Kendelse af 10-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2021

Indkomståret 2013

SKAT har for skatteansættelsen for indkomståret 2013 ikke godkendt fradrag for ideel andel af tab på fordringer ved deltagelse i K/S [virksomhed1] med i alt 1.414.785 kr.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen og godkender fradrag for ideel andel af tab på fordring med 340.667 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomheden med CVR.nr. [...1] er et ejendomsinvesteringsprojekt, K/S [virksomhed1], der består af udlejning af fast ejendom, og er beliggende [adresse1], [by1], Tyskland.

K/S [virksomhed1] har anskaffet ejendommen i 2007 og solgt den i 2013, da selskabet trådte i frivillig likvidation. Likvidationsregnskab er fremlagt og godkendt på selskabets afsluttende generalforsamling den 24. februar 2014.

K/S [virksomhed1] havde oprindelig ni kommanditister, en stamkapital på 52.400.000 kr. fordelt på 472 anparter, udbudt af [virksomhed2] A/S og med [virksomhed3] A/S som administrator.

I skattebilaget for indkomståret 2013 er ”Realiseret tab tvangsindløste investorer” fratrukket med 8.872.447 kr. ved opgørelsen af det samlede skattemæssige resultat for K/S [virksomhed1]. Det svarer til 18.374 kr. pr. anpart, eller i alt 1.414.785 kr. for klagerens 77 anparter.

For K/S [virksomhed1] opstod der tre fordringer i forbindelse med en overdragelsesaftale for kommanditanparter tilhørende [person1] samt tvangsindløsning af kommanditanparter tilhørende [virksomhed4] ApS og [person2].

Som dokumentation for tab på medkommanditister har SKAT modtaget nedenstående opgørelse:

Proformabalance pr. 30. september 2010:

Proformabalancen er opgjort på grundlag af de af K/S'et hidtil anvendte regnskabsprincipper, dog er K/S'ets faste ejendom i proformabalancen for K/S'et aftalt værdiansat til DKK 126.820.000. Gæld til kreditinstitutter er optaget til dagsværdi på overtagelsesdagen. Gæld til offentlige myndigheder og andre kreditorer er optaget til kontantværdi på overtagelsesdagen.

[virksomhed5] A/S

Den 4. august 2010 har [virksomhed3] sendt et brev til [virksomhed5] A/S, hvoraf det fremgik, at tvangsindløsning ville kunne finde sted efter en frist på 14 dage som følge af misligholdelse af selskabets indbetalingsforpligtelser.

Med dekretdato den 18. august 2010 blev selskabet taget under konkursbehandling.

Den 19. januar 2011 udsendte kurator oversigt over aktiver og passiver i medfør af konkurslovens § 125, stk. 1. I oversigten pkt. 6.14 fremgår det, at K/S [virksomhed1] på en ekstraordinær generalforsamling den 9. november 2010, har tvangsindløst [virksomhed5] A/S’ andele til en værdi af –3.050.255 kr.

Ifølge CVR blev konkursbehandlingen i [virksomhed4] ApS afsluttet den 16. december 2013, og selskabet blev opløst. Repræsentanten har oplyst, at der ved konkursboets afslutning i 2013 ingen dividende blev til K/S [virksomhed1].

[person1]

Den 4. august 2010 har [virksomhed3] sendt et brev til [person1], hvoraf det fremgik, at tvangsindløsning ville kunne finde sted efter en frist på 14 dage som følge af misligholdelse af selskabets indbetalingsforpligtelser.

Aftale om overdragelse af andele blev underskrevet af [person1] den 29. november 2010 og den 4. december 2010 af K/S [virksomhed1].

Værdien af [person1]s 77 andele er i henhold til proformabalance pr. 30. september 2010 opgjort til –1.826.237 kr., svarende til andelen af den opgjorte egenkapital i K/S’et. Ifølge overdragelsesaftalen udgør købesum med tillæg af forfaldne, men ikke betalte likviditetstilskud, samlet –1.876.626 kr. Det anføres i overdragelsesaftalen, at beløbet afvikles i overensstemmelse med gældsbrev. Det gældsbrev, der er fremlagt af klagerens repræsentant, er ikke underskrevet af [person1].

I forbindelse med klagesagen har repræsentanten kontaktet [person3], som var formand for K/S [virksomhed1], og herved fremsendt nedenstående oplysninger til Skatteankestyrelsen.

[person1] har i mail af 28. december 2012 til bestyrelsesformand i kommanditselskabet, [person3], fremsendt en opdatering af sine forhold og vedlagt en kreditoroversigt pr. 28. december 2012 samt seneste lønseddel for november 2012. Som opdatering siden sidst er nævnt:

Af lønsedlen for november 2012 fra 360 [virksomhed10] ApS, [adresse2], [by2], fremgår en ferieberettiget løn på 15.000 kr., som indtil dato udgør 167.025 kr.

Af kreditoroversigten pr. 28. december 2012 fremgår en samlet gæld på 36.966.310 kr., hvoraf 10.700.500 kr. er en samlet gæld for hele I/S [virksomhed11], hvor der er solidarisk hæftelse:

“

I mail af 1. maj 2013 anmodede bestyrelsesformand i kommanditselskabet, [person3] advokat [person4] om at inddrive fordringen mod [person1] eller at få underskrevet et frivilligt forlig.

Den 3. maj 2013 blev der af advokat [person4] sendt inkassovarsel til [person1].

[person1] besvarede [person4]s brev i en e-mail den 27. maj 2013, idet han videresendte sin e-mail sendt til [person3] den 28. december 2012 med bilag til [person4]. Det fremgår af e-mailen, at [person1] ikke kan påbegynde sin tilbagebetaling til K/S [virksomhed1].

[person2]

Den 7. januar 2011 har [virksomhed3] sendt et brev til [person2] – vedr. indløsning af 205 kommanditandele.

Det fremgår af brevet, at [virksomhed3] den 25. november 2010 har sendt overdragelsesaftale til [person2]s underskrift. Overdragelsesaftalen er ikke blevet sendt tilbage med underskrift.

