Kendelse af 24-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 13-06-2023

Journalnr. 16-1783658

Indkomstårene 2014 og 2015

Sambeskatningsindkomst

SKAT har ved afgørelse af 14. november 2016 forhøjet [virksomhed1] ApS’ sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 med i alt 20.394.976kr. på baggrund af ændringer foretaget i det sambeskattede datterselskab [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) med CVR-nr. [...2] ejer 100 % af anparterne i [virksomhed2] ApS (herefter datterselskabet) med CVR-nr. [...1]. Datterselskabet, der blev stiftet den 9. februar 1977, er under konkurs efter konkursdekret afsagt den 22. marts 2022.

Efter gennemgang af den indkomst, som datterselskabet har selvangivet for indkomstårene 2014 og 2015, traf SKAT den 14. november 2016 afgørelse om forhøjelse af datterselskabets skattepligtige indkomst for de pågældende indkomstår med i alt 20.394.976kr., da SKAT ikke har godkendt fradrag for biler købt kontant i Tyskland, jf. ligningslovens § 8 Y.

Ved den påklagede afgørelse af samme dato forhøjede SKAT sambeskatningsindkomsten for selskabet tilsvarende, jf. selskabsskattelovens § 31, som følge af ændringen i den skattepligtige indkomst for datterselskabet.

Efter konkursdekret vedrørende datterselskabet afsagt den 22. marts 2022 bad Skatteankestyrelsen den 25. april 2022 kurator om at oplyse, om konkursboet ønskede at indtræde i sagerne, idet sagen i modsat fald ville blive henlagt. Da kurator ikke besvarede henvendelsen inden fristen, blev sagen henlagt den 30. maj 2022.

Selskabets repræsentant har efterfølgende anmodet om, at selskabet for egen regning og risiko kan indtræde i de verserende klagesager vedrørende SKATs afgørelse af 14. november 2016 vedrørende det konkursramte datterselskab.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret selskabets sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 på baggrund af ændringer foretaget i det nu konkursramte datterselskab, [virksomhed2] ApS.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4. SKATs endelig afgørelse

SKAT forhøjer sambeskatningsindkomsten efter selskabsskattelovens § 31 som følge af ændring i den skattepligtige indkomst for [virksomhed2] ApS.

Sambeskatningsindkomsten forhøjes med følgende beløb jf. vedlagte uddrag af afgørelse sendt til [virksomhed2] ApS ApS:

Indkomståret 2014 +12.206.246 kr.

Indkomståret 2015 +8.188.730 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at sambeskatningsindkomsten nedsættes med 12.206.246 kr. for indkomståret 2014 og 8.188.730 kr. for indkomståret 2015.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Nærværende sag vedrører helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der med henvisning til selskabsskattelovens § 31 er grundlag for at forhøje [virksomhed3] ApS' sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 med i alt kr. 20.394.976. Dette med henvisning til en forhøjelse af [virksomhed2] ApS' skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015.

PÅSTANDE

Der nedlægges påstand om, at [virksomhed3] ApS' sambeskatningsindkomst for indkomstårene

2014 nedsættes med kr. 12.206.246 og

2015 nedsættes med kr. 8.188.730

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i SKATs afgørelse af den 14. november 2016, jf. bilag 1.

Videre henvises der til SKATs afgørelse af den 14. november 2016 vedrørende [virksomhed4] ApS, jf. bilag 2. SKATs afgørelse vedrørende [virksomhed2] ApS er tillige påklaget til Skatteankestyrelsen, jf. bilag 3.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til selskabsskattelovens § 31 er grundlag for en forhøjelse af [virksomhed3] ApS' sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 med i alt kr. 20.394.976.

Til støtte herfor gøres det nærmere gældende, at der ikke som hævdet af SKAT i henhold til ligningslovens § 8 Y, stk. 1 er grundlag for at nægte [virksomhed2] ApS fradrag for køb af biler efter statsskattelovens § 6, litra a med i alt kr. 20.394.976, idet [virksomhed2] ApS de facto har købt de sagen omhandlede biler og derved er berettiget til et skattemæssigt fradrag.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anført følgende:

”(...)

Skatteankestyrelsen foreslår, at klagen over SKATs afgørelse af 14. november 2016 til [virksomhed2] ApS vedrørende selskabets skatteansættelser for 2014 og 2015 og momstilsvar for perioden 1. maj 2013 til 30. april 2015 afvises.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:

Sagen drejer sig om, hvorvidt holdingselskabet som hovedanpartshaver er berettiget til at videreføre det konkursramte datterselskabs klagesag.

