Kendelse af 02-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-07-2022

Journalnr. 16-1757188

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2013
Er klageren fuldt skattepligtig pr. 1. januar 2013?	Ja	Nej	Nej, se begrundelsen
Overskud af virksomhed	176.491 kr.	0 kr.	0 kr.
Personlig indkomst	143.983 kr.	0 kr.	0 kr.
Indkomståret 2014
Overskud af virksomhed	292.412 kr.	0 kr.	0 kr.
Personlig indkomst	1.185.761 kr.	0 kr.	0 kr.
Løn fra [virksomhed1] ApS	63.419 kr.	0 kr.	0 kr.
Afgiftsperiode
2013 – 2015	117.844 kr.	0 kr.	Hjemvises

Sagens opstart

Politiet foretog den 2. december 2014 ransagninger på klagerens private bopæl [adresse1], [by1], på klagerens kontor hos [virksomhed2] A/S i [by2] samt i den villa på [adresse2], [by1], som klageren overtog den 15. april 2014. På ejendommene blev foretaget beslaglæggelse af diverse materiale, der har tilknytning til klageren og hans indkomsterhvervelse i Danmark samt hans tilknytning til Danmark samt ophold der. Ransagninger var begrundet i, at SKAT havde konstateret, at klageren anvendte et udenlandsk indregistreret køretøj på offentlig vej i Danmark samtidig med, at der var mistanke om, at klageren havde taget ophold i Danmark igen og drev selvstændig virksomhed her i landet.

1. Skattepligt

Faktiske oplysninger

Klageren er i CPR-registret registreret som udrejst af Danmark den 1. november 1999 og var ikke indrejst til Danmark på ransagningstidspunktet. Han lod sig efterfølgende registrere i CPR fra ransagningstidspunktet den 2. december 2014 ved hans tilmelding til adressen i [by1] ([adresse1], [by3]). Samleversken [person1] er tilmeldt adressen [adresse1], [by3], pr. 31. august 2013.

Klageren har ifølge SKAT under afhøring hos politiet den 8. december 2015 forklaret følgende:

”Omkring tiden indtil han tog ophold i Danmark igen forklarede [person2] i forbindelse med afhøringen af ham den 2. december 2014, at han udrejste fra Danmark i 1999 til Brasilien, hvor han opholdt sig i få måneder. Herefter flyttede han til Estland, hvor han ifølge hans forklaring opholdt sig indtil han igen tog ophold i Danmark.

Vedrørende [person2] erhvervsmæssige aktiviteter forklarede han, at han stiftede et firma i Estland, som han solgte igen efter 2-3 år. Herefter stiftede han [virksomhed3] omkring 2002/2003. Dette selskab lukkede omkring 2009/2010.

Herefter blev han ansat som ulønnet direktør i firmaet [virksomhed4] (VAT-nr. [...1]), som ifølge [person2] forklaring var ejet af en af hans venner.

Ifølge registreringerne i det Estiske selskabsregister er [person2] registreret som den eneste, der kan repræsentere selskabet. Selskabet har ikke afleveret årsregnskab til myndighederne siden 07.02.2012, hvor regnskabet for 2010 er registreret afleveret. Selskabet er afmeldt for moms pr. 30.04.2013.

Ifølge [person2] forklaring har han ikke fået løn nogen steder fra siden 2008, hvor han fik løn fra [virksomhed3].

[person2] oplyste videre, at han ligeledes havde en virksomhed i Rusland.

Om hans tid i Danmark oplyste han, at han begyndte at komme på [virksomhed2] A/S i starten af 2013, hvor han, for [virksomhed4] i Estland, hvor han var ansat, fik en opgave som ansvarlig for kvalitetssikring af fiskeprodukter på [virksomhed2] A/S. Det var et krav fra de udenlandske købere hos [virksomhed2], at der var kvalitetskontrol. [person2] opgave på [virksomhed2] var at fungere som kontaktperson til de virksomheder, der handlede med [virksomhed2] og som ønskede at besigtige produktionen hos [virksomhed2]. Han deltog i forbindelse med kundernes overværelse og gennemgang af produktionen på [virksomhed2] A/S.

Den produktion, som [person2] havde til opgave at føre tilsyn med startede i 2013 på [virksomhed2] A/S. Kommission herfor skete ifølge [person2]s forklaring til [virksomhed4] indtil [person2] stiftede selskabet [virksomhed1] ApS i Danmark pr. 1. juli 2014. Herefter skete betalingen af kommission til dette selskab.

[person2] har efter mødet med ham den 12. juli 2016 fremsendt kontrakt mellem [virksomhed4] / [person2] og [virksomhed2] A/S. Af den fremgår, at der ligeledes har været et samarbejde mellem disse parter i 2012.

SKAT har observeret, at klageren jævnligt har haft sin gang på [virksomhed2] A/S, idet dels han selv og dels hans køretøj på udenlandske nummerplader er konstateret på adressen jævnligt fra starten af 2013.

SKAT har videre konstateret, at han jævnligt har opholdt sig på adressen [adresse1], [by1], [by3], samt øvrige steder i [by1].

SKAT har udarbejdet en oversigt over de tidspunkter i perioden 20. januar 2013 til 1. december 2014, hvor klageren eller hans køretøj er observeret i Danmark af SKAT; henholdsvis i [by1] og i [by2].

I forbindelse med ransagningerne den 2. december 2014 blev der foretaget afhøring af diverse naboer til klageren. Der er forklaret følgende:

•	En har forklaret, at han siden februar / marts 2014 stort set dagligt har set klageren og hans udenlandske bil. Den holdt dels parkeret ud for [adresse3] (overfor nr. [adresse1]) og dels ved nr. [adresse1]. [person2] forlod ifølge forklaringen ofte hjemmet i nr. [adresse1] ved 6-tiden.
•	En har forklaret, at han siden juni 2013 stort set dagligt har set klageren og hans udenlandske bil være ved [adresse1]. Typisk er bilen væk om morgenen og kommer igen hen under aften. Han oplyser videre, at [person2] vist er ivrig lystfisker.
•	En har forklaret, at hun siden februar / marts i perioder hver dag har set [person2] og hans udenlandske bil holde parkeret på [adressen]. [person2] kørte tidligt om morgenen og kom hjem sent om aftenen.

Klageren har oplyst, at det var han kollega [person3], som har brugt bilen og henvist til kontrakt mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed5] A/S på den ene side og et unavngivet selskab c/o [person3] fra Storbritannien, underskrevet i november 2012. [person3] skal ifølge kontrakten fungere som tilsynsførende hos [virksomhed2] A/S mod en månedlig betaling på 6.000 GBP.Af kontrakten fremgår, at [virksomhed2] A/S vil sørge for logi, og at alle rejseudgifter herudover er for den tilsynsførendes egen regning.

