Kendelse af 20-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2021

Faktiske oplysninger

Overførsler fra UK

Ifølge Money Transfer-oplysninger udleveret af [finans1], modtog klageren pengeoverførsler i indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014 som følger:

Overførslerne blev foretaget fra konti i UK, tilhørende [person1], [virksomhed2] og [virksomhed3] Limited.

Af SKATs sagsnotat fremgår telefonnotat af 23. november 2015 som følger:

"Mødet pr. telefon. Oplyser at der alene er tale om spil på [x1] og lignede. Samtlige spil er på godkendte sider.

Oplyser at der ikke foreligger nogen ansættelsesforhold, kontrakter eller lignende da det alene er tale om spil. "

Klageren deltog den 26. maj 2016 i møde ved SKAT i [by1]. Af SKATs sagnotat vedrørende mødet fremgår:

"Møde ved SKAT i [by1]. Til sted er [person2] samt [person3] og [person4] fra SKAT - der henvises til særskilt mødereferat. På møde blev det fastlagt at beløbe modtaget fra [person1] er løn/honorar. "

Af SKATs mødereferat fremgår bl.a.:

"Afslutningsvis blev [person2] forelagt, at SKAT ligeledes har modtaget oplysninger om, at han har modtaget pengeoverførsler fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3].

[person2] opfattelse var, at [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] var et selskab i EU og at en evt. nettogevinst af spil/gambling ikke ville have virkning på skatteansættelsen, idet [person2] var af den opfattelse, som med øvrige spil, at der var afregnet afgift (EU licens).

[person2] har betragtet aktiviteten som værende spil/gambling og har ikke ment at det havde betydning for hans indkomstopgørelse.

Der foreligger ikke en aftale ansættelseskontrakt mellem [person2] og [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3].

[person2] oplyser, at han ved møde med [person1]s har lavet en aftale om levering af oplysninger omkring den danske Superliga og 1. og 2. division. Der foreligger ingen krav om i hvilket omfang der skal leveres oplysninger.

SKAT oplyser over for [person2], at den ydelse han har leveret til [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] har været i form af oplysninger omkring den danske Superliga, 1. division m.v. For disse oplysninger modtager [person2] en løn. Der er således tale om en løn modtaget fra en udenlandsk arbejdsgiver for arbejde udført i Danmark. [person2] er skattepligtig af denne løn til Danmark.

Ud fra de oplysninger SKAT har modtaget ses, at der er modtaget løn i årene 2007 - 2010 samt 2013 - 2014.

Dog ses, at [person2] har foretaget nogle pengeoverførsler til en Schweizisk konto i 2008 og 2009. Det aftales at [person2] undersøger om disse overførsler har relation til [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3]. "

SKAT har den 27. maj 2016 fremsendt materialeanmodning til klageren som følger:

"Du har tidligere sendt os oplysninger for 2007-2014.

I henhold til aftale ved møde her ved SKAT den 26. maj 2016 bedes du fremsende følgende materiale:

• Materiale der ligger til grund for pengeoverførsler i 2008 og 2009 til konto i Schweiz

• Kontoudskrift [finans1] konto [...75] for 2007 - 2009 inkl.

• Opgørelse over indtægter og udgifter for indkomståret 2015

Vi beder dig sende os oplysningerne, så vi har dem senest den 20. juni 2016. (...)

Love og regler

Reglerne om, at vi kan bede om oplysninger til bl.a. kontrol af selvangivelsen, står i

skatteforvaltningslovens § 1 og skattekontrollovens § 1. "

Klageren har den 30. maj 2016 indgivet bemærkninger til SKATs mødereferat. Af bemærkningerne fremgår bl.a.:

"I afsnit 4 på side 2 der omhandler mine aktiviteter med [virksomhed2], kunne jeg tænke mig, at der i sidste sætning havde stået noget om, hvordan jeg har troet det forholdt sig ift gambling/SKAT som følger:

"Min opfattelse af [virksomhed2] engagementet var, at da det var et selskab i EU, ville en evt. nettogevinst af spil/gambling ikke have virkning på min skatteansættelse, idet jeg var af den opfattelse som med øvrige spil, at der var afregnet afgift, jf. EU licens. " Så hvis ordlyden her skal være helt i overensstemmelse med, det jeg har troet, skulle dette afsnit have ovennævnte formulering.

I afsnit 6.. oprindeligt i 2006 eller 2007 havde jeg et møde med selveste ;-) [person1].. ikke en advokat.. hvor vi ([person1] og jeg) aftalte, at jeg kom med indspark til ift Superligaen og 1 divi.

(...)

Jeg har med min banks hjælp fundet ud af, at de 3 overførsler til konto i Schweiz, som relaterer til den kopi fra Projekt Money Transfer, som [person3] og du udleverede til mig på mødet, er overført til [person1]:-) (jeg har vedhæftet dokumentation for de 3 overførsler).. de dækker indskud og er derfor min direkte udgift til de spil, jeg selv har været ansvarlig for, som er spillet gennem [virksomhed2]/[virksomhed3].. og tilsvarende er de 2 udbetalinger på 10.000 engelske pund (så de vender rigtigt, altså udbetalt til mig som du også sagde, at du aldrig havde oplevet, at de ikke gjorde ;-)) 24.10.2008 og 27.10.2008 udbetalinger fra spil, som jeg selv har placeret via [virksomhed2] og ligner også, at de er kommet fra bank i Schweiz."

Fradrag for indskud til erhvervelse af spilgevinster

Klageren foretog i indkomstårene 2008 og 2009 overførsler til en konto i Schweiz på i alt 13.840,00 £ svarende til 126.177,43 kr. Overførslerne er specificeret som følger:

Klageren modtog i indkomståret 2008 overførsler fra Schweiz på i alt 20.000,00 £ svarende til 189.546,00 kr. Overførslerne er specificeret som følger:

Klageren har oplyst, at pengeoverførslerne til og fra Schweiz vedrører væddemål på fodboldkampe, som klageren har placeret gennem [person1]s virksomheder.

Klageren har oplyst, at han foruden overførslerne til Schweiz, har haft aktivitet med væddemål på fodboldkampe, som klageren har indgået ved bookmakerne [virksomhed1] og [virksomhed4].

Spil ved [virksomhed1] (2008)

Klageren har til fremlagt udskrift af betting-konto med ID-nr. [...1] for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008. Udskriften udviser et nettoresultat for perioden ("Net P & L"), der er negativt med 163.281,72 kr.

Ved opslag på archive.org, der viser en spejling af websiden [virksomhed1].com, som siden så ud den 26. december 2007, fremgår oplysninger om [virksomhed1]s licensforhold som følger, under afsnittet "About us":

"What is [virksomhed1]?

[virksomhed1] is the world's leading betting exchange, a concept it pioneered. All bets on [virksomhed1] are placed there by users who either want to bet for a selection or outcome in the normal way (back), or bet against a selection or outcome (lay). Bets are matched between people with opposing views. In addition to the exchange [virksomhed1] has an established games portfolio, including [virksomhed1] Poker, [virksomhed1] Casino and a number of exchange-enabled games. [virksomhed1] is a licensed bookmaker in the UK. It also has licences in Australia, Malta, Austria and Germany.

(...)

Who is behind [virksomhed1]?
[virksomhed1] is the trading name of [virksomhed1] Limited. [virksomhed1] Limited is registered as a limited liability company in England and Wales, company number [...1]. The registered office of [virksomhed1] Limited is at:

[adresse1],
[by2]. [virksomhed1] Limited was founded in August 1999 by [person5] and [person6] in order to commercialise proprietary betting technology that had been under development for the preceding year. The technology used by [virksomhed1] Limited is proprietary and, as well as being protected by copyright, is the subject of a patent application that has been filed with the United Kingdom Patent Office. [virksomhed1] Limited is located in the United Kingdom and operates within the confines of the Betting, Gaming and Lotteries Act 1963. It holds a bookmaker's permit in England and Wales. "

Spil ved [virksomhed4] (2011 og 2012)

Klageren har ifølge referat af møde ved SKAT den 26. maj 2016 fremlagt oplysninger til SKAT om indbetalinger og udbetalinger til spillekonto ved bookmakeren [virksomhed4].

Af oversigten fremgår transaktioner som følger:

Fradrag for øvrige udgifter

Klageren har oplyst, at han i de påklagede indkomstår gennemsnitligt overværede 114 fodboldkampe pr. år, som led i klagerens aftale om levering af oplysninger til [person1].

Klageren har oplyst, at udgifterne til billetter gennemsnitligt udgjorde 100 kr. pr. kamp. Ligeledes har klageren oplyst, at afholdte udgifter til forplejning udgjorde 250 kr. pr. kamp i forbindelse med informationsudveksling med journalister og andre kilder. Klageren har oplyst, at disse udgifter alle er afholdt kontant.

Klageren har ikke selvangivet fradrag for de ovennævnte udgifter.

Der er ikke ved den påklagede afgørelse taget stilling til fradrag for udgifter til fodboldbilletter eller forplejning.

Befordringsfradrag (2007-2014)

Klageren har oplyst, at han ved kørsel til fodboldkampe, i forbindelse med levering af oplysninger til [person1], har anvendt egen bil. Der er ikke udbetalt befordringsgodtgørelser for disse kørsler.

Klageren har skønsmæssigt opgjort et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C på 31.403 kr. for indkomståret 2015.

SKAT har med udgangspunkt i klagerens opgørelse for 2015 skønsmæssigt godkendt yderligere befordringsfradrag som følger:

Reaktionsfrist og ligningsfrist

Af SKATs sagsnotat fremgår under feltet "Baggrund for opstart af sag", at sagen er opstartet i forbindelse med Projekt Money Transfer, da det er konstateret at klageren har modtaget pengeoverførsler fra udlandet.

Af SKATs redegørelse "Undersøgelse af indsatsprojektet Money Transfer II" (SAU 2016-17, Alm. del, Bilag 43) fremgår oplysninger om anvendte systemer ved Money Transfer-sager som følger:

"Hvis den indledende visitering viser, at der ikke umiddelbart er overensstemmelse mellem de overførte beløb og SKATs oplysninger, bliver personen overført til en sagsbank. Ifølge projektets drejebog består sagsbankerne af regneark, hvoraf de udsøgte sager fremgår. Sagsbankerne bliver placeret på Projekt Money TransferIIs lukkede sharepoint. Det er fra disse regneark, at sagsbehandlerne vælger sager til kontrol. (...) "

SKAT har den 12. november 2015 anmodet klageren om materiale på baggrund af modtagne Money Transfer-oplysninger.

Klageren og SKATs sagsbehandler har den 23. november 2015 drøftet overførslerne og indsendelse af materiale.

SKAT har den 24. november 2015 modtaget materiale vedrørende overførsler omfattet af modtagne Money Transfer-oplysninger.

SKAT har den 29. november 2015 modtaget kopier af MasterCard-posteringer. SKAT har den 30. november 2015 modtaget kontoudskrifter vedrørende klagerens konto i [finans1]. SKAT har den 27. april 2016 anmodet klageren om yderligere materiale. SKAT har den 12. maj 2016 og 13. maj 2016 modtaget yderligere materiale.

SKAT har den 13. maj 2016 aftalt møde med klageren. SKAT har den 15. maj 2016 modtaget yderligere materiale. SKAT har den 26. maj 2016 afholdt møde med klageren.

SKAT har den 27. maj 2016 anmodet om yderligere materiale, og udsendt mødereferat i høring, samt tilføjet oplysninger til sagsnotat som følger:

"(...) Der ses et notat i Dipsy. Af notatet fremgår følgende: I forbindelse med operation [x2] er denne person kortlagt. Der blev ikke en politisag eller skattesag mod personen. Derfor afsluttet.

Da der ikke fremgår konkret hvad undersøgelse der er fortaget tages kontakt til sagsbehandler [person7], som har skrevet notatet. Der er forespurgt på hvilke undersøgelser der er foretaget i forbindelse med tilblivelse af dette notat. [person7] oplyser, at hun har foretaget privatforbrugsberegninger ud for foreliggende oplysninger som SKAT har til rådighed via systemerne.

Notatet anses således ikke at have relation til de oplysninger SKAT har modtaget i Projekt Money Transfer. "

SKAT har den 30. maj 2016 modtaget bemærkninger til mødereferat, samt bankbilag vedrørende klagerens pengeoverførsler til konti i Schweiz.

SKAT har den 21. juni 2016 udsendt forslag om ændring vedrørende indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2013 og 2014.

SKAT har den 24. juni 2016 udsendt fornyet forslag vedrørende ovennævnte indkomstår, hvorefter afgørelse er udsendt til klageren den 13. september 2016.

Af den påklagede afgørelse har SKAT angivet, at den ordinære ligningsfrist blev suspenderet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 under henvisning til, at SKAT vurderede, at klageren har forårsaget en urigtig skatteansættelse ved grov uagtsomhed. Til støtte herfor har SKAT henvist til, at klageren ikke har selvangivet indtægter modtaget fra [person1] og dennes virksomheder, og at klageren ikke med rette har kunnet formode, at indtægterne var skattefri.

Aktindsigt

Klagerens repræsentant har den 11. juli 2016 anmodet SKAT om fuld aktindsigt.

SKAT har ved afgørelse den 19. juli 2016 truffet afgørelse om delvis aktindsigt. Klageren er ved afgørelsen nægtet aktindsigt i korrespondance mellem klagerens pengeinstitut og SKAT i forbindelse med fremsendelse af kontroloplysninger.

Klageren repræsentant har den 21. juli 2016 fremsendt supplerende indsigelse til SKATs forslag til afgørelse.

SKAT har den 26. juli 2016 truffet ny afgørelse om delvis aktindsigt. Klageren er ved denne afgørelse fortsat nægtet aktindsigt i korrespondance mellem klagerens pengeinstitut og SKAT.

Afgørelserne af 19. juli 2016 og 26. juli 2016 er ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.

Inhabilitet

Af fremlagte udskrift af sagsoversigt for klageren i IT-systemet "Dipsy" fremgår én registreret handling vedrørende klageren:

"Dipsy" (Det Integrerede Planlægningssystem) er ifølge det oplyste et afrapporterings-/statistiksystem til registrering af kontrolarbejde.

Af feltet "sagsbehandlere" under den registrerede handling fremgår [person4] og [person8]. Klageren har til sagen oplyst, at [person8] er klagerens tidligere samlever gennem mere end et år. Klagerens repræsentant har til støtte herfor fremlagt et antal gamle fotografier og breve, hvoraf fremgår, at klagerens og [person8] i 1984 var samlevende og forlovede.

Af vedlagte udskrift af klagerens sagsoversigt i IT-systemet "SKAT Ligning" fremgår tre sager vedrørende klageren:

Der ses ikke af det fremlagte, at være registreret øvrige sagsbehandlere i SKAT Ligning på de tre sager.

Selvinkriminering

Klageren blev den 12. november 2015 tilsendt anmodning om oplysninger, hvilket fremgår SKATs sagsnotat. Sagsnotatet er ført af [person4], og vedrører indkomstårene 2007 til 2014.

Af mødereferat, dateret den 26. maj 2016, fremgår, at klageren, den samme dato, deltog i et møde med SKAT, hvor [person4] og [person3] deltog på vegne af SKAT. Af mødereferatet fremgår desuden følgende:

"Til brug for en korrekt skattemæssig opgørelse aftales, at [person2] fremskaffer følgende materiale:

Skattestyrelsen har den 21. juni 2016 fremsendt forslag til afgørelse til afgørelse vedrørende indkomstårene 2007 til 2014. Skattestyrelsen har efterfølgende den 24. juni 2016 fremsendt korrigeret forslag, heraf fremgår:

"Dette forslag til ændring af skatteansættelsen erstatter tidligere udsendte forslag for årene 2007 - 2014 - dateret den 21. juni 2016. Grunden til jeg fremsender et ny forslag er, at der i sagsfremstillingen ses en sammentællingsfejl.

Jeg har tidligere oplyst, at jeg ikke vil oversende årene før 2011 til vurdering for evt. ansvar, da jeg umiddelbart mente at beløbet ikke var af en størrelse der kunne give grundlag for ansvar på grund af straffemæssig forældelse. Dette er desværre ikke tilfælde - skatten af forhøjelserne vil overstige 500.000 kr. og dermed kan jeg ikke afgøre om der er tale om ansvar. "

Af den påklagede afgørelse af 13. september 2016 fremgår, at afgørelsen er truffet af [person4].

Forhold efter klagens indgivelse

Klageren blev den 31. marts 2020 sigtet for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 vedrørende indkomstårene 2009, 2010, 2013 og 2014.

Klagerens advokat har den 8. juni 2020 anmodet [Politiet] om frafald af sigtelsen.

Klagerens advokat har den 10. september 2020 fremsendt kopi af skrivelse fra [Politiet].

Af meddelelsen fremgår, at [Politiet] den 10. juli 2020 frafaldt sigtelsen af 31. marts 2020. Afgørelsen om frafald af sigtelsen var begrundet med at sigtelsen vedrørte forhold, der var strafferetligt forældede på sigtelsestidspunktet.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2007 forhøjet klagerens personlige indkomst med 109.088 kr. SKAT har for indkomståret 2008 forhøjet klagerens personlige indkomst med 322.469 kr. SKAT har for indkomståret 2009 forhøjet klagerens personlige indkomst med 204.108 kr. SKAT har for indkomståret 2010 forhøjet klagerens personlige indkomst med 55.812 kr. SKAT har for indkomståret 2013 forhøjet klagerens personlige indkomst med 241.643 kr. SKAT har for indkomståret 2014 forhøjet klagerens personlige indkomst med 300.643 kr.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

"[person2] har modtaget spillegevinst fra [person1], Schweitz med i alt 189.546 kr.

SKAT har ved opgørelse af det skattepligtige beløb godkendt fradrag for indskud, som er foretaget i det samme år.

SKAT kan ikke godkende fradrag for indskud i andre spil, som ikke er omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f. Det vil sige der kan ikke ske modregning af indskud til [virksomhed1], UK eller andre ikke skattepligtige spil som [person2] har deltaget i.

Ud fra Landsskatteretskendelsen fremgår, at klagerens revisor gjorde gældende: at "samtlige i årets løb foretagne indskud burde godkendes som fradragsberettigede. Han anførte til støtte herfor endvidere, at klageren udelukkende havde spillet på den samme bane, og at indtægter og udgifter derfor var af samme oprindelse. "

Landsskatteretskendelsen giver medhold i, at der kan gives fradrag for indskud i spil foretaget på samme bane indenfor samme indkomstår.

Da [person2]s indskud udover 59.293 kr. ikke vedrører samme indkomstår og oprindelse som gevinsten, kan SKAT ikke imødekomme de fremsendte indsigelser til punktet.

Der henvises yderligere til SKM.2009.699.LSR, hvoraf det fremgår, at opgørelse af den skattepligtige gevinst, ikke kan reduceres med gevinst omfattet af spillelovgivningen.

Endelig skal det påpeges at der ikke foreligger et spilleregnskab og at der alene kan godkedes fradrag for udgifter, som er dokumenteret.

SKATs stillingtagen til punktet fastholdes. "

2. [person1], GB

"I henhold til ovestående oplysninger er løn modtaget fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] opgjort. Lønnen fra en udenlandsk arbejdsgiver optjent i Danmark er fuld skattepligtigt til Danmark.

Ikke medregnet løn er som følgende:

Indkomståret 2007109.088 kr.

Indkomståret 2008192.216 kr.

Indkomståret 2009204.108 kr.

Indkomståret 201055.812 kr.

Indkomståret 2013241.643 kr.

Indkomståret 2014300.643 kr.

Indkomsten er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og beskattes som personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1.

Lønindkomst er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, skt. 1 / lov om arbejdsmarkedsbidrag §§ 1 og 2.."

3. Befordring - ligningslovens § 9 c

"[person2] kan ikke dokumentere i hvilket omfang han er berettiget til kørselsfradrag for de indkomstår han har arbejdet for [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3]. Men det er ubestridt at han har foretaget kørsel til og fra arbejdsstederne.

[person2] har for indkomståret 2015 opgjort et befordringsfradrag på i alt 31.403 kr.

Med baggrund i denne opgørelse godkendes skønsmæssigt fradrag for befordring, jf. ligningslovens § 9 C med følgende beløb:

Indkomståret 2007 (halvt år):15.000 kr.

Indkomståret 2008:30.000 kr.

Indkomståret 2009:30.000 kr.

Indkomståret 2010 (et kvartal):7.500 kr.

Indkomståret 2013.31.000 kr.

Indkomståret 2014:31.000 kr.

Fradrag for befordring mellem hjem og arbejde er godkendt i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Samtlige beløb er opgjort skønsmæssigt, dog er der set til bestemmelserne i ligningslovens § 9 C.

For indkomstårene 2007 - 2010 er punktet genoptaget med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 2."

4. Ekstraordinær ansættelse og ligningsfrist

"SKAT har i forslag til ændring af ansættelsen skrevet, at SKAT er af den opfattelse, at ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, suspenderes da [person2] mindst groft uagtsomt har bevirket at skatteansættelserne for årene 2007 - 2010 inkl. er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. [person2] har ikke selvangivet modtaget løn fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] samt opgjort og selvangivet overskud ved spil/gambling ved [person1], Schweitz.

SKAT har således, i forbindelse med udsendelse af forslag til ansættelsesændring, givet en begrundelse for hvorfor SKAT anser, at ansættelsesændringen kan foretages som en ekstraordinær ansættelse, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det er SKATs opfattelse, at da [person2] ikke har selvangivet sin løn, modtaget fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3], har han handlet mindst groft uagtsomt.

[person2] kan ikke have en formodning om, at den løn han har modtaget er en form for spilleaktivitet. [person2] har ikke foretaget et indskud eller en indsats. [person2] har forestået en opgave med at indsamle oplysninger fra den danske fodboldliga m.v., som han har videreformidlet til [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3]. For denne opgave har han oppebåret en løn, som han ikke har selvangivet.

Der kan yderligere henvises til Byretsdom, SKM2016.387.BR, hvor Byretten udtaler, at det følger af praksis, at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestraffeligt spørgsmål.

Som det er oplyst i forbindelse med tidligere korrespondance påbegynder 6 måneders fristen, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, når SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 m.fl.

Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 regnes således fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelig med oplysninger til at foretage ændringer af skatteansættelserne, der kan begrunde den ekstraordinære genoptagelse (kundskabstidspunktet).

Kundskabstidspunktet er nærmere beskrevet i SKATs Juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.2.2.1.4.

Reaktionsfristen i en sag fra Money Transfer projektet, vedrørende et ikke selvangivet bonusbeløb, påbegyndte ikke på det tidspunkt, hvor SKAT som led i projektet modtog en stor mængde ubearbejdede data, ligesom fristen heller ikke løb fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til den skattepligtige. Derimod blev 6 mdr.-fristen først anset for at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde fået tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse. Dommen er offentliggjort i SKM2013.910.BR.

SKM2014.120BR. Byretten udtaler ligeledes her, at 6 måneders fristen i Money Transfer sag var overholdt, da SKAT tidligst havde erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en korrekt afgørelse på det tidspunkt, hvor sagsøgeren havde frist til at indsende relevant dokumentation til SKAT.

SKM2012.168 ØLR flytter også kundskabstidspunktet til det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen.

I SKM2013.54.BR udtalte byretten, at SKAT først havde det fornødne grundlag da det med brev fra selskabets direktør stod klart, at der ikke ville komme flere relevante oplysninger i sagen.

I denne sag har SKAT modtaget det sidste materiale, som ligger til grund for opgørelsen af beløbene, den 15. maj 2016. Først ved møde den 26. maj 2016 har SKAT fået helt klar vished om, at overførsler fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] er løn. Det vil sige, at den 26. maj 2016 har SKAT alle oplysninger der kan danne grundlag for at der er tale om en løn, som er skattepligtig her til Danmark.

SKAT har tidligere skrevet, at fristen tidligst kan regnes fra den 15. maj 2016, hvor det sidste materiale foreligger. I realitet er fristen den 26. maj 2016, hvor der ligger klar vished om, at der er tale om en ikke medregnet skattepligtig indkomst.

Det kan afslutningsvis oplyses, at [person2] ikke i 2011, i forbindelse med "operation [x2]", har været underlagt en kontrolsag, i SKATs regi. Den sag, som har kørt i 2011 har været en politisag. [person2] har således ikke fra SKAT fået meddelelse om, at hans skatteansættelse for årene 2007 - 2010 inkl. er godkendt. Der har ikke været en skattesag med [person2] for indkomstårene 2007 - 2010 inkl.

SKAT kan ikke imødekomme de fremsendte indsigelser til punktet. "

SKAT har den 7. december 2016 indgivet høringssvar som følger:

"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Bemærkninger til principale påstande: Aktindsigt:

[virksomhed5] har på vegne af [person2] anmodet om fuld aktindsigt i skattesagen. SKAT har givet fuld aktindsigt med undtagelse af oplysninger omkring indhentning af MT­ oplysninger ved pengeinstitutterne.

Der er meddelt følgende omkring svar på aktindsigt:

Vi kan ikke give dig aktindsigt i følgende:

Korrespondancen mellem SKAT og bankerne, i forbindelse med fremsendelse af kontroloplysningerne.

Baggrunden for, at du ikke kan få aktindsigt er, at du og dine repræsentanter ikke anses for værende part i forbindelse med SKATs indhentelse af oplysninger.

Reglerne om, at vi ikke kan give aktindsigt, står i forvaltningslovens § 9.

Dog vil vi give aktindsigt i videre omfang, end vi er forpligtet til. Det gør vi efter meroffentlighedsprincippet, der står i forvaltningslovens § 10.

Det er efter denne bestemmelse vurderet at du kan få aktindsigt i følgende oplysninger:

MT II oplysningerne er modtaget successivt fra pengeinstitutterne i perioden 29. januar-23. maj 2014. Efter klargøring er alle data tilgængelige i Data Warehouse fra den 2. juni 2014, hvorefter en egentlig bearbejdning af data finder sted. Som det ses af Dipsy oplysningerne er rådata tilgået sagsbehandling den 11. november 2015 og sagen er påbegyndt den 16. november 2015.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 begynder 6 måneders fristen at løbe når SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i§ 26 m.fl.

SKM2014.120BR Byretten udtaler, at 6 måneders fristen i Money Transfer sag var overholdt, da SKAT tidligst havde erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en korrekt afgørelse på det tidspunkt, hvor sagsøgeren havde frist til at indsende relevant dokumentation til SKAT.

SKM2012.168 ØLR flytter også kundskabstidspunktet til det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen.

I SKM2013.54.BR udtalte byretten, at SKAT først havde det fornødne grundlag da det med brev fra selskabets direktør stod klart, at der ikke ville komme flere relevante oplysninger i sagen.

[virksomhed5] har i en sag, hvor de har fremsagt krav om tilsvarende oplysninger, fået afgørelse fra Datatilsynet den 29. september 2016. Datatilsynet har givet SKAT ret i at disse oplysninger ikke er underlagt aktindsigt. Afgørelsen er vedlagt.

Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2 regnes således fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelig med oplysninger til at foretage ændringer af skatteansættelserne, der kan begrunde den ekstraordinære genoptagelse (kundskabstidspunktet).

Dette er nærmere beskrevet i SKATs Juridiske Vejl. Afsnit A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen, hvor der angående Money Transfer projektet, vedrørende et ikke selvangivet bonusbeløb, henvises til dommen SKM2013.910.BR, hvor af fremgår, at 6 mdr.-fristen ikke løb fra det tidspunkt, hvor SKAT som led i projektet modtog en stor mængde ubearbejdede data, ligesom fristen heller ikke løb fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til den skattepligtige. Derimod blev 6 mdr.­ fristen først anset for at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde fået tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse.

I denne sag har SKAT modtaget det sidste materiale den 15. maj 2016, men har først ved møde den 26. maj 2016 fået vished om, at overførsler fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] er løn. SKAT har sagt, at fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 tidligst kan løbe fra den 15. maj 2016 hvor sidste materiale foreligger, men reelt må det siges, at det først er ved møde den 26. maj 2016, at det står helt klart at der er tale om udeholdt løn.

SKAT anser, at det forhold, at [person2] ikke har selvangivet løn fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] for at være mindst groft uagtsomt. Det er den begrundelse, som fremgår af sagsfremstillingens punkt 4.

Inhabilitet:

Det er i indsigelsen til SKAT påpeget, at der foreligger inhabilitet, da [person8] fremgår af sagsafrapporteringssystemet Dipsy.

Det er korrekt, at [person8] i forbindelse med oprettelsen af sagen er påført som medsagsbehandler i system Dipsy. Dipsy er som tidligere nævnt alene et system, hvor der sker registrering af afrapporterings-/statistikoplysninger.

Ved sags oprettelsen påføres altid to sagsbehandlere i Dipsy, da oplysninger kun kan indberettes af sagsbehandlere, som er oprettet på sagen. Såfremt Dipsy alene er oprettet med den sagsbehandler, som forestår selve sagsbehandlingen, vil systemet ikke være tilgængelig i forbindelse med langtidssygemeldinger m.v.

[person8] har ikke selv ønsket, at være medsagsbehandler på nærværende sag, hvorfor [person3] har deltaget i forbindelse med mødeafholdelse, samt gennemlæst "Ændringskoncept - forslag til ændring af ansættelsen" m.v.

Det skal således understreges, at [person8] ikke har deltaget i sagsbehandlingen i nærværende sag.

Bemærkninger til subsidiære påstande: [person1], Schweiz:

Nettogevinst fra [person1], Schweiz anses som skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Rådgiver har ved indsigelse henvist til LSR 1973.116. Afgørelsen giver medhold i, at der skal gives fradrag for indskud i andre spil som er foretaget på samme bane og i samme år.

Af afgørelsen fremgår følgende:

Skatteyderen spillede systematisk på væddeløbsbanen og førte regnskab over indskud og gevinster. I 1970 havde der været et samlet indskud på 5.889 kr. og gevinster på i alt 4.774 kr. og dermed et samlet underskud på 1.115 kr. Skatterådet havde alene tilladt fradrag for udgifter til de bons, der havde givet gevinst, og beskattet den pågældende af et beløb på 4.674 kr. Landsskatteretten fastslog imidlertid, at der i gevinsterne kunne fradrages alle de indskud, som var foretaget i årets løb. Der blev hverken tale om fradrag for nettounderskud eller fremførsel af underskud til følgende indkomstår.

SKAT kan ikke godkende fradrag for indskud i andre spil. I denne sag er der tale om spil, som er foretaget ved [virksomhed1], UK. Disse spil er ikke omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, men i stedet spilleloven. SKAT kan ikke godkende, at der i et spil, som er omfattet af statsskatteloven gives fradrag for indskud i spil, som er omfattet af spilleloven. Det vil sige der kan ikke ske modregning af indskud til [virksomhed1], UK eller andre ikke skattepligtige spil som [person2] har deltaget i.

Ud fra Landsskatteretskendelsen fremgår, at klagerens revisor gjorde gældende: at "samtlige i årets løb foretagne indskud burde godkendes som fradragsberettigede. Han anførte til støtte herfor end­ videre, at klageren udelukkende havde spillet på den samme bane, og at indtægter og udgifter derfor var af samme oprindelse. "

Landsskatteretskendelsen giver medhold i, at der kan gives fradrag for indskud i spil foretaget på samme bane indenfor samme indkomstår.

Da [person2]s indskud udover 59.293 kr. ikke vedrører samme indkomstår og oprindelse som gevinsten, kan SKAT ikke imødekomme de fremsendte indsigelser til punktet.

Der henvises yderligere til SKM.2009.699.LSR, hvoraf det fremgår, at opgørelse af den skattepligtige gevinst, ikke kan reduceres med gevinst omfattet af spillelovgivningen.

Endelig skal det påpeges at der ikke foreligger et spilleregnskab og at der alene kan godkedes fradrag for udgifter, som er dokumenteret.

Fradrag for udgifter:

Det er en undtagelse, at lønmodtagere kan tage fradrag for udgifter til fortæring m.v. Disse udgifter er som hovedregel private udgifter, selv om de afholdes i tilknytning til arbejdet. Der kan kun foretages fradrag, når det dokumenteres, at der er tale om nødvendige merudgifter i forbindelse med arbejdet, og de samlede udgifter dokumenteres.

