Kendelse af 19-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-01-2018

Faktiske oplysninger

SKAT har den 12. maj 2016 anmodet selskabet om at sende oplysninger om dets samhandel med [person1] for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2015.

Kopi af fakturaer fra [person1] og afregningsbilag udfærdiget af selskabet til [person1] blev modtaget den 31. maj 2016.

Ved gennemgang af fakturaer og afregningsbilag er det konstateret, at [person1] har solgt skrot og maskiner til selskabet samt udført arbejde på timebasis for selskabet. Afregning for leverancerne er sket via konto og kontant uden moms.

Selskabet har på afregningsbilag til [person1] angivet sælgers cvr-nr. med ”0”.

[person1] har på fakturaer angivet firmanavn [virksomhed1], CPR-nr. [...], [adresse1], [by1].

Der er i perioden 1. januar 2015 - 31. december 2015 betalt 285.540 kr. fra selskabet til [person1] for udført arbejde. I perioden 8. august 2014 til 31. december 2014 er der betalt 147.290 kr. fra selskabet til [person1] for udført arbejde.

På fakturaer/afregningsbilag er det udførte arbejde ofte faktureret pr. time + medbragt værktøj. Fra maj måned 2015 sker afregning i forbindelse med fræsning af fuger dog pr. kvm + medbragt værktøj. Prisen pr. kvm fuge er ofte lig med den anvendte timepris. Fakturering for medbragt værktøj sker typisk med 500 kr. pr. uge.

Der er herudover også sket fakturering på akkord eller aftalt pris.

Der fremgår ikke materialer i forbindelse med fakturering for udført arbejde.

De enkelte fakturaer/afregningsbilag er specificeret nærmere i et regneark.

Selskabet er den 2. juni 2016 anmodet om at redegøre nærmere for, hvorledes samarbejdet er foregået.

Der er den 27. juni 2016 modtaget en e-mail fra selskabet med følgende oplysninger:

"Oplysninger til jeres spørgsmål:

Der foreligger ingen kontrakter mellem os og [person1].

Priser på hans arbejde bliver aftalt ved besigtigelsen af opgaven.

Aftaler bliver indgået af [person2].

Betaling for værktøj beregnes på baggrund af, hvad han medbringer til opgaven.

Om han medbringer andre til det opgaver vi giver ham, ved vi ikke.

Der var ikke udstillet nogen bod til ham på det udførte arbejde.

Ved fejl eller mangler gøre han det forbedringer der er nødvendig på sin egen regning.

Refundering af diesel sker kun hvis vi køber den fra ham til vores maskiner.

Mad bliver betalt hvis vi har aftalt at lægge udfor det på specifik opgave.

Det sker dog sjældne og vi holder os fra at betale andre udgifter.

Arbejdstider afhænder af den virksomhed opgaven udføres på, ikke vores.

Materialer betaler han selv for. Vi antage at det er en del af den aftale pris for hele opgave."

I forbindelse med at selskabet den 11. februar 2015 har indberettet kontanthandler på bl.a. [person1], har SKAT den 13. februar 2015 gjort selskabet opmærksom på, at [person1] ikke er registreret med et cvr-nr., der er aktivt for moms.

SKATs afgørelse

SKAT har anset selskabets samhandel med [person1] for et lønmodtagerforhold omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1. Vurderingen er baseret på følgende forhold:

- der er ikke faktureret for materialer

- [person1]s udgifter til varetagelse af arbejdet er ikke forskellig fra, hvad en lønmodtager normalt ville have af udgifter

- [person1] er ikke momsregistreret og anvender sit personnummer på udstedte fakturaer

- Selskabet er den 13. februar 2015 blevet oplyst om, at [person1] ikke er momsregistreret.

SKAT anser det i øvrigt for uvæsentlig, at der er faktureret for medbragt værktøj, idet der ud fra faktureringen må anses for at være tale om et fast tillæg, uanset typen af arbejde der er udført, og det må derfor anses for værende en del af aflønningen og ikke for betaling for værktøj.

Selskabets rådgiver har i den forbindelse bemærket, at der ikke er tale om et refusionsbeløb, som er fast afsat til hver enkelt opgave men et beløb fastsat under hensyntagen til det pågældende forbrug af værktøj. Der henvises i den forbindelse desuden til TfS 1998, 70 HD, hvor en skatteyder kunne anses for selvstændig, selv om denne fik refunderet visse udgifter.