SKATs gennemgang af det materiale, som blev beslaglagt på adressen [adresse1] den 2. december 2014 viser desuden, at der er gemt diverse kvitteringer for køb af benzin i [by2]. Af kvitteringerne ses det, at klageren benyttede sig af Safe Pay betaling indtil hans konto i [finans1] blev oprettet 11. april 2013. Herefter er brugt Visa Dankort til betaling. Af kontoudskrifterne for perioden 11. april 2013 – 8. juni 2015 er klagerens adresse angivet til [adresse1], [by1].

[person2]s køretøj har anvendtbenzin som drivkraft og der er tanket benzin jævnligt (mindst en gang pr. uge) siden midten af januar 2013. SKAT har fremlagt en kopi af diverse kvitteringer vedrørende tankning.

SKATs gennemgang af materialet viste videre, at der er foretaget køb af varer i [by3]. Af klagerens kontoudtog fremgår det ligeledes, at klageren løbende hæver kontanter i [finans2]’s hæveautomater samt i andre pengeinstitutters hæveautomater. Der vedlægges en kopi af kontoudtog, hvoraf disse hævninger fremgår.Første hævning er den 22. april 2013.

Direktør [person4], [virksomhed2] A/S, har under afhøringen af ham oplyst, at klageren i slutningen af 2012 kom med et tilbud til selskabet om at udføre arbejdet med at kvalitetssikre produktionen af fisk til USA. Arbejdet begyndte på dette tidspunkt og forløb i 2013.

[person4] har videre forklaret, at [virksomhed2] A/S 2 gange den 12. marts 2013 og den 20. august 2013 har betalt 2 fakturaer fra [virksomhed6], [by2], som vedrørte edb-udstyr til klageren. [person4] erkendte, at dette nok ikke var helt efter reglerne, men han mente, ”at det var en anden tid, ”idet [person2] netop var vendt tilbage til Danmark” og havde mange kontakter, som [virksomhed2] kunne nyde gavn af.

Direktør [person5], [virksomhed7] A/S, har under afhøringen af ham den 16. september 2015 forklaret, at klageren flyttede til udlandet men pludselig – formentlig i slutningen af 2012 – var han igen dukket op i [by2], hvor han blandt andet kørte rundt i en stor Mercedes på udenlandske nummerplader. Han forklarede videre, at der var på det tidspunkt lavkonjunktur i fiskeriet og [virksomhed7] A/S havde lidt problemer med at afsætte dets fisk.

[virksomhed7] A/S kom i kontakt med klageren, der havde nogle kontakter til virksomheder i udlandet, som var interesseret i at købe fisk. Det blev aftalt mellem klageren og [virksomhed7] A/S, at hvis klageren ville være mellemmand til disse virksomheder, så ville [virksomhed7] A/S afregne en kommission på 0,05 euro pr. kg. fiskefarsprodukter og 0,10 euro pr. kg. filetprodukter til klageren. Klageren har aldrig været ansat i [virksomhed7] A/S.

Afregningen af disse kommissioner skete første gang i januar 2013 og forløb indtil 2015, hvor samarbejdet afbrydes.

Gennemgangen af det beslaglagte materiale viser, at klageren såvel i 2013 som i 2014 er medlem af [by1] Lystfiskerforening med medlemsadresse på [adresse1], [by3], og har betalt kontingent til foreningen. Kontingent for 2013 er noteret betalt den 25. marts 2013 og bådplads er noteret betalt den 4. august 2014 efter anmodning om bådplads af 12. februar 2014.

På forespørgsel fra politiet har [virksomhed8] oplyst, at klageren pr. 2. juli 2013 er ny forbruger på adressen [adresse1], [by1], [by3]. Klagerens mor boede tidligere på adressen. Måler er aflæst den 30. juni 2013.

I forbindelse med ransagningen den 2. december 2014 blev adressen [adresse1] ransaget. Det blev her konstateret, at såvel [person1] som klageren beboede adressen. Vedrørende klagerens tilstedeværelse blev der dels fundet og beslaglagt et ikke ubetydeligt antal skriftlige dokumenter, der vedrørte klagerens erhvervsmæssige aktiviteter, dels blev der, fordelt i mange skabe og skuffer, fundet herretøj, der tilhørte klageren. Der var tale om såvel rent, som snavset tøj og huset bar på ransagningstidspunktet præg af igennem længere tid at have været opholdssted og bopæl for såvel en mand som en kvinde. Det blev i forbindelse med ransagningen desuden udfundet en kuffert påhæftet flymærke med klagerens navn. Der er desuden udfundet en taske, som ifølge klagerens eget udsagn er hans. Endelig er der ved ransagningen fundet diverse papirer fra 90’erne, hvorpå klagerens navn fremgår. klageren havde på ransagningstidspunktet nøgle til huset.

Fiskerikontrollen har oplyst telefonisk overfor SKAT, at klageren er registreret som fritidsfisker i Danmark fra den 23. marts 2013.

Der er fremlagt en række bilag til klagen. Som bilag 2 og 3 er fremlagt kopi af telefonregninger fra Estland, som bilag 4 leje af server i Estland fra 1. maj 2013 – 30. april 2014, som bilag 5 kopi af værkstedsregning fra 14. marts 2013, som bilag 6 og 7 kopi af faktura vedrørende køb af vand fra 31. marts 2013 og som bilag 8 kopi af faktura vedrørende forsikringspolice.Bilag 2 og 3 er udstedt til [virksomhed4] og dækker betaling for månederne juli 2013 og september 2013. Bilag 4 og 5 er udstedt til [virksomhed4]. Bilag 6 og 7 er udstedt til [virksomhed9] med samme adresse som [virksomhed4]. Bilag 8 er udstedt til [virksomhed4].

Klageren er ved Retten i [by4] den 11. maj 2021 frikendt for, i perioden op til den 2. december 2014, som herboende, at have anvendt bilen af mærket Mercedes-Benz CL 600, indregistreret i Estland, på offentlig vej i Danmark, uagtet bilen ikke var indregistreret og afgiftsberigtiget. Af dommen fremgår følgende:

”(...)

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det følger af § 6 i bekendtgørelse om registrering af køretøjer, svarende til § 8 i den dagældende bekendtgørelse, at en person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses for at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller inden for en periode på 12 måneder.

Bevistemaet i sagen har derfor været, om det kan lægges til grund, at tiltalte har opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage i perioden fra den 2. december 2013 til 2. december 2014 og dermed havde bopæl i Danmark, uden han havde betalt afgift af den Mercedes-Benz CL 600 coupe, han brugte som køretøj, når han opholdt sig i Danmark.

Tiltalte har forklaret, at han i perioden opholdt sig i Danmark i maksimalt 120 dage.

