Kendelse af 14-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-03-2020

Faktiske oplysninger

Repræsentanten har om klageren forklaret, at indkomstårene 2009 til 2013 var nogle hårde år begrundet med, at klageren i 2009 blev skilt, at klagerens bror i 2010 på tragisk vis begik selvmord og at klagerens selskab gik konkurs i indkomståret 2013. Som følge heraf, var tidsperioden 2009 til 2013, ifølge repræsentanten meget tilsløret for klagerens vedkommende. Klageren kunne for eksempel ikke erindre, at han i denne periode havde modtaget bonus fra [virksomhed1].

Repræsentanten oplyste endvidere, at klageren var såvel ord- som talblind.

SKAT udsøgte klageren til kontrol i Projekt Money Transfer. SKAT modtog i forbindelse med kontrollen oplysninger om, at klageren modtog løn, godtgørelser, refusioner m.v. fra [virksomhed1].

Klageren var salgschef for [virksomhed1] i Danmark og det øvrige Europa.

Ifølge repræsentanten har [virksomhed1] én repræsentant tilknyttet i hvert land i Europa, hvilket klageren var ansvarlig for. Som følge heraf indebar stillingen en del rejse- og kørselsaktivitet i Europa, herunder i Danmark.

Klageren modtog i de omhandlede indkomstår en månedlig løn samt aconto overførsler til dækning af transportudgifter i egen bil. Derudover modtog klageren refusion af øvrige driftsudgifter, repræsentationsudgifter m.v.

Klageren var ikke i besiddelse af en ansættelseskontrakt, ligesom han ikke modtog lønsedler fra [virksomhed1]. Det blev oplyst, at [virksomhed1] betragtede klageren som konsulent og at klageren betragtede sig som selvstændig. Klageren selvangav indkomsten som B-indkomst på selvangivelsen. SKAT anså herefter klageren som honorarmodtager.

[virksomhed1] betalte klagerens udgifter til telefon og internet. Klageren selvangav ikke værdi af fri telefon.

Af skrivelse udarbejdet af [virksomhed1] fremgik:

“This is to certify that Mr. [person1] has been providing consulting services to [virksomhed1] Inc. (dba; [...]), a USA based supplier of wines and spirits products, from September 1998. Mr. [person1] is a consultant with the title of Sales Direktor – Europe.

Mr. [person1] receives a monthly payment to cover his service, a car allowance and an office allowance. In addition to requiring under our agreement for Mr. [person1] to have an appropriate automobile and office, we provide him the use of a company issued laptop and reimburse him for internet and cellular telephone.

Should you require additional information, please contact me at [...@...com] or via telephone in the USA at [...]. Underskrevet [person2], Managing Director of HR”

Der var i tidligere sagsforløb fremsendt diverse opgørelser for refusioner af driftsudgifter af enhver art for perioden 2010 – 2014 inkl. udgifter som klageren havde fået refunderet fra [virksomhed1].

Af SKATs afgørelse fremgik, at der skete refusion af udgifter til kørsel, hvor der skete afregning efter statens takster. Yderligere skete der refusion af øvrige driftsudgifter herunder repræsentation.

Af det foreliggende materiale fremgik, at klageren fik udbetalt aconto kørselsgodtgørelse, car allowance på 598,70 euro pr. måned.

SKAT modtog ikke bilagsmateriale m.v. for indkomstårene 2005 – 2009 inkl. SKAT modtog alene kontoudskrift fra [finans1] samt bilag for pengeoverførsler. SKAT modtog ikke samtlige bilag for pengeoverførsler.

Ifølge SKAT har de i mail af 10. februar 2016 modtaget følgende opgørelse fra klageren:

SKAT har til Skatteankestyrelsen oplyst, at det ikke under SKATs sagsbehandling blev fremført, at klageren ikke fik fuld refusion for udgiften til kørsel, ligesom det ikke var oplyst, at klageren havde yderligere udgifter, som ikke var refunderet af [virksomhed1].