Det er oplyst, at konkursboet ikke ønsker at indtræde i klagen over SKATs afgørelse, men ikke har indvendinger mod holdingselskabets videreførelse af sagen.

Skatteankestyrelsen anfører, at holdingselskabet som administrationsselskab ikke kan anses for at have en væsentlig, direkte og individuel interesse i afgørelsen, men at interessen i forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten alene må anses for en afledet interesse.

Holdingselskabet anses herefter ikke for at være klageberettiget i datterselskabets sag.

Der er herved henvist til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, og til SKM 2014.856.BR, SKM 2018.103.LSR og SKM 2020.496.LSR.

Vi er enige i forslaget.

(...)”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse anført følgende:

”(...)

Skatteankestyrelsen har ved skrivelser dateret den 27. januar 2023 fremsendt forslag til afgørelser samt kopi af Skattestyrelsens udtalelser hertil.

Skatteankestyrelsen anfører i skrivelserne, at Skatteankestyrelsen foreslår, at der ikke afholdes retsmøde i sagerne, da det efter forholdene må anses for overflødigt.

Klagesagerne ved Skatteankestyrelsen udspringer af SKATs afgørelser afsagt den 14. november 2016. Afgørelserne blev påklaget til Skatteankestyrelsen den 28. november 2016. Skatteankestyrelsen indkaldte først til kontormøde 3 år senere. Kontormødet blev afholdt den 29. november 2019.

Herefter hørte vi ikke til sagerne, før end Skatteankestyrelsen ved skrivelserne dateret den 27. januar 2023 fremsendt forslag til afgørelser samt kopi af Skattestyrelsens udtalelser hertil.

I perioden fra kontormødet i november 2019 frem til januar 2023 har jeg modtaget adskillige skrivelser fra Skatteankestyrelsen om, at sagsbehandlingen desværre var forsinket. Skatteankestyrelsen gav ved skrivelserne dateret den 27. januar 2023 en frist til den 10. februar 2023 til at fremkomme med bemærkninger. Denne frist har jeg fået udsat til i dag som aller seneste svarfrist.

Efter at Skatteankestyrelsen således har ”siddet på hænderne” i 6 år, skal klagesagerne nu hastes igennem – og man vil tilsyneladende helt afskære afholdelse at retsmøde ved Landsskatteretten.

De påklagede afgørelser vedrører samlet skattemæssige forhøjelser på mere end 20 mio. kr. samt en samlet momsforhøjelse på mere end 4 mio. kr.

Under Skatteankestyrelsens lange sagsbehandlingstid har Gældstyrelsen fået erklæret [virksomhed4] ApS konkurs. Den 22. marts 2022 blev [virksomhed2] ApS (CVR-nr.: [...1]) således taget under konkursbehandling ved skifteretten i [by1]. Statens faste advokat i konkursager, advokat [person1], blev udpeget som kurator.

Skatteankestyrelsen anfører i forslagene til afgørelser vedrørende [virksomhed4] ApS under konkurs, at [virksomhed1] APS ikke kan anses for klageberettiget i forhold til de påklagede afgørelser, hvorfor klagerne skal afvises. Skatteankestyrelsen anfører til støtte herfor, at holdingselskabet ikke anses at have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagen.

Skatteankestyrelsen anfører i forslaget til afgørelse vedrørende [virksomhed1] ApS, at SKATs for- højelser skal stadfæstes med henvisning til, at klagerne vedrørende [virksomhed4] ApS under konkurs skal afvises. Altså reelt en cirkulær argumentation.

Holdingselskabet [virksomhed1] APS er afhængig af, at sagen vedrørende [virksomhed2] ApS under konkurs videreføres, da holdingselskabets sag er direkte afledt af den gennemførte forhøjelse overfor [virksomhed2] ApS under konkurs qua sambeskatningen.

Der er som anført tale om påklagede afgørelser vedrører samlet skattemæssige forhøjelser på mere end 20 mio. kr. samt en samlet momsforhøjelse på mere end 4 mio. kr. Momsforhøjelsen påvirker ikke holdingselskabet – men holdingselskabet har selvsagt utvivlsomt en væsentlig, di- rekte og individuel retlig interesse i klagesagerne, da en afvisning og stadfæstelse vil medføre, at holdingselskabet sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 forhøjes med mere end 20 mio. kr.