Der har været fremlagt skema over SKATs observationer af tiltalte, hvoraf det fremgår, at medarbejdere ved SKAT har observeret den omhandlede bil i [by1] og [by2] ca. 30 gange i perioden fra den 20. januar 2013 til 1. december 2014. Vidnet [person6], der arbejdede ved SKAT, har forklaret, at hun er sikker på, at hun så tiltalte føre bilen ved en af disse observationer.

Vidnerne [person7], [person8] og [person9] har alle forklaret, de havde kontor over for [adresse1], hvor tiltaltes kæreste [person1] flyttede ind den 31. august 2014, og hvor tiltalte tog bopæl fra den 1. december 2014. Ingen af vidnerne har i retten forklaret, at de har set tiltalte opholde sig på adressen [adresse1] eller benytte den omhandlede bil gennem længere perioder op til den 2. december 2014.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han højst havde opholdt sig 120 dage i Danmark inden for de 12 måneder, der gik forud for den 2. december 2014. Anklagemyndigheden har derfor ikke bevist, at tiltalte havde opholdt sig mindst 185 dage i Danmark forud for den 2. december 2014, hvorfor tiltalte frifindes.”

Dommen er ikke anket.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens moders lejlighed blev lejet ud til klagerens nuværende samlever [person1], som pr. 31. august 2013 er registreret med adresse på [adresse1], [by1]. Skatteankestyrelsen har anmodet om dokumentation herfor samt dokumentation for betaling af leje fra september 2013.

Det er oplyst, at lejekontrakten ikke kan fremskaffes, men at klagerens moder [person10] i 2013 og 2014 har selvangivet en lejeindtægt.

Som dokumentation for udlejningen er fremlagt dokumentation for betaling af forbrugsafgifter. Betalingerne fremgår af kontoudskrift vedrørende [person1]s privatkonto i [finans1], perioden 21. august 2014 – 22. oktober 2014. Der fremgår ikke lejebetaling af kontoen.

Den 28. august, den 2. september og den 1. oktober fremgår betaling af indbetalingskort fra [virksomhed8]. Indbetalingskortet betalt den 2. september 2014 og to betalinger den 1. oktober er ifølge breve fra [virksomhed8] adresseret til klageren på adressen [adresse1], og dækker varme for perioden fra den 1. juli 2013 – 30. juni 2014, samt aconto for 1. oktober – 31. oktober 2014 og 1. november – 31. november 2014.

Den 15. september 2014 fremgår betaling af indbetalingskort fra [by1] Vandværk.Af brev af 18. august 2014 fra [by1] Vandværk til [person1] og [person2], [adresse1], [by1], vedlagt indbetalingskortet, fremgår at betalingen vedrører [adresse2], [by1].

Den 24. september 2014 fremgår betaling af indbetalingskort fra [by3] Vandværk vedrørende [adresse1] og [adresse2]. Af brev af 23. august 2014 fra [by3] Vand til klagerens moder [person10], [adresse4], [by1], fremgår, at der er tale om aconto bidrag for perioden 1. juli – 31. december 2014.

Klageren samt klagerens nuværende samlever [person1] købte den 22. marts 2014 i lige sameje, ejendommen [adresse2], [by1], med overtagelse den 15. april 2014. [virksomhed1] ApS, [adresse2], [by1], købte med overtagelse den 1. december 2016, [adresse5], [by1], af klagerens moder.

[person1] har i mail af 30. januar 2014 vedrørende køb af bordplade fra Hay til sælger omtalt klageren som ”min mand”, som er med CC på mailen.

Skatteankestyrelsen har anmodet klageren om en erklæring fra de kompetente myndigheder i Estland om klagerens bopæl- og skattepligtsforhold. Repræsentanten har indsendt et brev af 15. september 2021 fra den estiske Told- og Skattestyrelse på estisk. Brevet angiver ifølge Google Translate, at klageren med ID-code [...28] i perioden 1. januar 2013 – 31. december 2014 har været tilmeldt registeret over afgiftspligtige personer. Det estiske ord for afgiftspligtig er det samme som for skattepligtig.

Repræsentanten har supplerende henvist til mail af 25. september 2021 til klageren fra klagerens estiske advokat, hvor følgende fremgår:

“Hi!

I hereby send the reply to the request for information prepared by the Tax and Customs Board on 17 September.

It states the following:

According to the available data, in 2013-2014 you were not made taxable payments declared in Estonia, but you were entered in the register of taxable persons in Estonia.”

Der er indsendt en lejekontrakt på estisk vedrørende leje af en lejlighed på 37 m² i [by5] i Estland fra den 1. november 2011 for 300 euro pr. måned. Klageren er angivet med ID code [...28]. Der er vedlagt kvittering for kontant betaling for 15 måneders husleje, i alt 4.500 euro, den 1. november 2011 og igen den 1. februar 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark fra den 1. januar 2013

Som begrundelse er anført følgende:

”Skattepligt til Danmark jævnfør kildeskattelovens § 1 (fuld skattepligtig) opstår på det tidspunkt, hvor en person tager ophold i Danmark. Efter bestemmelsen indtræder skattepligten ved en kombination af ophold og bopæl her i landet. I praksis er erhvervelsen af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende eller dennes ægtefælle har købt eller lejet sig en bolig her i landet. Den pågældende kan også have erhvervet bopæl her i landet ved at bo hos forældre m.v.

SKATs begrundelse og afgørelse:

Det er SKATs opfattelse, at [person2] fra i hvert fald 01.01.2013 har taget ophold i Danmark og derfor fra den 01.01.2013 skal anses for fuld skattepligtig til Danmark jævnfør kildeskattelovens § 1.

Denne vurdering støttes blandt andet i følgende forhold:

•	At han har erhvervet ret til kommission fra salg hos [virksomhed7] A/S, der er faktureret i januar 2013 og dermed mindst fra dette tidspunkt har drevet selvstændig virksomhed i Danmark.

•	At han ifølge afhøringen af såvel [person11], [person4] som [person5] er flyttet tilbage til Danmark enten i slutningen af december 2012 eller i starten af 2013.
•	At han jævnligt er konstateret at opholde sig i både [by1] og i [by2] fra januar 2013.
•	At han i perioden fra januar 2013 og indtil slutningen af august 2013 må formodes at have boet hos sin mor på adressen [adresse1], idet han jævnligt er konstateret at opholde sig der. [person2]s mor ejer [adresse1].
•	At han fra slutningen af august 2013 har opholdt sig på adressen [adresse1] i et samlivslignende forhold med [person1].
•	At forklaringerne fra [person4] om hans arbejdsopgaver tilkendegiver, at opgaverne starter i slutningen af 2012.
•	At det er konstateret, at han jævnligt har købt benzin i [by2] siden januar 2013.
•	At han er registreret som fritidsfisker siden marts 2013
•	At han er medlem af [by1] Lystfiskerforening i såvel 2013 som i 2014.
•	At han ikke er registeret med selvstændig virksomhed i fraflytningslandet (Estland) i 2013 og i 2014.
•	At hans senest kendte arbejdsgiver [virksomhed4] er frameldt moms i april 2013.”

