Kendelse af 18-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 02-05-2020

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. juli 2000 og blev i perioden frem til den 31. december 2015 drevet under branchekoden VVS- og blikkenslagerforretninger. Klageren er Gas- og Vand- og Sanitetsmester.

Klagerens tidligere repræsentant har beskrevet [virksomhed1] som en professionel autoriseret Gas-, Vand- og Sanitetsmester virksomhed, der udførte autorisationskrævende VVS-opgaver i københavnsområdet.

Klageren har oplyst, at virksomheden i perioden 2005-2009 kørte godt, havde flere faste kunder og at der var masser af arbejde. Virksomheden annoncerede både i lokalbogen og på internettet, samt havde en stor firmavarebil med navn og logo på. Virksomheden havde ingen ansatte.

Klageren havde løbende problemer med ryggen, og i 2009 fik han også problemer med knæet, der var til gene for arbejdet. Klageren har oplyst, at han derfor i slutningen af 2009 og starten af 2010 tog en pause fra arbejdet i virksomheden, for at få undersøgt knæet og genoptrænet ryggen. Klageren har oplyst, at han i januar 2010 blev informeret om, at der var gode muligheder for, at han kunne træne sig ud rygsymptomerne.

I februar 2010 blev klageren opereret i knæet, hvilket medførte 6 uger på krykker og en genoptræningsplan på 26-52 uger.

Klageren har beskrevet, at han i marts 2010 besluttede at fortsætte virksomheden, da ryg- og knæproblemerne kunne klares med genoptræning og han efter planen kunne være 100 % klar til at komme tilbage til virksomheden i sommeren 2011. Klageren sørgede for at vedligeholde sin autorisation, kvalitetssikring og holde sig opdateret med branchen, samt holde kontakt til faste kunder.

Af lægejournal fra 28. april 2010 vedr. knæproblemer fremgår, at klageren var presset i forhold til sit arbejde, og med god grund var bekymret for fremtiden i forhold til sit arbejde som selvstændig VVS-mand.

Det fremgår af lægejournal fra 26. maj 2010, at der ikke var tvivl om, at klagerens rygsymptomer ville være afhængig af graden af belastning af ryggen på hans arbejde. Det blev anbefalet, at klageren overvejede at skifte til et arbejde uden rygbelastning.

I oktober 2011 blev klageren opereret i knæet igen og startede på en fornyet genoptræningsplan. Klageren har beskrevet, at han på dette tidspunkt valgte at fortsætte virksomheden, fordi knæ- og rygproblemer kunne klares med genoptræning. Efter den nye plan skulle klageren være klar til at komme 100 % tilbage til virksomheden sidst i 2012, og der blev udarbejdet budgetter for 2013-2015 for at vurdere muligheden for drive virksomheden rentabelt.

Hverken genoptræningen af ryggen eller knæet gik helt efter planen i 2012 ifølge klageren. Klageren måtte derfor ændre på planen for at komme tilbage til virksomheden, hvilket nu først var realistisk sidst i 2013. Klageren har beskrevet, at han fortsatte med de tidligere udarbejdede budgetter, da grundlaget ikke havde ændret sig, men at de blev forskudt til nu at dække 2014-2016.

I juli 2012 måtte klageren endnu engang ændre planen, og forventede nu først at være 100 % klar til at komme tilbage til virksomheden i slutningen af 2014. Budgetterne blev forskudt med endnu et år til at dække 2015-2017, da klageren ikke mente grundlaget herfor havde ændret sig.

Det fremgår af lægejournal fra 26. juli 2013, at man rent træningsmæssigt ikke tror, man kan gøre yderligere for klageren. Af lægejournal fra 9. april 2014 fremgår, at klageren fortsat måtte betragtes som rygpatient i forhold til udfordringer på arbejdsmarkedet.

Klageren har oplyst, at træningsforløbet i foråret og sommeren 2014 viste positiv fremgang, og at chancerne for at komme igennem rygproblemerne aldrig havde været større.

