Kendelse af 26-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Faktiske oplysninger

Klageren driver den personlige virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1].

Virksomheden blev startet den 1. juni 2007 og er registreret med branchekode 812100 Almindelig rengøring i bygninger. Ifølge CVR-registret blev virksomheden drevet fra adressen [adresse1] [by1] Den 5. maj 2014 ændrede virksomheden adresse til [adresse2], [by1] Klageren er også tilmeldt på denne adresse.

Virksomheden er registreret for indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og moms fra den 1. juni 2007.

Ifølge cvr-registret har klageren haft 5-9 medarbejdere ansat fra og med 2. kvartal 2015 til og med 4 kvartal 2015.

Klageren har i forbindelse med selvangivelsen angivet en omsætning på 2.266.733 kr., et vareforbrug på 7.825 kr. samt udgifter til fremmed arbejde med 1.456.006 kr. Klageren har selvangivet et resultat af virksomhed med -85.016 kr.

SKAT har startet sagen op som følge af en tidligere kontrol af selskabet, [virksomhed2] ApS, som klagerens virksomhed har anvendt som underleverandør. SKAT har gennemgået regnskabsmaterialet vedrørende underleverandører af fremmed arbejdskraft.

Virksomheden har benyttet følgende underleverandører:

Oplysninger

[virksomhed3], CVR-nr. [...2] Virksomheden er startet 1.12.2007 med branchekode 494100 vejgodstransport og bibranchekode fødevarebranchen.

[virksomhed4] ApS, CVR-nr.. [...3]Selskabet er startet 04.04.2014 og sendt til tvangsopløsning den 26.01.2016 med ophør pr. 06.04. 2016. Ifølge cvr-registreret har virksomheden haft 10-19 medarbejdere i 4. kvt. 2014.

[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4]Selskabet er startet 03.05.2010 med branchekoden 782000 vikarbureauer. Selskabet er ikke registreret med medarbejdere i 2015. Selskabet er registreret med navnet [virksomhed2] ApS i perioden 03.05.2010 til 09.09.2015 og skiftede navn til [virksomhed5] ApS 10.09.2015. Selskabet har siden den 3. maj 2010 haft adresse på [adresse3], [by2], og flyttede adresse pr. 10. 09.2015 til [adresse4], [by3]. Selskabet har ikke aflagt årsregnskab for perioden 01.07.2014 til 30.06.2015, da selskabet den 25.01.2016 er sendt til tvangsopløsning, og pr. 21.03.2016 taget under konkursbehandling.

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til fremmed arbejde med i alt 1.456.006 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag for nedenstående fakturaer:

*Det fremgår af disse fakturaer, at underleverandørens adresse er [adresse3], [by2]. Øvrige er udstedt fra [virksomhed2] ApS med adresse på [adresse4], [by3].

SKAT har i afgørelsen ikke medtaget faktura nr. 345 af 18. november 2015, da fakturaen er enslydende med faktura nr. 351 af 20. november 2015, og da der ikke er fremsendt dokumentation for betaling og timeregnskab for faktura nr. 345.

Det fremgår af virksomhedens samarbejdskontrakt af 21. december 2014 med [virksomhed4] ApS, at samarbejdet er startet den 1. januar 2015 og at [virksomhed4] ApS’ arbejdsområde er rengøring inkl. arbejdsplan. Det fremgår endvidere, at vederlaget afregnes månedsvis bagud, og timeprisen fastsættes efter aftale.

Af samarbejdskontrakten med [virksomhed6] dateret den 29. september 2014 fremgår det, at samarbejdet er startet den 1. oktober 2014, og at [virksomhed6]s arbejdsområde er rengøring inkl. arbejdsplan. Det fremgår endvidere, at der er aftalt en timepris på 120 kr. pr. time ekskl. moms, som virksomheden bliver faktureret månedsvis bagud.

Af samarbejdskontrakten af 24. januar 2015 med [virksomhed2] ApS fremgår det, at samarbejdet er påbegyndt den 2. februar 2015, og at [virksomhed2] ApS arbejdsområde er rengøring inkl. arbejdsplan. Det fremgår endvidere, at der er aftalt en timepris på 120 kr. pr. time ekskl. moms, og at virksomheden bliver faktureret månedsvis bagud.

Der er til SKAT fremsendt en af virksomheden udarbejdet arbejdsseddel for [virksomhed4] ApS for faktura nr.2015-355 for januar 2015 til brug for faktura af 31. januar 2015 på 104.440 kr. ekskl. moms og 130.550 kr. inkl. moms. Det fremgår heraf, at der er afregnet i alt 870,25 timer fordelt på alle månedens dage med undtagelse af den 1. januar 2015.