Der er henvist til kildeskattelovens § 1, samt Juridisk vejledning afsnit C.F.1.2.2.

SKAT har vedrørende spørgsmålet om skattepligt i høringssvar til klageskrivelsen haft følgende bemærkninger:

”Indledningsvis skal SKAT til klagers bemærkninger om spørgsmålet om skattepligt til Danmark vedr. aflønning af [person2] (side 3 i klageskriftet) henlede opmærksomheden på, at [person2] har oplyst, at han ikke har fået løn nogen steder fra siden 2008.

Videre til disse bemærkninger om betaling for bådplads henvises til Diverse bilag 1, side 34, hvoraf det fremgår, at der analogt til den nævnte betaling den 04.08.2014 for bådplads er sket betaling den 25.03.2013 for bådplads for 2013.

Til klagers bemærkninger om skattepligt til Danmark skal SKAT til det fremsendte bilag 5 (reparation af Audi) bemærke, at den fremsendte faktura er dateret den 14.03.2013 og er stilet til selskabet [virksomhed4]. Af afhøringen af [person2] den 09.12.2015, fremgår det, at [person2] fik Audien i slutningen af 2014 i forbindelse med, at han trådte ud af selskabet [virksomhed4]. Fakturaen vurderes derfor ikke at kunne give et bidrag til afgørelse af hvornår [person2] er skattepligtig til Danmark.

De øvrige vedsendte bilag 2,3,4, 6, 7 og 8 vedrører heller ikke [person2] og kan derfor ikke anses for give et bidrag til vurderingen af hvornår en eventuel skattepligt indtræder.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at ændringen i skatteansættelsen for 2013 og 2014 nedsættes til 0 kr.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

”3. Sagens faktiske forhold

Sagen angår Klager, der i 1999 fraflyttede Danmark. Først til Brasilien og herefter til Estland. Klager har i en lang årrække haft virksomheder i Rusland og Estland, primært inden for fiskebranchen.

Vedrørende Klagers erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet, kan henvises til beskrivelsen i bilag 1, (SKATs afgørelse, Skatteankestyrelsens tilføjelse).

Uenigheden om de faktiske forhold drejer sig primært om tidspunktet for, hvornår SKAT anser Klager for skattepligtig til Danmark, og i forhold til hvilke skattepligtige indtægter Klager har oppebåret.

SKAT lægger i afgørelsen, sagens bilag 1, til grund, at klager mindst har været skattepligtig i Danmark fra d. 1. januar 2013, hvilket danner baggrund for forhøjelsen af den skattepligtige indkomst for både 2013 og 2014.

Baggrunden for, at SKAT når til denne konklusion skal findes i, at SKAT og politiet gennemførte en ransagning d. 2. december 2014 på baggrund af, at SKAT fandt, at Klager havde brugt et udenlandsk registreret køretøj i Danmark, havde taget ophold i Danmark, og drevet virksomhed i Danmark.

Disse forhold kan dog ikke lægges til grund som faktum, idet de bestrides af Klager, der ikke har være i Danmark i et omfang, der kan gøre Klager skattepligtig til Danmark i perioden fra starten af 2013 og indtil omkring august/september 2013, hvor Klager tager ophold i Danmark.

Det er muligt, at SKAT har registreret Klagers bil i Danmark, men det er ikke Klager der har kørt i den i langt de fleste tilfælde. Klager har i denne periode opholdt sig uden for Danmark for at agere på [virksomhed4]´s vegne.

Det er derimod kollega, der i perioden har benytte Klagers bil i erhvervsmæssigt øjemed. SKAT har desuden ikke dokumenteret, at det faktuelt skulle være Klager der ført bilen de gange, hvor Klagers bil er blevet set.

De oplysninger fra tredjemænd, som SKAT har indhentet, bygger udelukkende på, at Klager har været i Danmark. Klager benægter ikke, at Klager har været i Danmark, og også været på [virksomhed2] A/S i perioden fra starten af 2013, men Klager var på dette tidspunkt ikke bosiddende eller havde fast ophold i Danmark. Klager udførte alene tilsynsopgaver på [virksomhed2] A/S på vegne af [virksomhed4]´s.

Det er således ikke korrekt, at Klager skulle have taget ophold i Danmark i starten af 2013.

4. Begrundelse for klagen

Vedrørende spørgsmålet om skattepligt til Danmark

Det er ikke korrekt, at Klager skulle have været fuld skattepligtig til Danmark siden januar 2013. Det er et faktum, at Klager udrejste af Danmark d. 01.11 1999, hvilket SKAT ikke ses at have bestridt, og at Klager i den mellemliggende periode, indtil Klager igen tog ophold i Danmark, i efteråret 2013, har boet i Estland.

Klager har således ikke blot været ude af Danmark i en kortere periode, men har i en længere årrække, omkring 13 år, været bosiddende i Estland, hvor han tillige har haft sit centrum for livsinteresser.

Som det fremgår af Klagers forklaring til SKAT, bilag 1 side 4, har Klager i gennem perioden været aflønnet af udenlandske virksomheder, ligesom Klager selv har været involveret i udenlandske virksomheder.

Det er ligeledes et faktum, at Klager først stiftede det danske selskab, [virksomhed1] ApS pr. 01.07. 2014, hvor Klager igen var blevet fuld skattepligtig til Danmark.

Selskabets branchekode er 463810 Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, og selskabets formål er ”Selskabets formål er handel med fisk og fiskeprodukter, konsulentvirksomhed samt tests af fiskeudstyr og hermed beslægtet virksomhed.”

SKAT anfører i sin sagsfremstilling side 4, at det er konstateret, at Klager jævnligt har haft sin gang på [virksomhed2] A/S, og at Klager jævnligt skulle have opholdt sig på adressen [adresse1], [by1], [by3], tilsyneladende baseret på en række naboer, qua SKATs henvisning til ”diverse naboer”.

Det er imidlertid interessant, at disse ”diverse naboer” forklarer, at de har set klager fra februar/marts 2014, stort set dagligt, at de har set klager fra juni 2013 og at en tredje har forklaret, at hun siden februar/marts – uden i øvrigt at angive årstal – i perioder har set Klager og Klagers bil hver dag. Det er formodentligt i 2014, at disse observationer har fundet sted, jf. den første forklaring fra samme tidsrum.

Der er altså ikke nogen af naboerne, der har forklaret, at de har set klager, eller klagers bil, fra primo 2013.

Det er ligeledes et faktum, som tillige anført af SKAT, at klager først får dansk konto pr. d. 11.04 2013.

