Kendelse af 16-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2018

Faktiske oplysninger

Klageren ejer via sit helejede selskab [virksomhed2] ApS 50 % af aktiekapitalen i [virksomhed3] A/S. De øvrige 50 % ejes af [person1] via hans helejede holdingselskab.

Det fremgår af sagen, at der ikke er familiemæssige relationer mellem de 2 aktionærer.

[virksomhed3] A/S driver en betydelig produktionsvirksomhed i Midtjylland. Selskabet har registreret forretningsadresse på [adresse1], [by1]. I 2015 var der ca. 200 ansatte i virksomheden. Virksomheden er lokalt forankret, og medarbejderstaben, der hovedsageligt består af faglært og ufaglært arbejdskraft, rekrutteres fortrinsvis i det midtjyske.

Selskabets væsentligste aktiviteter består i projektering, fremstilling og montering af stålkonstruktioner - herunder bl.a. trapper, altaner og værn. Produkterne og løsningerne afsættes i Danmark og i resten af Europa.

De væsentligste hovedtal for [virksomhed3] A/S sammensætter sig som følger: (1.000 kr.)

[virksomhed3] A/S har i 2013 ydet et bidrag på 25.000 kr. til [virksomhed1] til renovering af legeplads.

Ifølge sagen har der ikke været reklameskilte eller donationsskilte opsat i den forbindelse.

Om forbindelsen til skolen har klageren oplyst:

"[virksomhed1] er kommunal skole i Midtjylland. Skolen har ca. 90 elever. På et tidspunkt blev [person2] kontaktet af skolens leder, der oplyste at skolen manglede økonomiske midler til renovering af skolens legeplads. [person2] havde på daværende tidspunkt sine to børn i skolen"

"[...] Sogn er et lille sogn med omkring 900 indbyggere. Alle kender hinanden i sognet, og der er utvivlsomt alene et helt ubetydeligt fåtal af indbyggerne i sognet, der ikke var bekendt med, at [virksomhed3] A/S havde ydet økonomisk støtte til skolen. Ydelse af tilskuddet var således almen kendt, uagtet at [virksomhed3] A/S ikke blev hædret direkte på en sponsor­ tavle eller på anden vis. [virksomhed3] A/S var meget tilfredse med den positive eksponering der blev opnået i forbindelse med renoveringsarbejdet, hvorfor tilskuddet blev fratrukket som en reklameudgift."

Af SKATs sagsfremstilling fremgår følgende om sponsorudgiften til [person3]:

[virksomhed3] A/S har i 2014 fratrukket 175.000 kr. eksklusiv moms og i 2015 250.000 kr. eksklusiv moms til sponsorat for [person3]. Der er i 2014 udstedt 2 fakturaer fra [virksomhed4], [adresse1], [by2] til [virksomhed3] A/S. Det fremgår af fakturaerne, at det vedrører sponsorat til [person3], der er søn af indehaveren af [virksomhed4].

[virksomhed3] A/S har på et møde den 11. november 2015 oplyst følgende:

[person4], [virksomhed3] A/S har den 28. juni 2016 indsendt følgende:

"I forlængelse af nedenstående fremsender jeg omtalte specifikationer samt yderligere materialer (links, fotos, reklamematerialer m.m.) omkring sponsorat til [person3].

Vi har endvidere vedhæftet de seneste nyhedsbreve som udsendes fra [virksomhed5].

Jeg skal for god ordens skyld oplyse at nedenstående omtalte kun er de for nuværende afholdte og planlagte aktiviteter. Disse arrangementer vil afvikles og udvikles fortløbende er vi blevet oplyst om. Som det fremgår af [person3] Facebook udvikles hjemmeside og promotion løbende ligesom sponsoraktiviteter også er under udvikling overfor de respektive sponsorer. Dette også som et led i forlængelse af omtalte sponsoraftale."

Herudover er der indsendt en række billeder til dokumentation af navn og logo på køredragt, bil m.v.

[person4], [virksomhed3] A/S har den 28. juni 2016 yderligere indsendt en fortegnelse over diverse arrangementer:

"· Motorsports messe, udstilling, 5-7/2

Specifikation af "gimmicks".

Visitkort, Sponsormateriale (vedhæftet), kasketter, udlodning af brugt udstyr (handsker, hjelme el.lign.).

Repræsentanten har fremlagt en sponsoraftale. Aftalen er indgået efterfølgende den 7. juni 2016 og vedrører årene 2014 og 2015. Det fremgår, at sponsoratet udgør 175.000 kr. i 2014 og 250.000 kr. i 2015.

Af sponsoraftalen fremgår:

4. Rettigheder:

"Sponsor modtager" og "sponsor" må i alle henseende relateret til [person3] ovenstående sportsaktiviteter omtale og profilere sig med ovenstående sponsorskab, herunder i brugen af online medier og generel omtale og henvisninger i samme øjemed (citater el.lign.)

5.Forpligtelser:

"Sponsor modtager" er forpligtet til følgende:

6. Varighed:

Indeværende aftale udløber automatisk med effekt fra 31.12. 2017.

Ved eventuel aftaleopsigelse kan dette ske med et 6 mdr. varsel for begge parter.

Såfremt en af partnerne opsiger aftalen vil dette udløse en refusionsopgørelse, i forhold til aftalens oprindelig varighed og i henhold hidtil betalte beløb og ydelser, efter nærmere aftale.

Der er fremlagt billeder, hvoraf firmalogo m.v. fremgår på køredragt og go-carts m.v. På internettet er der adskillige artikler fra medierne om [person3] og hans karriere. På hjemmesiden [...dk] er der under "motorsport" adskillige billeder bl.a. af en [...] (efter skift fra go-cart) med reklamelogo fra [virksomhed3] A/S. Det fremgår desuden af hjemmesiden, hvem der er hans sponsorer, herunder [virksomhed3] A/S.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af bidrag og sponsorudgifter, som [virksomhed3] A/S, har afholdt.