SKAT skal i denne forbindelse bemærke, at Højesteret i TfS 1998, 70 HD lægger afgørende vægt på, at den erhvervsdrivende drev plejehjem fra egne lokaler med inventar og driftsmidler, selv ansatte og afskedigede personale, ikke stod i et ansættelsesforhold til kommunen og kun kunne opsige aftalen med kommunen med 3 års varsel.

Det er korrekt, at Højesteret i dommen mente, at det ikke i sig selv kunne tillægges væsentlig betydning, at den samlede betaling til skatteyderen fra kommunen var specificeret som refusion af udgifterne vedrørende fast ejendom, inventar, lønninger m.v. Denne opdeling var i overensstemmelse med de dagældende regler for statslig refusion af kommunale udgifter til drift af plejehjem.

Det er SKATs opfattelse, at TfS 1998, 70 HD på denne baggrund ikke er direkte er sammenlignelig med denne konkrete sag, idet der er andre væsentlige forhold i højesteretssagen, som taler for selvstændig erhvervsvirksomhed, og at refusionens opdeling mere er bestemt af kommunale retningslinjer end samhandelsforholdene.

SKAT mener derfor, at det er uvæsentligt, at der er faktureret for medbragt værktøj.

I indsigelsen fra selskabets rådgiver oplyses, at der ikke betales for eller refunderes udgifter i for­ bindelse med det materialeforbrug, som [person1] har i forbindelse med udførelse af hans arbejdsopgaver. Hertil skal bemærkes, at der ved gennemgang af fakturaer og afregningsbilag for udført arbejde ikke er konstateret fakturering af materialer, hvilket netop indikerer, at der er tale om et lønmodtagerforhold. Den fakturerede timeløn på 140 kr. efterlader i den forbindelse i øvrigt ikke plads til, at der kan være indeholdt materialeforbrug eller være plads til at ansætte personale.

Selskabets rådgiver anfører desuden, at selskabet ikke har påtaget sig noget kontraktuelt ansvar i forhold til det arbejde, som [person1] udfører, og mener derfor, at [person1] bærer den økonomiske risiko ved arbejdet.

Netop det faktum at der mellem selskabet og [person1] ikke er indgået nogen aftale eller kontrakt, som beskriver fordeling af ansvar og risiko, indebærer i sig selv, at risikoen ligger ved sel­ skabet. Det er selskabet, som står som ansvarlig i forhold til den endelige kunde, og da der kontraktuelt ikke er pålagt [person1] noget ansvar ved det udførte arbejde, må der samtidig antages at være ganske begrænset mulighed for at få eventuelle udbedringsomkostninger m.v. fra kunder refunderet ved [person1].

Den økonomiske risiko og ansvaret for det udførte arbejde ligger på denne baggrund ved selskabet og ikke [person1].

Det skal i den forbindelse ydermere bemærkes, at der ikke foreligger nærmere aftaler eller til­ strækkelig konkret specifikation i fakturaerne om, hvilket konkret udspecificeret arbejde der er udført. Da der ikke er tale om et på forhånd afgrænset stykke arbejde, vil eventuel risiko og ansvar ikke kunne placeres ved [person1]. Der må således antages at være begrænset mulighed for at drage [person1] til ansvar for eventuelle mangler i forhold til den endelige kunde.

Rådgiver oplyser ydermere, at selskabet ikke har begrænset [person1]s muligheder for at påtage sig opgaver fra andre kunder. Det skal hertil bemærkes, at det er uvæsentligt, at [person1] ikke er begrænset i at tage andre kunder, da det er samhandelsbetingelserne mellem selskabet og [person1], som er afgørende for den skatteretlige sondring mellem selvstændig og lønmodtager. Der er således intet til hinder for, at en person samtidig kan være selvstændig og lønmodtager i forhold til forskellige hvervgivere. Det skal ydermere bemærkes, at det efter SKATs opfattelse for branchen ikke er kutyme, at man ansættelsesretsligt pålægger timelønnede restriktioner i forhold til muligheden for at have flere arbejdsgivere. Samhandelsformen anses derfor ikke for at være unormal for en timelønnet lønmodtager.