Dog kan lønmodtagere tage fradrag for deres rejseudgifter, enten med standardsatserne eller med de dokumenterede, faktiske udgifter såfremt betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt. Det ses ikke at betingelserne, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5 er opfyldt, da der ikke er tale om rejse, som har en varighed på over 24 timer.

Det kan yderligere oplyses, at der er foretaget en gennemgang af kontoudskrift fra bank. Af konto­ udskrift ses ingen hævninger, som relaterer sig til udgifter forbundet med arbejdet for [person1]. Der ses ikke en eneste hævning på et stadion i Danmark, herunder køb af billetter.

Yderligeres ses ej heller, at der foretages kontante hævninger, således udgifterne kunne være afholdt kontant.

SKAT indstiller til at ansættelsen fastholdes. "

SKAT har den 19. februar 2018, indgivet supplerende bemærkninger som følger:

"Afgørelse fra Datatilsynet - Aktindsigt:

Sagen ved Datatilsynet er på foranledning af en sag, som er ført af [virksomhed5], hvorfor [virksomhed5] burde være i besiddelse af afgørelsen. Afgørelsen fra Datatilsynet er vedlagt - anonymiseret.

SKAT har meddelt, at der ikke kan gives aktindsigt i korrespondancen mellem SKAT og bankerne, i forbindelse med fremsendelse af kontroloplysningerne.

Baggrunden for der ikke kan gives aktindsigt er, at [person2] ikke anses for at være part i forbindelse med SKATs indhentelse af oplysninger ved bankerne. Der henvises i øvrigt til sag afgjort ved datatilsynet samt SKATs skrivelser i øvrigt.

Ugyldighed som følge af SKATs manglende/utilstrækkelige begrundelse:

Der er udarbejdet afgørelse dels for indkomstårene 2007-2010,2013-2014 og dels for 2015. Sags­ fremstillingen er indarbejdet i afgørelsen.

Der er til hvert punkt i sagsfremstilling henvisning til relevant lovgivning m.v. samt en begrundelse for den skattemæssige korrektion.

Der er ligeledes under punktet "Ekstraordinær ansættelse og ligningsfrister" begrundet, hvorfor SKAT anser, at ansættelsen kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5.

Der henvises til afgørelserne med integreret sagsfremstilling dateret den 13. september 2016 samt 6. oktober 2016.

SKATs kvalifikation af indkomsten som løn:

[person2] har oplyst til SKAT, at der ikke foreligger en ansættelseskontrakt mellem ham og [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3].

[person2] har oplyst, at han har lavet en aftale om levering af oplysninger omkring den danske Superliga og 1. og 2. division. Der foreligger ingen krav om i hvilket omfang der skal leveres oplysninger.

SKAT har oplyst over for [person2], at den betaling han modtager for levering af oplysninger omkring den danske Superliga, 1. division m.v. er at betragte som løn.

Der er således tale om en løn modtaget fra en udenlandsk arbejdsgiver for arbejde udført i Danmark. [person2] er skattepligtig af denne løn til Danmark, jf. globalindkomstprincippet.

Det ses, at for indkomståret 2016, har [person2] selv selvangivet vederlag modtaget fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] som løn.

Der henvises i øvrigt til sagsfremstilling, tidligere udtalelse samt mødereferat.

Overtrædelse af forbuddet mod selvinkriminering:

I nærværende sag er der indfordret materiale til brug for den skattemæssige opgørelse. Det skal dog siges, at materiale alene er modtaget i begrænset omfang.

Inhabilitet:

[person8] har i forbindelse med oprettelsen af sagen stået som medsagsbehandler i system Dipsy. Dipsy er alene et system, hvor der sker registrering af afrapporterings-/statistik­ oplysninger - og ikke et sagsbehandlingssystem.

Ved en sags oprettelse påføres altid to sagsbehandlere, da oplysninger kun kan indberettes/ændres af sagsbehandlere, som er oprettet på sagen. Dette for at gardere sig imod en sagsbehandlers langtidssygemelding m.v.

[person8] har ikke forestået sagsbehandling i nærværende sag, og såfremt hun havde deltaget, ville hun umuligt kunne bidrage med oplysninger, som har relevans for sagen.

Det er undertegnet, som har forestået hele sagsbehandlingen selv, dog har [person3] deltaget i forbindelse med mødeafholdelse, samt gennemlæst "Ændringskoncept - forslag til ændring af ansættelsen" samt "afgørelse".

"Operation [x2]":

SKAT har ikke foretaget sagsbehandling i forbindelse med "Operation [x2]". SKAT har alene været behjælpelig overfor politiet med levering af kontroloplysninger fra SKATs systemer.

Der foreligger ingen måling af sagsbehandling, der foreligger alene nævnte notat. Der foretages ikke sagsbehandling i Dipsy.

Den sagsbehandling, der er foregået i forbindelse med "Operation [x2]", er således foregået i Politiets regi.

Sagens realitet:

Skattefri indkomst i form af gevinst fra spil:

[person2] har ikke på noget tidspunkt fremkommet med dokumentation for de udbetalte beløb. Der er ikke fremlagt noget dokumentation i form af aftaler udbetalingsbilag eller lignende fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3]. Der er alene fremsendt dokumentation i form af kontoudskrifter fra bank.

[person2] har selv oplyst, at han ved møde med [person1]s har lavet en aftale om levering af oplysninger omkring den danske Superliga og 1. og 2. division. Der foreligger ingen krav om i hvilket omfang der skal leveres oplysninger.

[person2] har ikke foretager et indskud, hans ydelse har alene været videregivelse af oplysninger, som [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] har brugt i sin virksomhed. Der er således ikke tale om spil/ gambling.

Ud fra de oplysninger SKAT har modtaget i Projekt Money Transfer samt de indbetalinger, som ses af kontoudskrifter, er der tale om kontinuerlige indbetalinger, hvilket kan indikere en funktionær­ lignende aftale.

[person2] har selv ved selvangivelsen for indkomståret 2016 selvangivet modtaget beløb som løn.

[person2] har ikke udfærdiget fakturer til [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] for de udførte opgaver.

[person2] har ikke forsikret sig i form af ansvarsforsikring.

Umiddelbart må det antages, at instruktionsbeføjelsen ligger ved [person1]/[virksomhed2] Li­ zard/[virksomhed3]. Det er alt andet lig [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3], som udstikker retningslinjer om hvilke klubber/spillere de ønsker oplysninger om til brug i deres virksomhed.

[person2] foretager spil på forskellig vis, som anses at være omfattet af spillelovgiv­ ningen. Dette spil kan ikke relatere sig til den indkomst han optjener ved [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3]. Der henvises til sagsfremstillingen. "

Skattestyrelsen har den 21. maj 2019 besvaret Skatteankestyrelsens forespørgsel vedrørende [virksomhed1]s licensforhold i indkomståret 2008 som følger:

"[virksomhed1] (UK) havde licens inden for EU før indkomståret 2008 - der henvises til vedhæftet filer, hvoraf problemstillingen er omfattet. "

Skattestyrelsen har til ovenstående meddelelse vedhæftet kopi af Skatterådets bindende svar SKM2015.213.SR og SKM2006.264.SR.

Skattestyrelsen har den 13. september 2019 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

"Der har været sået tvivl om, hvorvidt spil gennem [virksomhed1] har været omfattet af licens i et EU- eller EØS-land i hele 2008.

En skatteyder har, i forbindelse med anmodning om bindende svar, forespurgt på, hvorledes hans skattemæssige situation er. (vedlagt kopi af forespørgsel)

Skatterådet har i Bindende svar anført følgende:

[virksomhed1] udbyder i dag x-games (Exchange Games) på baggrund af en licens fra myndighederne i Malta. Malta er medlem af EU. [virksomhed1] udbyder i dag betting på baggrund af en licens fra myndighederne i England.

Skatterådet har i SKM2006.264.SR anset betingelsen om, at firmaet [virksomhed6] pokerspil er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU- eller EØS-land, samt er i overensstemmelse med spillelovgivningen i dette land, for opfyldt. Det er vores opfattelse, at betingelsen tilsvarende må anses for opfyldt for de øvrige firmaer, der udbyder pokerspil, betting og x-games på baggrund af en licens fra myndighederne i Gibraltar, og for firmaer der udbyder tilsvarende spil på baggrund af en licens fra myndighederne i Malta, England eller et andet EU/EØS-land.

Betingelsen om, at udbyder er hjemmehørende i et andet EU/EØS-land er opfyldt, idet spillene ud­ bydes af et selskab der er hjemmehørende i England.

Det bindende svar gælder kun for dig og for dispositioner, som du foretager i 2008 og fremover. Svaret er bindende for SKAT i 5 år fra modtagelsen af dette brev, jf. skatteforvaltningslovens§ 25, stk. 1.

Skatterådet har således i ovennævnte sag tilkendegivet, at spil ved [virksomhed1] har været omfattet af en EU-licens i 2008 og fremover.

Yderligere er der set til [virksomhed1]'s hjemmeside, hvor der er fundet følgende oplysninger: http://www.[virksomhed1].com/da/[...]/#

(...)

Der henvises til "Malta Gaming Authority", her ses at ved samtlige licens nr. indgår "2006", hvilket med sandsynlighed kan indikere at licensen er givet i 2006. (Der er set bort fra " Teknologi", som ikke har relation til denne sag)

Jeg har ved telefonisk henvendelse til [virksomhed1], Danmark fået oplyst, at licensaftalen var gældende fra og med 2007. [virksomhed1] har i dag ingen kundeservice, med skriftlig forespørgsel. "

Skattestyrelsen har den 21. november 2019 efter anmodning indgivet supplerende oplysninger som følger:

"Vi har følgende kommentarer til jeres forespørgsel:

I hvilke(t) indkomstår har klageren haft gevinster og tab ved SBO?

Er Skattestyrelsen bekendt med om klageren, i de påklagede indkomstår, har haft indskud til andre ikke-skattefri spil, foruden de skattepligtige spilgevinster der fremgår af afgørelsen, samt spilaktiviteterne ved SBO?

Skattestyrelsen har den 24. februar 2020 indgivet erklæring som følger:

"Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har SKAT i afgørelse af 13. august 2016 ændret klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007-2010 samt 2013-2014. Sagen vedrører overordnet set i hvilket omfang klager er skattepligtig af indsætninger på dennes konto, samt den skattemæssige kvalifikation af disse indsætninger.

Skatteankestyrelsen indstiller SKATs afgørelse ændret. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Formelt

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at nærværende sag overordnet vedrører klage over formalia, herunder habilitet, reaktionsfrist og partshøring. Ved vurderingen af hvorvidt disse forhold fordrer en afgørelses ugyldighed, skal der ifølge praksis foretages en konkret væsentlighedsvurdering af de omhandlede forhold, jf. bl.a. SKM2019.159.ØLR. Det må herefter skulle vurderes, hvorvidt den påståede sagsbehandlingsfejl konkret medfører afgørelsens ugyldighed.

I praksis opdeles væsentlighedskriteriet i to led. (1) Der foretages en generel væsentlighedsvurdering af, om den begåede fejl generelt set er egnet til at medføre ugyldighed og (2) en prøvelse af, om fejlen i den konkrete sag, kan antages at have medført, at afgørelsen materielt set er forkert.

1. Habilitet

Inhabilitet foreligger, hvis der i forbindelse med sagsbehandlingen kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn, af personkredsen i forvaltningslovens § 3, jf. bestemmelsens stk. 2.

Med henvisning til tidligere udtalelser, fastholder Skattestyrelsen at [person8] ikke har været tilknyttet sagsbehandlingen. Der henvises her til de fremlagte udtræk fra de af Skatteforvaltningen anvendte sagsbehandlingssystemer, KMD SKAT/ligning samt Captia/WorkZone. Efter Styrelsens opfattelse, ses den omhandlede person ej heller at have deltaget i hverken møder eller at fremgå af sagens akter.

Henset til ovenstående, er det Skattestyrelsens opfattelse, at punktet ikke kan medføre afgørelsens ugyldighed, da (1) [person8] ikke har været tilknyttet sagsbehandlingen, hvorfor inhabilitet ej foreligger, og (2) at hendes registrering i Dipsy ikke kan antages af have medført en materielt forkert afgørelse. Skatteankestyrelsens forslag vedrørende punktet tiltrædes således.

2. Reaktionsfrist

Under klagebehandlingen, har klagers repræsentant fremført, at 6-måneders fristen i SFL § 27, stk. 2 ikke skulle være overholdt. Her henviser klager bl.a. til, at SKAT i forbindelsen med "Operation [x2]" skulle have fået kendskab til de faktiske forhold der ligger til grund for nærværende klagesag. Derudover anfører repræsentanten, at SKAT i forbindelsen med førnævnte politisag ikke selv valgte af rejse en skattesag, og at dette skulle være udtryk for en positiv stillingtagen til de faktiske forhold der nu ses påklaget. Dette synspunkt ses ikke understøttet af objektive momenter. Det bemærkes desuden, at dette alene ville være tilfældet, såfremt der klart og positivt var taget stilling til nøjagtig samme faktiske forhold, som SKAT senere valgte at rejse en skattesag på, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

3. Partshøring

Af sagens faktiske forhold fremgår, at SKAT delvist har imødekommet klagers anmodninger om aktindsigt. Som det bemærkes af Skatteankestyrelsen ses disse afgørelser ikke særskilt påklaget. Da afgørelserne om aktindsigt må anses for endelige, antages afgørelserne for at være i overensstemmelse med reglerne om aktindsigt.

Allerede af denne årsag finder Skattestyrelsen ikke anledning til at tage klagers påstand om brud på reglerne om aktindsigt, med nærværende afgørelses ugyldig til følge.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tiltrædes således vedrørende dette punkt.

4. Særligt vedrørende selvinkriminering

Med henvisning til tidligere udtalelser, bemærker Skattestyrelsen, at forbuddet mod selvinkriminering ikke er til hinder for, at den mistænkte pålægges at give (faktuelle) oplysninger, som dem SKAT indkalder efter mødet den 26. maj 2016. Af mødereferatet fremgår endvidere, at SKAT anså klagers manglende selvangivelser at være ansvarspådragende, men henset til skattetilsvarets størrelse måtte anses for strafferetligt forældet. Modsætningsvist må det udledes, at hvis skattetilsvaret ud fra nye faktiske oplysninger skulle overstige 500.000 kr., ville strafferetlig forældelse ikke være indtrådt.

Skattestyrelsen bemærker samtidig, at de indhentede oplysninger i sig selv ikke kan lægges til grund for en ændret skatteansættelse eller vurdering om strafansvar.

Materielt

Af sagens faktiske oplysninger fremgår ubestridt, at klager fra England har modtaget betydelige indsætninger i de omhandlede år. Skattestyrelsen kan dog tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling, hvormed indsætningerne omkvalificeres fra løn til honorarindkomst.

Med henvisning til sagens faktiske oplysninger og Styrelsens tidligere udtalelser, fastholder Styrelsen, at [virksomhed1] i de omhandlede år var i besiddelse af et EU-licens, hvormed gevinster fra denne tjeneste anses for omfattet af spilleloven.

Med henvisning til SKM2009.699.LSR fastholder Skattestyrelsen, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ikke er hjemmel til fradrag for indskud i spil omfattet af spilleloven i indkomst omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Med ovenstående bemærkninger tiltrædes Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. "

Skattestyrelsen har den 11. maj 2020 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

"I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 24. april 2020 bedt Skattestyrelsen om en fornyet udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Indledningsvist fastholder Skattestyrelsen tidligere udtalelse af 24. februar 2020.

Der ses ikke ved repræsentantens seneste indlæg, at være fremlagt nye faktiske oplysninger af værdi for sagens skattemæssige bedømmelse.

Særligt vedrørende de ønskede merfradrag savner Skattestyrelsen dokumentation for det påståede. Det forhold at Skattestyrelsen for senere indkomstår ved modtagelse af dokumentation for klagers befordring ses at have godkendt et højere fradrag, kan ikke ændre på Skattestyrelsens opfattelse. Vigtigt er at fremhæve, at for de fremlagte afgørelser vedrørende 2017 og 2018, ses der at være modtaget dokumentation for klagers påståede fradrag. Dette i modsætning til de i nærværende klagesag omhandlede indkomstår.

Henset til den manglende dokumentation for omhandlede år, og at der af klager ikke ses fremlagt nogen behørig dokumentation for det påståede, fastholdes tidligere udtalelse. "

Skattestyrelsen har den 16. april 2021 indgivet fornyet erklæring som følger:

"I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 17. marts 2021 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Det bemærkes at Skattestyrelsen senest den 24. februar samt 11. maj 2020 har givet udtalelse i nærværende sag.

Skatteankestyrelsen har beløbsmæssig indstillet SKATs afgørelse stadfæstet, det bemærkes dog at klagers indkomst indstilles kvalificeret som honorarindtægt (i modsætning til lønindkomst, jf. SKATs afgørelse af 13. september 2016).

Efter en fornyet gennemgang af sagens akter, hæfter Skattestyrelsen sig ved følgende forhold:

Henset til ovenstående fastholder Skattestyrelsen således indholdet af tidligere fremsendte udtalelser (24. februar og 11. maj 2020).

I forhold til spørgsmålet omkring sagsbehandlingsfejl og ugyldighed i forbindelse med afslag på aktindsigt, bemærker Skattestyrelsen følgende:

Skattestyrelsen kan således tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvormed SKATs afgørelse overordnet indstilles stadfæstet, dog hvor klagers indtægt rettelig kvalificeres som honorar. "

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelserne af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014 tilsidesættes som ugyldige.

Klageren har subsidiært nedlagt påstand om, at tab på 163.281 kr. skal medregnes ved opgørelsen af nettogevinsten ved spil i indkomståret 2008, og at klageren skal indrømmes fradrag for omkostninger til billetudgifter, transport og forplejning af journalister og kontakter.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført:

"Principal påstand (formalia)

SKAT skal anerkende, at afgørelsen af 13. september 2016 er ugyldig og skal annulleres.

Subsidiær påstand (realia)

SKAT skal anerkende, at [person2] for indkomståret 2008 ikke har en nettogevinst på 130.253 kr. men et tab på -33.028 kr. på spil ved [person1], Schweiz.

SKAT skal anerkende, at [person2] for indkomstårene 2007, 2008, 2009,2010, 2013 og 2014 har haft yderligere fradragsberettigede omkostninger til billetudgifter, transport samt forplejning af journalister og kontakter, jf. statsskattelovens§ 6, litra a.

Anbringender:

SKAT har frataget vores klient meget væsentlige retssikkerhedsgarantier ved den form, som man fra SKATs side har valgt at føre i denne sag.

At den ene af SKATS på sagen tilknyttede oprindelige sagsbehandlere er vores klients tidligere samlever gennem mere end et år. Der er derfor betydelige habilitetsproblemer i SKATs sagsbehandling og afgørelse.

At SKAT ikke af egen drift fjerner sagsbehandleren fra sagen indikerer, at SKAT ikke selv kan identificere habilitetsproblemer.

At SKAT efterfølgende har forsøgt at "rette op" på dette eklatante brud på [person2]s retssikkerhed ved efterfølgende at slette sagsbehandlerens navn m.v. fra sagen.

At SKAT ikke har givet [person2] den aktindsigt, han som part har krav på, og dette er et brud på garantiforskrifterne.

At vores klient ikke er anset som part i kommunikationen mellem SKAT og vores klients bankforbindelse. Det er stridende imod enhver retssikkerhed, at SKAT driver skjult forvaltningsvirksomhed vedrørende vores klient - og det strider mod principperne for anvendelse af reglerne i skattekontrolloven, jf. også forarbejderne til skattekontrolloven.

At SKAT ved møde 26. maj 2016 bragte vores klient i den retssikkerhedsmæssige forventning, at der ikke ville komme en ansvarssag ud af dette.

At SKAT efterfølgende ændrer holdning i forhold til ansvarssag, og vores klient har dermed selvinkrimineret sig selv. SKAT bør derfor droppe ethvert yderligere tiltag i retning af ansvarssagen, da denne vil stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6.

At SKAT har behandlet det efterfølgende år 2015, som en sag omfattet af simpel og kort frist for lønmodtagerligning - og dette reelt også for påklagede år, hvor der gives lønmodtagerfradrag.

At SKAT er forpligtet til at tage konkret stilling til tilregnelsen, og ikke blot kan udtale, at der er handlet mindst groft uagtsomt, for at anvende suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5. Ekstraordinær genoptagelse efter denne bestemmelse kan slet ikke foretages, uden at SKAT har løftet bevisbyrden for grov uagtsomhed.

At Vores klient, som er almindelige skolelærer, har handlet inden for ganske almindelig og simpel uagtsomhed om nogen uagtsomhed foreligger.

At indkomstårene 2007-2010 er forældede og ikke kan genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 eller § 27, da der ikke er gennembrudsgrunde.

At SKAT i øvrigt ikke har overholdt 6 måneders-fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet SKAT allerede i 2014 fik kundskab til oplysningerne fra Money Transfer-systemet. I øvrigt har SKAT ved den manglende aktindsigt nægtet at fremlægge meget relevante oplysninger omkring myndighedens kundskabstidspunkt, og derved er vores klient frataget et meget vigtigt bevismiddel i forhold til at kunne varetage sine interesser.

Ad den subsidiære påstand:

At der ved beskatning af spil skal fradrages indskud/tab i samme indkomstår, jf. statsskattelovens principper og "indskudstanken".

At [person2] i indkomståret 2008 har tabt/indskudt et beløb på 163.281 kr. på spil, som SKAT ikke har modregnet i det overskud, som SKAT mener, han skal beskattes af.

At Landsskatteretten i LSRM 1973.116 har fastslået, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende overskud kunne fradrages de indskud, som kunne dokumenteres at være foretaget i løbet af det pågældende år. Sagen konkluderer, at samtlige de i årets løb foretagne indskud skal kunne fradrages.

At [person2] har krav på fradrag for omkostninger til billetudgifter, transport samt forplejning af journalister og kontakter, jf. statsskattelovens § 6, litra a, der er afholdt for at erhverve og sikre indtægt fra [person1]/ [virksomhed2]/[virksomhed3].

Faktiske forhold

[person2] er inkarneret fodboldentusiast og selverklæret "fodbold-nørd" og har i årevis fulgt både international fodbold og dansk fodbold tæt - både Superligaen og 1. division.

I den periode, hvor Superligaen og 1. division spiller, overværer [person2] fysisk - på stadion - 2 superligakampe og 1 1. division kamp pr. spillerunde samt overværer herudover træningspas med flere af holdene.

[person2] har kontakter - journalister og andre - der lokalt følger diverse hold tæt, og som han vender sidste nyt omkring holdene med.

Han har rejst land og rige rundt for at følge træninger og kampe, og han afholder derfor møder med relevante personer både på stadion under kampe, på sidelinjen ved træningspas samt andre steder. Han har i den forbindelse udgifter til forplejning m.v.

[person2] har benyttet sin viden om fodbold til andet end selv at spille.

Han har leveret viden/oplysninger til [person1] i England om den danske Superliga og 1. division til brug for væddemål/spil indgået af mr. [person1] gennem bookmakerne [virksomhed2]/[virksomhed3].

Det var [person2]s opfattelse, da [virksomhed2] var et selskab i EU, ville en eventuel nettogevinst af spil/gambling ikke have virkning på hans skatteansættelse, idet han var af den opfattelse, at dette engagement var som med øvrige spil, at der var afregnet afgift, jf. EU licens.

Som nævnt ovenfor, har [person2] i den forbindelse afholdt omkostninger til at erhverve indkomsten og skal have fradrag for disse omkostninger.

Formalia

Der er sket en række overtrædelser af [person2]s retssikkerhed samt SKATs egne sagsbehandlingsregler og garantiforskrifter - og hvor hver enkelt fejl i sig selv er nok til at medføre ugyldighed af SKATs afgørelse af 13. september 2016.

Aktindsigt

[person2] har ikke - trods gentagende anmodninger fra [virksomhed5] - modtaget den aktindsigt i egen sag, som han som part er berettiget til.

SKAT har nægtet ham aktindsigt i korrespondance med hans bank/banker vedrørende indhentelse af oplysninger om ham.

SKAT mener, at [person2] ikke er part i korrespondancen med banken - SKATs afgørelse af 26. juli 2016.

Det ligger uden for enhver tvivl, at en skatteyder er klart part i sin egen sag, sagsgang og alle dokumenter i sagen og herunder alle dokumenter, som er knyttet med interesse mod sagens udfald for vores klient.

Partsbegrebet er som følger, jf. også SKATs egen juridiske vejledning:

Den korrespondance, som SKAT nægter aktindsigt i, er væsentlig for sagen, idet den kan fastslå, fra hvilket tidspunkt SKAT har kundskab til de oplysninger, som ligger til grund for SKATs afgørelse af 13. september 2016 og dermed fra, hvornår fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løber.

[virksomhed5] skal anføre, at vi i andre sager uden problemer har fået tilsvarende dokumentation fra SKAT i forbindelse med anmodning om aktindsigt.

Aktindsigten for [person2] er mangelfuld, og SKATs afslag på fuld aktindsigt er uberettiget.

Mangelfuld aktindsigt/uberettiget afslag på aktindsigt medføre, at afgørelsen er ugyldig.

Af Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven med pkt. 104 skal vi henvise til følgende:

[virksomhed5] finde på denne baggrund, at SKATS afgørelser af 13. september 2016 er ugyldig.

Bestemmelsen i skattekontrolloven blev indsat ved lov nr. 286 af 9. juni 1977 (vi henviser til bl.a. beskrivelsen i kommenteret skattekontrollov, DJØF) - og det fremgår meget klart, at anvendelsen kræver væsentlighed og iagttagelse af følgende parts- og proportionalitetskrav:

Det er derfor klart stødende for retssikkerheden, at SKAT oplyser vores klient, at man allerede tilbage i 2014 havde gået direkte til bankerne efter skattekontrollovens § 8 G uden at spørge vores klient først for oplysninger - og nu endnu mere stødende ikke vil udlevere de bilag og oplysninger, herunder skrivelsen fra SKAT til bankerne og omvendt - som angår vores klient, og hvor der angives såvel hans navn som hans CPR-nr.

Vores klient skulle have været inddraget allerede forinden dette skete. jf. i det hele forarbejderne og lovmotiverne til skattekontrollovens regler om oplysning på anfordring, og det følger også af det helt almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at man altid skal starte med det mindre indgribende førend det mere indgribende, og derfor skal skatteyderen inddrages først og gøres bekendt med sådan proces.

Når man så ikke vil starte med at høre skatteyderen, men "reelt ulovligt" går direkte til bankerne, så skal man præsentere dette for borgeren, idet forvaltningslovens § 19 direkte rummer en obligatorisk partshøringsregel ad faktiske oplysninger.

Vores klient/skatteyder var bestemt ikke klar over, at der indgik sådanne oplysninger i hans sag, og den datering, som SKAT har ved kontakten til banken, bliver bestemt også afgørende for, at forældelsesfrister udløber for SKAT. Landsskatteretten/Skatteankestyrelsen opfordres som myndighed til at få indsigt i dette via høring, da det er helt afgørende ad behandlingen af vores klients sag.

Inhabilitet

Det fremgår af de dokumenter, som SKAT har givet aktindsigt i, at der fra starten har været to sagsbehandlere, der har arbejdet med [person2]s forhold/skattesag.

Dette fremgår af registreringer i sagsbehandlersystem (formentlig Remedy) som følger:

Kopi af dette print vedlægges som bilag 2.

[person8] er tidligere samlever med [person2] - samliv med fast adresse i [by3] gennem mere end et år.

Den ene af de to sagsbehandlere, der, jf. SKATs egen registrering, har behandlet sagen, er inhabil, idet [person8] naturligvis er inhabil i denne sag, jf. forvaltningslovens § 3.

Denne inhabilitet i sagsbehandlingen medfører, at afgørelsen af 13. september 2016 er ugyldig.

Forældelse

Fristen, for at SKAT ordinært kan genoptage skatteansættelsen af tidligere indkomstår, er i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

Fristen, for at SKAT ordinært kan genoptage indkomståret 2010 - og dermed også ældre indkomstår - er således udløbet den 1. maj 2014.

SKAT fremsender ved agterskrivelse af 24. juni 2016 forslag til forhøjelse af indkomsten for [person2] for indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014.

SKAT kan derfor ikke ordinært genoptage Indkomstårene 2007-2010.

Når fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er udløbet, kan SKAT under visse forudsætninger foretage ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

For at SKAT kan benytte denne bestemmelse, skal der foreligger en af de i § 27, stk. 1, nr. 1, otte situationer, og derudover skal SKAT overholde den "lille" 6-måneders frist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorefter SKAT skal fremsende agterskrivelse for de pågældende indkomstår senest seks måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

SKAT har i afgørelsen af 13. september 2016 anført, at [person2] har handlet "mindst groft uagtsomt", jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har vedrørende 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anført, at denne skal regnes fra den 15. maj 2016, hvor SKAT mener, at de har modtaget det sidste materiale til brug for opgørelse af skatteansættelsen.

Vurdering af graden af uagtsomhed.

[virksomhed5] skal anføre, at [person2] alene har udvist simpel uagtsomhed ved ikke at selvangive indtægter fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3], og at der ikke har været et overskud på spil, der skulle selvangives i indkomståret 2008.

SKAT har alene anført, at der er handlet "mindst groft uagtsomt" uden på nogen måde at begrunde dette.

SKAT er imidlertid forpligtet til at tage stilling til tilregnelsen, og dette naturligvis fordi den almindelige uagtsomhed, også kaldet den simpel uagtsomhed, netop ikke rummer nogen udvidet adgang for forhøjelse.

[person2] har ikke handlet på en måde, der kan karakteriseres som værende groft uagtsom.

Det var [person2]s klare opfattelse, at der var tale om ydelse og modydelse som del af spilaktivitet - han har efter bedste evne lavet sine årlige selvangivelser, og han har tilmed været udtaget til særlig ligning, hvor alle bankbilag var undersøgt.

Det fremgår af registerindsigt, som vores klient har fået, at sagsbehandler [person7], Økokrim 2, langt tidligere har været på sagen - jf. kontrol og afslutning i 2010/2011. Netop vedrørende de ældre indkomstår og pengetransaktioner. Oplysninger vedrørende indkomstår forud for 2011 - dvs. år 2007, 2008, 2009, 2010 - er allerede foreliggende i SKATs sag, som er afsluttet ved fuld Økokrim revision og henlagt ad vores klient.

SKAT kan derfor ikke i 2016 med nogen ret overholde varslingsfristen i skatte forvaltningslovens § 26, henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Denne opfattelse af den blotte simple uagtsomhed (almindelig uagtsomhed) er delvist anerkendt af SKAT ved den foretagne skatteansættelse for indkomståret 2008, hvor SKAT delvist har modregnet de foretagne indskud i overskud af spil. [virksomhed5] henviser i øvrigt til sagen TfS 1992.19 Østre Landsret, hvor en økonomidirektørs glemte selvangivelse af værdi af fri bil ikke fandtes andet end simpelt uagtsomt, hvor Skatteministeriet gjorde gældende:

Men hvor Østre Landsret ved dommen fandt:

6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, indeholder en reaktions frist i fristreglerne, og som i noterne til loven betegnes "lille-frist regel". Det er direkte i loven angivet, at varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden seks måneder. Fristen skal regnes fra "kundskabstidspunktet", hvilket grundlæggende skal fortolkes snævert og indskrænkende, men dog vurderes individuelt fra sag til sag.

Udover at alle bankbilag har været inde i sag, som er afsluttet i 2011/2012, så har SKAT tilmed igen på møde afholdt med [person2] den 26. maj 2016 oplyst, at oplysningerne, som ligger til grund for afgørelsen, har været i deres besiddelse siden mindst primo 2014.

SKAT har således haft kundskab til disse oplysninger i langt ud over fristen på seks måneder, førend de reagerer ved materialeindkaldelse af 12. november 2015.

SKAT har ikke opfyldt kravene i skatteforvaltningsloven til, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse - hverken ved at godtgøre, at der er handlet "mindst groft uagtsomt" eller med at fastslå, at SKAT har overholdt 6-måneders reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 er dermed forældede, og skatteansættelserne for disse indkomstår skal tilbageføres i deres helhed.

Mere om tidligere sag

[person2] har tidligere fået undersøgt indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 af Økokrim tilbage i 2010 i forbindelse med en større kontrol af sager angående hvidvask.