SKAT har som begrundelse anført:

[virksomhed3] A/S har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at det er en reklameudgift.

Det er derfor SKATs vurdering, at støtten til renoveringen af legepladsen på [virksomhed1] er sket i din personlige interesse, da du bor i umiddelbar nærhed af skolen.

Ved vurderingen af, om [virksomhed3] A/S har fradrag for udgiften til reklame, skal der foretages en konkret vurdering af reklameværdien for virksomheden, jævnfør Den juridiske vejledning 2015- 2 afsnit C.C.2.2.2.5.3.

For at få fradrag for udgift til et sponsorbidrag efter ligningsloven § 8 stk. 1, er der et krav om direkte sammenhæng mellem sponsoratet og firmaets virksomhed.

Efter en samlet konkret vurdering er det SKATs opfattelse, at der ikke er sammenhæng mellem sponsoratet på 175.000 kr. i 2014 og 250.000 kr. i 2015 og den opnåede reklameværdi i forhold til det generelle niveau for reklamer af denne størrelse. Efter indsendelse af den yderligere dokumentation af navn og logo på køredragt, bil m.v. vil SKAT skønsmæssigt godkende et skattemæssigt fradrag på 80.000 kr. i 2014 og 130.000 kr. i 2015.

Dette begrundes med følgende:

5.virksomhedens produktmasse, størrelse og kundegrundlag sammenholdt med reklamens målgruppe ved løb i [...].

6.Vurdering af reklameværdien i forhold til et sponsorat på tilsvarende beløb på et fodboldstadion med superligafodbold.

I forbindelse med indsendelse af fortegnelsen over diverse arrangementer er det oplyst, at der sammen med sponsoratet følger 5 billetter til hver af 5 forskellige arrangementer. Ifølge nettets oplysninger om Løb 3 [...] 26. - 28. august 2016 koster en weekendbillet 300 kr. Inklusiv tribunebillet til 175 kr. og skønnet forplejning til 175 kr. svarer det til i alt 600 kr. En VIP Exclusive billet til [...] den 9. oktober 2016 koster 1.063 kr. Der er derfor skønsmæssigt

Godkendt fradrag for 800 kr. eksklusiv moms pr. billet. 25 billetter svarer derfor til 20.000 kr.

Ændringen er fordelt med 50 % til hver af selskabets hovedaktionærer, hvorfor din andel i 2014 udgør 50 % af 93.750 kr. svarende til 46.875 kr. og i 2015 udgør din andel 50 % af 125.000 kr. svarende til 62.500 kr.

SKAT har til klagen udtalt:

"Bidrag til [virksomhed1]

I Den juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.3 Fradrag for udgifter til reklamer er anført følgende:

"Bidrag som ydes til lotterier og lignende i reklameøjemed samt sponsorers bidrag til sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål, anses for reklameudgifter, når virksomhederne opnår en hertil svarende ret til reklame for deres navn eller firmamærke.

Vurderingen af. om der er fradrag for udgiften til reklame, skal foretages på grundlag af en konkret vurdering af reklameværdien for virksomheden.''

Ved en konkret vurdering af [virksomhed3] A/S's produktion af stålkonstruktioner sammenholdt med befolkningen i [...] Sogn anses der ikke for at være den fornødne reklameværdi for selskabet.

Som det fremgår af indsigelsen fra revisor, er "[virksomhed3] A/S ikke blevet hædret direkte på en sponsortavle eller på anden vis", hvilket efter SKATs opfattelse er en forudsætning for at få skattemæssigt fradrag for udgiften som en reklameudgift.

I klagen anføres det, at tilskuddet anses for at have et almennyttigt formål, ligesom betalingen omtales som en donation eller et tilskud. Da selskabet er indrømmet fradrag for beløbet som yderligere

A-indkomst (løn) samtidig med beskatning hos hovedaktionæren anses disse betragtninger ikke for relevante.

I klagen henvises ligeledes til reglerne for maskeret udbytte. Denne sondring anses ikke for relevant, idet beløbet ikke er behandlet som maskeret udbytte. Selskabet er indrømmet fradrag for beløbet som yderligere A-indkomst (løn) samtidig med beskatning hos hovedaktionæren.

Sponsorat til [...]

Da SKAT indledte revisionen af [virksomhed3] A/S, fandtes der ingen skriftlig kontrakt med [person3]. På forespørgsel blev der forevist et billede af [person3]s køredragt hvor der på den ene overarm er påsyet [virksomhed3] A/S's logo. Som følge heraf godkendte SKAT i første omgang et skønsmæssigt fradrag for 2014 og 2015 på 20.000 kr. pr. år. På grund af dette har selskabet efterfølgende underskrevet en kontrakt med [person3] den 7. juni 2016. Herefter har SKAT godkendt fradrag for 105.000 kr. i 2014 og 155.000 kr. i 2015 på grund af den opnåede reklameværdi i resten af 2016 og hele 2017.

I klagen anføres det, at en sponsorudgift på 425.000 kr. for en 4-årig periode er rimelig. Kontrakten er underskrevet 7. juni 2016 og gælder indtil 31. december 2017, og er således gældende i knap 19 måneder. For de første knap 2 1/2 år er der kun betalt for et logo på den ene overarm. Størstedelen af betalingen vedrører således kontraktperioden på knap 19 måneder.

I indsigelsen fra revisor oplyses det, at [virksomhed3] A/S ikke er interesseforbundet med [person3] i økonomisk forstand, ligesom hverken [person2] eller [person1] har nogen personlig interesse i motorsport.

