Kendelse af 30-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 31-10-2020

Sagens emne

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011-2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har været fuldt skattepligtig til Danmark i alle indkomstårene.

I juli 2014 har SKAT modtaget oplysninger fra Norge om, at klageren i indkomståret 2013 fik udbetalt 980.412 NOK fra [virksomhed1]. Klageren har været pligtig til at betale skat og trygde til Norge af 88.997 NOK, som blev optjent på den norske kontinentalsokkel i overensstemmelse med den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 21, stk. 7. Af den grund har de norske skattemyndigheder vurderet, at Danmark har haft beskatningsretten til den resterende del af indkomsten på 891.415 NOK. Derudover har de norske skattemyndigheder overført en overskydende skat på 249.916 NOK til de danske skattemyndigheder.

I overensstemmelse med de modtagne oplysninger har SKAT den 24. oktober 2014 sendt et forslag til ændring af klagerens indkomstopgørelse for 2013. Herefter blev klagerens skattepligtige indkomst forhøjet med 980.412 NOK, svarende til 931.513 kr., og der blev givet eksemptionslempelse for den del, som Norge ubetinget havde beskatningsretten til, svarende til 78.518 kr. Klageren var skattepligtig af de resterende 852.995 kr.

SKAT har konstateret, at klageren i indkomstårene 2011 og 2012 ikke har selvangivet nogen skattepligtig indtægt i Danmark, hvorfor SKAT den 24. oktober 2014 har anmodet klageren om at indsende oplysninger om hans indkomster. Da der ikke blev reageret herpå, har SKAT den 1. december 2014 sendt forslag til ændring af klagerens skatteansættelser for 2011 og 2012. Det blev foreslået, at klagerens indkomst skønsmæssigt blev ansat med udgangspunkt i de modtagne oplysninger fra Norge. Herefter blev klagerens skattepligtige indkomst ansat til 852.282 kr. i 2011 og 888.028 kr. i 2012, svarende til 891.415 NOK omregnet til danske kroner. Der blev ligeledes givet eksemptionslempelse for den del af indkomsten, som Norge ubetinget havde beskatningsretten til, svarende til 78.453 kr. for 2011 og 81.659 kr. for 2012.

Klageren har indsendt en indsigelse til ændringerne den 13. januar 2015, hvor han har tilkendegivet sin manglende forståelse for, at han skal betale skat til Danmark.

SKAT har efterfølgende informeret klageren om, at fristen for at gøre indsigelse overfor forslagene var overskredet, hvorfor der er blevet dannet nye årsopgørelser. Klageren blev informeret om, at han kunne indsende en anmodning om at få ændret skatteansættelserne for indkomstårene med det efterspurgte materiale.

Klagerens repræsentant har kontaktet SKAT den 11. april 2016, hvor grundlaget for skatteansættelserne for 2011-2014 blev efterlyst. SKAT har sendt grundlaget den 25. april 2016.

Den 29. april 2016 har repræsentanten anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne. Til anmodningen blev der for 2011 vedlagt klagerens norske selvangivelse og skatteopgørelse dateret den 25. juni 2012. Derudover blev der medsendt udskrifter af modtagne bankoverførsler, hvoraf følgende har fremgået:

Af klagerens søfartsbog for 2012 og 2013 fremgår det, at han har arbejdet i følgende perioder:

Af klagerens norske ”Lønns- og trekkoppgave” og lønsedler fra 2013 fremgår det, at der er blevet indeholdt 330.710 NOK i ”forskuddstrekk”. I henhold til den første lønseddel for 2013 har klageren modtaget en bruttoløn på 88.997 NOK, hvoraf der er beregnet forskudsskat på i alt 31.378 NOK.

SKATs afgørelse

SKAT har gjort gældende, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at hans skat er ansat for højt. På trods af, at klageren tidligere blev opfordret til at redegøre for sine indtægter i indkomstårene 2011-2013, har han ikke gjort dette. De norske skattemyndigheder har indsendt oplysninger til SKAT om, at Norge ikke har beskattet 891.415 NOK i 2013 grundet klagerens bopæl og skattemæssige residens i Danmark.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har anført, at de skønsmæssigt fastsatte beløb for både 2011 og 2012 ikke er korrekte.

