Kendelse af 06-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2009 – 2011 boet på adressen [adresse1]. Iflg. BBR oplysninger var der tale om en lejlighed på 125 m2 og med 3 værelser.

Der forelå en ansættelseskontrakt indgået mellem klageren som ansat og virksomheden [virksomhed1] GmbH & Co KG. Aftalen var underskrevet af virksomheden den 4. november 2008.

Af aftalen fremgik blandt andet.

”...

1. This contract begins on 1. December 2008 and is concluded for an indefinite period of time. The first three months shall be deemed a probationary period. The probationary period starts with the commencement of work.

2. During the probationary period the employment contract can be terminated by both parties on four weeks notice. After the end of the probationary period, this contract may be terminated by either party with the following notices, thus observing the Danish Salaried Employees Act ("funktionærloven"): 6 months' notice.

Any notice of termination given by either Party shall expire on the last day of any month. In the event that \ the Employee has received pay during absence due to sickness for a total of 120 days within 12 consecutive months, the Company is entitled to terminate this Contract by one (1) month's notice in accordance with the rules in Section 5(2) of the Salaried Employees Act. Any notice of termination before the commencement of duties is excluded.

...

1. The regular working hours are 40 per week (without breaks). The Employee i obliged to apply her entire working capacity to the interest of the company and to exceed regular working hours to the extent required.

2. On demand of the Company, Employee is obliged to work excess hours, overtime, an Sundays and public holidays in compliance with the applicable law if this is required an business reasons.

...

1. The Employee shall receive for her contractual duties a gross annual salary of EUR 103.500,00 (inkl. pension contribution of 15 %), which shall be paid in 12 equal instalments at the 15. of each month.

...

1. The Employee is obliged to promptly inform the Company of any inability to perform duties and the anticipated duration of such inability.

2. If inability to perform duties on account of illness lasts longer than four calendar days, the Employee shall no later than the following working day provide the Company with or send to the Company a doctor's certificate concerning her inability to work together with its anticipated duration. lf the inability to work lasts longer than the period certified by the doctor or longer than two weeks the Employee is obliged within three days of the expiry of the previous certificate to provide or send a new doctor's certificate.

3. To the extent that the inability to work has been caused by a third party, the Employee hereby assigns to the Company its claim for compensation against the third party in the amount of the remuneration to be paid during this time. The Company hereby accepts this assignment. The Employee is obliged to supply the Company with any necessary information for pursuing the claims for compensation.

...

The Employee has a holiday entitlement of 30 working days with pay in a holiday year {based on a 5 working days/week) in accordance with the Danish Holiday Act ("ferieloven").

...

1. During this contract of employment the Employee is prohibited from working in any way for any companies which are in competition with the Company or with which the Company has business connections. In this sense, working shall mean working directly, indirectly, self-employed or employed.

2. For the duration of this contract the Employee is prohibited from directly or indirectly establishing, acquiring or operating a competing company or participating in such activities and is further prohibited from operating business in the field of the Company for his own account or that of a third party.

The prohibition on competition does not apply for participation in companies dealing with securities which are traded on the stock exchange and which have been purchased for the purposes of capital investment and which in terms of extent will not allow a controlling interest in the Company.

...”

SKAT har modtaget oplysninger fra danske pengeinstitutter om pengeoverførsler til og fra et antal udvalgte lande. Det fremgik af disse oplysninger at klageren har modtaget pengeoverførsler til sin konto i [finans1].

Klageren har til SKAT indsendt kontoudtog. I henhold til disse samt modtagne Money Transfer oplysninger har SKAT opgjort klagerens indkomst:

Ifølge SKATs afgørelse, har SKAT ansat løn for indkomståret 2009 til 786.197 kr., for indkomståret 2011 til 793.543 kr. og for indkomståret 2011 til 614.242 kr. Differencen til ovenstående tal fra Money Transfer skyldes, ifølge SKAT, differencer på valutakurser og gebyrer. SKAT har lagt de tal til grund, som SKAT har modtaget fra revisor.

Ud over ovenstående løn har den tyske arbejdsgiver, ifølge SKAT, refunderet de udgifter som klageren har afholdt på virksomhedens vegne.

Refusionerne er udbetalt med følgende:

Af advisering fra indberetning i TastSelv fremgik følgende:

”Indkomståret 2009. R. dato 6/5-10

Servicemeddelelse vedr. indberetningen

Beløbet, du har skrevet i rubrik 12, er 632.415 kr. større end det, SKAT har fået oplyst af din arbejdsgiver. Du kan se de beløb, vi har fået oplyst, i Skattemappen under Personlige skatteoplysninger m.v.

Indkomståret 2010. R. dato 6/7-11

Beløbet i rubrik 12, Honorarer og vederlag m.v., er 590.228 kr. større end det, SKAT har fået oplyst af din arbejdsgiver. Du kan se de beløb, vi har fået oplyst, i Skattemappen under Personlige skatteoplysninger m.v.

Indkomståret 2011. R. dato 6/5-12

Beløbet i rubrik 12, Honorarer og vederlag m.v., er 308.669 kr. større end det, SKAT har fået oplyst af din arbejdsgiver. Du kan se de beløb, vi har fået oplyst, i Skattemappen under Personlige skatteoplysninger m.v.”

Klageren har selvangivet følgende beløb som honorarindtægt:

Indkomståret 2009 kr. 632.415

Indkomståret 2010 kr. 590.228

Indkomståret 2011 kr. 308.669

Repræsentanten har til SKAT anført, at klageren ikke havde selvangivet alle de modtagne beløb som personlig indkomst, idet beløbene skulle dække refusion af udlæg og rejseudgifter, husleje m.v. De ikke selvangivne beløb udgjorde:

Indkomståret 2009 kr. 153.782

Indkomståret 2010 kr. 203.315

Indkomståret 2011 kr. 305.573

Klageren har ifølge SKAT fratrukket følgende udgifter i den personlige indkomst.