I denne sammenhæng er det SKATs opfattelse, at et sponsorat på 175.000 kr. i 2014 og et sponsorat på 250.000 kr. ekskl. moms ikke er et ubetydeligt beløb pr. år, hvorfor det er SKATs holdning, at der er en vis relation til (ved [person5] - [person3]'s far).

Det generelle prisniveau for sponsorater hos [virksomhed3] A/S ligger typisk mellem 500 - 25.000 kr. pr. sponsorat, hvilket antyder, at der er en personlig interesse i at sponsorere [person3]. [virksomhed3] A/S ville f.eks. næppe sponsorere den lokale idrætsforening (3. mand) med sponsorater i den størrelse, som der er ydet til [person3], uden der er en personlig interesse i denne forening.

Det kan oplyses, at der i 2012 blev betalt 200.000 kr. ekskl. moms til [x1] ([x1] - traktortræk på højt niveau, som blev startet af [person2] og hans 4 brødre). Det blev oplyst på mødet med virksomheden den 25. august 2015, at der var tale om svejsearbejde, som medarbejdere hos [x1] havde udført for [virksomhed3] A/S.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af de sponsorbidrag [virksomhed3] A/S har ydet.

Til støtte herfor har repræsentanten fremført:

"

(.......)

Som det fremgår har selskabets oplevet en betydelig ekspansion i gennem de seneste 3 år. Ekspansionen har nødvendiggjort en væsentlig udbygning af medarbejderstaben. Siden 2012 er der således sket en fordobling af medarbejderstaben fra ca. 100 medarbejdere i 2012 til ca. 200 i 2015.

[virksomhed3] A/S har - som andre erhvervsvirksomheder - en naturlig interesse i at gøre sig positivt bemærket i forhold til omverdenen. Dels i forhold til de ansatte, herunder i relation til fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere, og dels i forhold til virksomhedens aftagere/kunder.

Særligt muligheden for til stadighed at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft er meget kritisk for [virksomhed3] A/S. Ansættelse af nye medarbejdere er således helt afgørende for den fortsatte ekspansion i virksomheden. Der opleves allerede på nuværende tidspunkt en spirende tendens til "flaskehalsproblemer" i det midtjyske. Indtil videre er [virksomhed3] A/S gået fri af disse flaskehalsproblemer. Virksomheden modtager således løbende uopfordrede ansøgninger fra kvalificerede ansøgere, der samstemmende giver udtryk for, at "[virksomhed3] A/S efter sigende skulle være en god virksomhed at være ansat i."

[virksomhed3] A/S er naturligvis meget stolte over det renomme som virksomheden har oparbejdet gennem årene. Og man er ikke i tvivl om, at det positive renomme har været en afgørende forudsætning for den ekspansion som virksomheden har oplevet gennem de seneste år - både i forhold til væksten i omsætningen og i forhold til rekruttering af nye medarbejdere.

Sponsoraftalen med [...] i

I 2014 indgik [virksomhed3] A/S en sponsoraftale med det unge sportstalent [person3].

På trods af sin unge alder er [person3] et af de største talenter vi i nyere tid har set inden for dansk motorsport. Han startede i Gokart-klassen ([...]) som 8 årig. Af væsentlige resultater i [...] kan det oplyses, at han blev [...] i 2012 og 2013, [...] i 2013 og 2014, [...] i 2012 og 2013 og [...] i 2015. I 2016 er han rykket fra [...] til den hurtigere [...]­ klasse.

Set i lyset af at [person3] i dag kun er [...] år (2016), forekommer hans sportsresultater særligt imponerende. [person3] er tilknyttet [...].

[virksomhed3] A/S fik etableret kontakt til [person3] via [virksomhed4] A/S i [by2]. [virksomhed3] A/S har gennem mange år fået serviceret sin bilpark hos [virksomhed4] A/S. [virksomhed4] A/S er ultimativt ejet af [person3]s far [person5].

Som følge af et gnidningsfrit samarbejde med [virksomhed4] A/S gennem mange år, blev sponsoraftalen i første omgang indgået mundtligt. [virksomhed3] A/S har som led i aftalen ydet sponsorbidrag til [person3] på henholdsvis kr. 175.000 i 2014 og på kr. 250.000 i 2015. Sponsorbidragene er blevet fratrukket som en driftsomkostning i [virksomhed3] A/S i de respektive indkomstår.

Bl.a. foranlediget af SKATs henvendelse i nærværende sag - har [virksomhed3] A/S måttet erkende, at det vil være forbundet med væsentlige fordele, såfremt indholdet af den mundtlige sponsoraftale blev formaliseret. Kun gennem en formalisering er det muligt at dokumentere, hvilke rettigheder og forpligtelser sponsoraftalen er forbundet med. Man har derfor taget kontakt til [virksomhed4] A/S, der har været meget imødekommende overfor dette ønske. Formaliseringen af sponsoraftalen er sket i en skriftlig sponsorkontrakt underskrevet af parterne den

7. juni 2016. Kopi af sponsorkontrakten vedlagt.

Følgende fremgår af sponsoraftalens punkt 4 - 5:

"4.rettigheder:

"Sponsor modtager" og "sponsor" må i alle henseender relateret til [person3] ovenstående sportsaktiviteter omtale og profilere sig med ovenstående sponsorskab, herunder i brugen af online medier og generel omtale og henvisninger i samme øjemed (citater el.lign.)

5.Forpligtelser

Sponsor modtager" er forpligtet til følgende:

6.At deltage i mindst et årligt arrangement foranlediget af "sponsor" eller "sponsor modtager"

7.At fremsende til virksomheden eventuelle og relateret "gimmicks" el. lign til uddeling til "sponsors" medarbejdere

Som det fremgår af punkt 5 forpligter [person3] sig bl.a. til at bære [virksomhed3] A/S' s logo på sin kørerdragt og på sin racerbil. Vi vedlægger til orientering billedmateriale til illustration heraf.