Det oplyses endvidere, at vederlaget først afregnes, når opgaven er udført. Det er i forhold til de modtagne fakturaer og afregningsbilag ikke muligt at vurdere, hvorvidt der afregnes for hvert enkelt projekt. Fakturaerne beskriver som udgangspunkt kun hvilken uge eller dage, der er udført arbejde, antallet af timer og timeløn. Det er som udgangspunkt derfor ikke specificeret, hvilke projekter arbejdet vedrører. Afregning sker dog løbende og som oftest pr. uge. Det virker i den forbindelse mærkværdigt, at hvert projekt netop skulle have en arbejdsperiode på en uge, og at det skulle være projekternes færdiggørelse, som er afgørende for afregning af vederlag, og ikke ønsket om en løbende afregning af det udførte timearbejde. Håndværkere er i øvrigt normalt aflønnet pr. 14. dag i forhold til leverede antal timer, hvilket skønnes direkte sammenligneligt med selskabets og [person1]s afregningsmønster.

I indsigelsen nævnes også, at det i forhold til en skatteretlig vurdering af selvstændig kontra lønmodtager ikke kan tillægges afgørende betydning, hvorvidt [person1] har været momsregistreret, men at det blot skal tælle som et moment i vurderingen. SKAT er ikke uenig i denne antagelse i forhold til den generelle skatteretlige vurdering af selvstændighed og lønmodtagerbegreberne. I forhold til denne konkrete sag er det dog SKATs opfattelse af ganske væsentlig betydning, at [person1] ikke er momsregistreret, idet selskabet har været vidende om det, og endda af SKAT er blevet oplyst om den manglende momsregistrering.

Selskabet har således været vidende om, at det udførte arbejde ikke er leveret af en momsregistreret virksomhed men derimod af en privat person. Selskabet har i forhold til modtagne fakturaer og udstedte afregningsbilag samtidig været vidende om, at der er udført arbejde og solgt maskiner til selskabet for beløb, som væsentligt overstiger registreringsgrænsen for moms på 50.000 kr.

Det er derfor også SKATs opfattelse, at selskabet vidste eller burde vide, at betalingerne for udført arbejde skulle være A-indkomst for [person1], da selskabet ellers ville have medvirket til momsunddragelse. Sagt med andre ord, betalinger fra selskabet til [person1] har af selskabet ikke kunne foretages uden, at det ville være betalinger til en lønmodtager. Ellers har selskabet bevidst medvirket til momsunddragelse.

Selskabets rådgiver oplyser slutteligt, at [person1] den 7. april 2015 har stiftet selskabet [virksomhed1], cvr-nr. [...1], og at det er selskabets opfattelse, at arbejdet er faktureret igennem dette selskab, hvilket også fremgår af fakturaerne som er påført [virksomhed1].

Det skal hertil bemærkes, at [person1]s fakturaer før og efter den 7. april 2015 er ens i deres udformning, og at der både før og efter datoen skrives [virksomhed1] på fakturaerne. Der skrives desuden ikke [virksomhed1], som man burde forvente, hvis det var selskabet, der havde udstedt fakturaerne. Ydermere påføres efter den 7. april 2015 fortsat [person1]s cpr-nr. og ikke selskabets cvr-nr. Betaling foregår fortsat til samme bankkonto, og fakturarækkefølgen er fortsat den samme før og efter den 7. april 2015. SKAT kan på denne baggrund ikke se, at det på nogen måde skulle kunne opfattes som om, at arbejdet efter den 7. april 2015 skulle være udført af [virksomhed1] og ikke at [person1] personligt.

Det skal slutteligt bemærkes, at der er afregnet med 140 kr. i timen for udført arbejde. Timelønnen, som ca. svarer til en mindsteløn + feriepenge m.v., levner i sig selv ikke plads til, at erhvervsmæssige udgifter kan indeholdes i lønnen og vurderes ikke at ligge på niveau med, hvad en selvstændig normalt ville fakturere.

Selskabet har således efter kildeskattelovens §46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, § 2 og § 7 været pligtigt til at indeholde A-skat og AM-bidrag i betalinger for udført arbejde til [person1].

