Kendelse af 12-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

Sagen drejer sig om kursansættelse af gældsbreve udstedt til klageren i forbindelse med klagerens erhvervelse af fordringer på selskaber, som er 20 % ejet af klagerens holdingselskab.

SKAT har ansat anskaffelseskursen i 2009 skønsmæssigt til 10, og har som konsekvens heraf forhøjet indkomsten med hhv. 4.950.479 kr. og 651.000 kr. SKAT har nedsat indkomsten med 851.367 kr. vedrørende tidligere indtægtsførte renter.

Landsskatteretten ansætter skønsmæssigt anskaffelseskursen til 48,50 i overensstemmelse med den nedlagte subsidiære påstand.

Landsskatteretten overlader i medfør af § 12, stk. 4 i lovbekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 af forretningsorden for Landsskatteretten den beløbsmæssige opgørelse til SKAT.

Sagens oplysninger

Klageren er ene anpartshaver i [virksomhed1] ApS. Selskabet er stiftet den 14. maj 2007. Selskabets formål er at besidde aktier og anparter i datterselskaber samt handel og finansiering. [virksomhed1] ApS´s første regnskabsår løber fra stiftelsen til 31. december 2007.

I 2007 erhvervede [virksomhed1] ApS nominelt 5.000 stk. anparter, svarende til en 20 % ejerandel i hhv. [virksomhed2] GmbH, [virksomhed3] GmbH og [virksomhed4] GmbH ([virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] eller [virksomhed5] -selskaberne).

[virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4]s formål er at erhverve og drive fast ejendom.

[virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] er stiftet i 2007 og ejerskabet i de 3 selskaber var fra stiftelsen følgende:

Ejerkredsen (”holdingsselskaberne”) i [virksomhed5] -selskaberne finansierede erhvervelsen af kapitalandelene i [virksomhed5] -selskaberne ved optagelse af eurolån i [finans1]. [virksomhed1] ApS´s lån i [finans1] udgjorde opr. 4,4 mio. kr.

[finans1] A/S fik sikkerhed i de låntagende selskabers lån i anparterne i de låntagende selskaber. De personlige ejer af holdingselskaberne stillede selvskyldnerkaution for lånene.

En mindre del af lånet på 4,4 mio. kr. anvendte [virksomhed1] ApS til at erhverve ejerandelen i [virksomhed5] -selskaberne. Resten af lånet blev videreudlånt til [virksomhed5] -selskaberne. Udlånet var forrentet, men renterne blev efter en fælles mundtlig aftale mellem ejerne af [virksomhed5] -selskaberne tilskrevet hovedstolen. Der blev ikke udstedt gældsbreve til ejerkredsen holdingselskaberne. Lånet fra de 5 holdingselskaber var et stående lån i euro, hvor løbetiden skulle forhandles løbende.

Lånene indgik i en samlet lånepakke i forbindelse med [virksomhed5] -selskabernes finansiering af køb af udlejningsejendomme i [by1], Tyskland. [virksomhed5] -selskaberne finansierede erhvervelsen af udlejningsejendomme ved lån [finans2] (80 % af finansieringen) og ved lån fra ejerne (de 5 holdingselskaber). [finans2]-lånene var i hhv. schweizerfranc og euro. Lånene var 20-årige. I 2009 var der en samlet ydelse på 3,7 %, hvoraf renten udgjorde 1 %. [virksomhed5] -selskaberne havde for at afdække lånet i schweizerfranc indgået valutaterminsforrentninger.

Værdien af kapitalandelene i [virksomhed5] -selskaberne, udlån til [virksomhed5] -selskaberne, gæld til [finans1] A/S og egenkapitalen i [virksomhed1] ApS udviklede sig i 2007 – 31. december 2008 således ifølge årsrapporterne for [virksomhed1] ApS for 2007 og 2008.

Pr. 31. december 2009 nedskrev [virksomhed1] ApS værdien af kapitalandelene i [virksomhed5] -selskaberne til 0 kr.

I 2008 steg kursen på schweizerfranc i forhold til kursen på euro, og [finans2], som havde stillet lån til rådighed for [virksomhed5] -selskaberne stillede krav om yderligere indbetalinger fra de 5 holdingselskaber.

Følgende fremgår af e-mail af 29. oktober 2008 fra [person5]/[virksomhed9] ApS:

”Jeg havde i går møde med [finans2], har på baggrund af dette møde besluttet af vi i fase 1 overfører kr. 545.000 pr. 20 % andel til den anviste sikringskonto hos [finans2].