[virksomhed3] har herefter gennemført en tvangsindløsning af [person2]s andele. Andelene er blevet indløst til en værdi på –4.993.714 kr., jf. proformabalance pr. 30. september 2010. Værdien svarer til ejerandel (22,78 %) af K/S [virksomhed1]´ samlede egenkapital på –21.345.630 kr. samt [person2]s restance på investorindbetalinger.

I forbindelse med klagesagen har repræsentanten kontaktet [person3], som var formand for K/S [virksomhed1], og herved fremsendt nedenstående oplysninger til Skatteankestyrelsen.

[person2] modtog i foråret 2010 advokatbistand af advokat [person5], som bl.a. udarbejdede en kreditinformation dateret 14. juni 2010.Det fremgår bl.a. af denne:

”[person2] har tidligere været bestyrelsesformand i [virksomhed2] Koncernen og derudover haft en del bestyrelsesposter i erhvervslivet – navnlig inden for ejendomsinvestering og ejendomsdrift. Han har sideløbende hermed direkte og indirekte ejet kapitalandele i ejendomsselskaber – herunder [virksomhed13] ApS med en større ejendomsportefølje i [Tyskland]. Som følge af den finansielle krise generelt, har han ikke haft fast indtægt siden udgangen af 2008. Af samme grund har der ikke været udbetalt honorarer fra [virksomhed13] ApS siden marts 2009.

[person2] søger naturligvis fast beskæftigelse og arbejder endvidere på at få konsulentopgaver. Men indtil videre lever familien af hustruens indtægt som skolelærer.”

Videre fremgår det af denne kreditorinformation, at der næppe er friværdi i nogen af [person2]s aktiver, herunder parcelhus i [by3], lejlighed udlejet til datter og Mercedes årgang 1997, og at hans samlede passiver er opgjort til ca. 228 mio. kr., jf. nedenstående opgørelse:

”

Fremtidsperspektiver

... For så vidt angår familiens parcelhus i [by3] udgør renter og afdrag i alt 6.764 kr. pr. måned svarende til en beskeden husleje i en lejebolig. For så vidt angår ejerlejligheden på [ø1] finansieres denne via udlejning uden fortjeneste for [person2].

...

Det er [person2]s ønske og hensigt at bruge de næste par år på at skaffe sig et indtægtsgrundlag, der vil kunne gøre det muligt at tilbyde kreditorerne en akkordordning. [person2] er i den forbindelse indstillet på at give kreditorerne fuld indsigt i sine indtægtsforhold.”

Som supplement til kreditinformation dateret 14. juni 2010 er advokat [person5] i brev af den 6. oktober 2011fremkommet med oplysninger om, at indtægtsforholdene for [person2] har ændret sig, idet [person2] i 2011 har startet en konsulentvirksomhed op, hvor han er den eneste deltager og ansatte, og hvor indtægterne i virksomheden har udgjort 100.000 kr.

I mail af 1. maj 2013 anmodede bestyrelsesformand i kommanditselskabet, [person3], advokat [person4] om at inddrive fordringen mod [person2] eller at få underskrevet et frivilligt forlig.

Den 3. maj 2013 blev der af advokat [person4] sendt inkassovarsel til [person2].

[person2] besvarede [person4]s brev i en e-mail den 24. maj 2013, idet han sendte ovenstående kreditorinformation fra advokat [person5]. Af e-mailen fremgår:

”Tak for samtalen. Som lovet fremsendes cirkulæreskrivelse fra min daværende advokat, [person5], [virksomhed14]. Jeg kan samtidig oplyse, at der ikke er sket væsentlige ændringer i forhold til indholdet, bortset fra kautionsforpligtelsen på kr.200.000.000,- Denne var opgjort før vores samlede ejendomsportefølje blev afhændet og de samlede passiver udgør i dag ca. kr. 80 mil. såfremt man medtager kautionerne.”

Uden at advokat [person4] har set noget af det materiale, som bestyrelsesformand i kommanditselskabet [person3] har fremskaffet, har [person4] i mail af 23. november 2020 til repræsentanten oplyst:

”... sagen er makuleret og slettet...

Jeg kan erindre, at vi skrev krævebrev, men at debitorerne vendte tilbage med dokumenterede opgørelser, der viste, at de skyldte meget betydelige beløb, hvorfor det blev vurderet udsigtsløst at iværksætte fogedsager. Som jeg husker det, forelå der for i hvert fald én af debitorerne tillige insolvenserklæring. En anden havde en gæld på (som jeg husker det) over 200 mio. kr. og ingen aktiver.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på investorer i K/S [virksomhed1] på 8.672.446 kr. i indkomståret 2013, der for klagerens andel udgør 1.414.785 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Fordringerne er opstået i 2010, hvor de 3 investorer med i alt 376 anparter tvangsindløses. Fordringerne er sammensat af skyldige investorindskud samt skyldig negativ egenkapital. Fordringerne er opstået efter 27. januar 2010.

Den generelle beskatning af gevinster og adgang til fradrag for tab gælder kun fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere.

I SKM2016.138.SR, hvor den tidligere administrator uberettiget havde taget penge fra selskabet, fandt Skatterådet, at et tab ikke kunne omfattes af kursgevinstlovens § 14 og heller ikke efter § 17.

Efter hidtidig praksis ansås et sådant tab ikke for omfattet af kursgevinstlovens § 17. Et tab relateret til drift af en virksomhed, som ikke kunne anses for en driftsomkostning, kunne ikke blive omfattet af kursgevinstlovens § 17. Skatterådet fandt, at et tab, der er opstået i forbindelse med drift af en virksomhed, ikke kunne omfattes af kursgevinstlovens§ 14.

Det vil sige, at tabet på fordringen vedrørende manglende betaling af skyldig investorindbetaling og skyldig negativ egenkapital i forbindelse med udtræden/ tvangsindløsning af to personkommanditister og en selskabs-kommanditist, (selskabet er gået konkurs), ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 17, fordi tabet ikke kan anses som en driftsomkostning, selvom tabet er opstået i en erhvervsvirksomhed.

