Kendelse af 21-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

Faktiske oplysninger

SKAT ændrede i afgørelse af 1. september 2016 klagerens skat for indkomstårene 2012 og 2013. Varsel om ændring af skatteansættelserne for 2012 og 2013 blev sendt i brev af 27. juli 2016.

Af SKATs afgørelse for klageren fremgår, at man den 8. februar 2016 traf afgørelse vedrørende [virksomhed1] ApS omkring fiktivt indberettet eIndkomst. Forslag til ændring af skatten for [virksomhed1] ApS blev sendt fra SKAT ved brev af 11. januar 2016.

Ifølge afgørelsen fra SKAT indberettede [virksomhed1] ApS følgende lønindkomst for klageren til eIndkomstsystemet:

Klageren modtog for 2012 udvidet selvangivelse og selvangav overskud af virksomhed. Klagerens virksomhed blev afmeldt fra registrering pr. 31. december 2012, hvorfor klager for 2013 modtog printselvangivelse.

Nedenstående oplysninger er offentligt tilgængelige om selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], i Erhvervsstyrelsen:

Selskabet blev stiftet den 10. oktober 2005 under navnet [virksomhed2] ApS med en kapital på 125.000 kr. [person1] var stifter. Selskabets formål var at udgive elektroniske medier. Ifølge den senest tilgængelige årsrapport for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 var selskabet uden aktivitet og havde tabt over halvdelen af sin kapital.

Den 20. februar 2012 ændrede selskabet navn til [virksomhed3] ApS, og [person2] indtrådte som direktør i selskabet i stedet for [person1]. [virksomhed3] ApS ændrede navn til [virksomhed1] ApS den 19. september 2012.

Selskabet havde følgende antal ansatte:

2. kvartal 20121 medarbejder

3. kvartal 2012 20-49 medarbejdere

4. kvartal 201220-49 medarbejdere

1. kvartal 20135-9 medarbejdere.

[virksomhed1] ApS blev opløst den 11. december 2013 efter konkursdekret afsagt af Sø- og Handelsretten den 7. juni 2013.

Klagerens repræsentant har efter modtagelse af sagsfremstilling fra Skatteankestyrelsen fremlagt en ansættelsesaftale mellem klageren og [virksomhed1] ApS, lønsedler og kontoudskrifter fra [finans1].

Den fremlagte ansættelsesaftale er dateret 1. september 2012 og indgået mellem klageren og [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2], og angiver følgende:

”Hermed bekræfter vi at have ansat dig som time lønnet service medarbejder pr. 01 Sep 2012

Stilling: Service Medarbejder. Time lønnet, Timer efter turen..

Løn: Lønnen udgør Kr. 150,00 per effective arbejde time.

Arbejdstid: starter fra kl. 09:30 am til 20.30 pm eller efter aftale.

Arbejdes opgave: Service Medarbejder

Løn period starter fra 15 til 15 hver måned.

Opsigelse: Ansættelsen kan af begge parter bringes til ophør med 30 dages varsel

Virksomhed arbejder som vikar bureau derfor arbejde steder kan være forskellige med kort

varsel.firma betaler transport omkostninger.

Medarbejder har modtage informationer om arbejdes opgave. ansvarlige opgave. og

han/hun skal være mødestabil. og han/hun må ikke gør noget der kan på et eller anden måde

kan skade firma´s reputition og man skal være ærlige.”

Der er fremlagt lønsedler for månederne september 2012 til og med februar 2013. På samtlige lønsedler er som arbejdsgiver anført [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] og med den respektive kalendermåned som afregningsperiode. Ifølge lønsedlerne for både 2012 og 2013, er der foretaget indeholdelse af A-skat med 50 % uden anvendelse af noget skattemæssigt fradrag pr. måned, og dispositionsdato for lønnen er ikke angivet.

De fremlagte kontoudskrifter fra [finans1], reg.nr. [...], konto [...48], viser indsætninger af løn fra [virksomhed1] ApS den 11. oktober 2012, 23. november 2012, 23. november 2012 og 28. december 2012 med 10.998 kr. Lønbeløb svarende til det indsatte på klagerens konto i 4. kvartal 2012 er enten overført til anden konto tilhørende klageren via netbank-overførsel eller hævet som automatudbetaling.

