor der ønskedes mere kontrol med udlånet. Det blev derfor aftalt, at [person2] skulle indbetale løbende, når der var indtægter i [virksomhed3], og så kunne virksomheden få et nyt lån. [virksomhed3] betaler derfor løbende tilbage (bankindsætninger), og så er der efterfølgende udbetalt eller overført et nyt lån.

Dette har medført, at der er indsat en del penge på vor klients bankkonto, men som det også fremgår af kontoudtogene, er der også udbetalt en del penge, som nye lån.

Der er ikke udarbejdet gældsbreve på lånene, men dette er ikke et lovkrav for, at et udlån er gyldigt, heller ikke skattemæssigt.

SKAT’s afgørelse:

SKAT har alene fokuseret på indsætninger i banken, og vurderet at alle indsætninger er skattepligtige.

Vi kan konstatere, at SKAT har udarbejdet en agterskrivelse uden på noget tidspunkt at have fået oplysninger om beløbene fra vor klient. Det er først da vor klient kontakter SKAT efter at have modtaget agterskrivelsen, at SKAT får forklaring på beløbene, og der har SKAT åbenbart udført så meget arbejde, at vor klients oplysninger ikke bliver vurderet. Afgørelsen udsendes samme dag, som vor klient har talt med SKAT.

Det er overraskende og skræmmende, at SKAT kan udarbejde en agterskrivelse og forhøje med bankindsætninger uden på noget tidspunkt at høre skatteyderen.

Vor klient har meget simple skatteforhold med almindelig lønindkomst som A-indkomst. Vi vedlægger årsopgørelserne for 2012-2015 før SKAT’s korrektioner, hvoraf vor klients simple skattemæssige forhold fremgår.

Vor klient har ikke haft virksomhed e.l., hvilket må indikere overfor SKAT, at der er behov for en gennemgang med vor klient inden man blot sender en agterskrivelse ud med store forhøjelser.

Det er meget evident, at der er sket udbetalinger lige efter en del af bankindsætningerne. Dette skyldes ovenfor oplyste låneforhold med [virksomhed3], hvilket SKAT meget nemt kunne have fået oplyst tidligt i forløbet.

Det må forventes, at SKAT har foretaget en professionel behandling af sagen, og i den forbindelse vurderet vor klients (og hustrus) privatforbrug for de enkelte år.

Som det fremgår af privatforbrugsberegninger medfører SKATs forhøjelser, at vor klient og hans hustru har et eksorbitant privatforbrug, hvilket også må indikere, at der var en begrundelse for indsætningerne, og at det ikke blot er indtægter, som ikke er angivet.

Derudover kan vi også konstatere, at en af indsætninger i 2014 er benævnt (Porche), hvilket kunne vurderes at have relation til salg af en bil. Vor klient og hans hustru arvede en del biler efter deres søn, herunder en Porsche fra 1975. SKAT’s afgørelse medfører, at salget af Porsche er skattepligtig indkomst, hvilket ikke er korrekt. SKAT har oplysninger om alle salg af biler, og kan konstatere, at der er solgt biler i både 2013 og 2014. Provenuet for disse anses åbenbart af SKAT som skattepligtig indkomst for vor klient. Dette er ikke i overensstemmelse med skattelovgivningen.

Oplysninger om vor klients og hans hustrus salg af biler (Skatteoplysninger) vedlægges i bilag.

Som det fremgår af bankkontoudtogene, bliver der løbende udbetalt nye lån til [virksomhed3]. Disse lån bliver senere indfriet ved indbetaling på banken. SKAT kan derfor følge likviditetsstrømmen for hovedparten af udbetalingerne af lån og de efterfølgende indbetalte afdrag på lånene.

Der er i 2015 indbetalt nettoløn for september – december fra [virksomhed1] ApS, hvor vi, ligesom SKAT, kan konstatere, at arbejdsgiveren ikke har indberettet bruttoløn og indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Vi kender ikke baggrunden herfor, men det er ikke muligt for lønmodtagere selv at indberette A-indkomst og indeholdte skatter. Det kan alene arbejdsgiveren. Vor klient har ikke været opmærksom herpå, da det altid har kørt automatisk fra arbejdsgiveren.

