Kendelse af 16-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2018

SKAT har ikke imødekommet anmodning om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er forfatter. I indkomståret 2003 selvangav klageren en indkomst (henlæggelsen) på 303.000 kr. efter udligningsordningen for kunstnere m.v. På årsopgørelsen for 2003 er der beregnet en udligningsskat på 30 % af 303.000 kr., dvs. 90.900 kr. Af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2004 fremgik, at hun foretog et indskud på 212.100 kr. i [finans1] vedrørende udligningsordningen.

Den 14. april 2010 forespurgte klageren SKAT, hvordan beskatning af hævningerne fra udligningsordningen for kunstnere m.v. skulle ske. Klageren fik følgende svar den 5. maj 2010 af SKAT:

” Du skal selv sørge for, at der sker beskatning af dine hævninger fra "udligningsordning for kunstnere".

Der findes et specielt skema (04. 067) hertil, som skal udfyldes og indsendes til os samme med evt. andre rettelser til årsopgørelsen.

Skemaet kan du finde på vores hjemmeside www.skat.dk/borger!blanketter. ”

Klageren anmodede den 28. april 2016, erstattet af skrivelse af 7. juni 2016, om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2010. Der blev anmodet om, at få den personlige indkomst nedsat, idet hun fejlagtigt havde selvangivet et beløb i rubrikken ”anden personlig indkomst” på 843.597 kr. Klageren oplyste, at af de 843.597 kr. vedrørte 303.000 kr. hævninger, som skulle beskattes efter ordningen vedrørende udligningsskat for kunstnere m.v. De resterende 540.597 kr. var medtaget ved en fejltagelse. Det var således alene dette beløb den personlige indkomst ønskes nedsat med.

Ifølge SKAT kunne klageren ikke redegøre præcist for, hvordan det selvangivne beløb fremkom, da hun ikke havde gemt beregninger eller bilag for indkomståret 2010.

Den 11. juni 2016 anmodede klageren om, at der blevet lavet en ny skatteberegning for indkomståret 2010, da hun ikke var blevet godskrevet den i 2003 foreløbigt betalte skat på 30 % af henlæggelser efter udligningsordningen for kunstnere m.v., og da hun i 2010 havde hævet 303.000 kr. fra udligningsordningen.

Den 18. oktober 2016 frafaldt klageren sin anmodning om nedsættelse af indkomsten for 2010, herefter vedrørte genoptagelsesanmodningen alene det forhold, at klageren ikke var blevet godskrevet tidligere betalt udligningsskat på 90.900 kr.

SKAT har oplyst, at klageren ikke er blevet godskrevet tidligere betalt udligningsskat på 90.900 kr. for indkomståret 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet en anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 af skatteberegningen for indkomståret 2010, dels fordi der ikke var tale om særlige forhold og dels fordi anmodningen er indsendt for sent.

SKAT har anført følgende begrundelse:

” (...)

Regler og SKATs begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, at hvis en skatteyder ønsker at få genoptaget sin skatteansættelse, så skal der senest den 1. maj i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring.

Begrebet "skatteansættelse" er ikke defineret i skatteforvaltningsloven. Det fremgår af de generelle bemærkninger til lovforslaget til skatteforvaltningsloven (L110, FT 2004/2005, afsnit 4.17.), at begrebet skatteansættelse anvendes såvel om opgørelsen af grundlaget for skatteansættelsen som om selve skatteberegningen. Se i øvrigt SKA Ts juridiske vejledning, afsnit A.A.8.1.

Fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 var den 1. maj 2014. Vi har modtaget din genoptagelsesanmodning den 28. april 2016, hvorfor fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 er overskredet.

Uanset fristerne i§ 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse, hvis en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

Der ses ikke at foreligge nogle af de objektive genoptagelseskriterier, som anført i bestemmelsens nr. 1-7. Det fremgår af§ 27 stk. 1 nr. 8, at SKAT kan give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, af der foreligger særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens§ 27, stk. I, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis SKAT har begået fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag eller en selvangiven for høj indkomst.

Det fremgår af din selvangivelse for 2010, at du som anden personlig indkomst har selvangivet 843.597 kr. via TastSelv. Ved modtagelse af selvangivne oplysninger tager SKAT ikke stilling til, om der er tale om helt usædvanlige indtægtsbeløb, idet det jo netop er dig selv, der har selvangivet beløbet. Du mener, at SKAT bør undersøge beløb, som er usædvanlige for almindelige lønmodtagere, men du har selv forskudsregistreret anden personlig indkomst for indkomståret 20 IO med 946.000 kr., så alene af den grund vil SKAT ikke undersøge beløbets størrelse. SKAT har i øvrigt ikke tidligere behandlet din selvangivelse og årsopgørelse for indkomståret 2010.

Du oplyser, at du i indkomståret 2010 har indtægtsført 303.000 kr. Beløbet er et delbeløb af de 843.597 kr., som du har selvangivet som anden personlig indkomst. Der er tale om den henlæggelse tillagt foreløbig betalt udligningsskat, du selvangav for indkomståret 2003. Du oplyser, at kontoen er hævet i 20 I 0, men at du først nu er blevet klar over, at du ikke er blevet godskrevet den foreløbig betalte skat.

SKAT har ikke, ud fra de oplysninger banken har indberettet, kunnet se, at der var tale om indskud på indkomstudligningskonti. Banken har ikke indberetningspligt om ophævede konti.

Du mener, at SKAT bør have et system som fanger, at en henlæggelse hæves, så der kan ske en endelig beskatning af den foretagne henlæggelse, hvor der så kan tages hensyn til den foreløbig betalte skat. Du mener, at et sådant system ville fange, at du har hævet hensættelsen i 2010 og dermed ville kunne nå at få genoptaget skatteansættelsen inden for de ordinære fristregler.

Reglerne for beskatning efter udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere findes i virksomhedsskattelovens § 22d. Det fremgår af§ 22d stk. 2, at reglerne i § 22 b, stk. 2-5 og stk. 8, 5.-7. pkt. og stk. 9-11 finder tilsvarende anvendelse. Reglerne om hvornår der skal ske beskatning af en foretaget henlæggelse fremgår af§ 22b stk. 4. Her fremgår, at indskuddet kan hæves efter udløbet af henlæggelsesåret og skal hæves senest i det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb. Endvidere står, at hvis den skattepligtige ikke indtægtsfører henlæggelsen inden fristen på 10 år, medregnes henlæggelsen til den personlige indkomst for det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb. Det fremgår af§ 22b stk. 5, at ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor henlæggelsen indtægtsføres, fradrages den til hævningen svarende konjunkturudligningsskat (i dit tilfælde udligningsskat) i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v.