Sagen blev afsluttet, uden at der blev en skatte- eller politisag rejst mod [person2] - kopi af sagsprint vedlagt som bilag 3.

Sagsbemærkning:

I forbindelse med operation [x2] er denne person kortlagt. Der blev ikke en politisag eller skattesag mod personen.

Derfor afsluttet

SKAT har altså allerede i 2011 gennemgået tidligere indkomstår - uden at finde anledning til at starte en sag mod [person2].

Der er ikke givet aktindsigt i denne sag, men [person2] kan erindre, at der blev foretaget undersøgelser af de også her omhandlede indkomstår og de her omhandlede ind- og udbetalinger til udlandet, idet alle bankbilag var gransket.

SKAT har derfor formentligt allerede i 2011 adgang til det samme materiale, som SKAT nu senere har lagt til grund for afgørelse af 13. september 2016.

Realia - subsidiære påstand

Overskud på spil 2008

[person2] har ikke haft overskud på spil i indkomståret 2008.

SKAT har på sin opgørelse af overskud på spil alene medtaget indsats og gevinster fra en spiludbyder.

Det følger af praksis fra Landsskatteretten om indskud, at det er "det samlede årlige indskud ", der kan fragå ved opgørelsen af indtægt af spil, jf. statsskattelovens§ 4, litra f.

Sagen er offentliggjort i LSRM 1973.116, og sagen konkluderer, at samt lige de i årets løb foretagne indskud skal kunne fradrages. Vi henviser til Landsskatterettens præmisser som følger

[person2] har i indkomståret 2008 haft flere indsatser på spil end de 59.293 kr., SKAT har medtaget i deres opgørelse.

Konkret har [person2] ved spiludbyderen [virksomhed1], UK, haft et tab (indsatser - gevinster) på 163.281 kr.

Oversigt fra [virksomhed1], UK, vedlægges som bilag 4.

Alle indskud skal modregnes i årets indtægter ved spil, og dermed er der slet ikke nogen nettogevinst på 130.253 kr., men et tab på minus 33.028 kr.

Fradrag i indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014

[virksomhed5] skal anføre, at [person2] i indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014 skal have fradrag for de udgifter, han har afholdt for at erhverve og sikre indtægten, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Disse omkostninger er alle nødvendig for, at [person2] har kunnet levere de ønskede informationer til [person1] i England.

Befordring

SKAT har i afgørelsen af 13. september 2016 skønsmæssigt givet [person2] befordringsfradrag for de enkelte indkomstår.

Dette fradrag er baseret på [person2]s opgørelse af kørsel for indkomståret 2015.

[virksomhed5] skal anføre, at SKATs skøn er lavt sat, og at fradraget retteligt burde være højere.

Billetter

[person2] har haft omkostninger til billetter til stadions.

Der har været 19 runder i Superligaen og 19 runder i 1. division pr. 1/2 år. Det er 38 runder pr. hvert indkomstår.

Som anført, har [person2] i gennemsnit overværet to superligakampe og en kamp i 1. division pr. runde.

Det er 76 + 38 = 114 kampe i løbet af hvert af indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014.

[person2] skønner, at en billet koster i gennemsnit 100 kr. pr. kamp, og han skal herefter have et skønsmæssigt fradrag på 11.400 pr. indkomstår for omkostninger til billetter.

Forplejning af kontakter

[person2] har et netværk af journalister og andre, der følger de lokale hold tæt, og som han drøfter hold og spillere med.

Det er kutyme, at denne udveksling af informationer sker over lidt mad - typisk en "stadionplatte" (to pølser og to brød) eller andet, og [person2] skønner, at han i gennemsnit har afholdt omkostninger på 250 kr. til dette formål pr. kamp, han overværer.

Det er 114 kampe a 250 kr. = 28.500 kr.

[person2] skal herefter have et skønsmæssigt fradrag på 28.500 kr. pr. indkomstår for omkostninger til forplejning af kontakter. "

Klagerens repræsentant har på møde med Skatteankestyrelsen anført, at der skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 må indeholdes et krav om, at det i et omfang udspecificeres hvor i den subjektive tilregnelse består, da betingelsen om grov uagtsomhed i modsat fald bliver indholdsløs. Repræsentanten har anført, at klageren til daglig er skolelærer, og at hans samarbejde med [person1] ikke har karakter af et ansættelsesforhold, og der er ikke indgået nogen ansættelseskontrakt eller lønaftale.

Klagerens opfattelse er, at han har samarbejdet med [person1] om betting, og at de modtagne betalinger udgør en andel af spilgevinster, som klageren har været med til at opnå. De placerede bets har været ved EU-bookmakere, og derfor skattefri. Repræsentanten anfører, at klageren på denne baggrund ikke har haft nogen anledning til at forudsætte, at de modtagne betalinger skulle selvangives. Det kan som sådan ikke være groft uagtsomt, at undlade at selvangive gevinsterne.

Klagerens repræsentanten har den 15. december 2016 indgivet supplerende indlæg som følger:

"[virksomhed5] har modtaget kopi af SKATs høringssvar af 7. december 2016 til klagen af 4. november 2016 for [person2], CPR-nr. [...], sagsnr. 16 -1688464, angående skatteansættelsen af indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014.

[virksomhed5] skal i det hele fastholde de i klagen af 4. november 2016 anførte påstande og anbringender.

Vi skal her komme med bemærkninger til SKATs høringssvar af 7. december 2016 samt med lidt yderligere bemærkninger til sagen.

Bemærkninger til SKATs høringssvar af 7. december 2016

Aktindsigt

SKAT har under overskriften aktindsigt givet bemærkninger til såvel spørgsmålet om manglende aktindsigt såvel som spørgsmålet om SKATs manglende opfyldelse af 6-måneders fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Vi skal fastholde, at SKAT ikke har givet vores klient aktindsigt, som han som part har krav på.

SKAT anfører i høringssvaret, at de fra Datatilsynet har modtaget en afgørelse af 29. september 2016 - denne afgørelse er ikke fremsendt af Skatteankestyrelsen til [virksomhed5] sammen med høringssvaret fra SKAT.

Henset til det begrænsede antal afgørelser, [virksomhed5] modtager fra Datatilsynet, har vi en god formodning om, hvilken afgørelse SKAT her mener.

[virksomhed5] skal anføre - med forbehold for at vi ikke har set den konkrete afgørelse, som SKAT har fremsendt til Skatteankestyrelsen - at Datatilsynet alene gav SKAT ret i, at der ikke kunne gives aktindsigt i hvilke af SKATs medarbejdere, der havde tilgået oplysninger for den pågældende borger og hvornår.

Datatilsynet fandt derimod, at disse oplysninger var logget under hensyn til sikkerhedsbekendtgørelsen, og at der derfor ikke kunne søges aktindsigt i disse.

Det skal bemærkes, at SKAT i den sag, der endte ved Datatilsynet, havde givet borgeren aktindsigt i korrespondancen med banken samt oplysninger om såvel, hvornår data fra banken var modtaget, som hvornår disse data kunne tilgås af SKATs medarbejdere.

Vi skal derfor fastholde, at [person2] som part i sagen har krav på fuld aktindsigt i sagen mod ham - også i SKATs korrespondance med banken. Dette følger også af helt almindelige forvaltningsretlige principper efter skattekontrollovens regler - idet reglerne om oplysningskrav efter anfordring - altid skal ske efter at man har forsøgt at få materiale fra borgeren. Hvis man "springer borgeren" over så følger man ikke det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip - og hvis man så heller ikke vil give aktindsigt i "anmodningsbrevet" - idet datoen formentlig er så langt tilbage, at man ikke vil vise dette - så er der et meget stort retssikkerhedsmæssigt problem. Der skal gives aktindsigt.

Angående hvornår 6-måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., løber fra, skal vi henholde os til lovteksten - der er meget klar - og fastslå, at det er fra kundskabstidspunktet.

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Til trods for den af SKAT anførte praksis, er det ikke - og har aldrig været - meningen med denne frist, at SKAT skal have frit lejde til at sidde på oplysninger, indtil de efter forgodtbefindende tager sig tid til at kontakte borgeren.

Fristen er ultimativ og skal regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtaget oplysningerne.

Inhabilitet

Vi fastholder, at SKATs afgørelse af 13. september 2016 er ugyldig på grund af inhabilitet i sagsbehandlingen - dette trods SKAT i deres udtalelse af 7. december 2016 understreger, at [person8] ikke har deltaget i sagsbehandlingen i nærværende sag.

Det fremgår af SKATs egne registreringer, at [person8] har været tilknyttet nærværende sag som sagsbehandler.

Som tidligere samlever med vores klient er [person8] inhabil, jf. forvaltningslovens § 3, og alene det forhold, at der under/senere i sagsforberedeisen fjernes en registrering af hende på sagen - det fjerne ikke at der nu er væsentlig risiko for sagens rette behandling.

Det er SKAT, der konkret skal dokumentere, at [person8] ikke har deltaget i sagsbehandlingen, og at [person8] ikke er inhabil.

Dette følger også af TfS 1995.13 LSR med foreløbig og tidlig deltagelse i sagsforberedelse - og ombuds­ mandssag i FOB 1995.13-4.

Den første del har SKAT ikke løftet bevisbyrden for, og den anden kan de ikke løfte bevisbyrden for, da hun pr. definition som tidligere samlever med vores klient er klart inhabil, jf. forvaltningslovens§ 3.

SKAT fjerner ikke [person8] fra sagen af egen drift - men først efter vores inhabilitetsindsigelser - fjerner SKAT sagsbehandleren fra sagen - og dette først efter at vi flere gange har rykket for fuldstændig registerindsigt efter persondataloven.

SKAT oplyser nu, at [person8] ikke selv ønskede at være medsagsbehandler på sagen, og at [person3] har deltaget i forbindelse med mødeafholdelse, samt gennemlæst "Ændringskoncept - forslag til ændring af ansættelsen" m.v. - det ændrer dog ikke på det faktum, at [person8] har været tilknyttet sagen, at hun er inhabil, samt at SKAT ikke kan eller vil dokumentere, at sagsbehandlingen er foregået, som de har anført.

[virksomhed5] skal fastholde, at SKATs afgørelse af 13. september 2016 er ugyldig. Inhabilitetsforhold skal tages meget alvorligt.

[person1], Schweiz

Vi fastholder, at [person2] ikke har haft overskud ved spil i indkomståret 2008, som er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, som anført af SKAT.

Dette følger også af praksis - såvel den af [virksomhed5] som af SKAT anførte - at der er fradrag for indskud på spil i samme indkomstår. Vi skal bemærke, at SKM 2009.699.LSR ikke som anført af SKAT ses at tage stilling til om hvilke indsatser, der kan fradrages i opgørelsen af skattepligtig gevinst, men derimod vedrører om hvorvidt, der er tale om skattepligtig gevinst eller ej samt om dokumentation for andre udgifter forbundet med spil.

Det er ved klagens bilag 4, oversigt fra [virksomhed1], dokumenteret, at [person2] i indkomståret 2008 har haft yderligere tab/indskud på spil på 163.281 kr., og at der dermed ikke er nogen samlet gevinst til beskatning i indkomståret 2008.

Fradrag for udgifter

Det er SKATs opfattelse, at [person2] ikke har haft hævninger på stadions i Danmark eller kontakte hævninger.

[virksomhed5] kan efter en kort gennemgang af de ved aktindsigt udleverede kontoudtog fra [finans1] se, at dette ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Uddybende bemærkninger til klagen af 4. november 2016 for [person2]

[virksomhed5] skal her uddybe vores anbringender vedrørende den subsidiære påstand angående fradragsberettigede omkostninger, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Vi skal her komme med uddybende bemærkninger angående fradrag for billetter til stadions, fradrag for forplejningen af kontakter samt anføre, at [person2] ud over de i klagen anførte omkostninger har haft omkostninger til rejser til [by2] i Storbritannien for at diskutere dansk fodbold med [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3].

Ad billetter til stadions

Indledningsvist skal vi anføre vedrørende fradrag for billetter til stadions, at det korrekte antal spillerunder pr. år i henholdsvis Superligaen og 1. division er 33 og 30 for indkomstårene 2007-2010 og 33 og 33 for indkomstårene 2013 og 2014.

Vi vedlægger kopi af slutstillingen for Danmarksturneringen fra Danskfodbold.com for de pågældende indkomstår som bilag til denne skrivelse.

Bemærk venligst, at det for denne klage alene er antallet af kampe i henholdsvis Superligaen og 1. division, der er relevant.

[person2] har i snit overværet to Superligakampe og en 1. divisionskamp pr. spillerunde.

Det samlede antal kampe, [person2] skal have fradrag for omkostninger til billetter for, er herefter som følger:

[person2] har som anført i klagen skønnet, at hans omkostninger til billetter er på 100 kr. pr. kamp, hvilket medfører, at han har krav på fradrag for de enkelte indkomstår som følger:

Ad forplejning af kontakter

Under henvisning til det ovenstående vedrørende antallet af kampe, der er spillet og overværet pr. spillerunde i de enkelte indkomstår samt under henvisning til det i klagen anførte vedrørende [person2]s omkostninger til forplejning af kontakter pr. kamp - skønsmæssigt ansat til 250 kr. - skal vi anføre, at [person2] har krav på fradrag for de enkelte indkomstår som følger:

Ad rejser til [by2] i Storbritannien

I forbindelse med anmodning om genoptagelse af indkomståret 2015, har [person2] oplyst til [virksomhed5], at han flere gange årligt har været i [by2] for at diskutere dansk fodbold med [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3].

[person2] skønner, at han har været i [by2] i Storbritannien gennemsnitligt tre gange pr. indkomstår.

Ved hver rejse har der været omkostninger til fly, hotel, parkering i Danmark, transport i England m.v.

[person2] har foreløbigt skønnet, at hans omkostninger til disse rejser gennemsnitligt har været på ca. 4.300 kr. pr. tur - forplejning er ikke medregnet i dette beløb.

[person2] skal herefter have et skønsmæssigt fradrag på 12.900 kr. for omkostninger til rejser i hvert af indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014. "

Klagerens repræsentant har den 9. februar 2018 fremsendt supplerende bemærkninger som følger:

"Formalitetsindsigelser - væsentlige sagsbehandlingsfejl vedrørende skatteansættelsen af indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014.

Idet de allerede nedlagte påstande, anbringender og dokumenter vedrørende sagens formalitet fastholdes, skal vi hermed anføre følgende:

Ad ugyldighed som følge af SKATs manglende/ utilstrækkelig begrundelse

I medfør af forvaltningslovens § 22, skal en afgørelse, der ikke giver den pågældende fuldt medhold, være ledsaget af en begrundelse.

Begrundelsen skal i medfør af forvaltningslovens § 24, indeholde en henvisning til de retsregler, i hen­ hold til hvilke afgørelsen er truffet, ved administrativt skøn, tillige angive de hovedhensyn, der har væ­ ret bestemmende for skønsudøvelsen samt en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning.

Dette er hverken tilfældet i forhold til SKATs uagtsomhedsvurdering eller kvalifikationen af klagers indkomst for de pågældende indkomstår.

Uaqtsomhedsvurderinqen

SKAT har i sin afgørelse statueret grov uagtsomhed. Denne vurdering kræver efter sagens natur en kon­ kret afvejning af en række objektive og subjektive omstændigheder. SKAT har på intet tidspunkt i sin afgørelse henvist til eller angivet de konkrete omstændigheder, der skulle bevirke, at vores klient skulle have handlet groft uagtsomt.

Lovgiverens hensigt med reglerne om den ekstraordinære genoptagelse og dermed gennembrud af den almindelige forældelsesregel i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, har været at sikre, at der i de tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering kan konstateres, at skatteyderen i forbindelse med angivelse af sine indkomstforhold har udvist en dadelværdig adfærd og at den udviste dadelværdig adfærd kan karakteriseres som grov, fortsat er mulighed for ekstraordinære ansættelse.

Reglen om den ekstraordinære genoptagelse vil således være illusorisk, såfremt SKAT uden en konkret afvejning, alene ved henvisning til manglende selvangivelse lovligt kan statuere grov uagtsomhed.

Det er netop tilfældet i nærværende sag, idet SKAT uden at have anført nærmere begrundelse eller an­ givet nærmere omstændigheder, der skulle godtgøre, at vores klient skulle have handlet grov uagtsom­ hed, alligevel har statueret grov uagtsomhed.

SKATs kvalifikation af indkomsten som løn

SKAT har ligeledes i sin afgørelse, uden nærmere begrundelse herfor, kvalificeret vores klients indkomst som løn - det vil sige den for vores klient mest ugunstige skatteposition.

Dette er særligt iøjenfaldende, eftersom der hverken foreligger objektive eller subjektive omstændigheder, der skulle bevirke, at indkomsten er modtaget som vederlag for udført arbejde i tjenesteforhold.

Der er ikke indgået en ansættelsesaftale eller anden aftale om aflønning for arbejde udført i tjenesteforhold. Som vores klient hele tiden har fastholdt, har indkomsten været et "cut", en andel af gevinst ved vundne spil med den risiko, der følger med betting.

Disse forhold hver for sig udgør en væsentlig sagsbehandlingsfejl af betydning for afgørelsens udfald, hvorfor den af SKAT trufne afgørelse allerede af den grund er ugyldig.

Overtrædelse af forbuddet mod selvinkriminering

Ved gennemgang af SKATs afgørelse kan det videre konstateres, at SKAT har tilsidesat vores klients retssikkerhed ved overtrædelse af forbuddet mod selvinkriminering, Artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og artikel 14, FNs konvention om borgerlige rettigheder og politiske rettigheder.

Det fremgår af side 14 i SKATs afgørelse blandt andet, at:

Straffeprocessuelle regler:

Ved møde den 26. maj 2016 blev det omtalt overfor [person2], at det, at han ikke har selvangivet sin løn fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3], anses at være ansvarspådragende. Det var dog SKATs umiddelbare opfattelse at det samlede yderligere skattetilsvar ville blive under 500.000 kr. Såfremt det yderligere skattetilsvar ligger under 500.000 kr., ville der opstå straffemæssig forældelse for indkomstårene 2007-2010 inkl.

Ved en nærmere opgørelse, af indkomstårene 2007 -2014 inkl. viser det yderligere skattetilsvar at udgøre et beløb på over 500.000 kr., hvorfor SKAT meddeler [person2] den 24. juni 2016, at samtlige indkomstår (2007-2014 inkl.) vil blive oversendt til Juridisk Administration til vurdering for eventuelle ansvarspådragende forhold.

I forhold til selvinkriminering skal det anføres, at der ikke efter den 26. maj 2016 er indhentet oplysninger udover oplysninger til brug for opgørelse af indkomstens størrelse..." Vores fremhævning

Når SKAT som offentlig myndighed vejleder en skatteyder om forbuddet mod selvinkriminering, og at skatteyderen ikke har pligt til at udtale sig, gælder dette alle led i SKATs sagsoplysning/efterforskning.

Det er således en klar overtrædelse af forbuddet, når SKAT til trods for den ovenstående tilkendegivelse om iagttagelse af selvinkrimineringsforbuddet pr. 26. maj 2016 efterfølgende alligevel valgte at indhente oplysninger for opgørelsen af indkomsten hos vores klient.

Opgørelsen af indkomsten er helt centralt i den strafferetlige vurdering og sanktion i sagen. SKAT oply­ ser positivt, at denne del af sagsoplysningen ikke stoppede, efter mødet 26. maj 2016. Hvor er beskyttelsen mod selvinkriminering?

Vi skal anmode om, at SKAT konkret anviser på hvilket tidspunkt vores klient er oplyst om, at han ikke har pligt til at svare, samt at en manglende besvarelse af SKATs materialeindkaldelse ikke vil medføre en for vores klient hårdere skattemæssig vurdering fra myndighedsside.

Det er vores opfattelse, at SKATs fortsatte sagsbehandling og -oplysning ad indkomstens størrelse i denne konkrete sag - uden at tage hensyn til forbuddet mod selvinkriminering - er et alvorligt brud på vores klients retssikkerhed, særligt fordi SKAT på det omhandlede møde selv bringer vores klient i den opfattelse, at der ikke vil rejses en ansvarssag mod ham.

Dette svarer i praksis til, at der i forbindelse med efterforskning af en overtrædelse af f.eks. narkolovgivning, vejledes den sigtede om sine rettigheder, herunder at vedkommende ikke har pligt til at udtale sig, dog alligevel skal han oplyse om mængden af det omhandlede narkotika, hvilket har afgørende betydning for strafudmålingen.

Inhabilitet

Vi skal i det hele fastholde, at den ene af de to sagsbehandlere skattemedarbejderen [person8], der jf. SKATs egen registrering, har behandlet sagen, er inhabil, idet hun som følge af sin tidligere relation til vores klient - som kæreste og sidenhen som forlovede og samboende - i medfør af forvaltningslovens § 3 er inhabil.

Efter sagens omstændigheder, påhviler det SKAT at godtgøre, at der til trods for registreringen af med­ arbejderen som sagsbehandler, ikke foreligger inhabilitet. Det har meget klart formodningen mod sig, at SKAT i interne sagsbehandlingssystemer registrerer sagsbehandlere, der ikke beskæftiger sig med sagen. Vi ønsker derfor, at dette forhold oplyses meget nøje.

Aktindsigt

Vi skal i det hele fastholde, at den af SKAT uberettigede afslag på aktindsigtsanmodningen også i sig selv medfører ugyldighed.

Afslaget indebærer reelt, at vores klient ikke får mulighed for at anfægte SKATs anbringende om, at seks måneders fristen i relation til den ekstraordinære ansættelse er overholdt, idet det i praksis er umuligt at efterprøve dette, når vores klient nægtes aktindsigt.

Det bevirker da også, at det for SKAT er omkostningsfrit pr. automatik at påberåbe sig, at fristen er overholdt, eftersom vores klient ikke får mulighed for at efterprøve og så tvivl om dette.

For effektivt at varetage partsinteressen, herunder efterprøve eventuelle fristproblemer, er det helt af­ gørende, at vi får den udbedte aktindsigt. Den kan naturligvis ekstraheres i det omfang SKAT finder nødvendigt af hensyn til 3. mand m.v.

Da vi ikke har kunnet identificere den afgørelse, som SKAT refererer til i sin udtalelse, har vi i indledningen af nærværende brev fremsat anmodningen om aktindsigt i afgørelsen. Vi forbeholder os retten til at fremkomme med yderligere bemærkninger, når vi har fået indsigt i den refererede afgørelse.

SKATs tidligere undersøgeler i relation til "operation [x2]"

Det fremgår af SKATs afgørelse af 13. september 2016, side 13 fremgår, at

"Det kan afslutningsvis oplyses, at [person2] ikke i 2011, i forbindelse med "operation [x2]" har været underlagt en kontrolsag, i SKATs regi. Den sag, som har kørt i 2011 har været en politisag. [person2] har således ikke fra SKAT fået meddelelse om, at hans skatteansættelse for årene 2007 - 2010 inkl. er godkendt. Der har ikke været en skattesag med [person2] for indkomstårene 2007 - 2010 inkl."

Det bestrides imidlertid, at der i relation til overholdelse af seks måneders fristen stilles det krav, at der skal have været en ligningssag / kontrolsag, som det ellers er anført af SKAT.

Det afgørende i relation til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, er, at fristen skal beregnes fra det tids­ punkt, hvor SKAT eller den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravi­ gelsen af den ordinære ansættelsesfrist i lovens § 26.

Det fremgår af det allerede fremsendte sagsprint (bilag 3), at der i forbindelse med operation [x2] blev der ikke rejst en politisag eller skattesag mod vores klient. Med andre ord har SKAT allerede i 2011 haft gennemgået vores klients tidligere indkomstår. Vi har ikke fået aktindsigt i denne sag, men vores klient erindrer, at undersøgelsen ligeledes vedrørte de for denne sag relevante ind- og udbetalinger, eftersom alle bankbilag blev gransket.

Det påhviler herefter SKAT at godtgøre, at SKAT på dagældende tidspunkt, trods den refererede sags­ bemærkning fra sagsprintet, ikke havde fået kendskab eller burde have fået kendskab til de for denne sag relevante oplysninger.

SKAT opfordres således til at redegøre nærmere for, hvilke materiale, de var i besiddelse af i forbindelse med undersøgelsen i 2011 og hvilke tiltag der blev foretaget i forbindelse med gennemgangen af disse oplysninger.

Vi ønsker fuld aktindsigt også vedrørende dette forhold.

Sagens realitet

Skattefri indkomst i form af gevinst fra spil

Vores klient har i de pågældende indkomstår haft et samarbejde med [person1] / [virksomhed2] / [virksomhed3], hvor han til foretagelse af spil (betting) har leveret en række oplysninger mod at modtage en del af en eventuel gevinst fra det foretagne spil. Det har hele tiden været vores klients opfattelse, at der er tale om et skattefrit "cut" af gevinst fra betting.

SKAT har i den påklagede afgørelse omkvalificeret indkomsten til løn.

Der er ingen støttepunkter herfor i sagens faktiske omstændigheder - ligesom omkvalifikationen slet ikke er begrundet, jf. ovenfor.

Hvis der skal ske en omkvalificering af indkomsten - dvs. at Skatteankestyrelsen / Landsskatteretten ikke anerkender vores klients forklaring om skattefri gevinst ved spil - så må spilaktiviteten karakteriseres som en hobbyvirksomhed - hvor indkomsten opgøres efter nettoprincippet. Dette er klart understøttet af karakteren af vores klients spilleaktivitet.

Det har været - og fortsat er - en hobby for vores klient at foretage spil på en række sportsbegivenheder.

Vores klient er fuldtidsansat lærer og dette fuldtidsarbejde tjener som den primære indtægtskilde for vores klient. Som nævnt ovenfor har vores klient været af den opfattelse, at indkomsten har været skattefrit "cut" af gevinst fra betting.

Det har aldrig været hensigten, at indkomsten skulle tjene som indtægtsgrundlag for vores klient. Der er ikke indgået en ansættelsesaftale eller en lønvederlæggelses­ aftalen, netop fordi det ikke har været intentionen med deltagelse i spillet.

Vi gør således gældende, at det derfor alene er nettoindkomsten, der skal beskattes. Vores klient har haft en række udgifter og indtægter i forbindelse med sine spilaktiviteter.

For 2008 fastholdes det, at vores klient har haft et nettotab på -33.028 DKK på spil ved [person1], eftersom der i medfør af LSRM 1973.116 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende overskud af spil kan fradrages dokumenterbar indskud i årets løb.

Herudover gælder de for alle de pågældende indkomstår, at vores klient i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har krav på fradrag for sine omkostninger til billetudgifter, transport samt forplejning af journalister og andre kontakter, idet de er afholdt for at erhverve og sikre indtægt fra [person1]/[virksomhed2] /[virksomhed3].

Til støtte herfor skal vi i det hele henvise til side 2-4 i vores høringssvar af 15. december 2016.

Vores klient har således godtgjort, at han med henblik på at erhverve og sikre sin indtægt har haft ovennævnte udgifter, hvorfor han skal indrømmes et fradrag svarende til udgifterne, subsidiært et efter et konkret skøn højere fradrag end den af SKAT anerkendte, idet udgifterne er direkte relateret til spilaktiviteten og har således en direkte sammenhæng med den modtagne gevinst. "

Klagerens repræsentant har den 6. marts 2018 fremsendt bemærkninger som følger:

"Overtrædelse af forbuddet mod selvinkriminering

På baggrund af det af SKAT anførte i udtalelsen af 19. februar 2018, må vi desværre konstatere, at vores formodning om SKATs tilsidesættelse af vores klients grundlæggende rettigheder har været korrekt - dette eftersom SKAT ikke bestrider at have indhentet oplysning er til trods for, at vores klient var blevet vejledt om, at han ikke havde pligt til at udtale sig i medfør af selvinkrimineringsforbuddet.

Det er således uden betydning, når medarbejderen [person4] anfører, at der (alene) er indhentet materiale til den skattemæssige opgørelse.

Det kan som følge heraf konstateres, at SKAT i sin sagsbehandling helt bevidst har tilsidesat det grund­ læggende og fundamentale retsprincip om forbuddet mod selvinkriminering. Dette er en alvorlig krænkelse af vores klients grundlæggende rettigheder.

Vi skal henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at der her er tale om et meget alvorligt brud på grundlæggende retsprincipper i forbindelse med SKATS sagsbehandling, og at denne retsstridige sagsbehandling skal have betydning i relation til den foreliggende klagesag.

Inhabilitet

Vi kan på baggrund af det af SKAT anførte konstatere, at sagsoplysninger alene kan ændres eller indberettes af de medarbejdere, der registreres som sagsbehandler i systemet Dispy, og at [person8] har været en af disse sagsbehandlere.

Vi kan således ud fra SKATs egne oplysninger lægge til grund, at [person8], som efter forvaltningslovens § 3 har været inhabil fra sagens start uden at have gjort opmærksom herpå, har været registreret som medsagsbehandler og således har haft adgang til sagens oplysninger og reelt har haft mulighed for at påvirke sagsbehandlingen ved at have adgang til indsigt og redigering af sagens oplysninger.

Under disse omstændigheder har SKAT fortsat ikke godtgjort, at der til trods for registreringen og det ovenfor anførte vedrørende sagsbehandlerens reelle beføjelser i sagen ikke foreligger inhabilitet.

Vi fastholder således, at sagsbehandleren [person8] har været inhabil, og at inhabiliteten efter en samlet vurdering medfører ugyldighed.

Særligt fornemmer vi i SKATs vurdering af det overførte beløb som værende løn (se nærmere nedenfor) en pønal tilgang, idet dette ubestridt er den klart mest bebyrdende skatteretlige subsumption, SKAT kunne foretage. Selv hvis SKAT ikke er enig i, at der er tale om skattefrie indtægter, så kunne SKAT have anlagt en hobby-betragtning, hvilket i denne konkrete sag er klart tættere på de faktiske oplysninger end en lønbetragtning er.

Denne pønale tankegang hos SKAT, koblet med at hans tidligere samlever har været registreret som sagsbehandler på sagen, er særdeles betænkelig.

Igen må Skatteankestyrelsen meget nøje overveje den betydning, det må have i relation til den påklagede afgørelse. Der er meget klare støttepunkter for ugyldighed.

SKATs tidligere undersøgelser i relation til "operation [x2]"

Vi kan ligeledes på baggrund af det af SKAT anførte konstatere, at SKAT ikke har opfyldt den fremsatte anmodning i skrivelse af 9. februar 2018. Vi fastholder i det hele, at der i relation til overholdelse af seks måneders fristen ikke stilles det krav, at der skal have været en ligningssag/kontrolsag, som det ellers er anført af SKAT. Det afgørende i relation til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, er, at fristen skal beregnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære ansættelsesfrist i lovens § 26.

Det fremgår af SKATs udtalelse, at:

"SKAT har ikke foretaget sagsbehandling i forbindelse med "Operation [x2]".

SKAT har alene været behjælpelig overfor politiet med levering af kontra/oplysninger fra SKAT systemer."

Vi skal henvise til, at det af det fremlagte sagsprint fremgår, at der ikke i forbindelse med operation Sne· hvide blev rejst en politisag eller skattesag mod vores klient.

Det fremgår således af myndighedens egen journalisering, at der i forbindelse med den ovennævnte efterforskning ikke blev rejst en skattesag mod vores klient.

Vores anmodning om aktindsigt ses ikke at være blevet behandlet af SKAT. Anmodningen genfremsættes derfor på ny.

Vi må således fastholde vores anmodning til SKAT om, at:

SKAT skal redegøre nærmere for, hvilket materiale, de var i besiddelse af i forbindelse med undersøgelsen i 2011, og hvilket materiale, SKAT leverede til politiet.

Herefter og henset til, at det afgørende for påbegyndelse af seks måneder fristen er myndighedens kundskabs eller burde kundskabstidspunktet til de for denne sag relevante indbetalinger i 2007, 2008, 2009 og 2010, der alle fremgår af vores klients bankkontooplysninger, vil SKATs manglende opfyldelse af den fremsatte provokation have processuel skadevirkning, således at det må lægges til grund, at SKAT allerede på det tidspunkt fik kundskab eller burde få kundskab til forholdet.

