Kendelse af 07-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 09-06-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har i de omhandlede indkomstår været registreret som indehaver af virksomheden [virksomhed2] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret med branchekoden 692000 Bogføring og revision: skatterådgivning. Klageren har i alle tre indkomstår selvangivet et overskud af virksomhed, ligesom han er blevet beskattet af modtaget efterlønsydelse og folkepension.

I forbindelse med en efterforskningssag foretaget af [Politiet], fik SKAT den 29. april 2016 og 13. juli 2016 oplysninger om, at klageren, i indkomstårene 2009 – 2011, havde modtaget bonusser fra [virksomhed1].

Bonusserne blev udbetalt i forbindelse med klagerens indgåede aftaler med [virksomhed1].

Af tilbud om skattekode 7 opsparing fremgik blandt andet:

”Bonus fra [virksomhed3], 7,50 %

Bonus fra [virksomhed1], 5 %

[virksomhed1] modtager bonus fra [virksomhed3] jf. den mellem parterne indgåede aftale.

[virksomhed1] anviser bonus til kunden. Bonus garanteres 12 måneder frem.

Bonus er skattefri og indsættes på den af kunden ønskede konto sidste bankdag hver måned.”

Der forelå en afgørelse fra Landsskatteretten af 16. februar 2010, offentliggjort i SKM2010.416, hvoraf fremgik, at en ”rabat”, modtaget fra [virksomhed1] i forbindelse med tegning af en kapitalforsikring, var skattepligtig for modtageren.

SKATs forslag var dateret den 8. september 2016. Årsopgørelserne for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 blev efterfølgende dannet online den 18. oktober 2016 med udskriftsdato den 8. november 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2009 – 2011 med modtaget bonus fra [virksomhed1].

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Dine skatteopgørelser genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 punkt 5 samt § 27 stk. 2.

Vedrørende ekstraordinære ansættelser gælder, jf. skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, en regel om, at disse skal være varslet senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om forholdet, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister.

SKAT blev underrettet fra [Politiet] henholdsvis den 29. april 2016 og den 13. juli 2016, hvorfor kundskabstidspunktet regnes fra disse datoer.

I forbindelse med en efterforskningssag foretaget af [Politiet], har vi den 29. april 2016 og 13. juli 2016 fået oplysninger om, at du har modtaget bonusser fra [virksomhed1] i ovennævnte indkomstår. Bonusserne er udbetalt i forbindelse med dine indgåede aftaler med [virksomhed1].

Den udbetalte bonus er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 stk. og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 1

Der henvises i øvrigt til et bindende svar fra skatterådet SKM2009.406.SR, påklaget til Landsskatteretten SKM2010.416.LSR, som omhandler denne sag. Kopi vedlagt

Vedrørende forældelse af skatteansættelserne henvises til ovennævnte begrundelse om hvornår SKAT bliver bekendt med de udbetalte bonusser.

SKAT har udarbejdet forslaget efter de oplysninger, som vi har modtaget fra [Politiet].”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af modtaget bonus fra [virksomhed1].

Til støtte herfor har klageren anført:

”Som jeg tidligere har meddelt [person2] SKAT i [by1] skal jeg oplyse, at jeg ikke er enig i de nye skatteopgørelser, som jeg har modtaget fra SKAT.

Jeg har fået oplyst, at de bonusbeløb jeg har modtaget, er skattefrie og har derfor ikke selvangivet beløbene.

Jeg har aldrig modtaget en opgørelse over de udbetalte beløb, der blev udbetalt som led i tegningen af forsikring i [virksomhed3].

Jeg har ikke haft kendskab til hverken bindende svar fra Skatterådet eller kendelse fra Landsskatteretten, hvilke jeg først bliver gjort opmærksom på i brevet fra SKAT i [by1].

Jeg forstår ikke på hvilket grundlag, der kan ske ekstraordinær genoptagelse af mine skatteansættelser, da jeg ikke kan se, hvordan jeg kunne have handlet anderledes.

Jeg forventer sagen afsluttet uden økonomiske konsekvenser for mig.

Hvis sagen skal behandles af en anden klageinstans, ønsker jeg det bliver Landsskatteretten.