For 2011 skal beløbet ændres i overensstemmelse med den norske selvangivelse på 54.724 NOK. Derudover har klageren haft en sømandsindtægt på 142.289 kr., som fremgår af en bankoverførsel fra [virksomhed3], INC, den 22. september 2011. I en skrivelse den 30. november 2017 har repræsentanten oplyst, at han efterfølgende har modtaget oplysninger om en bankoverførsel på 55.605 kr. fra den 7. juli 2011. Derfor skal sømandsindkomsten for 2011 ændres til 198.494 kr.

I 2012 har klagerens ikke haft indtægter fra Norge, men han har haft sømandsindtægter på i alt 521.100 kr., som fremgår af overførsler fra banken.

For 2013 skal der ske en lempelse efter reglerne om eksemption med progressionsforbehold, når klageren er omfattet af socialsikring i Norge.

Efterfølgende har repræsentanten anført følgende:

”Jeg fremsender endvidere lønsedler fra [virksomhed1] A/S heraf fremgår. At der udbetalt 88.997 og indeholdt forskudsskat med 31.378.

Endvidere er der for samme firma udbetalt 980.412 og indeholdt forskudsskat med 330.710.

Alle indtægter er sømandsindkomst og Nkr.

Ifølge oplysninger fra Skat er indkomsten på 980.412 ikke blevet beskattes i Norge. Det er forkerte oplysninger.

Der er derfor ikke sket en korrekt lempelse. Lempelse skal være med eksemption og med progressionsforbehold.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klagerens repræsentant har anført følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Det er ikke korrekt at reaktionsfristen i skatteforvaltningsloven § 27. 2 ikke er overholdt.

[person1] har allerede gjort indsigelse over skatteansættelserne den 13. januar 2015. Det er bekræftet i skrivelse 22. januar 2015, der er vedhæftet. Fristen er derfor ikke 1. maj 2015.

Alle årsopgørelserne er først udskrevet i 2015.”

Klagerens supplerende indlæg

Klagerens repræsentant har indsendt et supplerende indlæg, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det navnlig gældende, at vedrørende 2011 er der tale om en ordinær genoptagelse, der skal behandles efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Der er således inden for de almindelige frister ved henvendelsen af 13. januar 2015 anmodet om genoptagelse for 2011 og 2012.

Det er således ikke, som angivet af Skatteankestyrelsen, korrekt, at der er tale om en anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

Der er tværtimod tale om, at SKAT fejlagtigt har behandlet henvendelsen af 13. januar 2015 som en indsigelse, idet der på daværende tidspunkt allerede var dannet årsopgørelser.

SKAT burde tværtimod have behandlet henvendelsen som en anmodning om genoptagelse.

Det fremgår således direkte af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 3. punktum:

”Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for varetagelsen af sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.”

I den forbindelse er det helt afgørende at henvise til, at klager netop ved sin henvendelse af 13. januar 2015 helt tydeligt beskriver, at han ikke kan nå at vende tilbage eller acceptere den af SKAT stillede frist. Det fremgår tillige, at han er ude at sejle, hvilket tillige er SKAT bekendt, da nærværende sag netop omhandler indkomst fra arbejde på norsk indregistreret skib.

Klager har tillige overholdt § 26, stk. 2, idet konkret således ved fremsendelsen af selvangivelsen fra Skatteetaten i Norge for 2011 er fremsendt oplysninger af netop faktisk karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen.

Såfremt det mod forventning måtte fastholdes, at det er korrekt, at klagers henvendelse af 13. januar 2015 skal anses som en indsigelse og ikke en anmodning om genoptagelse, og forholdende må bedømmes efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, gøres det også gældende, at disse betingelser er opfyldt.

Det er således en betingelse efter § 27, stk. 2, at genoptagelsesanmodningen skal være fremsat senest 6 måneder efter, at den pågældende klager er kommet til kundskab om forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår videre af § 27, stk. 2, at:

”Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage af sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænget, skal en anmodning om rimelig fristforlængelse imødekommes.