Tabet kan heller ikke omfattes af kursgevinstlovens § 14, se Styresignal SKM2016. l 73.SKAT.

Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.C.3.3.2, anses disse tab på kommanditisterne efter praksis, ikke som fradragsberettigede driftstab, men som formuetab. Tabet kan derfor ikke fratrækkes, heller

ikke selvom kommanditistens andel af tabet ligger inden for hæftelsen som kommanditist.

SKAT mener ikke tabet på investorerne på 8.672.446 kr., kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst, idet tabet er formuetab, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1 litra a for de tilbageværende person-investorer, og er således ikke omfattet af kursgevinstloven, se Styresignal SKM2016.173.SKAT.

Med hensyn til realisation af tab, anses tab vedr. [person1] og [person2] ikke for realiseret i 2013, da der ikke foreligger forældelse, akkord, eftergivelse m.v., se Styresignal SKM2016.l 73.SKAT.

Tab vedr. [virksomhed4] ApS anses for realiseret i 2013 i forbindelse med konkursboets afslutning.

Vi kan ikke derfor godkende det fratrukne tab på 8.672.442 kr. i den skattepligtige indkomst.

Din skattepligtige indkomst for 2013 bliver derfor ændret med 8.672.442 kr. * 77/472 = 1.414.785 kr.

Vedr. din indsigelse af 10. august 2016

SKAT finder ikke, at der er fremkommet nyt i sagen. SKAT fastholder derfor ændring som ovenfor anført.

Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 29. september 2020:

”Supplerende udtalelse

Det fremgår af SKM2017.522.LSR, at ” Landsskatteretten fandt ud fra ordlyden af forarbejderne til bestemmelsen i kursgevinstlovens § 14 , at der ikke var belæg for en fortolkning om, at det var udelukket at indrømme fradrag efter kursgevinstloven , såfremt betingelserne i kursgevinstlovens § 17 ikke var opfyldt.”

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at klagerens tab vedr. [virksomhed5] A/S vil kunne fradrages efter kursgevinstlovens § 14, da tabet er realiseret.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for ideel andel af tab på fordringer i 2013 ved deltagelse i K/S [virksomhed1] med 1.414.785 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

3. Anbringender

3.1 Konstatering af tabene på de 3 med investorer

3.1.1 [virksomhed4] ApS

[virksomhed4] ApS gik konkurs den 18. august 2010. Ved konkursboets afslutning i 2013 var der ikke nogen dividende til K/S [virksomhed1]. Tabet var derfor konstateret i 2013, hvilket også er SKATs opfattelse, jf. afgørelse af 7. september 2016.

3.1.2 [person2]

Tvangsindløsningen fandt sted den 9. november 2010 på en ekstraordinær generalforsamling.

Beslutning om tvangsindløsning kan kun træffes på en generalforsamling, hvorfor dette nødvendigvis må være tidspunktet for tvangsindløsningen og derfor også tidspunktet, hvor fordringen opstod. Forældelsesfristen løb fra den 9. november 2010, da dette var det tidligste tidspunkt, K/S [virksomhed1] kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens§ 2, stk. 1. Forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens§ 3, stk. 1, hvorfor fordringen forældes, og tabet konstateres den 9. november 2013.

3.1.3 [person1]

I overdragelsesaftalen aftaltes det, at overdragelsestidspunktet var den 30. september 2010.

Sammen med overdragelsesaftalen var der vedlagt et gældsbrev, men dette blev aldrig underskrevet. K/S [virksomhed1] kunne have krævet betaling, da overdragelsesaftalen blev underskrevet, og forældelsesfristen løber fra dette tidspunkt, da dette er det tidligste tidspunkt, hvor K/S [virksomhed1] kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

Overdragelsesaftalen er underskrevet af begge parter den 4. december 2010. Da der ikke er underskrevet et gældsbrev, gælder den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Fordringen forældes den 4. december 2013, hvorfor tabet også konstateres på denne dato.

3.2 Tabet er omfattet af kursgevinstloven, da der er tale om tab på pengefordring

De 3 konstaterede tab er tab på fordringer. Kravene fulgte af, at de 3 debitorer ikke kunne betale de fordringer, der opstod i forbindelse med henholdsvis tvangsindløsningen af hhv. [virksomhed4] ApS' og [person2]s kommanditanparter og hhv. overdragelsesaftalen vedrørende

[person1]' kommanditanparter. De 3 debitorer har ikke kunnet indfri deres gæld, og K/S'et har derfor lidt et tab på fordringerne.

Fordringerne opstod i 2010, da K/S [virksomhed1] overtog alle andelene fra de 3 nævnte kommanditister i dette år. Ingen af disse var i stand til at tilbagebetale kravet, jf. ovenfor. K/S [virksomhed1]

har som følge heraf lidt et tab på fordringerne. Tabet konstateredes i 2013.

Da et K/S er skattemæssigt transparent, anses kommanditisterne for de egentlige fordringshavere.

Derfor har hver kommanditist lidt et tab svarende til dennes andel af fordringerne.

Det tab, som K/S [virksomhed1] - og dermed også klageren - lider, er et tab på pengefordringer.

Tabet er derfor omfattet af kursgevinstloven, jf. kursgevinstlovens§ 1.

Da der i det konkrete tilfælde er tale om fordringer, der er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift, følger det af kursgevinstlovens§ 14, at man i sådanne situationer skal anvende kursgevinstlovens § 17, jf. kursgevinstlovens § 14 og § 17.

3.3 Tabet er omfattet af kursgevinstlovens § 14

Kursgevinstlovens § 17 finder ikke anvendelse, allerede fordi fordringerne ikke er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, men er erhvervet som følge af kreditorforfølgning over for selskabsdeltagere. I øvrigt kan tabet ikke kan anses for omfattet af statsskattelovens § 6 a.

