Kendelse af 07-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 06-10-2017

Der klages over, at SKAT har beskattet klageren af et kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser, som klageren erhvervede ret til i 2013, i 2008.

SKAT har forhøjet indkomsten med 114.450 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.

Der henvises til Landsskatteretten begrundelse neden for.

Faktiske oplysninger

[Hedgeforening] introducerede i oktober 2007 i samarbejde med [finans1] et nyt investeringsprodukt – [...], som via en markedsneutral investeringsstrategi skulle foretage gearede investeringer i obligationer.

Afdelingen blev af [finans2] anbefalet som supplement til investorernes portefølje af aktier og obligationer, idet [finans2] mente, at den ville reducere investorernes samlede risiko.

Klageren købte på baggrund af [finans2]s´ rådgivning [...] i 2007.

Finanskrisen ramte imidlertid året efter introduktionen af værdipapirerne på markedet, og bl.a. på grund af gearingen i afdelingen faldt værdien af [...] betydeligt. Klageren solgte sine investeringsbeviser i [...] i 2008 med et tab.

Foreningen af Investorer i [...] sendte i oktober 2009 et udkast til stævning mod [finans2] og [Hedgeforening] samt dennes bestyrelse med påstand om betaling af erstatning til de investorer, der havde tegnet andele i [Hedgeforening]s afdeling, [...]. Kravet blev navnlig begrundet med, at bankens rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af andele i afdelingen [...] efter investorernes opfattelse, havde været mangelfuld og vildledende.

[finans2] modtog i november 2009 en påtale fra Finanstilsynet for den generelle håndtering af rådgivningen i forbindelse med salg af andele i [...].

Efter forhandlinger med Forbrugerombudsmanden og Foreningen af Investorer i [...] om en løsning, fremsendte [finans2] i et brev af 10. september 2012 et betinget tilbud til medlemmerne i investorforeningen om at betale kompensations for tab lidt ved investering i [...], såfremt investorerne opfyldte nogle nærmere angivne betingelser. [finans2] krævede, at Foreningen af Investorer skulle opløses, og at foreningens gruppesøgsmål mod [finans2] og Hedgeforeningen skulle bortfalde. Desuden var det et krav, at investorerne søgte om fristforlængelse, og at andelene var købt gennem [finans2].

[finans2] gav tilbuddet til tre hovedgrupper af investorer, nemlig investorer, der på tidspunktet for offentliggørelsen af bankens tilbud var medlem af Foreningen af Investorer (bortset fra professionelle investorer), investorer, der var omfattet af Forbrugerombudsmandens søgsmål mod [finans2] samt investorer, der enten rettidigt havde indbragt sagen mod Pengeinstitutklagenævnet eller domstolene mod [finans2], uden at der var indtrådt forældelse, eller havde modtaget en erklæring fra [finans2] om forlængelse af forældelsesfristen.

Det fremgår af tilbuddet under overskriften ”Generelle betingelser”, at [finans2] senest den 1. februar 2013 via advokat [person1] skal meddele investorerne, hvorvidt alle betingelserne i dette punkt 2 er opfyldt.

Klageren var blandt de investorer, der anlagde sag mod [finans2].

Klageren modtog i marts 2013 et kompensationsbeløb på 114.500 kr. fra [finans2] for en investering i [...]. Kompensationsbeløbet udgjorde 80 % af forskellen mellem klagerens faktiske købs- og salgspris for investeringsforeningsbeviserne.

[finans2] meddelte skriftligt modtagerne af kompensationsbeløb, at kompensationsbeløbet er skattepligtigt, og at de skal selvangive beløbet i 2013.

Klageren har ikke selvangivet kompensationsbeløbet.

Den 30. december 2015 modtog SKAT en mail fra [finans2]. Mailen var vedhæftet specificerede oplysninger. Den 7. januar 2016 rettede SKAT henvendelse til [finans2] med forespørgsel om, det er muligt at ”filtrere” de fremsendte lister, således at SKAT kan se, hvilke personer det drejer sig om. I perioden 14. januar 2016 – 8. juli 2016 er der korrespondance mellem SKAT og [finans2] vedrørende udbetaling af kompensationsbeløb.

SKAT fremsendte forslag om at ændre skatteansættelsen for 2008 den 22. juni 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har anmodet [finans2] om en liste over de personer, som har modtaget kompensationsbeløb (erstatninger) i forbindelse med investering i [...] ([...]) i indkomståret 2013.
Ud fra de oplysninger, som banken har modtaget fra klageren og bankens egne registreringer, har klageren i 2013 modtaget et kompensationsbeløb på 114.450,21 kr.

Klageren har i indkomståret 2008 solgt sine beviser i [...].


Når aftalen om erstatningen er indgået i et senere indkomstår end det år hvori beviserne er solgt, skal erstatningssummen anses for en regulering af afståelsessummen, og derfor skal kompensationen medregnes i indkomståret 2008.

SKAT har gennemgået selvangivelsen for indkomståret 2008 og kan konstatere, at klageren ikke har medregnet det modtagne kompensationsbeløb på 114.450,21 kr., hvorfor SKAT har forhøjet klagerens indkomst med beløbet.