Forældelse:

Vor klients har enkle indkomstforhold, hvorfor der er forkortet ligningsfrist for SKAT.

Vor klient har aldrig haft en virksomhed, men alene A-indkomst fra sin arbejdsgiver, hvorfor han naturligvis blot modtager en årsopgørelse.

SKAT’s udgangspunkt er, at alle indsætninger på banken er indkomst, der mangler at blive indberettet, og derved vurderer SKAT, at vor klient har handlet groft uagtsomt, hvorved den korte frist suspenderes.

Vi er ikke enige i, at alle indsætninger på en bankkonto er indkomst, der mangler at blive selvangivet, og mener ikke, at vor klient har handlet groft uagtsomt.

Den korte ligningsfrist er derfor gældende for vor klient.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende

at der ikke er udeholdt indkomst fra vor klients årsopgørelser for 2013-2015 udover den af arbejdsgiveren manglende lønangivelse for fire måneder i 2015.

at indbetalingerne på bankkontoen ikke vedrører skattepligtig indkomst for vor klient, men vedrører tilbagebetaling af lån samt salg af privatejede biler. Heri undtages de fire måneders A-indkomst, som arbejdsgiveren ikke har indberettet.

at vor klient ikke har handlet groft uagtsomt ved udeholdelse af indkomst.

at SKAT’s forhøjelser underkendes”

Klagerens repræsentant har den 20. februar 2017 indgivet supplerende indlæg som følger:

”I henhold til skrivelse fra Skatteankestyrelsen af 6. ds, skal vi fremkomme med vores kommentarer til SKAT's bemærkninger.

1. Kontroloplysninger, [virksomhed3]

SKAT fremsender kontroloplysninger fra [virksomhed3].

Imidlertid har SKAT kun behandlet udbetalinger fra [virksomhed3] (indbetalinger hos vor klient). Indbetalinger til [virksomhed3] (udbetalinger fra vor klient) mangler således i den samlede vurdering af sagen.

Vi går ud fra, at det er en fejl fra SKAT's side, at de ikke har fremsendt kontroloplysninger vedrørende udbetalinger fra [virksomhed3].

[virksomhed3] er en virksomhed, og dermed underlagt bogføringsloven. Der må derfor foreligge posteringsjournaler m.v., der viser, hvorledes ind- og udbetalingerne vedrørende vor klient er bogført i [virksomhed3]. De må være bogført på en mellemregningskonto med vor klient og derved er udbetalingerne (indbetaling til vor klient) ikke udgiftsført i regnskabet for [virksomhed3]. Det stemmer overens med, at det ikke er indtægt for vor klient.

Derudover må det også kunne konstateres i regnskabet for [virksomhed3], at der både er ind- og udbetalinger fra vor klient, og ikke kun udbetalinger, som det fremgår af SKAT's kontroloplysninger.

Det kan ligeledes konstateres, at [virksomhed3] ikke har udbetalt beløb til vor klient som løn eller honorarer, da der ikke er foretaget lønindberetning på vor klient herfor. Vi har derfor svært ved at se, hvilken form for indtægt vor klient skulle have fra [virksomhed3], også henset til, at vor klient ikke har en virksomhed.

Det er vigtigt at fastslå, at vor klient ikke har en virksomhed, og derved ikke er underlagt bogføringsloven.

Der er ikke krav om skriftlig aftale ved indgåelse af anfordringsudlån, herunder gældsbreve m.v. En mundtlig aftale mellem to parter er lige så gældende. SKAT kan derfor ikke underkende udlånene blot som følge af manglende gældsbreve.

2. Porsche.

SKAT nævner, at de ikke har modtaget dokumentation for, at vor klient har solgt en Porsche.

