Kendelse af 04-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2018

Faktiske oplysninger

Klageren var i de omhandlede indkomstår direktør i [virksomhed1] A/S, hvorfra han har modtaget løn med i alt 373.520 kr. i indkomståret 2014 og 420.920 kr. i indkomståret 2013. Klageren har ikke andre lønindtægter indberettet til SKAT.

Klageren er desuden direktør i og eneejer af [virksomhed2] ApS, som ejer [virksomhed1] A/S. Der er ikke registreret hverken løn eller udbytte fra [virksomhed2] ApS. Der fremgår heller ikke bogført udbytte af årsregnskaberne.

SKAT modtog den 30. oktober 2014 oplysninger fra politiet om [virksomhed1] A/S’ samhandel med [virksomhed3].

Sagen vedrørende [virksomhed3] og [virksomhed1] A/S blev overdraget fra SKAT til politiet den 17. februar 2015 til videre efterforskning. Klageren blev senere sigtet for overtrædelse af Straffelovens § 289.

SKAT har modtaget klagerens private bankkontoudtog, som er indhentet af politiet, herunder modtaget svar fra politiet på afklarende spørgsmål til enkelte posteringer.

Efterforskningen har vist, at [person1] (ejer af [virksomhed3]) på et tidspunkt mødte klageren, som efter det oplyste opfordrede [person1] til at indgå i et samarbejde om at trække penge ud af [virksomhed1] A/S.

[person1] har efter det oplyste på foranledning af klageren udstedt fakturaer via sit firma [virksomhed3] i slutningen af 2013 samt i hele 2014 til [virksomhed1] A/S. [virksomhed1] A/S modtog en faktura fra [virksomhed3] v/[person1] og betalte på det grundlag til en bankkonto som [person1] disponerer over. Herfra hævede [person1] de kontante beløb og videregav en andel af kontanterne til klageren.

[person1] har til politiet forklaret, at han og klageren var bevidste om at overfakturere ved hver enkelt faktura mellem [virksomhed3] og [virksomhed1] A/S. De rundede altid op til runde beløb og delte det overskydende beløb.

[person1] har desuden forklaret til politiet, at han mener, at 85 % af indbetalte beløb til [virksomhed3] er hævet kontant og videregivet til [person2].

Det fremgår af bankkontoudskrift vedrørende kontonummer [...96], at der den 24. april 2013 er indsat et beløb på 94.000 kr. med teksten ”[...]”, som er navnet på klagerens bror. Oplysninger fra banken viser, at indsætningen er foretaget af [person3], [adresse1] i [by1]. SKAT har anset indsætningen for skattepligtig for klageren.

Herudover har SKAT forhøjet aktieindkomsten med 30.000 kr. for hvert af de to indkomstår vedrørende maskeret udlodning, idet SKAT har konstateret, at klageren hvert år har modtaget et tilsvarende beløb fra [virksomhed2] ApS. Der er den 2. december 2013 indsat et beløb på 30.000 kr. til klagerens bankkonto med kontonummer [...96] fra [virksomhed2] ApS.

Ud fra indberettede oplysninger om løn, renter, indeståender m.m. har SKAT beregnet privatforbruget for klageren til 2.463 kr. i indkomståret 2014. SKATs beregninger af privatforbruget, herunder indregning af konstaterede private udgifter if. bankkontiene viser, at privatforbruget for indkomståret 2014 kan beregnes som negativt med i alt – 140.233,08.

Klageren blev den 31. maj 2017 ved Retten i [by2] dømt skyldig i at have unddraget statskassen moms med 2.065.687,50 kr. samt for at have undladt at have opfyldt sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalt sort løn på 3.246.056 kr. i perioden fra den 30. juni 2009 til den 31. december 2013. Beløbene blev i Vestre Landsret nedsat til hhv. 1.369.267,50 kr. i moms, 2.410.352 kr. for ”sort” arbejde og 1.447.225 kr. vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014 med henholdsvis 594.000 kr. og 800.000 kr. Samtidig har SKAT forhøjet aktieindkomsten vedrørende maskeret udlodning med 30.000 kr. for hvert af de to indkomstår.

Indkomst modtaget via underleverandør

SKAT har vurderet ved gennemgang af privatforbruget og ved sammenligning med privatforbruget for 2014, at manglende indtægter i 2013 vedrørende modtagne kontante betalinger via underleverandører udgør 500.000 kr. Det indgår i denne vurdering, at der jf. sagsbehandlingen for 2009-2012 ses et identisk pengestrømsforløb med kontanter vedrørende [virksomhed4] og [virksomhed5] som tilfældet har været med [virksomhed3]. Endelig vurderer SKAT, at klagerens privatforbrug for 2013 på kr. 79.362,13 efter SKATs vurdering kun er positivt på grund af låneomlægning med et rest låneprovenue på ca. 100.000 kr. indregnet heri.

