Kendelse af 22-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2019

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at nægte genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at klageren i perioden 1. februar 1993 til 3. marts 2014 samt 1. maj til 17. september 2014 har drevet enkeltmandsvirksomheden ”[virksomhed1]” med CVR.NR. [...1], der er registreret under branchekode ”561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”.

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2014.

SKAT har derfor den 10. december 2015 udsendt forslag til fastsættelse af klagerens skat efter et skøn. SKAT har i den forbindelse skønnet overskud af klagerens virksomhed til 155.000 kr. ud fra klagerens personlige skatteoplysninger og har med udgangspunkt i Danmarks Statistiks beregninger fastsat et passende privatforbrug til 203.000 kr.

SKAT har ikke modtaget indsigelser til forslaget, og der er i konsekvens heraf udskrevet en årsopgørelse for 2014 den 19. januar 2016, der var tilgængelig i klagerens skattemappe den 10. januar 2016.

I brev af 11. maj 2016 har klagers repræsentant anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

I e-mail af 14. juni 2016 har SKAT anmodet repræsentanten om fremsendelse af yderligere materiale.

I brev af 24. juni 2016 har SKAT udsendt forslag til afgørelse, hvori genoptagelse nægtes under henvisning til, at det efterlyste materiale ikke var modtaget.

Repræsentanten har i e-mail af 5. juli 2016 bekræftet modtagelsen af SKATs forslag til afgørelse og samtidig oplyst, at forslaget ikke gav anledning til yderligere bemærkninger.

SKAT har som følge heraf i brev af 15. august 2016 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

”(...)

Du har bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2014. Vi mener, at grundlaget for din skat ikke skal ændres. Begrundelsen er, at vi tidligere har sendt dig et brev hvor vi bad dig om at sende os oplysninger, som vi kunne bruge til at behandle din sag. Vi har ikke modtaget noget materiale fra dig. Vi mener derfor, at det ikke er dokumenteret, at din skat er sat for højt.

SKAT har ikke fået oplyst, hvad det skønnede overskud på 155.000 skal ændres til. Vi har tidligere bedt om at få tilsendt en selvangivelse eller et skatteregnskab, hvoraf resultat af selvstændig virksomhed for 2014 fremgår. Da den udbedte dokumentation eller nye oplysninger, der kan begrunde en ændring, ikke ses at være modtaget, kan din anmodning om genoptagelse for indkomståret 2014 ikke godkendes. Det tidligere selvangivne overskud af selvstændig virksomhed på kr. 155.000 fastholdes derfor.

Du kan på ny anmode om genoptagelse for 2014, når der foreligger en selvangivelse eller et skatteregnskab for 2014.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal ske genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”(...)

SKAT har truffet afgørelse den 15. august 2016. Afgørelsen fremlægges som sagens bilag 1.

Af afgørelsen fremgår, at SKAT ikke finder grundlag for at ændre klagers skatteansættelse for indkomståret 2014.

Som sagens bilag 2 fremlægges SKATs forslag til afgørelse af 10. december 2015.

Af SKATs forslag fremgår, at begrundelsen for ikke at genoptage klagers skatteansættelse for indkomståret 2014 jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 beror på, at man har vurderet, at der skulle være plads til et ”passende privatforbrug”.

SKAT har på denne baggrund således skønsmæssigt ansat et overskud fra virksomhed/udlejningsejendom på 155.000 kr., hvorved der i SKATs beregninger bliver plads til et ifølge Danmarks Statistik ”passende privatforbrug” på 203.000 kr.

Det fremgår da også af forvaltningslovens § 22, at forvaltningsmyndigheder skal begrunde bebyrdende afgørelser og henvise til hvilke hovedhensyn, der ligger til grund for den konkrete afgørelse.

SKATs skøn i nærværende sag beror imidlertid alene på generelle statistiske beregninger fra Danmarks Statistik – indkomstgrundlaget er dermed ikke ansat ud fra de reelle faktiske forhold, men er alene beregnet på baggrund af et gennemsnit af, hvad der antages at være et passende privatforbrug uden yderligere begrundelse for den konkrete ansættelse.

Klager har hverken haft en sådan indtægt og desto mindre et forbrug på 203.000 kr. – det uanset at et sådan gennemsnit fremgår af Danmarks Statistik.

Da SKATs skøn har resulteret i en væsentlig forhøjelse af klagers beskatningsgrundlag i 2014, har adgangen til, at klagers skatteansættelse for indkomståret 2014 genoptages jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 afgørende og væsentlig økonomisk betydning for klager, da skatteansættelsen derved kan korrigeres i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder.

Det afvises derfor helt overordnet, at der er dokumenteret grundlag for at forhøje klagers indkomstgrundlag i indkomståret 2014. Tværtimod fremstår SKATs afgørelse fuldstændig udokumenteret.

Landsskatteretten anmodes på denne baggrund om, at der i overensstemmelse med klagers påstand sker ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 og følgelig at sagen hjemvises til SKATs fornyet behandling.

(...)”

Repræsentanten har yderligere i klagen anmodet om kontormøde samt retsmøde i sagen.

Repræsentanten har imidlertid pr. telefon den 10. april 2019 tilbagekaldt anmodningerne herom.

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 skal en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 på den skattepligtiges initiativ således være sendt til SKAT senest den 1. maj 2018.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt til SKAT den 11. maj 2016. Genoptagelsesanmodningen for indkomståret 2014 ligger således inden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Retten finder imidlertid ikke, at der er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Klageren har til støtte for sin påstand om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 gjort gældende, at SKATs opgørelse af klagerens privatforbrug har resulteret i en væsentlig forhøjelsen af klagerens beskatningsgrundlag i 2014, samt at SKATs afgørelse ikke er tilstrækkeligt begrundet.

Det bemærkes, at SKAT i e-mail af 14. juni 2016 anmodede repræsentanten om at fremsende materiale, ligesom repræsentanten i e-mail af 5. juli 2016 bekræftede modtagelsen af SKATs forslag til afgørelse med bemærkning om, at forslaget ikke gav anledning til yderligere bemærkninger, og der er ikke indsendt yderligere materiale.

Retten har desuden henset til, at klageren har været registreret som fuldt ansvarlig deltager i virksomheden ”[virksomhed1]” i ca. 7 måneder i indkomståret 2014.

For så vidt angår SKATs begrundelse for det opgjorte privatforbrug på 203.000 kr. finder Retten ikke, at der er begået sagsbehandlingsfejl. Retten har lagt vægt på, at SKATs forslag til afgørelse af 10. december 2015 indeholder oplysninger om, at skønnet er udøvet på baggrund af klagerens personlige oplysninger og med udgangspunkt i Danmarks Statistiks beregninger af det gennemsnitlige årlige forbrug.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2014.