Hvis kursen kommer højere op end 5,17 skal vi tage stilling til, om vi vil foretage yderligere overførsel.

Nævnte grundet, at [finans2] har ret til at kalde os, hvis kursen bliver helt skæv, på den del som udgør den oprindelige ramme, hvilket bevirker, at vi kan blive tvunget til at indbetale yderligere i alt kr. 1.686.400, således at [finans2] er sikret helt ned til første tabskrone.

Grundlæggende har vi drøftet og besluttet, at vi vil overføre yderligere til sikringskonto hos [finans2].

Det bliver således fase 2 med op til 745.000. Ved kr. 745.000 pr. 20 % andel er vi dækket ind til kurs ca. 5,30. Nævnte regnet med baggrund i de oplysninger jeg har fået hos [finans2] i går.

Jeg kan endvidere oplyse, at [person5] har foretaget endelig beslutning om salg af sin ejerandel på 20 % i [virksomhed5] selskaberne.

Jeg har efterfølgende aftalt en pris til fuld og endelig afregning på kr. 2.200.000.

Jeg accepteret salg af min andel til 2,2 mill dkk. Vil ikke stå i vejen for at [virksomhed5] skal komme på fode igen og tager derfor tabet og er dermed helt ude af [virksomhed5].”

Det er oplyst, at [virksomhed9] ApS den 29. oktober 2008 solgte sin 20 % ejerandel og selskabets tilgodehavende i [virksomhed5] -selskaberne til [virksomhed6] ApS for kurs 48,5. [virksomhed6] ApS´s finansierede overtagelsen af andel og tilgodehavende ved et lån i [finans1] A/S. Dette oplyste [person2] i en e-mail af 29. oktober 2008. I samme e-mail oplyste [person2], at han havde tilbudt de øvrige anpartshaver at købe de 20 % i lige forhold. [person2] tilkendegav afslutningsvist:

”Det er barske realiteter og hård kost for alle i disse tider, og vi må håbe, at det ændre sig således vi igen komme i sikker havn.”

Primo 2009 drøftede anpartshaverne i [virksomhed5] -selskaberne, hvorvidt de nu 4 holdingselskabers udlån til [virksomhed5] -selskaberne skulle overgå til anpartshaverne personligt. Det er oplyst, at [person2] udarbejdede et udkast til gældsbreve, hvor datoen er angivet med hhv. 4. januar 2009 og 4. august 2009.

Der er fremlagt underskrevne gældsbreve af den 4. januar 2009 og den 4. august 2009, idet dog alene gældsbrevene udstedt med [person3] som långiver er fremlagt. Datoen for underskrivningen af gældsbrevene er ikke angivet på gældsbrevet. Underskrivningen er ikke bekræftet ved påtegning fra vitterlighedsvidner.

F.eks. fremgår følgende af gældsbrev af 4. januar 2009 med [virksomhed2] som låntager og [person3] som långiver:

”Gældsbrev med variabel rente

[virksomhed2] GmbH (låntager) har modtaget et lån med variabel rente af [person3] CPR-nr..: (udeladt her)

Lånet udgør i alt euro 260.294,24

Renten er variabel og aftales årligt. Det tilstræbes, at den variable rente følge udviklingen på selskabets bank finansiering af ejendommene.

Forrentningen af den lånte kapital er afhængig af selskabets driftsresultat, og besluttes endeligt på de årlige generalforsamling.

Gældsbrevet kan opsiges af långiver med anfordringsvarsel. Da lånet er en del af en samlet finansiering af selskabets ejendomme, kan långiver dog kun opsige lånet, hvis der er enighed mellem aktionærerne i:

Der alle har ydet lån til finansiering af selskabets ejendomme.

Hvis ydelserne ikke betales rettidigt, og der stadig ikke betales 7 dage efter långivers fremsendelse af rykkerskrivelse, er hele beløbet straks forfalden til betaling.

Gældsbrevet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse

Sikkerhedsstillelse

Der er ikke stillet sikkerhed for lånets betaling

Klageren, [person3], [person4] og [person2] har underskrevet personligt for [virksomhed2].

Den 4. december 2012 fik klageren bevilget et lån i [finans1] på 5.430.000 kr. eller modværdien heraf i CHF eller EUR. Klageren nedbragte samtidigt [virksomhed1] ApS´s gæld til [finans1]. Gælden udgjorde på daværende tidspunkt ca. 5,3 mio. kr.