SKAT opgjorde det modtagne honorar således:

SKAT forhøjede klagerens indkomst med honorar fra [virksomhed1], som ikke tidligere var selvangivet, ligesom SKAT beskattede klageren af værdi af fri telefon, som klageren ligeledes ikke havde selvangivet.

SKAT beskattede ikke klageren af den modtagne ”car allowance” samt modtagne beløb, som ifølge klageren vedrørte refusion af udlæg. Repræsentanten har oplyst, at [virksomhed1] ikke har udbetalt yderligere kørselsgodtgørelse end aconto udbetalingen ”car allowance”.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt månedlige kørselsregnskaber for indkomstårene 2008 og 2009. Repræsentanten har oplyst, at klagerens faktiske erhvervsmæssige kørsel hver måned overstiger den aconto betaling, som klageren har fået udbetalt som ”car allowance” fra [virksomhed1].

Kørselsregnskaberne for indkomstårene 2008 og 2009 ses ikke at have været fremlagt under SKATs behandling af sagen.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens indkomst for indkomståret 2008 forhøjes med 33.272 kr. vedrørende ikke selvangivet honorar samt 3.000 kr. vedrørende ikke selvangivet værdi af fri telefon. SKAT har endvidere forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2009 med 8.289 kr. vedrørende ikke selvangivet honorar samt 3.000 kr. vedrørende ikke selvangivet værdi af fri telefon.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”(...)

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1 er derfor skattepligtige hertil af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet.

Der foreligger ingen oplysning om eller dokumentation for at indkomsten er undergivet beskatning i andet land.

[person1] anses for at være honorarmodtager. Dette med begrundelse i, at [person1] ikke har nogen ansættelseskontrakt og der sker ikke udbetaling af feriepenge/feriegodtgørelse m.v.

Ved gennemgang af modtaget materiale sammenholdt med de selvangivne beløb for årene 2008 – 2009 inkl. ses at der ikke er selvangivet honorar på korrekt vis.

For lidt medregnet honorar kan herefter opgøres som følgende:

Indkomståret 2008:

Medregnet honorar i henhold til årsopgørelsen576.480 kr.

Honorar i henhold til ovenstående opgørelse609.752 kr.

----------------

Yderligere honorar for indkomståret 200833.272 kr.

----------------

Indkomståret 2009:

Medregnet honorar i henhold til årsopgørelsen625.487 kr.

Honorar i henhold til ovenstående opgørelse633.776 kr.

----------------

Yderligere honorar for indkomståret 20098.289 kr.

----------------

Indkomsten forhøjes i henhold til ovenstående, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Der foretages ingen korrektion af indkomstårene 2005 – 2007 inkl. Der kan ikke med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27 foretages en nedsættelse af indkomsten.

[person1] får udgifter til telefon og internet betalt af sin arbejdsgiver [virksomhed1].

[person1] har ikke selvangivet værdien heraf.

...

Opgørelse af værdi af fri telefon/multimedie kan opgøres som følgende:

Indkomståret 2008: Fri telefon m.v.3.000 kr.

Indkomståret 2009: Fri telefon m.v.3.000 kr.

Det ses ikke, at der er selvangivet værdi af fri telefon for indkomstårene 2005 – 2007 inkl. Da ansættelsen vedrørende honorar ikke genoptages for indkomstårene 2005 – 2007, genoptages ansættelsen af fri telefon ligeledes ikke for indkomstårene 2005 – 2007 inkl.

Værdi af fri telefon er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3.

Som udgangspunkt er [person1] omfattet af skatteforvaltningslovens § 26 omkring ordinær ansættelse. Det vil sige, at ændring af ansættelsen skal være varslet senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb og ansættelsen skal senest være foretaget den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Dog er denne ligningsfrist suspenderet når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Ændring af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27 har ingen tidsmæssig begrænsning for, hvor langt SKAT kan genoptage en ansættelse, dog er der jf. skatteforvaltningslovens § 34a, stk. forældelse af skattekravet – 10 års forældelse. Således kan SKAT i praksis genoptage skatteansættelser 10 år tilbage fra skattekravets forfald, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er til stede.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 omkring ordinær ansættelse, kan en ansættelse af indkomst ændres såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT er af den opfattelse, at ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, suspenderes da [person1] mindst groft uagtsomt har bevirket at skatteansættelsen for årene 2008 – 2009 inkl. er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. [person1] har ikke opgjort og selvangivet honorar inkl. frie goder i form af fri telefon fra [virksomhed1], USA på korrekt vis.