Af fremlagte kontoudtog fra [finans1], reg.nr. [...], konto [...48], fremgår indsætninger af løn fra [virksomhed1] ApS den 18. februar 2013 og 27. februar 2013 med henholdsvis 11.824 kr. og 10.172 kr. På pågældende bankkonto er den 9. januar og 4. marts 2013 hævet beløb med teksten Lån til [virksomhed4], [virksomhed5], v/[person3], c/o [virksomhed4]s. Derudover har der været automatudbetaling af 14.000 kr. den 19. februar 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat klagerens lønindkomst fra [virksomhed1] ApS for 2012 og 2013 med henholdsvis 95.644 kr. og 47.822 kr. og tilbageført tilhørende A-skat og AM-bidrag. SKAT finder, at lønindberetningen er fiktiv og derfor ikke skattepligtig ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1 c og § 6. Som begrundelse herfor er blandt andet angivet:

”SKAT har gennemgået din arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS indberetninger til eIndkomstsystemet af bidragspligtig A-indkomst, indeholdt ATP, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det er vurderet, at en lønudbetaling i denne størrelse ikke har været mulig, jf. gennemgang nedenfor”

(...)

Ifølge skattekontrollovens § 1 skal en skatteyder årligt selvangive sin indkomst. Skatteyder skal kunne dokumentere, at de beløb, der selvangives, herunder også indberettede beløb, er korrekte.”

(...)

”Det bemærkes, at [virksomhed1] ApS slet ingen aktivitet har været i ovenstående periode, hvor lønnen er oplyst at være disponibel på din konto.

Sagen er genoptaget for indkomståret 2012, da der den 8. februar 2016 er fortaget en afgørelse i [virksomhed1] ApS omkring fiktivt indberettet eIndkomst. Sagen er genoptaget iht. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 27, stk. 2 pga. de nye oplysninger, som er modtaget i sagen.”

SKAT har i høringssvar bemærket:

...”Skatteyders ægtefælle forklarer baggrunden for lønindberetningen, dog er den ikke underbygget i form af dokumentation for lønudbetalingen fra [virksomhed1] ApS.

Den fremgangsmåde at lønindberetningen er foregået på er så alternativ, at bogføringslovens bestemmelser må vurderes, ikke at være opfyldt. Faktum er, at der er indberettet en lønindkomst, som hverken er dokumenteret udbetalt af arbejdsgiver eller modtaget hos lønmodtager.

Arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS cvr. [...1] har ikke haft midler eller aktivitet til at udbetale nogen form for løn. Hvem skatteyder og hendes ægtefælle reelt har drevet handel med, er ikke oplyst eller dokumenteret.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indberettet lønindkomst fra [virksomhed1] ApS på henholdsvis 95.644 kr. og 47.822 kr. for 2012 og 2013 fastholdes med godskrivning af tilhørende A-skat og AM-bidrag.

Til støtte herfor er anført:

”SKAT har fået nye oplysninger omkring min kone [person3]s tidligere arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS, som giver anledning til, at sagen nu er genoptaget. Idet SKAT har vurderet, at [virksomhed1] ApS ingen aktivitet havde, er der ændret i skatteansættelsen for [person3] for indkomstårene 2012 & 2013.

Vi var chokeret over at have fået dette brev, fordi vi ingenting vidste omkring, at denne proces omkring [virksomhed1] var i gang.

Sagen er den, at min kone [person3] havde startet vaskeri/renseri virksomhed op under navnet [virksomhed5] omkring januar 2010, hvor hun har haft et fysisk butikslokale på [adresse1], [by1].

Herfra har hun vasket/renset tøj af alle mulige typer til alle kunder. Undertegnede, husbond til [person3], har hjulpet hende med diverse opgaver, såsom fakturering, kontraktindgåelse med erhvervskunder, regnskab m.v. [person3] lavede det praktiske arbejde i butikslokalet. Vi har haft en hel del kunder, deriblandt erhvervskunder også, som jeg har lavet aftaler med og dermed faktureret. Vi fik henvendelser både telefonisk og ved personligt fremmøde fra erhverv, som godt vil lave aftaler omkring vask/rens. Så det var en meget normal proces for os.

