Kendelse af 13-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 30-06-2018

Indkomståret 2012

SKAT har anset klageren for at være forpligtet til at betale ejendomsværdiskat af ejendommen [adresse1], [by1], i perioden fra den 15. maj til den 4. december 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren og dennes ægtefælle erhvervede ejendommen [adresse1], [by1], den 15. maj 2012. Ægtefællerne ejer ejendommen i lige sameje.

Formålet med erhvervelsen var at istandsætte ejendommen og herefter udleje ejendommen erhvervsmæssigt. Efter erhvervelsen igangsatte klageren en renovering af ejendommen. Det er indsendt dokumentation for bl.a. leje af stillads, udgifter til nyt tag, køkkenlåger og vaskemaskine. Efter endt renovering af ejendommen flyttede klagerens datter den 4. december 2012 ind i ejendommen som lejer.

Den 28. april 2016 rettede klagerens repræsentant henvendelse til SKAT med henblik på genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 vedrørende resultat af klagerens virksomhed med udlejning af ejendommen til datteren samt tilmelding til virksomhedsordningen.

SKAT genoptog herefter indkomståret 2012, og SKAT traf den 12. september 2016 afgørelse om underskud af virksomhed/udlejningsejendom, hvor SKAT i beregningen af virksomhedsresultatet indregnede en forpligtelse til at betale ejendomsværdiskat af [adresse1] i perioden 15. maj 2012 til 4. december 2012. Ejendomsværdiskattespecifikationen fremgik af klagerens årsopgørelse nr. 2 for 2012.

Ejendomsværdiskatten var oprindeligt i klagerens årsopgørelse nr. 1 specificeret som følger:

Ejendomsnr. [...]. [adresse1] ([by1])

10 promille af 750.000

7.500,00

Ejet 15/5 - 31/12 = 225 dage. Nedslag, ikke ejet i 135 dage (7.500 x 135 dage: 360)

-2.812,50

4.687,50

Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 4.687,50

2. 343, 75

Efter SKATs afgørelse var ejendomsværdiskatten specificeret som følger:

Årsopgørelse nr. 2:

Ejendomsnr. [...]. [adresse1] ([by1])

10 promille af 750.000

7.500,00

Ejet 15/5 - 31/12 = 225 dage. Nedslag, ikke ejet i 135 dage (7.500 x 135 dage: 360)

-2.812,50

Flerårig udlejning i 30 dage (7.500 x 30 dage: 360)

-625, 00

4.062,50

Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 4.062,50

2. 031, 25

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at være forpligtet til at betale ejendomsværdiskat for ejendommen [adresse1], [by1], i perioden fra den 15. maj til den 4. december 2012.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”Ved udleje af ejendom til familie skal såvel den modtagne, som den ikke modtagne husleje beskat- tes. Din datter og barnebarn er tilmeldt på din adresse fra 21. april 2012 til den 4. december 2012. Da din datter tilmelder sig på adressen [adresse2] den 4. december 2012, anses hun som væren- de flyttet ind i ejendommen den 4. december 2012. Der skal derfor medtages én måneds husleje.

Huslejen udgør if. din revisor 7.500 kr. pr. måned. Se også den juridiske vejledning C.H.3.2.2.2.1.

Renteudgifter er overført fra din ægtefælle med 8.860 kr. Rentefradraget i virksomhedsindkomsten bliver herefter 17.720 kr.

Da ejendommen er udlejet fra den 4. december 2012, skal du ikke betale ejendomsværdiskat for december måned 2012. Da du ikke har indsendt dokumentation for at ejendommen er ubeboelig fra den 15. maj til den 4. december, anses ejendommen som have værende stået til rådighed for dig og din ægtefælle, og der skal betales ejendomsværdiskat for denne periode. Der skal betales ejendoms- værdiskat anset om ejeren udnytter sin rådighed eller ej, se den juridiske vejledning afsnit

C.H.3.5.4. ”

SKAT har i høringssvar af 20. januar 2017 fremsat følgende supplerende udtalelse:

”Det er rådigheden man beskattes af efter ejendomsværdiskatteloven. Kun hvis ejendommen er udlejet eller er ubeboelig, skal der ikke betales ejendomsværdiskat. Ejendommen er købt i maj måned og udlejes pr. 4. december 2012 til datteren. I denne sag er der indsendt dokumentation for leje af stillads, udgifter til nyt tag, nye køkkenlåger og en ny vaskemaskine. Ingen af disse renoveringsarbejder betyder, at ejendommen anses som værende ubeboelig.