Ad aktindsigt

Efter at have modtaget den af SKAT fremsendte afgørelse fra Datatilsynet, kan vi konstatere, at i den pågældende sag fik SKAT medhold i, at der ikke kunne gives aktindsigt i, hvilke af SKATs medarbejdere, der havde tilgået oplysninger for den pågældende borger og hvornår.

Vi skal hertil henvise til den af os refererede sag i vores skrivelse af 15. december 2016, hvoraf det fremgår, at SKAT netop havde givet aktindsigt i de oplysninger, som er centrale for efterprøvelsen af formalitetsindsigelserne i nærværende sag, nemlig korrespondancen med banken samt oplysninger om såvel hvornår data fra banken var modtaget, som hvornår disse data kunne tilgås af SKATs medarbejdere.

Den manglende aktindsigt bevirker reelt, at myndighedens overholdelse af seks måneders fristen ikke kan efterprøves.

Vi fastholder således, at den manglende aktindsigt i sig selv medfører ugyldighed, subsidiært at den manglende aktindsigt og den manglende opfyldelse af vores efterfølgende anmodninger om fremlæggelse af disse oplysninger skal tillægges processuel skadevirkning, således at seks måneders fristen ikke anses overholdt.

Det modsatte resultat vil konkret bevirke, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, bliver illusorisk.

SKAT har allerede i 2011 dokumenterbart haft kendskab til, at der tilgik vores klients konto midler fra England og reagerer derfor alt for sent med ligningen.

Manglende begrundelse - uagtsomhedsvurderingen i relation til ekstraordinær genoptagelse

Vi skal i det hele fastholde, at SKAT in te t sted i den trufne afgørelse af 13. september 2016 har henvist til eller angivet de konkrete omstændigheder, der er indgået og medtaget i myndighedens konkrete vurdering med henblik på at kunne konstatere om vores klient i forbindelse med angivelse af sine indkomstforhold har udvist en dadelværdig adfærd, og at den udviste dadelværdige adfærd kan karakteriseres som groft uagtsomt.

SKAT har således statueret grov uagtsomhed uden konkret at løfte bevisbyrden for, at vores klient konkret har handlet groft uagtsomt.

Vi anmoder om, at SKAT konkret henviser til de steder i afgørelsen af 13. september 2016, hvor SKAT mener at have foretaget en konkret bedømmelse af de omstændigheder, der skulle tale for, at vores klient har handlet groft uagtsomt i forbindelse med angivelsen af sine indkomst forhold i de pågældende år.

Under disse omstændigheder fastholder vi i det hele, at SKATs afgørelse lider af retlige mangler, efter­ som afgørelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet, forvaltningslovens § 22 og 24 med ugyldighedsvirkning som Skatteankestyrelsen bør overveje.

Manglende begrundelse - SKATs kvalifikation af indkomsten som løn

Vi skal henvise til, at det af SKAT anførte vedrørende SKATs manglende begrundelse for kvalifikationen af indkomsten som løn blot understøtter vores anbringender om manglende begrundelse i medfør af forvaltningslovens § 22 og 24. Det fremgår således af SKATS udtalelse, at:

"SKAT har oplyst over for [person2], at den betaling han modtager for levering af oplysninger omkring den danske superliga, 1. division m.v. er at betragte som løn.

Der er således tale om en løn modtaget fra en udenlandsk arbejdsgiver for arbejde udført i Danmark. [person2] er skattepligtig af denne løn til Danmark jf. globalindkomstprincippet."

Som det også er tilfældet ved afgørelsen af 13. september 2016, fremgår det også her blot, at SKAT over for vores klient har oplyst, at betalingen er at betragte som løn - dette uden nærme re konkret begrundelse.

Vi fastholder derfor fortsat, at der er tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der har haft betydning for sagens udfald, hvorfor afgørelsen alene af den grund er ugyldig.

Vi skal herefter bemærke, at SKATs henvisning til sagsfremstilling, tidligere udtalelse og mødereferat ikke fører til et andet resultat, idet afgørelsen af 13. september 2016, som er påklaget, ikke indeholder behørig begrundelse, forvaltningslovens § 22 og 24.

Det bemærkes endelig, at vi er helt uforstående over for SKATs nye anbringende om, at forholdet mel­ lem vores klient og [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3], grundet karakteren af indbetalingerne, kan indikere en funktionærlignende aftale.

Et anbringende skal være opbygget på faktiske og retlige omstændigheder. Der ses hverken retlige eller faktiske holdepunkter for denne antagelse.

SKAT må dokumentere, at der er tale om en funktionærlignende aftale. Dette lader sig ikke dokumentere, al den stund at der ikke foreligger en sådan aftale. Aftalen mellem vores klient og [virksomhed2] har ingen funktionærlignende træk.

Vores klients opfattelse er, at vores klient har leveret oplysninger til [virksomhed2], og at de pengebeløb, vores klient har modtaget, har været en andel af spillegevinst.

Dette forhold er heller ikkenævnt eller behandlet i afgørelsen af 13. september 2016, hvorfor SKAT af gode grunde ikke kan efterreparere denne sagsbehandlingsmangel ved under klagesagen at fremkomme med nye anbringender/ begrundelse for sin afgørelse.

Sagens realitet

Kvalifikationen af indkomsten

Indledningsvis skal vi på det kraftigste protestere over, at SKAT ved medarbejderen [person4] ikke korrekt og fyldestgørende gengiver de faktiske oplysninger i sagen.

Det forholder sig sådan, at vores klient efter skattesagerne vedrørende 2007-2010 og 2013-2015 kontaktede SKAT ved sagsbehandler [person4] for at høre, hvordan han for at undgå, at SKAT igen påbegyndte en ligningssag, skulle selvangive de modtagne beløb.

Det var således efter anvisning fra denne medarbejder, at han for 2016 selvangav indkomsten som løn. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at vores klient har anerkendt SKATs kvalifikation af indkomsten som løn - men blot et midlertidigt valg til at selvangive efter SKATs anvisning, indtil der foreligger endelig afgørelse vedrørende klagesagerne. Dette for at undgå yderligere ligninger fra SKATs side.

Det er derfor kritisabelt og en illoyal gengivelse af hændelses forløbet, at medarbejderen uden at nævne dette forhold bruger selvangivelsen for 2016 som et anbringende til støtte for SKATs fejlagtige kvalifikation af indkomsten som løn.

Vi bemærker herudover, at det af SKAT anførte grundlæggende viser SKATs manglende forståelse for karakteren af spil/hobbyaktiviteten. Vores klient har således under hele sagen forklaret, at han oprindeligt har været af den opfattelse, at han til foretagelse af spil leverede en række oplysninger mod at modtage en del af en eventuel gevinst fra de foretagne spil. Vores klient har således også under hele sagen fastholdt, at det havde været hans opfattelse, at der var tale om et skattefrit cut af gevinst fra betting. Det savner der for mening, at SKAT nu under klagesagen til støtte for sin kvalifikation af indkomsten som løn, anfører, at der ikke er tegnet ansvarsforsikring, eller at der ikke er udstedt fakturaer.

Det bestrides herudover, at vores klient har været underlagt [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3]. Vores klient valgte selv, hvilke sportsbegivenheder, han ville fokusere på og levere oplysninger om. Vores klient har således på intet tidspunkt været underlagt instruktion fra [person1]/ [virksomhed2]/ [virksomhed3]. Dette fremgår også af de oplysninger, som vi tidligere har fremsendt med henblik på godtgørelse af vores klients udgifter i forbindelse med udøvelsen af hobbyaktiviteten.

Som anført i vores skrivelse af 9. februar 2018, har SKAT valgt den for vores klient mest ugunstige kvalifikation af indkomsten. SKAT har på intet tidspunkt kunnet henvise til faktiske og retlige omstændigheder, der taler for kvalifikation af indkomsten som løn.

Vi fastholder, at det har været og fortsat er en hobby for vores klient at foretage spil på en række sportsbegivenheder, og at det derfor maksimalt er nettoindkomsten, der skal beskattes - dvs. hvor dokumenterede eller sandsynlige / skønnede udgifter fradrages. "

Klagerens repræsentant har ved telefonsamtale, den 14. februar 2019, præciseret overfor Skatteankestyrelsen, at klagepunktet vedrørende aktindsigt skal betragtes som en ugyldighedsindsigelse, og ikke som en klage over SKATs særskilte afgørelse om delvis aktindsigt.

Klagerens repræsentant har den 21. august 2019 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

"Skattestyrelsen oplyser i deres mail af 21. maj 2019, at [virksomhed1] (UK) havde licens inden for EU før indkomståret 2008. For at understøtte Skattestyrelsens påstand, henvises der til to bindende svar - SKM2006.264.SR og SKM2015.213.SR.

Skattestyrelsens henvisning til de to bindende svar er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at [virksomhed1] (UK) havde licens i EU i hele 2008 eller en del af 2008. Der må således foreligge en bagvedliggende dokumentation for de bindende svar, samt for selve licensen - og denne må Skattestyrelsen fremlægge, førend dokumentationen kan findes acceptabel.

I forhold til [virksomhed1]s licens, fremgår det af https://www.bettingexpert.com/dk/[virksomhed1]/licens#lande-med-licens, at

" (...) Successen var enorm, og spillere fra hele verden blev tiltrukket af det nye koncept om en spillebørs, hvor man havde fri mulighed for at spille mod andre spillere. Derfor udbredte spillebørsen sig også geografisk, da bookmakeren fik [virksomhed1] licens i flere lande. I Danmark blev bettingbranchen liberaliseret i 2012, hvilket gav udenlandske bookmakere - herunder [virksomhed1] - muligheden for at udbyde spil til de danske kunder. Spillebørsen fik da også sin egen [virksomhed1] dansk licens fra Spillemyndigheden, og siden da har danskerne kunne spille hos den populære bookmaker.

(...) I 2012 besluttede [virksomhed1] at føre successen fra spillebørsen videre, og derfor blev [virksomhed1] Sportsbook oprettet. Sportsbooken fik også en [virksomhed1] licens i Danmark på lige fod med spillebørsen.

Klagerens repræsentant har den 26. september 2019 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

"(...)

Skattestyrelsens udtalelse vedrører tvivlen om, hvorvidt [virksomhed1] har været omfattet af en licens i et EU­ eller EØS-land i hele 2008.

Skattestyrelsen henviser til, at Skatterådet i et bindende svar har lagt til grund, at spil ved [virksomhed1] har været omfattet af en EU-licens i 2008 og fremefter. Skattestyrelsen har dog ikke fremsendt noget bagvedliggende dokumentation for licensen.

Derudover henviser Skattestyrelsen til oplysninger på [virksomhed1]s hjemmeside og henviser, til at "2006" indgår i licensnummeret. Skattestyrelsen gætter herefter på, at licensen er opnået i 2006.

Samtidig henviser Skattestyrelsen dog til, at de har været i telefonisk kontakt med [virksomhed1] og fået oplyst, at licensaftalen var gældende fra og med 2007.

På grundlag af ovenstående fremstår det særdeles uklart, om Skattestyrelsen gætter på, at licensen er indgået i 2006, 2007 eller i 2008. Under alle omstændigheder er der dog efter vores opfattelse stadig ikke fremlagt acceptabel dokumentation.

Vi mener stadig, at det eneste der er dokumenteret er, at [virksomhed1] ifølge deres hjemmeside opnåede licens i Danmark i 2012. "

Klagerens repræsentant har den 20. januar 2020 indgivet bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag som følger:

"1 Vores bemærkninger

1.2 Selvinkriminering

Skatteankestyrelsen anser ikke Skattestyrelsens anmodning om oplysninger på mødet den 26. maj 2016 for at være i strid med selvinkrimineringsforbuddet og henviser til, som følger, at:

Det eneste afgørende er, om oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af, hvorvidt vores klient har begået en lovovertrædelse, og om Skattestyrelsen har en konkret mistanke.

Dette følger direkte af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, som Skatteankestyrelsen også henviser til i begrundelsen.

Skattestyrelsen havde efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 3 en direkte pligt til at vejlede vores klient om, at han ikke havde pligt til at udlevere oplysninger, som kunne have betydning ved bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Skattestyrelsen oplyste direkte på mødet den 26. maj 2016, at de mente, at forholdet var strafferetligt forældet, og Skattestyrelsen vejledte dermed ikke vores klient om, at han ikke havde pligt til at udlevere oplysningerne. Skattestyrelsen bringer dermed vores klient i den tro, at der ikke vil blive rejst en ansvarssag mod ham, og at der ikke er tale om grov uagtsomhed.

Vores klient har dermed udleveret oplysningerne i den tro, at der ikke var grundlag for at fastlægge strafansvar, og at der heller ikke forelå grov uagtsomhed, hvorfor forholdet var forældet, og alligevel så sendte Skattestyrelsen sagen til ansvarsvurdering knap en måned efter mødet.

Skatteankestyrelsen henviser i begrundelsen i indstillingen til, at Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse har anført, at der efter den 26. maj 2016 alene er indhentet oplysninger til brug for opgørelse af indkomstens størrelse.

Dette er ikke korrekt.

Vi vedlægger Skattestyrelsens materialeindkaldelse til vores klient, bilag 1, som er fremsendt dagen efter mødet. Følgende fremgår heraf:

"I henhold til aftale ved møde her ved SKAT den 26. maj 2016 bedes du fremsende følgende materiale.

Som det fremgår, er der tale om en meget bredt formuleret anmodning om fremsendelse af materiale, da der blandt andet bedes om materiale, der ligger til grund for pengeoverførslerne.

Materialeindkaldelsen indeholder også en anmodning om oplysninger til brug for opgørelsen af indkomstens størrelse, men det er heller ikke korrekt, da det er det eneste, der anmodes om, jf. ovenfor.

Skattestyrelsen oplyser heller ikke i skrivelsen af 27. maj 2016 vores klient om, at han ikke er forpligtet til at udlevere oplysningerne.

Skattestyrelsen kan ikke komme uden om deres forpligtigelse i retssikkerhedslovens § 10, stk. 3 ved at gætte på, at der i sidste ende nok ikke vil være mulighed for at pålægge straf, fordi forholdet kan være forældet, hvilket de på det pågældende tidspunkt reelt ikke har grundlag for at vurdere, da de, som de også selv påpeger, mangler oplysninger til brug for opgørelsen af indkomstens samlede størrelse.

Det er derfor stadig vores helt klare opfattelse, at den påklagede afgørelse er ugyldig, som følge af selvinkriminering, og samtidig at vejledningsforpligtelsen efter forvaltningslovens § 7 er tilsidesat I en sådan grad, at det må medføre ugyldighed.

Folketingets Ombudsmand har netop den 20. december 2019 udtalt sin kritik om sådan sagsforberedelse uden respekt for retssikkerhedslovens § 10:

"En borger blev pålagt at indsende oplysninger til SKAT - men uden at blive informeret om, at han var mistænkt og dermed ikke havde pligt til at bidrage til oplysning af sagen. Ombudsmanden konkluderer derfor i en netop afsluttet undersøgelse, at SKAT brød det såkaldte forbud mod selvinkriminering. "Forbuddet mod selvinkriminering er et grundlæggende princip i en retsstat, og man skal som borger kunne have tillid til, at myndighederne overholder dette", siger ombudsmand Niels Fenger. "I den konkrete sag, jeg nu har undersøgt, mener jeg, at SKAT på et tidligere tidspunkt skulle have vejledt borgeren om, at han ikke havde pligt til at bidrage til sagens oplysning."

I denne sag har man direkte vildledt borgeren, og vi henviser til forløbet. Der svigter derfor en meget væsentlig retssikkerhedsgaranti.

1.2 Afslag på aktindsigt

Skattestyrelsen har nægtet vores klient aktindsigt i korrespondance med hans bank/banker vedrørende indhentelse af oplysninger om ham, jf. afgørelse af 26. juli 2016, da de ikke mener, at han er part i korrespondancen.

Vi er enige i, at Landsskatteretten Ikke kan ændre på, at Skattestyrelsen ved afgørelse af 26. juli 2016 har gjort som de har, men grundet denne manglende aktindsigt da vil der være en sådan sagsbehandlingsfejl, at afgørelsen bliver ugyldig.

Vi henviser til SKM2015.65.LSR, hvor en skattesag var ugyldig grundet manglende aktindsigt.

Landsskatteretten skal derfor i forbindelse med behandlingen af vores ugyldighedspåstand forholde sig til, hvorvidt vores klient uberettiget er blevet nægtet aktindsigt, hvilket vil medføre afgørelsens ugyldighed, jf. praksis.

Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at det må være uden for en hver tvivl, at vores klient er part i sin egen sag, jf. partsbegrebet i Skattestyrelsens egen juridiske vejledning, hvorefter afgørelsens adressat utvivlsomt er part.

Det var væsentligt for vores klient, at få udleveret oplysninger via aktindsigten, som kunne være med til at fastslå Skattestyrelsens kundskabstidspunkt.

Derudover har vi i andre sager fået tilsvarende oplysninger uden problemer.

Vi er derfor bekymret for, hvorvidt afslaget skyldes, at der fremgår oplysninger af de nævnte dokumenter, som vi ikke må se.

Denne bekymring skal også ses i sammenhæng med vores påstand vedrørende inhabilitet og usikkerheden om, hvilken rolle [person8] har spillet i sagsbehandlingen, idet Skattestyrelsens nægtelse medfører en tvivl hos os om, hvorvidt afslaget reelt skyldes, at hendes navn fremgår af nogle af de akter, der er nægtet indsigt i.

Dette giver vores klient en fornemmelse af, at hans tidligere samleverske gennem flere år har "opereret i det skjulte" efter deres brud.

1.3 Inhabilitet

Det fremgår ikke direkte af begrundelse i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse, men vi lægger det til grund som ubestridt, at [person8] som følge af, at hun er vores klients tidligere samlever må anses for inhabil i relation til behandlingen af vores klients sag.

Det er helt klart, at inhabilitet medfører afgørelsers ugyldighed, og dette fordi inhabilitet altid er en meget væsentlig indsigelse, og der svigter meget klare retssikkerhedsgarantier, hvis man opretholder afgørelser til trods for inhabiliteten.

Der er tale om speciel inhabilitet, og [person8] har været en del af teamet i denne sag, og hun var vores klients tidligere samleverske, og de brød med hinanden på grund af uoverensstemmelser.

Det kan aldrig forsvares og heller ikke forklares, at [person8] har været på sagsteamet, og at vi kan konstatere, at hun på data-log var på sagen og registreret ind på vores klients sag.

Vi er klart uenige med Skatteankestyrelsen om, i hvilken relation [person8] har ageret i forhold til sagen, og om hvorvidt der er fare for, at hun har kunne påvirke afgørelsen med uvedkommende hensyn, eller i øvrigt i noget omfang har medvirket ved sagsbehandlingen af sagen.

Såfremt der er fare for, at hun har påvirket afgørelsen med uvedkommende hensyn, eller hvis hun har medvirket ved sagsbehandlingen vil afgørelsen utvivlsomt være ugyldig.

[person8] har stået som "medsagsbehandler" i systemet Dipsy, og hendes medarbejdernummer m.v. er på sagen flere steder.

Skattestyrelsen har oplyst følgende i deres skrivelse af 19. februar 2018 vedrørende systemet Dipsy:

"Ved en sags oprettelse påføres altid to sagsbehandlere, da oplysninger kun kan indberettes/ændres af sagsbehandlere, som er oprettet på, sagen. Dette for at gardere sig imod en sagsbehandlers langtidssygmelding m.v."

I alle de sager som vi har kendskab til ved Skattestyrelsen, er der to sagsbehandlere på, herunder med henblik på at have "flere øjne" på en sag/kvalitetssikring.

Skattestyrelsen henviser da også til, at [person3] har deltaget i forbindelse med mødeafholdelse samt gennemlæst "forslag til ændring af ansættelsen" for vores klient.

Såfremt [person3] hele tiden har været medsagsbehandler på sagen må det undre, at han ikke også er registret som medsagsbehandler i systemet Dipsy.

Det tegner derfor et billede af, at [person8] oprindeligt har været medsagsbehandler på sagen. Alene registreringerne på sagen dokumenterer, at hun har været på sagen, og alene dette er nok.

Der foreligger inhabilitet.

Registreringen i systemet Dipsy skal endvidere sammenholdes med, at vores klient som beskrevet ovenfor er blevet nægtet aktindsigt i dokumenterne vedrørende de indledende skridt i sagen.

Vi har tidligere henvist til TfS 1995.13 LSR som vedrørte en inhabil persons foreløbige og tidlige deltagelse i sagsforberedeisen, og hvor Landsskatteretten lagde til grund, at det under de foreliggende omstændigheder ikke kunne påhvile klageren at godtgøre, i hvilket omfang den pågældende havde medvirket ved skatteforvaltningens afgørelse. Der blev i den pågældende sag statueret ugyldighed.

Under alle omstændigheder har [person8] via Dipsy haft adgang til sagens oplysninger og har dermed reelt haft mulighed for at påvirke sagsbehandlingen. Alene dette forhold er nok til at konstatere et klart og eklatant brud med forvaltningslovens § 3.

[person8] fremgår ikke eller i hvert fald ikke længere af de øvrige systemer ved Skattestyrelsen. Skatteankestyrelsen skriver, at hun ikke "ses at være registreret på sagen i systemerne SKAT Ligning, Remedy, Captia eller SKAT Forskud".

Vi er på ingen måde enige med Skatteankestyrelsen i, at det ikke er sandsynliggjort, at [person8] har haft mulighed for at deltage i sagsbehandlingen eller på anden måde har haft mulighed for at påvirke den påklagede afgørelses udfald.

Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at Skattestyrelsen i deres afgørelse er nået til det mest bebyrdende resultat, som var muligt på den foreliggende grundlag, henset til at Skattestyrelsen har anset det modtagne beløb for løn og ikke som eksempelvis indtægt ved hobby virksomhed, hvilket også fremgår tydeligt af de følgende afsnit.

Skattestyrelsen har på ingen måde godtgjort, at [person8] har været afskåret fra at påvirke sagsbehandlingen. Det er Skattestyrelsen, der konkret skal godtgøre, at [person8] ikke har deltaget i sagsbehandlingen.

Det er derfor vores klare opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig.

1.4 Begrundelsesmangler

Vi fastholder, at Skattestyrelsen ikke alene kan nøjes med at henvise til manglende selvangivelse, uden at henvise til de konkrete omstændigheder, der bevirker, at vores klient skulle have været i ond tro.

Vi fastholder ligeledes, at Skattestyrelsen har kvalificeret vores klients indkomst som løn uden at begrunde, hvilke omstændigheder, der medfører, at der skulle være tale om løn.

1.5 Grov uagtsomhed

Skatteankestyrelsen har ikke i deres indstilling taget stilling til vores påstand om, at vores klient ikke kan anses for at have handlet groft uagtsom.

Skattestyrelsen har alene behandlet spørgsmålet om, hvorvidt reaktionsfristen er overholdt.

Vi har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen ikke kan træffe afgørelse for Indkomstårene 2007-2010, idet der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse.

Vores klient har været af den opfattelse, at han har samarbejdet med [person1] om betting, og at de modtagne betalinger udgør en andel af spillegevinster, som vores klient har været med til at opnå.

Han har dermed været af den opfattelse, at nettogevinst af spil/gambling ikke ville havde betydning for hans indkomstopgørelse, idet vores klient var af den opfattelse, at der som med øvrige spil var afregnet spilleafgift.

Han har lavet sine årlige selvangivelser efter bedste evne og har tilmed været udtaget til særlige ligning i 2010/2011 for indkomstårene 2007-2010, hvor alle hans bankbilag blev undersøgt. Han har derfor ikke haft grund til at tro, at han gjorde noget forkert.

Det er på den baggrund vores klare opfattelse, at vores klient ikke har handlet groft uagtsomt, og at der derfor ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse for indkomstårende 2007-2010.

1.6 Reaktionsfrist

Vi fastholder, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at de har overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen har med deres afslag på aktindsigt i korrespondancen mellem Skattestyrelsen og vores klients bank gjort det umuligt for os at efterprøve kundskabstidspunktet.

Skattestyrelsen har endvidere ikke godtgjort, at de ikke allerede i forbindelse med sagen i 2011 havde fået kendskab til eller burde have fået kendskab til de oplysninger, der er relevante for nærværende sag.

Skattestyrelsen henviser til, at de alene var behjælpelig med at yde bistand over for politiet, men det fremgår af deres egen journalisering, at der er taget stilling til ikke at rejse en skattesag mod vores klient.

Skatteankestyrelsen behandler i deres begrundelse i indstillingen slet ikke det forhold, at Skattestyrelsen allerede på dette tidligere tidspunkt har været i besiddelse af materiale vedrørende vores klients indkomstforhold for de pågældende indkomstår, og at de positivt har taget stilling til ikke at rejse en skattesag mod ham.

1.7 Kvalifikation af indkomst

Vores klient har samarbejdet med [person1] om betting, og de modtagne betalinger udgør en andel af de spillegevinster, som klageren har været med til at opnå. De placerede bets har været ved EU­bookmakere og er derfor skattefrie.

Vi er derfor ikke enige med Skattestyrelsen i, at der ikke er tale om en indkomstskabende aktivitet, der svarer til aktiviteter som fremgår af spillelovens § 5.

Det ændrer heller ikke ved, at vores klient har leverede oplysninger med henblik på at sikre størst mulig gevinst af de beløb, som [person1] spiller, herunder på vegne af vores klient.

Såfremt Landsskatteretten ikke er enige i, at de modtagne beløb udgør skattefrie spillegevinster, er det fortsat vores opfattelse, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed (hobby virksomhed).

Vi kan derfor tilslutte os den del af Skatteankestyrelsens indstilling, hvor det med henvisning til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven fastslås, at vores klient på ingen måde kan anses for at være i et tjenesteforhold i relation til [person1].

Skatteankestyrelsen mener i stedet, at der er tale om personligt arbejde, og at der derfor er tale om honorarindkomst.

Dette kan vi ikke tiltræde.

Det fremgår ligeledes af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven punkt 3.1.1.2, hvad der er kendetegnene for en erhvervsdrivende, og der skal lægges vægt på følgende kriterier:

"Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt

Vores klient tilrettelægger selv sit arbejde, han er ikke begrænset i sin adgang til at udføre arbejde for andre, og han har en selvstændig økonomisk risiko, herunder henset til, at han har en risiko for ikke at modtage betaling, hvis de leverede oplysninger ikke fører til gevinst, og hertil kommer, at der er relativt mange omkostninger forbundet med hvervets udførelse, herunder til transport, billetter til fodboldkampe, forplejning, møder m.v.

Derudover modtager han først sin betaling, når hvervet er udført som aftalt. Det vil i denne situation sige, når den leverede information har ført til gevinst.

Det er på den baggrund vores klare opfattelse, at vores klient kan betragtes som selvstændig konsulent.

Vi erkender dog, at der er tale om hobbyvirksomhed, og at der derfor ikke er adgang til fradrag for underskud i anden indkomst. Vores klient skal dog alene beskattes af nettoresultatet, da han skal have fradrag for de udgifter, der har været nødvendige at afholde for at erhverve og sikre indtægten (indskudstanken).

1.8 Fradrag for befordring

Vi fastholder, at det af Skattestyrelsens fastsatte fradrag for befordring er meget lavt sat, og det burde være højere, og vi henviser til vores klients oplysninger om deltagelse i en lang række kampe og begivenheder m.v., og hvor han i sagens natur har haft en række udgifter ud over befordring.

1.9 Fradrag for indskud [virksomhed1] - Indkomståret 2008

Hvorvidt vores klient har ret til fradrag for tabet på 163.281 kr. ved spil ved [virksomhed1] afhænger af, om der er tale om et spil, hvor spiludbyderen afregner spilafgift efter spilafgiftslovgivningen, eller om der er tale om et spil, hvor gevinsterne vil være skattepligtige spilgevinster.

Resultatet afhænger derfor af om [virksomhed1] i indkomståret 2008 udbød spil i Danmark under en EU-licens.

Vi fastholder, at det ikke udgør tilstrækkeligt dokumentation, at Skattestyrelsen har været i telefonisk kontakt med [virksomhed1], som oplyste hvilken licens de udbød spil under i Danmark i 2008.

Ellers må det være nettoprincippet, og dermed fradrag efter indskudstanken, jf. væddeløbsafgørelsen i LSRM 1973.116

Som beskrevet som følger i Juridisk Vejledning 2020:

"Når man opgør den skattepligtige gevinst, kan man få fradrag for det dokumenterede indskud i det vindende spil. Landsskatteretten har i en afgørelse om gevinster i totalitatorspil, der på det tidspunkt var skattepligtige, tilladt fradrag ikke blot for det gevinstgivende indskud, men også for de øvrige indskud, som kunne dokumenteres i årets løb. Se LSR 1973.116."

Alternativt må det siges, at være en udgift, der ligger i hobbyaktiviteten, og derfor må kunne modregnes, jf. oven for og afgørelsen TfS 1989.244 LSR, hvor udgiften tilmed kunne skubbes til det følgende års avlede indtægter inden for hobbyvirksomheden.

1.10 Fradrag for udgifter til entre og forplejning

For så vidt angår indkomstårene 2007-2014 (j.nr. 16-1688464) skal vores påstand betragtes sammen med vores påstand om, at vores klient reelt driver en selvstændig aktivitet - en hobbylignende virksomhed, og derfor alene skal beskattes af nettoindkomsten.

Når Skatteankestyrelsen når til det resultat, at vores klient har modtaget betalinger (honorar) for "salg af viden" fra [person1], så må det helt naturligt være lagt til grund, at vores klient har en viden der er værd at betale for.

Vores klient kan alene opnå en sådan større viden end den som [person1] selv kan opnå ved at se fjernsyn, hvis vores klient tager ud og ser de forskellige kampe og taler med sit netværk.

Vi er dermed på ingen måde enig i, at det ikke er sandsynliggjort, at vores klient har haft udgifter på 39.900 kr. per indkomstår til entre og forplejning. Dette er tilmed i den lave ende - set i forhold til antallet af kampe og begivenheder, som vores klient må ud til i den forbindelse.

Et skøn kan ikke bare afvises, idet man må se på fakta, og i mangel af formal-bevis, så må faktumfastlæggelsen også give en vis overbevisning og sandsynlighed, hvorved der ved retfærdigt og behørigt skøn kan udmåles et fradrag. Det er allerede lagt til grund som del af sagsoplysningerne, at der er rigtig mange kampe m.v., hvor vores klient i sagens natur har deltaget. Derfor er det ikke rimeligt blot at afvise ud fra manglende formel dokumentation. Der er selvfølgelig medgået rigtig mange udgifter for at vores klient har kunnet opnå disse beløb.

Det er også klart, at vores klient ikke har sikret sig at gemme formel dokumentation, idet han jo således ikke formelt har taget fradrag, da han har anset udgifterne for afholdt i relation til opnåelse af skattefrie spilgevinster.

Først når Skattestyrelsen omkvalificerer beløbet til løn, og Skatteankestyrelsen nu omkvalificerer beløbet til honorar, er det en helt naturlig følge heraf, at vores klient også skal have fradrag for de udgifter, han har afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde denne indkomst, jf. statsskattelovens § 6.

Derfor bringes han i en bevisnøds-situation.

Vi er derfor ikke enige i, at Landskatteretten ikke har kompetence til at behandle påstanden.

Der findes afgørelser som indrømmer fradrag som "skønnet omkostningsprocent" på en given indkomst, og også sager med en række friere skøn foretaget - set ud fra sagens helhed.

For så vidt angår indkomståret 2015 (j.nr. [sag1]) skal vi ligeledes henvise til, at det er vores klare opfattelse, at vores klient har sandsynliggjort, at der er afholdt udgifter til entre og forplejning. "

Klagerens repræsentant har den 24. januar 2020 indgivet supplerende indlæg som følger:

"Bemærkninger i forlængelse af telefonsamtale - j.nr. [sag1] og 16-1688464

På vegne af vores klient [person2], CPR-nr.. [...] fremsender vi hermed i forlængelse af telefonsamtale den 22. januar 2020 yderligere bemærkninger til sagerne med j.nr. [sag1] og 16-1688464, da vi fik oplyst på telefonsamtalen, at der var behov for en præcisering/uddybning af vores tidligere fremsendte bemærkninger af 20. januar 2020.