Skatteansættelsen for indkomstårene 2008 - 2009 foretages som ekstraordinær ansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ansættelse dog kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde såfremt de varsles senest 6 måneder efter SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26.

Denne 6 måneders frist begynder tidligst den juni 2016, hvor det sidste materiale er modtaget, til brug for opgørelse af ansættelsesændringen for indkomstårene 2008 – 2009 inkl.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal der foreligge en afgørelse inden 3 måneder fra forslag til ændring af ansættelse. Forslag til ændring af ansættelsen er dateret den 4. juli 2016, hvorfor denne frist anses for at være overholdt.

Ansættelsen vedrørende honorar genoptages ikke for indkomstårene 2005 – 2007. Forholdet falder ikke under bestemmelserne for en genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27.

Der henvises til bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5 samt Byretsdom af 13. februar 2015 – SKM2015-427.BR, gengivet i TfS 2015, 670.”

Af SKATs udtalelse af 5. december 2016 fremgår:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Indledningsvis henvises til tidligere fremsendte sag vedr. indkomstårene 2010- 2015 journal nr. [...].

Det skal dog præciseres, at SKAT ikke har foretaget en gennemgang af de omkostningsgodtgørelser, som [person1] har modtaget fra [virksomhed1]. SKAT har alene foretaget en stikprøve på opgørelse af kørselsgodtgørelse.

[person1] har ikke under sagsbehandlingen fremført, at han ikke får fuld refusion for sin udgift til kørsel foretaget samt yderligere udgifter han afholder for at udføre sit arbejde for [virksomhed1]. For at undersøge om der sker fuld refusion af samtlige omkostning kræver dette en nærmere gennemgang.

SKAT anser, at den modtagne indkomst som værende honorarindtægt. Dette med begrundelse i der ikke ses at foreligge en ansættelseskontrakt samt der ikke sker udbetaling af feriepenge. SKAT har ikke foretaget en yderligere klassificering af honoraret. I nærværende sag er der alene set til, at [person1] har fået udbetalt et månedligt honorar samt omkostningsgodtgørelse. Det har således været uden betydning at foretaget en yderligere klassificering. Men da der er tale om faste månedlige udbetalinger af honoraret samt et årligt bonusbeløb, må det anses at være honorar i et tjenesteforhold.

Såfremt de udbetalinger [person1] modtager, ikke er en direkte omkostningsgodtgørelse, indstille SKAT til fornyet behandling af dette punkt.”

Af Skattestyrelsens udtalelse af 24. oktober 2018 fremgår:

”Til forespørgsel har vi følgende kommentarer: For indkomstårene 2008 og 2009:

...

2. Af SKATs afgørelse fremgår, at der sker refusion af udgifter til kørsel, hvor der sker afregning efter statens satser. Har SKAT materiale, hvoraf det fremgår, at han har modtaget refusion efter statens satser?

Skattestyrelsen har ikke anført at der sker udbetaling efter statens takster. [person1] har selv opgjort erhvervsmæssig kørsel efter statens takster. Der foretages en a' conto udbetaling fra arbejdsgiver. Her ud over sker der nogle opsamlingsrefusioner fra arbejdsgiver.

Der er i det fremsendt materiale et excel-ark, (opgørelse af indtægter - arbejdspapir) hvoraf samtlige refusioner er opgjort. Der foreligger ikke underbilag for samtlige refusioner, hvorfor det er svært at skelne hvilken form for refusion der er givet. Der er for 2008 sket refusion med i alt 211.160,81 kr. og for 2009 er der sket refusion med i alt 219.111,12 kr. Disse refusioner er hvad arbejdsgiver har dækket til kørsel, rejseudgifter m.v.