Klageren har oplyst, at han i juli 2014 besluttede at fortsætte med virksomheden, da han kun oplevede positiv fremgang med ryggen. Der blev lagt en toårig genoptræningsplan, således at klageren kunne komme tilbage til virksomheden i slutningen af 2016. Klageren fortsatte med de tidligere udarbejdede budgetter, der blev forskudt yderligere to år, så de dækkede 2017-2019.

Til SKAT har klageren i 2016 oplyst, at planen var at virksomheden skulle fortsætte som den altid havde været, men at der i en periode udelukkende skulle skabes omsætning på salg og rådgivning. Tidligere havde salg og rådgivning været sekundært i forhold til installationsarbejdet, der var fysisk hårdt arbejde, men skabte omsætningen. Efterfølgende, når ressourcerne var til det, skulle der ansættes nye medarbejdere, som skulle varetage de arbejdsopgaver klageren ikke selv kunne klare.

Klageren har oplyst, at han sidst i 2015 begyndte at føle sig presset mentalt og tvivle på virksomhedens fremtid, selvom genoptræningen gik fremad. I starten af 2016 fandt klageren ikke længere overskud til at være selvstændig, og valgte at lukke virksomheden for at få en pause fra det pres og ansvar, der fulgte med.

I januar 2013 startede klageren op på uddannelsen til Energiteknolog. Klageren har til SKAT oplyst, at der er tale om en videreuddannelse inden for VVS-faget, så klageren kunne fortsætte virksomheden uden det fysisk hårde arbejde og øge sine kompetencer indenfor salg og rådgivning. Klageren har oplyst, at han fik problemer med at følge studiet pga. rygsymptomerne og måtte stoppe, men startede igen op på Energiteknologuddannelsen i august 2013. Det fremgår af brev fra [...] i januar 2014, at klagerens uddannelse blev forlænget, idet klageren pga. sygdom og genoptræning ikke kunne gennemføre 2. semester og derfor skulle starte forfra på 1. semester i august 2014. Klageren har til SKAT oplyst, at han bestod sidste eksamen i juni 2016.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater af virksomheden:

SKAT har oplyst, at klageren siden 2010 har modtaget pension ved siden af sin virksomhed. Klageren har til SKAT oplyst, at pensionen kun blev givet midlertidig, da det blev vurderet at chancerne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet indenfor overskuelig tid var realistiske.

Resultater m.v.

På baggrund af de fremsendte balancer kan virksomhedens resultatopgørelse opstilles således:

Budgetter

Klageren har udarbejdet og fremsendt budgetter for 2013-2015, der kan opstilles således:

Klageren har oplyst, at budgetterne er udarbejdet sidst i 2011, for at vurdere mulighederne for at vende underskud til overskud i virksomheden. På dette tidspunkt var det planen, at klageren skulle vende tilbage til virksomheden sidst i 2012.

Omsætningen for 2013 er baseret på en gennemsnitlig arbejdstid på 1,4 timer pr. arbejdsdag med en faktureret timepris på 775 kr.

Omsætningen for 2014 er baseret på en gennemsnitlig arbejdstid på 1,7 timer pr. arbejdsdag med en faktureret timepris på 775 kr.

Omsætningen for 2015 er baseret på en gennemsnitlig arbejdstid på 2,2 timer pr. arbejdsdag med en faktureret timepris på 775 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 179.307 kr. for indkomståret 2013, for 59.216 kr. for indkomståret 2014 og for 37.436 kr. for indkomståret 2015 idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

På grundlag af de fremsendte regnskaber og selvangivne underskud, har vi vurderet din virksomhed.

Ved vurdering af en virksomhed om den er erhvervsmæssigt drevet eller ej, tages der udgangspunkt i ovenstående problemstillinger.

Ingen af kriterierne er i sig selv afgørende for vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ej. Men praksis viser, at der lægges megen vægt på rentabilitet og intensitet. Se ovenstående den juridiske vejledning C.C.1.3.

I henhold til Statsskattelovens § 6 a er der kun fradrag for underskud såfremt, virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Hvis ikke erhvervsmæssig virksomhed giver indtægter (overskud), beskattes en eventuel nettoindkomst efter Statsskattelovens § 4.

Nettoindkomsten er personlig indkomst (ligesom ved selvstændig erhvervsvirksomhed).

Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af indtægt ved ikke-erhvervsmæssigvirksomhed (hobbyvirksomhed), idet indkomsten hverken er omfattet af AMBL § 2 eller af §§ 4 og 5.

Det særlige for ikke-erhvervsmæssigvirksomhed (hobbyvirksomhed) er, at det kun er de omkostninger, der er forbundet med indkomsterhvervelsen, som kan trækkes fra. Det vil sige, at fradragsretten er gjort kildeartsbegrænset.

Underskud fra hobbyvirksomhed kan ikke trækkes fra i årets anden indkomst eller fremføres til modregning i efterfølgende års indkomst, jf. den juridiske vejledning afsnit C.C.1.1.2.

Vi har vurderet din virksomhed således:

En erhvervsmæssig virksomhed er en virksomhed, der er tilrettelagt på en måde, så dens formål er at skabe indtægter. Hvis virksomheden fortsætter på trods af underskud anses der at være andre formål end rentabel drift. Vi anser således ikke din virksomhed for erhvervsmæssigt drevet rent skattemæssigt. Det fremgår af afgørelse SKM2007.107.HR og SKM2013.40.BR, at sygdom ikke kan føre til et andet resultat.

Det er fortsat SKAT´s opfattelse, at din virksomhed ikke har været igangværende efter 2012, idet der ikke har været nogen omsætning. Der er også gået rigtig mange år med underskud, inden du har taget konsekvensen og lukket din virksomhed ved udgangen af 2015. Vi fastholder således, at du ikke har været berettiget til at fratrække underskud i årene 2013 – 2015.

Du kan derfor ikke fratrække underskud jf. statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a. Indkomsten forhøjes med:

2013: 179.307 kr.

2014: 59.216 kr.

2015: 37.436 kr.

[...]”

SKAT er i udtalelse til klagen fremkommet med følgende bemærkninger:

”[...]

I klagen side 3 er anført "SKAT har ved sin afgørelse af 6. januar 2016 ... " Der er tale om afgørelse af 13. september 2016.

Afgørelsen indstilles fastholdt.

Virksomheden er afmeldt 31.12.2015. Der henvises til afsnit 1.4. i afgørelsen.

Det er vores opfattelse, at det lange sygdomsforløb ikke kan ændre på, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår endvidere, at [person1] ikke på grund af sygdom har kunnet gennemføre uddannelsen til energiteknolog. (videreuddannelse).

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 179.307 kr. for indkomståret 2013, 59.216 kr. for indkomståret 2014 og 37.436 kr. for indkomståret 2015.

Klagerens tidligere repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”[...]

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der foreligger en erhvervsmæssig virksomhed ud fra en helhedsvurdering begrundet med,

at [virksomhed1] i skatteretlig henseende udgør en erhvervsmæssig virksomhed,

at [person1] drev [virksomhed1] for egen regning og risiko,

at [virksomhed1] blev drevet erhvervsmæssigt,

at [virksomhed1] blev drevet professionelt, idet de fornødne faglige forudsætninger ses at være til stede,

at [virksomhed1] havde den fornødne intensitet og seriøsitet,

at [person1]s formål med [virksomhed1] var at generere overskud,

at [virksomhed1] gav overskud indtil [person1] fik helbredsmæssige problemer,

at lægerne vurderede det realistisk, at [person1] kunne vende tilbage til sit arbejde,

at [virksomhed1] størrelse, beskaffenhed og beliggenhed medfører en sædvanlig og veletableret driftsform inden for pågældende branche,

at [virksomhed1] lever op til den erhvervsmæssige standard, der gør sig gældende inden for sin branche,

at [virksomhed1]’ negative driftsresultat som følge heraf er fradragsberettiget i [person1]s personlige indkomst,

at der skal tages hensyn til de særlig forhold, som gør sig gældende, idet de vil påvirke enhver erhvervsmæssig virksomhed, der er personafhængig,

På baggrunden heraf mener vi ikke, at der er grundlag for at forhøje [person1]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013-2015, idet vor klient har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Som følge heraf er han derfor berettiget til fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårerne 2013-2015.