Vi fastholder vores begæring om retsmøde, jf. skatteforvaltningslovens § 44.

1 Vores uddybning/præciseringer

1.1 Afslag på aktindsigt

Som præciseret på telefonsamtale den 22. januar 2020 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ønsker vi ikke, at Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten skal træffe en særskilt afgørelse i relation til afslaget på aktindsigt.

Afslaget på aktindsigt skal behandles som en del af vores klage over Skattestyrelsens afgørelse af 13. september 2016, da et uberettiget afslag på aktindsigt udgør en så væsentligt sagsbehandlingsfejl, at dette fører til ugyldighed af Skattestyrelsens afgørelse af 13. september 2016.

Der er dermed ikke tale om, at vi ønsker en selvstændig behandling af Skattestyrelsens afslag på aktindsigt ved afgørelse af 26. juli 2016.

Følgende fremgår af Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven nr. 11740 af 4. december 1986:

"RETSVIRKNINGERNE AF UBERETTIGET AFSLAG PÅ AKTINDSIGT

104. Uberettiget afslag på en begæring om aktindsigt, der fremsættes før, sagen er afgjort vil efter omstændighederne kunne føre til, at afgørelsen bliver ugyldig. Hvis begæringen om aktindsigt først er fremsat efter, at der er truffet afgørelse i sagen, vil et eventuelt uberettiget afslag på aktindsigt ikke kunne få betydning for afgørelsens gyldighed. Derimod vil afslaget efter omstændighederne kunne få betydning for beregningen af en eventuel klagefrist, således at denne udskydes, jf. princippet i§ 17." (vores understregninger)

Der er dermed ingen tvivl om, at afslag på aktindsigt kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Spørgsmålet er derfor, om afslaget har været uberettiget, hvilket det efter vores opfattelse helt utvivlsomt har været, særligt med henvisning til partsbegrebet som beskrevet i vores skrivelse af 20. januar 2020.

Derudover har der i vores klients konkrete tilfælde været et helt særligt behov for at opnå aktindsigt i de dokumenter, som der er givet afslag på aktindsigt i, da oplysningerne i dokumenterne har haft helt afgørende betydning i relation til at få belyst Skattestyrelsens kundskabstidspunkt samt i relation til at få belyst, hvilken rolle Sagsbehandler [person8] har haft ved behandlingen af vores klients sag.

Det er derfor retssikkerhedsmæssigt yderst betænkeligt, at Skattestyrelsen har afslået aktindsigt, og dette bør derfor klart føre til afgørelsens ugyldighed.

Fra skattepraksis henviser vi til følgende:

SKM 2005.436 LSR

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af forvaltningslovens § 11, stk. 1, at fremsætter en part under sagens behandling begæring om aktindsigt, og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. Af stk. 2 følger, at bestemmelsen i stk. 1 dog ikke gælder, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse.

Efter det oplyste lægges til grund, at den kommunale skattemyndighed ikke imødekom eller i øvrigt behørigt overfor klageren forholdt sig til den under mødet mellem skattemyndigheden og klagerens repræsentant den 29. maj 1998 fremsatte begæring om aktindsigt, forinden skattemyndigheden i september 1998 - imod klagerens indsigelse vedrørende den agtede forhøjelse - traf afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst. Der foreligger derfor, som også antaget af skatteankenævnet, en sagsbehandlingsfejl.

Der foreligger ikke oplyst omstændigheder, som kan medføre, at den manglende imødekommelse af begæring om aktindsigt kan anses for lovlig. Tilsidesættelsen af bestemmelsen i forvaltningslovens § 11, stk. 1, må endvidere efter omstændighederne karakteriseres som grov

Tilsvarende i SKM 2015,65 LSR

Landsskatterettens afgørelse

Af den dagældende forvaltningslov (lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012) fremgår af § 9, stk. 1, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

Af lovens § 11 fremgår, at hvis en part fremsætter begæring om aktindsigt under sagens behandling, og denne begæring skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. Dette gælder dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens Interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse.

Klagerens revisor anmodede om aktindsigt i cirkulæreskrivelsen fra kurator i H1 ApS' konkursbo ved telefonsamtale med SKATs medarbejder den 4. februar 2013. SKAT hverken imødekom eller gav afslag på anmodningen, forinden SKAT traf afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst den 16. april 2013.

Undladelsen heraf er ikke omfattet af de nævnte undtagelser i forvaltningslovens § 11. Der foreligger derfor en sagsbehandlingsfejl.

Det beror på en konkret væsentlighedsvurdering, om tilsidesættelsen fører til afgørelsens ugyldighed. For så vidt angår indkomståret 2009 er forhøjelsen begrundet i det anførte i regnskabet for Hl ApS. Herudover har klagerens revisor selv oplyst til SKAT, at beløbet ikke er tilbagebetalt, og at beløbet kan anses for yderligere løn til klageren. At der ikke forud for afgørelsen blev taget stilling til klagerens anmodning om aktindsigt i cirkulæreskrivelsen, anses herefter ikke ud fra en konkret væsentlighedsvurdering at have haft betydning for sagens udfald på dette punkt. SKATs afgørelse for så vidt angår indkomståret 2009, anses herefter ikke for ugyldig.

For så vidt angår indkomståret 2010 må det lægges til grund, at klagerens revisor ved telefonsamtalen den 4. februar 2013 gjorde indsigelse mod den varslede forhøjelse. Forhøjelsen er begrundet i oplysningerne i den pågældende cirkulæreskrivelse. Det fremstår ikke som utvivlsomt, at klageren ikke kunne have fremkommet med yderligere, væsentlige oplysninger til sagen. Det anses herefter ikke at kunne udelukkes, at en imødekommelse af anmodningen om aktindsigt eller en meddelelse om, at anmodningen ikke kunne imødekommes forud for afgørelsen, ville have påvirket afgørelsen. SKATs afgørelse for så vidt angår indkomståret 2010 anses herefter for ugyldig.

1.2 Inhabilitet

Vi skal i relation til inhabilitet yderligere henvise til Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOU nr. 1995.251, bilag 1.

Ombudsmandens udtalelse vedrører en skatteinspektør, der var inhabil som følge af grundsætningen om "to-instans inhabilitet". Det er dog ikke afgørende, hvad årsagen er til, at den pågældende er inhabil, og i vores klients sag kan der ikke være nogen som helst tvivl om, at [person8] er inhabil.

Ombudsmandens udtalelse belyser, hvor langt en inhabil person må gå i sagsbehandlingen, og viser at selv deltagelsen i helt indledende skridt, medfører afgørelsens ugyldighed.

Ombudsmanden udtaler følgende:

"Det anførte cirkulære til skattestyrelsesloven forudsætter da også at alene udøvelsen af helt uselvstændige hiælpefunktioner kan betyde at den omfattede medvirken ikke foreligger. Omvendt er blot en vis reel indflydelse på afgørelsens resultat tilstrækkeligt til at inhabilitet foreligger.

Det er min opfattelse at der ikke af cirkulærets anvendelse af udtrykket "reel indflydelse" kan udledes at det er en betingelse for statuering af inhabilitet at den pågældende person har beskæftiget sig med den skatteretlige bedømmelse af sagen." (vores understregninger)

Det er vores opfattelse, at sagsbehandler [person8] har haft adgang til at udøve en vis reel indflydelse på sagen. Det er derfor vores klare opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig.

Se herom også SKM 2005.52 DEP (retsforlig) ugyldighed ved inhabilitet.

Skatteyderen indgav i oktober 2002 en ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning til den stedlige told- og skatteregion. Skatteyderen fik først tilladelsen knap 8 måneder senere. Skatteyderen indgav selvangivelsen for indkomståret 2002 efter selvangivelsesfristens udløb, men oplyste den kommunale skatteforvaltning om, at regnskabet for 2002 ikke kunne færdiggøres, før regionens afgørelse om aktieombytning forelå. Følgelig anmodede skatteyderen skatteforvaltningen om fritagelse for skattetillæg efter skattekontrollovens § 5, stk. 1. Den kommunale skatteforvaltning afslog denne anmodning, hvilket afslag told- og skatteregionen stadfæstede.

Skatteyderen indbragte regionens afslag for domstolene og påstod afslaget ugyldigt som følge inhabilitet, fordi den sagsbehandler, som stadfæstede skatteforvaltningens afgørelse om skattetillæg, var den samme, som tidligere havde behandlet ansøgningen om aktieombytning. Skatteministeriet fandt ikke, at det kunne afvises, at det forhold, at sagsbehandleren var den samme i de to sager, kunne vække tvivl om den pågældende sagsbehandlers upartiskhed og tog på den baggrund bekræftende til genmæle i sagen.

1.3 Kombination

Vi skal afslutningsvist på det kraftigste understrege, at det særligt er afslaget på aktindsigt og inhabiliteten i kombination der gør, at vores klients retssikkerhed i helt ekstraordinær grad har lidt skade.

Ud over den omstændighed, at det selvsagt er betænkeligt, at Skattestyrelsen ikke alene overtræder en restsikkerhedsgaranti, men overtræder flere ved behandlingen af vores klients sag, så giver kombinationen et indtryk af, at Skattestyrelsen har brudt en retsgaranti i relation til inhabilitet, og for at dække over denne bryder de endnu en ved at give afslag på aktindsigt.

Begge regler er retssikkerhedsgarantier - og et brud med både inhabilitetsreglen og aktindsigtsreglen - og skal medføre ugyldighed. "

Klagerens repræsentant har den 2. marts 2020 indgivet bemærkninger til Skattestyrelsens erklæring som følger:

"1 Inhabilitet

1.1 Væsentlighedsvurdering

Vi skal indledningsvist påpege, at Skattestyrelsen henviser til Østre Landsrets afgørelse offentliggjort i SKM2019.159.ØLR i relation til den væsentlighedsvurdering, der skal foretages ved vurderingen af, om en afgørelse er ugyldig.

Vi skal derfor påpege, at den nævnte afgørelse vedrører bedømmelsen af en afgørelses ugyldighed som følge af, at begrundelseskravet ikke var opfyldt, og Landsretten oplistede ikke nogle generelle kriterier i præmisserne, men konstaterede blot, at begrundelsesmanglen konkret måtte anes for at have været uvæsentlig, og at SKATs afgørelse derfor ikke var ugyldig.

Vi er enige i, at væsentlighedskriteriet i praksis kan opdeles i to led, hvilket behandles yderligere nedenfor, men henvisningen til afgørelsen giver et indtryk af, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at begrundelsesmangler per definition er lige så afgørende for en afgørelses ugyldighed som inhabilitet.

Vi er på ingen måde enige i dette. Det er vores opfattelse, at inhabilitet er en yderst alvorlig og grov sagsbehandlingsfejl, da der er tale om en meget væsentlig garanti.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens egen juridiske vejledning 2020-1 afsnit A.A.7.5.

"Garantihensyn

Hovedparten af de formelle regler skal ses som en garanti for, at der bliver truffet en lovlig og rigtig afgørelse. Garantihensyn betyder, at der anlægges en generel vurdering af den enkelte sagsbehandlingsregel med hensyn til reglens egnethed til at sikre en materiel rigtig afgørelse. "

Som det fremgår, skal der ved vurderingen ses konkret på den enkelte regels egnethed til at sikre en materielt rigtig afgørelse.

Det er dermed korrekt, at der generelt ved væsentlighedsvurderingen i forbindelse med ugyldighedsindsigelser skal foretages en to-ledet væsentlighedsbedømmelse, men ved denne bedømmelse skal der tages udgangspunkt i den konkrete regel, da der er forskel på, i hvilket omfang de enkelte formelle regler har betydning for en afgørelses gyldighed.

Skattestyrelsen overser også dette ved deres gengivelse af de to led i vurderingen, da Skattestyrelsen ikke gengiver de to led i overensstemmelse med, hvad der fremgår af Skattestyrelsens egen Juridiske vejledning.

Skattestyrelsen henviser til, at der skal foretages en konkret væsentlighedsvurdering ved bedømmelsen af, om en afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl, og at dette afhænger af:

Følgende fremgår af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning 2020-1 afsnit A.A.7.5.:

"Væsentlighedskriteriet opdeles i praksis i to led:

Det påses, om den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed, dvs. der foretages en generel væsentlighedsvurdering af, om den begåede fejl generelt set er egnet til at medføre ugyldighed.

Selv om der er sagsbehandlingsfejl i forbindelse med sagsbehandlingen, skal fejlen have ført til en materiel urigtig afgørelse, som vil være urimelig at opretholde."

Det fremgår dermed også tydeligt heraf, at der skal tages udgangspunkt i den konkrete regel, og hvorvidt den udgør en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed.

1.1.1 Første led af væsentlighedsvurderingen

I relation til den første betingelse skal vi henvise til, at inhabilitet er en så grov sagsbehandlingsfejl, at det som klart udgangspunkt må føre til inhabilitet.

Skattestyrelsen henviser i relation til den første betingelse til, at der slet ikke er begået en fejl, da [person8] ikke har været tilknyttet sagsbehandlingen.

Dette er ikke korrekt, da hun netop har været angivet som medsagsbehandler i sagsbehandlingssystemet Dipsy. Spørgsmålet er derfor, i hvilket omfang hun har medvirket ved sagsbehandlingen, og om dette er en fejl, der er egnet til at medføre afgørelsens ugyldighed.

Vi har efterhånden i vores løbende indlæg til Skatteankestyrelsen henvist til en lang række omstændigheder, som medfører en klar formodning for, at [person8] har haft adgang til at udøve en vis reel indflydelse på afgørelsens resultat, hvorfor der er fare for, at hun har påvirket afgørelsens resultat.

Følgende faktiske omstændigheder medfører en sådan formodning.

Vi har for det første via data-log kunne konstatere, at [person8] var angivet som medsagsbehandler i systemet Dipsy.

Vi har ikke adgang til oplysninger om, hvorvidt [person8] har været registreret som sagsbehandler eller medsagsbehandler i andre systemer.

Skattestyrelsen har alene oplyst, at hun "ikke ses at være registreret på sagen i systemerne SKAT Ligning, Remedy, Captia eller SKAT Forskud".

Det er ikke afgørende, hvem der var registreret som sagsbehandler i de forskellige systemer på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen slår dette op i forbindelse med klagesagen. Det væsentlige er, om [person8] på noget tidspunkt har været registreret i systemerne.

Skattestyrelsen har ikke direkte afkræftet, at hun på et tidligere tidspunkt har været registreret som sagsbehandler i andre systemer end systemet Dipsy, men blot er blevet slettet i disse systemer.

Vi er dog stadig af den opfattelse, at det under alle omstændigheder er tilstrækkeligt, at hun er angivet som medsagsbehandler i systemet Dipsy.

For det andet har Skattestyrelsen ikke givet nogen logisk forklaring på, hvorfor [person3] ikke har været registreret i systemet Dipsy fra starten, hvis han under hele sagsforløbet har været medsagsbehandler.

Det er dog helt tydeligt, at han netop ikke har været medsagsbehandler under hele forløbet, da Skattestyrelsen selv oplyser følgende i deres afgørelse om aktindsigt at 26. juli 2016, bilag 1:

"[person3] er blevet medsagsbehandler på sagen fra og med mødet og rettelig burde hans navn være registreret i systemet Dipsy. Dette er tilrettet. Se vedlagte bilag."

Det er derfor uklart, hvem der ifølge Skattestyrelsen i så fald har været medsagsbehandler frem til tidspunktet for mødet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det fremgår af Skattestyrelsens eget sagsnotat, at sagen blev opstartet den 12. november 2015, hvor Skattestyrelsen fremsendte den første materialeindkaldelse til vores klient, og mødet blev først afholdt den 26. maj 2016, hvorfor [person3] Thrysøe ifølge Skattestyrelsen selv først har været medsagsbehandler fra dette tidspunkt.

Skattestyrelsens vedlagte bilag (vores bilag 1) viser, som de også henviser til, at [person3] på tidspunktet for fremsendelsen af afgørelsen om aktindsigt var angivet som medsagsbehandler i systemet Dipsy.

Dette er i sig selv uinteressant, da man ikke efterfølgende kan "reparere" på inhabilitet.

Bilaget underbygger dog en af vores meget væsentlige pointer, nemlig at det må være naturligt, at det faktisk er den, der reelt er medsagsbehandler på sagen, som registreres i systemet Dipsy.

Derudover dokumenterer bilaget det endnu mere væsentlige forhold, at når man først har slettet [person8]s navn i systemet, så figurerer hendes navn ikke længere nogen steder.

Det er dermed med til at underbygge vores formodning om, at [person8] har været medsagsbehandler og oprindeligt har været registreret som sådan i alle Skattestyrelsens systemer, men at hendes navn efterfølgende er blevet slettet. I den forbindelse glemte man blot at slette hendes navn i systemet Dipsy.

Derudover har skattestyrelsen endvidere vedlagt et udskrift fra SKAT-ligning til afgørelsen om aktindsigt og heraf fremgår alene "hovedsagsbehandlerens navn" og ikke [person3].

så hvis tilfældet er, at der slet ikke er praksis for at angive andre navne i SKAT-ligning end navnet på hovedsagsbehandleren, kan et udskrift fra systemet hvor [person8]s navn ikke fremgår aldrig anvendes som dokumentation for, at hun ikke har været medsagsbehandler på sagen.

For det tredje er der en klar formodning for, at [person8] har medvirket ved den indledende korrespondance med vores klients bank, da der ellers ikke ses at være nogen grund til at nægte aktindsigt, og nægtelse af indsigt i den pågældende type korrespondance er ikke sædvanlig.

Det er tilstrækkeligt til at medføre afgørelsens ugyldighed, at en inhabil sagsbehandler har medvirket ved de indledende sagsforberedelser, jf. TfS 1995.13 LSR, som vi tidligere har henvist til og beskrevet.

Det kan ikke påhvile vores klient at godtgøre i hvilket omfang, Merete har medvirket ved sagsbehandlingen, jf. ns 1995.13 LSR.

Det er Skattestyrelsen, der skal godtgøre, at [person8] ikke har deltaget i sagsbehandlingen, og dette er på ingen måde godtgjort.

Hun har tilmed efter forvaltningslovens § 6 en direkte lovbestemt forpligtelse til at meddele, at man er partisk og ikke kan deltage i den konkrete sags behandling.

[person8] er uden tvivl inhabil ved behandlingen af vores klients sag, jf. forvaltningslovens § 3, hvoraf følgende fremgår:

"Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, m§ ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i

øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag." (vores understregninger)

Det er særligt opsamlingsbestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 5 der vedrører uvenskab. Men hun vil tillige være i en personlig interessekonflikt, idet hun må have en stærk personlig interesse, jf. også nr. 1.

[person8]s forhold til vores klient/skatteyder

Vi kan i relation til vores klients og [person8]s forhold og brud oplyse, at de blev gymnasiekæreste på [by4] gymnasium i efteråret 1983, og de kom begge fra den nordjyske by [by5]. De blev ringforlovet i foråret 1984. Derefter flyttede vores klient til [by3] og begyndte at studere på [universitet1] i efteråret 1984. [person8] blev boende hjemme hos sine forældre de følgende 2 år, frem til det tidspunkt, hvor hun blev student i 1986. I den mellemliggende periode pendlede vores klient og [person8] frem og tilbage mellem Nordjylland og [by3]. I efteråret 1986 flyttede de sammen på [adresse2][by3], hvor de boede sammen og havde fælles husstand og samliv. Vores klient og [person8] gik fra hinanden i efteråret 1987, og der var ikke tale om et fredeligt brud, hvor de skiltes på god fod med hinanden - tværtimod. Der var blandt andet stor uenigheder om opdeling af indboet i deres fælles lejlighed.

I den forbindelse kan eksempelvis nævnes, at [person8] var meget opsat på at få et thebord og en servante, som vores klient havde arvet fra sine tipoldeforældre, men som hun havde afsyret og sat messingbeslag på. Vores klient nægtede dog at give hende det, og ejer derfor stadig i dag begge ting. Situationen i forbindelse med opdelingen af indboet spidsede så meget til, at [person8] også ville have, at de skulle dele de sidste frostvarer i fryseren.

Inhabilitet - retssystemets fjende nr. 1.

Som vi tidligere har henvist til, følger det blandt andet af forliget offentliggjort i SKM2005.52 DEP, at det skal kunne afvises, at der er tvivl om den pågældende sagsbehandlers upartiskhed.

Det vil sige, at det skal kunne afvises, at den pågældende sagsbehandler vil være utilbøjelig til at nå til et begunstigende resultat.

Vurderingen af om der foreligger inhabilitet, skal tage udgangspunkt i den konkrete sag, herunder de konkrete interesser, modsætningsforhold, styrken og karakteren. Samtidig skal vurderingen være objektiv i den forstand, at pågældendes forhold til sagen ud fra en generel vurdering er egnet til at vække en vis tvivl om, at den pågældende vil kunne behandle sagen uden at tilgodese usaglige eller i øvrigt uvedkommende hensyn. Venskab eller uvenskab kan være baggrunden for inhabilitet, jf. FOB 2008-17-1, hvor en lærer blev anset for inhabil i relation til karaktergivning grundet en nabostrid med den pågældende elevs hustand.

Ombudsmanden udtaler blandet andet følgende:

Baggrunden for inhabilitetsreglerne er det grundlæggende krav om saglig forvaltning. Reglernes egentlige mål er forebyggelse af konkrete afgørelser af usaglig karakter. I reglerne er man imidlertid gået et skridt videre og har opstillet et forbud mod en række situationer som ikke med sikkerhed ville føre til konkret usaglige afgørelser, men som i sig selv kan indeholde en mere abstrakt risiko for det - eller i hvert fald af omverdenen (borgeren) med rette ville kunne opfattes som risikable: Situationer som dermed ville kunne nedbryde tilliden til myndighederne. Der etableres således en sikkerhedszone mellem den abstrakte risiko og den konkrete usaglighed. Se bl.a. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, 3. oplag (2001), s. 151-153, og Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.,

Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 252-253.

Hovedkriteriet vedrørende personlig, speciel inhabilitet fremgår af grundsætningen i § 3, stk. 1, nr. 5: at der 'foreligger omstændigheder. som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed'. De tilfælde af inhabilitet som er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, er særligt fremhævede tilfælde af dette generelle hovedkriterium. Bestemmelsen i nr. 5 kan f.eks. finde anvendelse i tilfælde af et nært venskab til eller omvendt et konstateret uvenskab over for den pågældende part i sagen.

Opsamlingsbestemmelsen i § 3. stk. 1. nr. 5. har bl.a. været brugt på tilfælde hvor der efter en konkret vurdering måtte vurderes at være et personligt modsætningsforhold af en vis styrke og med en vis gensidighed. Om praksis om modsætningsforhold og personlige interesser se bl.a. Hans GammeltoftHansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 257 f og s. 264 f, Østre Landsrets dom gengivet i UfR 1999, s. 689 f, John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, 3. oplag (2001), s. 194 ff, Jens Garde m.fl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 6. udgave (2007), s. 104 f, og Steen Rønsholdt, Forvaltningsret, Retssikkerhed, Proces, Sagsbehandling, 2. udgave (2006), s. 255 f.

Vurderingen af om der er tale om inhabilitet, skal naturligvis tage udgangspunkt i den konkrete sag - de konkrete interesser. modsætningsforhold. styrken og karakteren. Men samtidig er det vigtigt at være opmærksom på at vurderingen skal være objektiv - i den forstand at pågældendes forhold til sagen ud fra en generel vurdering er egnet til at vække en vis tvivl om at han vil kunne behandle sagen uden at tilgodese usaglige eller i øvrigt uvedkommende hensyn, jf. Jens Garde m.fl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 6. udgave (2007), s. 95, med omtalen af det dobbelte hensyn bag reglerne - både hensynet til at den konkrete afgørelse ikke bliver berørt af uvedkommende hensyn, men også et mere generelt hensyn til at skabe tillid til forvaltningen. Heraf fremgår også at bedømmelsen efter § 3, stk. 2, er objektiv i den forstand at personens individuelle forhold med hensyn til risikoen for at netop han vil lade sig påvirke af uvedkommende hensyn, er uden betydning. (vores understregninger)

Som det fremgår er forbuddet mod inhabilitet opstillet for, at der ikke træffes usaglige afgørelser, herunder afgørelser der af omverdenen ville kunne opfattes som usaglige i tilfælde, hvor der består en mere abstrakt risiko for, at en sagsbehandler har ladet sig påvirke af uvedkommende hensyn.

Dette viser netop, at der i relation til inhabilitet ikke er tale om en helt ufattelig streng fortolkning, som er det Skattestyrelsen lægger op til.

Det afgørende er, om der er forhold, der af omverdenen kan opfattes som usaglige, da dette kan føre til en manglende tillid til Skattemyndighederne.

Det er i hvert fald uden for en hver tvivl, at der i vores klients sag som minimum foreligger forhold, der kan opfattes som medførende en abstrakt risiko for, at der er truffet en usaglig afgørelse.

Det er i vores klients tilfælde klokkeklart, at der består en yderst væsentlig risiko herfor.

1.1.2 Andet led af væsentlighedsvurderingen

I relation til den anden betingelse konkluderer Skattestyrelsen, at:

"registreringen i Dipsy ikke kan antages at have medført en materielt forkert afgørelse."

Dette udgør en voldsom simplificering af fakta.

Vi skal henvise til ovenstående detaljerede gennemgang af forholdende i sagen, som netop viser, at det ikke alene er en enkelt registrering men en lang række omstændigheder, der medfører en klar formodning for, at [person8] har deltaget i sagsbehandlingen i større eller mindre omfang men under alle omstændigheder i tilstrækkeligt omfang til, at det medfører afgørelsens ugyldighed.

Fejlen består ikke alene i en fuldstændig isoleret registrering. Der er jo netop en årsag til, at det er [person8], der er registreret som medsagsbehandler i systemet og ikke [person3], som er den sagsbehandler, der senere overtager funktionen som medsagsbehandler og står for "flere øjne"/kvalitetssikring.

Det er i høj grad sandsynliggjort, at [person8] har haft adgang til at påvirke afgørelsens resultat.

Dertil kommer, at Skattestyrelsen selv i deres bemærkninger erkender, at Skattestyrelsens afgørelse materielt var forkert, da Skattestyrelsen direkte skriver, at der er enighed om, at der ikke er tale om lønindkomst.

Afgørelsen er derfor utvivlsomt materielt forkert.

Vi har hele tiden påpeget netop det forhold, at Skattestyrelsen valgte det mest bebyrdende resultat, som var muligt på det foreliggende grundlag, idet Skattestyrelsen har anset det modtagne beløb for løn og ikke eksempelvis indtægt ved hobbyvirksomhed. Vi henviser til nedenstående afsnit 5 for en nærmere beskrivelse af sondringen.

Vi skal derudover henvise til Østre Landsrets dom af 25. januar 1999, offentliggjort i UfR 1999.689 Ø, som omhandlede en situation, hvor formanden for teknisk udvalg i en kommune havde et intimt forhold til en gårdejers kone, og hvor formanden var med til at træffe afgørelse/påbud om, at gårdejeren skulle fjerne 660 tons kompost.

Følgende fremgår af præmisserne, bilag 2:

"Landsretten lægger herved vægt på, at inhabilitet er en væsentlig sagsbehandlingsmangel såvel konkret som generelt, fordi habilitetskravet har karakter af en forvaltningsretlig retssikkerhedsbestemme/se. Indstævnte findes derfor heller ikke at kunne dømmes efter appellantens påstand, selvom det er ubestridt. at der hverken mellem forvaltningen og teknisk udvalg, blandt medlemmerne af teknisk udvalg eller mellem teknisk udvalg og kommunalbestyrelsen forelå nogen uenighed om kommunens sagsbehandling eller de trufne afgørelser." (vores understregninger)

Som det fremgår, følger det af denne afgørelse, at inhabilitet medfører afgørelsens ugyldighed, uanset hvor "oplagt" resultatet i sagen i øvrigt måtte forekomme så selv i en situation, hvor Landsretten ikke fandt det bevist, at inhabiliteten havde påvirket afgørelsen, fandt Landsretten alligevel, at der var tale om en så væsentlig fejl, at selv påvirkningsrisikoen var nok til at medføre afgørelsens ugyldighed.

I vores klients sag er det endda helt tydeligt, at resultatet på ingen måde er oplagt, da Skattestyrelsen nu selv har ændret opfattelse af, om der er tale om løn eller honorar.

Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at der nu er enighed om, at Skattestyrelsens afgørelse for vores klient er materielt forkert, og derudover er der tale om det mest bebyrdende resultat, som det var muligt at nå frem til på det foreliggende grundlag.

2 Reaktionsfrist

Vores påstand om ugyldighed som følge af Skattestyrelsens manglende overholdelse af reaktionsfristen i Skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2 vedrører to forhold.

Skattestyrelsen forholder sig alene til vores anbringende om, at Skattestyrelsen allerede tilbage i 2011 fik kendskab til oplysninger, der er relevante for nærværende sag.

I relation hertil fastholder vi, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at de ikke allerede tilbage i 2011 fik kendskab til disse oplysninger, og at de på dette tidspunkt tog stilling til ikke at rejse en skattesag for vores klient.

Skattestyrelsen forholder sig derimod ikke til vores meget væsentlige anbringende, hvorefter Skattestyrelsens afslag på aktindsigt har gjort det umuligt for os at efterprøve kundskabstidspunktet.

Skattestyrelsen har dermed ikke dokumenteret, at de har overholdt reaktionsfristen.

3 Afslag på aktindsigt

Skattestyrelsen anvender overskriften "partshøring", vi antager dog, at dette skyldes en fejl, da de efterfølgende angivne bemærkninger omhandler afslaget på aktindsigt.

Det er særdeles kritisk, at der ikke indrømmes den aktindsigt, der er påkrævet efter loven. Skattestyrelsen henviser til, at afgørelserne om aktindsigt ikke er påklaget særskilt.

Vi har allerede flere gange præciseret over for Skatteankestyrelsen, at vi ikke ønsker, at Landsskatteretten skal træffe en særskilt afgørelse i relation til afslaget på aktindsigt, idet vi ønsker, at denne sagsbehandlingsfejl påkendes sammen med afgørelsen, dvs. får ugyldighedsvirkning.

Vi ønsker dermed afslaget på aktindsigt behandlet som led i behandlingen af vores ugyldighedspåstand, da det er uden for en hver tvivl, at uberettiget afslag på aktindsigt kan medføre en afgørelses ugyldighed, jf. Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven nr. 11740 af 4. december 1986 punkt 104, SKM2005.436 LSR og SKM2015.65 LSR.

Vi skal henvise til vores tidligere skrivelser for en mere udførlig gennemgang af vejledningen og afgørelserne.

Derudover skal vi påpege, at aktindsigt er særligt afgørende i vores klients sag, da oplysningerne har betydning både i relation til vurdering af, hvorvidt reaktionsfristen er overholdt samt ved behandlingen af vores påstand om inhabilitet.

Det forekommer endvidere retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at vores klient, der selv havde fornemmelsen at [person8] sad med bag linjerne og træk i trådene. Vi får absolut ingen oplysninger om dette, men først ved efterfølgende persondataindsigt i log-oplysninger træder det frem, at [person8] er på vores klients sag.

Også her fik den manglende aktindsigt en skadesvirkning for vores klient.

Kombinationen af inhabiliteten og at man forsøger at dække over dette via manglende fuld aktindsigt - er særdeles kritisabelt.

4 Selvinkriminering

Skattestyrelsen skriver indledningsvist, at forbuddet mod selvinkriminering ikke er til hinder for, at vores klient pålægges, at give oplysninger, som Skattestyrelsen indkalder efter mødet.

Det vil sige, at Skattestyrelsen ikke mener, at forbuddet er til hinder for at vores klient kan pålægges en pligt til at give oplysninger om:

Materiale der ligger til grund for pengeoverførsler, kan reelt være alt materiale, der har den mindste forbindelse til sagen. Der er tale om en yderst bred formulering.

Skattestyrelsen mener dermed ikke, at forbuddet mod selvinkriminering er til hinder for at pålægges vores klient en forpligtigelse til at fremsende alt materiale, der måtte være relevant.