Told- og Skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. punktum, hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Det gøres således i den forbindelse gældende, at der dels ved klagers fremsendelse af henvendelsen af 13. januar 2015 er anmodet om en fristforlængelse, idet der klart og tydeligt angives, at klager ikke kan acceptere forslaget, og at man er i gang med at undersøge forholdene nærmere og vil vende tilbage.

Det fremgår endvidere af klagers henvendelse, at han skal ud og sejle, hvorfor han ikke kan acceptere den af SKAT stillede frist, hvilket tydeligvis må forstås som en anmodning om fristforlængelse.

Endvidere gøres det også gældende, at der netop med henvisning til selvsamme henvendelse fra klager af 13. januar 2015 er tale om sådanne særlige omstændigheder, som er angivet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum, således at der også må foretages en realitetsbehandling af nærværende.

Netop med fremsendelse af de faktiske oplysninger om selvangivelsen for 2011 er der fremlagt sådanne oplysninger, der kan begrunde en ændret skatteansættelse. Skatteansættelsen skal således genoptages, således at skatteansættelserne for 2011 reguleres i overensstemmelse med de fremlagte oplysninger om den skatte- pligtige indkomst fra Skatteetaten i Norge, som fremlagt ved et tidligere bilag.

For så vidt angår 2012 gøres det navnlig gældende, at der med de fremlagte bilag i form af kontooverførsler for det udførte arbejde er tale om et fuldkomment retvisende billede af den skattepligtige indkomst for klager.

Klagers skatteansættelse for 2012 skal således nedsættes i overensstemmelse med det fremlagte talmateriale fra klagers revisor. Klagers skatteansættelser for 2012 bør således genoptages og realitetsbehandles af de stedlige skattemyndigheder i overensstemmelse med det fremlagte materiale.

Vedrørende 2013 gøres det ligeledes gældende, at der skal ske genoptagelse af klagers skatteansættelser for dette år. Der er således under sagen fremlagt dokumentation for, at klager har været omfattet af den norske socialforsikring, for så vidt angår de opgjorte indtægter. Klager har således betalt trygde til Norge, og der skal ske genoptagelse i overensstemmelse med den nedlagte påstand, således at det kan lægges til grund, at klager har betalt skat af samtlige den ifølge oplysningerne opgjorte indkomst til Norge. Sagens realitetsbehandling skal hjemvise til de stedlige skattemyndigheder på baggrund heraf.”

Skattestyrelsens bemærkninger

Sagen har været sendt i erklæring i Skattestyrelsen, og i bemærkningerne har Skattestyrelsen bl.a. anført følgende:

”Skattestyrelsen kan med samme begrundelse som anført af Skatteankestyrelsen tilslutte sig, at ikke kan gives klager yderligere lempelse ved skatteberegningen.”

Retsmøde

Under retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten de tidligere fremførte påstande og anbringender. Han anførte bl.a. at klagerens brev til SKAT den 13. januar 2015 skulle anses som en anmodning om genoptagelse, der er stillet i bero indtil klagerens tidligere repræsentant i april 2016 indsendte de faktiske og retlige oplysninger, der skulle anvendes ved behandlingen af genoptagelsesanmodningen. Videre anførte repræsentanten, at den skønsmæssigt ansatte lønindkomst for indkomståret 2011 og 2012 ikke kunne baseres på indkomsten fra 2013, da klageren i 2013 udførte noget arbejde i Norge, hvorimod han i 2011 og 2012 ikke udførte arbejde i Norge.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler, hvorvidt der kan ske genoptagelse af de skønsmæssigt ansatte indkomster i 2011, 2012 og 2013.

2011

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansætte af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringer. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Klagerens henvendelse til SKAT den 13. januar 2015 indeholdt oplysning om, at klageren har betalt skat til Norge. Denne oplysninger kan ikke i sig selv anses for en faktisk oplysning, der kan begrunde en ændring, hvilket SKAT oplyste klageren om den 22. januar 2015.

