Kendelse af 06-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-01-2021

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2012

Aktieindkomst

Lån over mellemregning anset som udbytte

Personlig indkomst

Værdi af fri bil

142.138 kr.

33.872 kr.

0 kr.

0 kr.

200.441 kr.

33.872 kr.

Indkomståret 2013

Aktieindkomst

Lån over mellemregning anset som udbytte

Personlig indkomst

Værdi af fri bil

589.332 kr.

40.081 kr.

0 kr.

0 kr.

605.225 kr.

40.081 kr.

Indkomståret 2014

Aktieindkomst

Tilgodehavende anset som udbytte

Lån over mellemregning anset som udbytte

Personlig indkomst

Værdi af fri bil

459.805 kr.

190.907 kr.

40.081 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

459.805 kr.

256.975 kr.

40.081 kr.

Indkomståret 2015

A-skat og AM-bidrag

Manglende indbetaling af A-skat og AM-bidrag

477.666 kr.

0 kr.

477.666 kr.

Generelle faktiske oplysninger

Klageren var eneanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabet blev stiftet den 20. august 2010. Selskabet blev tegnet af direktøren. Der blev afsagt konkursdekret den 17. januar 2017.

[virksomhed1] ApS ejede 100 % af anparterne i [virksomhed2] ApS, som blev stiftet den 26. juni 2014. Klageren var direktør i selskabet. Selskabet blev tegnet af direktøren. Ifølge selskabets årsrapport for 2014 var selskabets væsentligste aktivitet at drive gourmet restaurant i [by1].

Den 23. juli 2015 ændrede [virksomhed2] ApS navn til [virksomhed3] ApS ved en vedtægtsændring. Skifteretten i [by1] afsagde konkursdekret den 24. august 2015. Selskabet blev opløst efter konkurs den 4. oktober 2016.

Derudover ejede [virksomhed1] ApS 100 % af anparterne i [virksomhed4] ApS, der blev stiftet den 22. marts 2013. Selskabet blev opløst efter konkurs den 12. maj 2016.

Klageren stiftede selskabet [virksomhed5] ApS den 18. november 2009. Selskabet blev opløst efter konkurs den 10. januar 2014.

Klageren har siden den 1. juni 2009 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] v/ [person1]. Restauranten [virksomhed2] drives fra lejede lokaler.

Der er fremlagt en overdragelsesaftale mellem klageren og [virksomhed2] ApS (efterfølgende [virksomhed3] ApS) vedrørende selskabets overtagelse af klagerens enkeltmandsvirksomhed pr. 1. juli 2014.

Overtagelsen omfatter samtlige af virksomheden tilhørende aktiver bortset fra aktiver, der er særskilt undtaget i overdragelsesaftalen. Driftsmateriale, driftsinventar og varelager er ifølge aftalen i det væsentligste specificeret i bilag 1 og bilag 2. Køber overtager ikke sælgers goodwill til virksomheden. Køber overtager samtlige sælgers ansatte personale og indtræder i de samme rettigheder og forpligtelser, jf. ansættelseskontrakter og eventuelle overenskomster m.v. Købesummen er fastsat til 2.700.000 kr., der erlægges over 10 år med afdragsvis betaling af 270.000 kr. den 1. juli hvert år. Købesummen forrentes med 4 %.

Overdragelsesaftalen er ikke underskrevet.

Klagerens revisor har i en mail til SKAT den 4. december 2015 anført følgende:

”Hele driften af restauranten ligger i [virksomhed2] – enkeltmandsvirksomheden – også i 2014. Den eneste drift som er i [virksomhed2] ApS er udlejning af personale til [virksomhed2] i 2. halvår 2014. Lønningerne er udbetalt fra [virksomhed2] ApS. ”

Af årsrapport for [virksomhed2] ApS (efterfølgende [virksomhed3] ApS) fremgår ikke, at selskabet har overtaget klagerens virksomhed.

Af brev dateret den 1. januar 2015 fra [virksomhed2] v/ [person1] til [virksomhed2] ApS fremgår følgende:

”Grundet misligholdelse af købsaftale for [virksomhed2] inventar og lager. Og købers manglende mulighed for at betale. Overtager [virksomhed2] ved [person1]... ejerskabet fra dags dato.”

Anpartshaverlån - [virksomhed3] ApS

Faktiske oplysninger

Den 24. juni 2015 udstedte [virksomhed3] ApS en faktura for lønudgifter i 2014 til [virksomhed2]. Der blev faktureret 1.496.000 kr. for løn og 18.000 kr. for et fast bidrag til administrationsomkostninger. Momsen udgjorde 378.500 kr. Det samlede fakturerede beløb udgjorde 1.892.500 kr. Ifølge fakturaen skulle beløbet betales kontant. Der er ikke anført vilkår i tilfælde af for sen/manglende betaling.

Årsrapporten for [virksomhed3] ApS i 2014 omfatter perioden fra den 26. juni 2014 til den 31. december 2014 og blev godkendt den 22. juni 2015. Af årsrapporten fremgår personaleomkostninger med 1.496.604 kr. i resultatopgørelsen. Bruttofortjenesten er angivet med 1.497.964 kr. Af årsrapporten fremgår desuden, at der er et tilgodehavende på 81.305 kr. for salg af vare og tjenesteydelser.

Regnskabet for klagerens personlige virksomhed, [virksomhed2], i 2014 omfatter perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 og blev godkendt den 22. juni 2015. På konto ”3005 – Løn, gager og honorarer” er der bogført 1.514.000 kr. med teksten ”Faktureret løn 1/7 – 31/12 2014”.

Det fremgår desuden af årsregnskabet for [virksomhed2], at virksomheden havde en gæld til tilknyttede virksomheder på 81.305 kr. i 2014.

Skatteankestyrelsen har forgæves bl.a. anmodet om grundlaget for opgørelsen af tilgodehavendet på 81.305 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2014 med 459.805 kr.

SKAT har anført følgende:

”I årsregnskabet er anført en mellemregningssaldomed [person1] på kr.81 305, hvori fakturaen indgår med kr.1 514 000 i selskabets favør. Kurator har bedt [person1] om at indbetale beløbet på kr.81 305.

I årsregnskabet er fakturaen optaget som debitor med kr.1 514 000, men da debitor ikke har foretaget delvis betaling, skulle fakturaen rettelig være optaget med det fulde beløb, nemlig 1 892 000.

Kurator har bedt [person1] om at indbetale forskellen imellem kr.1 514 000 og kr.1 892 000, kr.378 500.