Vi går naturligvis ud fra, at SKAT har adgang til skatteoplysninger for vor klients ægtefælle. Det fremgår meget klart af hendes skatteoplysninger, at der er solgt en Porsche, hvorfor SKAT burde have mulighed for at konstatere dette.

3. Privatforbrugsberegninger

SKAT har formentlig foretaget en privatforbrugsberegning for de respektive indkomstår, således at SKAT har vurderet, hvorvidt oplysningerne fra vor klient har virket realistiske.

Vi vil foreslå, at SKAT fremsender disse beregninger.

Ifølge vore beregninger vil privatforbruget, efter SKAT's forhøjelser, være eksorbitant højt i forhold til et normalt privatforbrug for vor klient.

Det må belyse, at SKAT's forhøjelser ikke svarer til virkeligheden, og derfor ikke er korrekte. ”

Klagerens repræsentant har den 11. juni 2020 indgivet bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse som følger:

”Vi er ikke enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

I henhold til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, skal vi fremkomme med følgende bemærkninger:

Ved en så stor forhøjelse af en borgers indkomst i forhold til den normale indkomst, ville det være forventeligt og et meget brugbart redskab, at SKAT så på borgerens privat forbrugs beregning, da det giver en indikation om, hvorvidt forhøjelsen ser ud til at svare til virkeligheden. Vi er derfor ikke enige i, at en privatforbrugsberegning er uden betydning for de konkrete ændringer uanset om SKAT har pligt til at udarbejde en privatforbrugsberegning eller ej i den givne sag. Såfremt Skatteankestyrelsen ønsker en privatforbrugsberegning som redskab til vurdering af sagen, står vi til rådighed for at udarbejde den.

Under den lange sagsbehandlingstid (over 3,5 år) har vores klient haft mulighed for at lede efter yderligere dokumentation i skabe og skuffer. Det er lykkedes at finde følgende yderligere dokumentation:

1. Salg af biler

Vi vedhæfter Bilag 1, som er slutseddel for køb/salg af biler til [virksomhed8] på i alt kr. 65.000 (netto byttepris).

Som det fremgår har [virksomhed8] indbetalt kr. 40.000 den 19 /5 2015 og kr. 25.000 den 30/6 2015.

Vi vedhæfter Bilag 2, som er slutseddel for køb/salg af bil til [virksomhed13] A/S i alt kr. 125.000 (netto byttepris).

Som det fremgår af kontoudtoget er beløbet kr. 125.000 indbetalt den 16/3 2015.

Vi vedhæfter Bilag 3 (Udskrift af Mercedes AMG 300), som blev solgt den 12/6 2014. Bilen blev betalt med kr. 15.000 den 13/6 2014 og restbetaling på kr. 115.000 den 20/8 2014.

2. Udlån til [virksomhed5] A/S

Vi vedhæfter Bilag 4, som er kvittering for tilbagebetaling af lån ydet til [virksomhed5] A/S på kr. 200.000. Beløbet er indbetalt af låntager den 15/7 2014, jf. kontoudtog.

3. Udlån til [person2] / [virksomhed3]

Der vedhæftes Bilag 5 som er gældsbrev indgået med [person2]. Gældsbrevet andrager et oprindeligt lån på kr. 682.425, og ligger til grund for tilbagebetalinger fra [person2]/[virksomhed3].

Som tidligere oplyst, var aftalen med [person2], at han skulle tilbagebetale før han kunne få et nyt beløb. Dette skyldtes, at [person2] tidligere havde været konkurs, og vor klient ønskede at have lidt kontrol med, at der blev afdraget løbende, også selvom der blev lånt til [person2] igen.

Som det fremgår af bankkontoudtogene bliver der løbende tilbagebetalt lån fra [person2], og så bliver der udbetalt et nyt lån til ham. Alle indbetalinger og nye lån er dækket af det oprindelige gældsbrev, som var rammeaftalen for lånets størrelse, og det samlede udlån har ikke på noget tidspunkt oversteget hovedstolen. Der er dog desværre heller ikke sket en fuld indfrielse af hele gældsbrevet.