Følgende fremgår af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1 og 3:

"Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse. der kan medføre straf. gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger. som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse." (vores understregninger)

Det fremgår direkte af § 10, stk. 1, at man ikke kan pålægge en "mistænkt" at afgive oplysninger af betydning for lovovertrædelsen. Det er dermed ikke korrekt, når Skattestyrelsen forsøger at påstå, at der ikke er noget til hinder for at pålægge vores klient en sådan forpligtigelse. Derudover har Skattestyrelsen under alle omstændigheder pligt til at oplyse vores klient om, at han ikke er forpligtet til at give oplysningerne.

I relation til den manglende vejledning af vores klient i overensstemmelse med § 10, stk. 3 henviser Skattestyrelsen i deres bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til, at det fremgår af mødereferatet, at Skattestyrelsen anså vores klients manglende selvangivelse for at være ansvarspådragende, men henset til skattetilsvarets størrelse ville der være indtrådt strafferetlig forældelse.

Skattestyrelsen påstår på den baggrund, at vores klient, som deltog i mødet på egen hånd uden professionel bistand, modsætningsvist skulle kunne regne ud, at der ikke ville indtræde strafferetlig forældelse, hvis skattetilsvaret på grundlag af nye faktiske oplysninger skulle overstige 500.000 kr.

For det første skal vi påpege, at vores klient slet ikke kendte til en grænse på 500.000 kr.

For det andet henviser Skattestyrelsen til, at dette skulle fremgå af mødereferatet, hvilket ganske enkelt ikke er korrekt. Vi skal henvise til vedlagte mødereferat, bilag 3.

Skattestyrelsen skriver derimod følgende i følgebrevet til fornyet forslag til afgørelse af 24. juni 2016,

bilag 4:

"Jeg har tidligere oplyst, at jeq ikke ville oversende årene før 2011 til vurdering for evt. ansvar, da jeg umiddelbart mente at beløbet ikke var af en størrelse der kunne give grundlag for ansvar på grund af en straffemæssig forældelse. Dette er desværre ikke tilfældet..."

Skattestyrelsen har dermed ikke blot undladt at oplyse vores klient om, at han ikke havde pligt til at fremsende oplysninger, men har direkte vildledt ham ved at bringe ham i den tro, at der ikke var grundlag for at gøre strafansvar gældende, og at sagen slet ikke ville blive sendt til ansvarsvurdering.

Henvisningen til at sagsbehandleren ikke umiddelbart mente, at beløbet havde en størrelse, der kunne give grundlag for strafansvar, var ikke noget hun oplyste over for vores klient.

Han blev alene oplyst om, at det strafferetlige ansvar var forældet grundet beløbene i sagens størrelse, og at sagen derfor slet ikke ville blive sendt til ansvarsvurdering. Han fik på ingen måde et indtryk af, at der var tale om en umiddelbar vurdering, som efterfølgende kunne ændres.

Vi skal henvise til følgende, som fremgår af tidligere ombudsmand Jens Møllers artikel "Forbud mod selvinkriminering i forvaltningsretten?", s. 294, bilag 5:

"På en række forvaltningssagsområder er der interne retningslinjer for hvornår overtrædelse af lovgivningen anmeldes til politiet.

Ofte er det kun grovere overtrædelser der søges strafbelagt. På nogle områder findes egentlige beløbsgrænser for hvornår unddragelser over for det offentlige politianmeldes. Se f.eks. § 9 i bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktioner til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Hvis myndigheden inden for disse grænser tilkendegiver, at man ikke politianmelder gælder § 10. stk. 1 ifølge forarbejderne ikke. I nogle tilfælde er myndigheden ikke selv rådig over strafspørgsmålet. For det første kan andre politianmelde den pågældende, f.eks. naboer i en miljøsag, og i såfald finder retsplejelovens §742 ff om politimæssig efterforskning og reglerne om påtale i §§718 ff anvendelse. Hertil kommer, at påtalemyndigheden ikke er bundet af en forvaltningsmyndigheds tilkendegivelser om eventuel tiltale mm., der foreligger betinget offentlig påtale. Anklagemyndigheden kan således på eget initiativindlede efterforskningen og rejse tiltale i tilfælde, hvor myndigheden ikke selv har ønsket det. Hvis myndigheden i sådanne tilfælde har håndhævet oplvsninqspliqten. er § 10. stk. 1 overtrådt, og der kan foreligge ulovligt tilvejebraqt beviser." (vores understregninger)

I vores klients tilfælde er der netop tale om, at Skattestyrelsen har sat § 10, stk. 1 ud af kraft ved at tilkendegive, at overtrædelsen ikke er "grov nok" til at være strafbelagt. Når Skattestyrelsen herefter indhenter oplysninger, er der tale om ulovligt tilvejebragte oplysninger.

Derudover er det klart i strid med vejledningsforpligtigelsen i § 10, stk. 3.

5 Ikke lønmodtager eller honorarmodtager - fradrag for rejseudgifter m.v.

Vi fastholder, at vores klient hverken er lønmodtager eller honorarmodtager, men at der er tale om spillegevinster, og at han som minimum skal anses for at drive selvstændig ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Han er derfor berettiget til at opnå fradrag for udgifter vedrørende driften af denne virksomhed i indtægter, som stammer fra virksomheden.

Vi skal som allerede påpeget i vores bemærkninger til sagsfremstillingen af 20. januar 2020 henvise til, at det fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven punkt 3.1.1.2, hvad der er kendetegnene for en erhvervsdrivende, og der skal lægges vægt på følgende kriterier:

Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt

Vores klient opfylder uden tvivl cirkulærets betingelser for at blive anset for selvstændigt erhvervsdrivende, idet han:

Det er på den baggrund vores klare opfattelse, at vores klient kan betragtes som selvstændig konsulent og dermed har adgang til fradrag. "

Klagerens repræsentant har den 12. marts 2020 indgivet supplerende indlæg som følger:

"Vi har d.d. så også lige fra Skatteankestyrelsen modtaget en aktindsigt, som i strid med reglen om korrekt høring i skatteankestyrelsens forretningsordens §§ 5-6 - og dette fremlægges nu 4 år for sent i sagen:

"Du har klaget over SKATs afgørelse af 13-09-2016 for [person2], cprnr. [...].

I forbindelse med sagen har Skatteankestyrelsen anmodet Skattestyre/sen om at fremsende kopi af en materialeindkaldelse af 27. maj 2016, da Skattestyrelsen ikke havde medsendt denne ved den oprindelige materialeoversendelse. Denne er vedhæftet hertil."

Vi har haft adskillige drøftelser med kontoret i ankestyrelsen og har på intet tidspunkt set dette eller fået dette omtalt. Vi har tilmed fået udkast til sagsfremstilling, som vi har kommenteret på.

Vi undrer os ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige aspekter meget over denne sagsbehandlingsstil, der lægges for dagen i ankestyrelsen. Vi har med vores anmodninger og klageskrivelse og processuelle ønsker aldrig lagt skjul på, at vi ville have al indsigt.

Det er stærkt beklageligt - og særligt i denne sag, som i forvejen har haft et særdeles retssikkerhedsmæssigt betænkeligt forløb også i 1. instansen.

Vi vender tilbage med yderligere indlæg om 14 dage ad denne "skjulte sagsaktsførelse", herunder med forespørgsel om hvordan dette kan opstå, når der efter offentlighedslovens § 15 er en meget direkte og utvetydig lov, som dikterer journalførelse meget stramt, så der ikke opstår aktindsigtsfejl eller partshøringsfejl. Neden for gives det indlæg, som vi har lovet at vende tilbage med, jf. sidste drøftelse med skatteankestyrelsens kontor.

2 Inhabilitet

I vores bemærkninger til Skattestyrelsens erklæringssvar henviste vi til, at [person8] uden tvivl var inhabil ved behandlingen af vores klients sag, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, da denne bestemmelse også omfatter uvenskaber.

Vi redegjorde i vores bemærkninger til Skattestyrelsens erklæringssvar for [person8]s forhold til vores klient. På dette tidspunkt havde vi dog ikke adgang til dokumentation.

Da skatteankestyrelsen i sin fremstilling synes at nedtone "betydningen" af en given inhabilitet - så skal vi her fremlægge beviser på styrken af interessen (modsætningsforholdet).

Vores klient har således i mellemtiden talt med sin mor, som har gemt billeder, breve m.v. fra den periode, hvor vores klient og [person8] var i et parforhold.

Det er derfor nu muligt for os at dokumentere deres parforhold, som havde en varighed på ca. 4 år.

Som allerede nævnt tidligere blev vores klient og [person8] gymnasiekærester i efteråret 1983.

bilag 4, samt et billede af hendes eksamensbevis, som viser, at hun blev student i 1986, bilag 5.

Det er vores klare opfattelse, at de fremsendte billeder, breve m.v. dokumenterer, at vores klient og [person8] havde et seriøst forhold, hvor de både var meget engageret i hinandens familier, og hvor de boede sammen.

Når sådan et forhold slutter, er det naturligt, at der er store følelser involveret, og at det kan føre til et uvenskab, som i den grad vil medføre, at [person8] må anses for inhabil i forhold til behandlingen af vores klients sag. "

Klagerens repræsentant har den 17. marts 2020 indgivet supplerende indlæg som følger:

"1 Skatteankestyrelsens indhentelse af materiale fra Skattestyrelsen

Så sent som den 12. marts 2020 modtog vi aktindsigt i Skatteankestyrelsens materialeindkaldelse af

9. marts 2020 til Skattestyrelsen samt i Skattestyrelsens svar af 11. marts 2020.

Vedrørende materiale fra 2016.

Følgende fremgår af Skatteankestyrelsens materialeindkaldelse til Skattestyrelsen:

"Af referat af SKATs møde med klageren den 26. maj 2016 fremgår, at det blev aftalt med klageren, at klageren skulle fremskaffe nærmere angivet materiale.

Af mødereferatet fremgår endvidere, at SKAT efter mødet ville sende en skrivelse med anmodning om det angivne. Jeg skal bede Skattestyrelsen om at fremsende kopi af den i mødereferatet omtalte materialeindkaldelse." (vores understregninger)

Skattestyrelsen besvarede Skatteankestyrelsens henvendelse og fremsendte den materialeindkaldelse, som SKAT sendte i sin tid til vores klient, jf. brev af den 27. maj 2016. Det vil sige dagen efter mødet mellem Skattestyrelsen og vores klient.

Følgende fremgår af materialeindkaldelsen sendt til vores klient den 27. maj 2016, og hvor man understreger oplysningsforpligtelserne i skattekontrollovens § 1 fra SKATs side.

"I henhold til aftale ved møde her ved SKAT den 26. maj 2016 bedes du fremsende følgende materiale:
• Materiale der ligger til grund for pengeoverførsler i 2008 og 2009 til konto i Schweiz
• Kontoudskrift [finans1] konto 4362261775 for 2007-1009 inkl.
• Opgørelse over indtægter og udgifter for indkomståret 2015"

2 Om behandlingen i skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen fremsendte sin færdige sagsfremstilling og indstilling til [virksomhed7] allerede den 17. december 2019.

[virksomhed7] skal i den forbindelse henvise til, at vi den 20. januar 2020 fremsendte vores bemærkninger/indsigelser til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og indstilling til afgørelse.

Vi undrer os derfor over, hvorfor Skatteankestyrelsen nu efterfølgende har fundet anledning til at bede Skattestyrelsen fremsende præcis det samme bilag, som vi allerede tidligere i sagen har fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Dette giver en indikation af, at Skatteankestyrelsen er så fastlåst i sin stillingtagen, at man efter fremsendelsen af sagsfremstillingen ikke længere er lydhør over for vores argumenter i sagen.

Høringen bliver derfor reelt uden betydning, og sagsoplysningen synes ikke objektiv, jf. officialmaksimen. Alt i alt en lidt bagvendt metode, som afspejler en række mangler ad sagsoplysningen og sagsforståelsen.

3 Mangelfuld sagsoplysning

Skatteankestyrelsen havde så dokumenterbart ikke kendskab til, hvorvidt Skattestyrelsen i forlængelse af mødet med vores klient var kommet i tanke om yderligere materiale, som de ønskede og som der dermed kunne være anmodet om i materialeindkaldelsen.

Det er kritisabelt, at dette ikke er blevet undersøgt eller inddraget før.

Særligt i relation til Skatteankestyrelsen er officialmaksimen i en vis grad lovfæstet, da det følger af bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen (forretningsordenens) § 5, stk. 1, at:

"Skatteankestyrelsen underretter den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, om klagen og indhenter det materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen hos myndigheden."

Samt af § 7, stk. 1, at:

"Under Skatteankestyrelsens behandling af en klage kan Skatteankestyrelsen indhente sådanne yderligere oplysninger, som Skatteankestyrelsen anser for nødvendige til klagens afgørelse."

Vi skal henvise til skatteministerens svar af 5. juli 2013, hvor Skatteministeren udtaler som følger:

Spørgsmål:

"Gælder objektivitetsprincippet - det vil sige princippet om, at eksempelvis en forvaltningsmyndighed har pligt til også at tage enhver omstændighed, der taler til borgerens fordel i betragtning - efter ministerens opfattelse ikke også inden for skatteforvaltningen?"

Svar:

Objektivitetsprincippet er et grundlæggende princip i strafferetsplejen. Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om der også uden for straffe-processens område - herunder specifikt på skatteforvaltningens område - gælderet sådant princip. For skatteforvaltningen gælder - som for øvrige forvaltningsmyndigheder - den såkaldte officialmaksime. Officialmaksimen indebærer, at myndigheden har ansvaret for, at en sag oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelse. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt sagsforhold, hører det med til sagsoplysningen at søge en sådan tvivl afklaret. En sag skal således oplyses så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde, for at kunne træffe en forsvarlig og materielt rigtig afgørelse.

Den omstændighed, at der direkte i begrundelsen i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse henvises til Skattestyrelsens indkaldelse af materiale, når dette forhold slet ikke er oplyst tilstrækkeligt, er yderst kritisabelt.

Den manglende sagsoplysning kan selvsagt ikke "undskyldes" med, at der var tale om et forhold, som Skatteankestyrelsen ikke anså for relevant for sagens resultat.

Der er tale om et forhold, som helt åbenlyst er af betydning for sagen.

[virksomhed7] skal hertil fremhæve, at netop SKATs brev af 27. maj 2016 fra SKAT har været i sagen via [virksomhed7]s indlæg, og man kan konkludere som befrygtet gennem sagsbehandlingen, at ankestyrelsens sagsbehandler slet ikke har gjort sig bekendt med sagsakterne.

4 Manglende aktindsigt og speciel inhabilitet

Uanset forholdet som kommenteres ved nærværende skrivelse, skal [virksomhed7] henvise til de øvrige indlæg, der er givet - herunder senest med fyldestgørende dokumentation for den ansatte person i skatteforvaltningens klare inhabilitetssituation, hvilket i sig selv skal medføre sagens ugyldighed, idet der ikke kan repareres på dette. [virksomhed7] henviser i den forbindelse til klagen samt yderligere brev af 2. marts 2020, og af 12. marts 2020 med en række dokumentationer.

Derudover er der Sagsbehandlingsfejlen ved den manglende aktindsigt, jf. vores indsigelser herom ad 1. instansen. [virksomhed7] henviser til klagen samt til brev af 24. januar 2020, 2. marts 2020 og brev af 12. marts 2020.

Den manglende respekt for selvinkrimineringsforbuddet er også tydelig, og da netop ved SKATs skrivelse af 27. maj 2016, hvor man ene og alene henviser til oplysningsforpligtelserne efter skattekontrollovens § 1, samtidig med at man vil gøre "grov uagtsomhed" gældende. "

Klagerens repræsentant har den 23. april 2020 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

"Vi henviser bl.a. til de formelle fejl, som er meget væsentlige, dvs. inhabilitet og manglende aktindsigt m.v., hvilket skal medføre sagernes ugyldighed. Vi fastholder de tidligere indgivne klagegrunde m.v.

Vi har nu fra klienten modtaget oplysninger om "myndighedernes kovending" ad omkostninger og fradrag, som for efterfølgende år er lignet, drøftet og godkendt af myndighederne, dog bare ikke for omhandlede klageår. Derfor står de påklagede ansættelsesændringer for de ældre år helt vilkårlige på dette punkt - og uden hjemmel.

Vi skal fremhæve fakta fra sagsforhold for efterfølgende år, jf. straks nedenfor.

1 Skatteankestyrelsens godkendelse af fradrag for 2017 og 2018

Vi kan oplyse, at Skattestyrelsen nu har godkendt vores klients fradrag for indkomstårene 2017 og 2018. Vi har vedlagt Skattestyrelsens godkendelse, bilag 1.

Godkendelsen udgør afslutningen på den kontrol, som Skattestyrelsen indledte per mail og telefonisk samt herefter med fremsendelse af en materialeindkaldelse til vores klient den 4. marts 2020, bilag 2,hvor Skattestyrelsen bad vores klient fremsende følgende oplysninger:

"Indkomståret 2017

Rejseudgifter 26.800 kr. herunder følgende oplysninger

Hvor mange dage og rejsens varighed pr. dag

Rejsemålet

Din beregning af fradrag for rejseudgifter

Øvrige lønmodtagerudgifter 58.245 kr. (64.145 kr.)

Befordringsfradrag 51.484 kr.

Indkomståret 2018

Øvrige lønmodtagerudgifter 78.267 kr. (84.367 kr.)"

For så vidt angår "øvrige lønmodtagerudgifter" på henholdsvis 58.245 kr. og 78.267 kr. for indkomstårene 2017 og 2018, kan vi oplyse, at der er tale om et fradrag for kørte kilometer efter den høje takst.

Der er tale om fradrag for kørsel, som vores klient har haft til diverse kampe.

Der skal bemærkes, at vores klient endvidere har haft et befordringsfradrag i 2017 på 51.484 kr., men dette vedrører noget helt andet nemlig kørsel til [efterskole], hvor han arbejder.

Skattestyrelsen godkendte for de pågældende indkomstår endvidere maksimalt rejsefradrag, på hhv. 26.880 kr. og 27.400 kr. for indkomstårene 2017 og 2018, dækkende udgifter til forplejning.

Alt dette fremgår tydeligt af mailkorrespondancen mellem Skattestyrelsens sagsbehandler og vores klient, som ligger forud for Skattestyrelsens godkendelse af vores klients fradrag.

Vores klient skriver følgende til Skattestyrelsens sagsbehandler den 16. marts 2020, kl. 11:47, bilag 3:

"Hej Tine

Tak for telefonisk vejledning!

(...)

... mit andet "job" som konsulent for [virksomhed2]/[person1] (ejer af Premierleague klubben Brighton), hvor jeg har selvangivet en indkomst i 2017 på 464091 kr. Jeg er en såkaldt fodboldekspert (...) og kører Danmark rundt for at holde styr på de forskellige hold i Superligaen, 1. og også 2. division " både i forhold til deres kampe, træninger, faciliteter, baners beskaffenhed og publikums evne til at skabe en ramme m.m... Så efter samråd med nævnte [person9] fra SKAT udland og [person9]s og min telefoniske samtale er mine øvrige lønmodtagerudgifter relateret til dette fodbold-konsulent-job, og er beregnet ud fra at jeg i løbet af 2017 har kørt 16500 km gange med taksten 3,53 kr/km giver det de 58245 kr" ofte og hvis muligt ift mit primære job, som er undervisningen på [...], overnatter jeg på den fynsk/jyske side for at spare tid og n§ en klub eller to mere, og derfor har jeg et maks. i fradrag for kost og småfornødenheder/rejseudgifter p§ 26800 kr., fordi jeg overnattede flere end 55 gange udenfor mit hjem i [by6] i 2017.

I 2018 er forklaringen for mine øvrige lønmodtagerudgifter en ditto" de relaterer sig igen til fodbold-konsulent-jobbet og den selvangivne indkomst p§ 442711 kr" i 2018 kørte jeg

20444 km og har udregnet fradraget som følger 20000 km gange 3,54 kr/km plus 444 km gange 1,94 kr/km = 78267 kr."

Senere samme dag er der følgende mailkorrespondance mellem vores klient og Skattestyrelsens sagsbehandler, bilag 4. Skattestyrelsens sagsbehandler skrev først:

"Har du et regnskab, hvori du har opgjort de kørte kilometer for begge indkomstår i forbindelse med dit fodboldekspertjob?"

Til dette svarede vores klient følgende:

''Jeg har gjort det som følger.. når jeg kører afsted ift jobbet som fodboldkonsulent nulstiller jeg triptælleren, aflæser den igen, når jeg er retur i [adresse3] [by6], og så lægger jeg ellers tallene løbende sammen i løbet af regnskabsåret."

Hvorefter Skattestyrelsens sagsbehandler skrev følgende tilbage til vores klient:

"Det er også den rigtige måde, vil du sende mig den "kørebog" du så har lavet"

Vores klient fremsendte herefter vedlagte regneark, bilag 5 og 6 sammen med følgende mail til Skattestyrelsen sagsbehandler, bilag 7:

",.. endelig fandt jeg hul i skemaet til lige at få mine kilometer lagt i et regneark fra min notatbog.. VEDHÆFTET 2 regneark.. formålet med kørslen er som nævnt at holde mig opdateret på fodbolden i DK.. primært Superliga dernæst 1 division med alle mulige tænkelige parametre (...) jeg kan give svar på tiltale ift spillere, stadions, træningsfaciliteter, publikum osv. "

Som det fremgår, er der dermed tale om, at Skattestyrelsen har godkendt fradrag for kørsel til kampe m.v. med beløb på henholdsvis 58.245 kr. og 78.267 kr. for indkomstårene 2017 og 2018 samt fradrag for rejseudgifter på henholdsvis 26.880 kr. og 27.400 kr.

For indkomstårene 2007-2010 og 2013-2014 som vores klients klagesager vedrører, har Skattestyrelsen alene anerkendt fradrag på:

Indkomståret 2007: 15.000 kr.

Indkomståret 2008: 30.000 kr.

Indkomståret 2009: 30.000 kr.

Indkomståret 2010: 7.500 kr.

Indkomståret 2013: 31.000 kr.

Indkomståret 2014: 31.000 kr.

Skattestyrelsen har dermed for de efterfølgende indkomstår (2017-2018) godkendt fradrag, som er væsentligt større end dem, som de har godkendt for klageårene.

Dette dokumenterer derfor også, at de fradragsnægteiser, som SKAT har foretaget ved afgørelse for vores klient (jf. det påklagede), er uhjemlede, og det underbygger dermed vores påstand om, at vores klient skal indrømmes ret til fradrag i langt større omfang. Forhøjelserne for de påklagede indkomstår er derfor allerede af denne grund forkerte.

Dette får endvidere betydning for uagtsomhedsvurderingen, idet størrelsen af de ikke-selvangivne beløb har betydning for uagtsomhedsvurderingen, jf. således også fristreglen efter skatteforvaltningslovens § 27 m.v.

2 Inhabilitet

Skattestyrelsen henviste i deres erklæringssvar til, at der skal foretages en konkret væsentlighedsvurdering i relation til inhabiliteten, hvor det blandt andet skal undersøges, om inhabiliteten i den konkrete sag kan antages at have medført, at afgørelsen er materielt forkert.

Vi har tidligere påpeget, at Skattestyrelsen selv har erkendt, at afgørelsen var materielt forkert, i det de i deres erklæringssvar anerkendte, at der ikke var tale om lønindkomst for vores klient.

På baggrund af ovenstående godkendelse af fradragene for indkomstårene 2017 og 2018 er der nu endvidere en formodning for, at også fradragene er væsentligt for lave.

Under alle omstændigheder står det i hvert fald klart, at det ville have været muligt at nå frem til skønnede fradrag, der var væsentligt højere, hvorfor Skattestyrelsen på dette punkt også er nået frem til det mest bebyrdende resultat for vores klient på det foreliggende grundlag.

Vi skal i den forbindelse endnu engang henvise til, at det følger af praksis, at det er tilstrækkeligt, at der består en påvirkningsrisiko.

Det er dermed ikke muligt, som Skattestyrelsen gør det, at afvise, at inhabiliteten har ført til en materialet forkert afgørelse.

2.1 Dipsy registreringer

Vi har tidligere henvist til, at Skattestyrelsen i høj grad nedtoner betydningen af, at [person8] har været registreret som medsagsbehandler i systemet Dipsy.

Vi er fortsat af den overbevisning, at der er en formodning for, at hun ligeledes har været registreret som sagsbehandler i andre systemer vedrørende vores klients sag.

Skattestyrelsen har da heller ikke på noget tidspunkt direkte afkræftet dette men blot oplyst, at hun "ikke ses at være registreret på sagen i systemerne SKAT Ligning, Remedy, Captia eller SKAT Forskud". Det vil sige, at hun ikke er registreret i disse systemer på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen slår op i systemerne i forbindelse med klagesagen. Når man først har slettet [person8]s navn i hvert af systemerne figurerer hendes navn ikke længere nogen steder.

Disse forhold har vi uddybet yderligere i vores tidligere indlæg.

Det er derfor fortsat vores klare opfattelse, at det ikke er afgørende ved vurderingen af inhabilitet, hvilken type system Dipsy er.

Eftersom Skattestyrelsen vælger at lægge afgørende vægt på, hvilken type system Dipsy er, og anvender dette som det bærende argument for deres synspunkt om, at der ikke foreligger inhabilitet, skal vi dog alligevel kommentere herpå.

Skattestyrelsen har under sagens behandling oplyst, at Dipsy er et afrapporterings-/ statistiksystem, hvilket ligeledes er det, som Skatteankestyrelsen har valgt at lægge til grund ved beskrivelsen af sagens faktiske oplysninger.

Vi har tidligere haft svært ved at forholde os til Skattestyrelsens oplysninger herom, idet det er vanskeligt at modbevise Skattestyrelens forklaringer om deres egne arbejdsgange. Skattestyrelsen har dermed haft mere eller mindre fri mulighed for, at tegne et billede af, at Dipsy er et system fuldstændig uden betydning for behandlingen af vores klients sag.

Vi er i forbindelse med behandlingen af andre sager kommet i besiddelse af, Skattestyrelsens drejebog for de såkaldte Lækage-sager, bilag 8.

Vores klients sag udgør ikke en lækage-sag men både vores klients sag og lækage-sagerne må anses for at falde inden for de såkaldte Money Transfer sager, der er derfor en vis lighed.

Følgende fremgår af drejebogen om systemet Dipsy:

''Alle sager, der visiteres eller udtages til sagsbehandling skal registreres i Dipsy. Hvis det vurderes, at oplysningen ikke skal behandles, fordi den enten allerede er selvangivet eller af anden grund ikke vurderes at være kontrolegnet afsluttes sagen i Dipsy (se Dipsy-vejledningen på Sharepoint).

I Dipsy kan udviklingen i sagsporteføljen følges (i gang, afsluttet. henlagt, resultater m.v.). hvorfor det er vigtigt at opdaterer Dipsy løbende.

Der udtrækkes månedlige data fra Dipsy for at følge produktionen.

Der er lavet en MT II - Dipsy vejledning til Money transfer projektet. Denne vejledning anvendes i tilrettet form i Projekt Skattely." (vores understregninger)

Som det fremgår ovenfor er det muligt at afslutte en sag i Dipsy og løbende at følge udviklingen i sagen, herunder i relation til resultater.

Uanset at den konkrete brug af systemet Dipsy i vores klients sag kan have været både mere eller mindre omfattende end i lækage-sagerne, skaber drejebogens beskrivelse dog en klar formodning for, at registreringen af [person8] i Dipsy har betydet, at hun hele tiden har kunne følge udviklingen i sagen, samt at hun i et vidst omfang har været inde over vurderingen i relation til opstarten af sagen.

Der består derfor en meget væsentlig påvirkningsrisiko og "oversight role" for [person8], og følgelig foreligger en ugyldighed.

3 Afsluttende processuelle bemærkninger

Aktindsigt og menneskerettighederne

Vi beder om aktindsigt i kommunikation der tilgår og afgår fra skatteankestyrelsen, jf. forvaltningslovens § 9, og vi kan forstå, at der helt som ved 1. instansen - nu igen opstår en overskridelse af EMRK art. 6, idet politiet har rejst sigtelse samtidig med at Skatteankestyrelsen sagsoplyser efter skattekontrolloven og skatteforvaltningsloven. "

Klagerens repræsentant har den 18. maj 2020 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

"Vores klients klagepunkter og anbringender

[virksomhed7] skal fremhæve, at samtlige vores klients klagegrunde og klagepunkter, herunder anbringender skal behandles, og ikke grovsorteres eller af myndigheden fravælges, som det er sket indtil videre.

[virksomhed7] vedlægger derfor følgende bilag.

SKATs tre materialeindkaldelser

SKATs mødereferat

Vores klients kommentarer til mødereferat

SKATs afslag på fuld indsigt og kun afgivelse af partiel aktindsigt.

SKATs brev, hvor det af SKAT anerkendes, at man havde lovet vores klient, at der ikke ville rejses anvarssag, men det tilbagekaldes samtidig med afgørelsen sendes.

[virksomhed7] fremhæver følgende som skal behandles og som ikke bare er "perifere anbringender" men er substantielle dele af selve klagen:

1) Ugyldighed grundet manglende aktindsigt.

a. Der er begæret fuld indsigt, og der er kun givet partiel indsigt. Der har været adskillige indsigelser herved, men den partielle indsigt fra SKATs side er fastholdt uden grund.

2) Ugyldighed grundet inhabilitet. Sagsbehandler i SKAT er tidligere forlovet og samboende med klager.

3) Ugyldighed som følge af manglende begrundelse og manglende fristgennembrud.

4) Ingen korrekt eller begrundet tilregnelse, og det skal her bemærkes, at SKAT på mødet med borgeren direkte havde oplyst ham (vores klient), at der ikke ville opstå nogen ansvarssag grundet manglende tilregnelse.

a. Dette ændres så ubegrundet ved den ændrede afgørelse.

Hvorfor er disse forhold og fakta derved ikke beskrevet korrekt i sagsfremstilling?

Hvordan kan spørgsmålet om frister m.v. og manglende begrundelse for tilregnelse som tema helt

udelades af en sagsfremstilling?

Sagsforløbet og brevet af 6. maj 2020 afspejler en helt manglende sagsbehandling.

(...)

Øvrige bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Vi henviser til både den skrivelse vi indsendte til Skatteankestyrelsen den 12. marts 2020, og den skrivelse som vi indsendte den 23. april 2020.

Skattestyrelsen indleder som inciteret ovenfor i sin udtalelse med at påpege, at de ikke mener, at der er fremlagt nye oplysninger af værdi for den skatteretlige bedømmelse.

Det er ganske enkelt ikke korrekt.

[virksomhed7] har fremsendt meget omfattende dokumentation for vores klients forhold til [person8], hvilket er af helt afgørende betydning ved vurderingen af spørgsmålet om inhabilitet.

Skattestyrelsen har derfor på ingen måde ret i, at de nye oplysninger skulle være uden værdi.

Det er dokumenteret, at hun var sagsbehandler, og at hun var registreret ind på sagen i sagsbehandlingsjournalsystemet "DIPSY". Det er ubestridt af SKAT, at det forholder sig således.

Bortforklaringen om hendes rolle som "suppleant" eller af indberetningsmæssig karakter - er helt og aldeles bortforklaringer.

Det er et faktum, at hun var registreret på sagen for netop [person2]. Der er direkte forbudsregler om sådan adfærd, og det fremgår af forvaltningslovens § 3, og hun havde en direkte og personlig pligt efter forvaltningslovens § 6 til at fortælle, at hun var inhabil og ikke kunne deltage, idet hun har været forlovet med vores klient og samboende med ham gennem længere tid.

Vi har tillid til, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten selvfølgelig kan se, at der selvsagt er tale om oplysninger af væsentlig værdi.

Sagsfremstillingen skal ikke bare "justeres" - den skal ændres.

I relation til Skattestyrelsens godkendelse af fradrag for indkomstårene 2017 og 2018 henviser Skattestyrelsen til, at der ses at være modtaget dokumentation for fradragene. Den primære dokumentation består dog i vores klients forklaringer, herunder forklaringerne af hvordan han arbejder. Der er tale om lignende forklaringer, som dem Skattestyrelsen ikke har ønsket at lægge til grund i de påklagede afgørelser. I dansk ret er bevisretten ikke kun fuldstændig bilagsdokumentation, men også en sandsynliggørelse. Dette skal anerkendes.