Da der ikke har forelagt tilstrækkeligt materiale til at afgøre, hvad refusionerne er dækkende for og at [person1] samtidig har betydelige udgifter forbundet med sit arbejde for [virksomhed1], har Skattestyrelsen valgt at sige, at arbejdsgiver har haft den fornødne kontrol med de udbetalt refusioner, og der med ikke lade [person1] beskatte af de udbetalte beløb.

[person1] har dog taget fradrag for yderligere rejseudgifter. Skattestyrelsen har ikke godkendt yderligere fradrag.

Der er ikke modtaget indsigelse til udsendt forslag, hvorfor afgørelsen er identisk med forslaget.”

Af Skattestyrelsens udtalelse af 1. februar 2019 til sagsnr. [...] vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010 til 2014, som ligeledes omhandler klagerens indkomst fra [virksomhed1] fremgår:

”1. Virksomhed contra lønmodtager:

4Audit [virksomhed2] ApS, har i sin seneste indsigelse anført følgende: Hermed fremsendes dokumentation for afholdte omkostninger i forbindelse med virksomhedens drift, der har medført den indkomstforhøjelse, som er foretaget af Skattestyrelsen (SKAT).

Det følger af Statsskattelovens§ 6, at driftsomkostninger årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Medsendte bilag vedrører omkostninger, der er afholdt af [person1] privat til at vedligeholde indkomsten i den ikke registrerede virksomhed.

Det har ikke på noget tidspunkt været en drøftelse af, om der har været tale om lønindkomst eller virksomhedsindkomst.

Skattestyrelsens vurdering er helt klart, at der her er tale om et lønmodtagerforhold.

Skattestyrelsen lægger i denne sag vægt på følgende forhold:

Skattestyrelsen anser ud fra ovenstående forhold, at [person1] er i et ansættelsesforhold, og at han dermed er at betragte som lønmodtager.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for kørselsgodtgørelse på 78.812 kr. i indkomståret 2008 og 84.450 kr. i indkomståret 2009.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for kørselsgodtgørelse på 33.272 kr. i indkomståret 2008 og 8.289 kr. i indkomståret 2009.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”...

For så vidt angår indkomståret 2008 bemærker SKAT, at [person1] har indberettet kr. 576.480, men finder i sin afgørelse, at han skal beskattes af yderligere kr. 33.272, således i alt kr. 609.752.

For så vidt angår indkomståret 2009 bemærker SKAT, at [person1] har indberettet kr. 625.487, men finder i sin afgørelse, at han skal beskattes af yderligere kr. 8.289, således i alt kr. 633.776.

...

Vedrørende principale påstand:

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] er berettiget til yderligere kørselsgodtgørelse i indkomstårene 2008 og 2009, idet SKAT ved sin afgørelse ikke har taget højde for og medregnet den faktiske erhvervsmæssige kørsel som [person1] har haft i pågældende indkomstår.

...

[person1] har udarbejdet total kørselsregnskab for såvel indkomståret 2008 som for 2009, jf. bilag 5 og bilag 6.

For så vidt angår indkomståret 2008 vedlægges månedlig kørselsregnskaber, jf. bilag 7-18. På tilsvarende vis vedlægges månedlig kørselsregnskaber vedrørende indkomståret 2009, jf. bilag 19- 30.

[virksomhed1] har hver eneste måned udbetalt aconto kørselsgodtgørelse til [person1]. Skatteankestyrelsens opmærksomhed skal i denne forbindelse særligt rettes mod erklæringen fra [virksomhed1], hvori det bekræftes, at [person1] pr. månedlig basis modtager ”car allowance”, altså kørselsgodtgørelse, jf. bilag 4.

Der skal i den forbindelse henvises til bilag 31, hvor der opstilles et samlet økonomisk overblik for indkomstårene 2008-2009. Beløbet, der fremgår i kolonnen ”kørselsgodtgørelse” er den af [virksomhed1] månedlig udbetalte aconto kørselsgodtgørelse til [person1].

