Kendelse af 11-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2017

Faktiske oplysninger

Selskabet blev stiftet i 2001 og selskabets formål ved stiftelsen var, at eje anparter i associeret selskab. Anparterne i associeret selskab er med tiden blev tabt og direktør [person1] har forsøgt at genetablere egenkapitalen i selskabet lige siden.

Selskabet har i indkomstårene 2012 og 2013 udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til hovedanpartshaver [person1] med henholdsvis 48.860 kr. og 37.833 kr.

Hovedanpartshaveren har ikke modtaget løn fra selskabet i 2012 og i 2013 har han alene modtaget løn i form af fri telefon.

Repræsentanten har til SKAT forklaret, at grunden til manglende lønudbetaling i indkomstårene 2012 og 2013 var begrundet i forsøget på genetablering af egenkapitalen i selskabet samt betaling af gæld til SKAT på 42.000 kr.

Ifølge ansættelseskontrakten var arbejdstiden varierende og hovedanpartshaveren var 100 % bonuslønnet, afhængig af det overskud der blev skabt i selskabet. Ifølge kontrakten udgjorde lønnen 30 % af overskuddet før skat, men først når egenkapitalen var genetableret.

Repræsentanten har til SKAT oplyst, at hovedanpartshaveren i indkomstårene 2012 og 2013 udførte en række opgaver der krævede on-site tilstedeværelse hos slutkunder. I den forbindelse kørte hovedanpartshaveren i egen bil til og fra arbejdsstedet.

Hovedanpartshaveren har, ifølge repræsentanten, i indkomstårene 2012-2013 udført konsulentarbejde der i alt har resulteret i omsætning på 320.000 kr. Den udbetalte kørselsgodtgørelse på 86.693 kr. dækkede minimums udgifterne for udført arbejde

Hovedanpartshaveren havde fuldtidsarbejde ved siden af sit arbejde i selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet ikke kunne udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til hovedanpartshaveren.

Til støtte herfor har SKAT anført:

” Udbetalt godtgørelse til [person1] i 2012 og 2013 på henholdsvis 48.860 kr. og 37.833 kr. er anset for skattepligtig, idet [person1] ikke anses for at have et reelt ansættelsesforhold med [virksomhed1] ApS. [person1] har ikke modtaget løn i 2012 og har alene i 2013 modtaget løn i form af fri telefon. Der anses derfor ikke for at være et ansættelses forhold omfattet af Ligningsloven §9 stk. 4, som kræves for at der kan udbetales skattefri godtgørelse efter Ligningsloven § 9B.

Idet [person1] ikke har modtaget løn i hverken 2012 eller 2013 er det SKAT’s opfattelse at der ikke eksisterer et reelt ansættelsesforhold/lønmodtagerforhold der berettiger til udbetaling af godtgørelse efter Ligningslovens § 9 stk. 4 og dermed heller ikke en godtgørelse der kan udbetales skattefrit efter Ligningsloven § 9B. Den udbetalte godtgørelse anses derfor for skattepligtig.

Selskabet kan med henvisning til Kildeskatteloven § 69A anmode om, at indbetale 56 % af den udbetalte godtgørelse (27.361 kr. vedr. 2012 og 21.186 kr. vedr. 2013), således at modtageren ikke vil

blive beskattet, af den udbetalte godtgørelse.

Såfremt selskabet vil gøre brug af denne mulighed skal jeg anmode om, at selskabet senest den 23. juni 2016 fremsender en anmodning herom. Anmodningen skal være begrundet og indeholde

en opgørelse af de pågældende godtgørelser, oplysninger om identiteten af modtagerne samt om størrelsen af de godtgørelser, den enkelte modtager har modtaget.

Hvis I betaler skatten for sent, løber der renter på beløbene efter reglerne i opkrævningslovens § 16 c. I kan se SKATs rentesatser på skat.dk/rentesatser.

Selskabet kan ikke trække renterne fra i skat. Reglerne står i ligningslovens § 17A.

Den omstændighed, at selskabet har undladt at udbetale løn til hovedaktionæren for at kunne genetablere egenkapitalen ændre ikke ved, at udbetaling af kørselsgodtgørelse kræver at der er tale om et lønmodtagerforhold jf. Ligningsloven § 9 stk. 4. Da [person1] ikke har modtaget løn i hverken 2012 eller 2013 kan der ikke udbetales kørselsgodtgørelse efter Ligningsloven § 9 stk. 4 og dermed kan den udbetalte godtgørelse heller ikke anses for skattefri efter Ligningsloven § 9B. Det fastholdes derfor at den udbetalte godtgørelse er skattepligtig for [person1].”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om at kørselsgodtgørelsen kan udbetales skattefrit til hovedanpartshaveren.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Hvis Skatteankestyrelsen ikke vil give fuld skattefrihed for udbetalt kørselsgodtgørelse til direktøren, har selskabet 2 andre forslag i nævnte rækkefølge:

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen jf. ligningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af ligningslovens § 9 A, og befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B.

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Dette fremgår af § 2, stk. 1 i skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 vedrørende udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er endvidere en forudsætning for at kunne modtage befordringsgodtgørelse, at der er tale om en lønmodtager, jf. ligningsloven § 9 stk. 4, jf. Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2001.141.ØLR, hvor den skattepligtige ikke kunne anses for lønmodtager, da hun ikke havde modtaget noget vederlag fra selskabet.

Landsskatteretten bemærker, at selskabets hovedanpartshaver har et interessefællesskab med selskabet, hvorfor der stilles strenge krav til dokumentation for, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt.

Hovedanpartshaveren har i indkomstårene 2012 og 2013 ikke modtaget løn fra selskabet, og da han således ikke har indtægtsgivende arbejde for selskabet i indkomstårene 2012 og 2013, kan han ikke anses som lønmodtager, hvorfor han ikke er omfattet af skattefritagelsesreglen i ligningslovens § 9, stk. 4, 2. pkt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 28. juni 2012, offentliggjort i SKM2012.463.VLR.

Selskabet kan derfor ikke udbetale skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse, hvorfor hovedanpartshaveren er skattepligtig af den godtgørelse som han har modtaget fra selskabet i indkomstårene 2012 og 2013 jf. ligningslovens § 9, stk. 4 og statsskattelovens § 4.

For så vidt angår anmodningen om at ændre en del af kørselsgodtgørelsen til løn, må dette anses for en anmodning om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. Anmodning herom skal rettes til SKAT, til behandling i 1. instans og kan ikke afgøres af Landsskatteretten som en del af klagesagen.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.