Som det fremgår af lovteksten, kan foretagne indskud indtægtsføres allerede året efter henlæggelsesårets udløb. SKAT får ikke automatisk oplysninger om, at der sker hævninger af indskud, så det er den enkelte skatteyder, som skal oplyse SKAT om dette. Hvis ikke dette oplyses til SKAT, kan vi ikke foretage den lovpligtige beskatning, før vi bliver opmærksomme på hævningen eller senest 10 år efter udløbet af henlæggelsesåret. Er der forløbet mere end tre år efter, at indskuddet er hævet, vil fristen for ordinær genoptagelse være overskredet, jævnfør reglerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Vi har ikke mulighed for at vide, at det selvangivne beløb på 843.597 kr. indeholder en hævning af beløb, som tidligere er beskattet efter udligningsordningen for kunstnere. Den eneste mulighed vi har for at se dette er, ved netop at benytte det skema til selvangivelse af hævningen, som der henvises til i svarmail herfra den 14. april 2010. Her fik du følgende svar vedrørende beskatning af hensættelser efter udligningsordningen for kunstnere:

Du skal selv sørge for, at der sker beskatning af dine hævninger fra "udligningsordning for kunstnere".

Der findes et specielt skema (04. 067) hertil, som skal udfyldes og indsendes til os samme med evt. andre rettelser til årsopgørelsen.

Skemaet kan du finde på vores hjemmeside www.skat.dk/borger!blanketter.

Det fremgår af kildeskattelovens § 60 stk. 1, hvilke skatter der skal godskrives ved beregning af slutskatten. Kun ved at benytte ovennævnte skema (04.067) ved selvangivelse af hævning efter udligningsordningen for kunstnere, kan vores systemer ved skatteberegningen tage hensyn til, at der tidligere er betalt en foreløbig udligningsskat efter ordningen for kunstnere.

Det fremgår af dine skatteoplysninger i TastSelv, at der for indkomstårene 2003 - 2013 er registreret underskudsoplysninger benævnt "Udligningsordning kunstnere ej i virksomhed, 30 % skat 303.000"

Du har selv pligt til at kontrollere, at din årsopgørelse er korrekt. Dette gælder også i forhold til at kontrollere, om den betalte skat, som du skal godskrives for det aktuelle indkomstår, er korrekt.

Der er i denne sag ikke begået myndighedsfejl eller foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod tale om, at du ikke har givet fyldestgørende oplysninger om de selvangivne indtægter, hvorved der ikke har kunnet laves en korrekt skatteberegning. Dette er sammenligneligt med glemte fradrag, hvorfor der ikke er mulighed for ekstraordinær genoptagelse, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 8.

Det er en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at anmodning om genoptagelse fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kendskab om det forhold, der begrunder ekstraordinær genoptagelse, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2.

Du er efter SKA Ts opfattelse blevet bekendt med forholdene i forbindelse med SKA Ts udsendelse af årsopgørelsen for indkomståret 2010. Du har modtaget den seneste årsopgørelse for 2010 den 8. august 2011. Her fremgår anden personlig indkomst på 843.597 kr., ligesom du ikke er blevet godskrevet den i 2003 betalte udligningsskat for kunstnere. Du har først anmodet om genoptagelse af indkomståret 2010 i april 2016, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens§ 27 stk. 2 derfor heller ikke anses for overholdt, jævnfør f.eks. SKM2015.433.BR. Du kan se dommen på SKAT.dk-Jura-afgørelser.

SKAT har vurderet, at der ikke er grundlag for at tillade genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 for indkomståret 2010, dels fordi der ikke er tale om særlige forhold, der kan begrunde genoptagelse, og dels fordi du ikke har fremsendt din anmodning inden 6 måneder efter, du er kommet til kendskab om fejlen.

(...) ”

SKAT er den 14. november 2016 fremkommet med følgende udtalelse under Skatteankestyrelsens behandling:

” Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Sagen er opstået som følge af, at SKAT i 2016 har fremsendt et forsalg til skatteyderen om, at der for indkomståret 2013 skal ske beskatning af indskud foretaget i 2003 efter udligningsordningen for kunstnere. Herved bliver skatteyder opmærksom på, at hun ikke er blevet godskrevet den tidligere betalte udligningsskat. Skatteyderen gør opmærksom på, at hun allerede for indkomståret 2010 har selvangivet den indkomst, som tidligere er foreløbig beskattet efter udligningsordningen.

Skatteansættelsen for indkomståret 2010 har ikke på noget tidspunkt været underlagt en prøvelse i SKAT.

Skatteyder henviser til, at hendes selvangivne indkomst for indkomståret 2010 er usædvanlig sammenlignet med tidligere års indkomst. Hun mener at dette burde indikere, at selvangivelsen skulle undersøges nærmere.

SKAT undersøger ikke de tal, der ligger til grund for årsopgørelsen inden, der dannes årsopgørelse.

Hun henviser også til, at der ikke var en restskat for indkomståret 2010, som kunne have henledt hendes opmærksomhed på manglende godskrivning af tidligere betalte udligningsskat.

Grunden til dette skyldes, at der på forskudsopgørelsen for indkomståret 2010 er oplyst en indkomst, som nogenlunde matcher det beløb, der efterfølgende selvangives, som anden personlig indkomst for indkomståret. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har anmodet om genoptagelse for indkomståret 2010, idet hun mener at have krav på en tilbagebetaling af en foreløbig skat på 90.900 kr. fra den særlige udligningskonto for kunstnere og forfattere.

Klageren har fremført følgende som begrundelse:

” (...)

Faktum ganske kort:

Jeg er bl.a. forfatter og henlagde som sådan for 2003 kr.303.000 ved i 2004 på bankkonto at indsætte

kr.212.100, som banken meddelte SKAT, hvorefter min skattepligtige indkomst for 2003 blev nedsat med 303.000 kr., og jeg blev beskattet med en foreløbig skat på 30 % heraf - 90.100 kr., som da blev betalt.

I 2010 hævede jeg beløbet 212.100 kr. på bankbogen og selvangav det henlagte beløb 303.000 kr. under rubrikken ”anden personlig indkomst” som en del af et større beløb, således som SKAT på opfordring havde svaret mig, at jeg selv skulle sørge for selvangivelse, hvilket jeg som nævnt gjorde. Skat havde tilføjet, at der var et skema, hvilket jeg opfattede som et alternativ til selvangivelse. Den påfølgende årsopgørelse rummede beskatning af de 303.000 kr. med et resultat, hvor der ikke var restskat. Den foreløbige skat på 90.900 kr. for 2003 blev ikke udbetalt, og jeg havde altså i foråret 2011 ved fremkomsten af årsopgørelsen for 2010 et tilgodehavende hos statskassen på 90.900 kr., hvilket er beløbet, som staten ikke nu vil betale.