Indkomståret 2009:

Indkomståret 2010:

Indkomståret 2011:

SKAT har ikke godkendt fradrag for kontor i hjemmet samt blade og aviser. SKAT har ligeledes ikke godkendt fradrag for udlæg for arbejdsgiveren idet disse ikke var dokumenteret, og der var modtaget refusion af beløbene. SKAT har ikke godkendt fradrag for rejsedage i den personlige indkomst, men har godkendt et ligningsmæssigt fradrag.

SKAT har godkendt ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter med:

Indkomståret 2009: 85.500 kr.

Indkomståret 2010: 50.000 kr.

Indkomståret 2011: 48.750 kr.

SKAT har løbende i perioden fra den 16. juli 2015 til den 3. februar 2016 modtaget dokumentationer og bilag fra klageren.

SKAT sendte den 6. juni 2016 en kladde af forslaget til ændring af skatteansættelsen til klageren. Dette var aftalt og klageren skulle kontakte en revisor for gennemgang af forslaget.

SKAT blev den 28. juni 2016 kontaktet pr. telefon af revisor [person1] og det aftaltes at SKAT skulle sende alle bilagene til ham. Samme dage sendte SKAT et forslag med en frist for indsigelse til d. 1. september 2016.

SKAT modtog d. 1. september 2016 en mail fra revisor [person1] med bemærkninger til det fremsendte forslag.

SKATs afgørelse var dateret den 2. september 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har ekstraordinært genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2009 – 2011 og har forhøjet indkomsten med i alt 485.920 kr.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”[...]

SKAT har i brev af 16. juli 2015 anmodet SEL om at indsende følgende:

•Kontoudtog fra ovenstående konto i [finans1] for perioden 1/ 1 2009 til og med 31/12 2011

•Redegørelse for hvad pengeoverførslerne skal dække – hvad er din modydelse

•Hvem og hvor kommer pengeoverførslerne fra

•Hvordan har de udenlandske pengeoverførsler påvirket dine selvangivelser for indkomstårene 2009 til 2011.

•Oplysning om og dokumentation for om du ejer aktiver eller passiver i udlandet.

SKAT får en henvendelse fra revisor [person2] ([person2]) der i mail fra 7. august 2015 anmoder om udsættelse indtil d. 31. august 2015.

Den 25. august 2015 modtages en mail med redegørelse fra [person2]. Der anføres følgende i skrivelsen:

”Vedr.: [person3], CPR-nr..: [...]

På foranledning af jeres skrivelse af 16. juli 2015 vedrørende ovennævnte sag sendes hermed svar.

Til din information sendte vi pr. e-mail 7. august 2015 en anmodning om henstand til besvarelse af jeres forespørgsel til den 31. august 2015.

Vedlagt fremsendes:

a) Kontoudtog for [finans1], konto nr. [...14] for perioden 1. januar 2009 – 31. december 2011

b) Pengeoverførslerne dækker et tjenesteforhold hos det tyske firma [virksomhed1] GmbH & KG samt refusion af udlæg og dækning af udgifter afholdt i Danmark og Norden, hvor hun har opereret som salgschef/agent/repræsentant.

c) Pengene kom fra [virksomhed1] GmbH & KG, [adresse2] 50, 22525 [Tyskland]. Selskabet er gået konkurs og tjenesteforholdet ophørte inden.

d) Pengeoverførslerne har påvirket selvangivelserne som følger:

a. Indkomståret 2009:

[person3] har modtaget kr. 786.197, heraf er kr. 632.415 selvangivet som personlig

indkomst, idet det resterende jf. [person3] dækker refusion af udlæg og rejseudgifter,

husleje m.v.

b. Indkomståret 2010:

[person3] har modtaget kr. 793.543, heraf er kr. 590.228 selvangivet som personlig

indkomst, idet det resterende jf. [person3] dækker refusion af udlæg og rejseudgifter,

husleje m.v.

c. Indkomståret 2011:

[person3] har modtaget kr. 614.242, heraf er kr. 308.669 selvangivet som personlig

indkomst. Ved gennemgang af kontoudtogene er det konstateret at [person3] har

modtaget 9 indbetalinger i indkomståret 2011. Da [person3] selvangiv for indkomstår

2011 i sommeren 2012, var hun allerede ophørt i hendes 2. job efter hendes

tjenesteforhold hos [virksomhed1] GmbH, og var derfor i en periode i hendes liv, hvor det

hele var noget hektisk. Hun ophørte hos [virksomhed1] GmbH pr. 30. juni 2011 og selvangav

derfor indkomsten for 6 mdr.

Hun havde desværre glemt i denne hektiske periode, at hun fik honoreringen og refusion af udgifter frem til 31. august 2011 + kompensation. [person3] har ikke mere papirerne, men vil estimere at indbetalingerne i juli og august i alt kr. 199.529 indeholder udlæg m.v. for ca. kr. 30.000. Hun foreslår derfor at hendes indkomst forhøjes med 169.529, såfremt dette kan accepteres?

Vi har holdt møde med [person3] som er noget påvirket af situationen og inderligt beklager fejltagelsen som ikke er gjort bevidst.

e) [person3] har oplyst at hun intet ejer i udlandet.”

SKAT sender en mail til [person2] d. 14. september 2015 hvor der anføres følgende:

”Jeg har gennemset det materiale som du har indsendt vedr. [person3] og jeg har nogle yderligere punkter som jeg gerne vil have at der bliver dokumenteret.