[person1] har ikke indbetalt beløbene på i alt kr.459 805 – if. det oplyste på grund af finansielle problemer.”

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”SKAT anser beløbet for et ulovligt anpartshaverlån, som beskattes, jf. Ligningslovens § 16E, af følgende årsager:

Lånet ydes af selskabet til en person, der er omfattet af Ligningslovens § 2, som er en person, som alene eller sammen med sine nærtstående har bestemmende indflydelse på selskabet.

Normalt er lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssigdisposition, således er f.eks. aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår ikke skattepligtig, hvis selskabet allerede løbende yder lån som led i tilsvarende dispositioner på tilsvarende vilkår med uafhængige tredjemænd.

Fakturaen er udstedt 6 måneder efter leveringen.

Det fremgår af fakturaen, at beløbet skal betales netto kontant, og altså ikke betingelser om rente m.v.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 459.805 kr.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om hjemvisning.

Til støtte herfor er anført følgende:

”For så vidt angår mellemregningen, relaterer den sig til en sædvanlig forretningsmæssig ydelse / disposition, idet der er udfaktureret imellem [virksomhed3] ApS og Klagers personligt ejede virksomhed, [virksomhed2], vedrørende levering af arbejdskraft på helt sædvanlig vis. Forhøjelsen kan følgelig herfor ikke accepteres.

Det faktuelle er, at [virksomhed3] ApS har udfaktureret Klagers personlige virksomhed for levering af arbejdskraft jf. de anførte fakturaer, for de anførte perioder.

[virksomhed3] ApS har således stillet arbejdskraft til rådighed for [virksomhed2], og har modtaget honorering herfor.

[virksomhed3] ApS har naturligvis aflønnet de ansatte medarbejdere, og har indeholdt og angivet A-skat og AM bidrag heraf.

Det er i øvrigt et faktum, at selskabets revisor ikke har forfulgt det krav, som SKAT har opgjort og beregnet skat af. Dette hænger formentlig sammen med de betydelige indskud, der er foretaget i selskabet, således at der ikke eksisterer noget krav.

Det er dog under alle omstændigheder et faktum, at selskabet er lukket og konkursboet er afsluttet, uanset SKAT har kontaktet selskabets kurator og truffet afgørelse i forhold til selskabet, således at kurator er fuldt ud oplyst om SKATs opfattelse af sagen.”

Derudover har repræsentanten anført følgende:

”(...) [virksomhed3] ApS kurator ikke har forfulgt noget krav imod [person1]. Der er ikke anlagt nogen sag, endsige iværksat noget inddrivelsesskridt. (...)”

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

(...)

Kurator har oplyst, at han rettet krav mod [person1] for det beløb, han ikke har betalt til selskabet, jf. afgørelse m.v., bilag A,

Kurator er kun oplyst om sagen vedrørende [virksomhed3] ApS.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Af bemærkningerne til lovforslaget (L 199A, Folketinget 2011-12) fremgår, at sædvanlige forretningsmæssige dispositioner f.eks. er almindelige reguleringer af mellemregningskonti. Dog fremgår af bilag 14 til lovforslaget:

”Ligningslovens § 16 E skal fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Der kan derfor ikke gives en udtømmende beskrivelse af, hvilke dispositioner, der vil være omfattet af beskatningen. Midler stillet til rådighed vil f.eks. omfatte aftaler, hvor det efter vilkårene kan være usikkert, om der formelt set foreligger et låneforhold. Der kan også være tale om situationer, hvor det kontrollerede selskab på anden måde end ved egentlige udlån eller sikkerhedsstillelse medvirker til, at aktionæren får udbetalt løn eller udbytte i anden form.

”(...) det ikke kan bekræftes, at alle reguleringer via en mellemregningskonto er undtaget fra beskatning af lån. Det afhænger af hvad de enkelte reguleringer dækker over.”

Af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag (L199 af 14. august 2012) fremgår:

”Der foreligger ikke et aktionærlån, der skal beskattes efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, hvis betalingsforpligtelsen er påtaget i forbindelse med samhandel mellem aktionæren og selskabet inden for selskabets sædvanlige forretningsområde.

(...)

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.”

Det fremgår af årsrapporten for 2014 for [virksomhed2] ApS (efterfølgende [virksomhed3] ApS) og af årsrapporten for 2014 for klagerens enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed2] v/ [person1], at selskabet havde et tilgodehavende på 81.305 kr. fra salg og tjenesteydelser hos virksomheden. På trods af anmodning herom er der ikke redegjort for, hvorledes tilgodehavendet er opstået.

Det er ikke godtgjort, at selskabets lån til virksomheden og dermed til klageren udgør en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1., 2. pkt. Der er herved henset til, at grundlaget for tilgodehavendet pr. 31. december 2014 ikke er fremlagt.

Klagerens lån på 81.305 kr. til [virksomhed2] ApS (efterfølgende [virksomhed3] ApS) er omfattet af ligningslovens § 16 E. Lånet skal beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Et beløb på 378.500 kr. udgør momsen af en faktura på i alt 1.892.000 kr.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at fakturaen er endelig betalt. [virksomhed3] ApS anses at have et tilgodehavende på 378.500 kr.

Tilgodehavendet på 378.500 kr. anses herefter at udgøre et lån til klageren, der er omfattet af ligningslovens § 16 E. Lånet skal beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

SKATs afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette klagepunkt.

Anpartshaverlån – [virksomhed1] ApS

Faktiske oplysninger

For indkomstårene 2012, 2013 og 2014 blev der ført tre mellemregningskonti vedrørende klageren og [virksomhed1] ApS.

På konto ”42111060 Kortfristet gæld, virksomhedsdeltagere og ledelse” blev der i perioden fra 16. august 2012 til 31. december 2012 foretaget følgende posteringer:

Tekst

Dato

Reference

Debet

Kredit

Saldo

Primosaldo

8.649,35

[virksomhed6]/[virksomhed7]

16-08-2012

50.000,00

58.649,35

Privat hævet

30-08-2012

50.000,00

108.649,35

[virksomhed8]

10-10-2012

42.138,89

150.788,24

køb inventar + vin [virksomhed2]

Rente mellemregning [person1]

31-12-2012

5.731,65

156.519,89

Skat 27 % af ulovligt lån

31-12-2012

52.572,00

209.091,89

Bevægelser

200.442,54

0,00

200.442,54

Ultimosaldo

209.091,89

I årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2012 fremgår et tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse på i alt 209.092 kr. Dette svarer til saldoen på konto 42111060 ultimo 2012.

