Kendelse af 26-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

Faktiske oplysninger

SKAT har den 17. december 2015 modtaget klagerens selvanmeldelse af hans konto i Schweiz. I den forbindelse har klageren anmodet om genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomstårene 2011 – 2014 inkl.

Det er oplyst, at pengene hidrører fra klagerens ansættelse i [virksomhed1].

Klageren har tidligere arbejdet i Spanien, men han flyttede tilbage til Danmark i 1996.

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2009 – 2014 inkl. Det er alene skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010, der er påklaget.

Klageren er i 2009 og 2010 beskattet således:

SKAT har beskattet forhøjelserne som kapitalindkomst.

Det fremgår af kontoudtog fra en konto i Spanien for 2009, at klageren har erhvervet renteindtægter fra kontoen. Endvidere fremgår af en selvangivelse for udenlandsk indkomst for 2009, at klageren har selvangivet renteindtægter fra den spanske konto.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af renteindtægter samt fortjeneste på investeringsbeviser, idet klageren er anset for som minimum at have handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive sine fortjenester og afkast på sin udenlandske konto.

Der er tale om, at klageren gennem flere år har undladt at oplyse om kontoen i udlandet. Klageren har på sine årsopgørelser kunnet se, at der ikke var medtaget fortjenester m.v. fra hans konto i udlandet, og at han også i sine skatteoplysninger på TastSelv kunne se, at der ikke var nogen indberetninger fra udlandet.

Klageren har i 2005 og 2006 været udtaget til kontrol vedrørende hans danske værdipapirer. Selv om klageren på daværende tidspunkt efter det oplyste ikke har haft midlerne samlet i udlandet, har han været vidende om, at han var skattepligtig af fortjenester på værdipapirer.

Det oplyste om, at klageren ikke har nogen særlig faglig eller forretningsmæssig indsigt kan ikke føre til et andet resultat, idet ukendskab til reglerne ikke kan ændre på vurderingen, idet en skatteyder må anmode en rådgiver om hjælp, hvis han ikke selv har kendskab til skattereglerne.

SKAT har genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2012 – 2014 inkl. med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og for så vidt angår indkomstårene 2009 – 2011 inkl. er hjemlen til genoptagelse skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

I henhold til EU-direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003, artikel 14, skal bopælsstaten sikre afskaffelse af dobbeltbeskatning som følge af kildeskatten på renter m.v.

Klageren har derfor fået lempelse i sin danske skat for den betalte EU-skat med 13.590 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010 skal være i overensstemmelse med det selvangivne.

Klagerens aktiver har været investeret rundt omkring i verden i forbindelse med hans udlandsophold. Hans formue stammer bl.a. fra hans ansættelse i [virksomhed1], hvor han har været ansat i 48 år.

Klageren har fra 1971 til 1996 været bosat i udlandet, hvor han enten har været udstationeret eller sejlet under fremmed flag.

I 1994 flyttede klagerens ægtefælle, [person1], til Danmark. I 1996 flyttede klageren ligeledes til Danmark, idet deres hus i [by1] stod færdigt.

I 2006 arbejdede klageren på havnen i [Spanien] og blev beskattet efter ligningslovens § 33 A. Lønnen blev indsat i [finans1], [by2], mens der samtidigt blev overført beløb til Spanien til betaling af SKAT i Spanien.

Klageren valgte, grundet finanskrisen i 2007, at samle resterne af sin formue et sted. Dette blev gjort i løbet af 2008.

Primo 2015 kontaktede klageren repræsentanten, idet han på baggrund af et foredrag afholdt af en kollega til repræsentanten var blevet bekendt med, at han havde et beløb, som skulle have været selvangivet. Baggrunden for den manglende selvangivelse var, at han troede, at dette skete automatisk via banken.

Den 15. december 2015 rettede repræsentanten henvendelse til SKAT på vegne af klageren,idet klageren ønskede at selvanmelde sine indtægter.

Klageren har i forbindelse med selvanmeldelsen overflyttet midlerne til Danmark, således at der fremover sker automatisk indberetning.

Til støtte for påstanden er det gjort gældende, at SKAT er afskåret fra at ændre skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, at SKAT senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal afsende varsel om ændring af skatteansættelsen. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Som udgangspunkt er SKAT derfor afskåret fra at ændre indkomstårene forud herfor.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den ordinære ligningsfrist dog fraviges, hvis den skattepligtige, eller en anden på dennes vegne, har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Det bestrides, at klageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forbindelse med den manglende indberetning af indeståendet på sin konto i udlandet. Det er repræsentantens vurdering, at klageren alene har handlet med simpel uagtsomhed, hvilket ikke kan medføre en suspension fra fristerne i § 26, jf. § 27, stk. 1, nr. 5, modsætningsvist. Til støtte herfor er anført, at samtlige af klagerens forudsætninger skal inddrages i vurderingen af, hvorvidt der forelå fristafbrydelse i form af grov uagtsomhed.