Det er oplyst, at indfrielsen af [virksomhed11] ApS´s gæld til [finans1] er sket således:

Klagerens repræsentant har i en e-mail af 21. marts 2016 vedrørende den tidsmæssige forskel mellem dateringen af gældsbrevene og indfrielsen af [virksomhed1] ApS´s gæld til [finans1] forklaret følgende:

” Jeg har nu haft lejlighed til at drøfte forholdet nærmere med de 3 involverede parter.

Umiddelbart var der ingen af dem som erindrede nøjagtig hvorfor der var en datering som angav 4. januar 2009.

Man havde imidlertid er klar fornemmelse af, at det hang sammen med at de 3 af investorerne (-den 4. – [virksomhed6] ApS) i starten af 2009 havde drøftet og fået lavet udkast til de omhandlede gældsbreve.

[virksomhed5] selskaberne havde ikke i de først par år givet det likvide afkast man havde forventet. Derfor ønskede man at flytte engagementet ud af holdingselskaberne.

Da 4. part imidlertid også var et selskab var man af den opfattelse, at samtlige ejere burde handle ens.

Derfor afventede man generalforsamlingen i [virksomhed5] selskaberne, hvor man ville drøfte det oplæg, som var udarbejdet i januar 2009.

Umiddelbart var [virksomhed6] ApS ikke indstillet på at udtage sit lån til personlig regi, men ville vist overveje det hen over sommeren.

De husker ikke om der reelt set kom et endeligt svar, men hver enkelt besluttede at overtage tilgodehavenderne efterhånden, som man hver især fik kreditfaciliteten på plads i [finans1].

Man valgte at lade indholdet af det oprindelige oplæg forblive uændret.

Derfor fik man – fejlagtigt – ikke rettet dateringen på det oprindelige oplæg.

For så vidt angår den dagældende regel i KGL § 16 stk. 1, 3. pkt. finder den ikke anvendelse her.

Der er ikke tale om tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling.

Parterne har således erhvervet værdier som modsvarer indfrielsen. Der er således heller IKKE tale om, at [finans1] på noget tidspunkt eller på nogen måder har anmodet de 3 ejere om at foretage en indfrielse af gælden, eller i øvrigt har gjort kautionen gældende.

Der er udelukkende tale om, at de 3 personer har købt selskabernes fordring mod [virksomhed5] ud af deres respektive holdingselskaber.

Betalingen har været overtagelse af fordringerne mod [virksomhed5] selskaberne.

Det er samtidig parternes klare opfattelse, at disse fordringer på handelstidspunktet (efteråret 2009) var kurs 100 værd.

Man henså særligt til det udviklingspotentiale der var i ejendommene, sammenholdt med at der var afgivet købstilbud på ejendommene.

Man mener således ikke at der kan være tale om regreskrav mod selskaberne.”

Ved aftaler af 24. juni 2014 (Verhandelt) overdrog [virksomhed1] ApS, [virksomhed8] ApS og [virksomhed7] ApS og anpartshaverne i [virksomhed2] anparter og fordringerne på [virksomhed2] til [virksomhed6] ApS. Prisen for ejerandelen i [virksomhed2] er aftalt til 1 euro for nominelt 5.000 stk. anparter. Prisen for klagerens fordring på [virksomhed2], som den 4. juni 2014 udgjorde 319.948,64 euro, er aftalt til 63.007 euro, som afregnes til kurs 7,45 svarende til 469.402,20 kr. Det er aftalt, at 38.358,66 euro skal betales den 1. juli 2014, og at 24.648,34 euro skal betales den 30. november 2014.

Der er fremlagt et regnskab og balance for [virksomhed3] og [virksomhed4] for 2013, der viser en negativ egenkapital pr. 31. december 2013 på hhv. -785.014 euro og -734.365 euro. Der er fremlagt et regnskab og balance for [virksomhed2] for 2012, der viser en negativ egenkapital pr. 31. december 2012 på -604.250 euro.

Ved ligelydende aftaler overdrog klageren sin fordring på [virksomhed3] og [virksomhed4] på hhv. 265.947 euro og 218.770 euro til [virksomhed6] ApS for hhv. 52.235 euro og 38.995 euro.

Klageren forskudsregistrerede i 2014 et tab på 4.961.611 kr. I sin selvangivelse for 2014 har klageren fratrukket et tab fordring på 4.950.479 kr.