I forbindelse med formaliseringen har parterne aftalt, at sponsoraftalen skal løbe helt frem til

31. december 2017, jf. aftalens punkt 6 - og at de allerede erlagte ydelser på kr. 175.000 ekskl. moms i 2014 og kr. 250.000 ekskl. moms i 2015 skal gælde for hele kontraktens løbetid, jf. punkt 3. I sponsoraftalens 4 årige løbetid, andrager den årlige sponsorudgift for [virksomhed3] A/S således alene kr. 106.250 ekskl. moms (175.000 + 250.000 /4).

Som led i sponsoratet modtager [virksomhed3] A/S fra tid til anden adgangsbilletter til nogle af de motorløb som [person3] deltager i. Billetterne er hidtil blevet fordelt blandt selskabets ansatte efter princippet "først til mølle".

Vi skal for god ordens skyld bemærke, at der naturligvis ikke er nogen familierelationer eller lignende mellem [person3] og ejerne af [virksomhed3] A/S. I relation til den indgående sponsoraftale må parterne derfor karakteriseres som parter med modstående erhvervsmæssige interesser. Vi kan i forlængelse heraf oplyse, at hverken [person2] eller [person1] har nogen personlig interesse i motorsport. De har således aldrig selv gjort personlig brug af de adgangsbilletter, som [virksomhed3] er blevet tildelt i anledning af sponsoratet.

(.......)

Vores opfattelse af sagen

I den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.C.2.2.2.5.3 fremgår følgende om den skattemæssige behandling af reklameudgifter og sponsorbidrag:

"Udgifter til reklame, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser (vores fremhævelse) i det pågældende og enere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se LL § 8, stk. 1.

Reklameudgifter skal afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Se SKM2003.114.LSR, SKM2015.361.SR og TfS 1997, 346 LSR.

Reklameudgifter har også til formål at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket (vores fremhævelse).

Der er fradrag for reklameudgifter, både når salget af varer m.v. søges opnået i det indkomstår, hvor udgiften afholdes, og senere.

Fradragsretten for reklameudgifter gælder både ved salg i ind- og udland... Sponsorbidrag

Sponsorbidrag eller sponsering er en del af begrebet reklame. For at opnå fradrag for et sponsorbidrag skal de betingelser, der gælder for at få fradrag for en reklameudgift, også være opfyldt.

Sponsorbidrag er bidrag, en virksomhed yder til f.eks. sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af ret til at få reklame for deres navn eller firmamærke.

Reklameværdi

Sponsorbidrag er normalt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag (vores fremhævelse og understregning).

Reklameværdien består oftest i en pligt for bidragsmodtageren til enten at tillade opsætning af reklamer i sportshaller eller på stadions eller at bære reklamer for bidragyderen på trøjer, dragter, rallybiler, sejlbåde osv.

Sponsorbidraget kan også ydes som naturalier, som f.eks. skiudstyr, med en pligt for modtageren til at anvende og fremhæve dette under sportsaktiviteten.

For at få fradrag for udgift til et sponsorbidrag efter LL § 8, stk. 1, er der et krav om direkte sammenhæng mellem sponsoratet og firmaets virksomhed.

Et afgørende element i vurderingen af den eventuelle reklameværdi for sponsorstøtten er karakteren af virksomheden sammenholdt med karakteren af den reklame, virksomheden opnår gennem sit sponsorbidrag.

Når denne konkrete vurdering skal foretages, er det relevant at se på virksomhedens produktmasse, størrelse og kundegrundlag sammenholdt med reklamens målgruppe."

Som det fremgår sidestilles reklameudgifter og ydelse af sponsorbidrag i skattemæssig forstand. Reklameudgifter og sponsorbidrag anses som det helt klare udgangspunkt som fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. ligningslovens§ 8, stk. 1. Det er dog en forudsætning for fradragsretten, at virksomheden opnår en reklameværdi, der står i rimeligt forhold til det ydede bidrag.

Sponsoratet af [person3]

Den indgåede sponsoraftale med [person3] rejser to skatteretlige problemstillinger. Dels om den opnåede reklameværdi ved sponsoratet, står i rimeligt forhold til det ydede sponsorbidrag - og i benægtende fald, om der i så fald automatisk er grundlag for en personlig indkomstbeskatning af [person2] og [person1] som hævdet af SKAT i afgørelse af 24. august 2016.

Omkring skattesagens forløb kan vi oplyse, at SKAT den 29. februar 2016 traf afgørelse for indkomstårene 2012 - 2014 vedr. [virksomhed3] A/S. Ved afgørelsen fastsatte SKAT reklameværdien af sponsoraftalen med [person3] til kr. 20.000 årligt.

[virksomhed3] A/S var uenig i afgørelsen - og indgav som følge heraf supplerende oplysninger til SKAT i anledning af sponsoratet. På grundlag af nye oplysninger foretog SKAT ved afgørelse af 24. august 2016 en fornyet skønsudøvelse - og fastsatte herefter reklameværdien af sponsoratet til kr. 100.000 for indkomståret 2014 og til kr. 150.000 for indkomståret 2015.

SKATs fornyede afgørelse af 24. august 2016 må ses som en erkendelse fra SKATs side af, at der var en væsentlig større reklameværdi forbundet med sponsoratet end oprindeligt antaget.

[virksomhed3] A/S er en professionelt drevet erhvervsvirksomhed med en omsætning på knap 1/2 mia. kr. og ca. 200 ansatte. Vi skal fremhæve, at sponsoraftalen med [person3] udelukkende er båret af rent forretningsmæssige overvejelser. [virksomhed3] A/S er således ikke interesseforbundet med [person3] i økonomisk forstand - ligesom hverken [person2] eller [person1] har nogen personlig interesse i motorsport.