Dette er endnu engang med til at indikere, at Skattestyrelsen er nået frem til den mest muligt byrdefulde afgørelse på det foreliggende grundlag, og da det ikke kan afvises, at dette netop skyldes [person8]s inhabilitet, vil det medføre afgørelsens ugyldighed. Bevisbyrden er hos systemet og ikke vores klient [person2]. "

Klagerens advokat har den 10. september 2020 indgivet bemærkninger som følger:

"Jeg har den 10. juli 2020 modtaget meddelelse fra [Politiet], Specialanklager [person10] om at anklagemyndigheden har besluttet at opgive sigtelsen mod min klient i forhold til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, vedrørende indkomstårene 2009, 2010, 2013 og 2014, hvilket min klient på Skattestyrelsens foranledning blev sigtet for den 31. marts 2020.

[Politiet] og anklagemyndigheden har således ligesom [virksomhed7] og undertegnede ikke fundet at Skattestyrelsens tiltalebegæring var holdbar på nogle af de punkter, som Skattestyrelsen havde anmodet om at der blev rejst tiltale efter.

Jeg vedlægger min redegørelse til [Politiet] af den 4. juni 2020 og skal bede om at denne redegørelse samt bilag 1 - 22 indgår i klagesagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen og efterfølgende ved Landsskatteretten. "

Klagerens advokat har hertil vedlagt redegørelse fremsendt til [Politiet], dateret 8. juni 2020, hvoraf fremgår:

"Jeg vender hermed tilbage i ovennævnte sag. Som drøftet telefonisk er det min vurdering at nærværende sag skal opgives i strafferetlig henseende.

Sagen kan ikke henføres til Straffelovens § 289, idet sagen beløbsmæssigt ikke opfylder bestemmelsens retsfaktum, der foreligger ikke det fornødne fortsæt og der er foretaget helt åbenlyse og uforståelige regnefejl af Skattestyrelsen, som desværre ukritisk lægges til grund af politiet i forbindelse med sigtelsen. Strafferetligt er sagen derfor forældet.

Der foreligger herudover bl.a. inhabilitet og tilsidesættelse af retssikkerhedsmæssige garantier ved SKATs materielle behandling af sagen. Jeg henviser uddybende til følgende FAKTUM:

SKAT (nu Skattestyrelsen) indhentede ved skrivelse af den 12. november 2015 materiale hos sigtede (Bilag 1). Af skrivelsen fremgår, at SKAT havde modtaget oplysninger om, at sigtede havde modtaget pengebeløb fra udlandet. Herefter indkalder SKAT løbende materiale hos sigtede, jf. indkaldelser af 27. april 2016 (Bilag 2) samt indkaldelse af 27. maj 2016 (Bilag 3), som SKAT fremsender til sigtede dagen efter SKAT afholdt et møde med sigtede, jf. sagsnotat (Bilag 4). Sigtede fremsendte herefter en række oplysninger til SKAT, jf. skrivelse af 30. maj 2016 (Bilag 5).

Sigtede modtog ubestridt ikke på noget tidspunkt underretning i forhold til selvinkrimineringsforbuddet, jf. Retssikkerhedslovens § 10. Tværtimod oplyste sagsbehandleren til sigtede, at der ikke ville blive tale om noget strafansvar i forbindelse med sagen. Dette bekræftes i skrivelse af 24. juni 2016 fra SKAT til sigtede (Bilag 6) som fremsendes efter at sigtede har medvirket til sagens opklaring. I skrivelsen anføres dog ligeledes at man har regnet forkert og at man nu er af den opfattelse at sagen skal sendes til strafvurdering. Der vejledes fortsat ikke om risiko for selvinkriminering.

Ved skrivelse af 11. juni 2016 (Bilag 7) fremsender [virksomhed7] indsigelser i forhold til SKATs forslag til afgørelse. I samme skrivelse anmodes om fuld aktindsigt efter Forvaltningslovens § 19 samt egenacces efter persondatalovens § 31.

SKAT imødekom alene aktindsigtsanmodningen delvist. Ved denne aktindsigt kunne sigtede og [virksomhed7] konstatere, at sigtedes tidligere samlever [person8] var registreret som sagsbehandler på sigtedes skattesag.

Derfor skrev [virksomhed7] igen til SKAT den 21. juli 2016 (Bilag 8). I skrivelsen anfører [virksomhed7], at SKAT skjuler SKAT-ØKO-krims sagsbehandling i forhold til [virksomhed7] og sigtede, selvinkrimineringsproblematikken gentages og der ønskes en redegørelse for den tidligere samlevers rolle i sagsbehandlingen.

[virksomhed7]s henvendelse bliver besvaret ved skrivelse af den 26. juli 2016 (Bilag 9). I skrivelsen anfører SKAT bl.a. at sigtedes tidligere samlever ikke har været registreret som sagsbehandlende, da hun alene var registreret i systemet "DIPSY". SKAT tilkendegiver at den tidligere samlever vil blive slettet fra sagen og en ny sagsbehandler vil blive registreret i "DIPSY".

[virksomhed7] besvarer henvendelsen ved skrivelse af den 16. august 2016 (Bilag 10). De tidligere indsigelser fastholdes, herunder inhabilitetsindsigelsen i forhold til sigtedes tidligere samlevers ubestridte registrering i forhold til sagen.

Den 31. august 2016 fremsender SKAT forslag til ændring af sigtedes skatteansættelse for 2015 (Bilag 11). I skrivelsen anerkender SKAT, at oplysningerne om 2015 er tilgået SKAT fra sigtede, inden selvangivelsesfristen, som er 1. juli 2016.

[virksomhed7]s skrivelse, jf. Bilag 10 besvares af SKAT den 13. september 2016 (Bilag 12). Samme dato afgør SKAT sagen som varslet (Bilag 13).

SKAT sender afgørelse vedr. 2015 den 6. oktober 2016 (Bilag 14)

Afgørelsen af den 13. september 2016 indbringes for Landsskatteretten til sekretariatsbehandling i Skatteankestyrelsen ved klage af den 1. november 2016 (Bilag 15).

Den 10. april 2017 ændrer SKAT igen sigtedes skatteansættelse for 2015 (Bilag 16). Skat anerkender ved afgørelsen, at sigtede skal have fradrag i den forhøjede indkomst for rejser.

Da sigtede var uenig i fradragets størrelse påklages afgørelsen ved klageskrivelse af den 17. juli 2017 (Bilag 17).

Den 31. oktober 2018 fremsendte Skattestyrelsen en forespørgsel til klageinstansen og gentog at vurderingen af strafansvar skulle afvente klagesagens afgørelse (Bilag 18). Samme dato sendte Skattestyrelsen er skrivelse til sigtede (Bilag 19) og oplyste, at denne vurdering ville være berosat, indtil klageinstansen havde behandles sagen.

Den 4. marts 2020 indkaldte Skattestyrelsen oplysninger vedrørende sigtedes rejsefradrag m.v. for 2017 og 2018 (Bilag 20).

Fradragene blev godkendt af Skattestyrelsen ved skrivelse af den 28. marts 2020 (Bilag 21). [politiet] har efter det oplyste den 31. marts 2020 telefonisk sigtet min klient for følgende:

1

Straffelovens §289, stk. 1, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, om skattesvig, jf.

tidligere skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved ikke inden fire uger efter selvangivelsesfristen den 1. juli 2010, at have underrettet det daværende SKAT om, at skatteansættelsen af den 5. marts 2010 for indkomståret 2009 var for lav, idet der ikke var medregnet lønindkomst fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] med 204.108 kr. Som følge heraf blev det offentlige unddraget 101.249,32 kr. i skat.

2

Straffelovens §289, stk. 1, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, om skattesvig, jf. tidligere skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved ikke inden fire uger efter selvangivelsesfristen den 1. juli 2011, at have underrettet det daværende SKAT om, at skatteansættelsen af den 15. marts 2011 for indkomståret 2010 var for lav, idet der ikke var medregnet lønindkomst fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] med 55.812 kr. Som følge heraf blev det offentlige unddraget 24.135,44 kr. i skat.

3

Straffelovens § 289, stk. 1, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, om skattesvig jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved for indkomståret 2013 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet [person2] via SKATs TastSelv-system senest den 19. marts 2014, kl. 10.45, ikke oplyste om lønindkomst fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] på 241.643 kr.

[person2] har således unddraget i alt 121.061,62 kr. i skat.

4

Straffelovens § 289, stk. 1, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, om skattesvig jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved for indkomståret 2014 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet [person2] via SKATs TastSelv-system senest den 7. marts 2015, kl. 12.01, ikke oplyste om lønindkomst fra [person1]/[virksomhed2]/ [virksomhed3] på 300.643 kr. [person2] har således unddraget i alt 284.799,06 kr. i skat.

Der er således tale om sigtelser efter den strengeste bestemmelse i Straffeloven for årene 2009, 2010, 2013 og 2014.

ANBRINGENDER:

Som nævnt er der rejst sigtelser efter den strengeste bestemmelse i Straffeloven vedrørende skattesvig, Straffelovens § 289. Bestemmelsen kræver som bekendt et fortsæt, som ikke foreligger.

Men allerede fordi de beløbsmæssige krav til at rejse sigtelse i medfør af bestemmelsen ikke er opfyldt, skal sigtelsen frafaldes.

Dels kan de påståede og i øvrigt konsekvent forkert opgjorte krav i sigtelsen for de afbrudte indkomstår ikke kumuleres og dels er beregningen af den påståede unddragelse konsekvent forkert, idet de fradrag, som er anerkendt ved skatteansættelsen, jf. Bilag 13, konsekvent ikke er fratrukket inden sigtelsen er udformet. De samlede af Skattestyrelsen anerkendte fra- drag vedrørende de fire indkomstår udgør 99.500 kr. Hertil kommer at den påståede unddragelse for indkomståret 2014 helt åbenbart urigtigt er beregnet til 284.799 kr. svarende til en skatteprocent på næsten 95. Det er decideret useriøst.

Af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning 2020 afsnit A.C.3.2.1.12 fremgår følgende:

"STRFL § 289 anvendes som udgangspunkt, når unddragelsen er over 500.000 kr. Dette krav gælder for hver af overtrædelserne. F.eks. kan en skatteunddragelse på 400.000 kr. og en momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet føre til, at der kan tiltales for § 289 for både skatte- og momsunddragelsen."

Allerede fordi kravene vedrører brudte indkomstår 2009, 2010, 2013 og 2014, er der ingen sammenhæng mellem kravene, og kravene kan ikke kumuleres.

Sigtelsen indeholder endvidere som nævnt en konsekvent nægtelse af indregningen af de af Skattestyrelsen anerkendte fradrag, jf. Bilag 13 og endnu en klar fejl, idet den påståede unddragelse er opgjort til 284.799 kr. svarende til en skatteprocent på næsten 95. Det påståede krav burde i værste fald være opgjort til 166.571 kr., jf. sigtedes årsopgørelse for dette år.

"Fejlen" medfører at Skattestyrelsen har haft en anledning til at anmode politiet om at rejse sigtelse efter Straffelovens § 289 men uanset om kravene kumuleres til i alt 413.016 kr. uden nogle af de anerkendte fradrag indregnet overhovedet, så overstiger de samlede påståede sigtelser ikke 500.000 kr. og sigtelse kan dermed ikke rejses på baggrund af Straffelovens § 289. Igen er der, jf. nedenfor tale om, at man tilsyneladende for alt i verden skal straffe sigtede, også selvom dette indebærer, at man påberåber sig åbenlyse fejl og beregninger fra Skattestyrelsens side. De påståede krav skulle have været henført under Skattekontrolloven, men Skattestyrelsen havde en klar interesse i at henføre de påståede forhold under straffeloven, idet strafferetlig forældelse ellers er indtrådt.

Det er uanstændigt, at Skattestyrelsen anmoder politiet om at rejse sagen og lige så uanstændigt, at politiet rent faktisk sigter min klient på et så åbenbart fejlagtigt grundlag.

Sigtelsen skal derfor frafaldes øjeblikkeligt.

Min klient har på intet tidspunkt i forbindelse med SKATs behandling modtaget underretning i forhold til selvinkrimineringsforbuddet, jf. Retssikkerhedslovens § 10 samt Retsplejelovens § 752. Tværtimod oplyste sagsbehandleren til min klient, at der ikke ville blive tale om noget strafansvar i forbindelse med sagen (Bilag 6), dvs. først efter at SKAT har afhørt min klient og indhentet dokumenter. I skrivelsen meddelte SKAT ligeledes, at man havde regnet forkert og at man nu er var af den opfattelse at sagen skulle sendes til strafvurdering. Min klient blev heller ikke på dette tidspunkt vejledt om selvinkrimineringsforbuddet. Det eneste korrekte, der er sket i forhold til Skattestyrelsens sagsbehandling i denne forbindelse er, at det er korrekt når sagsbehandleren oplyser, at der var en regnefejl, idet min klient for indkomståret 2014 skulle pålægges en skat på 95 % den påståede indkomst.

Alt tyder på at der er personer som har en personlig interesse i min klients sag. Således meddelte Skattestyrelsen den 31. oktober 2018, at vurderingen af strafansvar skulle afvente klagesagens afgørelse (Bilag 18). Samme dato sendte Skattestyrelsen en skrivelse til sigtede (Bilag 19) og oplyste, at denne vurdering ville være berosat, indtil klageinstansen havde behandlet sagen. Alligevel rejses der den 31. marts 2020 sigtelse mod min klient til trods for at det tidligere er meddelt, at straffesagen skal afvente klagesagsbehandlingen.

Det fremgår af de dokumenter, som SKAT har givet aktindsigt i, herunder korrespondancen jf. Bilag 8 -10, at der fra starten har været to sagsbehandlere på min klients skattesag.

Dette fremgår ubestridt af registreringerne hos Skattestyrelsen.

[person8] har som tidligere nævnt tidligere haft fast samliv med og adresse sammen med min klient i [by3] gennem mere end et år.

Den ene af de to sagsbehandlere, der, jf. SKATs egen registrering, har behandlet sagen, er klart inhabil, jf. forvaltningslovens § 3. Denne inhabilitet i sagsbehandlingen medfører, at SKATs afgørelse af 13. september 2016 er ugyldigt foretaget. Også under henvisning hertil kan en straffesag ikke gennemføres.

Jeg vil være meget forundret, hvis Skattestyrelsen som myndighed vil spilde rettens tid og supportere, at sagsbehandlerne i Skattestyrelsen skal afgive forklaring i retten i [by3] foran tre dommere i en sag, som slet ikke opfylder retsfaktum i Straffelovens § 289, hvor min klients tidligere samlever har været registreret som sagsbehandler på sagen og som i øvrigt ikke endnu er afgjort materielt. Dette er blot nogle af de få mangler denne sag lider af.

Herudover kan jeg henvise til følgende klare fejl og mangler ved Skattestyrelsens behandling af sagen:

MANGLENDE AKTINDSIGT:

Min klient har ikke - trods gentagende anmodninger fra sine rådgivere - modtaget den aktindsigt i egen sag, som han som part er berettiget til. SKAT har nægtet ham aktindsigt i korrespondance med hans bank/banker vedrørende indhentelse af oplysninger om ham.

SKAT mener, at min klient ikke er part i korrespondancen med banken, jf. SKATs afgørelse af 26. juli 2016.

Det ligger uden for enhver tvivl, at en skatteyder klart er part i sin egen sag, sagsgang og alle dokumenter i sagen og herunder alle dokumenter, som er knyttet med interesse mod sagens udfald for min klient.

Partsbegrebet er, jf. også SKATs egen juridiske vejledning som følger:

"Afgørelsens adressat, dvs. den person afgørelsen rettes til, er utvivlsomt part. Men også andre end adressaten kan være part.

Andre personer, der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald, anses ligeledes for parter."

Den korrespondance, som SKAT nægter aktindsigt i, er væsentlig for sagen, idet den kan fastslå, fra hvilket tidspunkt SKAT har kundskab til de oplysninger, som ligger til grund for SKATs afgørelse af 13. september 2016 og dermed fra, hvornår fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løber.

Mangelfuld aktindsigt/uberettiget afslag på aktindsigt medfører, at afgørelsen er ugyldig,

Af Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven med pkt. 104 fremgår:

"Uberettiget afslag på en begæring om aktindsigt, der fremsættes før, sagen er afgjort, vil efter omstændighederne kunne føre til at afgørelsen bliver ugyldig."

SKATs afgørelse af den 13. september 2016 (bilag 13) er også af denne årsag ugyldig.

SKATTERETLIGE FRISTER:

Fristen, for at SKAT ordinært kan genoptage skatteansættelsen af tidligere indkomstår, er i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

"§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendoms- værdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansæt- telsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt."

Fristen, for at SKAT ordinært kan genoptage indkomståret 2010 - og dermed også ældre indkomstår, var udløbet den 2. maj 2014. SKAT fremsendte agterskrivelse af 24. juni 2016 forslag til forhøjelse af indkomsten for min klient for indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014. Alle indkomstår inklusiv 2009 og 2010, som er genstand for sigtelsen er således som udgangspunkt skatteretligt forældet.

Når fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er udløbet, kan SKAT under visse forudsætninger foretage ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

For at SKAT kan benytte denne bestemmelse, skal der foreligge en af de i § 27, stk. 1 beskrevne situationer og SKAT skal endvidere overholde den "lille" 6-måneders frist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorefter SKAT skal fremsende agterskrivelse for de pågældende indkomstår senest seks måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

SKAT har i afgørelsen af 13. september 2016 uden nærmere begrundelse anført, at min klient har handlet "mindst groft uagtsomt", jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har vedrørende 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anført, at denne skal regnes fra den 15. maj 2016, hvor SKAT mener, at de har modtaget det sidste materiale til brug for opgørelsen af skatteansættelsen.

Min klient har alene i værste fald udvist simpel uagtsomhed ved ikke at selvangive indtægter fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3]. Min klient har til stadighed oplyst at han altid har lagt til grund, at der var tale om gevinster som ikke var skattepligtige i Danmark. Det var min klients klare opfattelse, at der var tale om ydelse og modydelse som del af spilaktivitet - han har efter bedste evne lavet sine årlige selvangivelser, og han har tilmed været udtaget til særlig ligning, hvor alle bankbilag var undersøgt. Skattestyrelsen/SKAT har bevisbyrden for, at min klient har handlet groft uagtsomt. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det fremgår af endvidere af registerindsigt, som vores klient har fået, at en sagsbehandler fra Økokrim 2, langt tidligere end af Skattestyrelsen oplyst, har været på sagen - jf. kontrol og afslutning i 2010/2011. Netop vedrørende de ældre indkomstår og pengetransaktioner. Oplysninger vedrørende indkomstår forud for 2011 - dvs. år 2007, 2008, 2009, 2010 - er allerede foreliggende i SKATs sag, som er afsluttet ved fuld Økokrim revision og henlagt ad vores klient.

SKAT kan derfor ikke i 2016 med nogen ret overholde varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, på 6 måneder.

SKAT har derfor ikke opfyldt kravene i skatteforvaltningsloven til, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse - hverken ved at godtgøre, at der er handlet "mindst groft uagtsomt" eller ved at fastslå, at SKAT har overholdt 6-måneders reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 er dermed forældede, og skatteansættelserne for disse indkomstår skal tilbageføres i deres helhed.

SAMMENFATNING:

Sigtelsen skal frafaldes allerede fordi retsfaktum i Straffelovens § 289 ikke finder anvendelse i nærværende sag.

SKAT har frataget min klient meget væsentlige retssikkerhedsgarantier ved den form, som man fra SKATs side har valgt at føre i denne sag. Sammenfattende og yderligere skal det fremhæves:

at den ene af SKATs på sagen tilknyttede oprindelige sagsbehandlere er vores klients tidligere samlever gennem mere end ét år. Der er derfor betydelige habilitetsproblemer i SKATs sagsbehandling og afgørelse.

at SKAT ikke af egen drift fjerner sagsbehandleren fra sagen indikerer, at SKAT ikke selv kan identificere habilitetsproblemer.

at SKAT efterfølgende har forsøgt at "rette op" på dette eklatante brud på min klients retssikkerhed ved efterfølgende at slette sagsbehandlerens navn m.v. fra sagen.

at SKAT ikke har givet min klient den aktindsigt, han som part har krav på, og dette er et brud på garantiforskrifterne.

at min klient ikke er anset som part i kommunikationen mellem SKAT og min klients bankforbindelse. Det er stridende imod enhver retssikkerhed, at SKAT driver skjult forvaltningsvirksomhed vedrørende min klient - og det strider mod principperne for anvendelse af reglerne i skattekontrolloven, jf. også forarbejderne til skattekontrolloven.

at SKAT ved møde 26. maj 2016 bragte min klient i den retssikkerhedsmæssige forventning, at der ikke ville komme en ansvarssag ud af dette.

at SKAT efterfølgende ændrer holdning i forhold til ansvarssag, og min klient har dermed inkrimineret sig selv. SKAT bør derfor droppe ethvert yderligere tiltag i retning af ansvarssagen, da denne vil stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6.

at SKAT har behandlet det efterfølgende år 2015, som en sag omfattet af simpel og kort frist for lønmodtagerligning - og dette reelt også for påklagede år, hvor der gives lønmodtagerfradrag.

at SKAT er forpligtet til at tage konkret stilling til tilregnelsen, og ikke blot kan udtale, at der er handlet mindst groft uagtsomt, for at anvende suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Ekstraordinær genoptagelse efter denne bestemmelse kan slet ikke foretages, uden at SKAT har løftet bevisbyrden for grov uagtsomhed.

at min klient, som er skolelærer, har handlet inden for ganske almindelig og simpel uagtsomhed om nogen uagtsomhed foreligger.

at indkomstårene 2009-2010 også skatteretligt er forældede og ikke kan genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 eller § 27, da der ikke er gennembrudsgrunde.

at SKAT i øvrigt ikke har overholdt 6 måneders-fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet SKAT allerede i 2014 fik kundskab til oplysningerne fra Money Transfer systemet. I øvrigt har SKAT ved den manglende aktindsigt nægtet at fremlægge meget relevante oplysninger omkring myndighedens kundskabstidspunkt, og derved er min klient frataget et meget vigtigt bevismiddel i forhold til at kunne varetage sine interesser.

at der ved beskatning af spil skal fradrages indskud/tab i samme indkomstår, jf. statsskattelovens principper og "indskudstanken".

at Landsskatteretten i LSRM 1973.116 har fastslået, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende overskud kunne fradrages de indskud, som kunne dokumenteres at være foretaget i løbet af det pågældende år. Sagen konkluderer, at samtlige de i årets løb foretagne indskud skal kunne fradrages.

at min klient har krav på fradrag for omkostninger til billetudgifter, transport samt forplejning af journalister og kontakter, jf. statsskattelovens § 6, litra a, der er afholdt for at erhverve og sikre indtægt fra [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3]. "

Klagerens repræsentant har den 11. september 2020 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

"På vegne af vores klient [person2], CPR-nr. [...] fremsender vi hermed vores bemærkninger i forlængelse af Advokat [person9] Aagaards skrivelse til Skatteankestyrelsen af 10. september 2010, hvor han oplyser, at anklagemyndigheden har besluttet at opgive sigtelsen mod vores klient vedrørende indkomstårene 2009, 2010, 2013 og 2014, som er de år og de forhold, som er til behandling ved Skatteankestyrelsen i sagen med j.nr. 16-1688464.

Advokat [person9] har endvidere vedlagt sin skrivelse til [Politiet] af 4. juni 2020, og som det fremgår heraf, at han har påpeget en række forskellige forhold over for Anklagemyndigheden.

Anklagemyndigheden har fuldstændigt opgivet tiltalen, hvilket må tilskrives de øvrige forhold, som Advokat [person9] Aagaard har gjort Anklagemyndigheden opmærksomme på.

For det første var der intet ansvarsgrundlag, og dermed ingen fornøden tilregnelse, og for det andet var der forældelsesproblematikker.

Han har blandt andet påpeget, at vores klients tidligere samlever [person8] har været sagsbehandler på sagen, og at hun klart er inhabil, samt at der foreligger fristmæssig forældelse.

Derudover har han henvist til, at Skattestyrelsen ikke har foretaget korrekt underretning i overensstemmelse med selvinkrimineringsforbuddet, og at der ikke er givet den aktindsigt, som vores klient har krav på som part i sagen.

Særligt afgørende har han henvist til, at vores klient ikke har handlet groft uagtsomt, hvilket Anklagemyndigheden som følge af tiltaleopgiveIsen er enig i.

Advokat [person9] har over for Anklagemyndigheden påpeget, at vores klient aldrig har haft en handling, der kan kvalificeres om mere end simpel uagtsomhed, idet vores klient har lagt til grund, at der var tale om spilaktiviteter omfattet af spilafgiftslovgivningen. Det vil sige, at han har været af den overbevisning, at [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] var et selskab i EU, og at en eventuel nettogevinst af spil/gambling ikke ville have virkning på skatteansættelsen, idet han var af den opfattelse, som med øvrige spil, at der var afregnet spilafgift (EU licens).

Eftersom vores klient har betragtet aktiviteten som værende spil/gambling, har han naturligvis ikke ment, at det havde betydning for hans indkomstopgørelse.

Som vi tidligere har henvist til, har Skatteankestyrelsen ikke i indstillingen taget stilling til vores påstand om, at vores klient slet ikke kan anses for at have handlet groft uagts om.

Skattestyrelsen har alene behandlet spørgsmålet om, hvorvidt reaktionsfristen er overholdt. Dog skal [virksomhed7] fremhæve følgende:

AT Skattestyrelsen selv har ønsket ansvarssagen fremmet før klagesagens behandling af skattesagens aspekter - og dette netop for, at skattemyndighederne kunne "trumpfe" tilregnelsesspørgsmålet. Skatteankestyrelsen meddelte også vores klient, at skattestraffesagen ville blive fremmet, jf. korrespondance mellem Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen.

Nu viser det sig så, at der netop ikke har foreligget nogen tilregnelse, som kan betegnes som udtryk for mindst grov uagtsomhed - så derfor er konklusionen i den materielle sag også klar, idet der er forældelse.

Se herved følgende offentliggjorte sag fra Landsskatteretten:

TfS 1994.690

LSR1994.651-1880-38

Landsskatterettens kendelse af 17. august 1994, j.nr. 651-1880-38

En automobilforhandler, der havde undladt at selvangive værdien af en frirejse vundet i en forhandlerkonkurrence, klagede over, at skattemyndighederne havde forhøjet den skattepligtige indkomst med en værdi af 26.055 kr. af frirejsen. Skattemyndighederne havde endvidere gjort ansvar gældende efter SKL § 13, stk. 2, men politimesteren havde opgivet på tale. Klageren nedlagde derfor påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse var forældet efter den 3 årige forældelsesfrist. LSR bemærkede, at forhøjelsen, der hvilede på et skøn, var foretaget 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Da klagerens manglende opgivelse af værdien af frirejsen alene kunne tilregnes ham som simpel uagtsom, var forældelsesfristen ikke suspenderet, hvorfor adgangen til skønsmæssig forkøjelse var forældet. Ansættelsen blev derfor nedsat til det selvangivne beløb.

Vi skal derfor anmode om, at Skatteankestyrelsen udarbejder en ny kontorindstilling og en ny sagsfremstilling, og denne gang behandler vores påstand om, at der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, fordi vores klient ikke har handlet groft uagtsomt.

Vi skal hertil henvise til Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.8.2.2.1.2.5, hvor Skattestyrelsen selv anfører, at:

"Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af borgerens subjektive omstændigheder.

(...)

Om en borger eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt, og Skatteforvaltningen dermed kan ændre ansættelsen i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er altid en konkret vurdering ud fra de konkrete omstændigheder i den konkrete sag."

Skatteankestyrelsen opfordres i overensstemmelse med, hvad der fremgår af Den Juridiske Vejledning til ved uagtsomhedsvurderingen at inddrage vores klients subjektive omstændigheder og i øvrigt bemærke, at vores klient har befundet sig i en faktisk/retlig vildfarelse for så vidt angår samspillet mellem spilafgiftslovgivningen og skattelovgivningen. Dette bør inddrages i den samlede, konkrete vurdering.

Dette er ikke sket tidligere i sagen, og nu bliver det nødvendiggjort af, at anklagemyndigheden netop har vurderet, at der ikke er nogen fornøden tilregnelse.

Vores klient kan ikke straffes, og den konkrete vurdering her er sammenfaldende med kriterierne efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5.

Det skal i den sammenhæng også bemærkes, at vores klient er skolelærer og har dermed ikke nogen særlige skatteretlige forudsætninger, som kan skærpe nogen skatteretlig uagtsomhedsvurdering.

Der foreligger ikke nogen ansættelsessamtale mellem [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] og vores klient, hvilket yderligere er med til at bestyrke, at det ikke kan anses for groft uagtsom, at vores klient var af den opfattelse, af der var været tale om spilaktivitet, hvor de modtagne betalinger udgjorde en andel af de spillegevinster, som vores klient har været med til at opnå.

Det er derfor helt naturligt, at vores klient, der ikke til daglig beskæftiger sig med skatteret, har været af den opfattelse, at nettogevinst af spil/gambling ikke ville havde betydning for hans indkomstopgørelse, idet der som med øvrige spil måtte være afregnet spilleafgift.

Han har lavet sine årlige selvangivelser efter bedste evne.

Derudover har han været udtaget til særlige ligning i 2010/2011 for indkomstårene 2007-2010, hvor alle hans bankbilag blev undersøgt. Han har derfor også af den grund haft god grund til at tro, at han ikke gjorde noget forkert.

Det er på den baggrund vores klare opfattelse, at vores klient ikke har handlet groft uagtsomt, og at der derfor ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse for indkomstårende 2007-2010

Det er endvidere meget væsentligt at påpege, at det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden, for at vores klient har handlet groft uagtsomt. Denne bevisbyrde er ikke løftet, og tilmed blev denne skattesag kædet sammen med ansvarssagen - netop ved Skattestyrelsens anmeldelse af vores klient til politiet. Politiet har i det hele frafaldet sagen - og ikke blot på bevisets stilling- men fordi der ikke er noget ansvarsgrundlag og ingen tilregnelse. Vores klient skal derfor have medhold i henhold til påstanden.

Skattestyrelsen har ikke engang begrundet til regneisen, men blot konstateret, at de er af den opfattelse, at vores klient har handlet groft uagtsom uden at begrunde dette nærmere i overensstemmelse med forvaltningslovens§ 24.

Udover at afgørelsen dermed ikke overholder begrundelseskravet, så har Skattestyrelsen heller ikke forholdt sig til tilregneisen, herunder forholdt sig til graden af uagtsomhed.

Derudover medfører den tidligere ligning som det daværende SKAT foretog i 2011 for indkomstårene 2007-2011, at alle vores klients bankbilag blev gennemgået af SKAT. Den 6 måneders reaktionsfrist i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2 kan derfor aldrig være overholdt.

Vi skal anmode om, at Skatteankestyrelsen genovervejer indstillingen i sagen af 17. december 2017, i lyset af Anklagemyndighedens frafald af tiltalen over for vores klient.

Vi skal også henvise til, at vores klient efter sit allerførste møde med dengang SKAT var blevet orienteret om, at der ikke ville blive foretaget ekstraordinær genoptagelse. Dette var et helt principielt ståsted for vores klient, og SKAT gør så alligevel det modsatte, nemlig genoptager ekstraordinært. "

Klagerens repræsentant har den 2. marts 2021 indgivet bemærkninger til fornyet sagsfremstilling som følger:

"Vi har sammenlignet de nye sagsfremstillinger med de tidligere fremsendte sagsfremstillinger i sagerne af 17. december 2019.

Vi fremkommer i det følgende derfor med bemærkninger til de ændringer, som vi kan se, der er foretaget.

Vi fastholder i øvrigt vores bemærkninger til de oprindelige sagsfremstillinger og indstillinger til afgørelse af december 2019. "

Skatteankestyrelsen har i sagsfremstillingen nu indsat citater fra:

SKATs materialeindkaldelse af 27. maj 2016

Mødereferatet mellem vores klient og SKAT den 26. maj 2016, hvoraf det fremgår, hvilket materiale SKAT efterspurgte på mødet

SKATs korrigerede forslag til afgørelse af 24. juni 2016, hvori sagsbehandleren henviser til, at hun tidligere har oplyst, at hun ikke ville oversende årene før 2011 til ansvarsvurdering, idet hun ikke mente, at der var grundlag for ansvar grundet de beløbsmæssige størrelser i sagen.