Skatteforvaltningen meddelte i foråret 2016 i forbindelse med behandlingen af selvangivelsen for 2015, at 10-årsfristen for beskatning af henlæggelsen fra 2003 på 303.000 kr. var overskredet, hvilket jeg meddelte SKAT ikke var tilfældet, fordi beløbet var beskattet i 2010. SKAT anerkendte dette. Jeg blev herved opmærksom på mit tilgodehavende hos statskassen på 90.900 kr., som forfaldt, men ikke blev betalt i foråret 2011 i forbindelse med afslutningen af årsopgørelsen for 2010, hvori de 90.900 kr. ikke indgik, og som som nævnt alligevel ikke indeholdt nogen restskat. Der er ikke tvivl om, at SKAT i foråret 2011 uden nogen som helst ændring af skatteansættelse eller –beregning ville erkende statskassens gæld til mig og dens størrelse på 90.900 kr., som SKAT da ville have betalt, hvis SKAT havde været opmærksom på forholdene. SKAT har oplyst, at min selvangivelse for 2010 ikke er blevet ”behandlet”.

Skatteforvaltningens afgørelse, hvor denne betaling nu nægtes, bygger alligevel på rent formelle regler om ordinær og ekstraordinær genoptagelse af skattegrundlag og –beregning, idet det fastslås, at fristen for ordinær genoptagelse blev overskredet i foråret 2014, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt dels, fordi der ikke foreligger særlige omstændigheder dels, fordi SKAT ikke har været medvirkende årsag til, at det opståede tilgodehavende hos statskassen, der i 2011 var forfaldet til udbetaling, ikke da blev udbetalt. SKAT har vedrørende særlige omstændigheder henvist til en byretsafgørelse, der afviser ekstraordinær genoptagelse i et tilfælde, hvor en skatteyder havde glemt et fradrag. Den sammenligning med mit tilfælde er ikke rammende.

Det er i første række min opfattelse af mellemværendet, at jeg i foråret 2011 ved afslutningen af årsop gørelsen for 2010, havde et forfaldet tilgodehavende på 90.900 kr. hos statskassen, som SKAT uden nogen som helst overvejelse vedrørende skatttegrundlaget eller skatteberegning for 2010 ville have sørget for blev udbetalt til mig, hvis SKAT i 2011 elle senere var eller blev gjort opmærksom på, at statskassens forfaldne gæld til mig bestod. Når det ikke er sket, skyldes det udelukkende, at SKAT har anvendt formelle regler om genoptagelse, men ikke har haft for øje, at sagen i virkeligheden drejer sig om statskassens gæld til mig, der opstod allerede i foråret 2004 ved betaling af den foreløbige skat på 90.900 kr. med forfaldstidspunkt udskudt til henlæggelsens ophør senest efter10 år med tilhørende endelig beskatning af henlæggelsen – med forfald i mit tilfælde i foråret 2011 i forbindelse med afslutningen af årsopgørelsen for 2010, hvor henlæggelsen blev beskattet. Min anmodning om at få beløbet udbetalt er indeholdt i min anmodning om ”genoptagelse” af 28. april 2016, som SKAT har registreret.

Når problemet først blev erkendt i 2016 skyldes det, at hverken SKAT eller jeg var opmærksom på, at statskassens skyld til mig på 90.900 kr. forfaldt i 2011 ved beskatningen for 2010 af henlæggelsen i 2003.

Det er i anden række mit standpunkt, at mit tilgodehavende hos statskassen ikke bør bortfalde, fordi statskassen ikke er bekendt med eller opmærksom på, at gælden i 2011 var forfaldet til betaling. Og ikke er bortfaldet, fordi jeg kun har gjort, hvad jeg oplevede, at SKAT krævede, at jeg selv skulle sørge for beskatning af henlæggelsen, hvilket jeg gjorde, og at der ikke er sket bortfald, fordi jeg ikke har udfyldt et skema, som SKAT vel har henledt opmærksomheden på eksistensen af, men ikke har oplyst var obligatorisk som underretning til SKAT.

Det er endeligt mit standpunkt, at selv om reglerne for ekstraordinær genoptagelse finder anvendelse, er betingelserne herfor opfyldt, fordi summen af de tilfældige sammenfaldende omstændigheder skaber den nødvendige helt særlige situation, og fordi SKAT ved hensigtsmæssigt at indrette den praktiske del af skattesystemet kunne have medvirket til at undgå det foreliggende problem.

1) banken giver i 2004 besked til SKAT om henlæggelsen ved oplysning om bankindskuddet på 212.100 kr. Det fremgår af ”Skatteoplysninger” for 2009, at bankkontoen stadig består og for 2010, at indeståendet er hævet. SKAT’s registrering viste ved behandlingen af selvangivelsen for 2010, at der henstod en uafsluttet henlæggelse fra 2003 på 303.000 kr., der svarer til bankindskud på 212.500 kr. Problemet ville være undgået, såfremt SKAT teknisk med hensyn til kendskab til hævninger på bankkonti, der vedrører henlæggelser, ikke alene forlod sig på udfyldning af et skema. 2) SKAT kunne ved besvarelse af min henvendelse om, hvorledes skatteyderen skal forholde sig ved hævning af bankkonti, der vedrører henlæggelser, teknisk formulere svaret, således at skatteyderen bliver tydeligt informeret om, at dette, at skatteyderen selv skal sørge for beskatning ikke kan ske alene ved selvangivelse, men kun kan ske ved at udfylde et skema, hvis det har været tanken, at undladelse skulle have så alvorlige konsekvenser, som der er tale om for mig. 3) SKAT kunne have en teknisk indretning med hensyn til overskridelse af 10- årsfristen for beskatning af henlæggelsr, således at teknisk registrering af overskridelse skete ved fristens udløb (2013) og ikke på et tilfældigt senere tidspunkt (i 2016), hvorved genoptagelse kunne være sket som ordinær genoptagelse i foråret 2014. 4) SKAT kunne have en teknisk indretning, således at voldsomme afvigelser i et år – for mit vedkommende i 2010 - fra mine som almindelig skatteyders normale forhold giver SKAT anledning til reaktion. Min personlige selvangivne indkomst var for årene 2007-2010 henholdsvis ca.343.000, 312.000, 349.000 og 1.343.000 kr. – altså ca. 4 gange så høj i 2010 som i de foregående år. 5) at SKAT teknisk har indrettet skattesystemet, således at ikke alle selvangivelser manuelt behandles hvert år og ikke for mit vedkommende efter det oplyste er sket for 2010 og måske heller ikke for 2013 da 10-årsfristen udløb, er fuldt forståeligt, men ikke at dette praktiske arrangement skal være til skade for skatteyd ren med så alvorlige konsekvenser, som der for mit vedkommende er tale om.