[virksomhed3] A/S har - som andre erhvervsvirksomheder - en naturlig interesse i at gøre sig positivt bemærket i forhold til omverdenen. Formålet med sponsoratet af [person3] er todelt. Sponsoratet skulle dels medvirke til at gøre [virksomhed3] A/S positivt bemærket i forhold til de ansatte, herunder i relation til fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere, og dels i forhold til at gøre sig positivt bemærket i forhold til virksomhedens aftagere / kunder i både ind- og udland.

Som beskrevet har [person3] gennem årene deltaget i en lang række motorløb i både ind­ og udland - og der skal ikke herske nogen tvivl om, at [virksomhed3] A/S er meget tilfredse med den positive eksponering man har opnået ved sponsoratet. [virksomhed3] A/S ser selv sponsoratet som lidt af et "scoop", og man opfatter en samlet sponsorudgift på kr. 425.000 for en 4-årig periode som yderst rimelig - ja, nærmest billig. Vi kan i forlængelse heraf oplyse, at [virksomhed3] A/S ønsker at forlænge sponsoratet med [person3], hvis muligheden herfor opstår i 2017 (hvor kontrakten skal genforhandles). Udfaldet af nærværende skattesag vil naturligvis spille ind på disse overvejelser.

[virksomhed3] A/S har oplevet en voldsom ekspansion gennem de senere år - og der er meget stor efterspørgsel efter selskabets produkter. Som beskrevet opleves der på nuværende tidspunkt en spirende tendens til "flaskehalsproblemer" i det midtjyske. Indtil videre er [virksomhed3] A/S gået fri af disse flaskehalsproblemer, og selskabet har til stadighed været i stand til at rekruttere kvalificeret arbejdskraft efterhånden som behovet er opstået. Man er meget stolte over det positive renomme som virksomheden har opnået, og man tilskriver bl.a. sponsoratet af [person3] en del af æren herfor.

SKATs vurdering af reklameværdien

For os at se lider SKATs begrundelse for beskæring af fradragsretten af alvorlige retlige mangler.

Indledningsvis vil vi gerne påpege, at værdien af et sponsorat er meget vanskelig at måle. Dette gælder både når [finans1] sponsorerer det danske herrehåndboldlandshold, som når [virksomhed6] sponsorerer [...] i den engelske Premier League. SKATs afgørelse kommer derfor til at fremstå usaglig, når SKAT så entydigt og præcist er i stand til beskære fradragsretten som gjort i den konkrete sag - og herunder opgøre reklameværdien af sponsoratet til præcist til kr. 100.000 for indkomståret 2014 og til kr. 150.000 for indkomståret 2015. Vi savner en nærmere begrundelse for, hvordan SKAT har beregnet sig frem til "lige netop denne reklameværdi".

SKAT begrunder i øvrigt beskæring af fradragsretten med, at målgruppen for overværelse af løb i [...] - dvs. tilskuerne til et sådant løb - ikke svarer til [virksomhed3] A/S' s "produktmasse, størrelse og kundegrundlag". Desuden anfører SKAT, at udgifterne til sponsoratet af [person3] bør sammenholdes med det koster, at reklamere på et "fodboldstadion i Superligaen".

SKAT underbygger ikke sin argumentation for disse synspunkter yderligere.

Vi kan ikke læse SKATs præmisser anderledes end, at SKAT øjensynligt er af den opfattelse, at en reklamekrone på et fodboldstadion har større værdi for [virksomhed3] A/S end en reklamekrone indenfor motorsport. Vi kan oplyse, at [virksomhed3] A/S ikke deler denne opfattelse. [virksomhed3] A/S er derimod af den klare opfattelse, at man med sponsoratet af [person3], har opnået utrolig meget reklameværdi for pengene. Vi er derfor stærkt forundret over, at SKAT på den måde indtager rollen som "smagsdommer" og herunder anviser, hvorledes [virksomhed3] A/S bør tilrettelægge sin reklameindsats.

I den juridiske vejledning 2016, afsnit C.C.2.2.1.2 findes en redegørelse vedr."Udgiftens størrelse eller nødvendighed". Heraf fremgår det:

"Hvis der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift, vil der normalt ikke være grundlag for at kritisere størrelsen eller den mere eller mindre rimelige begrundelse for at afholde udgiften (vores fremhævelse og understregning).

Noget andet er, at en udgifts sædvanlighed ofte indgår i overvejelserne over, om der overhovedet er tale om en erhvervsmæssig udgift.

Udgifter, der optræder sædvanligt i en erhvervsvirksomhed, f.eks. lønudgifter eller lejeudgifter i erhvervslejemål, kan derfor normalt trækkes fra. Dog skal også disse udgifter knytte sig til indkomsterhvervelsen, hvis der skal være fradragsret. Se SKM2013.557.ØLR.

Der kan ikke lægges afgørende vægt på, om en udgift er nødvendig (vores fremhævelse). Nødvendighed, f.eks. i form af et lovkrav om at afholde udgiften, kan dog i visse tilfælde være af betydning for bevisbedømmelsen af, om der foreligger en driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften."

I den konkrete sag anerkender SKAT, at [virksomhed3] A/S har opnået en reklameværdi i forbindelse med indgåelse af sponsoraftalen med [person3]. Der foreligger således en "aktuel driftsmæssig begrundelse" for indgåelse af sponsoratet. Set i det lys bør SKAT være meget tilbageholdende med at "kritisere størrelsen eller den mere eller mindre rimelige begrundelse for at afholde udgiften". Umiddelbart syntes SKATs afgørelse af 24. august 2016 derfor at være truffet i direkte modstrid med de retningslinjer, der er udstukket i den juridiske vejledning 2016, afsnit C.C.2.2.1.2.