Tabene er derimod omfattet af kursgevinstlovens § 14, hvorefter der kan gives fradrag for tab på fordringer, såfremt følgende tre betingelser alle er opfyldt:

1) Tabet ikke ligger under en bagatelgrænse på kr. 2.000,-

2) Fordringen skal være erhvervet den 27. januar 2010 eller senere

3) Der ikke er tale om hovedaktionærs fordring

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit C.B.1.4.2.4, at forskellen på fradrag efter

Kursgevinstlovens § 17 og kursgevinstlovens § 14 er, hvorledes tabet kan fradrages i indkomsten,

jf. følgende uddrag af afsnittet:

"Hvis tabet herefter ikke er omfattet af KGL § 17, afhænger adgangen til fradrag af, om tabet kan fradrages efter hovedreglen i KGL § 14. Tabet skal i givet fald fradrages i kapitalindkomsten og ikke i den personlige indkomst. Desuden er fradrag betinget af, at den skattepligtiges nettotab i indkomståret overstiger bagatelgrænsen på 2.000.kr.

...

For fordringer erhvervet efter den 27. januar 2010 har afgrænsningen kun betydning for, om tabet skal medregnes til den personlige indkomst eller som kapitalindkomst, samt om bagatelgrænsen finder anvendelse."

SKAT har ændret praksis på dette punkt og angiver bl.a. i sit styresignal SKM2016.173.SKAT, at

"Tab opstået i relation til drift af en erhvervsvirksomhed, som ikke anses for omfattet af kursgevinstlovens § 17, kan heller ikke fradrages. "

Det citerede er anført i et afsnit, der angiver, hvilke gevinster og tab der er omfattet af kursgevinstlovens § 14 stk. 1, hvorfor det sidste led "kan heller ikke fradrages" skal læses som: "kan heller ikke fradrages efter kursgevinstlovens § 14 stk. 1".

Grunden til denne praksisændring skal findes i afgørelsen SKM2016.138.SR.Heri afviste Skatterådet at give fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, hvis der ikke kunne gives fradrag efter kursgevinstlovens § 17, og tabet havde erhvervsmæssig tilknytning, men ikke var omfattet af statsskattelovens § 6 a.

Skatterådet udtaler i afgørelsen bl.a., at det må have formodningen imod sig, at man kan få fradrag efter kursgevinstlovens § 14, såfremt betingelserne i § 17 ikke er opfyldt. Denne formodning har hverken støtte i ordlyden af loven eller i forarbejderne til kursgevinstlovens § 14.

I 2010 blev kursgevinstlovens § 14 ændret til det indhold, den har i dag. Retstillingen efter kursgevinstlovens § 14 blev det helt modsatte i forhold til den tidligere retsstilling. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har i forbindelse med høringen til det lovforslag, der blev vedtaget som lov nr. 724 af 25. juni 2010, hvor den generelle fradragsret i kursgevinstlovens§ 14, stk. 1 blev indført, udtrykt sine betænkeligheder ved den forsatte brug af ordet "dog" i forhold til kursgevinstlovens§ 17.

I høringsskemaet til lovforslaget anførtes følgende:

"Der er som følge heraf samt formuleringen af den foreslåede§ 14 et meget stort behov for en afklaring / ændring af afgrænsningen mellem den nye § 14 og § 17. Herunder om § 14 giver fradragsret for alle tab på fordringer, som der ikke er fradrag for efter § 17 (dog under forudsætning af, at bagatelgrænsen opfyldes)...

Hvis reglerne skal være hensigtsmæssige bør det nye regelsæt betyde, at der efter § 14 generelt bliver fradragsret for tab på fordringer (med respekt af bagatelgrænsen), i det omfang der ikke er fradrag efter § 17. Herunder f.eks. fradrag for tab på fordringer, der godt nok er erhvervet som vederlag i næring/erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, men hvor fordringen ikke opfylder betingelserne i SL § 6 a.

...

[person6] vil man komme i den besynderlige situation, at der er fradrag for tab på privates fordringer, mens den erhvervsdrivende f.eks. ikke har fradrag for tab på fordringer, der godt nok er erhvervet som vederlag i næring/erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, men hvor fordringen ikke opfylder betingelserne i SL § 6 a."

Svaret fra skatteministeriet er som følger:

"Afgrænsningen mellem kursgevinstlovens §§ 14 og 17 vil være den samme, som den hidtidige afgrænsning mellem tilfælde, hvor adgangen til fradrag er afskåret og tilfælde, hvor der har været adgang til fradrag efter kursgevinstlovens § 17. Hidtidig praksis vil således fortsat være relevant til belysning af afgrænsningen af kursgevinstlovens § 17. Da § 17 herefter må anses for en undtagelse til fradragsretten efter § 14, ses der ikke at være grundlag for at ændre den foreslåede formulering af§ 14 i lovforslaget."

Skatteministeriets svar er meget uklart med hensyn til afgrænsningen mellem kursgevinstlovens

§§ 14 og 17, da der ikke foreligger tidligere praksis for denne afgrænsning. Fradrag efter kursgevinstlovens § 14 var således tidligere udelukket. Det eneste, der tidligere var relevant efter kursgevinstlovens § 17, var derfor, om tabet var et driftstab, jf. statsskattelovens§ 6 a, og ikke, om tabet var omfattet af kursgevinstlovens § 14.

Som nævnt ovenfor har det tidligere været anført i Den Juridiske Vejledning, at såfremt et tab ikke har kunnet fradrages efter § 17, vil det kunne fradrages efter § 14, såfremt tabet opfylder betingelserne i § 14. Tabet vil i givet fald skulle fradrages i kapitalindkomsten.

[person7] og [person8] tilsluttede sig denne opfattelse i deres artikel, Kursgevinstloven anno 2011, hvor de anførte:

"Henvisningen til bestemmelsen i KGL § 17 kan sprogligt læses som en indskrænkning af KGL § 14 's anvendelsesområde, så tab på en fordring, der efter KGL § 17 er erhvervet som led i næring eller som led i den erhvervsmæssige aktivitet i øvrigt, alene vil være fradragsberettiget, hvis der efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er mulighed herfor. Det er i sig selv fornuftigt, at der gælder særlige regler for de erhvervsmæssige fordringer, herunder varedebitorer, hvor tab kan fragå i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. og hvor der samtidig ikke gælder nogen bagatelgrænse. Den tilsvarende omsætning er således indgået fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Under lovforslagets høringsfase blev skatteministeren bedt om at forholde sig til forholdet mellem KGL § 14 og KGL § 17, og at dømme efter ministerens bemærkninger skal KGL § 17 ikke læses som en indskrænkning af fradragsretten for tab på fordringer, men som en særlig fradragsadgang for bl.a. varedebitorer.