SKAT vurderer under de givne omstændigheder, at der er modtaget penge fra en ikke interesseforbunden part (underleverandør). SKAT vurderer videre, at pengene er modtaget kontant og ved denne modtagelse er der erhvervet fuldt og endeligt ret til de modtagne penge. Derfor vurderer SKAT, at der er skattepligt efter Statsskattelovens § 4c, men ikke arbejdsmarkedsbidragspligt efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 (modsætningsvist) idet SKAT vurderer, at der ikke er leveret en arbejdsydelse fra klageren til hhv. [virksomhed3] eller [virksomhed4] m.fl. Beløbet vil være personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, jf. samme lovs §§ 4 og 4A (modsætningsvist).

Subsidiært er det SKATs opfattelse, at der er tale om maskeret udlodning fra [virksomhed1] A/S efter reglerne i Ligningslovens § 16A, jf. Statsskattelovens § 4, som aktieindkomst efter Personskattelovens § 4a.

Videre har SKAT i vurderingen af de manglende indtægter i 2013 og 2014, henset til, at det fremgår på kontoudtogene, at klageren betaler jagt (antaget for jagttegn) og, at der betales til [...]. SKAT vurderer at jagt og spil (herunder kasinobesøg etc.) kan være dyre fritidsaktiviteter, som indgår i vurderingen af det samlede privatforbrugs størrelse.

SKAT har videre fået oplyst af politiet, at i forbindelse med efterforskningen af [virksomhed1] A/S er det ført til politi rapport, at et vidne (en tidligere sort ansat) i forbindelse med lønudbetalinger har oplevet at klageren havde et betydeligt kontant beløb på sig og i øvrigt disponerede over kontanter til lønudbetalinger til ansatte, som blev aflønnet sort. Kontanterne vurderer SKAT stammer fra fiktive underleverandører til [virksomhed1] A/S som alle systematisk har modtaget indbetalinger fra [virksomhed1] A/S, som hæves kontant.

Beløbet på 800.000 kr. i 2014 som SKAT har beskattet klageren af som modtaget fra [virksomhed3], bygger på de føromtalte forklaringer fra ejeren af [virksomhed3] [person1] set i sammenhæng med, at der i 2014 er et negativt privatforbrug – hvilket revisors beregninger i øvrigt ikke modargumenterer. Videre bygger beløbet på 500.000 kr. for 2013 på en sammenligning med privatforbrugene for de foregående indkomstår 2009-2012, samt det efterfølgende år 2014.

Ovenstående set i forhold til, at der i [virksomhed3] er hævet betydelige kontante beløb medfører, at SKAT anser klagerens privatforbrug for finansieret helt eller delvist af et ukendt omfang af kontanter.

SKAT har opgjort privatforbruget således:

SKAT har til repræsentantens opgørelse af privatforbruget fremsat følgende bemærkninger:

”(...)

SKATs kommentarer til revisors og advokatens bemærkninger

Ad. 1) SKAT er enig heri [skattefri godtgørelser 76.834 kr.]. Det ændrer dog ikke ved at privatforbruget er negativt i 2014.

Ad. 2) SKAT har bemærket samme forhold [Refusioner]. Men da de udbetalte penge inden tillæg på lønsedlen er udlagt af [person2] via sin privat økonomi, vil der kun blive tale om en udligning af et tilgodehavende som ikke kan påvirke privatforbrugsberegningen. Synspunktet giver derfor ikke anledning til en ændret opfattelse.

Ad. 3) Låneoptagelse er indregnet og fremgår som formueforskydning i opgørelsen, som det normalt vil gøre ved beregning af privatforbruget. Gæld primo 2013 er på 3.566.492 og ultimo på 3.898.999 hvilket får en positiv betydning for privatforbruget isoleret set på 332.507 kr.

Bemærkningen om de ca. 100.000 kr. skal ses i sammenhæng med følgende poster:

Låneomlægning er således indregnet i den udstrækning der er dokumentation herfor fra R75 samt kontooverførsler. Hertil bemærkes til indbetalingen den 24. maj 2013 med låneprovenue på kr. 820.409, at provenuet dækker en negativ saldo på kassekreditten på 566.341,92 kr. Videre dækker beløbet ovenstående, således at der ”kun” ca. er de 100.000 kr. tilbage som SKAT påpeger.

Revisors bemærkning om usikkerhed giver således ikke anledning til en ændret opfattelse.

Ad. 4) SKAT er enig heri. Det ændrer dog ikke ved at privatforbruget fortsat er negativt i 2014.

Ad. 5) Private lån og navnlig kontante lån for en hovedaktionær er omfattet af en efter praksis skærpet bevisbyrde. Der er ikke medsendt dokumentation der kan støtte påstanden herom, derfor giver påstanden ikke anledning til en ændret opfattelse.