Iflg. din skrivelse har [person3] for hvert af indkomstårene fratrukket beløb i sin indtægt som skal dække refusion af udlæg, rejseudgifter og husleje m.v.

Beløbene andrager jf. din skrivelse følgende:

2009 kr. 153.782

2010 kr. 203.315

2011 kr. 305573 for så vidt angår den del der er selvangivet og kr. 30.000 for den del af årets indkomst der ikke er selvangivet.

Der bedes indsendt dokumentation for de fratrukne udgifter.

Den 28. oktober 2015 modtages en mail fra revisor vedhæftet bilag. Af mailen fremgik følgende:

Kære [person4],

På vegne af [person3] sendes hermed dokumentation for foretagne fradrag og udlæg:

[person3] flyttede i 2012 og har derfor har besvær med at fremskaffe al dokumentation, idet en del er bortkommet eller smidt ud i forbindelse med flytningen.

Indkomståret 2009:

Rejsegodtgørelse m.v.

[person3] havde i 2009 haft 124 rejsedage a kr. 455 – svarende til kr. 56.420.

Kontorudgifter

Hun har fratrukket udgifter til kontor, svarende til kr. 69.865, idet 45 m2 af hendes lejlighed blev anvendt til kontor.

Hendes private udgifter til lejlighed beløb i husleje kr. 10.758 pr. mdr. + el og varme på kr. 1.533 pr. mdr.

[virksomhed1] GmbH & KG betalte for et showroom i [x1].

[person3] betalte selv kontoret, som lå i forlængelse af hendes private lejlighed.

Blade/aviser

[person3] betalte selv udgifter til blade indenfor mode for ca. kr. 500 pr. mdr. – svarende til ca. kr. 7.200 pr. år.

Udlæg m.v.

Se vedhæftede opgørelse af udlæg for ca. kr. 50.000 – hvoraf nogle først må være udbetalt i indkomståret 2010.

Indkomståret 2010:

Rejsegodtgørelse m.v.

[person3] havde i 2010 haft 132 rejsedage a kr. 455 – svarende til kr. 60.060.

Kontorudgifter

Hun har fratrukket udgifter til kontor, svarende til kr. 70.672, idet 45 m2 af hendes lejlighed blev anvendt til kontor.

Hendes private udgifter til lejlighed beløb i husleje kr. 10.900 pr. mdr. + el og varme på kr. 1.533 pr. mdr.

[virksomhed1] GmbH & KG betalte for et showroom i [x1].

[person3] betalte selv kontoret, som lå i forlængelse af hendes private lejlighed.

Blade/aviser

[person3] betalte selv udgifter til blade indenfor mode for ca. kr. 500 pr. mdr. – svarende til ca. kr. 7.200 pr. år.

Udlæg m.v.

Se vedhæftede opgørelse af udlæg for ca. kr. 35.000.

Indkomståret 2011:

Rejsegodtgørelse m.v.

[person3] havde i 2011 haft 75 rejsedage a kr. 455 – svarende til kr. 34.125

Kontorudgifter

Hun har fratrukket udgifter til kontor, svarende til kr. 42.420, idet 45 m2 af hendes lejlighed blev anvendt til kontor.

Hendes private udgifter til lejligheder beløb i husleje kr. 11.900 pr. mdr. + el og varme på kr. 1.533 pr. mdr.

[virksomhed1] GmbH & KG betalte for et showroom i [x1].

[person3] betalte selv kontoret, som lå i forlængelse af hendes private lejlighed.

Blade/aviser

[person3] ikke fratrukket udgifterne hertil i indkomståret 2011.

Udlæg m.v.

[person3] har som led i flytningen i 2012 desværre smidt alt ud.

Afrunding

Lad os venligst høre om I ønsker mere dokumentation for de fratrukne udgifter.

[person3] kan evt. forklare pr. telefon eller ved personligt møde hvordan hendes engagement med [virksomhed1] GmbH & KG og betingelserne herfor, idet kan det være svært at fremskaffe dokumentation så lang tid tilbage.

Jeg gennemgik de indsendte bilag samt redegørelser og sendte d. 18. november 2015 en mail til revisor jf. efterfølgende:

”Kære [person2]

Jeg har kigget bilagene igennem og har en hel del bemærkninger til det eneste.

For det første er [person3] at anse som lønmodtager og hun kan derfor ikke fratrække sine udgifter i den personlige indkomst.

Hun har if. mine sammentællinger fratrukket stort set udokumenterede udgifter i årene med henholdsvis kr. 153.782 i 2009. kr. 203.315 i 2010 og kr. 166.044 i 2011.

Hun har opgjort et stort antal rejsedage. Disse bedes hun på en eller anden måde sandsynliggøre, idet der ikke er nogen hævninger på hendes konto der indicerer at hun skulle have haft så stor en rejseaktivitet.

Hun har indsendt udgiftsnotaer som hun har sendt til sin arbejdsgiver som dokumentation for fratrukne omkostninger. Hendes tyske arbejdsgiver har refunderet hendes omkostninger med følgende beløb:

Månederne juli til december 2009 er udbetalt kr. 25.288

For 2010 er der udbetalt kr. 27.111

For 2011 er der udbetalt kr. 14.848

Disse refusioner har [person3] ikke taget til indtægt og hun kan derfor ikke fratrække udgifterne.

Hun har indsendt en masse bilag vedr. udgifter til mobil. Bredbånd m.v. nogle af disse udgifter er refunderet af hendes arbejdsgiver og hun har ikke selv lavet nogen fordeling på erhverv og privat.