Se den juridiske vejledning afsnit C.H.3.5.4 - hvis en ejer har flere ejendomme, skal ejeren betale ejendomsværdiskat af alle ejendommene, hvor boligdelen står til rådighed. Dette uanset om ejendommen er købt med udlejning for øje. Se afgørelserne SKM 2012.525. LSR- renovering der ikke ikke var udbedring af indtruffen skade, ejendommen var dermed ikke ubeboelig. Og SKM 2004.303.ØLR hvor ejendommen var angrebet af skimmelsvamp, og derfor erklæret ubeboelig, eller LSRM 1981.20. LSR- hvor ejendommen blev erklæret ubeboelig pga. hærværk, da samtlige installationer og ruder var ødelagt.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal betale ejendomsværdiskat af [adresse1], [by1], idet ejendommen siden erhvervelsen har været anvendt erhvervsmæssigt.

Repræsentanten har anført følgende begrundelse:

”SKAT anser alene udlejningsejendommen beliggende [adresse1] for værende erhvervsmæssigt anvendt fra og med den 4. december 2012, og har derfor beskattes med ejendomsværdiskat fra anskaffelsen den 15. maj 2012.

Ejendommen er anskaffet med henblik på erhvervsmæssig udlejning, og har undergået en større renovering. Denne renovering er foretaget fra anskaffelsestidspunkt i 2012 og frem til tidspunktet for datterens indflytning. Udgift udgør i alt DKK 159.673. SKAT anser ejendommen for værende til privat rådighed i perioden frem til udlejningstidspunktet på trods af, at ejendommen er anskaffet med henblik på erhvervsmæssig udlejning, og den har været under renovering.

Ifølge Ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2 skal der ikke betales ejendomsværdiskat af en ejendom, når ejendommen har været anvendt erhvervsmæssigt. Det er derfor vores vurdering, at der ikke er grundlag for opkrævning af ejendomsværdiskat på ejendommen beliggende [adresse1], da denne har en erhvervsmæssig anvendelse. ”

Landsskatterettens afgørelse

Af ejendomsværdiskattelovens § 1 fremgår, at ejeren af ejendomme som nævnt i § 4, skal betale ejendomsværdiskat til staten efter denne lov i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.

Ejendomsværdiskat påhviler efter ejendomsværdiskattelovens § 2, 1. pkt., personer som ejer fast ejendom som nævnt i lovens § 4, beliggende i Danmark, og som har rådighed over ejendommen til beboelse. Dette gælder uanset om ejeren reelt udnytter sin rådighed til beboelse.

Af ejendomsværdisskattelovens § 11, stk. 1, 1.-2. pkt., fremgår, at ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt.

Af ejendomsværdisskattelovens § 11, stk. 2, 2.-3. pkt., fremgår, at ved hel eller delvis udleje af boligen i tilfælde, hvor ejeren vælger at anvende ligningslovens § 15 O, stk. 1, § 15 P, stk. 1, 3.-5. pkt., eller § 15 P, stk. 2, 3.-5. pkt., ved sin indkomstopgørelse, medfører udleje ikke, at ejendomsværdiskatten nedsættes. I andre tilfælde af udleje af boligen nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den udlejede del svarende andel af ejendomsværdiskatten.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren erhvervede ejendommen den 5. maj 2012 og at ejendommen var udlejet fra den 4. december 2012. Landsskatteretten finder ikke at klagerens rådighed over [adresse1] i denne periode har været afskåret. Der er henset til at udlejningen først blev påbegyndt den 4. december 2012, samt til at de igangsatte renoveringer ikke kan anses for at medføre, at ejendommen i perioden var ubeboelig. Der henvises til SKM2012.525.LSR. Klageren har derfor været forpligtet til at betale ejendomsværdiskat af sin ejerandel af ejendommen i denne periode. Det forhold, at klagerens formål med erhvervelsen af ejendommen har været anvendelse af ejendommen til erhvervsmæssig udlejning ændrer ikke herpå.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.