SKAT har nedsat forhøjelsen med 1.500 kr. til dækning af advokatudgifter i forbindelse med det modtagne kompensationsbeløb.
For at SKAT kan foretage en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2008, skal en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 være opfyldt. I et brev af 20. september 2016 til SKAT har klagerens revisor anført, at SKAT er i vildrede omkring retsanvendelsen, idet der henvises til, at klageren efter det oplyste fra [finans2] skulle have selvangivet kompensationsbeløbet i 2013.

SKAT har ikke i tvivl. Det er korrekt, at [finans2] i sit bilag har anført, at beløbet skal selvangives på årsopgørelsen for 2013. [finans2]s skrivelse er dog en generel redegørelse, hvilket også fremgår af skrivelsen, ligesom det fremgår, at man opfordres til at kontakte en ekstern rådgiver. Klageren har hverken selvangivet kompensationsbeløbet i 2008 eller i 2013. Idet klageren i skrivelsen fra [finans2] er blevet gjort opmærksom på, at kompensationsbeløbet er skattepligtigt, og at det skal selvangives, finder SKAT efter en konkret og individuel vurdering, at klageren har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved at undlade at selvangive kompensationen. Ansættelsesændringen er derfor omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en ansættelsesændring kun kan gennemføres, hvis den varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om forholdet. Kundskabstidspunktet regnes, jf. domspraksis, til det tidspunkt, hvor SKAT har oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse, jf. SKM2014.335 VLR og SKM2015.486 BR.

SKAT modtog den 30. december 2015 et regneark fra [finans2]. Regnearket indeholdt ikke tilstrækkelige oplysninger til, at SKAT kunne foretage korrekte skatteansættelser. Den 14. marts 2016 modtog SKAT et nyt regneark, som indeholdte de tilstrækkelige oplysninger. Det fremgår af det notat, som klageren har modtaget en kopi af.

Det forhold, at en sag har været omtalt i dagspressen bevirker ikke, at SKAT havde et grundlag for at foretage en korrekt skatteansættelse af den enkelte skatteyder. Det er derfor uden betydning for kundskabstidspunktet, hvornår en given sag har været omtalt i dagspressen eller andre steder.

Kundskabstidspunktet i denne sag er den 14. marts 2016. SKATs varsling om ændring af skatteansættelsen er dateret den 22. juni 2016, hvorfor SKAT har reageret inden for fristen i skatteforvaltningsloens § 27, stk. 2.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2008 nedsættes til 0 kr.

SKATs afgørelse er ugyldig, fordi SKAT ikke forinden afsigelsen af afgørelsen har meddelt korrekt og fuld aktindsigt, og fordi betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldt for indkomståret 2008, ligesom betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt. SKAT skulle have begrundet afgørelsen med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Klageren har ikke på selvangivelsestidspunktet i 2008 handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Klageren er af den opfattelse, at da kompensationsbeløbet kun dækker 80 % af hans tab, har han ikke haft en gevinst på sin investering. Tilmed er kompensationen ydet i 2013 og ikke i 2008.

Der var en massiv mediedækning af sagen. 6. måneders fristen skal regnes fra indgåelsen af forliget. SKAT rettede på et ikke nærmere angivet tidspunkt henvendelse til [finans2] for at få oplysninger om de personer, der har modtaget kompensation, og SKAT modtog den 30. december 2015 et excel-regneark med oplysninger til brug for sagen, og SKAT fremsendte på den baggrund en varsling om ændring af skatteansættelsen den 22. juni 2016.

Klageren anmodede ved brev af 5. juli 2016 om fuld aktindsigt. SKAT fremsendte aktindsigt ad flere omgange, senest den 15. september 2016. Den 4. oktober 2016 fremsendte SKAT akt- og registerindsigt. På det tidspunkt havde SKAT allerede truffet afgørelse. Der er derfor sket brud på en garantiforskrift.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af aktieavancebeskatningslovens § 19 fremgår, gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, fremgår, at den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1.

Af aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 2, fremgår, at begrebet afståelse i denne lov dækker den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 2. pkt. fremgår, at efter lagerprincippet opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

Af aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2, fremgår at erstatningssummer sidestilles med afståelsessummer.

Landsskatteretten lægger til grund, at der er ubestridt, at klageren i 2013 modtog et kompensationsbeløb fra [finans2] på 114.450 kr.

Retten lægger endvidere til grund, at klageren ikke selvangav beløbet i 2013, selv om [finans2] havde gjort ham opmærksom på, at han skulle selvangive beløbet i 2013. Ansvaret for selvangivelsen påhviler klageren. Ved den manglende selvangivelse af beløbet, bevirkede klageren, at SKAT ikke kunne foretage en korrekt skatteansættelse.

På baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, finder Landsskatteretten, at SKAT først primo 2016 havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle en ændring af klagerens skatteansættelse. SKATs varsling og ændring af skatteansættelsen for 2008 er derfor foretaget inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor SKATs afgørelse ikke er ugyldig på grund af forældelse.

Allerede fordi, at Landsskatteretten finder, at beskatningen af kompensationsbeløbet, skal henføres til indkomståret 2013 og ikke til indkomståret 2008, tager Landsskatteretten ikke stilling til, om SKATs afgørelse er ugyldig af de andre grunde, som klageren har påberåbt sig. Da klageren ikke i 2008 har erhvervet ret til kompensationsbeløbet, nedsætter Landsskatteretten forhøjelsen af klagerens indkomst i 2008 med 112.950 kr. til 0 kr. i overensstemmelse med den nedlagte påstand.