Der dukker 2 fyre op i butikslokalet fra [virksomhed1] ApS en dag, som godt vil have vasket en masse viskestykker og skjorter, som i øvrigt også skulle presses og pakkes. De vil godt lave en aftale, således at de fast kunne komme ind med vaske-/rensetøj fra deres kunder, som skulle ordnes. Mængder kendte de ikke noget til, men vi kunne blot give dem en samlet regning en gang om måneden. For [person3] var det en normal proces og går i gang med at gøre deres tøj klar. Der kom forskellige ind for at afhente/levere tøjet og tidspunkter var heller ikke faste. Aftalen blev lavet til, at vi blot kunne stille det udenfor i opgangen ved butikslokalet, hvor de vil afhente det og levere nye snavsede tøj, som igen skulle vaskes. Jeg blev orienteret omkring aftalen og beder min kone om at få et CVR-nr., således at jeg kan sende en faktura til dem. Men sidst på måneden, når den første faktura skal fremsendes og vi fremviser vores nedskrevne lister på [virksomhed1] vasketøj, vil [virksomhed1] ikke have en faktura alligevel, fordi det var for besværligt, men de kunne tilbyde at ansætte min kone i stedet, således at hun kunne få en fast løn uanset hvor meget tøj hun skulle vaske for dem. Mængderne vil være næsten de samme, som hun havde oplevet den første måned, som ikke var så meget. Men de vil komme sidst på dagen og derfor skulle konen også arbejde uden for åbningstiden og i weekenderne evt., da de skulle bruge det hurtigt.

Sagen var lidt anderledes for os ift. andre erhvervskunder, men de så ikke ud til at ville betale vores evt. fremsendte faktura. Vi fornemmede at vi enten kunne vælge at tabe pengene for al det arbejde, som min kone havde udført eller gå med til at de vil betale løn. De vil betale kontant med det samme for den første måned – de skulle blot bruge hendes CPR-nr.., således at hun kunne få en kontrakt og en lønseddel.

Dagen efter står de med pengene i kontanter, som skulle svare til ca. en månedsløn efter fratræk af skat m.v. og vi, uden at tænke videre over det, indvilliger i at hun skal ansættes hos [virksomhed1] og dermed udleverer hendes cpr. Nr.. Vores klare fordel var, at [person3] ikke skulle nogen steder hen. Skulle enten tage tøjet med hjem eller vaske/presse det fra hendes sædvanlige arbejdsplads. Vi var også klar over, at der ikke var så meget arbejde, de kom med, så i princippet var det en god forretning for os.

Det fortsatte med at de kom med tøjet efterfølgende, men deres lønudbetalinger var meget skæve. Ingen tidshorisont for udbetaling og lønnen blev nærmest ”delt op” med flere små betalinger i butikken. Det var ikke som en normal arbejdsgiver vil udbetale løn den sidste hverdag i måneden overført til kontoen, men betalinger, der var kontante og typisk delt op. [person3] spurgte engang, hvorfor det ikke bare blev overført en gang på kontoen, men fik besked på, at det var nemmere for dem, nu hvor der alligevel kom en derud og kunne lægge pengene i en kuvert sammen med vasketøjet. Firmaets egenomsætning var ikke noget at skrive hjem om i forvejen og da vi gik i tankerne omkring at lukke virksomheden, fordi det ikke var særlig overskudsgivende virksomhed, tænkte vi på daværende tidspunkt alene på, at der kom noget arbejde og dermed penge ind til os, så lad os selv være lidt fleksible, uden at stille for mange spørgsmål til [virksomhed1].

[person3] lukkede virksomheden slut 2012/start 2013 (kan ikke helt huske det) og opsagde lejemålet på [adresse1], [by1], hvorefter vi havde nogle hængepartier ift. nogle kunder, som blev afsluttet privat i hjemmet og derfor sluttede samarbejdet med [virksomhed1] også. [virksomhed1] nåede aldrig at betale [person3] hele konkrete lønninger for de enkelte måneder, men da deres arbejde også var meget forskelligt og uden den helt store volume, gjorde vi ikke mere ud af det.

Jeg har haft en snak med en medarbejder hos SKAT ifm. dette brev. Han oplyste, at [virksomhed1] har været drevet af nogle mennesker, som ikke har haft orden i deres regnskaber. De har ifølge denne medarbejder, ingen omsætning eller ingen aktivitet haft. Og derfor, når der var tale om kontante lønudbetalinger, var de tvunget til at lave skatteansættelsen om for ovennævnte år for [person3].

Jeg har intet kendskab haft til, om [virksomhed1] har haft noget omsætning eller ej. Når virksomheder er momsregistreret, kan der sendes en faktura til dem og det havde jeg undersøgt, hvilket var i orden. At min kones cpr. Nr. er blevet misbrugt på den ene eller anden måde – her kender vi ikke alle tab endnu. Men [person3] har udført et stykke arbejde, som hun har fået udbetalt løn for. Lønnen er næsten altid betalt i små bidder og altid kontant. Ikke al løn er udbetalt, men arbejdet har også været meget mindre end forventet, så det sidste manglende løn gjorde vi ikke noget yderligere ved, da [virksomhed1] som udgangspunkt aldrig var til at få fat i.