—o0o—

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den af [person1]s drevne virksomhed blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, hvorfor vores klient er berettiget til at fratrække de realiserede underskud i virksomheden i indkomstårerne 2013-2015, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da virksomheden blev drevet for egen regning og risiko og med det klare formål at opnå et overskud.

Der er således ikke grundlag for at forhøje [person1]s skattepligtige indkomst.

Det er udenfor enhver tvivl, at der i det pågældende tilfælde ikke er tale om hobbyvirksomhed, idet driften af virksomheden, hverken kan ses at dække [person1]s private- eller fritidsinteresser.

Afgørende er derfor sondringen mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår af SKATs egen juridiske vejledning, at der lægges stor vægt på, hvad indehaveren vil med virksomheden og særligt om hovedformålet er at tjene penge – altså opnå økonomisk vinding. Derudover skal virksomheden være rentabel, så den inden for en overskuelig årrække giver overskud, hvorfor der lægges vægt på, om det er muligt, at der kan tjenes penge gennem den pågældende virksomhed. Endvidere lægges der vægt på, om virksomheden gribes professionelt an og lever op til den standard, der er normal inden for den pågældende branche.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages dog ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold skal inddrages.

I forlængelse heraf vil der i det følgende blive redegjort for, hvorfor [virksomhed1] skal anses for værende en erhvervsmæssig virksomhed. Det vil blive foretaget ud fra en konkret helhedsvurdering af relevante forhold.

—o0o—

Rentabilitetskriteriet indebærer, at der stilles et krav om overskud på den primære drift, et krav om en rimelig forretning af den investerede egenkapital og om arbejdsindsats. Kravet om en rimelig forretning af den investerede egenkapital indebærer, at der også sker en forretning af en eventuelt fremmedkapital.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, at rentabilitetskriteriet ikke udelukker, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode.

En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i opstartsfasen eller i en forbigående periode er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

Skatteankestyrelsen skal særligt bemærke, at [virksomhed1] var overskudsgivende i årene 2005-2009. Virksomhedens resultat var mere eller mindre stigende hvert eneste indkomstår.

Vedrørende de efterfølgende indkomstår skal Skatteankestyrelsen bemærke, at virksomhedens resultat var særdeles påvirket af, at [person1]s i indkomståret 2008/2009 fik alvorlige problemer med såvel ryggen som med sit venstre knæ. Som dokumentation herfor henvises til vedlagte bilagsmateriale, herunder lægejournaler, jf. bilag 3-9. For fyldestgørende forståelse af lægejournalerne henvises til [person1]s beskrivelse heraf, jf. bilag 10.

Som følge heraf har han måtte holde pauser fra sin virksomhed. Dette således han bl.a. kunne anvende tiden på genoptræning.

Disse omstændigheder har været forbundet med betydelige omkostninger, hvilket naturligvis har påvirket virksomhedens resultat i en negativ retning.

Afgørende er at [person1] i hele denne periode fik oplyst af lægerne, at han havde udsigt til at vende tilbage til sit arbejde. Planerne herfor blev løbende revideret. Betydningen heraf er, at perioden fra indkomståret 2010 til indkomståret 2015 rent skatteretlig kan karakteriseres og sidestilles som en forbigående periode.

Det fremgår endvidere af Skatteretten 1 af Jan Pedersen m.fl., side 260 f., at:

”Virksomheder der drives inden for sædvanlige brancher og på forsvarlig og professionelt grundlag, må anerkendes som selvstændig erhvervsvirksomhed, også selvom virksomheden i adskillige år har været underskudsgivende.” (vores understregning)

Da arbejdet som selvstændig Gas-, Vand- og Sanitetsmester er et fysisk hårdt erhverv besluttede [person1] i 2013 at starte på energiteknolog uddannelsen. Dette således han kunne styrke sine kompetencer inden for salg og rådgivning i relation til sin virksomhed. Formålet med dette var, at han kunne fortsætte driften af sin virksomhed samtidig med, dels at han opnåede fornyede og forbedrede kompetencer, dels fordi han i denne periode kunne ”pleje” sin krop.

Virksomhedens budgetter vedlægges som sagens bilag 11.