Da beløbet fra [virksomhed1] overføres i dollars, vil der som en naturlig konsekvens heraf være et mindre beløbsudsving, grundet valutakursudsving i dollaren.

Hertil skal Skatteankestyrelsen bemærke, at [person1]s faktiske erhvervsmæssige kørsel hver eneste måned langt overstiger denne aconto betaling.

[virksomhed1] har ikke betalt yderligere end aconto betalingen for den af [person1]s foretagne erhvervsmæssige kørsel.

Ved brev af 8. april 2016 fremsender SKAT sin endelige afgørelse vedrørende indkomstårene 2010- 2014, hvori det fastslås, at SKAT godkender den udbetalte kørselsgodtgørelse og har alene blot bemærkninger til selve den anvendte takst, idet det på side 8 og 9 i afgørelsen vedrørende kørselsgodtgørelse anføres, at:

”Ud fra procesøkonomiske årsager er der alene foretaget stikprøvevis kontrol af de indsendte opgørelser for kørselsgodtgørelse og driftsudgifter m.v. Det ses, at der i et enkelt tilfælde ikke er sket reduktion af taksten ved beregning af kørselsgodtgørelse på tidspunktet, hvor kørte kilometer oversiger 20.000 km. Der foretages ingen skattemæssig korrektion heraf, men det skal påpeges at der fremover skal ske reduktion af taksten fra og med 20.001 km. pr. indkomstår. ”

Det kan således lægges til grund, at SKAT godkender den erhvervsmæssige kørsel.

Det skal i den forbindelse ikke undlades at bemærkes, at kørsel mellem forskellige arbejdspladser for samme arbejdsgiver er altid erhvervsmæssig.

Når [person1] har kørt rundt til de forskellige repræsentanter i Europa, herunder i Danmark, hvilke han er ansvarlig for, inklusive besøgt messer, afholdt kundemøder, butiksbesøg m.v., er disse steder i skatteretlig forstand at betragte som ”forskellige arbejdspladser for samme arbejdsgiver”.

Som følge heraf er [person1] berettiget til fradrag for differencen mellem sin faktiske kørsel, og den løbende aconto betaling.

Fradraget skal henføres til rubrik 29 på årsopgørelserne under øvrige fradrag i den personlige indkomst. Fradraget skal således foretages i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 9.

Hjemmelsadgangen til dette fradrag fremgår i Ligningslovens § 9 B, hvoraf bl.a. følgende fremgår, at:

...

Af Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3.2 fremgår, at:

...

På denne baggrund gøres det gældende, at [person1] er berettiget til følgende fradrag i kørselsgodtgørelse

i indkomståret 2008 kr. 78.812

i indkomståret 2009 kr. 85.450

således i alt kr. 164.262,00.

Såfremt [person1] ikke skulle få fuldt ud medhold vedrørende ovenfornævnte fradrag i indkomstårene 2008 og 2009 vil det medføre til et materielt ukorrekt resultatet, og er derfor åbenbart urimeligt.

Særligt vedrørende den subsidiære påstand

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende, at idet [person1] ved kørselsregnskaber kan dokumentere et faktisk erhvervsmæssigt kørselsmønster i indkomstårene 2008 og 2009, der overstiger den af [virksomhed1] løbende udbetalte kørselsgodtgørelse, skal Skatteankestyrelsen anerkende, at han er berettiget til fradrag herfor.

Betydningen heraf er, at Skatteankestyrelsen som minimum skal nedsætte den af SKAT foretagne forhøjelse på henholdsvis kr. 33.272 og kr. 8.289 vedrørende indkomståren 2008 og 2009, idet fastholdelsen af SKATs afgørelse efter omstændigheder tydeligt vil medføre et materielt ukorrekt resultatet, og er derfor åbenbart urimeligt, idet det samtidig ikke bestrides, at [person1] skal beskattes af fri telefon.”