Hvis ikke en forhøjelse af indkomsten i et selskab med mere end 20 mio. kr. bevirker, at selskabet har en ”væsentlig, direkte og individuel retlig interesse” i klagesagen – så vil det reelt medfører, at Skatteankestyrelsen fremadrettet kan afvise alle klagesager, uden afholdelse af retsmøde, hvis sagen involverer et konkursramt datterselskab.

Dette vil udgøre en nydannelse i praksis. De afgørelser, som Skatteankestyrelsen henviser til, vedrører langt mindre beløb og helt andre forhold.

Betingelserne for at afskære retsmøde er ikke opfyldt

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3:

”Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig .” (min fremhævning)

I Karnovs noter til bestemmelsens anvendelsesområde fremgår bl.a. følgende:

”Ved L 2008 527 er det med virkning for klager, der indgives pr. 2008-07-01, bestemt, at Landsskatteretten kan afskære retsmøde, hvis retten finder det overflødigt, hvor der alene for tidligere klager kunne ske afskærelse af retsmødebegæring, hvis retsmøde måtte findes "åbenbart overflødigt". Lovmotiverne angiver kravet fra klager før 2008-07- 01 om, at et retsmøde for afskærelse skal være ”åbenbart overflødig” i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, overlod et meget snævert anvendelsesområde til Landsskatteretten, hvilket også kommer til udtryk i de relativt få sager, hvori retsmøde de facto er blevet afskåret. Ulempen ved ændringen af bestemmelsen er, at ændringen vil kunne blive opfattet som en svækkelse af retssikkerheden hos rettens brugere (klagerne). Heroverfor står, at loven med begrebet ”overflødigt” giver Landsskatteretten et lidt bredere skøn herunder et mere sikkert grundlag for at afskære sager, hvor der ikke synes at være grund til at afholde et retsmøde, herunder bl.a. sager hvor sagens tvist omhandler en stillingtagen til en lang række enkeltbilag m.v. Der er dog stadig tale om et individuelt skøn i den enkelte sag, dvs. et skøn der skal udøves helt individuelt ud fra den konkrete sags enkelte forhold og natur.

Det er fortsat den klare undtagelse , jf. også ordvalget "overflødigt", at Landsskatteretten vil nægte at imødekomme begæringer om retsmøde, idet grundlæggende kriterier som ”retssikkerhedshensynet” af hensyn til borgerens retsgaranti er et alment forvaltningsretligt gyldigt og sagligt hensyn, og dette taler grundlæggende imod afskærelse, medmindre andre vægtige hensyn taler imod .” (mine fremhævninger)

Skatteankestyrelsen har slet ikke begrundet, hvorfor adgangen til retsmøde skal afskæres i nærværende sager. Og der er på ingen måde tale om en særlig bilagstung sag, jf. eksemplet i citatet ovenfor.

Jeg har ført flere sager ved domstolene, hvor jeg har opnået medhold i domstolssagen efter, at Skatteankestyrelsen havde afskåret retsmøde ved Landsskatteretten.

Jeg henviser bl.a. til SKM2010.493.BR , SKM2013.393.BR og SKM2016.391.BR . De anførte domme understøtter, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten skal være yderst forsigtige med at afskære skatteydere adgang til retsmøde ved Landsskatteretten.

I nærværende sager er der ingen saglige hensyn, der taler for at afskære retsmøde ved Landsskatteretten, hvorfor den tidligere fremsatte begæring om retsmøde ved Landsskatteretten opretholdes, og jeg ser frem til at blive indkaldt hertil.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at ændre selskabets sambeskatningsindkomst som følge af ændringer foretaget i det sambeskattede, nu konkursramte, datterselskab.

For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 2.

Landsskatteretten har i sagsnr. [sag1] og [sag2] vedrørende det nu konkursramte datterselskab [virksomhed2] ApS afvist klagen og herunder selskabets anmodning om for egen regning og risiko at videreføre de pågældende sager, da selskabet ikke er klageberettiget i forhold til den påklagede afgørelse.

Landsskatteretten tiltræder på den baggrund, at selskabets sambeskatningsindkomst for 2014 og 2015 er forhøjet med i alt 20.394.976kr., og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.