|
|
Kendelse af 13-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2017
Klageren har anmodet SKAT om et bindende svar. Klageren har stillet følgende spørgsmål:
”
Spørgsmål 1
Kan SKAT bekræfte, at [person1] og [person2] alene skal beskattes af den skønnede markedsværdi af en gevinstmulighed på tidspunktet for indgåelse af deltageraftalerne, hvor [person1] og [person2] ifølge Skatteankestyrelsens kontorindstilling af 8. juni 2016 overdrog gevinstmuligheden til [person3].
Spørgsmål 2
Kan SKAT bekræfte, at den i spørgsmål 1 anførte gevinstmulighed udgør en fordring der skal kursfastsættes efter et skøn, og at dette skøn maksimalt kan udgøre kr. 100.000.”
SKAT har svaret ”NEJ” til spørgsmålene.
Landsskatteretten har undladt at tage stilling til spørgsmålene, idet klageren ikke er anset for skattepligtig af den omhandlede gevinst.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] A/S har produceret en række TV-programmer for [virksomhed2] ApS under formatet [...] (oversat til dansk [...]).
Programmet er en reality konkurrence, hvor deltagerne er 10 fraskilte/separerede par, som hver har ét eller flere fællesbørn. Deltagerne er udvalgt ved en casting.
I programmerne skal deltagerne gennemføre en række separate konkurrencer, og i slutningen af hvert program forlader ét par konkurrencen. Det sidste par, der står tilbage i konkurrencen, vinder en båndlagt pengepræmie på 1.000.000 kr. til deres fælles barn/børn.
Medio september 2014 blev klageren og hendes ekskæreste udvalgt som et af de 10 par, der skulle deltage i konkurrencen. Den 10. oktober 2014 var parret det sidste tilbageværende par, og de vandt dermed 1.000.000 kr. til deres fælles barn.
I forbindelse med deltagelsen har parret indgået en deltageraftale med [virksomhed1] A/S. Det fremgår af aftalen, at hvert par kæmper om en præmie på 1.000.000 kr. til deres fælles barn/børn. Parret er afskåret fra at råde over præmien, som tilfalder barnet direkte. Præmien skal båndlægges, således at forældrene ikke i henhold til deres myndighed som forældremyndighedsindehaver kan opnå nogen rådighed over præmien.
Den 19. januar 2015 modtog klageren et brev fra [virksomhed2], hvor der var anført, at vinderen ikke ville modtage nogen præmie. Vinderparrets barn/børn modtager 1.000.000 kr. på en båndlagt konto, hvor ingen anden end barnet vil få råderet over beløbet.
Parret blev oplyst, at de skulle henvende sig i en bank og anmode om at få oprettet en båndlagt konto til deres fællesbarn. Kontoen skal oprettes med nogle meget konkrete bindingsbetingelser vedrørende det indestående beløb.
Det er kun barnet eller SKAT – i det omfang der skal betales skat af beløbet – der kan få udbetalt penge fra kontoen. Bindingsbetingelserne fortæller præcist under hvilke betingelser, der kan frigives penge fra kontoen. Barnet kan ikke få udbetalt penge fra kontoen under andre omstændigheder end de udtrykkeligt nævnte i bindingsbetingelserne.
Bindingsbetingelserne er anført i brevet. Beløbet er bundet, indtil barnet bliver myndig.
Der fremgår bl.a. følgende af deltageraftalen mellem klageren og [virksomhed1] A/S:
”6.1 Præmien består af en båndlagt konto med i alt 1 million DKK, som tilfalder vindende deltagerpars fælles barn/børn. Modtageren af præmien er således udelukkende vinderdeltagerens og denne partners fælles barn/børn, som først kan råde over beløbet når de er myndige.
6.3. Udbetaling til den båndlagte konto vil ske senest 10 bankdage efter finaleprogrammet har været vist første gang på TV. Oprettelsen af kontoen er en forudsætning for udbetalingen.