Denne opfattelse er ligeledes gengivet i den seneste udgave af Ligningsvejledningen, hvor det af afsnit A.D.2.3.4 fremgår (Figur 1):

"Hvis tabet på fordringen ikke er omfattet af KGL § 17, vil adgangen til fradrag afhænge af, om tabet kan fradrages efter den generelle regel i KGL § 14. Tabet vil i givet fald skulle fradrages i kapitalindkomsten.""

På trods af den tidligere opfattelse, både i litteraturen og hos SKAT, fandt Skatterådet i SKM2016.138.SR, at når et tab har tilknytning til en persons erhvervsvirksomhed, så kan et evt. tab alene fradrages med hjemmel i kursgevinstlovens § 17.

Skatterådet lægger med denne afgørelse en anderledes afgrænsning mellem kursgevinstlovens §§ 14 og 17 og tager afstand fra den gængse opfattelse, om at kursgevinstlovens § 17 som lex specialis hjemlede fradrag for tab på fordringer, der havde karakter af driftstab, mens kursgevinstlovens § 14 som en lex general is hjemlede fradrag for de resterende tab.

SKM2016.138.SR anførte yderligere, at

"Det må have formodningen imod sig, at - når denne betingelse ikke er opfyldt - så kan man "bare" gå et andet sted hen i kursgevinst/oven. Dette burde i givet fald fremgå udtrykkeligt af forarbejderne."

Der kan i mindst lige så høj grad argumenteres for, at det har formodningen imod sig, at man ønsker, at en erhvervsdrivende skal have dårligere adgang til at fradrage sine tab på fordringer end en ikke-erhvervsdrivende.

Dette sammenholdt med at Skatteministeren i sit svar til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret afsluttede sit svar med, at der ikke er grundlag for en ændring af formuleringen af kursgevinstlovens nye § 14, fordi kursgevinstlovens § 17 er en undtagelse hertil, giver formodning for, at man kan anvende kursgevinstlovens § 14 som lex generalis, såfremt kursgevinstlovens § 17 som lex specialis ikke finder anvendelse.

...”

Repræsentanten er 30. november 2020 fremkommet med nedenstående bemærkninger:

”Som advokat for klageren har jeg bemærkninger til sagsfremstillingen og forslaget til afgørelse, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det er godtgjort, at kravene mod henholdsvis [person2] og [person1] er endeligt tabt i 2013.

Det medgives, at man ikke i forbindelse med udformningen af indholdet af klageskriveisen og udvælgelsen af bilagene hertil anså det for afgørende at anføre nærmere forhold suppleret af dokumentation med henblik på at godtgøre alle de forhold, der indebærer, at de nævnte krav er endeligt tabt i 2013.

Både [person2] og [person1] hørte til den gruppe af uformuende, men relativt vellønnede personer, der i 90'erne og 00'erne foretog ganske betydelige lånefinansierede spekulative investeringer som deltagere i danske kommanditselskaber og andre selskaber, der ejede udenlandske (især engelske og tyske) investeringsejendomme (ejendomsprojekter). De deltog begge i mere end fem meget store, stærkt risikable ejendomsprojekter.

De deltog endvidere begge selv i ledelsen af et eller flere selskaber, som udbød sådanne ejendomsprojekter.

Finanskrisen i 2008-2009 blev økonomisk katastrofal for dem begge. Ejendommene blev nødlidende og kautionsforpligtelser og anden hæftelse blev aktualiseret. Herved blev begges formuer negative med mere end kr. 30 mio. i 2010-2011.

Det er i november 2020 lykkedes gennem [person3], som var formand for K/S [virksomhed1], at fremskaffe en del dokumentation vedrørende fordringerne og de tab, som klageren led herpå i 2013. [person3] havde en del af den gamle dokumentation i behold i sit elektroniske arkiv.

[person2]

[person2] deltog bl.a. i [virksomhed13] lmmobilien ApS, K/S [virksomhed15] og K/S [virksomhed16] ud over K/S [virksomhed1]. Han ejede 100 % af kapitalandelene i [virksomhed17] og [virksomhed18] ApS.

Han modtog i foråret 2010 advokatbistand af advokat [person5], som bl.a. udarbejdede en kreditorinformation dateret 14. juni 2010 (bilag 9). Det fremgår af denne, at der næppe er friværdi i nogen af hans aktiver, og at hans samlede passiver er opgjort til ca. kr. 228 mio. Endvidere fremgår, at hans anparter i K/S [virksomhed1] forventes tvangsindløst.

[virksomhed17] blev tvangsopløst med ophørsdato 26. november 2020 (bilag 10), og [virksomhed18] ApS blev opløst efter konkurs med ophørsdato 21. august 2012 (bilag 11).

Ved brev af 4. august 2010 (bilag 6) modtog [person2] meddelelse om, at bestyrelsen i K/S [virksomhed1] havde besluttet at undersøge mulighederne for at indløse hans anparter.

På generalforsamlingen den 9. november 2010 i K/S [virksomhed1] (bilag 7) accepterede han indløsningen, men han underskrev ikke overdragelsesaftalen herom, hvorfor han ved brev af 7. januar 2011 (bilag 8) modtog meddelelse om, at hans anparter var blevet tvangsindløst til en negativ værdi på kr. 4.993.714.

Brevet af 7. januar 2011 indeholdt et påkrav om indbetaling af det nævnte beløb senest 10 dage efter. [person2] indbetalte ikke noget til kommanditselskabet i den anledning - hverken inden for fristen eller senere. [person3], der var bestyrelsesformand i selskabet, fulgte op på gældsforholdet løbende.