Teksten ved indbetalingerne er oftest "Tak for lån", "a conto", "venligst [person2]" og senere "Overførsel", hvilket indikerer, at det er tilbagebetaling af lån og ikke honorarer/indkomst.

Som det fremgår af indbetalingerne er følgende indbetalinger aconto tilbagebetaling af lånene til [person2] (hvilket fremgår af overførselsteksten):

Der er udbetalt lån til [person2] i samme størrelsesorden i løbet af 2013, 2014 og 2015, så gældsbrevet er aldrig blevet endeligt indfriet.

4. Forsikring

Der er den 3/9 2014 modtaget kr. 40.000 fra [virksomhed6]. Dette fremgår af indbetalingsteksten, at det er udbetaling fra [virksomhed6].

Dette beløb er forsikringserstatning i forbindelse med vandskade i vor klients bolig.

5. Salg af jern m.v.

Der er den 21/5 2014 indbetalt kr. 2.531,25 fra [virksomhed4] A/S, som købte private effekter fra vor klient. Vor klient er ikke i besiddelse af salgs faktura.

Der er den 9/2 2015 solgt jern for kr. 2.250,00 til [virksomhed7]

Der er den 18/5 2015 solgt en privat gravemaskine for kr. 18.000 til [person3]

Der er den 24/7 2015 indbetalt kr. 5.833 som er salg af private effekter. Vor klient er ikke i besiddelse af salgsfaktura.

6. [virksomhed1] ApS

Der er i oversigten overført følgende beløb fra [virksomhed1] ApS:

Udbetalingen den 8/6 2015 er andel af nettoløn, for den periode, hvor [virksomhed1] ApS har indberettet vor klients løn.

Udbetalingerne for august- december 2015 svarer til vor klients nettoløn og specificeres:

Vi har ingen ide om, hvorfor [virksomhed1] ApS er stoppet med at lønangive til SKAT, men er enig i, at vor klients indkomst skal forhøjes med kr. 95.550 i AM-grundlag og godskrives med kr. 7.645 i betalt AM-bidrag og kr. 160 i betalt A-skat, som svarer til de 5 måneders løn.

Vor klient har derudover modtaget følgende fra [virksomhed1] ApS:

Vor klient har udelukkende haft arbejdsrelation til [virksomhed1] ApS, så ovenstående er indkomst fra [virksomhed1] ApS, som det ser ud til, at arbejdsgiveren ikke har lønangivet. Vi er derfor enige i, at vor klient skal beskattes af kr. 45.000, jf. ovenfor.

7. Vi mener, at den fremsendte dokumentation forklarer/dokumenterer følgende indbetalinger:

”

Klagerens repræsentant har den 27. august 2020 indgivet bemærkninger til Skattestyrelsens erklæring som følger:

”1. Hjemmel til at forlænge ligningsfrist

SKAT har tilsidesat den normale ligningsfrist på et år ud fra devisen, at borgeren har handlet groft uagtsomt eller med fortsæt og udeholdt indkomst.

SKAT har ikke kommet med en begrundelse herfor udover, at de mener, at der mangler indkomst og derfor har borgeren handlet groft uagtsomt eller med fortsæt.

Vor klient har lånt penge ud og fået dem retur, og mener ikke, at der mangler indkomst for årene 2013 og 2014.

SKAT har en anden vurdering, men det gør ikke, at der er handlet hverken groft uagtsomt eller med fortsæt.

Vi kan godt se at der mangler at blive lønangivet løn for 2015, men vor klient har modtaget en lønseddel herfor, hvor der også er indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, så vor klient har haft en forventning om, at lønninger blev lønangivet ligesom de tidligere måneder. Det mener vi heller ikke er udtryk for en groft uagtsom eller forsætlig handling fra vor klients side.