På konto ”5640: Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse” blev der i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2013 foretaget følgende posteringer:

Dato

Bilag

Tekst

Beløb (DKK)

Saldo (DKK)

01.01.13

Primopostering

209.092,00

11.03.13

2

bil køb [virksomhed2]

164.840,95

373.932,95

11.03.13

2

Bil køb [virksomhed2]

-164.840,95

209.092,00

31.12.13

1312004

MR [person1] Rente 2013 10,2 %

21.327,00

230.419,00

31.12.13

1312009

B. 38 Euro

20.000,00

250.419,00

31.12.13

1312010

Kildeskat 2012 tbf.

-52.572,00

197.847,00

Bevægelser i perioden

-11.245,00

På konto ”5640: Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse” blev der i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2014 foretaget følgende posteringer:

Dato

Bilag

Tekst

Beløb (DKK)

Saldo (DKK)

01.01.14

Primopostering

197.847,00

02.01.14

1412019

Eurocard

55.000,00

252.847,00

09.04.14

1412024

Mastercard

20.000,00

272.847,00

26.06.14

1412001

Indskud [virksomhed2] ApS

-50.000,00

222.847,00

09.07.14

1412028

Mastercard

25.000,00

247.847,00

15.08.14

1412030

[person1]

25.000,00

272.847,00

15.10.14

1412033

Mastercard

25.000,00

297.847,00

02.12.14

1412034

[person1]

25.000,00

322.847,00

31.12.14

1412038

Rente 2014

25.131,00

347.978,00

Bevægelser i perioden

150.131,00

På konto ”5641: Mellemregning [virksomhed2]” blev der i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2013 foretaget følgende posteringer:

Dato

Bilag

Tekst

Beløb (DKK)

Saldo (DKK)

01.01.13

Primopostering

0,00

11.03.13

2

Bil køb [virksomhed2]

164.840,95

164.840,95

03.04.13

5

VL22

1.500,00

166.340,95

30.04.13

7

Ovf. [virksomhed2]

85.000,00

251.340,95

15.05.13

9

Ovf. [virksomhed2]

50.000,00

301.340,95

16.05.13

10

Ovf. [virksomhed2]

-50.000,00

251.340,95

03.06.13

11

[...] [virksomhed2]

3.182,29

254.523,24

07.06.13

12

Ovf. [virksomhed2]

-15.000,00

239.523,24

27.06.13

13

Ovf. [virksomhed2]

50.000,00

289.523,24

01.07.13

15

[...] [virksomhed2]

2.449,40

291.972,64

08.07.13

16

Ovf. [virksomhed2]

-15.000,00

276.972,64

10.07.13

17

Ovf [virksomhed2] sommerovertræk

100.000,00

376.972,64

01.08.13

18

[...] [virksomhed2]

2.333,70

379.306,34

07.08.13

20

EURO??

50.000,00

429.306,34

07.08.13

21

Ovf. [virksomhed2]

15.000,00

444.306,34

07.08.13

22

Ovf. [virksomhed2]

75.000,00

519.306,34

02.09.13

23

[...] [virksomhed2]

1.875,24

521.181,58

01.10.13

24

[...] [virksomhed2]

603,82

521.785,40

01.11.13

26

[...] [virksomhed2]

1.266,01

523.051,41

02.12.13

29

[...] [virksomhed2]

1.573,58

524.624,99

31.12.13

1312003

MR i [virksomhed4] med [virksomhed2]

-162.266,81

362.358,18

31.12.13

1312005

Mr [virksomhed2] gns. 300.000 10,2 %

30.600,00

392.958,18

Bevægelser i perioden

392.958,18

På konto ”5641: Mellemregning [virksomhed2]” blev der i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2014 foretaget følgende posteringer:

Dato

Bilag

Tekst

Beløb (DKK)

Saldo (DKK)

01.01.14

Primopostering

392.958,18

02.01.14

1412018

Diesel [virksomhed2]

1.577,08

394.535,26

03.02.14

1412020

Diesel [virksomhed2]

1.067,01

395.602,27

03.03.14

1412022

Diesel [virksomhed2]

2.802,13

398.404,40

01.04.14

1412023

Diesel [virksomhed2]

1.718,46

400.122,86

01.05.14

1412025

Diesel [virksomhed2]

1.334,89

401.457,75

02.06.14

1412026

Diesel [virksomhed2]

3.172,81

404.630,56

01.07.14

1412027

Diesel [virksomhed2]

4.547,66

409.178,22

01.08.14

1412029

Diesel [virksomhed2]

2.345,09

411.523,31

01.09.14

1412031

Diesel [virksomhed2]

587,00

412.110,31

31.12.14

1412039

Rente 2014

37.692,00

449.802,31

Bevægelser i perioden

56.844,13

Skatteankestyrelsen har forgæves anmodet om mellemregningerne for indkomståret 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 142.138 kr., 589.332 kr. og 650.712 kr.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”SKAT anser, ligesom revisor, beløbene som et ulovligt anpartshaverlån, der skal beskattes, jf. Lig­ ningslovens § 16E.

1.4.3 Kvalificering af udlodningerne

Alle udlodninger beskattes som aktieindkomst, da der ikke er et ansættelsesforhold.

1.4.4 Du hæfter solidarisk for den eventuelt ikke angivne og indeholdte udbytteskat i [virksomhed1] ApS for perioden 01.01.2015-31.05.2016, jf. Kildeskattelovens § 69.”

SKAT har opgjort klagerens lån således:

Dato

Tekst

2012

2013

2014

2012

Hævninger 2012

142138

311213

B 38 Euro

20000

110313

Bil køb [virksomhed2]

164840

030413

VL22

1500

300413

Ovf. [virksomhed2]

85000

150513

Ovf. [virksomhed2]

50000

030613

[...] [virksomhed2]

3182

270613

Ovf [virksomhed2]

50000

010713

[...] [virksomhed2]

2333

100713

[virksomhed2] sommerovertræk

100000

010813

[...]

2333

070813

Euro???

50000

070813

Ovf [virksomhed2]

15000

070813

Ovf [virksomhed2]

75000

020913

[...] [virksomhed2]

1875

011013

[...] [virksomhed2]

603

011113

[...] [virksomhed2]

1266

021213

[...] [virksomhed2]

1573

311213

B 38 Euro

20000

021214

Diesel

1577

020114

Eurocard

55000

030214

Diesel

1067

030314

Diesel [virksomhed2]

2802

010414

Diesel [virksomhed2]

1718

090413

Mastercard

20000

010514

Diesel [virksomhed2]

1334

020614

Diesel [virksomhed2]

3172

010714

Diesel [virksomhed2]

4547

090714

Mastercard

25000

010814

Disel [virksomhed2]

2345

150814

[person1]

25000

010914

Disel [virksomhed2]

2345

151014

Mastercard

25000

021414

[person1]

25000

142 138

589 332

190 907

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 1.382.182 kr. Subsidiært nedlægges der påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 1.304.862 kr.