[person3] anmodede den 1. maj 2013 advokat [person4], [virksomhed19], om at inddrive fordringerne mod [person2] og [person1] eller få dem til at underskrive et frivilligt forlig (bilag 12).

Advokat [person4] sendte herefter den 3. maj 2013 brev til [person2] med inkassovarsel (bilag 13).

[person2] kontaktede [person4] og oplyste, at hans muligheder for at indbetale noget som helst til nogen af hans mange ganske betydelige kreditorer var lig nul, og at han ikke inden for en overskuelig fremtid ville få mulighed for at betale noget som helst på hans enorme samlede gæld. [person4] ønskede dokumentation for hans gældsforhold.

Derfor sendte [person2] ovennævnte kreditorinformation fra advokat [person5] (bilag 9) til [person4] som vedhæftning til en e-mail sendt den 24. maj 2013 (bilag 14).

Af e-mailen fremgår, at hans kautionsforpligtelse, der i kreditorinformationen var anført med kr. 200 mio., nu viste sig at udgøre ca. kr. 80 mio. Hans samlede gæld medio 2013 udgjorde derfor ca. kr. 108 mio.

Advokat [person4] kunne dermed konstatere, at det var fuldstændig udsigtsløst at foretage yderligere, idet det var åbenlyst, at [person2] ville være ude af stand til at foretage indbetaling af noget som helst. Kommanditselskabets krav mod [person2] var tabt.

[person1]

[person1] deltog bl.a. i K/S [virksomhed6], K/S [virksomhed7], K/S [virksomhed8] og K/S [virksomhed12]

ud over K/S [virksomhed1].

Ved brev af 4. august 2010 (bilag 3) modtog [person1] meddelelse om, at bestyrelsen i K/S [virksomhed1] havde besluttet at undersøge mulighederne for at indløse hans anparter.

På generalforsamlingen den 9. november 2010 i K/S [virksomhed1] (bilag 7) blev et forslag om kapitalnedsættelse vedtaget. [person1] underskrev den 29. november 2010 en overdragelsesaftale, hvorved han solgte sine kommanditanparter til kommanditselskabet for en negativ salgssum på kr. 1.876.626 (andel af egenkapital kr. -1.826.237 + ubetalte likviditetstilskud kr. 50.388,88).

[person3], der var bestyrelsesformand i kommanditselskabet, fulgte op på gældsforholdet løbende. I den forbindelse modtog han en e-mail fra [person1] den 28. december 2012 (bilag15). I e-mailen gav [person1] en opdatering af sine forhold og vedlagde en kreditoroversigt pr. 28. december 2012 (bilag 16) samt en lønseddel for november 2012 (bilag 17).

Af kreditoroversigten fremgår, at [person1] havde en samlet gæld på kr. 36.966.310.

[person3] anmodede den 1. maj 2013 advokat [person4] om at inddrive fordringerne mod [person2] og [person1] eller få dem til at underskrive et frivilligt forlig (bilag 12).

Advokat [person4] sendte herefter den 3. maj 2013 brev til [person1] med inkassovarsel (bilag 18).

[person1] besvarede [person4]s brev i en e-mail den 27. maj 2013 (bilag 19). [person1] videresendte i den forbindelse sin e-mail sendt til [person3] den 28. december 2012 med bilag til [person4]. Som det fremgår, oplyser [person1], at han ikke kan påbegynde tilbagebetaling til K/S [virksomhed1].

Advokat [person4] kunne dermed konstatere, at det var fuldstændig udsigtsløst at foretage yderligere, idet det var åbenlyst, at [person1] ville være ude af stand til at foretage indbetaling af noget som helst. Kommanditselskabets krav mod [person1] var tabt.

Opsummering

For både [person2] og [person1] var forholdene vedrørende deres gæld til K/S [virksomhed1] således følgende:

Gælden var stiftet ultimo 2010, og det blev undersøgt, om der skulle foretages forældelsesafbrydende skridt, men som følge af de konkrete omstændigheder blev sådanne skridt ikke gennemført, således at fordringerne forældedes ultimo 2013.

Størrelsen af gælden var ganske betydelig, og de to debitorers samlede gæld primo 2013 (hhv. ca. kr. 108 mio. og ca. kr. 37 mio.) var mere end 100 gange større end værdien af deres aktiver, og der var ingen udsigt til, at de i perioden inden 2023 ville opnå indkomster, hvorved de kunne indbetale bare få procent af gælden.

Formanden i K/S [virksomhed1] fulgte i perioden fra 2010-2013 op på de to debitorer for at sikre, at der ikke pludselig dukkede aktiver af betydelig værdi op, som debitorerne var ejere af.

K/S [virksomhed1] anmodede i maj 2013 advokat [person4] om at inddrive fordringerne mod de to debitorer, og advokaten udsendte inkassovarsel til begge den 3. maj 2013.

Begge debitorer besvarede inkassovarslet ved bl.a. at redegøre for størrelsen af deres samlede gæld og oplyse, at de ikke havde økonomisk mulighed for at betale noget som helst og heller ingen udsigt havde hertil.

Som følge af begge debitorers kolossale samlede gæld medio 2013 og deres forhold i øvrigt kunne advokat [person4] og dermed K/S [virksomhed1] konstatere, at selskabets krav mod begge var tabt.

Advokat [person4] er ikke længere i besiddelse af sagsakterne fra inkassosagen i 2013, men han oplyser i en e-mail den 23. november 2020 (bilag 20) - uden at han nu i 2020 har set noget af al den dokumentation, der er nævnt ovenfor - bl.a.,

"at debitorerne vendte tilbage med dokumenterede opgørelser, der viste, at de skyldte meget betydelige beløb, hvorfor det blev vurderet udsigtsløst at iværksættefogedsager.".

Det bemærkes, at det faktisk er på dette grundlag, at også klageren konstaterer, at kravet mod de to debitorer er tabt. I forbindelse med tabskonstateringen har forældelsen senere i 2013 således ikke som sådan nogen selvstændig betydning.