SKAT’s ageren medfører, at den korte ligningsfrist i praksis ikke er eksisterende, hvis SKAT blot kan tilsidesætte ligningsfristen, når der er indsat penge på en konto. Det gælder jo også i tilfælde, hvor der overføres kr. 100 via MobilePay. Så kan SKAT mene, at der er indkomst de ikke kender til, og borgeren har handlet groft uagtsomt eller med fortsæt. Og så kan de tilsidesætte den korte ligningsfrist.

Vi mener derfor ikke, at SKAT har hjemmel til at tilsidesætte den korte ligningsfrist, hvorfor der Ikke kan foretages forhøjelserne for 2013, 2014 og 2015.

2. Privatforbrugsberegning

Det forudsættes, at SKAT’s indgangsvinkel til ligning af borgerne er, at det skal være en korrekt ligning, og ikke blot med det formål, at forhøje borgernes indkomster.

Når de fleste indsætninger er benævnt ”Tak for lån”, ”venligst [person2]” og lign. indikerer det, at der nok er tale om lån. Når borgeren desuden også kan fremvise, at der er afdraget på lån og derefter udlånt på ny, ville det være en naturlig handling, at foretage en privatforbrugsberegning for at få en indikation af, om borgeren taler sandt.

SKAT oplyser, at dette ikke er et krav, men vi anser det som et krav, hvis formålet er at udføre en korrekt ligning af borgeren.

Vi har foretaget en privatforbrugsberegning for vor klient, som udviser: Privatforbrug før SKATs forhøjelser

2011 143.658

2012 207.962

2013 224.587

2014 208.771

2015 190.205

Som det fremgår, er privatforbruget på et nogenlunde stabilt niveau og passende for et ægtepar, der samlet tjener mellem kr. 300.000 og kr. 450.000 p.a.

Privatforbrugsberegninger efter SKATs forhøjelser:

2011 143.658

2012 207.962

2013 1.080.187

2014 1.092.247

2015 683.123

SKAT forventer, at privatforbruget er på over kr. 1 mio. i 2013 og 2014. Det virker ikke helt realistisk.

Vi mener, at privatforbrugsberegningerne meget klart indikerer, at forhøjelserne ikke svarer til realiteterne. ”

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige har i øvrigt pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104)

En skattepligtig der modtager større pengebeløb på sin bankkonto har bevisbyrden for, at beløb, som er indsat på klagerens konto vedrører skattefri eller allerede beskattede midler, jf. SKM2008.905.HR.

Anføres det af en skattepligtig, at modtagne overførsler vedrører låneforhold, påhviler det den skattepligtige, at påvise låneforholdets eksistens ved objektivt konstaterbare momenter, jf. SKM2011.208.HR. Efterfølgende udarbejdede lånedokumenter tillægges i den forbindelse ikke særlig bevismæssig vægt, hvilket må udledes af SKM2015.109.BR.

Når en arbejdsgiver ikke har indbetalt A-skat af en ikke-selvangivet lønudbetaling, påhviler det lønmodtageren at godtgøre, at den udbetalte løn er et nettobeløb, hvor af A-skat allerede er indeholdt, jf. SKM2004.458.VLR.

Efter kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a, modregnes i den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat. Erhververe af A-indkomst, hvori der ikke er sket indeholdelse af A-skat, eller hvori indeholdelse er sket med et for lavt beløb, skal straks indbetale det manglende beløb, jf. kildeskattelovens § 68.

Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, henregnes ikke til indkomsten indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Den skattemæssige behandling af erstatninger sker efter statsskattelovens §§ 4 og 5, med mindre andet følger ved lov.

En erstatning beskattes som det, den træder i stedet for. Hvis erstatningen dækker et ikke-fradragsberettiget formuetab som efter princippet i statsskattelovens § 5 a er indkomstopgørelsen uvedkommende, er erstatningsbeløbet således skattefrit.

Klageren har i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 modtaget overførsler af 930.000 kr. for 2013, 960.300 kr. for 2014 og 535.780 kr. for 2015.