Med hensyn til hendes store fradrag for kontor/arbejdsværelse i lejligheden kan bemærkes, at der ikke ses at være nogen hjemmel for at hun skal kunne foretage et sådant fradrag. Dette er grundet i retspraksis på området. Det bemærkes endvidere at arbejdsgiveren afholder udgift til show room i [x1].

Da der ikke hjemles fradrag for udokumenterede udgifter vil jeg gerne hvis I fremfinder mere materiale der kan bruges, eller evt. sender et forslag på sagens videre forløb”

[person3] henvender sig forgæves pr. telefon d. 1. februar 2016. Jeg kontaktede [person3] pr. telefon d. 3. februar 2016 hvor vi talte om hvilket materiale hun kunne indsende i et forsøg på at dokumentere sine udgifter idet hun ikke havde mulighed for at fremskaffe de originale fakturaer m.v.

[person3] sender en mail d. 3. februar 2016 med en del bilag og hun anfører følgende i mailen.

”Kære [person4],

Tak for snakken.

Jeg har i forlængelse af vores samtale pr. telefon d.d. nedenfor udspecificeret min egne redegørelse for salgsdagene i forbindelse med kollektionssalg for firmaet [virksomhed1], i Skandinavien, i årene 2009-2011, hvor jeg havde rollen som Area manager.

Jeg har ligeledes vedhæftet dokumentation for min rejse aktivitet i form af bekræftelse fra [x2] i [Norge], samt [virksomhed2] overnatning i [by2], Sverige.

Jeg ser frem til at høre fra dig.”

SKAT`s muligheder for at ændre en ansættelse fremgår af skatteforvaltningslovens 26 hvoraf der fremgår følgende:

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Indkomstårene forældes således:

2009 forældes d. 1. maj 2013

2010 forældes d. 1. maj 2014

2011 forældes d. 1. maj 2015

Det ses således at indkomstårene 2009 - 2011 er forældede på nuværende tidspunkt.

For at vurdere hvorvidt årene kan tages op alligevel skal man anvende bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 hvoraf fremgår følgende:

Af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår at, uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I den foreliggende sag vurderer SKAT at sagen er omfattet af § 27 stk. 1 nr. 5, idet det anses som mindst groft uagtsomt at

SKAT har ikke haft nogen mulighed for at konstatere ovenstående forhold ved kun at have adgang til de tilgængelige oplysninger. Forholdene var ikke blevet konstateret hvis SKAT ikke havde modtaget oplysninger fra SEL`s pengeinstitut i form af kontoudtog fra hendes bankkonto.

SKAT anses således også for at være berettiget til at foretage skattemæssige korrektioner for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

...

SEL har været ansat på lønmodtagerlignende vilkår hos den tyske arbejdsgiver [virksomhed1] Gmbh & KG SEL har fået en månedsløn og har fået refunderet de erhvervsmæssige udlæg som hun har afholdt for den tyske arbejdsgiver. SEL har arbejdet i Danmark og har rejst i Norden og den optjente løn skal således anses for at være indkomst til dansk beskatning.

Sondringen mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende er anført i cirkulæret om personskatteloven. Som udgangspunkt anses en person som lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter hvervgivers anvisninger og for dennes regning og risiko. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Juridisk vejledning afsnit C.C:1.2 og cirkulære 1994, 129 pkt. 3.1.1.

Det kan således konkluderes, at SEL skal anses for at være ansat som lønmodtager. Hun skal således beskattes af det modtagne vederlag som løn og eventuelle fradrag skal fratrækkes som ligningsmæssige fradrag.

SEL`s skattepligtige indkomster for årene 2009 – 2011 forhøjes efterfølgende jf. Statsskattelovens § 4 med

3.1 De faktiske forhold

Som tidligere omtalt har det tyske selskab refunderet de udgifter som SEL har afholdt. Udgifterne andrager jf. overførslerne følgende, hvortil bemærkes, at refusioner fra 1. januar til 1. april 2009 er taget fra de indsendte kontoudtog.

Indkomståret 2009 er der refunderet kr. 33.235

Indkomståret 2010 er der refunderet kr. 27.111

Indkomståret 2011 er der refunderet kr. 14.848

Arbejdsgiveren har dækket rejseudgifter m.v. efter regning og disse beløb kan således refunderes skattefrit hvorfor SEL ikke skal medregne udbetalingerne til sin personlige indkomst for årene 2009 – 2011. Der foretages intet videre vedr. dette punkt.

Som tidligere anført er SEL anset for at være ansat på lønmodtagerlignende vilkår og de udgifter som er påført som følge af arbejdet kan fratrækket som lønmodtagerudgifter efter bestemmelserne i Ligningsloven (LL).

Revisor har i mail fra oktober 2015 oplyst, at SEL har haft besvær med at fremskaffe dokumentation idet en del er bortkommet eller smidt ud i forbindelse med en flytning af bolig.

...

Jeg har efterfølgende været i telefonisk kontakt med SEL og det er aftalt at hun skulle forsøge at finde så mange bilag som hun kunne og indsende dem.

4.2. Rejsedage

Jeg modtog d. 3. februar 2016 en mail fra SEL hvor hun anførte følgende:

”Jeg har i forlængelse af vores samtale pr. telefon d.d. nedenfor udspecificeret min egne redegørelser for salgsdagene i forbindelse med kollektionssalg for firmaet [virksomhed1], i Skandinavien, i årene 2009-2011, hvor jeg havde rollen som Area manager.

Jeg har ligeledes vedhæftet dokumentation for min rejse aktivitet i form af bekræftelse fra [x2] i [Norge], samt [virksomhed2] overnatning i [by2], Sverige.”