Det forskudsregistrerede tab på 4.964.611 kr. er på opfordring af SKAT specificeret således:

Af konsolideret balance pr. 31. december 2009 for [virksomhed5] -selskaberne pr. 31. december 2009 fremgår, at selskaberne havde gæld til [finans2] og [finans1], [by1] på i alt 5.561.288 euro og anden gæld på 4.023.859 euro.

I beløbet for anden gæld på 4.023.850 euro er indeholdt gæld til [virksomhed6] ApS. [virksomhed1] ApS, [virksomhed8] ApS og [virksomhed7] ApS på hhv. 1.294.498 euro, 647.463 euro, 647.389 euro og 647.453 euro. Endvidere er der bl.a. indeholdt gæld på i alt 124.262 euro vedrørende ”Erhaltene Kautionen”.

Skatteankestyrelsen har bedt om en redegørelse for gældsposten ”Erhaltene kautionen”. Repræsentanten har oplyst, at det ikke har været muligt at oplyse indholdet i posten.

[virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] GmbH havde i 2007 et underskud på 260.472 euro. Egenkapitalen var pr. 31. december 2009 negativ med 157.199 euro.

[virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] GmbH havde i 2008 et underskud på 232.199 euro. Egenkapitalen var pr. 31. december 2009 negativ med 462.126 euro.

[virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] GmbH havde i 2009 et underskud på 492.760 euro. Egenkapitalen var pr. 31. december 2009 negativ med 954.888 euro.

Af konsolideret balance fremgår, at [virksomhed5] -selskabernes ejendomme pr. 31. december 2008 og 2009 er optaget til en samlet værdi på hhv. 7.804.430 euro og 7.658.781 euro. Forskellen skyldes regnskabsmæssige afskrivninger på 145.649 euro i 2009.

Det fremgår af den konsoliderede resultatopgørelse, at der i 2009 er udgiftsført renter til selskabernes anpartshavere (Zinsen Gesellschafter) på i alt 125.649 euro svarende til ca. 936.000 kr.

I en e-mail af 2. august 2016 til SKAT har klagerens repræsentant oplyst, at klageren og klagerens anpartsselskab [virksomhed1] ApS i 2009 – 2014 har indtægtsført følgende renteindtægter på udlånet til [virksomhed5] -selskaberne:

Til beskrivelse af kursen på gældsbrevene, som er dateret hhv. den 4. januar 2009 og den 4. august 2009, er der fremlagt:

Af e-mail af 4. august 2009 fra [person2] fremgår:

”Under henvisning til den beslutning, der blev truffet på vores møde mandag den 3. august 2009, om at indgå et samarbejde med [virksomhed13] og [...] om administration af de 3 [virksomhed5] GmbH selskabers ejendomme, skal jeg herved meddele, at såfremt beslutningen bliver realiseret, ikke kan og vil jeg fortsætte som GeschaftsfOhrer for de 3 [virksomhed5] GmbH selskaber.

Undertegnede har en gang tidligere ikke opnået det fornødne flertal i forbindelse med vores [...] lån, hvilket har bevirket et kontant realiseret tab i år 2009 for de 3 [virksomhed5] GmbH selskaber på i alt kr. 1.875.000.

(udeladt her)

Med baggrund i nævnte vil jeg tilbyde at sælge mine aktier i de 3 [virksomhed5] GmbH selskaber til kurs 90 af pålydende på de udstedte gældsbreve.

Nævnte bevirker ved euro kurs kr. 7,45 at min andel på 40 % i de 3 [virksomhed5] GmbH selskaber tilbydes til kr. 9.075.512

Den tilførte kapital i år 2009 på kr. 200.000 og [...] kurstab på kr. 750.000 tager jeg som et tab.

På samme betingelser vil jeg tilbyde at købe 15 %, betinget af at jeg kan opnå finansiering, samt at der ikke er indgået en skriftlig bindende aftale med [virksomhed13] og [...].

I relation til gældsbreve, kan det oplyses, at de er fremsendt til [person3], der skal tilse, at de bliver kontrolleret, printet ud og underskrevet af Jer, hvorefter de alle sendes til underskrift hos undertegnede, eller alternativt, der findes et tidspunkt at sætte os sammen.