Set i bakspejlet, var der nogle forhold, især omkring lønudbetaling, som ikke var helt normale og her kunne vi godt have vores alarmklokker til at ringe. Men i den situation vi var kommet i – allerede i den første måned, hvor vi havde udført et stykke arbejde for dem og hvor vi nærmest kunne se risikoen ved at ingen udbetaling vil komme, hvis vi sendte en faktura af sted, blev vi mere fordomsfrie og koncentrerede os om at få pengene udbetalt. At udbetaling af denne løn vil fortsætte kontant, var der heller ikke nogen aftale om, men da det begyndte at komme som kontant betaling i anden måned også og delt op, så takkede vi blot for at få pengene for udført arbejde.

Samarbejdet med [virksomhed1] varede 5-6 måneder og vi bekræfter hermed, at vi har udført vaskeopgaver for dem og fået udbetalt løn. Derfor skal der ikke laves om på [person3]s skatteansættelse i årene 2012 & 2013 på baggrund af problemer omkring [virksomhed1]. Hvor de fik deres penge og tøj fra, har vi eller kan vi ikke involvere os i. De kom med en vare, som vi kunne lave en ydelse på og få betaling for det. Længere var vores forhold ikke.

Som medarbejder i en virksomhed har/kan eller vil man ikke undersøge hvilke forhold virksomheden har omkring dennes forpligtigelser overfor de offentlige myndigheder. Det er ikke medarbejderens pligt eller mulighed. En masse virksomheder går konkurs hvert år, som mangler at betale det ene eller det andet og det kan vel ikke tvinges tilbage til medarbejderen. For os ligner det, at denne virksomhed [virksomhed1], mangler at betale SKAT nogle penge og disse forsøges inddrevet via tidligere medarbejdere. Vi syntes at det er en unfair behandling af sagen og selvfølgelig kan vi aldrig dokumentere for de penge, som er blevet betalt kontant. Men hvis formålet fra [virksomhed1] fra starten har været at snyde og bedrage personer og offentlige myndigheder, har de vel brugt diverse metoder for at nå deres mål. Det skal en almindelig borger/medarbejder jo ikke stilles til delvis ansvar for.”

Klagerens repræsentant har efter modtagelse af sagsfremstilling fra Skatteankestyrelsen supplerende fremført følgende:

(...)

”Det er så lykkedes at finde ansættelsesaftale og lønsedler. Derudover har vi kontaktet [finans1] for at få udskrevet kontoudtog for 2012 & 2013, som vi ikke kunne finde i vores gamle mapper. Alle disse dokumenter er meget væsentlige ift. sagen og skal medtages ift. en vurdering/-afgørelse i denne sag. Alle disse dokumenter er nu vedhæftet.

Vi beklager, at disse dokumenter ikke var med i første omgang.

Derudover skal det også understreges og bekræftes, at lønudbetalingerne har været indsat på bankkonto. Der har dog også været udbetalinger kontant i form af a conto løn, fordi lønnen aldrig gik ind til tiden og vi nægtede at udføre noget arbejde, hvis man ikke fik nogen penge for det. Som det kan ses af bankkontoudtog, så er lønudbetaling kun rettidigt for december måned 2012. Ellers har alle de andre løn udbetalinger kommet som vinden har blæst. Der har i disse enkelte tilfælde været a conto betalinger som sikkerhed for, at vi fik bare lidt for det udførte arbejde, som så er afleveret tilbage, når lønnen var gået ind på konto. Derudover har der været et par gange, hvor man vil have udført noget ekspress arbejde og da lønudbetaling som regel var meget forsinket i forvejen, fik man betaling kontant for de antal timer,man havde arbejdet - dog fratrukket skat med 50 %. Altså kunne en 10 timers opgave med 150 kr. i timen aflønnes med 750 kr.kontant. Vi husker, at der de par gange, hvor det blev betalt kontant for ekstraordinært arbejde, blev lovet, at disse vil fremgå af lønsedlen, hvilket vi aldrig rigtig helt kunne gennemskue på lønsedlen. Det var tider, hvor jobs og arbejde ikke lige kunne findes på hvert gadehjørne og selvom vi kunne være meget uenige omkring forholdene dengang med [virksomhed1], så blev der ikke stillet mange spørgsmål. Dog var det nok på et tidspunkt, hvor det ophørte og [person3] fandt et andet arbejde - desværre kun som en afløser i et par andre virksomheder efterfølgende.