Mere subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om hjemvisning.

Til støtte herfor er anført følgende:

Aktieskat, SKAT [virksomhed1] ApS...

De faktuelle forhold vedrørende mellemregningerne mellem Klager og Klagers selskaber har som ovenfor dokumenteret været, at Klager i meget væsentligt omfang har indskudt midler til dækning af selskabernes kapitalbehov, og at disse indskud ikke har været håndteret / bogført korrekt af selskabets revisor i forbindelse med opgørelse af mellemregningerne mellem selskaberne i koncernen og mellem selskaberne og Klager.

Dette har givet anledning til rod i forhold til Klagers mellemregninger, idet der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for de reelle faktuelle forhold, nemlig at Klager har indskud midler der dækker de hævninger SKAT nu ønsker at beskatte.

Faktuelt har klager ... indskudt kr. 401.000 i perioden 27/11 2014 – 15/04 2015 vedrørende [virksomhed2] ApS, 135.861,7 vedrørende [virksomhed4] ApS i perioden 29/4 2013 – 15/10 2014 ... og 768.000 til [virksomhed5] ApS i perioden 29/12 2010 – 29/08 2012 ...

Samlet set er der altså indbetalt kr. 1.304.861,7 i perioden fra Klager til Klagers selskaber.

Problemstillingen i forhold til mellemregningen mellem selskaberne og Klager skal findes i, at pengene er flyttet rundt mellem selskaberne, som ”behovet” har været for likviditet, uden at det nødvendigvis har været bogført korrekt på mellemregningskontiene.

Det er således muligt, at der i [virksomhed1] ApS er bogført bevægelser, der viser hævninger vedrørende Klager personligt, men dette relaterer sig til de indskud Klager har betalt til selskaberne, og manglende korrekt bogføringsmæssig håndtering af bevægelserne imellem selskaberne internt, og mellem selskaberne og Klager.

Dette skal sammenholdes med, at SKAT ... til SKATs sagsfremstilling alene henfører hævninger på mellemregningskonti i perioden til beskatning, og ikke forholder sig til indbetalingerne på i alt kr. 1.304.861,7

Samlet set er der således intet beløb til beskatning. Det skyldes at, af det beløb på kr.

1.382.182 SKAT ønsker at beskatte klager af, vedrører kr. 459.805 ... som altså ikke anerkendes berettiger til beskatning. Den resterende del af det beløb SKAT ønsker at beskatte klager af, udgør kr. 922.377, som altså er mindre end det indbetalte beløb på kr. 1.304.861,7

Skulle man lægge til grund, at indskuddet i [virksomhed2] ApS ([virksomhed3] ApS) kr. 401.000 rettelig anvendes til stort set at neutralisere den skattepligtige mellemregning som SKAT har opgjort til kr. 459.805, vil der altså alene være kr. (kr. 1.382.182 – kr. 401.000) – (1.304.861,7 – 401.000) = 77.320,30 til yderligere beskatning.

Det forholder sig dog ikke således, idet mellemværendet mellem Klager og [virksomhed2] ApS, der ifølge SKAT er på kr. 459.805, er et sædvanligt forretningsmæssigt mellemværende, der ikke giver grundlag for beskatning. ”

Repræsentanten har desuden anført følgende:

”For så vidt angår det anførte vedrørende ... aktieskat, er det sådan set korrekt, som anført af Skattestyrelsen, at § 16 E ikke alene omfatter nettohævninger, men beskatningen forudsætter, at der har været hævninger, som ikke modsvares af forudgående indsættelser til selskaberne, og det er præcist det, der er tilfældet i nærværende sag.

Som det fremgår af klagen er pointen netop, at [person1] har tilført koncernen langt flere midler, end der hæves. Som det fremgår temmelig tydeligt at sagen, har [person1] ikke været godt hjulpet i forbindelse med bogføringen og håndteringen af disse udlån. Faktum er dog, at der er tilført midler i så væsentligt et omfang, at der ikke er noget beløb til beskatning, som anført i klagen.

Den eneste grund til, at der i regnskaberne er bogført nettobeløb skyldes netop, at der ikke har været foretaget en korrekt bogføring internt i koncernen, da [person1] indiskutabelt har tilført meget betydelige midler.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

Ligningslovens § 16E omhandler ikke nettohævninger.

I klagen anføres det, at der netto kun er hævet 77 320, men det er uden betydning for beskatningen, som relaterer sig til hævninger.

Det skal præciseres, at der ikke har været på positiv saldo på mellemregningskontoen forud for de hævninger, som SKAT har anset for at være skattepligtige.

[person1] ses ikke at have tilgodehavender i selskabet, hvorfor revisor også bemærker, at der er tale om ulovlige anpartshaverlån, jf. årsregnskabet for 2012 side 3, og 2013 og 2014, side 12, vedlagt som bilag B, C og D.

De ulovlige anpartshaverlån i årsregnskaberne er nettobeløb, og altså ikke de skattepligtige hævninger.

Revisors oplyser i årsregnskaberne, at der vil ske korrektion m.v. i det efterfølgende år, men dispositionen er aldrig foretaget.

Der er ikke indsendt årsregnskab for 2015, og selskabet er nu under tvangsopløsning.

SKAT har ikke modtaget oplysninger om ulovlige anpartshaverlån i perioden efter 2014, men der er ikke indberettet udlodning eller løn fra [virksomhed1] ApS, og [person1] har ikke selvangivet indkomst fra [virksomhed1] ApS.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Ved at bogføre udgifterne på mellemregningskontoen har parterne herved tilkendegivet, at udgifterne vedrører klageren privat.

Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2017, offentliggjort i SKM2018.10.LSR.

Låneforhold mellem selskabet og aktionæren anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne behandles som adskilte låneforhold, eksempelvis ved at de er registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelser af 19. november 2018, offentliggjort som SKM2019.40.LSR og SKM2019.49.LSR.

Beskatningen af et lån omfattet af ligningslovens § 16 E medfører ikke, at lånet anses for tilbagebetalt, idet lånet fortsat eksisterer civilretligt.