I relation til gældsbreve, mangler der at blive lavet gældsbreve i relation til den kapital vi har tilført de 3 [virksomhed5] GmbH selskaber i forbindelse med vores [...] tab. Jeg anmodet [finans2] om at fremkomme med oplysninger til brug for udarbejdelse af de manglende gældsbreve, hvorefter jeg vil udarbejde og fremsende dem til [person3]...”

Af e-mail af 4. februar 2010 fra [person2] fremgår:

”Jeg arbejder p.t. med en seriøs henvendelse om køb af samtlige ejendomme. Det er ganske nyt og er gået meget hurtigt.

Det er en mægler i [Tyskland], som jeg har kontakt til, og han har lige ringet, at han i morgen vil have en tilbagemelding, om vi vil være indstillet på et salg.

Salgsprisen der er drøftet for de 3 [virksomhed5] selskaber udgør om muligt ca. kr. 65. mio.

Ved et salg til den pris vil der efter fradrag af gæld til [finans2] ca. være et beløb på mellem kr. 4.650.000 og kr. 4.900.000 pr. 20 % andel til afregning overfor den enkelte investor.

Hvis dette tilbud måtte ende med en endelig aftale, vil I så være stemt herfor. Jeg vil bede Jer give mig en mail herpå, samt et ring i morgen herpå.

Såfremt der er spørgsmål til fremsendte kontakt mig venligst derom.”

Af vurdering fra marts 2011 fra [virksomhed12] AG fremgår, at [virksomhed5] -selskabernes ejendomme er vurderet til 8.965.926 euro. Vurderingen er ikke underskrevet.

Af ledelsesberetningen for 2008 i [virksomhed8] ApS fremgår bl.a., at den samlede egenkapital i de tyske selskaber pr. 31. december 2008 er negativ med 3.440 tkr., og at egenkapitalen er væsentligt påvirket af et tab på CHF. Det fremgår endvidere, at ejendommene er optaget til kostpris, og at ledelsen i selskaberne har vurderet, at dagsværdien som minimum er lig med kostprisen pr. 31 december 2008, og at de tyske selskaber p.t. ikke er i stand til at forrente og afdrage på de lån, som selskaberne har modtaget fra aktionærerne. På længere sigt forventes en bedre udlejning og mindre tomgangsleje. Det er oplyst, at selskabets anpartshaver ved letter of support har tilkendegivet at stille eventuel nødvendig finansiering til rådighed for [virksomhed8] ApS.

Af [virksomhed8] ApS´s årsrapport for 2009 fremgår, at investeringen i de tre tyske selskaber fortsat er væsentligt påvirket af den globale finanskrise samt udviklingen på finans- og ejendomsmarkedet, hvorfor der er knyttet usikkerhed til investeringen. De tyske selskaber har i 2010 modtaget et købstilbud på ejendommene, der vil resultere i et tab i forhold til den regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2009.

SKATs afgørelse

Der skal foretages en kursansættelse af den fordring, som klageren overtog fra sit selskab i 2009. Fordringen består af en oprindelig hovedstol tilbage fra 2007 med påløbne renter fra 2006 – 2009. SKAT har ansat kursen til 10 % af tilgodehavendet på 4.989.993 kr., svarende til 498.999 kr. Ved udøvelsen af skønnet over kursen er der taget hensyn til, at der på stiftelsestidspunktet i 2009 fortsat var en væsentlig påvirkning af værdien af [virksomhed5] -selskaberne som følge af den globale finanskrise og den heraf følgende udvikling på finans- og ejendomsmarkedet. Det har indgået i vurderingen, at [virksomhed5] -selskaberne ikke har betalt renter og afdrag på gælden siden stiftelsen i 2007. Herudover har det indgået i vurderingen, at der ikke er stillet sikkerhed for fordringen, og at [virksomhed5] -selskaberne ikke har haft økonomi til at betale renterne.

SKAT har fundet, at fordringen var nødlidende, da anpartshaverne i holdingselskaberne i 2009 overtog fordringerne. Klagerens fordringer på [virksomhed5] -selskaberne blev i 2014 solgt for 1.150.000 kr. Klageren har fratrukket et tab ved afståelsen på 4.950.579 kr. Der er ikke i salgsaftalen taget stilling til, hvor stor en andel af vederlaget, der dækker påløbne ikke betalte renter.

I den konkrete situation har det ingen betydning, hvor stor del af vederlaget, der udgør betaling for tilskrevne renter. SKAT har lagt til grund, at hele vederlaget dækker hovedstolen, og har derfor godkendt fradrag for indtægtsførte renter i årene 2009 – 2013 på 851.367 kr. svarende til tidligere indtægtsførte renter.