Hertil bemærkes, at [person1] i samtlige år betalte for sin autorisation som Gas-, Vand- og Sanitetsmester virksomhed. Følgende udgifter er lovpligtig for at kunne bevare sin autorisation:

I denne forbindelse henvises til vedlagte bilag 12.

At [person1] i hele sit sygdomsforløb har investeret og løbende betalt de lovpligtige udgifter for at kunne bibeholde sin autorisation bestyrker, at [person1] netop drev virksomheden med det hovedformål at tjene penge.

Såfremt dette ikke var tilfældet, havde [person1] alt andet lige ikke investeret yderligere

penge i virksomheden med den risiko, at virksomhedens indtjening for de kommende år ikke vil kunne dække de afholdte udgifter.

En autoriseret Gas-, Vand- og Sanitetsmester virksomhed er uden tvivl at betegne som en virksomhed, der drives inden for en sædvanlig branche, ligesom [virksomhed1] i det pågældende tilfælde både ses at være drevet på et forsvarligt og professionelt grundlag.

Derudover skal Skatteankenævnet tillige lægge vægt på, at driften af [virksomhed1]ikke opfylder hverken private eller personlige ikke-økonomiske interesser.

I relation til at skaffe kunder bemærkes, at [virksomhed1] annoncerede i lokalbogen, samt på internettet. Virksomheden havde tilknyttet adskillige faste kunder.

Som tidligere beskrevet var det lægernes vurdering, at [person1] inden for en kortere tidshorisont ville vende tilbage til sit arbejde. Der blev også udarbejdet fyldestgørende budgetter, hvilket tillige løbende blev tilrettet i forhold til de planer som lægerne lavede for [person1].

Budgetterne, der er særdeles realistiske, udviser positive resultater, hvorfor disse skal lægges til grund i vurderingen af nærværende sag.

At der skal lægges vægt på virksomhedens etablering bekræftes i UfR 1998.412 H hvor det påpeges, at der ved projektets begyndelse var realistiske muligheder for, at der kunne opnås indtægter, som stod i rimeligt forhold til den investerede kapital. I forbindelse med vurderingen af, om en virksomhed er rentabel eller ej, og dermed kan anses for erhvervsmæssig, skal der således lægges vægt på, hvilke realistiske fremtidsudsigter virksomheden havde ved opstart af den pågældende virksomhed. Som tilfældet var i UfR 1998.412 H, er virksomhedens indtjening blevet påvirket af svigtende efterspørgsel blandt danskerne. Det forbigående fald i virksomhedens indtjening kan således ikke medføre, at den pågældende virksomhed ikke skal anses for erhvervsmæssig.

Det følger endvidere af principperne i UfR 1978.614 H, at selvom det viser sig, at rentabiliteten efter iværksættelse af investeringer viser sig utilfredsstillende, afskæres man ikke fra, at kunne fradrage virksomhedens underskud.

I nærværende sag må det endvidere påpeges, at virksomheden ikke omgående blev opgivet, ligesom lægerne løbende vurderede at [person1] ville vende tilbage til sit arbejde, hvorfor det i omhandlende indkomstår måtte være overvejende sandsynligt, at omsætningen ville være som budgetteret når [person1] returnerede for fuld styrke. Skattemyndigheden kan således ikke nægte fradrag for underskud under henvisning til, at virksomhedens rentabilitet ikke har vist sig at være tilfredsstillende.

På baggrund af ovenstående er der således ingen tvivl om, at vor klient drev sin virksomhed med den fornødne intensitet og seriøsitet, hvorfor [virksomhed1] skal anerkendes som værende erhvervsmæssig virksomhed.

Der er i nærværende sag tale om en virksomhed, som i meget høj grad adskiller sig fra virksomheder, der karakteriseres som hobbyvirksomheder eller ikke-erhvervsmæssigt drevne virksomheder. Idet vor klients virksomhed opfylder de ovenstående kriterier, der bevirker, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, er vor klient virksomhed at anse for erhvervsmæssigt drevet.