Overførsler fra [virksomhed1] ApS

Ud af den samlede forhøjelse i indkomståret 2015 vedrører et beløb på i alt 145.197,00 kr. lønoverførsler fra selskabet [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS har for indkomståret 2015 indberettet bidragspligtig A-indkomst på i alt 70.324,00 kr. for klageren, hvor af der er indeholdt A-skat af i alt 128,00 kr. og AM-bidrag af i alt 6.116,00 kr., hvilket fremgår af selskabets fire indberetninger til eIndkomst. Lønindberetningerne modsvares af fire lønoverførsler i perioden fra den 30. april 2015 til den 30. juli 2015 af i alt 70.196,00 kr.

Klagerens repræsentant har i bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anført, at overførslerne den 8. juni 2015, 28. august 2015, 30. september 2015, 28. oktober 2015, 27. november 2015 og 28. december 2015 af i alt 100.197 kr. er udbetalinger af nettoløn, og nedlagt supplerende påstand om, at klageren skal godskrives yderligere AM-bidrag af 7.645 kr. og A-skat af 160 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor henvist til, at overførslerne beløbsmæssigt svarer de indberettede nettolønudbetalinger for tidligere perioder, med undtagelse af overførslen den 8. juni 2015. Repræsentanten har anført, at overførslen den 8. juni 2015 er andel af klagerens løn for den periode af 2015, hvor [virksomhed1] ApS har indberettet løn for klageren.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag, ved lønudbetalingerne den 8. juni 2015, 2. november 2015, 23. november 2015 og 23. december 2015. Således er det med rette, at klagerens skattepligtige indkomst er blevet forhøjet uden godskrivning af A-skat og AM-bidrag for disse overførsler.

Landsskatteretten finder, at klageren har sandsynliggjort, at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag af lønudbetalingerne den 28. august 2015, 30. september 2015, 28. oktober 2015, 27. november 2015 og 28. december 2015. Herved er lagt vægt på, at overførslerne beløbsmæssigt tilsvarer klagerens indberettede nettoløn fra samme arbejdsgiver for tidligere perioder.

Klageren skal således godskrives yderligere AM-bidrag med 7.645 kr. og yderligere A-skat med 160 kr.

Overførsel benævnt ”Porche”

Ud af den samlede forhøjelse for indkomståret 2014 vedrører 170.000 kr. en overførsel den 22. december 2014 benævnt ”porche”. Klagerens repræsentant har oplyst, at overførslen vedrører salg af en ældre bil mrk. Porsche.

Af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2015 fremgår, at en personbil mrk. Porsche, reg. [reg.nr.1] er registreret fragået den 31. januar 2015. Af klagerens kontoudtog fremgår endvidere en overførsel den 17. december 2012 på 102.000 kr. benævnt ”(...) Porsche 911”. Klageren er ikke blevet beskattet af overførslen den 17. december 2012.

Landsskatteretten finder på baggrund af det foreliggende materiale, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at overførslen den 22. december 2014 vedrører salg af en privat personbil. Herved er henset til den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem overførslen og den registrerede fragåelsesdato for klagerens Porsche. Ligeledes er henset til den tætte tidsmæssige sammenhæng med overførslen den 17. december 2012, som SKAT ikke ses at have bestridt vedrører salget af klagerens Porsche.

Det er således ikke med rette, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 er blevet forhøjet med 170.000 kr. vedrørende overførslen den 22. december 2014.

Overførsel benævnt ”[virksomhed6]”

Klageren har den 3. september 2014 modtaget betaling af 40.000 kr. Overførslen er benævnt ”(...) [virksomhed6]”. [virksomhed6] A/S blev ifølge oplysninger i CVR en del af [virksomhed10] A/S ved fusion i 2011.

Af korrespondance mellem klageren og [virksomhed10] A/S fremgår, at klageren i forbindelse med skader på klagerens private ejendele modtog et forslag til erstatning på 40.000 kr. Forslaget blev fremsat til klageren den 25. august 2014.