6.4. Enhver modtaget præmiesum er skattepligtig for modtageren. Barnet/børnene beskattes af præmiesummen i det indkomstår barnet/børnene retserhverver præmien. Deltagerne beskattes ikke, og der skal ikke betales gaveafgift, se dog punkt 6.5.
6.5. Præmiemodellen er helt ny også i skattemæssig henseende. Derfor har SKAT ingen praksis, der dækker nøjagtig dette område. [virksomhed2] og [virksomhed1] må derfor tage et forbehold for, at der pga. det nære interessefællesskab mellem forældre/børn består en mindre risiko for, at deltageren trods ordlyden af punkt 6.4, af SKAT vil blive anset for skattepligtig af præmiesummen m.v., hvilket i givet fald vil være deltagerens eget ansvar.
7.1. Det er meget vigtigt, at deltagerne ikke ytrer sig til tredjemand om nogen form for indhold af produktion herunder om de opnåede resultater. En væsentlig del af hele formatet er overraskelsesmomentet.
7.2. Deltageren er ubegrænset i tid forpligtet til at hemmeligholde alle forhold vedrørende produktionen.
7.4 Hvis deltageren overtræder reglerne om fortrolighed og hemmeligholdelse ifalder deltageren en konventionalbod til [virksomhed1] og [virksomhed2] på kr. 100.000 for hver overtrædelse. [virksomhed1] og [virksomhed2] er derudover berettiget til erstatning for den økonomiske skade udover den betalte bod, som [virksomhed1] og [virksomhed2] måtte lide som følge af deltagerens brud på de nævnte bestemmelser.”
SKATs afgørelse
SKAT har afvist, at klageren alene skal beskattes af den skønnede markedsværdi af en gevinstmulighed på tidspunktet for indgåelse af deltageraftalerne.
SKAT har anført følgende:
”
...
Henvisning til lovregler
...
Det fremgår af § 4 litra f i lov nr. 149 af 10. april 1922 (statsskatteloven i det følgende forkortet SL), at gevinster ved spil skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
Henvisning til vejledninger
Det fremgår af afsnit C.A. 1.2.1. i Juridisk Vejledning 2016-2, at som udgangspunkt sker beskatningen på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode.
Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på f.eks. en betaling har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav.
Lønindtægt og anden A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af en indtjeningsperiode, skal med på indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted. Lønindkomst og anden indkomst fra et konkursbo beskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen sker.
...
SKATS afgørelse
Spørgsmål 1 og 2.
Det er SKATS afgørelse, at [person1] og [person2] erhverver ret til gevinsten, når de har vundet konkurrencen, altså når de er det sidste par, der står tilbage i konkurrencen. De aftaler, der er indgået med spiludbyder om, at præmien skal udbetales til [person3], og at der skal oprettes en båndlagt konto, der tilhører [person4], er ikke betingelser der bevirker, at der alene skal ske en beskatning af markedsværdien af gevinstmuligheden på det tidspunkt, hvor aftalen med spiludbyder indgås.
Der foreligger en deltageraftale der har et suspensivt indhold, der udskyder beskatningstidspunktet af den latente gevinst indtil den endelige vinder er fundet. Først på vindertidspunktet er der erhvervet endelig ret til gevinsten, og kursen er på dette tidspunkt 100, da der ikke er et grundlag for at fastsætte en anden kursværdi.
[person1] og [person2] skal beskattes af gevinsten på kr. 1.000.000 når konkurrencen er afsluttet og de står tilbage som vindere af konkurrencen.
SKAT svarer NEJ til spørgsmål 1 og 2.
[person1] og [person2] skal beskattes af gevinsten på kr. 1.000.000 når konkurrencen er afsluttet og de står tilbage som vindere af konkurrencen.
SKAT bemærker, at afsnit C.C. 2.5.3 i Den Juridiske Vejledning beskriver de generelle principper og retningslinjer, der gælder for selvstændige erhvervsdrivendes tidsmæssige placering af indtægter og udgifter i de forskellige indkomstår.
Dette gælder også for afsnit C.C. 2.5.3.2. Dette afsnit er efter SKATS opfattelse ikke relevant i denne sag.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at svarene i det bindende svar skal ændres til et ”ja”.