Der henvises til bl.a. afgørelsen fra byretten offentliggjort i SKM 2011.385 BR, hvor private kontante lån ikke blev anset for dokumenteret uanset mundtlige forklaringer og låne beviser. Tilsvarende gælder for salg af private aktiver.

Revisors opgørelse af privat salg m.m. stemmer ikke helt med det af SKAT opgjorte.

Vedr. ”privat salg traktor, privat lån mor, privat salg indbo”

Revisor tillægger i øvrigt 42.000 kr. vedrørende en indbetaling fra 24. januar 2013 på bankkontoen og skriver i parentes (salg indbo, lån ?) Dette tillægger SKAT ingen betydning jf. omtale af praksis ovenfor idet der er tale om en indbetaling af kontanter på bankkontoen.

Revisor tillægger i øvrigt 25.000 kr. som ”dokumenteret privat salg af traktor”. Den betaling der refereres til må være posteringen 12. august 2014 med teksten ”Køb af Ferguson”, men som dog if. underbilag er en overførsel fra [person1], ejeren af [virksomhed3]. Derfor tillægges synspunkt om salg af traktor ingen betydning, idet [person1]s rolle har været at hæve penge fra [virksomhed1] A/S med henblik på returnering til [person2] jf. afsnit 1.2.

Ad. 7) Synspunktet er udokumenteret og giver ikke anledning til en ændret opfattelse, i det SKATs forslag netop påviser den manglende indtægt som efter SKATs opfattelse dog er ”et tillæg før skat”, jf. revisors terminologi, til beskatning efter Statsskattelovens § 4.

2.0 Konklusion

SKAT har videre fået oplyst af politiet, at i forbindelse med efterforskningen af [virksomhed1] A/S er det ført til politi rapport, at et vidne (en tidligere sort ansat) i forbindelse med lønudbetalinger har oplevet at [person2] havde et betydeligt kontant beløb på sig og i øvrigt disponerede over kontanter til lønudbetalinger til ansatte aflønnet sort. Kontanterne vurderer SKAT stammer fra fiktive underleverandører til [virksomhed1] A/S som alle systematisk har modtaget indbetalinger fra [virksomhed1] A/S, som hæves kontant.

Beløbet på 800.000 kr. i 2014 som SKAT beskatter [person2] af modtaget fra [virksomhed3], bygger på de føromtalte forklaringer fra ejeren af [virksomhed3] [person1] (se afsnit 1.2) set i sammenhæng med, at der i 2014 er et negativt privatforbrug – hvilket revisors beregninger i øvrigt ikke modargumenterer. Videre bygger beløbet på 500.000 kr. for 2013 på en sammenligning med privatforbrugene for de foregående indkomstår 2009-2012, samt 2014.

Ovenstående set i forhold til, at der i [virksomhed3] er hævet betydelige kontante beløb medfører, at SKAT fortsat anser [person2]s privatforbrug for finansieret helt eller delvist af et ukendt omfang af kontanter.

SKAT ændrer samlet set ikke opfattelse på baggrund af det modtagne fra [person2]s advokat og revisor idet de fremsatte synspunkter fra advokat og revisor er udokumenterede, samt at revisors beregning af 2014 også giver et negativt privatforbrug.

SKAT mener fortsat ikke, at den foreslåede beskatning er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

(...)”.

Beløb fra klagerens bror, 94.000 kr. i 2013

SKAT kan konstatere, at klageren har modtaget 94.000 kr. i 2013 fra sin bror [person3]. [person3] er ikke indenfor gaveafgiftskredsen, jf. Boafgiftslovens § 22.

Derfor vil beløbet være indkomstskattepligtigt efter reglerne i Statsskattelovens § 4c.

SKAT har derfor forhøjet klagerens personlige indkomst for 2013 med 94.000 kr. vedrørende dette punkt.

Modtaget udbytte 2013 og 2014

Klageren har modtaget 30.000 kr. hvert år fra [virksomhed2] ApS, uden der er betalt skat heraf. Beløbet anses efter omstændighederne for skattepligtigt udbytte efter Statsskattelovens § 4, jf. Ligningslovens § 16A. Klageren skal derfor beskattes af beløbene i 2013 og 2014 som aktieindkomst efter Personskattelovens § 4A.

SKAT har derfor forhøjet aktieindkomsten for indkomstårene 2013 og 2014 med 30.000 kr. for hvert af årene.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne af indkomsten skal nedsættes til 0.

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Skats afgørelse er truffet på grundlag af formodninger om klagerens modtagelse af indkomst, herunder maskeret udbytte fra selskabet [virksomhed2] A/S og vedrører Skats konklusioner på grundlag af en politimæssig efterforskning hos [politiet].