Da fordringens anskaffelsessum er ansat til 498.999 kr. (10 % af 4.989.990 kr.), og fordringen er afstået til 1.150.000 kr., udgør gevinsten ved afståelsen 651.001 kr.

Værdien af fordringen er fastsat på baggrund af de oplysninger, som var i besiddelse af. SKAT har ikke oplysninger, der understøtter, at ejendommene har en højere værdi end den værdi, der fremgår af regnskaberne for [virksomhed5] -selskaberne.

SKATs kreditvurdering er udarbejdet på grundlag af Moody´s RiskCalc, som er en anerkendt kreditvurderingsmodel, som benyttes bredt blandt virksomheder og rådgivere. Ved kreditvurderingen er benyttet industrikoden (NACE rev. 2) ”6810-Buying and selling of own real estate”. Denne kode er fundet ved opslag på selskaberne i Bureau Van Dijk´s selskabsdatabase [...].

SKAT har lagt til grund, at gældsbrevene har samme løbetid som de underliggende [finans2]-lån. SKAT har ikke fundet det godtgjort, at der er tale om anfordringslån. Der er ikke nogen indikation af, at långiver har haft vilje eller evne til at indfri lånet før realkreditfinansieringens udløb.

SKAT har ikke modtaget låneaftalen med [finans2] i sin helhed. Det er derfor uklart, om hvorvidt [virksomhed5] -selskabernes låneaftale med [finans2] giver mulighed for helt eller delvist at udbetale renter og afdrag på efterstillede fordringer uden accept fra [finans2].

Hvis debitor ikke har evne eller vilje til at betale renter på gældsbrevene, indikerer dette en forhøjet risiko for långiver og dermed en lavere kurs.

Beregningsmodellen har givet en kurs på omkring 24,65 – 31,54. Kursen er fremkommet på grundlag af objektive kreditvurderinger, og heri indgår ikke subjektive vurderinger som f.eks. låntagerens evne og vilje til at betale renter.

Det er korrekt, at SKAT ikke har taget udgangspunkt i de fremlagte tilbud. Det fremgår af DJV 2016-2, afsnit C.D.11.13.1.2.3.4, at transfer pricing generelt er baseret på gennemførte transaktioner mellem uafhængige parter. Transaktioner mellem uafhængige parter, som ikke er gennemført, kan som udgangspunkt ikke benyttes ved fastlæggelsen af prisen/renten på kontrollerede transaktioner mellem uafhængige parter. Transaktioner mellem uafhængige parter, som ikke er gennemført, kan som udgangspunkt ikke benyttes ved fastlæggelse af prisen/renten på kontrollerede lånetransaktioner.

SKAT har foretaget et frit skøn fra kursniveauet omkring 24,65 – 31,54 og ned til kurs 10. Der henvises til DJV 2016-2, afsnit C.C.2.4.1.3.1, kontantomregning, hvoraf det fremgår, at ”kontantværdien af lån, der ikke er obligationsbaserede, ansættes efter et skøn under hensyn til de konkrete omstændigheder.

SKAT ved udøvelsen af skønnet taget hensyn til:

Fordringen forrentning, løbetid, sikkerhed, herunder pant og kaution og skyldnerens betalingsevne.

Klagerens synspunkter

Klageren har nedlagt påstand om, at kursen på fordringen [virksomhed5] -selskaberne ved overdragelsen af fordringen fra klagerens selskab til klageren i 2009 ansættes til kurs 100, og at det selvangiven tab på fordringen ved afståelsen af fordringen og anparterne i 2014 på 4.950.479 kr. godkendes.

Klageren har nedlagt en subsidiær påstand om, at kursen ansættes til 48,50.

SKAT har ansat kursen i 2009 til 10. Ved kursfastsættelsen har SKAT taget udgangspunkt i en beregning af [virksomhed5] -selskaberne ud fra det forhold, at der på stiftelsestidspunktet i 2009 fortsat var en væsentlig påvirkning af værdien af [virksomhed5] -selskaberne som følge af den globale finanskrise samt udviklingen på finans- og ejendomsmarkedet.

I klagen er det anført, at der i forbindelse med overdragelsen af fordringen blev foretage en vurdering. Der er tænkt på den opgørelse, er blev lavet i forbindelse med opgørelsen af tabet.Der foreligger såvel et konkret købstilbud samt et salgsprospekt fra 2010. På grundlag heraf vurderede parterne, at fordringerne mindst var kurs 100 værd.