Samtidig har Skatteankestyrelsen i begrundelsen i indstillingen fjernet følgende helt afgørende afsnit:

"Klageren blev på samme møde oplyst, at undladelsen af at selvangive overførsler modtaget fra [person1], og dennes virksomhed, ansås for at være ansvarspådragende, men at forholdet umiddelbart ville være strafferetligt forældet, da skattetilsvaret ikke forventedes at overstige 500.000 kr."

I stedet har Skatteankestyrelsen indsat en henvisning til, at det fremgår af den påklagede afgørelse, at forholdet umiddelbart var strafferetligt forældet. Der henvises derfor nu alene til en tilkendegivelse, som ligger efter det tidspunkt, hvor vores klient indsendte oplysninger i sagen og ikke længere til den tilkendegivelse, der ligger forud.

Selvinkrimineringsforbuddet er netop overtrådt, fordi vores klient på mødet blev opfordret til at indsende materiale, og fejlagtigt blev bragt i den tro, at Skattestyrelsen ikke ville forsøge at gøre ansvar gældende, og herved forholdt 1. instansen sig også til fristerne i skatteforvaltningsloven. Vi henviser til forløbet, herunder mødet som klienten havde med forvaltningen og hans kommentarer til mødereferatet i sagen.

Skatteankestyrelsen henviser i de nye sagsfremstillinger endvidere til det efterfølgende forløb efter klagens indgivelse, og henviser indledningsvist til, at der blev rejst sigtelse mod vores klient 31. marts 2020 for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens§ 13, stk. 1.

Skatteankestyrelsen bemærker afslutningsvist, at [Politiet] efterfølgende i sin helhed har frafaldet sigtelsen med henvisning til, at sigtelsen vedrørte forhold, der var strafferetligt forældede.

Denne henvisning får det til at fremstå som om, der ganske enkelt bare er gået for lang tid. Dette er ikke korrekt, det var politiets vurdering direkte på baggrund af forsvarsadvokatens indlæg, og hvor man fra politiets side ikke fandt anledning til at opretholde nogen sigtelse, da tilregnelse og ansvarsgrundlag ikke forelå.

Dette er dog en meget unuanceret fremstilling, og vi skal derfor gøre opmærksom på, at den indtrådte forældelse netop skyldes, at anvendelsen af straffelovens§ 289 og dermed en 10 årig forældelsesfrist forudsætter, at betingelserne i § 289 er opfyldt, herunder at der har været fortsæt til skatteunddragelse.

Straffelovens § 289, stk. 1 og 2 lyder som følger:

"Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen eller af § 289 a.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis der i den i stk. 1 nævnte lovgivning er henvist til denne bestemmelse."

Anklagemyndigheden har i deres tiltalefrafald ikke begrundet nærmere, hvorfor betingelserne i straffelovens§ 289 ikke var opfyldt, men vi skal henvise til vores tidligere redegørelse af, hvilke forhold vores klients advokat påpegede overfor anklagemyndigheden.

Vi skal derfor fastholde vores synspunkt, hvorefter tiltalefrafaldet netop taler for, at vores klient ikke har handlet groft uagtsom efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5.

Grov uagtsomhed

I begrundelsen i Skatteankestyrelsens tidligere indstilling af 17. december 2019, havde Skatteankestyrelsen ikke behandlet vores påstand, hvorefter vores klient ikke har handlet groft uagtsomt, og der derfor ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse.

Skatteankestyrelsen havde alene behandlet, hvorvidt reaktionsfristen i § 27, stk. 2 var opfyldt.

Vi kan konstatere, at Skatteankestyrelsen nu har indsat et afsnit i begrundelsen, hvor vores påstand om manglende grundlag for ekstraordinær genoptagelse behandles. Vi skal derfor nu fremkomme med vores bemærkninger hertil.

Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at vores klient har handlet groft uagtsom grundet størrelsen af de beløb, som vores klient har modtaget, men Skatteankestyrelsen forholder sig ikke til:

at vores klient har befundet sig i en faktisk/ retlig vildfarelse for så vidt angår samspillet mellem spilafgiftslovgivningen og skattelovgivningen.

at vores klient er skolelærer, og har dermed ikke nogen særlige skatteretlige forudsætninger, som kan skærpe nogen skatteretlig uagtsomhedsvurdering

at der foreligger ikke nogen ansættelsesaftale mellem [person1]/[virksomhed2]/[virksomhed3] og vores klient, hvilket yderligere er med til at bestyrke, at det ikke kan anses for groft uagtsom, at vores klient var af den opfattelse, af der var været tale om spilaktivitet,

at anklagemyndigheden har frafaldet sigtelse, idet betingelserne i straffeloven s§ 289 ikke var opfyldt

Vi skal gøre opmærksom på, at vurderingen efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder.

Afgørelsen kan derfor ikke alene træffes på baggrund af beløbsstørrelser.

Det er i den forbindelse også væsentligt at bemærke, at det er Skattestyrelsen/Skatteankestyrelsen, der skal løfte bevisbyrden for, at vores klient har handlet groft uagtsomt. "

Klagerens repræsentant har den 23. april 2021 indgivet bemærkninger til Skattestyrelsens fornyede erklæring som følger:

"Vi henviser til vores allerede afgivne bemærkninger hertil, som vi fastholder fuldt ud.

Ugyldighed

Skattestyrelsen henviser i udtalelsen endnu engang til, at afgørelserne om aktindsigt ikke er påklaget særskilt. Vi skal derfor endnu engang gøre opmærksom på, at vi ønsker afslaget på aktindsigt og dermed denne aktindsigtsmangel behandlet som led i behandlingen af vores ugyldighedspåstand i den materielle sag.

Det er utvivlsomt, at et uberettiget afslag på aktindsigt kan medføre afgørelsens ugyldighed, jf. justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven nr. 11740 af 4. december 1986 punkt 104, SKM2005.436 LSR og SKM2015.65 LSR.

Skattestyrelsen henviser i udtalelsen til vores klients bevisbyrde i forhold til ugyldigheden.

Skattestyrelsen forholder sig i udtalelsen dog fortsat ikke til, at Skattestyrelsens afslag på aktindsigt, har gjort det umuligt for vores klient at efterprøve kundskabstidspunktet.

Vi skal derfor endnu engang påpege, at Skattestyrelsen skal dokumentere, at de har overholdt reaktionsfristen.

Derudover påvirker det selvsagt den samlede væsentlighedsvurdering og vurderingen af, hvorvidt en sagsbehandlingsfejl kan medføre afgørelsens ugyldighed, at der i voresklients sag er begået flere sagsbehandlingsfejl, hvoraf sagsbehandlerens inhabilitet er den væsentligste, idet der er tale om en grov og alvorlig sagsbehandlingsfejl og brud på en meget væsentlig retssikkerhedsgaranti.

Inhabiliteten medfører i sig selvafgørelsens ugyldighed, idet der er tale om en så væsentlig fejl, at selv påvirkningsrisikoen er tilstrækkelig til at medføre afgørelsens ugyldighed, jf. også UfR 1999.689 Ø. Se herved også sagen FOB 1995.13 -4 (FOU 1995.251), hvor ombudsmanden går imod Landsskatterettens vurdering, og udtaler:

Folketingets Ombudsmand udtaler:

"Det er min opfattelse at der ikke af cirkulærets anvendelse af udtrykket "reel indflydelse" kan udledes at det er en betingelse for statuering af inhabil it et at den pågældende person har beskæftiget sig med den skatteretlige bedømmelse af sagen.

Også en stillingtagen til mere formelle spørgsmål, der forudsætter en vis indsigt i sagen, vil efter omstændighederne være omfattet af inhabiliteten. Afgørende må som nævnt være, at det i videst muligt omfang sikres at sekretariatet i skatteankenævnet ikke har en konkret forhåndsviden om og forhåndsbedømmelse af sager der forelægges nævnet."

Hertil kommer, at der på nuværende tidspunkt er enighed om, at afgørelsen materielt er forkert og der sker en række omkvalifikationer. Vi fastholder dermed, at de påklagede afgørelser kendes ugyldigt foretaget.

Hertil kommer at mængden af sagsbehandlingsfejl - også medfører ugyldighed.

Tilmed var vores klient på møde blevet informeret af SKAT om at forholdet var omfattet ordinær ligningsfrist- og intet groft uagtsomt- og derfor heller intet frist gennembrud. Vi kan ikke se, at Skatteankestyrelsen har taget stilling til de væsentlige anbringender herved. "

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt på retsmødet de tidligere nedlagte påstande og de tidligere skriftligt fremsatte anbringender. Repræsentanten fastholdt herunder påstanden om ugyldighed, og nævnte særskilt, at indkomstårene 2007 - 2010 var forældede. Repræsentanten henviste til tiltalefrafaldet af 8. juni 2020, til støtte for at klageren ikke har handlet groft uagtsom.

Det var repræsentantens opfattelse, at denne sag havde mangler i relation til flere retssikkerhedsmæssige aspekter. Den påklagede afgørelse måtte anses for ugyldig, henset til manglende fuld aktindsigt, inhabilitet og selvinkriminering.

Klageren forklarede på mødet om samarbejdet med [person1], og forklarede om baggrunden for at klageren hele tiden har anset indtægterne fra samarbejdet for at være indtægter fra spil. Klageren bemærkede, at forløbet omkring sagen havde været meget personligt belastende, og bemærkede i den forbindelse at sigtelsen i straffesagen i sidste ende var blevet frafaldet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Selvinkrimineringsforbud

Landsskatteretten kan ikke behandle klager over eller kritik af SKATs sagsbehandling, medmindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet.

Indsigelser over SKATs sagsbehandling, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til SKAT (nu Skattestyrelsen).

Af retssikkerhedslovens § 10 fremgår:

"Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en oplysningspligt over for andre med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag mod den mistænkte. Reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. "

Af forarbejderne til bestemmelsen (LFF 2003-11-26 nr. 96) fremgår:

"Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den mistænkte pålægges at give (faktuelle) oplysninger, som er uden betydning for bedømmelsen af, hvorvidt den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Bestemmelsen vil således ikke være til hinder for at anvende en oplysningspligt til at kræve oplysninger om navn, adresse m.v., jf. herved også retsplejelovens § 750, hvorefter enhver på forlangende er forpligtet til over for politiet at opgive navn, adresse og fødselsdato.

På en række områder har borgere og virksomheder pligt til løbende at indberette visse oplysninger til en myndighed. F.eks. kan en virksomhed have pligt til løbende at foretage angivelser, egenkontrolmålinger m.v., der skal indgives til en myndighed. Opstår der - f.eks. på baggrund af en indberetning - konkret mistanke om en strafsanktioneret lovovertrædelse, vil den pågældende oplysningspligt ikke af den grund bortfalde. Myndigheden vil således stadig kunne anvende oplysningspligten over for den mistænkte borger eller virksomhed, i det omfang det kan udelukkes, at de oplysninger, som den fortsatte løbende pligt til at foretage indberetning vedrører, vil have betydning for det eller de forhold, som den foreliggende mistanke omfatter. "

Af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (LBKG 2013-10-31 nr. 1264 med efterfølgende ændringer) fremgår, at skattepligtige har pligt til at selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Herunder skal den skattepligtige efter anmodning oplyse om grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket udledes af forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104)

Klageren har den 26. maj 2016 deltaget i møde ved SKAT. Af SKATs mødereferat fremgår, at SKAT anmodede klageren om at fremsende materiale der lå til grund for hans overførsler til konti i Schweiz, udskrifter af klagerens konto i [finans1] og en opgørelse over klagerens indtægter og udgifter for indkomståret 2015.

SKAT har ved den påklagede afgørelse anført, at undladelsen af at selvangive overførsler modtaget fra [person1], og dennes virksomheder, ansås for at være ansvarspådragende, men at forholdet umiddelbart ville være strafferetligt forældet, da forhøjelsen af skatteansættelsen ikke forventedes at overstige 500.000 kr.

SKAT meddelte i følgebrev til fornyet forslag den 24. juni 2016, at samtlige indkomstår alligevel blev oversendt til ansvarsvurdering, da det oprindelige forslag indeholdt en regnefejl, og forhøjelsen af skatteansættelsen alligevel oversteg 500.000 kr.

Klagerens repræsentant har i supplerende indlæg den 9. februar 2018 nedlagt påstand om, at SKAT har overtrådt forbuddet mod selvinkriminering, og at dette må bevirke afgørelsens ugyldighed.

SKAT har i den påklagede afgørelse anført, at der efter den 26. maj 2016 alene er indhentet oplysninger til brug for opgørelse af indkomstens størrelse, hvilket SKAT har fastholdt ved supplerende indlæg den 19. februar 2018.

Landsskatteretten finder ikke, at anmodningen om oplysninger som SKAT fremsatte på møde den 26. maj 2016 kan anses for at være i strid med selvinkrimineringsforbuddet. Herved er lagt vægt på, at oplysningerne ikke blev indfordret med henblik på fastlæggelse af strafansvar, men alene blev indfordret til brug for skatteligningen. Det bemærkes, at de konkrete oplysninger ikke i sig selv har kunnet bevirke et forhøjet skattetilsvar, og heraf følgende muligt strafansvar, uden en nærmere kvalifikation af overførslerne, som ikke forelå på tidspunktet for anmodningen om oplysningerne.

På baggrund af det de fremlagte notater og korrespondance med klageren finder Landsskatteretten ikke, at der forelå en konkret mistanke om en lovovertrædelse, da SKAT på mødet den 26. maj 2016 anmodede klageren om materiale, eller da SKAT fremsatte samme anmodning skriftligt den 27. maj 2016.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at anmodningen om oplysninger kan bevirke afgørelsens ugyldighed.

Aktindsigt

Den der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 1

Retten til partsaktindsigt omfatter alle dokumenter, der vedrører sagen, samt indførsler i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende sagens dokumenter, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 2.

Undtaget fra aktindsigt er dokumenter omfattet af forvaltningslovens §§ 12-15 b, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 2, nr. 1 og 2.

Af pkt. 104 i Justitsministeriet vejledning om forvaltningsloven (VEJL 1986-12-04 nr. 11740) fremgår:

"Uberettiget afslag på en begæring om aktindsigt, der fremsættes før, sagen er afgjort, vil efter omstændighederne kunne føre til, at afgørelsen bliver ugyldig. Hvis begæringen om aktindsigt først er fremsat efter, at der er truffet afgørelse i sagen, vil et eventuelt uberettiget afslag på aktindsigt ikke kunne få betydning for afgørelsens gyldighed. Derimod vil afslaget efter omstændighederne kunne få betydning for beregningen af en eventuel klagefrist, således at denne udskydes, jf. princippet i § 17. "

Klageren har nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse kendes ugyldig, grundet manglende aktindsigt i korrespondance mellem SKAT og klagerens pengeinstitut.

SKAT har ved særskilt afgørelse den 19. juli 2016 truffet afgørelse om delvis aktindsigt. SKAT har ved afgørelsen af 19. juli 2016 givet meraktindsigt. Afgørelsen om delvis aktindsigt er ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.

Klagerens repræsentant har den 21. juli 2016 fremsendt ny anmodning om aktindsigt til SKAT. SKAT har den 26. juli 2016 truffet ny afgørelse om delvis aktindsigt. Denne afgørelse er heller ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort, at SKAT ved den påklagede afgørelse har overtrådt forvaltningsretlige garantiforskrifter ved uberettiget afslag på begæring om aktindsigt.

Herved er henset til, at klageren ved afgørelsen af 19. juli 2016 er indrømmet meraktindsigt vedrørende SKATs modtagelse af Money Transfer-oplysninger, der lå til grund for opstart af kontrolsag på klageren. Endvidere er henset til, at klageren ikke har påklaget SKATs afgørelser af 19. juli 2016 og 26. juli 2016 om delvis aktindsigt, hvorfor det ikke er fastslået, at afslaget på yderligere aktindsigt har været uberettiget.

Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig på grund af uberettiget afslag på aktindsigt.

Inhabilitet

Speciel inhabilitet foreligger, når en person, der har mulighed for at påvirke en konkret afgørelses udfald, er omfattet af personkredsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der i medfør af pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 2.

Den der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 3.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om ugyldighed, under henvisning til at SKAT ikke har godtgjort, at klagerens tidligere samlever har været afskåret fra at påvirke sagsbehandlingen.

SKAT har gjort gældende, at klagerens tidligere samlever alene har været registreret på sagen i et system til statistik og afrapportering. Det er oplyst, at registreringen skyldes, at data i pågældende system bliver utilgængelige, hvis der alene er registreret én sagsbehandler i systemet, og vedkommende efterfølgende fratræder eller bliver fraværende i en længere periode.

Af sagens materiale fremgår, at klagerens tidligere samlever var registreret på sagen i SKATs system "DIPSY" (Det Integrerede Planlægningssystem). Klagerens tidligere samlever ses ikke at være registreret på sagen i systemerne SKAT Ligning, Remedy, Captia eller SKAT Forskud.

Det kan ikke af sagens materiale anses for sandsynliggjort, at klagerens tidligere samlever har haft mulighed for at deltage i sagsbehandling, eller på anden måde haft mulighed for at påvirke den påklagede afgørelses udfald. Der er herved lagt vægt på, at DIPSY ifølge foreliggende oplysninger alene er et statistik- og afrapporteringssystem, og at klagerens tidligere samlever ikke har haft adgang til sagen i KMD-Ligning eller andre sagsbehandlingssystemer.

Landsskatteretten finder herved ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig på grund af inhabilitet.

Kvalifikation af indkomst (Overførsler fra UK)

Afgrænsningen af hvem, der anses for lønmodtagere sker efter praksis med udgangspunkt i kriterierne i pkt. B 3.1.1. i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, jf. TfS 1996, 449.

Af pkt. B 3.1.1. i cirkulære om personskatteloven fremgår, at som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold.

Af pkt. B 3.1.1.1 i cirkulæret om personskatteloven fremgår:

"Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, hvorvidt

a) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol,

b) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver,

c) der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse,

d) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren,

e) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,

f) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.),

g) vederlaget udbetales periodisk,

h) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet,

i) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren,

j) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø. "

Indkomst der modtages som vederlag for personligt arbejde, hvor arbejdet ikke er udført som led i tjenesteforhold, anses som honorarindkomst for modtageren, og beskattes som B-indkomst, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2, stk. 1 i forarbejderne til arbejdsmarkedsbidragsloven (LFF 2009-04-22 nr. 196).

Af § 5, stk. 1, nr. 4 i spilleloven fremgår:

" I denne lov forstås ved:

1. Spil: Lotteri, kombinationsspil og væddemål.

2. Lotteri: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.

3. Kombinationsspil: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.

4. Væddemål: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.

5. Klasselotteri: Lotteri, der er opdelt i flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse.

6. Puljevæddemål: Væddemål, hvor hele eller dele af gevinsten afhænger af størrelsen af den samlede pulje af indsatser eller bliver delt mellem vinderne.

7. Gevinstgivende spilleautomater: Mekaniske eller elektroniske maskiner, der kan anvendes til spil, hvor spilleren kan vinde en gevinst.

8. Onlinespil: Spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation.

9. Landbaserede spil: Spil, der indgås, ved at en spiller og en spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk. "

SKAT har ved den påklagede afgørelse lagt til grund, at indtægter modtaget fra konti i UK, tilhørende [person1] og dennes virksomheder, vedrører udbetaling af løn. Ved kvalificeringen af overførslerne som løn har SKAT lagt vægt på, at klageren i indkomståret 2016 har selvangivet betalinger fra [person1] som løn, og at SKAT på møde med klageren tilkendegav, at SKAT anså betalingerne som løn.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand, om at indtægterne skal anses som indtægt ved skattefri spil, subsidiært som indtægt ved hobbyvirksomhed, og at klageren alene skal beskattes af nettoresultatet.

Landsskatteretten finder, at kvalifikation af en indtægt som værende en spilgevinst, må forudsætte at indkomsten hidrører fra en indkomstskabende aktivitet, der svarer til aktiviteter som fremgår af spillelovens § 5. Det ses ikke ved det fremlagte tilstrækkeligt godtgjort, at de modtagne betalinger fra konti i UK, stammer fra aktivitet med spil. Herved er henset til, at de pågældende indtægter ikke er opnået ved deltagelse i væddemålsaktiviteter, da indtægterne efter klagerens forklaring har karakter af vederlag for en konkret tjenesteydelse, uanset at vederlaget er udmålt på baggrund af [person1]s opnåede spilgevinster.

Klageren har løbende leveret oplysninger med udgangspunkt i klagerens personlige netværk og viden om dansk fodbold. Klageren har ikke fået refunderet udgifter til arbejdets udførelse, og har ikke været underlagt nærmere instruks eller kontrol fra hvervgiver. Klageren har ikke været forpligtet til at levere oplysninger i noget bestemt omfang, men vederlaget har været afhængigt af om klagerens oplysninger har medført en gevinst for hvervgiver.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at klagerens arbejde for [person1] må anses for at være personligt arbejde, men finder ikke, at der har bestået et tjenesteforhold mellem klageren og [person1].

Indtægterne er herved at anse for honorarindkomst for klageren.

SKATs afgørelse ændres for dette klagepunkt, således at indtægterne henføres til klagerens B-indkomst for det påklagede indkomstår.

Yderligere befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C.

Der indrømmes fradrag for det faktiske antal arbejdsdage, hvor der er kørt mellem sædvanlig bopæl og arbejdsstedet.

Antal dage med kørsel mellem bopæl og arbejdssted skal kunne sandsynliggøres. Det gælder særligt, når der er tale om mange arbejdsdage i forhold til et normalt arbejdsår, hvilket kan udledes af Vestre Landsrets dom i SKM2009.477.VLR.

SKAT har ved den påklagede afgørelse skønsmæssigt indrømmet klageren befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014. Fradraget er ifølge den påklagede afgørelse beregnet med udgangspunkt i klagerens egen opgørelse for indkomståret 2015.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren indrømmes yderligere fradrag med et ikke nærmere specificeret beløb.

Henset til at klageren ikke har sandsynliggjort, at hans fradragsberettigede befordringer i de påklagede indkomståret faktisk har oversteget antallet af befordringer, som han har opgjort for indkomståret 2015, ligesom klageren ikke har specificeret, hvor stort et yderligere befordringsfradrag han mener sig berettiget til i de påklagede indkomstår, ses der ikke grundlag for at tilsidesætte det skønsmæssigt fastsatte befordringsfradrag.

Der er herved ikke grundlag for at indrømme klageren yderligere befordringsfradrag for de påklagede indkomstår.

SKATs afgørelse stadfæstes for dette klagepunkt.

Fradrag for indskud ([virksomhed1])

Spilgevinster opnået ved væddemål ud over de der fremgår af spilafgiftsloven § 1, stk. 3, medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra f.

Udgifter til indskud ved skattepligtige spil kan modregnes i skattepligtige spilgevinster, forudsat at klageren kan dokumentere, at de opgjorte indskud vedrører samme indkomstkilde som gevinsterne. Således beskattes alene nettogevinsten ved deltagelse i skattepligtige spil, hvilket kan udledes af LSRM 1973.116. Dette er udtryk for, at kildeartsprincippet finder anvendelse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved spil.

Ved opgørelsen af den skattepligtige nettogevinst ved spil, skal det samlede tabsbeløb modregnes i det samlede gevinstbeløb inden for samme indkomstår, hvilket bl.a. fremgår af SKM2019.10.SR.

Fradrag for udgifter til erhvervelse af indtægter ved væddemål kan alene foretages som led i opgørelsen af den del af den skattepligtige nettoindkomst, der omfattes af statsskattelovens § 4, litra f, da gevinster og tab skal opgøres særskilt fra den øvrige indkomst. Indskud til deltagelse i ikke-skattepligtige spil kan ikke modregnes i skattepligtige spilgevinster.

Klageren har i indkomståret 2008 modtaget pengeoverførsler fra konti i Schweiz tilhørende [person1]. Overførslerne udgør i alt 20.000 GBP, svarende til 189.546 kr. Klageren har oplyst, at overførslerne vedrører hans andel i overskud ved spil.

SKAT har anerkendt fradrag for udgifter vedrørende indskud til spil på 59.293 kr. for indkomståret 2008. Fradraget svarer beløbsmæssigt til forudgående pengeoverførsler som klageren har foretaget til konti i Schweiz tilhørende [person1]. Fradraget er modregnet i klagerens skattepligtige spilgevinster.

Klageren har fremsat anbringende om, at der ved opgørelsen yderligere skal indrømmes fradrag på 163.281 kr. som klageren har tabt i forbindelse med spil ved bookmakeren [virksomhed1]. Klageren har ikke påvist andre udgifter til indskud til erhvervelse af spilgevinster, foruden indskud overført til [virksomhed1], samt indskud til spil i fællesskab med [person1].

Af spejling af [virksomhed1]s hjemmeside, som den fremstod pr. 26. december 2007, fremgår, at [virksomhed1], ved udgangen af 2007, udbød spil under licenser udstedt af spillemyndighederne i UK, Australien, Malta, Østrig og Tyskland.

Skattestyrelsen har den 13. september 2019 indgivet supplerende oplysninger vedrørende [virksomhed1]s licensforhold i indkomståret 2008. Skattestyrelsen har herunder henvist til oplysninger modtaget ved telefonisk forespørgsel til [virksomhed1]. [virksomhed1] har ved forespørgslen oplyst, at virksomheden udbød spil i Danmark i 2008 under en licens udstedt i 2007 af de maltesiske spillemyndigheder.

Landsskatteretten lægger herefter til grund, at [virksomhed1] i hele 2008 udbød sportsbetting under EU-licens, og at klagerens spil ved bookmakeren [virksomhed1] var omfattet af spilafgiftsloven.

Da spilgevinster omfattet af spilafgiftsloven ikke indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er det med rette, at SKAT har nægtet klageren at fradrage udgifter ved spil omfattet af spilafgiftslovens § 1, stk. 3, i klagerens skattepligtige resultat ved spil omfattet af statsskattelovens § 4, litra f.

SKATs afgørelse stadfæstes for dette klagepunkt.

Fradrag for udgifter til entré og forplejning

Landsskatteretten har kompetence til at afgøre klager over told- og skatteforvaltningslovens afgørelser, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Klageren har oplyst at have afholdt udgifter til billetter og forplejning af kontakter i indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014. Klagerens repræsentant har skønsmæssigt opgjort udgifterne til billetter til 11.400 kr. pr. indkomstår og opgjort udgifterne til forplejning til 28.500 kr. pr. indkomstår. Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifternes omfang.

Klageren har ikke selvangivet fradrag for disse udgifter i de påklagede indkomstår, og har ej heller under SKATs sagsbehandling gjort gældende, at han har afholdt fradragsberettigede udgifter af den i klagen angivne karakter.

Der er ikke ved den påklagede ansættelsesændring truffet afgørelse om, i hvilket omfang de skønsmæssigt opgjorte udgifter til billetter og forplejning anses for afholdte og fradragsberettigede. Landsskatteretten har derfor ikke hjemmel til at træffe afgørelse om dette klagepunkt.

Klagepunktet afvises.

Suspension af ligningsfrist

Skatteforvaltningen kan som udgangspunkt ikke varsle ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ændring af skatteansættelsen foretages, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om ugyldighed for indkomstårene 2007 til 2010, da klageren ikke mener at have forårsaget en urigtig skatteansættelse ved en forsømmelse, der må tilregnes klageren som mindst groft uagtsom, hvorved SKAT ikke med rette har kunnet suspendere den ordinære ligningsfrist.

Til støtte herfor har repræsentanten klageren gjort gældende, at klagerens undladelse af at selvangive de modtagne pengeoverførsler højst kan tilregnes klageren som udslag af simpel uagtsomhed, hvis det overhovedet kan tilregnes klageren som uagtsomt.

SKAT har gjort gældende, at klageren ved at have undladt at selvangive modtagne pengeoverførsler, som han efter SKATs opfattelse vidste eller burde have vidst var skattepligtige, har bevirket at skatteansættelsen for de påklagede indkomstår hvilede på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten finder, at klageren, der over en årrække har modtaget pengeoverførsler af en ikke ubetydelig beløbsstørrelse, har haft anledning til at foretage nærmere undersøgelse af hvorvidt de modtagne pengeoverførsler var af relevans for klagerens skatteansættelse, hvilket klageren har forsømt. Når klageren ikke med føje har kunnet antage at overførslerne var hans skatteansættelse uvedkommende, og dette til trods har undladt at selvangive de pågældende indtægter, må undladelsen tilregnes klageren som groft uagtsom.

Det er således med rette, at SKAT har anset den ordinære ligningsfrist for suspenderet for indkomstårene 2007 til 2010.

Reaktionsfrist

SKAT kan som udgangspunkt ikke varsle ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Undtaget herfra er tilfælde hvor betingelserne for suspension af den almindelige genoptagelsesfrist er opfyldt. Ansættelsesfristen kan suspenderes, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ansættelse udenfor den ordinære ligningsfrist kan alene gyldigt foretages, hvis ansættelsesændringen er varslet overfor den skattepligtige, senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har fået kundskab om det forhold der begrunder suspension af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Ansættelsen skal herefter foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Kundskabstidspunktet er efter praksis det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der er grundlag for suspension af den ordinære ligningsfrist, hvilket kan udledes af SKM2018.481.HR.

Det lægges til grund, at SKAT er blevet bekendt med overførslerne fra [person1] og dennes virksomheder, da SKAT modtog Money Transfer-oplysninger fra [finans1], den 11. november 2015.

Da det ikke på baggrund af Money Transfer-oplysningerne i sig selv har været muligt at fastslå i hvilket omfang overførslerne har vedrørt ikke-selvangivet skattepligtig indkomst, finder Landsskatteretten, at reaktionsfristen må regnes fra den 30. maj 2016, hvor repræsentanten besvarede materialeindkaldelse og indgav bemærkninger til mødereferat.

Forhøjelserne af klagerens skatteansættelse for indkomstårene fra 2007 til 2014 er varslet den 21. juni 2016. Da ændringerne for indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 er foretaget efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, er disse indkomstår omfattet af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Fornyet varsling er udsendt den 24. juni 2016, hvorefter forhøjelserne er gennemført den 13. september 2016.

Reaktionsfristen og kendelsesfristen er derfor overholdt ved de påklagede ændringer af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010.

Begrundelsesmangler

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger, vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Manglende angivelse af det subjektive forhold, der begrunder en suspension af ligningsfrist efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, udgør efter praksis ikke en mangel, der kan bevirke ugyldighed, når den varslede ændring ikke beror på et administrativt skøn, hvilket fremgår SKM2015.689.VLR.

SKAT har ved den påklagede afgørelse henvist til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 som grundlag for suspension af den ordinære ligningsfrist vedrørende genoptagelsen af indkomstårene 2007 til 2010. Til støtte herfor er henvist til, at klageren ikke har selvangivet indtægter modtaget fra [person1] og dennes virksomheder, og at klageren ikke med rette har kunnet formode, at indtægterne var skattefri.

Klageren har i indkomstårene 2007 til 2010 konstaterbart modtaget pengeoverførsler, som indgår i de påklagede forhøjelser. SKAT har ved den påklagede afgørelse lagt til grund, at overførslerne modtaget fra konti i Storbritannien vedrører udbetaling af løn fra [person1] og dennes selskaber.

Desuden er lagt til grund, at overførslerne er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a. Til støtte herfor er anført, at indtægterne må anses for modydelse for, at klageren har leveret oplysninger om danske fodboldkampe til [person1]. Derudover har SKAT lagt vægt på, at klageren ikke har foretaget indskud, eller på anden måde afholdt udgifter til erhvervelse af pågældende indtægter.

Den påklagede afgørelse angiver det retlige grundlag for både suspension af den ordinære ligningsfrist og kvalifikationen af klagerens indtægter som skattepligtige, ligesom afgørelsen angiver hvilke faktiske oplysninger, der er tillagt betydning for afgørelsen.

Landsskatteretten finder ikke, at afgørelsen er behæftet med begrundelsesmangler, hverken vedrørende grundlaget for suspension af den ordinære ligningsfrist eller vedrørende kvalifikationen af de modtagne overførsler fra konti i Storbritannien.