Jeg fragår ikke, at jeg og andre almindelige skatteydere selv har et medansvar for, at skatteberegningen og for mit vedkommende for 2010, at tilbagebetalingen af den foreløbige skat fra 2003 bliver korrekt udført, men det kan måske tages i betragtning som en del af særlige omstændigheder, at skatteberegningen er meget vanskelig for almindelige mennesker – for mit vedkommende, at selv et så stort beløb som 90.900 kr. for 2010 overses, når den selvangivne indtægt for dette år er så ekstraordinært højt som 1.342.000 kr. eller ca. 4 gange den normale indtægt. Det kunne måske også tages i betragtning ved bedømelse af, om der foreligger særlige omstændigheder, at skattesystemets tekniske del er indrettet således, at det er koncentreret om skatteadministrative forhold og ikke også i særlig grad – så vidt ses – om hensyn til skatteyderne.

Hvis problemet skal udtrykkes forenklet, består det i, at jeg i forbindelse med selvangivelsen for 2010 vel i overensstemmelse med SKATs svar på forespørgsel, har selvangivet henlæggelsen fra 2003 til beskatning, men ikke tillige har udfyldt en formular, som ikke blev oplyst at være obligatorisk, og i, at denne undladelse efter SKATs afgørelse skulle betyde, at jeg har mistet et krav på statskassen på tilbagebetaling af et beløb på 90.900 kr., som blev foreløbigt betalt i 2004, og som i man videre var klar til tilbagebetaling til mig i foråret 2011. ”

Klageren er den 17. november 2016 fremkommet med følgende bemærkning til SKATs udtalelse:

” 1. da min årsopgørelse for 2010 var færdigekspederet af SKAT i foråret 2011 var der ingen restskat eller overkydende skat, hvorfor mit tilgodehavende hos statskassen på 90.900 kr., som sagen drejer sig om, var klar til udbetaling - bortset fra

2. at SKAT ikke havde modtaget en formular om genvinding af henlæggelse i 2003 på 303.000 kr., der blev beskattet for 2010 ved selvangivelse under "anden personlig indkomst",

3. hvilket skete i overensstemmelse med SKATs besvarelse i 2010 om, hvorledes jeg skulle forholde mig med hensyn genvinding af tidligere henlæggelse, hvor SKAT svarede, at jeg selv skulle sørge for beskatning, hvilket jeg, som anført gjorde, og hvor SKAT tillige anførte oplysning om eksistensen af en formular, som jeg oplevede som en alternativ mulighed til den anvendte selvangivelse. Hvis jeg kunne læse SKATs svar som oplysning om, at anvendelse af formularen var obligatorisk med den virkning, at undladelse af at indsende formularen betød, at genvindingen så ikke havde fundet sted, eller at retten til statens tilbagebetaling af den foreløbige skat, som henlæggelsen i 2003 da havde givet anledning til, ville være tabt, har skatteankestyrelsen al mulig grund til at tro på, at formularen ville være blevet indsendt.

4. Da fristen for genvinding af henlæggelsen fra 2003 udløb i 2013 gav SKAT ikke besked herom, fordi teknikken ikke var indrettet til sådan hensigtsmæssig automatisk underretning, der først fremkom i 2016 af formentlig tilfældige grunde. Herved udelukkedes ordinær genoptagelse.

5. Det, der efter dette forløb kan konstateres, er, at såfremt jeg ikke havde selvangivet en genvinding for 2010, og derfor havde haft den stående uafregnet i 2016, hvor SKAT gjorde opmærksom derpå, ville beløbet på 303.000 kr. da eller måske ved 10-årsfristens udløb i 2013 være blevet beskattet med godskrivning af den foreløbige skat, der var betalt i forbindelsen med årsopgørelsen for 2003.

Kan der være rigtigt, at jeg skal miste 90.900 kr., fordi jeg i forbindelse med selvangivelse af genindvinding af en henlæggelse ikke har anvendt en formular, hvor det ikke tydeligt i SKATs svar er oplyst, at dette er obligatorisk, og kan det være rigtigt, at jeg skal miste 90.900 kr., fordi SKATs teknik ikke er indrettet, således at SKAT orienterer sig selv og skatteyderen, når 10-årsfristen for henlæggelsens genvinding indtræder.

Er der i virkeligheden tale om genoptagelse af selvangivelsen for 2010, når det er indlysende, at genvinding da er beskattet, og at statskassen fra foråret 2011 skyldte mig tilbagebetaling af den foreløbige beskatning 90.900 kr. fra 2003?

Hvis der teknisk er tale om genoptagelse, foreligger der da ikke så ganske ekstraordinære omstændigheder, at genoptagelse kan bevilges? ”

Klageren fremkom den 28. september 2017 med yderligere bemærkninger:

” (...)

SKAT har ikke anfægtet, at jeg ved færdiggørelse i foråret 2011 af mit mellemværende med SKAT for 2010 havde et tilgodehavende på 90.900 kr., fordi dette beløb ved en fejltagelse ikke da blev godskrevet og udbetalt til mig. Hverken SKAT elller jeg var opmærksom på fejlen.

SKAT har alene henholdt sig til, at 3 års-fristen for ændring af skatteberegning er overskredet, og at betingelserne for ændring efter 5 års-fristen ikke er opfyldt.

Mit enkle standpunkt er, at sagen slet ikke eller kun formelt drejer sig om genoptagelse af skatteberegningen foretaget i foråret 2011 (vedrørende 2010), men alene drejer sig om, at SKAT ikke da godskrev og udbetalte 90.900 kr. til mig.

(...)

Jeg var i god tro, da jeg regnede med, at SKAT havde godskrevet beløbet ved årsopgørelsen i foråret 2011 (for 2010). Jeg havde i 2010 forespurgt SKAT, hvordan jeg skulle forholde mig, når jeg i banken ville hæve det indbetalte beløb vedrørende henlæggelsen på 303.000 kr. SKAT svarede, at jeg selv skulle sørge for beskatning, hvilket jeg gjorde med selvangivelsen i foråret 2011. Skat havde tilføjet noget om en formular, hvilket jeg opfattede som en alternativ mulighed til den selvangivelse, som jeg foretog - altså ikke opfattede som obligatorisk anvendelse af formularen.