En kreditering på mellemregningen, når selskabet har et tilgodehavende, anses for en tilbagebetaling, der ikke har betydning for opgørelse af lånet. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2017, offentliggjort som SKM2018.23.LSR, samt Landsskatterettens afgørelse af 9. juli 2018, offentliggjort som SKM2018.364.LSR.

Selskabets mellemværender med klageren er opdelt i flere forskellige konti, konto 42111060, konto 5640 og konto 5641. Mellemværenderne mellem selskabet og klageren anses som selvstændige låneforhold, da de er behandlet som adskilte låneforhold i selskabets bogføring. Dette medfører, at klagerens lån i selskabet skal opgøres individuelt med udgangspunkt i posteringerne og saldoen på de enkelte konti.

Klagerens lån på konto 42111060 for indkomståret 2012 kan opgøres til 194.710 kr. Lånet kan opgøres således:

Tekst

Dato

Reference

Debet

Kredit

Saldo

Til beskatning

Primosaldo

8.649,35

[virksomhed6]/[virksomhed7]

16-08-2012

50.000,00

58.649,35

50.000,00

Privat hævet

30-08-2012

50.000,00

108.649,35

50.000,00

[virksomhed8]

10-10-2012

42.138,89

150.788,24

42.138,89

køb inventar + vin [virksomhed2]

Rente mellemregning [person1]

31-12-2012

5.731,65

156.519,89

Skat 27 % af ulovligt lån

31-12-2012

52.572,00

209.091,89

52.572,00

Bevægelser

200.442,54

0

200.442,54

Ultimosaldo

209.091,89

I alt til beskatning

194.710 kr.

Der er den 11. marts 2013 debiteret 164.841 kr. på konto 5640. Samme dag er der krediteret et tilsvarende beløb. Efter en konkret vurdering anses posteringen for en fejlpostering, der ikke skal medgå i opgørelsen af klagerens lån.

Der er den 15. maj 2013 debiteret 50.000 kr. på konto 5641. Den 16. maj 2015 er der krediteret et tilsvarende beløb. Efter en konkret vurdering anses der at være tale om en fejlpostering, der ikke skal medgå i opgørelsen af klagerens lån.

Klagerens lån for indkomståret 2013 på konto 5640 og 5641 kan herefter opgøres til henholdsvis 20.000 kr. og 554.625 kr. Lånene er opgjort således:

Konto 5640

Dato

Bilag

Tekst

Beløb (DKK)

Saldo (DKK)

Til beskatning

01.01.13

Primopostering

209.092,00

11.03.13

2

bil køb [virksomhed2]

164.840,95

373.932,95

11.03.13

2

Bil køb [virksomhed2]

-164.840,95

209.092,00

31.12.13

1312004

MR [person1] Rente 2013 10,2 %

21.327,00

230.419,00

31.12.13

1312009

B. 38 Euro

20.000,00

250.419,00

20.000,00

31.12.13

1312010

Kildeskat 2012 tbf.

-52.572,00

197.847,00

Bevægelser i perioden

-11.245,00

I alt til beskatning

20.000 kr.

Konto 5641

Dato

Bilag

Tekst

Beløb (DKK)

Saldo (DKK)

Til beskatning

01.01.13

Primopostering

0

11.03.13

2

Bil køb [virksomhed2]

164.840,95

164.840,95

164.840,95

03.04.13

5

VL22

1.500,00

166.340,95

1.500,00

30.04.13

7

Ovf. [virksomhed2]

85.000,00

251.340,95

85.000,00

15.05.13

9

Ovf. [virksomhed2]

50.000,00

301.340,95

16.05.13

10

Ovf. [virksomhed2]

-50.000,00

251.340,95

03.06.13

11

[...] [virksomhed2]

3.182,29

254.523,24

3.182,29

07.06.13

12

Ovf. [virksomhed2]

-15.000,00

239.523,24

27.06.13

13

Ovf. [virksomhed2]

50.000,00

289.523,24

50.000,00

01.07.13

15

[...] [virksomhed2]

2.449,40

291.972,64

2.449,40

08.07.13

16

Ovf. [virksomhed2]

-15.000,00

276.972,64

10.07.13

17

Ovf [virksomhed2] sommerovertræk

100.000,00

376.972,64

100.000,00

01.08.13

18

[...] [virksomhed2]

2.333,70

379.306,34

2.333,70

07.08.13

20

EURO??

50.000,00

429.306,34

50.000,00

07.08.13

21

Ovf. [virksomhed2]

15.000,00

444.306,34

15.000,00

07.08.13

22

Ovf. [virksomhed2]

75.000,00

519.306,34

75.000,00

02.09.13

23

[...] [virksomhed2]

1.875,24

521.181,58

1.875,24

01.10.13

24

[...] [virksomhed2]

603,82

521.785,40

603,82

01.11.13

26

[...] [virksomhed2]

1.266,01

523.051,41

1.266,01

02.12.13

29

[...] [virksomhed2]

1.573,58

524.624,99

1.573,58

31.12.13

1312003

MR i [virksomhed4] med [virksomhed2]

-162.266,81

362.358,18

31.12.13

1312005

Mr [virksomhed2] gns. 300.000 10,2 %

30.600,00

392.958,18

Bevægelser i perioden

392.958,18

I alt til beskatning

554.625 kr.

Klagerens lån for indkomståret 2014 på konto 5640 og 5641 kan opgøres til henholdsvis 175.000 kr. og 19.152 kr. Lånene er opgjort således:

Konto 5640

Dato

Bilag

Tekst

Beløb (DKK)

Saldo (DKK)

Til beskatning

01.01.14

Primopostering

197.847,00

02.01.14

1412019

Eurocard

55.000,00

252.847,00

55.000,00

09.04.14

1412024

Mastercard

20.000,00

272.847,00

20.000,00

26.06.14

1412001

Indskud [virksomhed2] ApS

-50.000,00

222.847,00

09.07.14

1412028

Mastercard

25.000,00

247.847,00

25.000,00

15.08.14

1412030

[person1]

25.000,00

272.847,00

25.000,00

15.10.14

1412033

Mastercard

25.000,00

297.847,00

25.000,00

02.12.14

1412034

[person1]

25.000,00

322.847,00

25.000,00

31.12.14

1412038

Rente 2014

25.131,00

347.978,00

Bevægelser i perioden

150.131,00

I alt til beskatning

175.000 kr.