Repræsentanten har anført følgende:
”...
1 Faktum
1.1 Deltagelse i en TV-konkurrence:
[person1] og [person2] (herefter "[person1]" og "[person2]") deltog i TV-konkurrencen "[...]".
Produktionen er foretaget for [virksomhed3] ApS (der tidligere hed [virksomhed2] ApS), og programmerne er udsendt på [...] på [virksomhed3]. På selskabets hjemmeside kan ses uddrag af programmerne.
[...] er en såkaldt "reality konkurrence", hvor deltagerne er 10 fraskilte/separerede par, og hvert par har et fællesbarn. Deltagerne er udvalgt ved såkaldt casting.
I programmerne skal deltagerne gennemføre en række separate konkurrencer, og i slutningen af hvert program forlader et par hovedkonkurrencen. Det sidste tilbageværende par vinder konkurrencen. Barnet af det vindende par modtager herefter en båndlagt pengepræmie på 1 mio. kr.
Programkonceptet er udviklet i udlandet, og ikke specielt til brug for optagelserne i Danmark. Den overordnede ide med programmet er at få 10 "samspilsramte" forældrepar til at samarbejde for deres fælles barn. Det er således en bærende ide i selve programkonceptet, at præmien netop skal tilfalde barnet til det vindende forældrepar, og ikke forældrene. Ved at lade barnet vinde præmien, bliver forældrene endnu mere motiveret for at vinde konkurrencen, og på trods af forventelige indbyrdes "skærmydsler" mellem hvert forældrepar, bliver det vanskeligere for en forælder at undlade at samarbejde med den anden forælder, da dette vil gå ud over barnet.
TV programmerne blev optaget i perioden 13. september - 10. oktober 2014.
1.2 Den konkrete deltageraftale med [person1] og [person2]:
Medio september 2014 blev [person1] og [person2] udvalgt som et af de 10 forældrepar, der skulle deltage i programmet. I den anledning indgik de hver især en deltageraftale med [virksomhed1] A/S ...
Det fremgår blandt andet af pkt. 1.4 i deltageraftalen, at hvert forældrepar kæmper om en pengepræmie på 1 mio. kr. til forældreparrets respektive fællesbarn.
Endvidere er det entydigt angivet i afsnit 6 i deltageraftalen, at forældreparret er afskåret fra at råde over præmien, og at den tilfalder fællesbarnet direkte.
Forældreparrets accept af dette vilkår er således sket i deres egenskab af forældremyndighedsindehaver, og på vegne af deres fælles datter [person3]. I en vis forstand kan det siges, at aftalevilkåret om præmien er indgået af [person3] ved hendes to værger [person1] og [person2]. Dette er dog ikke afgørende.
Herudover er det beskrevet, at præmien skal båndlægges, således at forældreparret heller ikke i deres egenskab af forældremyndighedsindehaver kan opnå nogen rådighed over præmien.
Som nævnt er programvilkårene i overensstemmelse med det i udlandet udviklede koncept for programmet. Vilkåret om, at præmien tilfalder barnet direkte, beror altså ikke på nogen individuel aftale eller forhandling herom med [person1] og [person2] (eller med de øvrige deltagende forældrepar). Hvis et forældrepar ikke havde kunnet acceptere det anførte vilkår om præmien, ville det pågældende forældrepar være udelukket fra at deltage i programmet.
Et par ville i øvrigt også være udelukket, hvis de ikke havde et fællesbarn, da dette udgør et bærende element i programkonceptet.
...
Den 10. oktober 2014 var [person1] og [person2] det sidste tilbageværende forældrepar i programmet, og de vandt dermed konkurrencen og de nævnte 1 mio. kr. til deres fælles datter [person3].
2 Skatteretlige overvejelser
2.1 [person1] og [person2] er ikke skattepligtig af præmien:
[person1] og [person2] skal ikke beskattes af præmien på de nævnte 1 mio. kr., da forældrene ikke har erhvervet ret til præmien, og aldrig kunne erhverve ret til præmien.