Derudover er det et faktum, at Klager ikke betaler for bådplads førend 04.08 2014 og at denne bådplads er gældende for 2014, og at Klager først formelt registreres som forbruger på adressen [adresse1], [by1], [by3] pr. 01.07 2013. Denne registrering sker dog ikke af Klager, hvilket klart fremgår af det materiale SKAT har fremskaffet til sagen.

Det er ligeledes et faktum, at Klager har betalt husleje i Estland indtil august/september 2013.

De faktuelle forhold viser klart, at SKAT ikke har ført skyggen af bevis for sin påstand om, at Klager skulle have været skattepligtig siden januar 2013. Forklaringerne fra ”diverse naboer” viser derimod klart, at dette ikke har været tilfældet.

De observationer SKAT selv har foretaget forholder sig endvidere alene til bilen og ikke hvem der førte bilen, idet det direkte anføres, at SKAT har observeret bilen jf. SKATs oversigt over observationer.

Det virker i øvrigt i den forbindelse besynderligt, at SKAT foretager observationer over bilen tilbage fra d. 20. januar 2013, og igennem hele perioden frem til ultimo 2014 tilsyneladende har foretaget sin egen efterforskning/observationer.

(...)

Det gøres herefter gældende, at Klager ikke er skattepligtig til Danmark førend efteråret 2013, hvor Klager tager ophold i Danmark og under ingen omstændigheder førend Klager registreres som forbruger på adressen [adresse1], [by1], [by3], i juli 2013.

Baggrundet for, at Klager, selvom Klager ikke havde taget ophold i Danmark, blev registreret som forbruger på adressen var, at Klagers mor kom på plejehjem, d. 13. juli 2013 hvorfor Klager blev indsat som registrant af Klagers søster/lillebror for at sikre, at der skete betaling. Klagers mor sad på daværende tidspunkt i rullestol og var lam fra brystet ned.

Der vedlægges endvidere som sagens bilag 2 og 3 kopi af telefonregninger fra Estland, som bilag 4 leje af server i Estland fra 01-05 2013 – 30-04-2014, bilag 5 kopi af værkstedsregning fra 14.03 2013, bilag 6 og 7 kopi af faktura vedrørende køb af vand fra 31.03 2013 og bilag 8 kopi af faktura vedrørende forsikringspolice.

Klagerens nye repræsentant har efter møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler indsendt følgende bemærkninger:

”Som opfølgning på telefonmøde med Skatteankestyrelsen, skal jeg fremlægge supplerende bilag som efterspurgt af Skatteankestyrelsen.

Jeg skal dog også kommentere på det forhold, at Skatteankestyrelsen vil undersøge, om Klager kunne være skattepligtig til Danmark tidligere end ultimo 2014, idet Skatteankestyrelsen undersøger, om Klager har haft rådighed over bolig i Danmark i den omhandlede periode.

Skatteankestyrelsen har på telefonmødet anført, at det ser ud til, at Klager har haft rådighed over sin mors ejendom, og blandt andet ved at lade sin nuværende kæreste bebo ejendommen i perioden fra Klagers mor kommer på Plejehjem, og til Klager og dennes nuværende kæreste køber ejendommen [adresse2] ultimo 2014.

Hertil skal anføres, at Klager og dennes nuværende kæreste IKKE var kærester da Klagers nuværende kæreste flytter ind i ejendommen [adresse1]. Klagers nuværende kæreste lejer ejendommen af Klagers mor. Dette har Klager også forklaret for Retten i [by4], idet den for Skatteankestyrelsen fremsendte dom omkring registreringsafgiften, hvor dette blev lagt til grund som et faktum.

Der var udarbejdet en lejekontrakt, men denne er ikke til at fremskaffe, dels grundet moderens papirer er destrueret efter hendes død, og fordi Klagers nu- værende kæreste har flyttet flere gange siden, og i den forbindelse har mistet papirerne, og dels fordi, at det er helt tilbage til perioden 2013 og 2014, og fordi Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen ikke på noget tidligere tidspunkt har anmodet om disse papirer ud fra den nye holdning til skattepligten til Danmark for klager.

Det gør det uhyre besværligt for Klager og dennes nuværende kæreste, at fremfinde relevant materiale, idet de fleste virksomheder ikke ligger inde med dokumentation, der er mere end 5 år gamle.

Skatteankestyrelsen opfordres i stedet for til at indhente klagers mors selvangivelser for 2013 og 2014.

På disse er der specifikt indtægtsført en huslejeindtægt, der stammer fra udlejningen af [adresse1] til Klagers nuværende kæreste. Klager har ikke, og kan ikke komme til disse selvangivelser fra sin afdøde mor.

Derfor opfordres Skatteankestyrelsen til at fremskaffe disse, idet disse selvangivelser underbygger, at Klagers mor har indtægtsført en huslejeindtægt.

Klagers mor ejede i øvrigt kun denne ene ejendom, hvorfor den selvangivne hus- lejeindtægt alene kan stamme fra udlejning af denne ejendom.

Klager og Klagers nuværende kæreste boede i øvrigt ikke sammen på ejendommen, idet de på dette tidspunkt ikke var kærester. Det bliver de først i sommeren 2014.

Klager står på regningerne til varme, vand m.v. på moderens ejendom, dog står Klagerens mor fortsat på en regning fra [by3] Vand A/S.

Det skyldes alene det forhold, at moderen kommer på plejehjem, og bliver meget syg, hvorfor der skal være en person, der kan håndtere betalingerne af regningerne, hvorfor Klager bliver ”kontaktpersonen” med de relevante leverandører af vand, el, kloak m.v. på ejendommen, men det er ikke, fordi Klager bebor ejendommen.

Det gør Klagers nuværende kæreste, der på tidspunktet ikke havde nogen relation til Klager mere end på et venskabeligt plan, og Klager var end ikke i Danmark. Regningerne er medsendt som bilag 12 – bilag 15.

Det er også Klagers nuværende kæreste, der betaler disse regninger. I bilag 12 – bilag 15 er der indstreget betalinger, der modsvarer disse regninger, der også er fremlagt, og disse betalinger foregår fra Klagers nuværende kærestes konto, idet det var hende, der lejede og beboede ejendommen i denne periode.

Klager og Klagers nuværende kæreste bliver kærester i sommeren 2014. I forbindelse med, at Klager vil have en tættere tilknytning til Danmark, bliver de enige om at købe en ejendom sammen.

De køber [adresse2] i 2014.

Klager flytter imidlertid først til Danmark i sommeren 2014, og derefter bor Klager og Klagers nuværende kæreste sammen på først [adresse1], hvilket ses af bilag 13, hvor begge står anført på ejendommen.

Forinden denne dato, har klager ikke beboet ejendommen, idet Klager har været i udlandet (Estland), og end ikke kæreste med Klagerens nuværende kæreste, der lejede ejendommen [adresse1].