Til sidst må vi erkende, at selvom vi har gjort vores yderste for at genopfriske hukommelsen, er det en 4 år gammel sag og vi kan ikke huske alle detaljer. Ovenstående er derfor alene på hukommelsen og ikke noget, vi med 100 % sikkerhed kan bekræfte.

Vi håber dog på, at ikke paragraffer ift loven omkring forsinkelse fra SKATs side, men vores dokumentation kan være grundlag nok til at vi kan få medhold i denne sag.”

Landsskatterettens afgørelse

2012

Landsskatteretten finder, at der var grundlag for at genoptage klagerens skat for 2012 ekstraordinært ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt ved sin manglende reaktion på modtagelse af overskydende skat i årsopgørelsen for 2012, idet den overskydende skat skyldtes indberetning af udokumenteret løn og godskrivning af A-skatten fra [virksomhed1] ApS.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at en ansættelse dog kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af skattemyndigheden senest 6 måneder efter, at skattemyndigheden er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af skattemyndigheden, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at 6-måneders fristen ikke er overholdt. Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ved udsendelse af forslag til [virksomhed1] ApS den 11. januar 2016 var kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ændring af klagerens skat for indkomståret 2012. SKATs varsel om ændring af klagerens skatteansættelse for 2012 i brev af 27. juli 2016 er dermed sket efter udløbet af 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. På denne baggrund anser Landsskatteretten den ændrede skatteansættelse for indkomståret 2012 for ugyldig.

2013

For 2013 er klageren som udgangspunkt omfattet af den korte ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt. SKAT skulle herefter afsende varsel om ændring af klagerens skatteansættelse for 2013 senest den 30. juni 2015 ifølge § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Det fremgår imidlertid af § 1, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelsen, at den almindelige ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. gælder, når SKAT agter at nedsætte en skatteansættelse.

Det fremgår ikke af klagerens afgørelse fra SKAT, hvorfor den korte ligningsfrist for indkomståret 2013 ikke var gældende.

Landsskatteretten finder ikke, at SKATs manglende henvisning til begrundelsen for fravigelse af den korte ligningsfrist kan medføre afgørelsens ugyldighed for 2013. Landsskatteretten finder således, at den af SKAT gennemførte ændring af klagerens skatteansættelse for 2013 er sket i overensstemmelse med § 1, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og varslet inden for den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1 fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Af kildeskattelovens § 69, stk. 2 fremgår, at den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb.

Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.

Arbejdsgiveren, har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag til e-Indkomst.

Det lægges til grund, at arbejdsgiveren [virksomhed1] ApS, som har indberettet løn for klageren, ikke kan dokumentere, at der er sket udbetaling af løn til klageren og ikke har haft midler hertil.

Det findes ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der er realitet bag det oplyste ansættelsesforhold, udbetaling af løn og indeholdelse af A-skat.

Der er herved lagt vægt på, at den fremlagte ansættelseskontrakt angiver [virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...2]) som arbejdsgiver, at lønsedler angiver [virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...1]) som arbejdsgiver, og at indsætninger på klagerens bankkonto angiver at være fra [virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...2]). Der er således ikke fornøden identifikation af, hvem klagerens arbejdsgiver i realiteten var, hvilken konto lønindbetalingerne stammer fra, og hvorfor der er uoverensstemmelse mellem lønperioden ifølge klagernes ansættelsesaftale og lønsedlerne. Der er på klagerens lønkonto foretaget hævninger, som modsvarer de angivne lønindbetalinger; og det har formodningen imod sig, at der for både 2012 og 2013 skulle være indeholdt A-skat uden anvendelse af et skattefrit fradrag pr. måned og med samme trækprocent på 50. Derudover forekommer den fremlagte ansættelsesaftale som servicemedarbejder med udførelse af vikararbejde på skiftende arbejdssteder at være i modstrid med repræsentantens forklaring om klagerens udførelse af vaskeriarbejde for [virksomhed1] ApS.

Indberetningen til e-Indkomst og fremlagt materiale i klagesagen dokumenterer således ikke, at der reelt er udbetalt løn og indeholdt A-skat og AM-bidrag heraf.

Der kan i øvrigt henvises til SKM2017.257.BR, hvor retten ikke fandt det godtgjort, at sagsøgeren havde haft skattepligtig indkomst fra en virksomhed, men at der var tale om fiktiv indberettet løn og angivelse af A-skat og Am-bidrag fra den konkursramte virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for indkomståret 2013. Indberettet lønindkomst, indeholdt A-skat og AM-bidrag fra [virksomhed1] ApS tilbageføres således for 2013.