Sammen med dette brev sender jeg kopi af afgørelsen fra SKAT i [by1] samt kopi af det brev, som jeg tidligere har sendt til SKAT.

Jeg kan samtidig oplyse, at jeg via [virksomhed4], [adresse1], [by2] har sendt kopi af denne klage til [virksomhed3]s juridiske afdeling, med anmodning om at de som klageansvarlige begrunder klagen nærmere overfor SKAT.”

Klageren har den 14. marts 2018 oplyst, at hans virksomhed beskæftigede sig med bogføring og anden økonomisk rådgivning. Han har ikke været beskæftiget indenfor skatterådgivning. Han oplyste endvidere, at han i forbindelse med aftalens indgåelse havde undersøgt, at skattekode 7 betød, at den udbetalte bonus var skattefri.

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Det følger af skattekontrollovens § 1, at den skattepligtige har pligt til, at selvangive sine indtægter.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Klageren har i indkomstårene modtaget indkomst i form af bonusudbetaling fra [virksomhed1]. Bonus er blevet udbetalt som led i tegning af forsikringer hos [virksomhed3]. Det lægges til grund, at den pågældende bonus udbetales som følge af en aftale mellem klageren og [virksomhed1] og at [virksomhed3] ikke er en del af aftalen.

Den udbetalte bonus anses at være skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, ligesom der henvises til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2010.416, hvoraf fremgår, at omtalte bonus er skattepligtig for modtageren.

Formelt

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Den ordinære frist for genoptagelse er udløbet for alle 3 indkomstår.

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at, uanset fristerne i lovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres på initiativ af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder. Der vil efter omstændighederne også være grundlag for at anvende bestemmelsen, hvor en skattepligtig oplyser ikke at kende reglerne eller anser reglerne for at være særligt komplicerede.

Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 stk.1 nr. 5, er ikke betinget af at der gøres strafansvar gældende eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf.

Det følger af skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig i Danmark, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og sin ejerbolig. Endvidere følger af skattekontrollovens § 16, at den skattepligtige, hvis ansættelsen er for lav, skal underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse.

Klageren har for alle tre indkomstår ikke selvangivet den modtagne bonusudbetaling fra [virksomhed1].

Klageren har fremsat indsigelser om, at SKAT ikke har kunnet foretage ekstraordinær genoptagelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2009 – 2011, idet klageren ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, idet han i forbindelse med indgåelse af aftalen, af [virksomhed1], blev gjort opmærksom på, at bonusudbetaling var skattefri.

Det lægges til grund, at klageren har modtaget en bonusudbetaling fra [virksomhed1], uden at klageren har selvangivet indkomsten, idet klageren ved indgåelse af aftalen, har fået oplysning om, at bonusudbetalingen var skattefri.

To retsmedlemmer finder, at henset til, at klageren har egen virksomhed indenfor regnskab og skatterådgivning, burde klageren have været vidende om, at de udbetalte bonusbeløb var skattepligtige, uanset at klageren har fået rådgivning om, at den udbetalte bonus var skattefri. Ukendskab til reglerne medfører ikke, at klageren alene kan anses at have handlet simpelt uagtsomt jf. SKM2001.575.LSR.

Da klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt, anses det med rette, at SKAT har genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. At [virksomhed1] ikke har informeret klageren om, at der foreligger en afgørelse fra Landsskatteretten i SKM2010.416, kan ikke føre til et andet resultat.

Et retsmedlem finder, at det er utvivlsomt, at klageren fra pensionsmægleren udtrykkeligt har fået oplyst, at de udbetalte beløb er skattefrie og at klageren har lagt til grund, at der er tale om en forsikring uden fradragsret, som ved udbetaling er skattefri. Retsmedlemmet finder ikke, at der i en situation som den foreliggende påhviler klageren en særlig undersøgelsespligt, heller ikke selvom klageren har drevet virksomhed med bogføringsassistance og skatterådgivning. Retsmedlemmet finder derfor, at SKATs forhøjelse skal nedsættes til 0 kr.

Retten træffer afgørelse efter stemmeflertallet. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.