Det samlede timeantal fordeler sig på nedenstående kunder, således:

Det fremgår endvidere af fremsendt kontoudtog nr. 41 fra Danske Erhverv Direct med reg. nr. 3361, at der den 27.02 er hævet et beløb, som kan beregnes til 130.550 kr. (opgjort som difference mellem indestående på 134.832,26 kr. - 4.282,26 kr.). Som tekst på overførslen har virksomheden anført ”betaling af faktura 3549407”.

Virksomheden har endvidere til SKAT fremsendt tilsvarende timesedler for de øvrige underleverandører for alle fakturaer. Timesedlerne er opgjort på månedsbasis, dvs. at der er fremsendt en fordeling af det samlede timeantal for marts 2015 for faktura nr. 170 og 227B, for april 2015 for faktura nr. 181 og 181A, for maj 2015 for faktura 241 og 241A samt for juni 2015 for faktura nr. 285 og 285A på de forskellige kunder, jf. ovenstående tabel.

Der er ikke fremsendt vagtplaner eller lignende.

Klagerens repræsentant har i brev af 20. februar 2018 oplyst, at [virksomhed12] fik kontakt til underleverandørerne gennem andre underleverandører og mund til mund metoden.

Der er endvidere fremsendt dokumentation for betaling via bank enten ved kontoudtog, hvoraf fremgår, at klageren har overført pengene til bankkontoen og selv angivet faktura nr. og konto nr. som tekst, eller der er indhentet en udtalelse fra [virksomhed2], hvoraf det fremgår, at fakturaerne er betalt enten kontant eller via banken, uden at det er dokumenteret ved kontoudtog fra Banken. I tre tilfælde er der fremsendt posteringsdetaljer fra [finans1], hvoraf det fremgår, til hvilken bankkonto pengene er overført.

Det fremgår af sagens oplysninger, at faktura nr. 181A på 50.125,00 kr. inkl. moms, faktura nr. 220B på 50.000,00 kr. inkl. moms, faktura nr. 241A på 65.312,50 kr. inkl. moms og faktura nr. 285A på 57.187,50 kr. inkl. moms samt faktura 497 på 78.437,50 kr., alle er betalt kontant hos [virksomhed2] ApS.

Vedrørende faktura nr. 340 er der betalt 120.000 via bank og det resterende beløb på 30.000 kr. har klageren betalt kontant. Tilsvarende gør sig gældende for faktura nr. 294 på 127.950 kr., hvor der er overført 110.000 kr. via bank og betalt 17.950 kr. kontant.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug for indkomståret 2015 til -184.723 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører med 1.359.006 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

SKATs ændringer:

(...)

Overskud af virksomhed ændres for 2015:

Selvangivet underskud af virksomhed 85.016 kr.

Forhøjelse af overskud af virksomhed 1.359.006 kr. Opgjort overskud af virksomhed 1.273.990 kr.

(...)

A-skat og AM-bidrag

SKAT har konstateret, at nogle af de nævnte underleverandører ikke har været i stand til at levere det fakturerede.

[virksomhed1] anses for at have haft visse udgifter til personer, der har udført det arbejde, som [virksomhed1] har faktureret til andre. Sædvanligvis ville der skulle opgøres et skønsmæssigt fradrag for udgift til løn med deraf følgende forpligtelse omkring indeholdelse og afregning af A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 46.

Efter en konkret vurdering foretages der ikke opkrævning af A-skat og AM-bidrag hos [virksomhed1]. Det skyldes, at SKAT ikke anser det for fuldt sandsynliggjort, at lønudgiften har været hos [virksomhed1] og ikke en anden ukendt underleverandør.

Såfremt det viser sig, at der har været tale om reel ansættelse hos [virksomhed1] vil der senere blive opkrævet A-skat og AM-bidrag heraf.

(...)

(...)

2.3SKATs bemærkninger og begrundelse

Den af dig personlig drevne virksomhed [virksomhed1] CVR. Nr. [...1], har for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til fremmed arbejde/underleverandører.

SKAT har gennemgået de indsendte bilag.

Jf. bilag 1 er der fratrukket følgende:

Inklusiv moms

I alt inkl. moms1.698.759 kr.

Momsen udgør -339.753 kr.

Fratrukket1.359.006 kr.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst.

I forbindelse med vurdering af virksomhedens fradrag for moms for de af virksomheden anvendte underleverandører har SKAT dels indkaldt materiale fra dig og undersøgt flere af dine underleverandører.

Der henvises til ovenstående under punkt 1.3. SKAT’s undersøgelse af virksomhedens underleverandører.

Privatforbrug:

SKAT har beregnet din og din ægtefælles privatforbrug for 2015 som følger:

(...)