Hermed er det godtgjort, at klagerens krav mod [person2] og [person1] er endeligt tabt i 2013, således at klageren i dette år har skattemæssigt fradrag for tabene.

Bemærkninger til praksis vedrørende fradragsret for tab

I Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.7.5, er anført, at "i tilfælde, hvor debitor er en person, kan et tab således først anses for at være endeligt konstateret, når fordringen bortfalder som følge af forældelse, akkord, eftergivelse m.v.".

Dette er dog selvsagt ikke ensbetydende med, at det er en afgørende betingelse for skattemæssig fradragsret - når debitor er en person - at fordringen er bortfaldet af en af de nævnte årsager.

Det fremgår da også nærmere af Skatterådets afgørelse, SKM2016.135.SR, som der henvises til i det anførte afsnit af Den juridiske vejledning, at det er særlige konkrete forhold, som ligger bag bemærkningen om, hvornår et tab endeligt kan anses for konstateret. Bemærkningen sigter til de tilfælde, hvor debitors betalingsudygtighed må antages blot at være forbigående, og det anføres, at en insolvenserklæring ikke betyder, at det er vurderet, at skyldner ikke kan betale på et senere tidspunkt.

Dette er korrekt, men adskiller sig fra forholdene i klagerens sag, hvor det netop medio maj 2013 i forbindelse med foretagelsen af inkassoskridt blev vurderet, at de to debitorer ikke kunne betale gælden inden den forældede - hverken efter den treårige eller den tiårige forældelsesfrist.

I SKM2016.135.SR anfører Skatterådet, at fradrag for tab forudsætter, at spørgeren har foretaget effektive inddrivelsesskridt og træffer foranstaltninger for at undgå forældelse, jf. Østre Landsrets dom, SKM2006.527.ØLR. Disse forudsætninger for fradrag beroede imidlertid på de konkrete forhold i den sag, som blev prøvet i landsretten, og er naturligvis ikke betingelser, der skal være opfyldt i ethvert tilfælde, hvor der foretages fradrag for tab.

Sagen i Østre Landsret drejede sig om en fordring på et beløb svarende til 96.582 kr. imod en skyldner i Tyskland - et tysk handelsselskab i dommen betegnet som [virksomhed20] GmbH. Fordringen var efter det oplyste forfaldet til betaling i foråret 1990.

Kreditor havde sendt rykkerskrivelser i henholdsvis september 1990 og august 1991 og havde i august 1991 modtaget oplysning om, at det tyske selskab ikke var under konkurs. Derefter havde han rykket telefonisk en gang om året i perioden 1992-1995. Efter at han i 1996 sendte sagen til et inkassobureau, havde han ikke gjort yderligere forsøg på at inddrive fordringen.

Henset til fordringens størrelse sammenholdt med virksomhedens samlede omsætning i 1990 og til, at der efter det anførte ikke har været iværksat effektive inddrivelsesskridt eller været truffet foranstaltninger med henblik på at undgå forældelse, fandt Østre Landsret ikke, at tabet kunne anses som udslag af en naturlig driftsrisiko. Endvidere fandt landsretten det på den nævnte baggrund uden mere sikre oplysninger om skyldnerens manglende betalingsdygtighed eller om fordringens eventuelle forældelse m.v. heller ikke godtgjort, at fordringen var endeligt tabt i indkomståret 2000.

Som det fremgår, var det de konkrete omstændigheder i den omhandlede dom, som indebar, at landsretten opstillede som en forudsætning for fradrag for tab, at der var truffet foranstaltninger med henblik på at undgå forældelse. Her var det afgørende, at der var tale om et krav, som de fleste handelsvirksomheder almindeligvis måtte have økonomisk mulighed for at betale inden for en kortere tidshorisont, og at kreditor muligvis valgte at lade stå til for i hvert fald så at kunne få fordelen af det skattemæssige fradrag for tabet.

Det er de samme forhold, der ligger til grund for byrettens præmisser om retsforfølgning forud for forældelse som forudsætning for fradrag for tab på fordringer i byretsdommen SKM2020.35.BR, som Skatteankestyrelsen har valgt at henvise til i sit forslag til afgørelse.

Det gælder dermed selvsagt ikke, at det for enhver fordring - uanset de konkrete omstændigheder er en afgørende betingelse for fradrag for tab, at fordringshaveren skal have retsforfulgt sit krav, inden forældelse indtræder. Når kravet mod debitor er meget betydeligt, og debitors betalingsudygtighed må anses for vedvarende over flere år, kan tabet konstateres, når der for kreditors uafhængige inkassator, f.eks. inkassoselskab eller -advokat, foreligger dokumentation for, at kravet vil være vedvarende uerholdeligt.”

Landsskatterettens afgørelse

Der er klaget over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for tab på fordringer, der i K/S [virksomhed1] er fratrukket med i alt 8.672.446 kr., hvoraf klagerens andel udgjorde 1.414.785 kr.

Tabet er opstået ved henholdsvis to tvangsindløsninger og én overdragelsesaftale af i alt tre investorer i 2010, med samlet 376 anparter. Tabet fordeler sig på to fysiske personer og et selskab, [virksomhed4] ApS. Fordringerne er sammensat af skyldige investorindskud samt skyldig negativ egenkapital. Fordringerne er opstået efter 27. januar 2010.

Af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1 fremgår, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer.

Af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Af kursgevinstlovens § 17 fremgår, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse, jf. dog § 18.

For fysiske personer medregnes tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet realiseres. Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, jf. § 3.

Retten bemærker, at Landsskatteretten i afgørelse af 15. september 2016, der er offentliggjort som SKM2016.459.LSR, fandt, at hvis en fordring omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, blev misligholdt, og der opstod et pengekrav, overgik fordringen til at være en pengefordring omfattet af kursgevinstloven. Anskaffelsestidspunktet for pengefordringen er misligholdelsestidspunktet, og pengefordringen skal derfor værdiansættes på dette tidspunkt.