SEL medsendte opgørelser samt to bekræftelser fra forbindelser i Skandinavien.

SEL opgør sine årlige rejsedage til:

Rejsedage i Skandinaven [Norge]-[Sverige]-[by3] 78

Diverse møder i [Tyskland]12

Besøg hos kunder20

Opsøgende arbejde i Skandinavien 30

I alt pr. år140

4.2.1. SKATS bemærkninger og konklusion

Det fremgår af Ligningslovens (LL) § 9A, at der ved rejse med overnatning kan fratrækkes kr. 455 pr. døgn til dækning af kost og småfornødenheder. Satsen udgør pr. påbegyndt time 1/24 del eller kr. 18,96.

Ved rejse med overnatning i Danmark eller udlandet kan der til dækning af udgifter til logi udbetales kr. 195 pr. døgn.

Fra og med indkomståret 2010 er der indført et loft over fradraget. Lønmodtagere kan maksimalt få fradrag for kr. 50.000 i indkomstårene 2010 og 2011. Loftet blev indført ved lov nr. 519 af 12. juni 2009.

Det fremgår af LL § 9 stk. 1, at lønmodtagere ikke kan fradrage de første 5.500 kr. i fradrag. Dette bundfradrag skal foretages i det opgjorte fradrag for rejseudgifter i 2009. For indkomstårene 2010 og 2011 skal der ikke fratrækkes et bundfradrag idet der for disse indkomstår er indført et loft over fradraget jf. ovenfor.

SEL fradrag for rejseudgifter kan godkendes jf. LL § 9A til:

2009:

2010

2011

Det skal bemærkes, at for så vidt angår indkomståret 2011 har SKAT godkendt 75 rejsedage som revisor anførte i sin mail.

SKAT kan således godkende fradrag efter bestemmelserne i LL § 9A fratrukket med:

2009 kr. 85.500

2010: kr. 50.000

2011: kr. 48.750

SEL`s skattepligtige indkomst for årene 2009 – 2011 nedsættes med ovenstående beløb.

SKAT skal bemærke, at antallet af rejsedage er baseret på SELs oplysninger. Der er ikke henset til at der kan være dage i opgørelsen hvor SEL har rejst i Danmark på kundebesøg og hvor hun har kunnet overnatte i hjemmet

4.3. Kontor i hjemmet

SEL har opgjort fradrag for kontor i hjemmet med følgende beløb:

2009: kr. 69.865

2010: kr. 70.672

2011: kr. 42.420

[person2] oplyser følgende omkring arbejdsværelse/kontoudgifter i indkomståret 2009:

Hun har fratrukket udgifter til kontor, svarende til kr. 69.865 idet 45 m2 af hendes lejlighed blev anvendt til kontor. Hendes private udgifter til lejlighed beløb i husleje kr. 10.758 pr. mdr. + el og varme på kr. 1.533 pr. mdr.

[virksomhed1] GmbH & KG betalte for et showroom i [x1].

[person3] betalte selv kontoret som lå i forlængelse af hendes private lejlighed”

SEL har på et dokument til [person2] anført at:

”min lejlighed er brugt som kontor men også til at invitere kunder på middage”

4.3.1.SKATS bemærkninger og konklusion

SEL er ansat som sælger for det tyske selskab. Det tyske selskab forhandler modetøj til kvinder og har jf. oplysninger fra [person2] et showroom i [x1].

Hjemlen til at kunne foretage fradrag for arbejdsværelse i hjemmet findes i LL § 9 stk. 1.

Der fremgår følgende i juridisk vejledning afsnit CA. 4.3.1.6.

...

SEL har i indkomstårene 2009 – 2011 boet på adressen [adresse1]. Iflg. BBR oplysninger er der tale om en lejlighed på 125 m2 og med 3 værelser.

SKAT er efter en samlet vurdering hvor der er henset til arbejdets karakter og omfang af den opfattelse at SEL ikke er berettiget til at fratrække udgifter til arbejdsværelse. SKAT har henset til

Det kan afslutningsvis bemærkes, at hvis der skulle kunne gives et fradrag ville det ikke kunne godkendes med det beløb som er opgjort af revisor, idet et evt. fradrag opgjort på baggrund af oplysninger om at lejligheden er på 125 m2 og at der skulle anvendes 45 m2 som kontor ville give et årligt fradrag på (årlig husleje inkl. el og varme 147.492 x 45/125) kr. 53.097 og ikke 69.865 som opgjort af revisor.

SKAT godkender ikke at SEL foretager et fradrag for arbejdsværelse jf. LL § 9 stk. 1.

4.4.. Blade/aviser

Revisor har opgjort fradrag for udgifter til blade og aviser til

2009: kr. 7.200

2010: kr. 7.200

Der er ikke opgjort et fradrag for 2011.

Revisor har forklaret at SEL selv betalte for udgifter til blade indenfor mode med omkring 500 pr. mdr. opgjort til ca. 7.200 pr. år.

4.4.1.SKATS bemærkninger og konklusion

Udgifter til blade/aviser eller faglitteratur kan fratrækkes hvis man opfylder følgende betingelser.

SEL har ikke gemt sine bilag og kan som udgangspunkt ikke foretage et fradrag jf. Statsskattelovens (SL) § 6.

SKAT er dog af den opfattelse, at det har været nødvendigt for SEL at købe noget faglitteratur for at kunne holde sig ajour på hvad der rør sig i modeverdenen og er indstillet på at godkende et skønsmæssigt fradrag.

SKAT kan godkende fradrag for halvdelen eller kr. 3.600 pr. indkomstår til dækning af indkøb af erhvervsmæssig relateret faglitteratur.