Jeg vidste, at banken som tidligere år ville oplyse SKAT om depotkontoen på oprindelig 212.100 kr., der med skatteoplysningen for 2010 var på 0 kr., og derved altså oplyse SKAT om, at depotet vedrørende henlæggelsen var hævet og skattepligt indtrådt. Kun få skatteydere kan beregne sin skat, og da min indkomst netop for 2010 var 3-4 gange så stor som den sædvanlige, var jeg ikke opmærksom på, at den foreløbige skat på 90.900 kr. ikke var godskrevet.

Hvis SKAT havde foretaget en egentlig behandling af min selvangivelse i foråret 2011 (for 2010) ville SKAT have haft al mulig grund til at opdage, at der var noget, der krævede nærmere oplysninger - herunder bankens kontooplysninger og de selvangivne store indtægter, der ikke svarede til de skattteoplysninger som SKAT modtog for 2010.

Oplysning til mig om, at anvendelse af formular var nødvendig, ville selvfølgelig have fået mig til at anvende formularen, og det kan da ikke være rigtigt, at jeg skal lide tab på 90.900 kr., fordi SKAT har indrettet sig således, at min selvangivelse ikke egentligt blev behandlet, og fordi SKAT ikke klart, når jeg spørger, oplyser, at det ikke er nok, at jeg selvangiver og derved sørger for beskatning, men at det yderligere er et krav, at jeg udfylder en formular.

Fejlen blev først opklaret ved SKATs behandling af min selvangivelse i 2016 (for 2015), hvor SKAT gjorde opmærksom på, at 10-årsfristen for beskatning af henlæggelsen fra 2003 var udløbet, og at derfor beskatning af henlæggelsen skulle være sket i foråret 2014 (for 2013). Skattesystemet er tilsyneladende ikke indrettet til overholdelse af 10-årsfristen.

Skal jeg lide under dette, der ville have medført afklaring i foråret 2014, hvor 3-årsfristen for skatteberegning for 2011 ikke var udløbet.

Ved afklaring af selvangivelsen i foråret 2016 (for 2015) anerkendte SKAT, at beskatning af henlæggelsen havde fundet sted i forbindelse selvangivelsen i foråret 2011 (for 2010). 5-årsfristen for mit tilgodehavende vedrørende 2010 (selvangivelse i foråret 2011) 90.900 kr. var da ikke udløbet - og efter det foran omtalte må betingelserne for udbetaling efter 5års-reglerne være opfyldt. ”

Klageren fremkom den 7. december 2017 med yderligere bemærkninger:

” (...)

Hermed vil jeg gerne tilbyde en yderligere forenkling:

Fra foråret 2010 skylder statskassen mig det i sagen omhandlede beløb 90.900 kr. i forbindelse med afslutningen på kun “makinel” behandling af mit skattemellemværende for 2009, der i øvrigt blev afviklet i foråret 2010..

Da SKAT og jeg i foråret 2016 ved behandlingen af mit skattemellemværende for 2015 blev klare over statskassens skyld til mig fra foråret 2010, afviste SKAT at sørge for betaling af beløbet og henviste til, at fristerne på 3 og 5 år for genoptagelse af skatteberegningen var overskredet.

Det er i første række min opfattelse, at sagen slet ikke drejer sig om genoptagelse af nogen skatteberegning, men om betaling af et beløb, som slet ikke kræver nogen beregning, men om et tilgodehavende, som ikke størrelsesmæssigt bestrides af SKAT og som eksisterer bl.a. på grund af fejl fra SKATS side ved behandlingen af selvangivelsen/ årsopgørelsen for 2009.

Disse fejl er:

1) Behandlingen i foråret 2010 (vedrørende 2009) ville, hvis den havde været “manuel” have afsløret mit tilgodehavende derved, at SKAT ville have opdaget, at jeg i 2009 i banken havde hævet indestående på den udligningskonto for kunstnere, der havde givet anledning til betaling i 2004 (vedrørende 2003) af den foreløbige skat på 90.900 kr. Hævningen fremgår af bankens oplysninger, hvor kontoen for ultimo 2009 blev oplyst til o kr., hvor den i årene efter henlæggelsen for 2003 havde en saldo på 303.000 kr.

Almindelige borgere regner med, at SKAT også tilgodeser borgernes interesser, og at det ikke skal komme borgerne til skade, at SKAT vælger i konkrete tilfælde udelukkende at behandle selvangivelsen “maskinelt”.

2) Dette sammenholdt med, at min skattepligtige og selvangivne indtægt, der for 2009 var 3-4 gange så høj som normalt, måtte kalde på SKATs opmærksomhed, der ville have afsløret fejlen.

3) Dette sammenholdt med, at jeg i forbindelse med hævningen i 2009 i banken af det henlagte beløb havde spurgt SKAT om, hvorledes jeg skulle forholde mig i den anledning og fået det svar, at jeg selv skulle sørge for selvangivelse, hvilket jeg gjorde med forhøjelse af den selvangivne indtægt for 2009. SKATs svar indeholdt også omtale af brugen af en formular, men ikke at brugen af denne var obligatorisk - jeg opfattede ikke oplysningen herom som andet and et alternativ til selvangivelse af beløbet - og valgte altså angivelsen på selvangivelsen.

4) Fristen for opretholdelse af henlæggelsen er 10 år og udløb derfor med behandlingen i foråret 2014 (vedrørende 2013) af min selvangivelse. SKAT har tilsyneladende ikke indrettet systemet til rettidigt at fange overskridelser af 10-års fristen. Skal dette komme borgerne til skade. Var overskridelsen da konstateret var fejlen blevet opdaget i foråret 2014 og den 5-årsfrist, som SKAT henholder sig til, ville ikke være overskredet.

Fristens tilsyneladende overskridelse opdagede SKAT formentlg først i foråret 2016 ved behandlingen af selvangivelsen for 2015, hvorved SKAT accepterede min oplysning om, at beskatning allerede havde fundet sted i 2010 (vedrørende 2009).

På en vis måde kan man selvfølgelig sige, at jeg burde have opdaget fejlen i foråret 2010 ved behandlingen af selvangivelsen for 2009, hvor statens gæld til mig på 90.900 kr. opstod. Jeg opdagede den først, da SKAT i foråret 2016 krævede beskatning af henlæggelsen for 2003. Ved bedømmelse af min fejl bør det tages i betragtning, at vi almindelige skatteborgere forlader os på, at SKATs beregninger er rigtige - vi har ingen chancer for at overskue det indviklede beregningssystem. Med hensyn til beløbets størrelse (90.900 kr.) bør det tages i betragtning, at min skattepligtige indkomst for 2009 var meget ekstraordinær stor.