Der foreligger intet afkald på præmien efter en retserhvervelse, idet [person1] og [person2] ikke retserhvervede præmien og efter en retserhvervelse overgav præmien til [person3].
Der foreligger heller ikke noget afkald på præmien før en retserhvervelse, idet [person1] og [person2] aldrig ville kunne komme til at retserhverve præmien.
Der foreligger således ikke et dispositivt afkald på præmien (før retserhvelsen), idet forældrene ikke vælger at disponere over præmien ved på vegne af datteren at acceptere producentens vilkår om, at en eventuel præmie tilfalder [person3] direkte. Hvis forældrene ikke ville acceptere dette producentvilkår, ville præmien ikke tilfalde forældrene, men [person1] og [person2] ville så være blevet udelukket fra at deltage i reality-programmet.
Et skattepligtigt dispositivt afkald forudsætter, at afkaldsgiver i mangel af afkaldet ville retserhverve indkomsten. Denne grundbetingelse er ikke til stede i denne sag, og derfor har [person1] og [person2] ikke givet et skattepligtigt dispositivt afkald på nogen indtægt.
Det anførte er i overensstemmelse med SKATs bemærkninger i Den juridiske vejledning, pkt. C.A.1.2.1. Vi påberåber os Den juridiske vejledning.
Der skal således ikke ske en beskatning af [person1] og [person2]. I stedet er det [person3], der skal indkomstbeskattes af de nævnte 1. mio. kr.
...
2.5 Skatteretlige bemærkninger til SKATs supplerende bindende svar:
De følgende bemærkninger udgør et subsidiært argument om en lavere værdiansættelse,
og dermed beskatning af [person1] og [person2]...
Helt overordnet mener vi ikke, at [person1] og [person2] har retserhvervet en præmie, og [person1] og [person2] har aldrig kunnet retserhverve en præmie.
Derfor er der intet grundlag for at beskatte [person1] og [person2] af præmien, heller ikke ved forældrenes underskrivelse af deltageraftalerne.
Det er i stedet [person3], der er skattepligtig af præmien. Hun har hele tiden været skattepligtig af præmien, hvis den blev vundet.
Der er ingen holdepunkter for at lægge til grund, at [person1] og [person2] retserhverver præmien, og først herefter videregiver den til [person3]. Dette kan man kun nå frem til, hvis deltageraftalen i sin helhed anses for en skattemæssig nullitet. SKAT har ikke anført nogen argumentation for, at deltageraftalen skulle være en skattemæssig nullitet, og at der skulle være grundlag for at gennemføre en beskatning i strid med faktum.
Tværtimod har SKAT i sit første bindende svar ... anført, at der forelå et dispositivt afkald. Dette indebærer, at [person1] og [person2] giver afkald på præmien før en retserhvervelse heraf.
Hvis Skatteankestyrelsen tilsvarende lægger dette til grund, må der nødvendigvis ske et afkald allerede ved underskrivelsen af deltageraftalerne.
På dette tidspunkt er markedsværdien af at overtage en potentiel gevinst - en eventualfordring/en lodseddel- langt fra kurs 100. Når 10 deltagere kæmper om en gevinst på 1 mio. kr., er værdien af eventualfordringen maksimalt 100.000 kr., og i praksis noget mindre. Vi skønner, at i den teoretiske mulighed, hvor [person1] og [person2] til en uafhængig tredjemand kunne sælge deres ret til at deltage i konkurrencen om præmien, ville de maksimalt kunne få 50.000 kr. for eventualfordringen på præmien.
Ovennævnte fører til, at [person1] og [person2] derfor kun skal beskattes af hver 25.000 kr., og ikke hver 500.000 kr. Tilsvarende skal [person3] beskattes af 950.000 kr. Anskaffelsessummen på de 50.000 kr. for eventualfordringen er en skattefri gave til [person3].”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten har i konsekvens af afgørelse af d.d., hvor klageren ikke er anset for skattepligtig af gevinsten, undladt at tage stilling til de stillede spørgsmål.