Der blev herefter optaget EUR-lån i [finans1], jf. lånedokumenterne. Disse lån er afregnet overfor anpartshaverne i holdingselskaberne, som herefter har indfriet holdingselskabernes lån i [finans1]. I forbindelse hermed overtog anpartshaverne i holdingselskaberne fordringerne på [virksomhed5] -selskaberne.

5 år efter, i 2014, konstaterede anpartshaverne i holdingselskaberne, at projekterne i [virksomhed5] -selskaberne ikke længere var rentable, hvorfor andelene og fordringerne på [virksomhed5] -selskaberne blev solgt til den 4. medejer, [virksomhed6] ApS, som ejer 40 % af projektet. [virksomhed6] ApS, er uafhængig i forhold til de 3 andre.

De foretagne dispositioner har været forretningsmæssige, ligesom der er foretaget de korrekte vurderinger og handlinger i forbindelse med optagelse af gæld i [finans1] samt efterfølgende indfrielse af holdingselskabernes gæld.

Da finanskrisen indtrådte i 2008, magtede [virksomhed9] ApS ikke længere at være medejer af [virksomhed5] -selskaberne. Det hang sammen med, at ejerne blev mødt med krav om indbetaling af kursudsvingene i CHF, som på dette tidspunkt var betragtelige.

Indbetalingskravene var på dette tidspunkt ca. 500.000 kr. pr. ejerandel. Derfor besluttede [virksomhed6] ApS at købe [virksomhed9] ApS´s andel på 20 %. Aftalen blev indgået den 29. oktober 2008 og før, der skulle foretages ekstra indbetalinger.

Salgsprisen udgjorde 2.200.000 kr. for en fordring på 609.200 EUR. Det svarer til kurs 48,50.

[virksomhed6] ApS afgav den 15. juli 2008 tilbud om at købe [virksomhed1] ApS´s andele og fordring den 15. juli 2008 for 3.069.750 kr., svarende til kurs 65. [virksomhed1] ApS mente, at kursen var højere og afslog derfor at sælge.

SKAT har foretaget beregningen af fordringens værdi i 2009 med udgangspunkt i regnskaberne for 2008 og 2009. Ved disse beregninger er SKAT kommet frem til, at der ville være en dækning for en usikret kreditor på mellem 70,76 % - 84,97 %. SKAT har desuden foretaget en kreditvurdering på grundlag af Moodys RiskCalc. Kreditvurderingen er foretaget også foretaget på grundlag af årsrapporterne. Her har SKAT kreditvurderet gældsbrevene i kategorien B3. Herefter har SKAT med udgangspunkt i et opslag i Moody´s MIR samt restløbetiden på lånet ment, at renteniveauet på gældsbrevet skal ansættes til ca. 17 %. Ved en tilbagediskontering har SKAT ansat kursen til et sted mellem 24,65 – 31,54. SKAT har rundet det hele af med at nedsætte kursen til 10.

Det er en klar fejl at tage udgangspunkt regnskaberne for [virksomhed5] -selskaberne for 2008 og 2009, idet selskabernes ejendomme er nedskrevet uden hensyntagen til, hvad handelsprisen på ejendommene udgør.

Der står intet i gældsbrevene omkring afvikling. Det kan derfor ikke lægges til grund, at afviklingsperioden er 15 eller 17 år.

De ydede lån er anfordringslån, idet anfordringsdelen dog forudsætter enighed blandt selskabsdeltagerne. Det væsentlige er dog, at lånene forfalder straks til indfrielse, hvis ydelserne/renterne ikke betales rettidigt. Da renterne ikke er blevet betalt, vil kreditor med en høj grad af sandsynlighed hævde, at ydelserne ikke er betalt rettidigt og dermed kræve hovedstolen indfriet på anfordring.

SKATs beregning på grundlag Moody´s MIR er en teoretisk beregning, som intet har at gøre med gældsbrevene. Det er besynderligt at SKAT også har lagt vægt på, at der ikke er betalt renter, mens gældsbrevene har været i privatregi.

Fordringerne skal værdiansættes i forbindelse med overgang fra selskabsregi til privatregi.

SKAT har på grundlag af et frit skøn nedsat kursen til 10 under henvisning til den globale finanskrise.