SKAT pålægger på denne baggrund selskabet at indberette løn på 285.540 kr. betalt til [person1] i perioden 1. januar - 31. december 2015, jf. skattekontrollovens § 7, stk. 1, og indkomstregisterlovens § 2 og § 3, stk. 1 (indberetning foretages af SKAT). Beløbet er specificeret i et regneark.

Samtidig gøres der hæftelse gældende for manglende indeholdt A-skat på 88.394 kr. og AM-bidrag på 19.709 kr., jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og § 7 i arbejdsmarkedsbidragsloven for udbetalinger foretaget efter 13. februar 2015. Selskabet er på denne dato underrettet om [person1]s manglende momsregistrering og kan derfor ikke antages at have været uvidende om, at betalinger­ ne var eller burde være A-indkomst. Det er SKATs opfattelse, at selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at have indeholdt A-skat og AM-bidrag ved udbetalingerne til [person1], idet der klart er tale om A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43 og derfor er omfattet af indeholdelses- og indberetningspligt.

Der er udbetalt 246.360 kr. i perioden 23. februar - 31. december 2015.

Beregning af A-skat og AM-bidrag er foretaget i forhold til [person1]s skattekort gældende for perioden 23. februar - 31. december 2015.

SKAT pålægger samtidig selskabet at indeholde A-skat og AM-bidrag ved fremtidige udbetalinger til [person1] for udført arbejde, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, §2 og §7, stk. 1, samt at foretage indberetning af løn og indeholdte skatter efter skattekontrollovens § 7, stk. 1 og 2, og indkomstregisterlovens § 2 og § 3, stk. 1, for udbetalinger foretaget efter 1. januar 2016.

Øvrige punkter

Da selskabet har udbetalt hele lønnen til [person1], vil der i forbindelse med, at SKAT gør hæftelse gældende mod selskabet opstå et regreskrav mod [person1] svarende til den opkrævede A-skat og AM-bidrag. Såfremt selskabet eftergiver [person1] dette beløb, vil der skulle ske indberetning af beløbet som løn til [person1]. Selskabet hæfter samtidig for A­skat og AM-bidrag af det eftergivne beløb.

Manglende lønindberetning vedrørende betalinger foretaget til [person1] i 2014 er ikke medtaget i denne sag, hvorfor selskabet ikke skal foretage sig noget i den forbindelse.

Såfremt selskabet har andre personer under lignende vilkår i virksomheden, bør det i den forbindelse overvejes, i forhold til hver enkelt person, om samarbejdet under ovenstående kriterier kan betegnes som selvstændig virksomhed eller lønmodtagerforhold. Hvis det efterfølgende vurderes, at selskabet vidste eller burde vide, at dets samhandel med en underleverandør var at anse for et ansættelsesforhold, vil der kunne gøres hæftelse gældende for A-skat og AM-bidrag af det betalte vederlag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at selskabet ikke skal pålægges at trække A-skat og AM-bidrag for arbejde udført af ultimativ ejer i [virksomhed1], cvr-nr. [...1], [person1].

Sagen drejer sig om, hvorvidt [person1] skattemæssigt skal betragtes som selvstændig virkende tredjemand, eller hvorvidt han er at anse for lønmodtager hos selskabet.

SKAT har pålagt selskabet at indberette løn på [person1] for perioden 1. januar - 31. december 2015 på i alt 285.540 kr. Derudover er selskabet pålagt at hæfte for A-skat og AM-bidrag for i alt 108.103 kr. for perioden 23. februar - 31. december 2015.

Det kan indledningsvist nævnes, at [person1] i perioden 1. januar - 7. april 2015 arbejdede som selvstændigt virkende tredjemand. Efter den 7. april 2015 fik [person1] stiftet kapitalselskabet [virksomhed1], cvr-nr. [...1].

Det bestrides som udokumenteret, at ansvaret for [person1]s ([virksomhed1]) arbejde påhviler selskabet.

Såfremt selskabets kunde måtte reklamere over arbejde, som er udført af [person1] eller hans selskab, eller for det tilfælde at [person1] måtte påføre en erstatningspligtig skade på en tredjemand, vil selskabet alt andet lige have et økonomisk krav mod [person1] eller hans selskab. Selskabet vil med andre ord have et regreskrav mod [person1] eller hans selskab. Dermed påhviler den endelige økonomiske risiko og ansvar [person1] eller hans selskab for det udførte arbejde, og således ikke selskabet som anført af SKAT.