Personlig beskatning af [person2] og [person1]

Sidst men ikke mindst bygger SKATs afgørelse på en forudsætning om, at der er en automatisk sammenhæng mellem manglende fradragsret i selskabet og en personlig beskatning af hoved­ aktionærerne. En sådan sammenhæng kan forekomme - men ikke i alle tilfælde. Vi skal til støtte herfor henvise til den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.2 "Maskeret udbytte i forbindelse med selskabets udgifter". Heraf fremgår det:

"Betingelser for at statuere maskeret udbytte

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

5.Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

6.Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte (vores fremhævelse).

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Om en udgift er afholdt i aktionærens interesse skal vurderes bredt...

...Det kan også være i aktionærens interesse, at hans selskab afholder udgifter for hans nærtstående (vores fremhævelse).

Eksempel

Et selskab indgik en 5-årig sponsoraftale, hvor det forpligtede sig til at sponsorere hovedaktionærens 14-årige datters deltagelse i ridesport (vores fremhævelse). Såvel hest som rytter skulle til gengæld bære selskabets navn. Højesteret fandt ikke, at der var en sådan forbindelse mellem sponsorstøtten og selskabets drift, at udgiften kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning. Støtten skulle tillægges hovedaktionærens indkomst som yder ligere løn. Se TfS 1998, 484 HRD. Se også SKM2007.811.BR...

Er udgiften en driftsomkostning?

Der kan mangle lovhjemmel for fradrag af en udgift, uden at det medfører, at udgiftener afholdt i aktionærens interesse (vores fremhævelse). Rykkergebyr udløst af for sen betaling er f.eks. ikke fradragsberettiget, men udgiften kan ikke anses for afholdt i aktionærens interesse. Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Omvendt kan en udgift være en fradragsberettiget driftsomkostning, selv om den også kan synes afholdt i aktionærens interesse.

F.eks. et selskabs sponsorstøtte til udvikling og drift af båd og til kapsejlads blev anset for fradragsberettiget, uanset at hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand. Se TfS 1998, 155 VLD..."

Som det fremgår er der to grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før statuering af maskeret udbytte kan komme på tale. Dels skal udgiften være afholdt i aktionærens personlige interesse, og dels må udgiften ikke have karakter af at være en driftsomkostning.

Indledningsvis skal vi for god ordnes skyld bemærke, at der findes en righoldig retspraksis for omkvalificering af sponsoraftaler indgået med hovedaktionærens børn, hvorved de af hovedaktionærselskabet afholdte sponsorudgifter har medført hovedaktionærbeskatning. Vi er naturligvis enige i denne retspraksis, som vi fuldt ud kan tiltræde.

Nærværende sag adskiller sig imidlertid helt åbenlyst fra denne retspraksis.

Vi skal således med henvisning til vores redegørelse ovenfor gøre gældende, at de afholdte sponsorudgifter i forhold til [person3] efter vores klare opfattelse har karakter af at være fuldt fradragsberettigede driftsomkostninger. Allerede af den grund er en maskeret lønbeskatning udelukket, jf. den juridiske vejledning 2016, afsnit C.B.3.5.2.

Såfremt Landsskatteretten - mod forventning - måtte dele SKATs opfattelse af, at fradragsretten konkret skal beskæres set i lyset af den opnåede reklameværdi, mener vi desuagtet ikke, at der er grundlag for en personlig beskatning af de to aktionærer. Vi skal således endnu engang præcisere, at sponsoraftalen med [person3] udelukkende er båret af rent forretningsmæssige overvejelser. [virksomhed3] A/S er således på ingen måde interesseforbundet med [person3] i økonomisk forstand - ligesom hverken [person2] eller [person1] har nogen personlig interesse i motorsport. En personlig beskatning bør derfor være udelukket.

Donationen til [virksomhed1]

I relation til det af [virksomhed3] A/S ydede tilskud til [virksomhed1] bør det efter vores opfattelse kunne lægges til grund, at hovedparten af indbyggerne i [...] Sogn var bekendt med at [virksomhed3] A/S havde givet en økonomisk håndsrækning til renovering af legepladsen. Set i det lys bør udgiften efter vores opfattelse kvalificeres som en fradragsberettiget reklameomkostning, idet udgiften har været egnet til at opretholde selskabets almindelige omdømme - herunder bl.a. i relation til rekruttering af nye medarbejdere fra lokalområdet, jf. ligningslovens § 8, stk. 1.

Allerede af den grund mener vi ikke, at der er grundlag for en personlig indkomstbeskatning af [person2].

Såfremt Landsskatteretten måtte være af den opfattelse, at den opnåede "reklameværdi" ved det ydede tilskud til [virksomhed1] måtte være utilstrækkelig i forhold til et fradrag efter ligningslovens§ 8, stk. 1 - skal vi gøre gældende, at der efter praksis ikke er nogen automatik mellem det af selskabet ydede tilskud og en personlig indkomstbeskatning af [person2]. Til støtte herfor skal vi endnu engang henvise til den juridiske vejledning 2016, afsnit C.B.3.5.2, jf. redegørelsen ovenfor.

I forlængelse heraf skal vi anføre, at tilskuddet til skolen har varetaget et almennyttigt formål. Almennyttige formål foreligger således, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse i samfundet kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske, miljømæssige, undervisningsmæssige,videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende formål. Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Det af [virksomhed3] A/S ydede tilskud til [virksomhed1]s legeplads må efter vores opfattelse klart anses for at have et almennyttigt formål idet det bl.a. er kommet en videre kreds af skolens elever til gode.

Det fremgår af selskabslovens§ 195:

"Generalforsamlingen kan beslutte, at der af kapitalselskabets midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyntagen til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.