(...)

Det opleves mærkeligt, at jeg skal vente så lang tid på at få udbetalt et tilgodehande hos staten, når SKAT ikke bestrider, at tilgodehavendet er rigtigt i størrelsen, men alene henholder sig til nogle beregningsfrister, der er overskredet, men som slet ikke vedrører beløbets størrelse. ”

Klageren har haft følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

” (...)

Jeg ønsker gerne sagen forelagt direkte for Landsskatteretten og uden personligt fremmøde – og altså uden forelæggelse for skat i [by1].

Jeg ønsker ikke at søge om tilskud til udgifter til bistand.

Jeg ønsker ved forelæggelsen for Landsskatteretten nedenstående anført som supplement til

skatteankenævnets udkast til afslag på mit andragende om udbetaling af 90.900 kr., som jeg har

haft til gode siden foråret 2011, da ligningen for 2010 afsluttedes med Skats udbetaling af

overskydende skat med 4402 kr.

Med denne udbetaling skulle tillige være udbetalt beløbet på 90.900 kr., som denne sag vedrører.

Jeg forstår ikke, at Staten vil være bekendt at nægte udbetaling under henvisning til påstanden om, at nogle formelle fristregler ikke er overholdt, og til, at jeg ikke selv har beregnet, at skatteudbetalingen for 2010 ikke indeholdt tilbagebetaling af den foreløbige beskatning af henlæggelsen i 2003. Skatteadministrationen har jo i realiteten erkendt, at beløbet ville være blevet udbetalt i foråret 2011, hvis man havde været bekendt med, at beløbet da var forfaldent. Og burde senest have udbetalt beløbet i foråret 2014 – ved ligningen for 2013 – hvor 10 års fristen for henlæggelsen i 2003 udløb, hvilket ville være sket, såfremt Skats EDB-system hensigtsmæssigt havde været indrettet til at fange, at fristen for henlæggelsen var udløbet.

For 2013 afsluttedes ligningen i foråret 2014 med, at der hverken var overskydende skat eller restskat. Heller ikke da var der tale om behov for genoptagelse af Skats beregning af skatten for, at beløbet kunne udbetales.

Sagen drejer sig altså ikke reelt om genoptagelse af skatteberegningen for hverken 2010 eller

2013. Den drejer sig blot om i foråret 2011 og senest i foråret 2014 at konstatere, at der henstår

en foreløbig skat på 90.900 kr., som på grund af uheldige omstændigheder ikke er blevet

udbetalt til mig.

Den uheldige omstændighed er i 2011, at jeg har forstået Skat’s svar til mig på en anden måde,

end den var ment fra Skat’s side. Jeg har hæftet mig ved, at Skat i første sætning anfører, at jeg skal sørge for beskatning, når jeg hæver en henlæggelse. Det anser jeg for det vigtigste, at det skal og gør jeg så. Jeg kender jo ikke indretningen af Skat’s EDB-system og hæfter mig ikke ved, at tilføjelsen om indsendelse af en formular, der som supplement til ”selv at sørge for beskatning” er obligatorisk for at få den foreløbige skat udbetalt.

Skat kunne mere hensigtsmæssigt i sit svar blot have oplyst om formularen, og at den var obligatorisk. Jeg fritager ikke mig selv for andel i miséren ved ikke at have hæftet mig ved ”skal” i forbindelse med brug af formularen. Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg dels skulle selvangive, dels desuden skulle indsende formular, som Skat nu angiver var meningen med svaret og ikke, at jeg skulle selvangive henlæggelsen. Jeg håber, at Landsskatteretten er opmærksom på, at formularkravet er en løsning, der ensidigt er en administrativt nem edb løsning, der tilsidesætter hensynet til borgeren, som i mit tilfælde fører til misforståelse af Skats svar.

Skat kan dog ikke være i tvivl om, at jeg ville have brugt formularen, hvis jeg havde vidst eller kunnet forestille mig, at undladelse af at bruge formularen ville medføre, at jeg ikke fik den foreløbige skat på 90.900 kr. tilbagebetalt – eller godskrevet ved ligningen, hvis behov derfor.

Den uheldige omstændighed i foråret 2014 er, at Skats EDB-system ikke er indrettet til at fange overskridelse af 10-årsfristen for beskatning af henlæggelser. Dette medførte, at skat først reagerede ved ligningen i foråret 2016 vedrørende 2015 og accepterede, at beskatning af henlæggelsen var sket i foråret 2011 for 2010. Og accepterede, at den foreløbige skat henstod uden behov for genoptagelse af skatteberegning, da der såvel i foråret 2011 som i foråret 2014 ikke var restskat, der skulle modregnes.

Skat ville alligevel ikke i foråret 2016 med henvisning til fristoverskridelser ikke udbetale beløbet – fristoverskridelser, som der ikke ville have været tale om, hvis skattesystemet havde fanget 10-års fristoverskridelsen vedrørende henlæggelser.

Sammenligningen mellem min del af misforståelsen vedrørende Skats svar på mit spørgsmål om, hvad jeg skulle gøre, når jeg hævede bankkontoen vedrørende henlæggelsen på den ene side, og på den anden side Skats andel af, at denne misforståelse opstod og tillige, at Skat ikke i 2014 greb ind, da overskridelse af 10-års fristen vedrørende henlæggelsen kunne konstateres, giver Landsskatteretten muligheden for at fastslå, at der foreligger ganske særlige omstændigheder i denne sag.

Staten kan under de enestående uheldige sammenfaldende omstændigheder ikke være bekendt at henholde sig til formalisme, når det drejer sig om at frigøre sig fra en borgers tilgodehavende på 90.900 kr., som der i øvrigt ikke er nogen som helst uenighed om består.

Hvis Staten vil henholde sig til, at det formelt drejer sig om genoptagelse af beregningen i foråret 2011 af skatten for 2010, så er der de bedste muligheder for at fastslå, at beregningen af fristerne skal ske fra foråret 2014, og at under alle omstændigheder gør de foreliggende ganske særlige omstændigheder tilbagebetaling af den foreløbige skat mulig. ”

Klageren er den 4. november 2018 fremkommet med følgende bemærkninger til brug for Landsskatterettens behandlingen af sagen:

” (...)