Det er således et faktum, at Klagers nuværende kæreste, der på tidspunktet før sommeren 2014 ikke var kæreste med Klager, hvilket begge vil bekræfte, og som Klager i øvrigt forklarede under vidneansvar for Retten i [by4], lejede Klagers mors ejendom fra hun kom på plejehjem i 2013 – til Klagers nuværende kæreste og Klager køber en fælles ejendom i 2014, men Klager flytter først til Dan- mark efter sommeren 2014, og de bebor først [adresse1], som Klagers nuværende kæreste på det tidspunkt lejede, og betalte leje og forbrugsudgifter på.

KLAGER KAN SÅLEDES IKKE ANSES FOR AT HAVE HAFT RÅDIGHED OVER FAST EJENDOM I DANMARK, SOM SKATTEANKESTYRELSEN NÆVNTE PÅ TELEFONMØDET.

Dette underbygges direkte af, at det er moderen, der modtager huslejebetalingen, hvilket Skatteankestyrelsen kan se ved at indhente Klagers mors selvangivelser for 2013 og 2014. Klagers afdøde mors CPR nr. er [...]- (...).

Klagers afdøde mors selvangivelser underbygger, at Klager IKKE har haft rådighed over ejendommen, hvorfor Skatteankestyrelsen i henhold til forvaltningslovens § 31 er forpligtet til at indhente disse ved Skattestyrelsen, da Klager ikke har adgang dertil.

Det er også forkert antaget af Skatteankestyrelsen, at Klager køber sin mors ejendom eller overtager denne i 2013 eller 2014. Klager køber først ejendommen i 2016, jf. skøde på ejendommen bilag 16.

[person3] - ANSÆTTELSESFORHOLD

Som anmodet fra Skatteankestyrelsen fremlægges bilag 17, der underbygger, at [person3] var ansat i [virksomhed2], og altså ikke en ansat af Klager eller Klagers virksomhed, og ikke kollega til Klager.

KLAGERS SKATTEMÆSSIGE FORHOLD I ESTLAND

Klager har, jf. bilag 18, anmodet sin estiske advokat om at fremskaffe klagers skattepapirer for 2013 og 2014 i Estland, idet Klager ikke selv ligger inde med disse bilag længere.

Klager vil eftersende disse, så snart de er modtaget fra Estland.

Sammenfattende er det således klagers klare opfattelse, at Klager ikke har eller har haft, dels rådighed over ejendom i Danmark i perioden før sommeren 2014, dels ikke været i Danmark i perioden inden sommeren 2014, og dels været fuld skattepligtig til Estland i perioden, idet Klager opholdt sig i Estland, og ikke var i Danmark i mere end den tilladte periode, samt ikke havde rådighed over fast ejendom i Danmark, hvorfor Klagers centrum for livsinteresser i henhold til både dansk skatteret og dobbeltbeskatningsoverenskomsten var i Estland i den pågældende periode.

Klager synes i øvrigt, at det er yderst bemærkelsesværdigt, at Skatteankestyrelsen vender fokus mod bolig til rådighed, der i hele behandlingen indtil mødet med Skatteankestyrelsen slet ikke har været et tema, hvorfor den lange sagsbehandlingstid har gjort det endog meget svært for Klager, at indsamle dokumentation for dette nye fokus fra skattemyndighedernes side, hvilket ikke er klædeligt, ikke at have gjort gældende langt tidligere, så Klager kunne have sikret sig dokumentation, dels fra banker, dels fra myndigheder i ind og udland, dels fra bobestyrer efter moderens død, og dels fra moderens bank m.v. for dette forhold.”

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse bemærket følgende:

”Betydning af bolig for skattepligten til Danmark

Skatteankestyrelsens sagsbehandler har – desværre – fejlfortolket den danske dobbeltbeskatningsoverenskomst med Estland, hvilket godt kan forstås, idet international skatteret er en særlig disciplin, der kræver et internationalt kendskab.

Det fremgår, at Skatteankestyrelsen anser Klager for skattepligtig til Danmark, idet Skatteankestyrelsen anser Klager for at have rådighed over bopæl (bolig) her i Danmark allerede fra 1. juli 2013.

Det fremgår imidlertid af den internationale skatteret, hvilket er gengivet i modeloverenskomsten med kommentarer, hvad der skal forstås ved det her bolig/bopælsbegreb.

Det fremgår eksempelvis af Karnov Onlines kommentarer til Modelsoverenskomsten;

Med hensyn til begrebet “bolig” skal det bemærkes, at enhver form for bolig kan tages i betragtning (hus eller lejlighed, som tilhører eller er lejet af den fysiske person , lejet møbleret værelse). Men boligens varige karakter er væsentlig. Dette betyder, at personen skal have arrangeret det således, at boligen er til vedkommendes rådighed kontinuerligt til enhver tid, og ikke lejlighedsvis med henblik på et ophold, som efter årsagen til det i sagens natur er af kort varighed (ferierejse, forretningsrejse, uddannelsesrejse, deltagelse i kursus på en skole osv.). Et hus, som ejes af en fysisk person, kan f.eks. ikke anses for at være til rådighed for den fysiske person, når huset er udlejet og reelt overdraget til en udenforstående part, således at den fysiske person ikke længere er i besiddelse af eller har mulighed for at bebo huset.

Det fremgår derfor meget tydeligt, at bopæl i modeloverenskomstens forstand, der dermed også i den dansk/estiske dobbeltbeskatningsoverenskomst kræver, at skatteyderen ejer eller lejer boligen, som skattemyndighederne i Danmark eller Estland vil betragte som bolig i aftalens forstand.

Klager ejer ikke ejendom i Danmark for medio 2014. Klager lejer ikke ejendom i Danmark på noget tidspunkt. Klager lejer ikke ejendommen som Klagers mor lejer ud. Klager hverken ejer eller lejer derfor bolig i Danmark før medio 2014.

Klager lejer derimod en lejlighed i Estland, jf. bilag 19. Udlejer har været bortrejst de seneste 14 dage. Hun er tilbage i Estland i morgen, og vil fremsende lejekontrakten mellem Klager og hende. Lejekontrakten løber fra november 2011 og frem til primo 2015. Samtidig vil udlejer fremsende kvittering for modtagelse af betaling af husleje fra Klager. Klager eftersender disse den 2. november efter modtagelsen fra udlejer i Estland.

Det fremgår videre af kommentarerne til modeloverenskomsten, at;

Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, giver stk. 2 forrang til den stat, med hvilken vedkommendes personlige og økonomiske forbindelser er stærkest, forstået som centrum for vedkommendes livsinteresser.