Der kan således ikke herske nogen tvivl om, at [person1]s virksomhed er drevet erhvervsmæssigt således:

at [person1] skal have godkendt fradrag for underskud af virksomhed for indkomståret 2013,

at [person1] skal have godkendt fradrag for underskud af virksomhed for indkomståret 2014,

at [person1] skal have godkendt fradrag for underskud af virksomhed for indkomståret 2015.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Der lægges vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR og til Østre Landsrets dom af 28. februar 2019, som er offentliggjort i SKM2019.186 ØLR.

I indkomstårene 2013-2015 udgjorde virksomhedens omsætning 0 kr. og der var ingen aktiviteter i virksomheden med henblik på at skaffe omsætning. Med henvisning hertil må klagerens virksomhed i de påklagede indkomstår siges at have haft så underordnet et omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet. Allerede derfor kan virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet.

Virksomheden havde i 2013-2015 driftsmæssige underskud på henholdsvis 179.397 kr., 60.233 kr. og 42.238 kr. før afskrivninger, forrentning og driftsherreløn. Derudover har der været selvangivet underskud tre år tidligere.

Selvom underskuddet i 2014 og 2015 er faldet væsentligt i forhold til de tidligere år, skyldes det alene færre investeringer i virksomheden og nedskæring af omkostninger. Der er ikke gjort tiltag for at øge omsætningen eller tilpasse virksomhedens drift.

Den omstændighed at klageren i perioden 2010-2016 var uarbejdsdygtig pga. ryg- og knæproblemer, og at det må lægges til grund, at dette har været en medvirkende årsag til, at virksomheden ikke havde det forventede omfang og de forventede forudsætninger, kan ikke føre til en anden vurdering. Der henvises til Retten i [by1] dom af 17. juli 2017, offentliggjort i SKM2017.463.BR, hvor sygdom ikke kunne ændre rettens vurdering af, at skatteyderens virksomhed ikke var drevet erhvervsmæssigt.

At klageren i hele perioden 2010-2015 havde en forventning om at kunne træne sig ud af sine ryg- og knæproblemer og vende tilbage til virksomheden, samt at der i slutningen af 2011 blev lagt en plan og et realistisk budget for tilbagevenden i 2013-2015, ændrer ikke på at virksomheden ikke løbende blev tilpasset de ændrede forudsætninger og at budgettet ikke er opdateret med realistiske prisreguleringer efter fremskydninger på 4 år.

Der lægges vægt på, at klageren allerede i maj 2010 blev anbefalet at overveje at skifte til et arbejde uden rygbelastning, men at der ikke er vist tegn på ændring eller tilpasning af virksomheden til disse nye forudsætninger. Selvom klageren har oplyst, at det var planen, at der skulle ansættes medarbejdere til de mere fysisk krævende arbejdsopgaver i virksomheden, fremgår der ikke personaleomkostninger af budgetterne.

Retten finder, at klageren tidligere burde havde indset og indrettet sig på, at virksomheden ikke kunne føres videre med samme driftsform som tidligere, henset til at denne var baseret bl.a. på klagerens fysik. I de påklagede indkomstår var virksomheden på 4., 5. og 6. år uden drift og på baggrund af oplysningerne fra lægejournalerne, var der på dette tidspunkt ingen udsigt til, at virksomheden kunne komme i drift på samme vis som tidligere.

At klageren i løbet af sin sygdomsperiode har videreuddannet sig til Energiteknolog, kan ikke føre til et andet resultat, idet opstart af arbejde indenfor dette område efter 6 år uden drift i virksomheden, ville anses som værende en ny driftsform eller en omlægning, der således ikke kunne medtages i vurderingen af de påklagede indkomstår.

Retten bemærker, at der ikke kan lægges vægt på de af den tidligere repræsentant anførte afgørelser UfR1998.412H og UfR1978.614H, idet der i denne sag hverken er tale om et virksomhedsprojekt af særlig karakter, om manglende omsætning pga. ugunstige konjunkturer eller om utilfredsstillende rentabilitet efter en større investering.

På det foreliggende grundlag finder retten således ikke, at virksomheden i de påklagede indkomstår har haft en tilstrækkelig høj intensitet eller har været drevet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse eller med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

Virksomheden har således ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 179.307 kr. i indkomståret 2013, på 59.216 kr. i indkomståret 2014 og på 37.436 kr. i indkomståret 2015.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.