Ovenstående er beregnet til negativt med -184.723 kr.

Der er ikke taget hensyn til faste udgifter, såsom, husleje, el, varme, forsikringer, mad, tøj m.v.

Det negative privatforbrug anses som udtryk for, at du og din ægtefælle må have haft indkomst fra anden side, som SKAT ikke er bekendt med

Konklusion:

Når henses til:

finder SKAT at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den af virksomheden fratrukne udgift jf. statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a, idet det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til [virksomhed1], uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Jf. SKAT’s opfattelse udgør de af virksomheden fremlagte fakturaer for køb hos underleverandørerne derfor ikke i sig selv et tilstrækkeligt bevis for de hævede købte ydelser under de foreliggende omstændigheder, idet de ikke støttes af nogen form for objektiv dokumentation i form af f.eks. timesedler.

Der kan endvidere henvises til Øster Landsrets dom SKM2009.325 ØLD ifølge hvilken der påhviler køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet. Det er SKAT’s opfattelse, at denne bevisbyrde ikke er løftet.

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2 fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Fakturaer fra underleverandører indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet. Du har ikke givet yderligere oplysninger til belysning heraf.

Forbehold for genoptage ansættelsen

På baggrund af de oplysninger SKAT på nuværende tidspunkt er i besiddelse af, har vi ikke kunnet konstatere, hvorvidt underleverandørerne rent faktisk har leveret den arbejdskraft, der fremgår af de udstedte fakturaer. Det har dog formodningen imod sig, at [virksomhed1] ikke har været i stand til at oplyse, hvor en eneste af de anvendte underleverandørers ansatte har leveret den udbedte time/arbejdsseddel.

Det er SKATs opfattelse, at de af underleverandørerne udstedte fakturaer kan være fiktive og udarbejdet til formålet og at du enten selv eller i forening med andre anvender uregistreret arbejdskraft via et set-up, hvor pengeoverførsler til underleverandører anvendes til at sløre det reelle betalingsspor til aflønning af arbejdskraft, hvoraf der ikke indeholdes og betales A-skat.

Såfremt det på et senere tidspunkt viser sig, at nogle eller alle fakturaer fra underleverandørerne er fiktive og arbejdskraften reelt er leveret af [virksomhed1] forbeholder SKAT sig ret til at genoptage ansættelsen i sin helhed.

Talmæssig regulering

Selvangivet underskud af virksomhed 85.016 kr.

Ej godkende fradrag for underleverandører1.359.006 kr.

Overskud af virksomhed ansættes til1.273.990 kr.

2.5. SKAT’s endelige afgørelse

Der henvises til SKAT’s endelige afgørelse under punkt 1.5.

Den modtagne dokumentation på beløb der er overført til din private konto i [finans1], anses for at være med i SKAT’s formueopgørelse og skal ikke påvirke den af SKAT opgjorte privatforbrug.

Vi har ikke modtaget en kapitalafstemning.

Kontant betaling af underleverandører

Vi skal oplyse, at betaler du mindst 10.000 kr. inklusive moms kontant uden at sende besked til os, kan du ikke trække udgiften fra i skat.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler. Der henvises til Ligningsloven § 8 Y, stk. 1.

SKAT anser ikke, at der er kommet nye oplysninger der ændre SKAT’s forslag til afgørelse, og fastholder forhøjelsen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til underleverandører med 1.455.006 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Jeg klager hermed over sagen som skattevæsnet afgørelse for min forretning [virksomhed1]

Service under SE-/CVR-nr. [...1]

Afgørelsen handler om forhøjelser resultatet for året 2015 og 2016

Jeg har betalt alle min udgifter vedr. underleverandør og jeg har bevis hvordan beløbet er betalt

Jeg har afleveret alle papir som skat har bedt mig om det og jeg har svaret på alle de her spørgsmål til skat men alligevel skat har fast deres afgørelse pga. at mit svar mangle Cpr. Nr. på medarbejder som det blev sendt til skat

Jeg har ikke lavet nogen fejl at skat skulle lave en stor forhøjelse for min opgørelse uden grund og nægte alle oplysninger fra min side, jeg tror at skat har interesser at stoppe min fremtid

Jeg har arbejdet hårdt for mit firma og jeg har ikke tjent så mange penge som skat har foreslået, der ikke nogen med et lille firma som mit vil tjene kr. 1.273.990,00 hver år, der mange rengørings firma med en stor omsætning og flere medarbejdere og har ikke en stor overskud som skat har lavet til mig.

Jeg har svaret på alle brev fra skat side og holdt mit svar til tiden men fik et dårlig svar, jeg håber at skatteankenævnet vil kigge på sagen igen.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. (loven kan findes på www.retsinfo.dk.) Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og udgiftsafholdelsen skal ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af ligningslovens § 8Y, stk. 1 og 2, at:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.

Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.”

Det fremgår af lovforslaget (LFF 2012-04-25 nr. 170) til ligningslovens § 8Y, under punkt 3.4.2.2, at:

”Ved forslaget afskæres virksomheder fra at foretage fradrag efter skattereglerne, når køb af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt. Efter momsreglerne foreslås en solidarisk hæftelse, når erhvervelse af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt.

Forslaget betyder, at en virksomhed, der betaler leverandøren kontant, nægtes fradrag efter skattereglerne, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms.”

De kontante betalinger af fakturaerne med beløb, der overstiger 10.000 kr., udgør i alt 341.849, 50 kr. (faktura nr. 220B, 227B, 181A, 241A, 285A og 497 samt delvist for 294 og 340) ud af de samlede betalinger på 1.359.006 kr. Som følge heraf er fakturaerne omfattet af ordlyden i ligningslovens § 8Y, hvorfor der ikke er hjemmel til at godkende fradrag for de nævnte udgifter.

Vedrørende de resterende fakturaer, på i alt 1.017.156, 50 kr., der er betalt ved bankoverførsler, har klageren ikke alene ved de fremsendte bilag i form af fakturaer, timesedler samt bankoverførsler og udtalelser i tilstrækkelig grad dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er afholdt udgifter til fremmed arbejde, der er fradragsberettigede.

Det fremgår generelt ikke af fakturaerne fra underleverandørerne, hvilket arbejde, der er udført for virksomheden, stedet for det udførte arbejde, hvornår arbejdet er udført eller hvor mange timer, der afregnes. Der er ikke fremsendt underbilag, timesedler eller andet, der kan dokumentere eller sandsynliggøre dette.

For så vidt angår faktura nr. 2015-355 fra [virksomhed4] ApS, har virksomheden overført penge til en konto i [finans2], der ifølge det af SKAT oplyste, ikke var ejet af [virksomhed4] ApS.

[virksomhed3] driver efter det oplyste ikke virksomhed inden for rengøring og har i øvrigt ingen ansatte.

For så vidt angår fakturaer fra [virksomhed2] ApS gælder det for flertallet af fakturaerne, at det ikke fremgår, hvilken periode fakturaerne vedrører. Endvidere er der spring i fakturarækkefølgen, hvilket er illustreret ved faktura nr. 227B af 28. marts 2015 og faktura nr. 170 af 23. april 2015 samt faktura nr. 340 af 9. september 2015 og faktura nr. 316 af 6. oktober 2015.

Fakturaerne fra [virksomhed2] ApS stemmer endvidere ikke overens med de registrerede forhold vedrørende underleverandørens navn og adresse, som fremgår af cvr-registret. Uagtet at der er udskrevet to fakturaer for samme måned, er det ikke samme fakturaskabelon, der er anvendt eller samme adresse, der er anført på fakturaerne (nr. 181 og 181A samt nr. 241 og 241A). Ifølge cvr. registret flyttede [virksomhed2] ApS adresse fra [adresse3] til [adresse4] den 10 september 2015, men til trods herfor fremgår adressen [adresse4] på faktura nr. 181A, 241A, 285, 285A og 294, der er udskrevet i perioden fra 19. maj 2015 til 28. august 2015. Tilsvarende med faktura nr. 351 og 381 af hhv. 20. og 30. november 2015, der er udskrevet med adressen [adresse3].

De af klageren udarbejdede og fremsendte timesedler kan ikke lægges til grund for fakturaerne fra underleverandørerne. De fremsendte timesedler er opgjort månedsvis, uanset om der foreligger en faktura eller to fakturaer, og der er små differencer mellem beløbene anført på fakturaerne og de beløb, som kan beregnes ved at gange pris ifølge samarbejdskontrakterne med de timeantal, som fremgår af timesedlerne.

Det har ikke været muligt at få bekræftet virksomhedens samhandel med underleverandørerne, da flertallet af underleverandørerne er opløst eller gået konkurs.

Klageren har således ikke dokumenteret eller i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejdet for virksomheden.

Landsskatteretten kan sammenfattende tiltræde, at der ikke er realiter bag de fremlagte fakturaer vedrørende underleverandørerne, idet der henvises til praksis herom, jf. retten i [by5] dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM 2017.210.BR og Retten i [by6] dom af 16. november 2015 offentliggjort i SKM2016.9.BR. Dette gælder uanset, at klageren for visse fakturaer har fremlagt dokumentation for, at der er sket betaling af fakturaerne via banken.

Det er herefter med rette, at SKAT ikke har godkendt fradrag for udgifter til underleverandørerne med 1.359.006 kr., og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.