Da fradraget ikke overstiger bundfradraget på kr. 5.500 pr. indkomstår kan der ikke foretages fradrag og indkomsterne forhøjes i stedet med hjemmel i SL § 6 med. Det bemærkes, at SEL har brugt sit bundfradrag i 2009 i forbindelse med fradrag for rejseudgifter og der kan godkendes et fradrag i indkomståret 2009.

SEL`s skattepligtige indkomst i 2009 nedsættes med kr. 3.600

4.4. Erhvervsmæssige udgifter/udlæg

Revisor har indsendt nogle håndskrevne opgørelser over de erhvervsmæssige udgifter som SEL mener at hun er berettiget til. SEL har lavet opgørelserne og de vedrører indkomståret 2009 der er ikke lavet opgørelser for 2010 og 2011.

Sammen med de håndskrevne opgørelser indsendte revisor også nogle af de bilag /Abrechnung/Ausgaben) som SEL havde sendt til sin arbejdsgiver og som hun havde fået refunderet jf. det tidligere anførte i sagsfremstillingen.

SKAT har ikke kunne afstemme alle de bilag som SEL har sendt til det tyske selskab, idet der mangler en del. SKAT har fundet enkelte bilag som direkte kan afstemmes. Det drejer sig om følgende.

8. marts 2010 Abrechnung/Ausgaben

Udgiften er refunderet af arbejdsgiveren d. 23. april 2010

20. april 2010

Udgiften er refunderet af arbejdsgiveren d. 6. maj 2010.

1. jul 2010 Abrechnung/Ausgaben

Udgiften er refunderet af arbejdsgiveren d. 21. juli 2010

24. august 2010 Abrechnung/Ausgaben

Udgiften er refunderet af arbejdsgiver d. 27. september 2010.

SEL havde også indsendt en del bilag hvor den overvejende del vedrørte indkomståret 2009.

De fleste bilag var mobilregninger udstedt til SEL medens de øvrige bilag var fakturaer udstedt til andre bl.a. den tyske arbejdsgiver.

Efter at have sammenholdt de indsendte bilag med de afregninger som SEL har sendt til sin arbejdsgiver er SKAT af den opfattelse, at SEL har fået refunderet sine udlæg af arbejdsgiveren og herudover har arbejdsgiveren afholdt SEL`s udgifter til telefon og hun skal derfor anses for at have fri telefon og dette skal beskattes jf. bestemmelserne i Ligningsloven, men da SKAT ikke har set alle de afregningsbilag som SEL har sendt til sin tyske arbejdsgiver har SKAT fravalgt at beskatte SEL af værdien idet SKAT ikke fuldt ud kan dokumentere at SEL har fået refunderet alle sine mobiludgifter for de tre indkomstår.

SKAT kan således ikke godkende at der fratrækkes nogle fradrag for udlæg eller andet idet det if. foreliggende fakta kan konkluderes, at SEL har fået sine erhvervsmæssige relaterede udlæg refunderet fra den tyske arbejdsgiver. SKAT kan endvidere ikke godkende de udokumenterede opgørelser som SEL har indsendt idet der ikke hjemles fradrag for udokumenterede udgifter jf. Statsskattelovens bestemmelser.

SKAT sendte d. 6. juni 2016 en kladde af forslaget til ændring af skatteansættelsen til SEL. Dette var aftalt og SEL skulle så kontakte en revisor og gå forslaget igennem og indsende kommentarer.

SKAT bliver kontaktet pr. telefon d. 28. juni 2016 af revisor [person1] og det aftales at SKAT sender alle bilagene til ham og der udsendes samme dag et endeligt forslag med en frist for indsigelse til d. 1. september 2016.

SKAT modtager d. 1. september 2016 en mail fra revisor [person1] med hans indsigelser mod det fremsendte forslag.

Revisors indsigelser går primært på hvorvidt SKAT er berettiget til at genoptage selvangivelserne for de tre indkomstår. Revisor mener ikke at SEL har handlet mindst groft uagtsomt og mener således ikke at skatteansættelserne kan ændres.

SKAT er stadig af den opfattelse at SEL har handlet mindst groft uagtsom også selv om hun har fået en revisor til at hjælpe sig med at udfylde selvangivelse. Det er stadig SEL`s ansvar at selvangivelsen er korrekt.

SKAT fastholder således de foreslåede ændringer og der udsendes en afgørelse.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT anført:

”Der henvises til sagsfremstillingens side 6 hvor SKAT har argumenteret for hvorfor sagen kan genoptages.

Det bemærkes, at skatteyder ikke har kunnet fremlægge dokumentation for sine påståede afholdte udgifter som hun uretmæssigt har nedsat sin indkomst med og SKAT er således berettiget til at forhøje hendes indkomst med hele den modtagne udenlandske indkomst.

SKAT har undtagelsesvis givet skatteyder nogle fradrag selv om hun ikke kunne fremlægge dokumentation og disse fradrag er givet idet SKAT er af den opfattelse af det udspringer af samme forhold. Hvis revisors påstand skal følges skal skatteyders indkomst forhøjes med de givne fradrag idet disse efter revisors påstand er forældede forhold.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”SKAT kan tiltræde skatteankestyrelsen indstilling med følgende bemærkninger:

Formelle del - grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

SKAT fastholder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive de fulde indtægter. De beløb der mangler at blive selvangivet er ikke uvæsentlige beløb, ligesom at klageren må for at have handlet mindst groft uagtsomt ved at fratrække udgifter som virksomheden havde refunderet. Samtidigt fratrækker hun yderligere udokumenteret udgifter af en væsentlig størrelse.