I foråret 2010 modtog ejerne et konkret tilbud på ejendommene på 8.500.000 EUR. Ejerne ønskede ikke at sælge, idet de mente, at prisen var for lav.

SKAT har på baggrund af de regnskaberne for 2008 og 2009 beregnet kursen i 2008 og 2009 til hhv. 84,97 og 70,76 uden hensyntagen til ejendommenes handelsværdi.

Ejendommene blev erhvervet af [virksomhed5] -selskaberne i 2007 som udviklingsejendomme. Der er ikke grund til at antage, at ejendommene er faldet så betragteligt i værdi over mindre end 2 år, selv om der opstod en finanskrise i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009. Det bemærkes, at der rent faktisk blev gennemført en handel den 29. oktober 2008 til kurs 48,5. Denne kurs er opgjort/konstateret, før der blev foretaget et supplerende indskud. Derfor kan kursen ikke sættes lavere end 48,5.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at der ved opgørelse af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst skal anvendes priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem parterne i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Af § 14, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven fremgår, at tab på fordringer ikke kan fradrages, jf. dog §§ 16 og 17.

Af § 16, 1. og 2. pkt. i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven fremgår, at gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke fradrages.

Ved § 1, nr. 6 i lov nr. 724 af 25. juni 2010 blev kursgevinstlovens § 16 ophævet. I ny § 14 blev der indført generel beskatning af gevinst og tab på fordringer for personer.

Af § 20, stk. 2, i lov nr. 724 af 25. juni 2010 fremgår, at § 14, stk. 1, 1. pkt. har virkning for fordringer, der erhverves henholdsvis påtages den 27. januar 2010 eller senere, og at de hidtil gældende regler i kursgevinstlovens § 16 ophæves med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, med mindre den skattepligtige godtgør, at han har erhvervet fordringen for et højere beløb.

Bevisbyrden for skattemæssige tab påhviler efter fast praksis skatteyderen, heri ligger bl.a., at det påhviler klageren at godtgøre, at kursværdien på anskaffelsestidspunktet i 2009 var 100.

Landsskatteretten lægger uprøvet til grund, at overdragelsen af holdingselskabets fordringer på [virksomhed5] -selskaberne er sket samtidigt med underskrivning af gældsbrevene og samtidigt med klagerens indfrielse af holdingselskabets gæld til [finans1].

Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at der er enighed mellem SKAT og klageren om, at hele afståelsesvederlaget i 2014 skal henføres til hovedstolen.

På baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger finder Landsskatteretten, at der ikke var et almindeligt marked for omsætning af de gældsbreve, som blev udstedt til klageren, og at gældsbrevene heller ikke var bestemt til omsætning. Der er bl.a. henset til, at gældsbrevet er overdraget uden samtidig overdragelse af anparterne, og at gældsbrevet ikke kan kræves indfriet med mindre der er enighed i ejerkredsen herom. En værdiansættelse, der bygger på modeller og beregningsmetoder fra det almindelige kapitalmarked, herunder Moody´s, som SKAT har anvendt, er derfor af begrænset betydning.

Under disse omstændigheder er det afgørende, hvilken værdi fordringen og gældsbrevene havde for klageren. Det er ikke godtgjort, at fordringen og gældsbrevet ved udstedelsen i 2009 havde en kurs på 100 eller nær kurs 100. Gældsbrevene kunne ikke kræves indfriet på anfordring. Der er bl.a. henset til, at gældsbrevet var uden sikkerhed og bestemmelser om fast rente og afdrag. Der er endvidere henset til, at debitor ikke siden fordringens stiftelse havde været i stand til at betale renten. Debitors økonomiske vanskeligheder er understøttet af e-mailkorrespondancen mellem parterne. Det er ikke godtgjort, at debitors økonomiske problemer var forbigående. Landsskatteretten giver derfor ikke klageren medhold i den nedlagte principale påstand. I mangel af andre særlige holdepunkter for udøvelsen af skønnet over værdien af gældsbrevet ansætter Landsskatteretten kursen i overensstemmelse med den nedlagte subsidiære påstand til 48,5 svarende til den kurs, som [virksomhed6] ApS den 29. oktober 2008 betalte for erhvervelsen af en 20 % ejerandel og for [virksomhed9] ApS´s fordringer på [virksomhed5] -selskaberne. Landsskatteretten overlader i medfør af § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 af forretningsorden for Landsskatteretten den beløbsmæssige opgørelse til SKAT.