Konto 5641

Dato

Bilag

Tekst

Beløb (DKK)

Saldo (DKK)

Til beskatning

01.01.14

Primopostering

392.958,18

02.01.14

1412018

Diesel [virksomhed2]

1.577,08

394.535,26

1.577,08

03.02.14

1412020

Diesel [virksomhed2]

1.067,01

395.602,27

1.067,01

03.03.14

1412022

Diesel [virksomhed2]

2.802,13

398.404,40

2.802,13

01.04.14

1412023

Diesel [virksomhed2]

1.718,46

400.122,86

1.718,46

01.05.14

1412025

Diesel [virksomhed2]

1.334,89

401.457,75

1.334,89

02.06.14

1412026

Diesel [virksomhed2]

3.172,81

404.630,56

3.172,81

01.07.14

1412027

Diesel [virksomhed2]

4.547,66

409.178,22

4.547,66

01.08.14

1412029

Diesel [virksomhed2]

2.345,09

411.523,31

2.345,09

01.09.14

1412031

Diesel [virksomhed2]

587

412.110,31

587,00

31.12.14

1412039

Rente 2014

37.692,00

449.802,31

Bevægelser i perioden

56.844,13

I alt til beskatning

19.152 kr.

Det fremgår af et ministersvar, at der ikke er tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16 til lovforslaget (L199A, Folketinget 2011-12).

”Sædvanlige vilkår” skal ifølge SKATs styresignal forstås således, at hvis hovedaktionæren ikke betaler de tilskrevne renter inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningen vedrører, må rentetilskrivningerne anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører, jf. herved SKM2017.402.SKAT.

I den skatteretlige praksis antages det, at afdrag på gæld bestående af renter og hovedstol forlods dækker påløbne renter.

De tilskrevne renter pr. 31. december 2012 på konto 42111060, pr. 31. december 2013 på konto 5641 samt pr. 31. december 2014 på konto 5640 og 5641 i [virksomhed1] ApS med henholdsvis 5.731 kr., 30.600 kr., 25.131 kr. og 37.692 kr. kan ikke konstateres indeholdt i de efterfølgende indsætninger inden selvangivelsesfristen. Da renterne ikke er betalt inden udløbet af selvangivelsesfristerne, anses renterne at udgøre nye lån, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1.

Den tilskrevne rente pr. 31. december 2013 på konto 5640 i [virksomhed2] med 21.327 kr. kan konstateres indeholdt i de efterfølgende indsætninger inden selvangivelsesfristen. Klageren har ikke ved indsætningerne angivet, at betalingen dækker tilskrevne renter. På det foreliggende grundlag anses renterne vedrørende 2013 dog for betalt af klageren inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for indkomståret 2013, jf. SKM2017.402.SKAT.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 således, at klagerens aktieindkomst forhøjes yderligere med henholdsvis 58.303 kr., 15.893 kr. og 66.068 kr.

Værdi af fri bil

Faktiske oplysninger

Der er fremlagt en leasingaftale for en Toyota RAV4 fra den 16. december 2010. Klageren har som leasingtager underskrevet aftalen på vegne af [virksomhed5] ApS, som var ejet af klageren. Bilen var indtil den 5. november 2012 registreret i [virksomhed5] ApS. Bilen indgik i de påklagede indkomstår i klagerens virksomhedsordning.

Det fremgår af Det Digitale Motorregister, at bilen er registreret til privat og erhvervsmæssigt brug.

Klageren har oplyst, at virksomhedens Toyota RAV4 var parkeret ved [centret] i [by1] i forbindelse med driften af [virksomhed4] ApS. Selskabets adresse var [centret], [adresse1], [by1]. Ifølge klageren blev bilen anvendt til afhentning af råvarer m.v.

Klagerens bopæl er ca. 5 km fra centeret. Klageren ejer en bil privat. Han er ifølge de foreliggende oplysninger den eneste i husstanden med kørekort.

Klagerens revisor har opgjort en privat andel af benyttelse af bilen og af en Mercedes Benz til 15.000 kr. i 2012, 2013 og 2014. Beløbet er selvangivet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst af værdi af fri bil med henholdsvis 33.872 kr., 40.081 kr. og 40.081 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Til støtte herfor har SKAT anført følgende:

Det er SKAT's opfattelse, at den private andel er for lav, og at den ikke er fastsat i overenstemmelse med reglerne i Virksomhedsskatteloven og Ligningsloven. ”

SKAT har opgjort værdi af fri bil og beskatningen heraf således:

Tekst

2012

2013

2014

Bil 1 Anskaffelsespris

160000

160000

160000

Værdi af fri bil

40000

40000

40000

Ejerafgift m.v.

5915

10054

10054

50 % tillæg

2957

5027

5027

Beskatningsværdi

48872

55081

55081

Beskatningsværdi bil 1

48872

55081

55081

Selvangivet

15000

15000

15000

Skattepligtig indkomst

33872

40.081

40.081

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning af fri bil for så vidt angår virksomhedens Toyota RAV4.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om hjemvisning.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”Klagers virksomhed har i de pågældende indkomstår ganske rigtigt været i besiddelse af to biler. En Toyota RAV4 og en Mercedes Van, der begge har været anvendt erhvervsmæssigt i Klagers virksomhed. Det må dog accepteres, at der skal ske beskatning af den omhandlede Mercedes Van, da denne tillige har været anvendt privat.

Der kan herefter ikke accepteres fri bil beskatning vedrørende Toyota Rav4, idet Klager har privatbil til rådighed af en klasse, der langt overgår de erhvervsbiler, selskabet har været i besiddelse af.

Klager har tidligere ejet en Mercedes CLK og har nu leaset en Mercedes SL. Det bemærkes, at Klager ikke har børn, og at Klager har været den eneste i husstanden med kørekort. ”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

”Begge biler er indregistreret til privat- og erhvervsmæssig brug.

Det er ikke anvendelsen af bilerne, men rådigheden over dem, der beskattes, jf. Ligningslovens § 16,

stk 4. ”

Retsmøde

Retsformand Anders Vangsø [person1]sen bemærkede, at der var blevet selvangivet 15.000 kr. i fri bil og ønskede at vide, hvilken bil dette vedrørte.


Repræsentanten anførte hertil, at han havde forstået det således, at det vedrørte klagerens Mercedes, men at han ikke var sikker. Klageren tilføjede, at klagerens Toyata var på papegøjeplader.

Landsskatterettens afgørelse

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, fastslår, at aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, ikke indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden, jf. Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. pkt. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og 4, jf. statsskattelovens § 4, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen skal medregne vederlag i form af værdi af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, at den skattepligtige værdi af fri bil, der er stillet til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver, som nævnt i stk. 1, sættes til en årligt på 25 % af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Bilens værdi ansættes dog altid til mindst 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

For biler, der er indskudt i virksomhedsordningen, anvendes reglerne i ligningslovens § 16 alene, hvis bilen benyttes både til erhvervsmæssige og private formål.