Det bemærkes, at denne efterforskning fortsat er uafsluttet, og at der stadigvæk ikke er taget stilling til, om sigtelser mod klageren skal opretholdes og udmøntes i et anklageskrift, eller om sigtelserne opgives.

Skats forhøjelser af indkomsten og Skats antagelse om maskeret udbytte for de 2 skatteår har en baggrund i Skats opfattelse af, at klageren fra forskellige virksomheder er slutmodtager af transaktionsbeløb fra virksomhederne [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5], der har udført opgaver for det af [virksomhed2] ejede driftsselskab [virksomhed1] A/S . Klageren er aktionær i holdingselskabet.

Klageren bestrider at have modtaget beløb, der er indkomst eller udbytte.

Samtidig gøres det gældende, at Skats afgørelse, der ikke har retskraft som en dom, og som hviler på en uafsluttet politimæssig efterforskning, ikke kan danne grundlag for forhøjelser som anført for indkomstårene 2013 og 2014.

Skats synspunkter om klagerens privatforbrug afvises, idet jeg henviser til de af klagerens revisor anførte oplysninger, jf. vedlagte kopi af skrivelse af den 27. maj 2016 fra revisor [person4].

(...)”.

Klagerens revisor har i en skrivelse af 27. maj 2016 opgjort følgende privatforbrug:

Revisoren har desuden anført følgende:

Indkomståret 2013

Herudover er der følgende mangler i SKATs opgørelse:

1. Der er i 2013 udbetalt skattefrie godtgørelser for kr. 76.834, der ikke er medregnet helt eller delvist i privatforbruget.

Indkomståret 2014

Det må derfor som helhed konkluderes, at SKATs opgørelse for 2013 er fejlbehæftet i væsentlig grad, samt at der må rejses berettiget tvivl om opgørelsen af privatforbruget for 2014. Men det kræver mere tid til undersøgelse af specielt punkterne 3 + 4, end jeg har haft til rådighed.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B.

Indkomsten kan forhøjes uden tilsidesættelse af et regnskab, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Skønsmæssige forhøjelser, hhv. 500.000 kr. og 800.000 kr.

Der er fremlagt fakturaer udstedt af [virksomhed3] til [virksomhed1] A/S. Beløbene er indsat på konto [...50] og [...19] tilhørende [virksomhed3]. Det fremgår af dommene fra by- og landsretten for de tidligere indkomstår 2009 – 2012, at proceduren har været, at [person1] har hævet beløbene og tilbagebetalt en del heraf til klageren. Dette, sammenholdt med det negative beregnede privatforbrug for indkomståret 2014 og det lave beregnede privatforbrug for indkomståret 2013 medfører, at SKAT har været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. SKATs skønsmæssige forhøjelse er desuden begrundet i SKATs gennemgang af klagerens bankkonti, hvoraf fremgår klagerens udgifter til forbrug.

For indkomståret 2013 har SKAT således forhøjet indkomsten med 500.000 kr. med henvisning til et beregnet privatforbrug på 79.362 kr.

For indkomståret 2014 har SKAT opgjort overskud af virksomhed i [virksomhed3] til 588.279 kr. med baggrund i salgsfakturaer udstedt fra [virksomhed3] til [virksomhed1] A/S for 3.352.719 kr. ekskl. moms. SKAT har beregnet klagerens privatforbrug for indkomståret 2014 til -140.931 kr., og har herefter foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst med 800.000 kr. for dette år vedrørende modtagne kontanter fra underleverandør.

På baggrund af de fremlagte fakturaer, beregnede privatforbrug og oplysningerne om metoden for udeholdelse af omsætning, som er blevet meddelt politiet i forbindelse med straffesagen for de tidligere indkomstår, stadfæster Landsskatteretten herefter afgørelsen.

Beløb fra klagerens bror, 94.000 kr.

Det fremgår af bankkontoudskrift vedrørende kontonummer [...96], at der den 24. april 2013 er indsat et beløb på 94.000 kr. med teksten ”[...]”, som er navnet på klagerens bror. Oplysninger fra banken viser, at indsætningen er foretaget af [person3], [adresse1] i [by1], og det er herefter godtgjort, at klageren har modtaget dette beløb fra sin bror, som er udenfor kredsen af gaveafgiftsfri personer i boafgiftslovens § 22. Beløbet er herefter med rette beskattet hos klageren.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende denne indsætning.

Maskeret udbytte, 30.000 kr. årligt

SKAT har i sagen vedrørende klagerens holdingselskab, [virksomhed2] ApS, fastsat maskeret udbytte til klageren med 30.000 kr. for hvert af årene 2013 og 2014. Det er således konstateret, at der både den 2. december 2013 med teksten ”holding” og den 13. januar 2014 med teksten ”Overført [...74]” er overført 30.000 kr. til klagerens bankkonto fra [virksomhed2].

På den baggrund stadfæster Landsskatteretten afgørelsen vedrørende dette punkt.