At det ikke er specificeret, hvilket arbejde der konkret er udført på afregningsbilaget kan ikke i sig selv føre til, at selskabet måtte være afskåret fra at gøre et regreskrav gældende. Af denne årsag er det ikke korrekt, når SKAT anfører, at den økonomiske risiko for det udførte arbejde påhviler selskabet.

For så vidt angår [person1]s manglende momsregistrering kan det oplyses, at selskabet først blev opmærksom herpå ved SKATs henvendelse den 13. februar 2015. [person1] oplyste over for selskabet, at han for god ordens skyld ville stifte et kapitalselskab for at undgå eventuelle tvister, hvilket først skete den 7. april 2015. Det beroede imidlertid på en fejl, at [virksomhed1] ikke blev stiftet før, hvilket efter det oplyste kan tilregnes forhold hos revisoren, som er [virksomhed2], [adresse2], 1, [by2].

Det har påhvilet [person1] at forestå momsregistreringen og således ikke selskabet som antydet af SKAT.

Det fastholdes, at selskabet var af den opfattelse, at [person1] fakturerede gennem sin virksomhed ([virksomhed1]) eller selskabet [virksomhed1], hvilket også var påført fakturaerne. Selskabet har ikke haft anledning til at mistænke, at [person1]s fakturering måtte være fejlagtig, endsige mangelfuld, ligesom selskabet stedse har været af den opfattelse, at størstedelen af fakturaerne vedrørte [virksomhed1]. Selskabet fik endda tilsendt stiftelsesdokumentet med tilhørende vedtægter for [virksomhed1] den 7. april 2015, og selskabet har ikke haft grund til at tro, at fakturaerne ikke - i hvert fald efter denne dato - var udstedt gennem [virksomhed1].

SKAT har endeligt lagt til grund, at der er faktureret med 140 kr. pr. time for udført arbejde. SKAT har anført, at det svarer nogenlunde til en mindsteløn. Det skal hertil bemærkes, at der ikke er mindsteløn i Danmark, medmindre selskabet er omfattet af en overenskomst. Dette er ikke tilfældet – og i bekræftende fald er en selvstændig virkende tredjemand under alle omstændigheder ikke omfattet af en sådan.

SKAT har desuden anført, at timeprisen ikke i sig selv levner plads til, at erhvervsmæssige udgifter kan indeholdes i lønnen, ligesom SKAT ikke vurderer, at lønnen ligger på niveau med, hvad en selvstændig normalt ville fakturere. SKAT har ikke nærmere begrundet, hvad markedsprisen for tilsvarende arbejde faktureres til, ligesom SKAT ikke har redegjort nærmere for, hvilke erhvervsmæssige udgifter [virksomhed1] har.

SKATs synspunkter om ovenstående synes meget ubegrundet og udokumenteret. Uanset timelønnen må denne bero på en civilretlig aftale mellem parterne, og parterne har inter partes aftalt 140 kr. i timen. Denne timepris kan ikke isoleret set bevirke, at [virksomhed1] eller den ultimative ejer heri ikke skal anses for selvstændig erhvervsdrivende.

Det gøres gældende, at [person1] var selvstændigt virkende tredjemand indtil stiftelsesdatoen for [virksomhed1].

Det gøres gældende, at afregningen fra stiftelsesdatoen er sket gennem [virksomhed1], og at selskabet ikke med føje har haft grund til at tro andet.

SKATs udtalelse

Selskabet oplyser, at man er af den opfattelse, at fakturering efter den 7. april 2015, hvor selskabet [virksomhed1] blev stiftet, var sket fra dette selskab. SKAT skal i den forbindelse bemærke, at der efter stiftelsen af selskabet ikke er sket ændringer i udformning af fakturaer fra [person1] [...]. Der er påført samme navn, intet cvr-nr. men derimod [person1]s cpr-nr., fakturaer er fortsat i samme fortløbende nummerering og betaling er sket til samme bankkonto. Der er således intet i fakturering fra [person1], som indikerer, at selskabet skulle have overtaget leverancerne.