Der er ikke fremlagt dokumentation vedrørende bilens parkering. Ifølge klageren er bilen parkeret i [centret]. Det er ca. 5 km fra klagerens bopæl.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, tilfalder som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse.

Det fremgår af motorregisterudskrift vedrørende Toyota RAV4, at bilen er registeret til privat og erhvervsmæssigt brug. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation.

Der er en formodning om, at bilen har været til rådighed for klagerens private anvendelse. Der er herved henset til bilens registrering samt at der er betalt privatbenyttelsesafgift. Bevisbyrden for rådigheden anses derfor for vendt. Det påhviler herefter klageren at dokumentere, at bilen ikke har været til rådighed for privat anvendelse. Der kan henvises til Vestre Landsrets dom af 22. maj 2018 gengivet i SKM2018.337.VLR.

Der foreligger ikke et kørselsregnskab eller anden form for dokumentation for omfanget af den erhvervsmæssige kørsel.

Det er herefter ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren ikke har haft rådighed over bilen til privat anvendelse.

Det er den skematiske værdi der beskattes.

Klageren har selvangivet værdi af fri bil med 15.000 kr. i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Klageren skal således beskattes af værdi af fri bil med 33.872 kr. i 2012, med 40.081 kr. i 2013 og med 40.081 kr. i 2014, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 4.

SKATs afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette klagepunkt.

A-skat og AM-bidrag

Faktiske oplysninger

[virksomhed3] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS) indberettede løn for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015 på i alt 1.425.499,19 kr. Heraf udgjorde 363.623 kr. A-skat og 114.043 kr. arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet havde mellem 22 og 29 medarbejdere i perioden.

Den 24. juni 2015 udfærdigede [virksomhed3] ApS en faktura for lønudgifter i 2015 på 2.000.636,96 kr. inkl. moms til klagerens enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed2]. Fakturaen blev ikke betalt af klageren eller bogført i [virksomhed3] ApS.

Den oprindelige overdragelsesaftale mellem selskabet og enkeltmandsvirksomheden vedrørende overdragelsen af klagerens virksomhed omfattede både virksomhedens aktiver, ligesom selskabet indtrådte i rettigheder og forpligtelser i forhold til de ansatte.

Ifølge brev af 1. januar 2015 fra klageren til [virksomhed3] ApS overtog klagerens enkeltmandsvirksomhed ejerskabet af virksomheden på grund af misligholdelse af overdragelsesaftalen.

Ifølge CVR-registeret havde selskabet 10-19 medarbejdere i 3. kvartal 2014 og 2. kvartal 2015. I 2. kvartal 2014 havde selskabet 20-49 medarbejdere. Der foreligger ikke oplysninger om, at selskabet havde medarbejdere i 1. kvartal 2015.

SKAT har ved afgørelse 30. august 2016 vedrørende [virksomhed3] ApS bl.a. nedsat selskabets A-skat med 363.623 kr. og AM-bidrag med 114.043 kr. i indkomståret 2015. Det fremgår af afgørelsen, at den angivne moms, A-skat m.v. ikke fuldt ud er betalt af selskabet.

Ifølge kurators fordringsliste skylder selskabet SKAT 548.889 kr. + 750 kr. gebyr. Beløbet blev efter SKATs afgørelse af 30. august 2016 nedsat til 40.800 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2015 med indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på henholdsvis 363.623 kr. og 114.043 kr.

Til støtte herfor er følgende anført:

”Det er SKAT's opfattelse, at lønudgiften for 2015 rettelig tilhører [person1], hvorfor vi forhøjer indeholdt A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag med henholdsvis kr.363 623 og kr.114 043, jf. bilag 5. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag nedsættes med henholdsvis 363.623 kr. og 114.043 kr.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om hjemvisning.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

”Det er ikke korrekt, at denne udgift ikke vedrører [virksomhed3] ApS idet dette selskab, netop har fungeret som et administrationsselskab og har stillet arbejdskraft til rådighed for [virksomhed2], efter overdragelsen af Klagers personlige virksomhed, [virksomhed2], ikke blev effektueret. Dette fremgår ligeledes af den personligt ejede virksomheds regnskab for 2014 ...

Dette er præcis baggrunden for, at [virksomhed3] ApS efterfølgende fakturerer [virksomhed2], idet selskabet netop havde afholdt udgifterne til de ansatte for [virksomhed2].

Der er således intet odiøst i, at selskabet har fratrukket AM-bidrag og A-skatter for de ansatte, idet selskabet netop afholdte disse udgifter, der efterfølgende er udfaktureret til [virksomhed2].

Pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag påhviler arbejdsgiveren, der er [virksomhed3] ApS. Dette er ikke anderledes end alle andre selskaber, der udlejer ”hænder og fødder”.

Dette forhold har ej heller været skjult eller søgt skjult for SKAT, jf. ... e-mailkorrespondance mellem Klager og SKAT, henholdsvis mellem Klagers revisor og SKAT.

Det er paradoksalt, at SKAT på den ene side ønsker at beskatte Klager af en påstået skyldig manko på den faktura, der vedrører udlejning af arbejdskraften, ... når SKAT på den anden side anfører, at lønudgiften ikke vedrører det selskab, der har pengene til gode, hvorfor det skulle påhvile Klager at afregne A-skatterne og AM- bidraget.

Hvis selskabet ikke er rette arbejdsgiver og rette omkostningsbærer af lønudgiften, herunder skatterne, er det vanskelligt at se, hvordan Klager på den anden side kan være forpligtet til at håndtere en faktura udstedt af selskabet vedrørende udlejning af arbejdskraft til Klager. ”

Repræsentanten har endvidere anført følgende:

”For så vidt angår den påståede udlodning fra [virksomhed3] ApS vedrører den ifølge bilag A til Skattestyrelsens udtalelse, de fakturaer, som Skattestyrelsen underkender realiteten af ... i relation til A-skat og AM-bidrag.

Hvis der ikke skulle være nogen realitet i disse fakturaer vil der i sagens natur ej heller være noget reelt gældsforhold der relaterer sig til manglende betaling. Det er enten eller, og dette gælder på samme vis i relation til spørgsmålet om A-indkomst og AM-bidrag.

Der er dog naturligvis realitet i fakturaerne og samarbejdet mellem de to virksomheder omkring levering af arbejdskraft.”