Betingelserne for ekstraordinært at genoptage indkomstårene 2009 – 2011 er derfor opfyldt.

Dette gælder uanset om klageren ikke opfylder kravene til at ifalde straffeansvar.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 på 6 måneder er ligeledes overholdt, da fristen tidligst skal regnes fra den 3. februar 2016 (hvor SKAT modtog redegørelse) og agterskrivelsen blev sendt den 19. april 2016.

Den materielle del

Klageren var ansat hos det tyske selskab [virksomhed1] GmbH & Co KG. Klageren er ud fra ansættelseskontrakten at anse som lønmodtager.

Klageren fik i perioden 2009 – 2011 indsat følgende beløb fra arbejdsgiveren:

2009Kr. 786.197

2010kr.793.543

2011kr.614.242

Klageren har selvangivet

2009Kr. 632.415

2010kr.590.228

2011kr.308.669

Forskel på de indsatte beløb og det selvangivne udgør efter klageren opfattelse betaling for udlæg som klageren har haft i forbindelse med sit arbejde.

Klageren har efter SKATs opfattelse ikke dokumenteret, at hun har haft udlæg for mere end de af virksomheden betalte på hhv.:

2009kr. 33.235

2010kr. 27.111

2011kr. 14.848

Ud fra de fremlagte bankkonto udskrifter ses hun ikke at have haft erhvervsmæssige udgifter udover det der allerede er refunderet af virksomheden. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor SKAT ikke kunnet genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2009 – 2011.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”SKAT har i forbindelse med en Money Transfer undersøgelse konstateret, at min klient i 2009 – 2011 har modtaget beløb fra udlandet.

Min klient har i alle årene selvangivet beløbene som personlig indkomst og har fratrukket de omkostninger, der -efter min klients opfattelse - hidrører fra denne indkomst.

Min klient har således selvangivet beløbene fra udlandet og skat har - inden for ligningsfristen - haft rig lejlighed til at kontrollere det selvangivne.

I afgørelsen fra SKAT anfører man at min klient er lønmodtager og derfor ikke har fradrag for udgifterne.

SKAT mener, at min klient har handlet groft uagtsomt ved at fratrække udgifterne i indkomsten fra udlandet, hvorfor SKAT kan forhøje indkomsten efter Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

Dette er vi absolut ikke enige i.

Min klient har som nævnt selvangivet beløbene som personlig indkomst.

Da beløbene fra udlandet ikke er automatisk indberettet burde SKAT ved udsøgning af forskellene mellem indberetninger og selvangivne beløb klart have set den store difference. SKAT har selvfølgelig ikke gjort noget inden for ligningsfristen, da afvigelsen er positiv i relation til SKAT. (større beløb selvangivet end indberettet)

Min klient har på ingen måde forsøgt at skjule noget og har fratrukket beløb i indkomsten, som hun mente, var fradragsberettiget i relation til hendes arbejde.

Vi taler om rejser, kontor, aviser etc. altså helt normale udgifter i relation til indkomsterhvervelsen.

På baggrund af dette mener vi, at SKAT skal holde sig inden for ligningsfristen og at der på ingen måde er tale om en groft uagtsom handling, hvorfor § 27 stk. 1nr. 5 ikke kan anvendes.

SKAT's ansættelse er efter vores opfattelse ugyldig, da forholdet (forkerte fradrag) ligger uden for anvendelsen af § St. 1nr. 5.”

I brev af 10. august 2017 har repræsentanten præciseret klagen:

”...

Som supplement kan jeg oplyse, at det er [person3]s revisor, der har udarbejdet regnskabet.

Som aftalt, skal jeg hermed præcisere min klage:

Min klient har selvangivet og SKAT har - som nævnt - selv angivet, at der er selvangivet for meget i rubrik 12. De er således bekendt med honorarerne.

Min klient (revisor) har fradraget de med arbejdet nødvendige udgifter. Dette er korrekt selvangivet som personlig indkomst.

Jeg anmoder Skatteankestyrelsen om at godkende det selvangivne.”

Af bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag fremgår:

”...

Det anføres - øverst på side 12 - at SKAT ikke havde mulighed for at konstatere de fratrukne beløb, hvis ikke man havde fået oplysninger fra banken.

Dette er- efter min mening - ikke korrekt. Jeg henviser til ovenstående pkt. 1, hvor SKAT tydeligt selv skriver at der er divergenser mellem det indberettede og det selvangivne.

På side 22 anføres ligeledes kendskabstidspunktet.

Hvis Skatteankestyrelsen fastholder dette, vil alle fradrag i en selvstændig erhvervsdrivendes indkomst kunne tilsidesættes efter den ordinære ligningsfist jf. SKL § 26.

På baggrund af ovenstående og min tidligere klage, skal jeg anmode om at Skatteankestyrelsen indstiller til at sagen er forældet.”

Landsskatterettens afgørelse

Lønmodtager contra honorarmodtager

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med visse undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Afgrænsningen mellem honorarmodtagere og lønmodtagere skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i pkt. 3.1.1 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven. Som udgangspunkt anses en person herefter som lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem hvervgiver og hvervtager.

Honorarindtægter behandles i skattemæssig henseende som indtægter ved hobbyvirksomhed. I henhold til praksis skal sådanne indtægter opgøres ud fra nettoindkomstprincippet, således at fradragsberettigede og kildebestemte udgifter fratrækkes i indtægterne, jf. statsskattelovens §§ 4 og 6. Som honorarindtægt anses ifølge praksis også vederlag til medlemmer af bestyrelser m.v.