Landsskatterettens afgørelse

Kørselsfradrag

SKAT har i den påklagede afgørelse af 1. august 2016 truffet afgørelse for så vidt angår beskatning af honorar og bonus udbetalt fra [virksomhed1]. Landsskatteretten kan kun behandle klager, når der foreligger en afgørelse fra SKAT, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Landsskatteretten kan derfor alene træffe afgørelse om, hvorvidt der skal ske beskatning af det modtagne honorar og bonus.

Til klagerens påstand om berettigelse til kørselsfradrag, bemærkes, at SKAT ikke har truffet afgørelse om dette i den påklagede afgørelse af 1. august 2014. Landsskatteretten har derfor ikke kompetence til at træffe afgørelse herom.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at klageren ikke til SKAT, i forbindelse med deres sagsbehandling, har indsendt oplysning om udgifter til kørsel.

Den til Skatteankestyrelsen indsendte klage må anses som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009, tidspunktet for modtagelse af klagen, den 31. oktober 2016, anses herefter som tidspunktet for anmodning om genoptagelse.

Honorar fra [virksomhed1]

Den skattepligtiges samlede årsindtægter anses som udgangspunkt som skattepligtig indkomst. Det gælder også honorar, overskud af virksomhed og lønindkomst. Det følger af statsskattelovens § 4, litra a.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM2008.905H.

Honorarindtægter behandles i skattemæssig henseende som indtægter ved hobbyvirksomhed. I henhold til praksis skal sådanne indtægter opgøres ud fra nettoindkomstprincippet, således at fradragsberettigede, forbundne og kildebestemte udgifter kan fratrækkes i klagerens indkomst, i det omfang de kan dokumenteres, jf. statsskattelovens § 4 og 6, og TfS1998.695 LSR.

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. En lønmodtager er desuden kendetegnet ved at udføre arbejde efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko.

Honorar omfatter vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som heller ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ved vurderingen af om en indkomst er optjent i eller udenfor tjenesteforhold, kan der lægges vægt på arbejdsgiverens instruktionsbeføjelser, om arbejdsgiveren indbetaler pension, om indkomstmodtageren anses som lønmodtager efter ferieloven, om arbejdsydelsen er fastlagt på forhånd for en længere periode, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiver, om der er ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiver betaler udgifter i forbindelse med arbejdet, om der er aftalt fast lønning og om arbejdstageren arbejder under samme vilkår som andre ansatte hos arbejdsgiveren. Der skal foretages en samlet vurdering, og blot fordi et af elementerne er opfyldt, medfører det ikke nødvendigvis, at der er tale om tjenesteforhold og den pågældende dermed skal anses for at være lønmodtager.

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren er honorarmodtager idet klageren ikke har en ansættelseskontrakt og da der ikke sker udbetaling af feriepenge m.v.

Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsen vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010 til 2014 anset klageren som værende lønmodtager.

Der er ikke ved sagens behandling i Skatteankestyrelsen modtaget nye oplysninger vedr. klagerens indkomst fra [virksomhed1], herunder om klageren kan anses som lønmodtager efter ferieloven, om klageren er underlagt arbejdsgiverens instruktionsbeføjelser eller om klageren er omfattet af et opsigelsesvarsel.

Henset til, at Skattestyrelsen, uden nyt vurderingsgrundlag, har ændret opfattelse af kvalificering af indkomsten for indkomstårene 2010 til 2014 og da repræsentanten har tilsluttet sig, at klageren er lønmodtager med bemærkning om, at de overførte beløb til dækning af udgifter, ikke er skattepligtige, finder Landsskatteretten at også spørgsmålet om kvalificering af indkomst som løn eller honorar i indkomstårene 2008 og 2009 hjemvises til fornyet bedømmelse hos Skattestyrelsen.

Landsskatteretten har herved henset til, at det har betydning for blandt andet mulighederne for at foretage fradrag og evt. beskatning af modtagne godtgørelser, om indkomsten kvalificeres som løn eller honorar.