Til de i 1. pkt. nævnte formål kan det centrale ledelsesorgan anvende beløb, som i forhold til selskabets økonomiske stilling er af ringe betydning."

Efter bestemmelsen kan et selskab således lovligt yde gaver / tilskud til almennyttige formål, såfremt det under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.

Der er ingen tvivl om, at tilskuddet til [virksomhed1] er ydet i overensstemmelse med selskabslovens § 195, og at tilskuddet som følge heraf er selskabsretlig lovlig. Sammenspillet mellem lovlige gaver / tilskud efter selskabsskattelovens § 195 og den skattemæssige behandling af en hovedaktionær i anledning af en sådan disposition blev indgående behandlet i SKM 2010.467.SR. Vi skal med henvisning afgørelsen gøre gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre en personlig beskatning af [person2] i anledning af det ydende bidrag til [virksomhed1], idet han hverken har haft en økonomisk eller personlig interesse i tilskuddets ydelse.

Såfremt Landsskatteretten måtte være af den opfattelse, at det ydende tilskud til skolen ikke kan fratrækkes som en reklameudgift - får tilskuddet karakter af at være en ikke fradragsberettiget formueudgift for [virksomhed3] A/S. En personlig beskatning af [person2] kan dog ikke komme på tale.

Sammenfatning

Nærværende klage angår alene de ved SKATs afgørelse af 24. august 2016 gennemførte forhøjelser af den personlige indkomst for [person2] for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Vi er indforstået med, at sagen - alt efter Landsskatterettens bedømmelse heraf - kan få afledte skattemæssige konsekvenser for [virksomhed3] A/S - herunder i relation til f.eks. periodisering, kvalificering af udvalgte udgifter som ikke fradragsberettigede formueudgifter m.v. Vi skal dog fastholde, at en personlig beskatning af [person2] ikke kan komme på tale."

Klagerens repræsentanat har fremsat følgende bemærkninger til skatteankestyrelsens forslag:

"I 2013 besluttede [virksomhed3] A/S, at yde 25.000 kr. i økonomisk støtte til renovering af le- gepladsen på [virksomhed1]. [person2]s to børn gik på skolen, da donationen blev givet.

I indstillingen til Landsskatteretten anfører Skatteankestyrelsen: "Klageren har bopæl i [by6] pr. [by7] og havde i 2013 to børn, som gik i [virksomhed1]. Selskabet ses ikke i forbindelse med gavebidraget til skolen at have opnået nogen direkte reklameværdi eftersom der ikke har været opsat skilt med firmanavn. Det er således styrelsens opfattelse, at gaven er båret af klagerens personlige interesse i at støtte skolen som følge af, at han har haft 2 børn gående i skolen. Der er således ikke tale om en erhvervsmæssig udgift for selskabet, men derimod en privat udgift, som selskabet har afholdt for klageren, hvorfor det er med rette at SKAT har beskattet ham af beløbet. Der kan henvises til Højesteretsdom i TfS1998.484, hvor en hovedaktionær blev beskattet af den sponsorstøtte, som hans selskab ydede til hans datter. Styrelsen foreslår således, at SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt."

Som det fremgår finder Skatteankestyrelsen, at [person2] skal beskattes personligt i anledning af donationen til [virksomhed1]. Skatteankestyrelsen finder med andre ord, at donationen må anses for ydet i [person2]s personlige interesse. Til støtte herfor anfører Skatteankestyrelsen, at [person2]s to børn gik på skolen. Vi medgiver at [person2]s børn kunne have en vis interesse i renoveringen skolens legeplads - om end denne interesse forekommer at være af meget indirekte karakter, jf. nærmere nedenfor. Vi er derfor ikke enige i Skatteankestyrelsens vurdering.

Som det fremgår finder Skatteankestyrelsen støtte for sin indstilling i TfS 1998.484. HR. I sagen havde selskabet [virksomhed7] A/S den 29. december 1986 indgået en sponsoraftale med hovedaktionærens 14 årige datter/hesten Whisky Flicka, hvorefter selskabet i en 5-årig periode skulle betale datteren henholdsvis 20.000 kr. det første år og 15.000 kr. årligt de efterfølgende år til dækning af udgifter til uddannelse, transporter, stævnedeltagelse, udstyr m.v. Til gengæld herfor skulle navnet [virksomhed7] altid bæres af enten hest eller rytter ved stævner i ind- og udland, hvoraf der blev forudsat årlig deltagelse i mindst 5 stævner.

Der kan nok ikke herske nogen tvivl om, at [virksomhed7] A/S opnåede en vis reklameværdi af sponsoratet, men det var spørgsmålet om der lå andre og mere personlige motiver bag sponsoratet. I landsrettens præmisser - som efterfølgende blev tiltrådt af Højesteret - blev det anført: "Efter bevisførelsen lægges det til grund, at en del af sagsøgerens (hovedaktionærens; vores bemærkning) udgifter til hans datters ridesport blev dækket gennem den sponsoraftale, som datteren i 1986 indgik med [virksomhed7], hvori sagsøgeren var hovedaktionær. Til gengæld skulle hun, der dengang var 14 år, bære virksomhedens navn til ridestævner. Det er ikke godtgjort, at sponsoraftalen med sagsøgerens datter svarer til virksomhedens øvrige sponsoraftaler, og uanset om sagsøgerens forklaring om karakteren og omfanget af de ridestævner, hun deltog i, lægges til grund, findes sagsøgeren ikke at have godtgjort, at der har været en sådan forbindelse mellem sponsorstøtten og [virksomhed7]' virksomhed, at udgiften hertil kan anses for en fradragsberettiget reklameudgift i selskabet, jf. ligningslovens § 8. Det tiltrædes derfor, at støtten er tillagt sagsøgerens indkomst som yderligere løn."