Af den indsendte ansættelseskontrakt fremgår, at klageren er ansat pr. 1. december 2008, og at der er en prøveperiode på 3 måneder. Efter de tre måneders prøvetid er der et gensidigt opsigelsesvarsel på 6 måneder iht. funktionærloven. Det fremgår endvidere at klageren skal arbejde 40 timer pr. uge og at der udbetales en årlig løn på 103.500 Euro, som udbetales i 12 lige store rater, månedsvis til den 15. Klageren har ret til 30 dages ferie pr. år jf. ferieloven. Det fremgår ligeledes, at klageren kun efter aftale med arbejdsgiveren kan arbejde for andre.

Ud fra en samlet vurdering anses klageren i forhold til sit arbejde for [virksomhed1] GmbH & Co KG ikke at være honorarmodtager men lønmodtager. Der er herved lagt vægt på, at der er indgået en ansættelseskontrakt med virksomheden, at der er aftalt et gensidigt opsigelsesvarsel iht. funktionærloven, at der er aftalt en arbejdstid på 40 timer om ugen, at der er aftalt en årlig løn som bliver fordelt over årets 12 måneder, at klageren har ret til 30 dages ferie iht. ferieloven samt at klageren har fået refunderet udgifter af arbejdsgiveren.

Idet klageren anses at være ansat på lønmodtagerlignende vilkår, kan udgifter påført som følge af arbejdet fratrækkes som lønmodtagerudgifter jf. reglerne i ligningsloven.

Formelt

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Den ordinære frist for genoptagelse er udløbet for alle 3 indkomstår.

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at, uanset fristerne i lovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres på initiativ af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder. Der vil efter omstændighederne også være grundlag for at anvende bestemmelsen, hvor en skattepligtig oplyser ikke at kende reglerne eller anse reglerne for at være særligt komplicerede.

Genoptagelse iht. SFL § 27 stk.1 nr. 5, er ikke betinget af at der gøres strafansvar gældende eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf.

Det følger af skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig i Danmark, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og sin ejerbolig. Endvidere følger af skattekontrollovens § 16, at den skattepligtige, hvis ansættelsen er for lav, skal underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse.

Klageren har i alle tre indkomstår selvangivet en nettoindtægt. Det betyder, at klageren har selvangivet indkomsten fra udlandet og heri har fratrukket udgifter til rejsedage, kontor i hjemmet, aviser og blade samt udlæg for arbejdsgiveren. For så vidt indkomståret 2011 har klageren ikke selvangivet den fulde indkomst, idet hun ikke har medregnet indkomsten modtaget i juli og august på i alt 199.529 kr.

Af den fremlagte ansættelseskontrakt fremgår klart, at klageren har været lønmodtager i indkomstårene 2009 – 2011. Udgifter påført som følge af arbejdet kan derfor fratrækkes som lønmodtagerudgifter jf. reglerne i ligningsloven. Der kan dermed ikke ske fradrag i den personlige indkomst.

Klagerens repræsentant har fremsat indsigelser om, at SKAT ikke har kunnet foretage ekstraordinær genoptagelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2009 – 2011, idet klageren ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Landsskatteretten finder, at den manglende selvangivelse af samtlige lønindtægter må tilregnes klageren som værende mindst groft uagtsomt jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5. Der er henset til, at klageren for indkomstårene 2009 og 2010 ikke har selvangivet det fulde beløb modtaget fra [virksomhed1] GmbH & Co KG, idet hun har reduceret den personlige indkomst med lønmodtagerudgifter, at klageren derved har fratrukket udgifter, som hun havde fået refunderet af arbejdsgiveren, har fratrukket udgifter i den personlige indkomst som til dels ikke var fradragsberettiget samt til dels ikke var fradragsberettiget i den personlige indkomst. For så vidt angår indkomståret 2011, har klageren ikke selvangivet det fulde beløb, idet hun ikke har selvangivet indkomsten modtaget i juli og august, svarende til 199.529 kr. og ligeledes i dette indkomstår har reduceret den personlige indkomst med lønmodtagerudgifter, at klageren derved har fratrukket udgifter, som hun havde fået refunderet af arbejdsgiveren, har fratrukket udgifter i den personlige indkomst som til dels ikke var fradragsberettiget samt til dels ikke var fradragsberettiget i den personlige indkomst.

Landsskatteretten har ligeledes henset til, at klagerens selvangivelser er udarbejdet med hjælp fra revisor og at ukendskab til reglerne ikke medfører, at der alene kan anses at være handlet simpelt uagtsomt jf. f.eks. SKM2001.575.LSR.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 regnes fra kundskabstidspunktet, hvilket må anses som det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden, og hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab. Hvis myndigheden f.eks. på grund af langsommelig sagsbehandling eller andet først får startet sagsbehandlingen sent op imod 6-måneders fristen, og derved ikke når at sende forslag til afgørelse, da vil fristen for at behandle sagen være overskredet på grund af passivitet.

Kundskabstidspunktet anses at være der, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse. Der må i henhold til forholdets individuelle karakter vurderes, hvornår forvaltningen kan siges at have tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelsen.

Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Derfor skal fristen regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtager de sidste oplysninger fra klageren.

At klageren i forbindelse med indberetning til TastSelv har fået en automatisk servicemeddelelse om, at det selvangivne beløb er større end det, SKAT har fået oplyst af klagerens arbejdsgiver, anses ikke at medføre, at SKATs kundskabstidspunkt løber fra dette tidspunkt.

Det findes derfor, at 6-måneders reaktionsfristen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst skal regnes fra den 3. februar 2016, og at SKATs varsling af ansættelsesændringerne for indkomstårene 2009 til 2011 er foretaget rettidigt.

Det bemærkes endvidere, at 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligeledes er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.