Når bopæl ikke kan afgøres under henvisning til denne regel, giver stk. 2 et subsidiært kriterium, der først er sædvanligt ophold og dernæst statsborgerskab. Hvis den fysiske person er statsborger i begge stater eller i ingen af dem, skal spørgsmålet løses ved gensidig aftale mellem de berørte stater i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i art. 25.

Det er altså først, når der er en fast bopæl i begge kontraherende stater, at andre kriterier finder anvendelse.

Klager har IKKE en fast bopæl i Danmark før medio 2014, hvor Klager og Klagers nuværende samlever køber en ejendom sammen. Der forinden har Klager alene en lejet bolig i Estland.

Og selvom det måtte antages, at Klager kunne overnatte i boligen på [adresse1], som Klagers mor ejer, vil denne bolig ikke betragtes som bolig i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Estland, idet bolig deri er defineret som en ejendom, som skatteyderen ejer eller lejer. Det gør Klager ikke før medio 2014.

Hertil kan anføres, at pr. 1.7. 2013 er det [person1], der lejer denne ejendom, ikke Klager.

Klager har allerede fremlagt dokumentation for, at Estland i 2013 og 2014 har registreret Klager som fuld skattepligtig til Estland.

Det fremgår således meget tydeligt, at Klager ikke i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen kan være skattepligtig til Danmark før ultimo 2014, primo 2015, hvor Klager og Klagers nuværende samlever erhverve ejendom sammen i Danmark, idet Klager forinden dette tidspunkt ikke har ejet eller lejet ejendoms i Danmark, i henhold til bilag 19 lejer ejendom i Estland, og idet det fremgår af politiets ransagning i december måned 2014, at [adresse2], som Klager og [person1] erhvervede sammen, står tom. Politiets ransagningsnotat er fremlagt på sagen, og heraf fremgår direkte, at ejendommen står tom og ubebolig ved ransagningen i december 2014. Derfor kan denne ejendom tillige ikke konstituere skattepligt til Danmark.

Det er en betingelse i henhold til aftalen mellem Danmark og Estland for at blive skattepligtig til Danmark op baggrund af bolig, dels at man ejer eller lejer bolig, og at man har taget ophold varigt i den.

[adresse1] ejer eller lejer Klager ikke. Det gør [person1] (hun lejer den). I den sammenhæng skal vi igen opfordre til, at der indhentes klagers mors selvangivelse, så det kan dokumenteres, at der indtægtsføres en leje, idet det har væsentlig betydning for sagen.

Det skyldes det forhold, at det ikke er Klager, der har betalt leje for denne ejendom, men en anden. Når en anden har betalt leje for ejendommen, kan Klager ikke på nogen måde antages at eje, leje eller i øvrigt råde over denne ejendom. Alene af den årsag kan Klager ikke antages fuld skattepligt på baggrund af denne ejendom.

Vedrørende Klagers leje af ejendommen i Estland, kan Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen i øvrigt anmode de estiske skattemyndigheder om at bekræfte, at den Estiske udlejer har indtægtsført lejen betalt af Klager.

Hvis det imidlertid antages, at der var tale om bolig i begge lande (Danmark og Estland), så er det stedet for den nærmeste tilknytning, der er afgørende.

Her er det de personlige og økonomiske interesser, der kommer til vurdering. Klager har bolig i Estland, er registreret fuld skattepligtig i Estland. Har sin virksomhed i Estland, ejer selskab i Estland. Klager har intet i Danmark andet en sin mor, og fra 2014 en kæreste i form af [person1], og en samarbejdspartner i [virksomhed2] A/S. Alt peger således også mod Estland, frem til midten af 2014, hvor Klager og Klagers samlever flytter sammen, og Klager har en mere varig tilknytning til Danmark.

Det ses i den sammenhæng netop også belyst, at der i 2013 og starten af 2014 ikke er dokumenteret, at Klager har været i Danmark i det omfang Skattestyrelsen har lagt til grund. Faktisk underkendes Skattestyrelsens ”såkaldte” observationer fuldstændig af Retten i [by4], hvor vidner siger, at de slet ikke har observeret Klager i Danmark.

Det er således hævet over enhver tvivl, at Klager ikke i henhold til lovgivningen er skattepligtig til Danmark i perioden 1. juli 2013 og frem, hvorfor det nærmere tidspunkt for indtræden af fuld skattepligt, et tidspunkt i 2014, skal fastlægges ved en fornyet behandling ved Skattestyrelsen, hvis ikke Landsskatteretten kan fastslå det til det tidspunkt, hvor Klager flytter til Danmark i sommeren 2014.

Skattestyrelsens høringssvar til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at anse skattepligten for indtrådt den 1. juli 2013.

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar

”Vi har modtaget Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. I den sammenhæng kan vi anføre, at vi slet ikke er enig med Skattestyrelsen i bemærkningerne, og fortsat ikke er enig med Skatteankestyrelsen, i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Vi fastholder i det hele de allerede fremførte anbringender og påstande, men vil samtidig tilføje følgende:

Skattepligt til Danmark

Det er bemærkelsesværdigt, og i øvrigt i strid med både EU-retten, dansk international skatteret, og i strid med dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Estland, når Skattestyrelsen vurderer, som Skatteankestyrelsen, at Klager er skattepligtig til Danmark før han tager ophold her i efteråret 2014.

Det anføres i den forbindelse, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen, ikke kan se, at Klager har bopæl i Estland i perioden. Dette endda, selvom Klager har fremlagt lejeaftale, der dækker både 2013 og 2014 i Estland. Klager har således de facto en bolig i Estland på tidspunktet i 2013 og 2014, og dermed er der tale om bolig to steder.

Idet klager har været udrejst, og dermed ikke længere skattepligtig til Danmark fra 90érne, er der således tale om en tilflyttersag.

Når der er tale om en tilflyttersag, må klager være i Danmark i 182 dage inden for en 12 måneders periode, eller 3 måneder i streg, før der bliver tale om skattepligt til Danmark – også selvom Klager har bolig til rådighed i Danmark. Det følger af dansk international skatteret.

Derudover følger det af den dansk/estiske dobbeltbeskatningsaftale, at der ved bolig til rådighed er skattepligt til det land, hvor den nærmeste tilknytning er.

Klager har bolig, virksomhed, indkomst og erhvervsmæssig aktivitet i Estland i perioden 2013 og 2014. I Danmark har han alene sin mor, der sidder på plejehjem, samt moderens hus, der ikke står til Klagers disposition, men er udlejet. Klager har opfordret Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen til at undersøge klagers mors selvangivelse for perioden, hvoraf fremgår en huslejeindtægt, og der er ikke konstateret nogen huslejebetaling fra Klager. Det er altså ikke Klager, der lejer moderens hus, men en anden. Alene det forhold, at Klager ikke lejer huset betyder derfor også, at det er til rådighed for en tredjeperson, og altså ikke Klager, hvorfor han ikke har bolig til rådighed.