Det følger endvidere af Landsskatterettens afgørelse af 17. juli 2017, der er offentliggjort i SKM2017.522.LSR, at fradrag efter kursgevinstlovens § 14 for tab på fordringer relateret til driften af en virksomhed ikke er udelukket, blot fordi betingelserne i kursgevinstlovens § 17 ikke er opfyldt.

Landsskatteretten finder, at betingelserne for fradrag for tab på fordringerne efter kursgevinstlovens § 17 ikke er opfyldt, idet fordringerne ikke kan anses for erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden. Eventuelle tab på fordringerne er derfor omfattet af kursgevinstlovens § 14.

Det er en forudsætning for, at der er realiseret et fradragsberettiget tab efter kursgevinstlovens § 25, stk. 1, at det er godtgjort, at der foreligger en pengefordring i form af et krav, som er endeligt opgjort, og at det er godtgjort, at kravet mod debitor er endeligt tabt.

Der henvises til Østre Landsrets dom af 22. december 2011, der er offentliggjort i SKM2012.31.ØLR. Af dommen fremgår, at hovedreglen er, at tabet skal være konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, og at denne hovedregel kan fraviges under særlige omstændigheder.

Videre henvises der til Byretsdom af 6. december 2019, der er offentliggjort i SKM2020.36.BR. Her godkendte byretten ikke fradrag for tab på fordring, idet byretten lagde vægt på, at fordringshaveren ikke havde tilstrækkeligt godtgjort, at fordringshaveren på effektiv vis, f.eks. ved retsforfølgelse, havde forfulgt kravet, inden kravet forældede. Dommen må forstås således, at der ikke realiseres et fradragsberettiget tab efter kursgevinstloven, hvis fordringen forældes som følge af, at fordringshaveren ikke forfølger sit krav på effektiv vis.

Bevisbyrden for, at der foreligger et fradragsberettiget tab, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Landsskatteretten finder, at der i sagen ikke foreligger sådanne omstændigheder, hvad angår fordringerne vedrørende [person2] og [person1], at det kan anses for godtgjort, at der i indkomståret 2013 er konstateret et fradragsberettiget tab på uerholdelige fordringer eller dele heraf. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke er tilstrækkelig godtgjort, at kommanditselskabet på effektiv vis, f.eks. ved retsforfølgelse, har forfulgt kravene, inden de forældede. Videre finder retten, at der ikke foreligger særlige omstændigheder uagtet størrelsen af de to skyldneres gæld, som i 2013 er opgjort til henholdsvis ca. 80 mio. kr. og ca. 37 mio. kr.

I vurderingen af om tabet kan anses for konstateret, har retten bl.a. lagt vægt på oplysningerne i kreditinformation dateret 14. juni 2010, hvor det var [person2]s ønske og hensigt at bruge de næste par år på at skaffe sig et indtægtsgrundlag, der ville kunne gøre det muligt at tilbyde kreditorerne en akkordordning. Samtidig fremgår det i supplerende oplysninger af 6. oktober 2011 til kreditinformation dateret 14. juni 2010, at [person2] i 2011 har startet en konsulentvirksomhed, hvor indtægterne i 2011 har udgjort 100.000 kr. Retten finder herefter ikke tabet for endeligt konstateret i indkomståret 2013, uagtet at [person2] havde en betragtelig gæld medio 2013, samtidig med at retten ud fra de foreliggende oplysninger finder, at der for [person2] fortsat må anses at være evne og vilje til at nedbringe gælden, herunder at opnå en akkordordning. Videre finder retten, at kommanditselskabet ikke på effektiv vis har forfulgt kravet, inden det forældede, henset til at der alene 3. maj 2013 er udsendt inkassovarsel, som [person2] i mail af 24. maj 2013 besvarede med, at kautionsforpligtelsen på 200 mio. kr. var nedbragt markant, således at den samlede gæld var opgjort til ca. 80 mio. kr., såfremt man medtager kautionerne.

Med hensyn til fordringen vedrørende [person1] har retten bl.a. lagt vægt på oplysningerne i opdateret kreditoropgørelse og lønseddel, fremsendt i e-mail af 28. december 2012. Det fremgår bl.a. af e-mailen, at [person1] i 2012 blev færdig med tilbagebetaling af hele sin restskat, at der fra 1. februar 2013 ville være en indtægtsstigning på månedligt 10.000-15.000 kr., samt at hæftelsen på [finans1] K/S lån i K/S [virksomhed7] var bortfaldet, fordi K/S’et havde refinansieret lånet. Videre at [person1] i e-mail af 27. maj 2013 besvarede inkassovarsel af 3. maj 2013 med, at han ikke kunne påbegynde tilbagebetaling ”endnu”. Som følge heraf finder retten, at tabet ikke kan anses for endeligt konstateret i 2013, uagtet at [person1] havde en betragtelig gæld pr. 28. december 2012, samtidig med at retten ud fra de foreliggende oplysninger finder, at der for [person1] fortsat må anses at være evne og vilje til at nedbringe gælden. Derudover finder retten ikke, at kommanditselskabet på effektiv vis har forfulgt kravet, inden det forældede, henset til at der alene 3. maj 2013 er udsendt inkassovarsel.

Med hensyn til fordringen vedrørende [virksomhed4] ApS finder retten, at tabet er realiseret i 2013 i forbindelse med konkursboets afslutning med henvisning til, at der ifølge Statstidende blev afholdt skiftesamling vedrørende [virksomhed4] ApS' konkursbo den 16. december 2013. Da der ifølge det oplyste ingen dividende blev til K/S [virksomhed1], godkender retten fradrag for kurstab efter kursgevinstlovens § 14. SKAT/Skattestyrelsen har ikke erklæret sig uenig i, at kommanditselskabets tab på fordringen på [virksomhed4] ApS udgjorde 2.088.242 kr. Retten godkender derfor fradrag med klagerens andel af 2.088.242 kr. (77/472 x 2.088.242 kr.) svarende til 340.667 kr.

Retten finder herefter, at der kan godkendes fradrag for ideel andel af tab på fordringer ved deltagelse i K/S [virksomhed1] med i alt 340.667 kr. i indkomståret 2013.