I teorien baserer man uagtsomhedsvurderingen på, om der er udvist den påkrævede agtpågivenhed og omhu. Såfremt der skal statueres grov uagtsomhed, skal klageren dermed i kvalificeret grad have undladt at udvise den påkrævede omhu. Klageren har dermed blot tilsidesat almindelig agtpågivenhed, hvorfor der kun foreligger simpel uagtsomhed.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27 samt forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35, at for at anvende bestemmelsen, skal der være:

"udvist mere end almindelig uagtsomhed af den skattepligtige eller dennes repræsentant, typisk i forbindelse med opfyldelse af selvangivelsespligten".

"Mere end almindeligt" må karakteriseres som værende mere end, hvad tilfældet er i klagerens situation, hvor han blot var i en vildfarelse omkring situationen, men ikke havde nogle intentioner om at unddrage SKAT. Klageren var af den overbevisning, at alt var selvangivet som loven foreskrev, og straks han blev opmærksom på fejlen, opsøgte han hjælp for at få dette rettet.

Fra Højesterets praksis findes ydermere flere eksempler på, at der i forbindelse med en suspension af fristerne i § 26 efter § 27, stk. 1, nr. 5, ved vurdering af graden af uagtsomhed lægges vægt på, hvorvidt den skattepligtige er forretningskyndig eller på anden vis har en baggrund, som medfører et særligt kendskab til skattereglerne. Der er henvist til SKM2006.190.HR og SKM 2006.153.HR.

I begge tilfælde har Højesteret således lagt vægt på den skattepligtiges store kendskab til skatteforhold i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt den skattepligtige har handlet groft uagtsomt. Klageren har som sømand ikke haft nogen særlig viden om skat og kan ej heller anses for forretningskyndig, hvorfor der skal ske en lempeligere vurdering i forhold til grov uagtsomhed.

Før der kan statueres grov uagtsomhed, skal der foretages en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder, hvilket kan udledes af Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.2.3.7. Fra praksis kan fremhæves SKM2009.182.BR og SKM2014.536.BR.

I det pågældende tilfælde var klageren ikke på nogen måde blevet vejledt om skattepligtsforholdene. I forbindelse med det omtalte foredrag, i hvilken forbindelse han blev bekendt med, at der ikke skete en automatisk indberetning, tog han straks kontakt til undertegnede med henblik på at anmelde sin udenlandske konto.

Det faktum, at klageren selv kontaktede repræsentanten som advokat efter et foredrag, som blev af­ holdt i februar 2015 vedrørende skat, vidner ligeledes om, at der ikke er tale om grov uagtsomhed, idet han udviste omhu. Det bevidner endvidere, at klageren på ingen måde har haft intention om ikke at betale skat af afkastet af sin formue.

Klageren var af den overbevisning, at selvangivelse skete automatisk gennem den udenlandske bank, hvilket underbygges af, at der er blevet indeholdt EU-skat. Klageren var af den klare opfattelse, at der skete automatisk indberetning. En misforståelse af denne art bør udelukkende betragtes som tilsidesættelse af almindelig agtpågivenhed. Derudover anmodede klageren om hjælp, straks han blev opmærksom på et eventuelt problem. Yderligere bemærkes, at klageren har oplyst, at det først var omkring ultimo 2007/primo 2008, at midlerne blev samlet i det udenlandske depot.

Repræsentanten er af den opfattelse, at SKAT er afskåret fra at gennemføre en ekstraordinær ændring efter skatteforvaltningslovens § 27, men alene kan gennemføre en ordinær ændring efter 26, idet ændringer som fører så langt tilbage kan være yderst indgribende for skatteyderen.

I forbindelse med selvanmeldelsen fik klageren flyttet porteføljen til sin danske bankforbindelse, således at der fremover sker automatisk indberetning, hvorved lignende fejl undgås i fremtiden.

Klageren har således straks rettet op på de fejlangivne beløb, så snart han blev bekendt hermed, samtidig med at han sikrede sig, at lignende ikke vil kunne ske i fremtiden.

SKATs udtalelse

SKAT har fastholdt, at det er minimum groft uagtsomt, at klageren har undladt at angive afkast samt fortjeneste på sine værdipapirer m.m. på sin schweiziske konto.

Klageren har gennem mange år været fuldt skattepligtig til Danmark og arbejdet i udlandet, og han har derfor haft et godt kendskab til beskatning af indtægter fra udlandet.

Af den medsendte selvangivelse fremgår det også, at han i 2009 har selvangivet renteindtægter m.m. fra sin spanske konto, ligesom det er oplyst, at der er trukket skat i Spanien. Der kan derfor ikke være nogen tvivl om, at han har været klar over, at indkomster m.m. fra udlandet er selvangivelsespligtige – også selvom de udenlandske myndigheder har krævet skat af beløbene. Han har på trods heraf undladt at oplyse beløbene på sin schweiziske konto til SKAT – og har kun oplyst om sin spanske konto.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatte myndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive renteindtægter af sin schweiziske konto samt fortjeneste på investeringsbeviser. Der er herved lagt vægt på, at det påhviler klageren at selvangive korrekt, og at ukendskab til skattemæssige forhold ikke fritager klageren for ansvar, idet han i givet fald kunne have søgt rådgivning herom. Det bemærkes, at klageren i 2009 har selvangivet renteindtægter fra sin spanske konto, hvorfor han antages at have haft et vist kendskab til beskatning af renteindtægter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.