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten anført følgende:

” Det er ikke korrekt, at det ikke er dokumenteret, at der er sket afregning af A-skat og AMbidrag,

hvilket Skattestyrelsen i øvrigt er ganske vidende om.

Der vedlægges til orientering kontoudtog fra [virksomhed3] ApS Skattekonto, hvoraf det meget klart fremgår, at der løbende er sket afregning iht. den angivne A-skat og AM-bidrag.

Dette harmonerer tillige med bogføringsbilagene fra [virksomhed9], som tillige vedlægges, og der er således ikke skyggen af tvivl om, at der er sket afregning til Skattestyrelsen.

Det er herefter meget muligt, at Skattestyrelsen efterfølgende har truffet afgørelse om, at neutralisere selskabets angivelse af A-skatter og AM-bidrag, men dette ændrer dog ikke ved, at selskabet har betalt pengene til Skattestyrelsen.

Det fremgår tillige af Skattekontoen, at gælden i alt væsentlighed relaterer sig til moms, hvilket yderligere er relevant, idet Skattestyrelsen tillige neutraliserer selskabets momsangivelse.

(...)

I forbindelse med afslutningen af boets behandling er de samlede § 97 krav, hvori gæld til Skattestyrelsen / Gældsstyrelsen alene indgår ca. 40.000.

Heraf kan udledes, at kurator / Skattestyrelsen / Gældsstyrelsen tilsyneladende har medregnet selskabets tilbagesøgningskrav på allerede betalt A-skatter og AM-bidrag i skyldig moms og renter.

Dette betyder også, at det er et faktum, at A-skatterne og AM-bidraget er betalt én gang, og at Skattestyrelsens afgørelse i denne sag reelt set er udtryk for at man forsøger at få de samme penge to gange - og at man har anvendt de penge, der skulle refunderes til selskabet til modregning med skyldig moms - i konkurs til skade for de øvrige kreditorer (...)”

Af kontoudtoget fra selskabets skattekonto for indkomståret 2015 fremgår bl.a., at der i perioden fra den 19. januar til den 10. juni 2015 i alt er bogført 485.401 kr. i A-skat og AM-bidrag. Der er anført ”inddrivelse” ved flere af posteringerne. Selskabets skattekonto er negativ i perioden.

Ifølge bogføringsbilagene fra [virksomhed9] vedrørende løn, kan indeholdt A-skat og AM-bidrag opgøres til 485.401 kr. for den samme periode.

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

Af SKATs udtalelse til klagen fremgår:

”A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag der tilbageføres vedrører 2015, hvor driften er overdraget til [person1]s personlige virksomhed pr. 01.01.15.

Udlodningen, jf. pkt. 1.4.2 vedrører faktura for 2014.

Vi vedlægger afgørelse m.v. for [virksomhed3] ApS, jf. bilag A, og beløbene er naturligvis godskrevet selskabet, således at beløbene ikke opkræves både hos selskabet og hos [person1].

Det skal præciseres, at [virksomhed3] ApS ikke har angivet salgsmoms af de fakturaer selskabet har udstedt til [person1] vedrørende udleje af personale i 2014 og 2015.

...”

Retsmøde

Repræsentanten fremhævede, at det fremgik af datalønsafregningerne og skattekontoen, at A-skat og AM-bidrag var blevet betalt af [virksomhed3] ApS for hele perioden. Der var tale om en overenskomstdækket virksomhed med tjener – og kokkeelever fra handelsskolen, hvis elevaftaler var svære at ændre på uden nærmere aftale med skolen. Som følge af at der ikke var brugt stråmænd, og at lønnen var blevet udbetalt elektronisk samt indberettet, burde der således ikke være nogen tvivl om, at medarbejderne var ansat i [virksomhed3] ApS.

Repræsentanten anfægtede, at man indkrævede de samme penge to gange. SKAT havde indgivet konkursbegæring mod [virksomhed3] ApS med hjemmel i konkursloven § 143, vedrørende konkursboer uden midler. Selskabet var alene insolvent, fordi de ikke havde fået pengene tilbage fra SKAT. Det blev anført, at der var et objektivt ansvar, når der blev indgivet en konkursbegæring, hvorfor SKAT burde have et sådant for samtlige omkostninger, hvis det ikke var [virksomhed3] ApS, der skulle betale.

Landsskatterettens afgørelse

[virksomhed3] ApS har indberettet løn for perioden 1. januar til 30. juni 2015. Det lægges derfor til grund, at selskabet har udbetalt løn til selskabets medarbejder, og at selskabet i den forbindelse har indeholdt A-skat med i alt 363.623 kr. og AM-bidrag med i alt 114.043 kr.

SKAT har ved afgørelse af 30. august 2016 nedsat [virksomhed3] ApS’ A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 363.623 kr. og 114.043 kr. Selskabet anses derfor ikke at have betalt beløbene.

Det er ikke dokumenteret, at klagerens enkeltmandsvirksomhed har betalt fakturaen vedrørende løn for perioden 1. januar til 30. juni 2015 på i alt 2.000.636,96 kr. inkl. moms. Det bemærkes, at fakturaen ikke er bogført hos [virksomhed3] ApS. Ifølge de foreliggende oplysninger havde selskabet desuden ikke ansatte i det første kvartal af indkomståret 2015.

På det foreliggende grundlag lægges det til grund, at klagerens enkeltmandsvirksomhed overtog [virksomhed2] pr. 1. januar 2015 som følge af, at [virksomhed3] ApS havde misligholdt købsaftalen.

Klageren (enkeltmandsvirksomheden) anses herefter at være rette omkostningsbærer af lønudgiften.

Indeholdelsespligten af A-skat og AM-bidrag vedrørende den udbetalte løn påhviler derfor klageren, jf. kildeskattelovens §46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at klageren ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af bestemmelserne i kildeskatteloven. Der er herved henset til, at det måtte have stået klageren klart, at klagerens enkeltmandsvirksomhed overtog [virksomhed2] pr. 1. januar 2015 og dermed bar indeholdelsespligten af A-skat og AM-bidrag.

Klageren skal derfor indbetale den manglende A-skat og AM-bidrag på henholdsvis 363.623 kr. og 114.043 kr., jf. kildeskattelovens 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Ud fra de konkrete omstændigheder hvorefter klageren hæfter for AM-bidrag og A-skat finder Landsskatteretten ikke, at de af repræsentanten fremlagte synspunkter om, at [virksomhed3] ApS har betalt AM-bidrag og A-skat kan føre til et andet resultat.

SKATs afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette klagepunkt.