Skatteyderen henlagde som forfatter for skatteåret 2003 kr. 303.000, der udløste betaling af en foreløbig skat på 90.900 kr. ved årsopgørelsen i foråret 2004. Tilhørende bankindskud var foretaget med 212.100 kr., og banken indberettede dette til SKAT og fortsatte med vedkontoudtog at orientere SKAT om indeståendet i de følgende år, indtil banken for 2009 på denne måde oplyste SKAT om, at kontoen da var gået i 0 kr. - altså at indeståendet var blevet hævet - og at henlæggelsen for dette år skulle beskattes, og at den foreløbige skat betalt i 2004 skulle godskrives ved årsopgørelsen i foråret 2010. Henlæggelsen 303.000 kr. blev da beskattet, fordi den blev selvangivet til beskatning som personlig indkomst, men den foreløbigt betalte skat blev ikke godskrevet, fordi SKAT ikke var blevet opmærksom på, at henlæggelsen blev beskattet.

Da SKAT i foråret 2016 ved behandlingen af skatteåret 2015 oplevede, at henlæggelsen ikke var beskattet, men blev gjort opmærksom af skatteyderen på, at beskatning var sket for 2009 med årsopgørelsen i foråret 2010, som endte med overskydende skat - uden at den foreløbigt betalte skat 90.900 kr. var godskrevet, ville SKAT ikke udbetale beløbet under henvisning til nogle fristregler for genoptagelse af skatteberegning for 2009 i årsopgørelsen fra foråret 2010.

For skatteyderen forekommer det mærkværdigt, at SKAT i foråret 2016 anerkender, at beskatningen i foråret 2010 har fundet sted, men ikke samtidig udbetaler den også tidsmæssigt sammenhørende foreløbigt betalte skat.

Hvordan ville SKAT have forholdt sig i foråret 2016, hvis skatteyderen ikke havde selvangivet henlæggelsen for 2009 i foråret 2010? Ville SKAT da have krævet efterbeskatning af henlæggelsen, men undladt at godskrive den foreløbigt betalte skat? Altså have sagt: efterbeskatning er ikke forældet, men udbetaling af den foreløbige skat er forældet!

Hører de to ting ikke uløseligt sammen? Skal skatteyderen virkelig ved en opsplitning gå glip af fordelen ved, at beskatning ville være forældet, men til gengæld på grund af forældelse miste godskrivningen af den foreløbigt betalte skat?

I øvrigt:

Da årsopgørelsen i foråret 2010 selv uden denne godskrivning ikke medførte nogen restskat, kan mellemværendet mellem Staten og skatteyderen på dette tidspunkt og fremefter beskrives ved, at Staten på grund af sammenfaldende uheldige omstændigheder skyldte skatteyderen 90.900 kr., som hvis en eller flere af disse omstændigheder ikke havde foreligget uden behov for fornyet skatteberegning ville være blevet udbetalt til skatteyderen i foråret 2010.

Når dette ikke ikke er sket, skyldes det, at SKAT har henholdt sig til fristregler, der vedrører behov for ny skatteberegning, og at SKAT ikke har anset de foreliggende omstændigheder for særlige.

De foreliggende omstændigheder, der er årsag til, at Staten ikke for længe siden har udbetalt beløbet 90.900 kr. er følgende i kronologisk orden:

1. Udskydelsen af fuld beskatning ved henlæggelsen i 2003 og betaling af den foreløbige skat i foråret 2004 sker på basis af bankens oplysning til SKAT om henlæggelsen, mens fuld beskatning af henlæggelsen for 2009 i foråret 2010 sker, da skatteyderen selvangiver henlæggelsen som personlig indkomst, mens godskrivning af den foreløbigt betalte skat ikke sker, selv om bankens kontooplysning til SKAT om, at bankkontoen, der knytter sig til henlæggelsen er gået i 0 kr. i 2009. Det er jo i sig selv forvirrende for skattteyderen. Det er oplyst, at skatteyderens mellemværende med SKAT for 2009 inklusive den faktisk selvangivne henlæggelse i 2003 ikke har været genstand for manuel behandling, og at skattesystemet ikke er indrettet til automatisk ved indholdet af kontooplysningen fra banken eller på anden måde at fange indtrædelsen af skattepligtens, der er overladt til skatteyderen med udfyldelse af en formular.

Kan det virkelig være rigtigt, at skatteyderen i dette tilfælde skal miste 90.900 kr. på grund af, at skattesystemet er indrettet med tilsidesættelse af skatteyderens interesser og ensidigt på grund af en uhensigtsmæssig praktisk tilrettelæggelse i SKAT’s interesse.

2. Skatteyderen forespurgte i 2009 SKAT, hvorledes hun skulle forholde sig, når hun i 2009 hævede indeståendet på bankkontoen. SKAT svarede, at skatteyderen selv skulle sørge for beskatning og tilføjede oplysning om anvendelse af formular. Skatteyderen læste dette svar med vægten på den første oplysning, at hun selv skulle sørge for beskatning, og som almindelig skatteyder gjorde hun det ved at påføre henlæggelsen på selvangivelsen som personlig indkomst. Hun har derved ikke hæftet sig ved oplysningen om formularen, fordi hun ikke kunne forestille sig, at hun (også) skulle bruge en formular, og at dette var obligatorisk. Hvis hun havde foretillet sig dette, ville hun selvfølgelig have udfyldt formularen, som ikke tydeligt var oplyst at være obligatorisk. Hvorfor i svaret anføre det, der villedte, at hun selv skulle sørge for beskatning, hvilket hun gjorde, og ikke i svaret blot anføre, at en formular skulle anvendes. Konsekvensen af, at skatteyderen havde fulgt svaret og derfor havde selvangivet og tillige udfyldt og sendt formularen ville formentlig have været, at SKAT ved en maskinel behandling af selvangivelsen for 2009 ville have beskattet henlæggelsen 2 gange (på grund af selvangivelsen og igen på grund af formularen) og godskrevet den foreløbige skat. Er det ikke en særlig omstændighed, der kan anvendes i denne sag, at SKAT har valgt at indrette den maskinelle behandling af selvangivelser og undladt maskinelt at indrette systemet, således at beskatning sker automatisk, når henlæggelseskontoen i banken går i 0 kr. og dette fremgår af de oplysninger til SKAT, der indgår fra banken. Også fordi SKAT har undladt på skatteyderens forespørgsel at fremhæve, at brug af formularen er obligatorisk.