Hertil skal yderligere bemærkes, at selskabet efter den 7. april 2015 er fortsat med at udstede afregningsbilag til [person1] personligt. Afregningsbilagene er udstedt til [person1] og ikke [virksomhed1]. Der er desuden ikke angivet cvr-nr. på sælger på afregningsbilagene. Selskabet har således heller ikke efter den 7. april 2015 foretaget ændringer i deres samhandelsmønster med [person1]. Når man ser på dokumenterne i selskabets bogholderi, er der således intet, der indikerer, at selskabet har ageret som om man efter 7. april 2015 handlede med [virksomhed1] og ikke [person1] personligt.

Det følger af momsbekendtgørelsens § 68, stk. 3, af udstedere af et afregningsbilag skal sikre sig, at sælgeren er en registreret virksomhed. Selskabet har i perioden 30. april - 27. juli 2015 udstedt

afregningsbilag vedrørende momspligtig levering af maskiner og udført arbejde for i alt 77.040 kr.

Ifølge opgørelse sendt med afgørelse af 15. september 2015 er der desuden faktureret og afregnet udført arbejde for i alt 203.500 kr. i perioden 17. april - 31. december 2015.

Det må således være ubestridt, at selskabet har været vidende om, at [person1] burde have været momsregistreret, og selskabet har derfor i forbindelse med udstedelse af afregningsbilag været forpligtet til at undersøge, at man handlede med en registreret virksomhed.

På afregningsbilag nr. 6414 af 16. juli 2015 er leverandør noteret som [virksomhed3] v/[person1] [...], cvr-nr. [...2]. Der har sidst været en aktiv registrering på cvr-nr. [...2] den 31. december 2001.

[virksomhed1] er registreret for selskabsskat under cvr-nr. [...1]. Selskabet har og er ikke registreret for moms.

Havde selskabet overholdt sine forpligtelser i forhold til momsbekendtgørelsens § 68, stk. 3, ville man ved opslag på de modtagne cvr-nr. kunne konstatere, at hverken [person1] eller [virksomhed1] var registreret for moms.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet i vid udstrækning anvender afregningsbilag i sin virksomhed. Selskabets forpligtelser i forhold til undersøgelse af leverandørers registreringsforhold ved anvendelse af afregningsbilag bør derfor være en indarbejdet rutine i selskabets administration.

Selskabet har således været vidende om, at det udførte arbejde ikke er leveret af en momsregistreret virksomhed men derimod af en privat person. Selskabet har i forhold til modtagne fakturaer og udstedte afregningsbilag samtidig været vidende om, at der er udført arbejde og solgt maskiner til selskabet for beløb som væsentligt overstiger registreringsgrænsen for moms på 50.000 kr.

Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet vidste eller burde vide, at betalingerne for udført arbejde skulle være A-indkomst for [person1], da selskabet ellers ville have medvirket til momsunddragelse. Sagt med andre ord, betalinger fra selskabet til [person1] har af selskabet ikke kunne foretages uden, at det ville være betalinger til en lønmodtager, eller at selskabet bevidst har medvirket til momsunddragelse.

s afgørelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010).

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Af samme lovs § 46, stk. 1, fremgår det, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes foreløbig skat af det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

[virksomhed4] ApS må anses for arbejdsgiver for [person1]. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at der ikke er fremlagt kontrakter eller lignende, der tyder på, at der er indgået en entrepriseaftale mellem selskabet og [person1]. Der er tillige lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer og afregningsbilag tyder på lønmodtagerforhold, idet der ifølge disse bilag er udført arbejde på timebasis, ligesom der i visse tilfælde er angivet at være tale om akkordarbejde. Endvidere har [person1] ikke været momsregistreret, hvilket tillige tyder på, at han ikke har været selvstændig erhvervsdrivende.

Landsskatteretten er herefter enig med SKAT i, at selskabet skal indberette løn for [person1] for perioden 1. januar – 31. december 2015, idet bemærkes, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse over lønudbetalingerne på i alt 285.540 kr.

Landsskatteretten er endvidere enig med SKAT i, at selskabet hæfter for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 23. februar – 31. december 2015, dvs. fra det tidspunkt, hvor selskabet vidste, at [person1] ikke var momsregistreret.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelses­ pligt, at det kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.