Præmisserne er efter vores opfattelse interessante på flere måder. Særligt hæfter vi os ved, at det i præmisserne anføres at en del af hovedaktionærens "udgifter til datterens ridesport blev dækket gennem sponsoraftalen". Retten lægger således til grund, at sponsoraftalen medførte en privat besparelse for hovedaktionæren - dvs. et sparet privatforbrug (af beskattede midler). Hovedaktionæren må derved siges at have haft en direkte økonomisk interesse i sponsoraftalen.

Vi skal gøre gældende, at nærværende sag på afgørende punkter adskiller sig fra den der var til prøvelse i TfS 1998.484. Vi medgiver, at [person2]s børn kunne have en vis interesse i renoveringen skolens legeplads - om end denne interesse forekommer at være af meget indirekte karakter. [person2]s børn fik således ikke større glæde af donationen end skolens øvrige børn. Det er også værd at bemærke, at [person2] ikke opnåede nogen besparelse i sin private økonomi ved donationen. På dette punkt adskiller sagen sig således afgørende fra den der var til prø- velse i TfS 1998.484.

Vi skal i forlængelse heraf fremhæve, at nærværende sag efter vores opfattelse nærmere skal vurderes i lyset af Skatterådets bindende svar optrykt i TfS 2011.290.SR. I sagen bekræftede Skatterådet, at en gave ydet af et hovedaktionærselskab til foreningen Hospitalsklovne Kolding ikke ville medføre maskeret udlodningsbeskatning af hovedaktionæren, jf. spørgsmål 1. Tilsvarende kunne Skatterådet bekræfte, at en gave ydet af samme selskab til en golfklub, heller ikke ville medføre maskeret udlodningsbeskatning af hovedaktionæren - uagtet at han som menigt medlem af golfklubben, indirekte må formodes at få en vis glæde af pengegaven, jf. spørgsmål 2.

Skatterådets besvarelse af spørgsmål 2 har efter vores opfattelse klare lighedspunkter med donationen til [virksomhed1]. Uagtet at hovedaktionæren, som menigt medlem af golfklubben må formodes at kunne få indirekte glæde af gaven fra selskabet - så havde gaven desuagtet ikke passeret hovedaktionærens økonomi. Tilsvarende skal vi fastholde, at gaven til [virksomhed1] heller ikke passerer [person2]s private økonomi.

Vi skal i øvrigt henlede opmærksomheden på, at hverken foreningen Hospitalsklovne Kolding eller golfklubben var godkendte foreninger, jf. ligningslovens § BA. Som konsekvens heraf havde hovedaktionærselskabet ikke fradrag for gaverne, jf. nærmere spørgsmål 3 og 4 (ikke fradragsberettiget formueudgift for selskabet) - men det var altså uden betydning for Skatterådets vurdering af sagen.

Set i lyset af ovenstående - og med henvisning til vores klage af 7. november 2016 - skal vi således fastholde, at der ikke er grundlag for en personlig beskatning af [person2] i relation til donationen til [virksomhed1]. Som konsekvens heraf skal vi anmode Landsskatteretten om at nedsætte indkomsten for 2013 med 25.000 kr.

Vi skal afslutningsvis meddele, at vi giver afkald på retsmøde i sagen. "

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan fratrækkes udgifter som i årets løb af anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Det fremgår af ligningslovens § 8.

Alt hvad der udloddes til en aktionær er skattepligtig indkomst. Der fremgår af ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1.

Klageren ejer via sit holdingselskab 50 % af aktiekapitalen i [virksomhed3] A/S (selskabet). Selskabet har givet en gave til [virksomhed1] og sponsorbidrag til racerkører [person3].

Klageren har bopæl i [by6] pr. [by7] og havde i 2013 to børn, som gik i [virksomhed1]. Selskabet ses ikke i forbindelse med gavebidraget til skolen at have opnået nogen direkte reklameværdi eftersom der ikke har været opsat skilt med firmanavn. Det er således rettens opfattelse, at gaven er båret af klagerens personlige interesse i at støtte skolen som følge af, at han har haft 2 børn gående i skolen. Der er således ikke tale om en erhvervsmæssig udgift for selskabet, men derimod en privat udgift, som selskabet har afholdt for klageren, hvorfor det er med rette at SKAT har beskattet ham af beløbet. Der kan henvises til Højesteretsdom i TfS1998.484, hvor en hovedaktionær blev beskattet af den sponsorstøtte, som hans selskab ydede til hans datter. Retten stadfæster således SKATs afgørelse på dette punkt.

Selskabet har indgået en sponsoraftale med [person3], v/[virksomhed4] ApS for perioden 2014-2017. Den samlede sponsorudgift er 425.000 kr. Sponsoraftalen er formaliseret i 2016, men blev efterlevet også i 2014 og 2015, ved skiltning på [person3]s køredragter m.v. ligesom det fremgår af [person3] hjemmeside. Selskabets omsætning var i 2014 og 2015 på mellem 340 mio. kr. og 416 mio. kr.

Det er rettens opfattelse, at udgifterne må anses for erhvervsmæssigt begrundede for selskabet og, at selskabet har fradragsret for udgifterne efter ligningslovens § 8, stk. 1. Retten har lagt vægt på, at sponsoraftalen har et sådant omfang og karakter, at den er egnet til at bibringe selskabet en reklameværdi som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag. Herved er også lagt vægt på, at der er et rimeligt forhold mellem selskabets omsætning og sponsorbidraget. Der kan henvises til Skatterådets afgørelse i Tfs. 1987.555 og Landsskatterettens afgørelse i SKM2005.296. Retten bemærker, at klageren ikke ses at have nogen personlig interesse i sponsorarrangementet.

Retten ændrer således SKATs afgørelse på dette punkt.