Klager bliver også først kæreste med [person1] medio 2014, og har derfor ikke nogen kæreste i 2013 og indtil medio 2014.

I henhold til den dansk estiske dobbeltbeskatningsaftale, er Klager således fuldt skattepligtig til Estland, i hvert fald til tidligst medio 2014.

(...)

(Vedrører efterspurgt dokumentation for skattepligt til Estland grundet bopæl. Fremlagt dokumentation er tilføjet under faktum, Skatteankestyrelsens bemærkning).

Alene derfor er Klager ikke skattepligtig til Danmark før tidligst medio 2014, hvorfor sagen bør hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, som ikke har foretaget nogen reel vurdering, men alene underkendt den dokumentation Klager er fremkommet med, selvom det er fra de estiske skattemyndigheder, og konkrete lejeaftaler for ejendom i Estland.

Denne mangel på konkret stillingtagen, og accept af den dokumentation, der er indhentet fra et andet EU-land er en krænkelse af EU-rettens regler om fri bevægelighed, idet dette medfører en restriktion for Klager i forhold til at udleve sin fri bevægelighed.

Derudover er den en krænkelse af den internationale skatteret at underkende officielle dokumenter fra andre skattemyndigheder i de danske skattemyndigheders forvaltning og vurdering.”

Retsmøde i Landsskatteretten

Repræsentanten nedlagde påstand om, at ændringen i skatteansættelsen for 2013 og 2014 skal nedsættes til 0 kr. henset til, at klageren ikke var skattepligtig i Danmark i de pågældende år.

Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Det blev yderligere anført, at Skattemyndighederne havde fejlfortolket den dansk/estiske dobbeltbeskatningsaftale, og at der alene var tale om en tilflytningssag.

Klageren forklarede, at han i 1999 er fraflyttet Danmark, og at han i slutningen af 1999 er rejst til Estland, hvor han er bosiddende frem til december 2014, hvor retssagen imod ham slutter.

Klageren forklarede tillige, at han i 2013 og 2014 var med til at sætte en fiskeproduktion op i [by2] sammen med en englænder ([virksomhed10]) og et amerikansk selskab ([virksomhed11]), hvorfor han i denne periode rejste frem og tilbage mellem Danmark og Estland.

I 2013 fik klagerens mor konstateret kræft, og hun blev visiteret til plejehjem i maj/juni 2013. Klageren forklarede, at han i den forbindelse var hjemme for at hjælpe med at flytte, og at han møder sin samlever [person1] den 10. maj 2013 i [by1]. Klageren forklarede i den forbindelse, at [person1] lejede hans mors lejlighed fra den 1. juli 2013, og at huslejen blev betalt til klagerens mor.

Klageren forklarede ydermere, at der i april/maj 2015 blev overført et stort millionbeløb til hans konto, hvilket medførte et opkald fra bagmandspolitiet, men at pengene kunne spores. Den 2. december 2014 modtog klageren et opkald fra Skattevæsnet, der fortalte, at han skulle betale afgift af sin bil samt en bøde. Klageren forklarede, at han betalte afgiften med det samme, da han på dette tidspunkt var ved at flytte retur til Danmark. Herefter startede der en retssag i [by4], som klageren efterfølgende vandt.

Repræsentanten oplyste i den forbindelse, at retssagen startede grundet observationer fra Skattestyrelsen, men at Retten i [by4] fandt, at man ikke kunne lægge observationerne til grund, da det kun var bilen man havde observeret og ikke klageren. Repræsentanten anførte endvidere, at Skattestyrelsen herefter ændrede sin forklaring, hvorefter det Ikke længere var klagerens ophold i Danmark, der var grundlag for den fulde skattepligt, men derimod var klagerens boligforhold.

Repræsentanten anførte tillige, at klagerens mor var ejer af ejendommen indtil 2016, og at samleveren [person1] kunne bekræfte, at hun ikke var kæreste med klageren, imens hun var lejer ejendommen. Repræsentanten henviste til udskrift af [person1]s konto vedrørende betaling af varme og el, og opfordrede til at fremfinde moderens selvangivelse, hvoraf lejeindtægterne ville fremgå.

Repræsentanten henviste i øvrigt til udskrift i forbindelse med politiets ransagning af 2. december 2014, hvoraf det fremgår, at ejendommen stod tom og var ubeboelig. Der blev ligeledes henvist til, at de estiske skattemyndigheder havde oplyst, at klageren var fuldt skattepligtig i estaland på det pågældende tidspunkt.

Slutteligt anførte repræsentanten, at såfremt retten måtte mene, at klageren var skattepligtig i Danmark, måtte der i forhold til spørgsmålet om salget af slicemaskinen være tale om maskeret udlodning og ikke personlig indkomst.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes og erklærede sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

Skattestyrelsen bemærkede, at klageren var medlem af [by1] lystfiskeriforening i 2013 og 2014 og anførte endvidere, at det ikke ansås for at være tilstrækkeligt bevis for bopæl i andet land, at de estiske skattemyndigheder havde oplyst, at klageren var fuldt skattepligtig i Estland på det pågældende tidspunkt.

Repræsentanten anførte som svar dertil, at Skattestyrelsen alene antog, at klageren var flyttet ind, og at denne antagelse angiveligt vægtede højere end bevisbyrde, siden Skattestyrelsen ikke ville anerkende oplysningerne fra de estiske skattemyndigheder.

Klageren forklarede, at han efter sin udrejse fra Danmark i 1999 købte båd med sin nu afdøde far, og at hans mor betalte medlemskontingentet til fiskeriforeningen, hvilket kunne ses på hendes konto.

Skattestyrelsen anførte slutteligt, at den strafferetlige bevisbedømmelse er anderledes end den skatteretlige bevisbedømmelse.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren kan anses for fuldt skattepligtig til Danmark fra den 1. januar 2013 efter opholdsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der skal således tages stilling til om Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at klageren har opholdt sig her i landet i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet grundet ferie eller lignende, regnet fra den 1. januar 2013.

Ud fra det oplyste og forklarede, herunder at klageren har dokumenteret bolig i og skattepligt til Estland i 2013 og 2014, finder Landsskatteretten det betænkeligt at fastslå, at den fulde skattepligt til Danmark er indtrådt før den 27. december 2014, hvor klageren ifølge det forklarede tager ophold i Danmark. Der er herved også lagt vægt på resultatet af Retten i [by4]s dom af 11. maj 2021.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse vedrørende tidspunktet for indtræden af den fulde skattepligt.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning, såfremt sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag, eller oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad.

Da klageren har haft indtægter fra Danmark i 2013 og 2014, som kan være skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 om begrænset skattepligt, finder Landsskatteretten, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen vedrørende dette spørgsmål samt spørgsmålet om eventuel momspligt i perioden.