3. SKAT har henvist til, at skatteyderen selv ved årsopgørelsen i foråret 2010 for 2009 kunne have set, at der ikke var godskrevet den foreløbige skat på 90.100 kr.. Det er kun formelt rigtigt. Tilværelsen for den almindelige skatteyder er - og det anerkendes vel også af SKAT - at de ikke kan beregne deres egen skat og forlader sig på SKAT’s beregning i tillid til, at den er rigtig. I almindelighed ville en almindelig skatteyder vel nok savne godskrivning af et så stort beløb som 90.900 kr. I dette tilfælde skal det dog tages i betragtning, at indtægten for 2009 var over 1.300.000 - 3-4 gange den normale årlige indtægt - og at beskatningen af dette beløb skal sammenlignes med den manglende godskrivning på 90.900 kr. Er dette ikke en særlig omstændighed som kunne tages i betragtning betragtning ved afgørelsen af skatteyderens mellemværende med SKAT, der uden behov for ny beregning, var skatteyderens tilgodehavende hos Staten på 90.900 kr.

4. Den seneste frist for beskatning af uhævede henlæggelser er 10 år. Den udløb i denne sag i foråret 2014. SKAT reagerede først i foråret 2016 ved behandlingen af årsopgørelsen for skatteåret 2015. Skal skatteyderen lide tab på 90.900 kr., fordi skattesystemet ikke er indrettet til rettidigt at fange fristoverskridelser. Var systemet indrettet hertil, ville SKAT i foråret 2014 være blevet bekendt med fristoverskridelsen og have meddelt skatteyderen dette. Hun ville herefter have meddelt, hvilket SKAT har godkendt, at beskatning af henlæggelsen fra 2003 havde fundet sted i foråret 2010 (for skatteåret 2009) ved selvangivelse i forbindelse med årsopgørelsen. Det er herved indretningen af skattesystemet, der har medført, at afklaring af skatteyderens mellemværende med SKAT er flyttet fra forår 2014 til forår 2016. Var afklaring sket i foråret 2014 ville tidsforløbet være 4 år fra det rette tidspunkt i foråret 2010. Heller ikke i foråret 2014 ville der have været behov for nogen beregning af mellemværendet, fordi årsopgørelse også da viste overskydende skat, uden at den foreløbigt betalte skat af henlæggelsen i 2003 indgik i beregningen.

Kan det virkeligt være rigtigt, at skatteyderen skal miste sit tilgodehavende på 90.900 kr. hos Staten, fordi skattesystemet - herunder dets frister - er indrettet i skatteyderens disfavør. Også her må der kunne statueres de efter ordlyden anførte særlige omstændigheder.

Sagens kerne:

Er problemet i virkeligheden et spørgsmål, om forældelse efter 3 og 5 årsfristen for genotagelse af af skatteberegningen, når der i virkeligheden ikke på noget tidspunkt har været behov for fornyet skatteberegning. Størrelsen af skatteyderens tilgodehavende hos Statkassen af den ikke godskrevne foreløbigt i foråret 2004 betalte skat på 90.900 kr. har aldrig været bestridt af SKAT. Der har aldrig været behov for at modregne i restskat, fordi relevante årsopgørelser altid har resulteret i overskydende skat - selv når der ses bort fra beløbet på 90.900 kr.

Selv hvis 3 og 5-års fristerne for afklaring med SKAT skal anvendes må det kunne lægges til grund, at der foreligger ganske særlige omstændigheder, som berettiger, at 5-års fristen ikke bliver afgørende.

Dels fordi den ikke er overskredet, fordi den som anført bør beregnes fra foråret 2010 til foråret 2014.

Dels fordi bebrejdelsen mod skatteyderen alene er misforståelsen af SKATs vejledning om, hvordan hun skal forholde sig, og derefter sørger for rigtig, rettidig beskatning af hele henlæggelsen, men overser den sekundært anførte ikke tydeligt anførte formulartvang. Bebrejdelsen mod hende for ikke at have beregnet sig frem til, at den foreløbige beskatning i foråret 2010 ikke er blevet godskrevet, kan der vist, når det drejer sig om konstatering af særlige omstændigheder, ses bort fra i betragtning af generelt, hvor kompliceret denne beregning er for almindelige skatteydere, og konkret manglende godskrivning af 90.900 kr. i sammenligning med en meget ekstraordinær indtægt på over 1.300.000 kr.

(...) ”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Fristen for at anmode om genoptagelse inden for den ordinære ansættelsesfrist var den 1. maj 2014 for indkomståret 2010.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår blev modtaget hos SKAT den 28. april 2016, og således er fristen for at anmode om genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, sprunget for indkomståret 2010.

Genoptagelse af dette indkomstår vil derfor alene kunne ske, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1- 8 samt stk. 2 er opfyldt.

Der er enighed om, at klageren ikke i indkomståret 2010, er blevet godskrevet for 90.900 kr. i tidligere betalt udligningsskat. Spørgsmålet er herefter om skatteansættelsen for 2010, kan genoptages efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Klageren opfylder ingen af de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, og genoptagelse kan derfor kun ske, såfremt der foreligger særlige omstændigheder som omfattet af bestemmelsens nr. 8.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005). Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen.

Af bemærkningerne fremgår således, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Den 5. maj 2010 gjorde SKAT klageren opmærksom på, at hun selv skulle sørge for beskatning af hævninger fra udligningsordningen for kunstnere m.v., og at der hertil fandtes et specielt skema (04.067), som skulle udfyldes og indsendes til SKAT. Klageren selvangav indkomsten på selvangivelsen for 2010 i en forkert rubrik, og udfyldte ikke det nævnte skema fra SKAT. Dette medførte, at udligningsskatten på 90.900 kr. ikke blev godskrevet på årsopgørelsen for 2010. Klageren reagerede ikke på årsopgørelsen for 2010.

Der kan henvises til SKM2017.224.HR, hvor Højesteret ikke fandt, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Højesteret lagde vægt på, at bestemmelsen havde et snævret anvendelsesområde, at fejlen ikke var begået af skattemyndighederne, at det påhvilede skatteyderen at kontrollere rigtigheden af årsopgørelsen for 2004, jr. Skattekontrollovens §§ 1 og 16, at skatteyderen ikke reagerede på fradraget – som var indberettet med et åbenlyst forkert beløb samt – og at skatteyderen hele tiden havde været i besiddelse af de samme faktiske oplysninger til at opdage fejlen.

Landsskatteretten finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det ikke af klageren er påvist, at der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, ligesom det ikke er påvist, at der skulle foreligge særlige omstændigheder. Der er herved lagt vægt på, at det påhviler klageren at kontrollere rigtigheden af årsopgørelsen for 2010, at klageren har været i besiddelse af de faktiske oplysninger til at opdage fejlen, og at klageren forud for selvangivelsen for 2010 har fået vejledning i anvendelse af blanket, som skulle udfyldes i forbindelse med ordningen.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.