Landsskatteretten finder på baggrund af det fremlagte materiale, at klageren har sandsynliggjort, at overførslen vedrører en forsikringsudbetaling. Herved er henset til den tidsmæssige sammenhæng fremsættelsen af forslaget til erstatning og udbetalingen. Ligeledes er henset til den beløbsmæssige sammenhæng mellem den modtagne udbetaling og det fremsatte forslag.

Landsskatteretten finder videre, at klageren har sandsynliggjort, at udbetalingen er sket som erstatning for beskadigede private ejendele.

Det er således ikke med rette, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 er blevet forhøjet med 40.000 kr. vedrørende overførslen den 3. september 2014.

Overførsler benævnt ”Overførsel”

Klageren har den 13. juni 2014 modtaget en overførsel af 15.000 kr. og har den 20. august 2014 modtaget en overførsel af 115.000 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at overførslerne vedrører salg af en bil, mrk. Mercedes-Benz AMG 300. Repræsentanten har til større herfor fremlagt udskrift af køretøjsoplysninger for en bil mrk. Mercedes-Benz AMG 300, stelnr. [...].

Af klagerens ægtefælles R75 fremgår, at klagerens ægtefælle fra den 22. oktober 2012 til den 12. juni 2014 var registreret som ejer af ovennævnte bil.

For overførslerne den 13. juni 2014 af 15.000 kr. og den 20. august 2014 af 115.000 kr. finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at klageren har sandsynliggjort, at overførslerne vedrører salget af ægtefællens Mercedes-Benz AMG 300. Herved er henset til den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem afståelsestidspunkt og overførsel, ligesom der er henset til det på retsmødet fremførte.

Det er således ikke med rette, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 er blevet forhøjet med 130.000 kr. svarende til overførslerne den 13. juni 2014 og den 20. august 2014.

Overførsler benævnt ”(...) MB GLK” og ”[virksomhed8] – [virksomhed8] (...)”

Klageren har den 17. marts 2015, 19. maj 2015 og 30. juni 2015 modtaget overførsler af henholdsvis 125.000 kr., 40.000 kr. og 25.000 kr. Overførslen den 17. marts 2015 er benævnt ”(...) MB GLK”. Overførslerne den 19. maj 2015 og 30. juni 2015 er benævnt ”[virksomhed8] – [virksomhed8] (...)”.

Klagerens repræsentant har oplyst, at overførslerne vedrører salg af biler. Klagerens repræsentant har til støtte herfor fremlagt slutsedler for byttesalg af biler mrk. VW Transporter og Mercedes-Benz GLK-320. Af slutsedlerne fremgår, at klageren ved de to bilhandler aftalte en nettobetaling til klageren på henholdsvis 65.000 kr. og 125.000 kr.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klageren har godtgjort, at overførslerne den 17. marts 2015, 18. maj 2015 og 30. juni 2015 vedrører salg af privatejede biler.

Det er således ikke med rette, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 er blevet forhøjet med 190.000 kr. vedrørende overførslerne den 17. marts 2015, 18. maj 2015 og 30. juni 2015.

Overførsler fra [virksomhed3] v/[person2] og [virksomhed5]

Klagerens repræsentant har oplyst at overførslerne fra [virksomhed3] v/[person2] og [virksomhed5] i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 vedrører tilbagebetaling af lån. Klagerens repræsentant har ved klagens indgivelse oplyst, at der ikke blev oprettet gældsbreve i forbindelse med pågældende låneaftaler.

Klagerens repræsentant har i bemærkningerne til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremlagt en meddelelse om tilbagebetaling fra [virksomhed5], og et gældsbrev underskrevet af [person2] og klagerens ægtefælle i 2011.

Landsskatteretten finder at klageren, efter de foreliggende omstændigheder, hvor der er modtaget et større antal overførsler af en ikke-ubetydelig beløbsstørrelse over en længere periode, må løfte bevisbyrden for at overførslerne vedrører skattefri eller allerede beskattede midler.