Anmodning om genoptagelse for indkomståret 2011 blev indsendt den 29. april 2016, hvilket er efter den ordinære genoptagelsesfrists udløb den 1. maj 2015. Derfor skal det afgøres, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 har været opfyldt. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at genoptagelsesanmodningen skal være fremsat senest 6 måneder efter, at den skattepligtige har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde den ekstraordinære genoptagelse. I anmodningen blev der vedlagt en norsk selvangivelse og skatteopgjør for 2011, hvilket klageren har haft kundskab til siden den 25. juni 2012. Derudover har klageren haft kendskab til, at SKAT har forhøjet hans skattepligtige indkomst siden den 1. december 2014. Der ses ikke at være anledning til at forlænge reaktionsfristen til den 29. april 2016, da klageren har været hjemme i flere perioder.

Landsskatteretten finder, at allerede fordi reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt, kan anmodningen om ekstraordinær genoptagelse ikke imødekommes.

2012

Af de fremlagte bankoverførsler fremgår det, at klageren ikke har haft en indtægt før den 10. april 2012, hvor han har modtaget 9.960 kr. til dækning af en aflyst arbejdsopgave udført på M/V [x1]. Af søfartsbogen fremgår det, at han har udført arbejde på M/V [x4] fra den 11. januar til den 15. februar og igen fra den 14. marts til den 25. april. Bankoverførslen anses ikke for at have omfattet disse perioders arbejde, idet lønindkomsten er til dækning af arbejde på et andet skib. Derudover er der ikke overensstemmelse mellem det modtagne beløb og arbejdets tidsmæssige omfang.

Landsskatteretten finder derfor, at kontooverførslerne ikke har udgjort et fuldstændigt billede af klagerens indkomst i 2012, hvorfor der ikke har været fremlagt oplysninger, der kan begrunde, at klageren har haft en lavere indkomst end den skønsmæssigt ansatte.

2013

Klageren har kun været omfattet af den norske socialsikring for den del af indkomsten, der har været skattepligtig i Norge. Den danske skatteopgørelse er baseret på den del af indkomsten, der ikke har været skattepligtig i Norge, og hvoraf klageren derfor ikke har betalt trygde.

De fremlagte lønsedler stemmer overens med oplysningerne fra de norske skattemyndigheder, hvorefter klageren har haft en indkomst på 980.412 NOK. Det fremgår også, at der er blevet beregnet en samlet forskudsskat på 330.710 NOK.

Af klagerens første lønseddel fra 2013 fremgår det, at han har modtaget en bruttoløn på 88.997 NOK med en indeholdt skat på 31.378 NOK. Ifølge søfartsbogen har denne periode været den eneste i 2013, hvor klageren har arbejdet på den norske kontinentalsokkel, hvorfor Norge kun har haft beskatningsretten til denne lønindkomst.

I 2013 har de norske skattemyndigheder tilbageholdt skat med i alt 330.710 NOK, hvoraf 299.332 NOK har vedrørt løn, som Danmark har haft beskatningsretten til. De norske skattemyndigheder har overført en overskydende skat på 249.916 NOK til de danske skattemyndigheder. Derfor har klageren i 2013 betalt 49.416 NOK i skat til Norge af en indkomst, der har været skattepligtig i Danmark.

Af ligningslovens § 33 fremgår følgende:

”Stk. 1. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

Stk. 2. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.”

Fordi Norge har et ubetinget krav på at beskatte 88.997 NOK, kan der efter ligningslovens § 33, stk. 2, ikke gives fradrag (creditlempelse) for mere end det betalte skattebeløb heraf. Ved den skønsmæssigt ansatte indkomstopgørelse har SKAT givet eksemptionslempelse for en lønindkomst på 78.518 kr., svarende til den del af klagerens indkomst, som Norge ubetinget har beskatningsretten til. Derfor finder Landsskatteretten, at der ikke kan gives yderligere lempelse ved skatteberegningen.

Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke er blevet fremlagt oplysninger af faktisk karakter, der kan begrunde en ændring af indkomstopgørelsen for 2013.

SKATs afgørelser for 2011, 2012 og 2013 kan derfor ikke genoptages.