Landsskatteretten finder ikke, at de fremlagte lånedokumenter tilstrækkeligt underbygger eksistensen af gældsforhold mellem klageren og [virksomhed3] v/[person2].

Hvad angår betalingen fra [virksomhed3] v/[person2] er henset til, at det alene er klagerens ægtefælle, der fremgår som kreditor på det fremlagte gældsbrev. Yderligere er henset til, at det pågældende lån ifølge gældsbrevet forfaldt til betaling den 7. maj 2011, og at flere af overførslerne er posteret med teksten ”[virksomhed2]” i de foreliggende kontroloplysninger fra virksomheden.

Det er ikke ved pengestrømme eller tilsvarende objektivt konstaterbare momenter godtgjort, at klageren faktisk har overført lånebeløb til [virksomhed3] v/[person2] svarende til de fremlagte lånedokumenter.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at klageren har godtgjort at betalinger modtaget fra [virksomhed5] A/S vedrører tilbagebetaling af lån. Landsskatteretten har herved lagt vægt på det fremlagte materiale, samt klagerens forklaring på retsmødet.

Det er således med rette, at klagerens skattepligtige indkomst er forhøjet vedrørende overførsler fra [virksomhed3] v/[person2] på i alt 930.000 kr. for indkomståret 2013, 417.769 kr. for indkomståret 2014. og 174.500 kr. for indkomståret 2015.

Det er ikke med rette, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 er forhøjet med 200.000 kr. svarende til overførslen fra [virksomhed5] A/S af 15. juli 2014.

Øvrige overførsler

Vedrørende de resterende overførsler for indkomstårene 2014 og 2015 har klagerens repræsentant oplyst, at overførslerne den 21. maj 2014, 9. februar 2015, 18. maj 2015 og 24. juli 2015, af henholdsvis 2.531 kr., 2.250 kr., 18.000 kr. og 5.833 kr., vedrører salg af jern, en privatejet gravemaskine og øvrige private ejendele.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren alene ved det anførte har sandsynliggjort, at overførslerne den 21. maj 2014, 9. februar 2015, 18. maj 2015 og 24. juli 2015 vedrører skattefri eller allerede beskattede midler. Herved er lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt materiale, der kan underbygge klagerens forklaring.

Det er således med rette, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 er forhøjet svarende til ovennævnte overførsler af i alt 2.531,25 kr. for indkomståret 2014 og 26.083 kr. for indkomståret 2015.

Ligningsfrist

SKAT kan som udgangspunkt ikke varsle ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende bekendtgørelsen nr. 534 af 2. maj 2013), at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse af ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb. Den varslede ansættelse skal herefter være foretaget senest den 1. oktober i samme år, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Undtaget herfra er tilfælde hvor betingelserne for suspension af den almindelige genoptagelsesfrist er opfyldt, jf. § 3 i bekendtgørelse om forkortet ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Ud fra de foreliggende oplysninger om klagerens økonomiske forhold, var klageren i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 omfattet af bekendtgørelse om en kort ligningsfrist, § 1, stk. 1.

SKAT sendte varsel om ændring af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 den 6. september 2016, og ændrede klagerens skatteansættelse for de pågældende indkomstår ved afgørelse afsendt den 22. september 2016.

Klageren har over en årrække modtaget et stort antal overførsler af større pengebeløb, og har ikke kunnet godtgøre at disse overførsler har været klagerens skatteansættelse uvedkommende. Når klageren herved ikke med føje har kunnet antage, at overførslerne var hans skatteansættelse uvedkommende, og dette til trods har undladt at selvangive de pågældende indtægter, må undladelsen tilregnes klageren som groft uagtsom.

SKAT har således med rette kunnet foretage de påklagede ansættelsesændringer for indkomstårene 2013 og 2014 efter udløbet af den korte ligningsfrist.

Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013 stadfæstes.

Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 nedsættes med 540.000 kr.

Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 nedsættes med 190.000 kr.

Klageren godskrives yderligere A-skat med 7.645 kr. og yderligere AM-bidrag med 160 kr. for 2015.