Kendelse af 27-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2020

SKAT har anset [virksomhed1] ApS’ udgifter til forbedringer og vedligeholdelse af den lejede ejendom [adresse1] på i alt 59.705 kr. for maskerede udlodninger fra [virksomhed1] ApS’ med en andel på 29.852 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse med i alt 29.852 kr.

SKAT har ikke truffet afgørelse, om den indgåede leje er passende og svarer til, hvad selskabet kunne få i leje, såfremt selskabet havde udlejet ejendommen til 3. mand, og således truffet afgørelse om værdi af fri bolig.

Landsskatteretten har derfor ikke kompetence til at behandle ovenstående punkt, jf. skatteforvaltningslovens § 11 modsætningsvis.

Faktiske oplysninger

Klageren ejede i lige sameje med sin ægtefælle anparterne i [virksomhed1] ApS, herefter selskabet, med CVR-nr. [...1]. Ifølge Virk.dk var klagerens ægtefælle selskabets direktør.

Selskabet blev stiftet den 30. april 2003. Selskabets hovedaktivitet bestod af udlejning af ejendommen [adresse2] samt ejendommen [adresse1].

Selskabet var beliggende på adressen [adresse1], [by1], som også var klagerens bopæl. Selskabet havde lejet ejendommen [adresse1].

Af lejekontrakten for den lejede ejendom, [adresse1], [by1] fremgår det, at udlejningen er indgået med selskabet [virksomhed2] ApS og løber ifølge lejekontrakten, til lejer køber ejendommen, eller senest til den 1. oktober 2014. Videre fremgår det af lejekontraktens § 8, at lejer står for den indvendige vedligeholdelse af lejemålet.

Af denne lejekontrakts særlige vilkår fremgår:

”...

Selskabet [virksomhed2] ApS har efterfølgende indgået lejekontrakter vedrørende udlejning af ejendommen således:

I samtlige ovenstående tre kontrakter står lejer for den indvendige vedligeholdelse af lejemålet.

Maskerede udlodninger vedrørende selskabets udgifter til forbedringer og vedligeholdelse af [adresse1]

Selskabet har i indkomståret 2014 afholdt udgifter vedrørende ejendommen [adresse1] på i alt 59.705 kr.

Følgende fremgår af SKATs afgørelse:

”...

...”

Repræsentanten har overfor SKAT oplyst, at de nægtede udgifter i selskabet vedrørende [adresse1] burde modregnes merlejen på 54.000 kr., som er betalt selskabet i leje for [adresse1], og som overstiger den leje, som selskabet havde betalt i leje for [adresse1].

Værdi af fri bolig

SKAT har ikke taget stilling til, om den indgåede leje er passende og svarer til, hvad selskabet kunne få i leje, såfremt selskabet havde udlejet ejendommen til 3. mand. SKAT har således ikke beskattet klageren af værdi af fri bolig.

SKATs afgørelse

SKAT har anset selskabets udgifter til forbedringer og vedligeholdelse af ejendommen [adresse1] på 59.705 kr. i indkomståret 2014 for at være maskerede udlodninger til klageren og dennes ægtefælle med 50 % til hver.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” Selskabet [virksomhed1] ApS har afholdt udgifter vedrørende ejendommen [adresse1], til bl.a. forbedringer såsom til nyt køkken, haveanlæg m.v.

Der er tale om udgifter, som ud fra det foreliggende, ikke bør afholdes af selskabet, men udgifter

der forbedrer tredjemands aktiv (udlejers). Der er ikke tale om udgifter som er nødvendige for selskabet for at erhverve og vedligeholde indtægten. Udgifterne er derfor ikke fradragsberettiget jævnfør ligningslovens § 6 stk. 1 litra a.

Du og din hustru er hovedaktionærer i selskabet jævnfør aktieavancebeskatningslovens § 4, og har dermed bestemmende indflydelse på selskabet jævnfør skattekontrollovens § 3 B stk. 2.

De afholdte udgifter, som er afholdt af selskabet, men ikke godkendt erhvervsmæssigt, ses kun at være afholdt af selskabet på grund af jeres interesse i, at selskabet afholder disse, Dette har kun kunne lade sig gøre, via jeres bestemmende indflydelse på selskabet jævnfør ligningslovens § 2 stk. 1.

I er derfor skattepligtige af den værdi som selskabet har afholdt for jer jævnfør ligningslovens 2. stk. 1

Beløbet er skattepligtigt efter ligningslovens § 16 A., og anses som værende udlodning fra selskabet jævnfør ligningslovens§ 16 A stk. 2. Beløbet beskattes som aktieindkomst jævnfør personskattelovens §4 A stk. 1.

Beskatningen kan dog undgås, såfremt du forpligter dig til at tilbagebetale det modtage beløb/værdi jævnfør ligningslovens § 2 stk. 5. ved undgåelse af beskatning, skal der ske forpligtelse til at betale jævnfør ligningslovens § 2 stk. 1.

Dine indsigelser

I en telefonsamtale med SKAT den 20. september 2016, fremførte revisor [person3], at de nægtede udgifter i [virksomhed1] ApS vedrørende [adresse1], burde modregnes den merleje som I havde betalt [virksomhed1] ApS i leje for [adresse1], og som overstiger den leje som [virksomhed1] ApS havde betalt i leje for [adresse1]. Det havde ikke været meningen, at [virksomhed1] ApS skulle tjene på videreudlejningen af [adresse1].

SKATs bemærkninger til indsigelsen.

SKAT er ikke enig med revisor. Da selskabets formål med at leje ejendommen, og den efterfølgende videreudlejning, må være at tjene penge, ellers ses selskabet ikke at have nogen interesse i at leje ejendommen.

SKAT har ikke været inde og vurdere, om den indgåede leje er passende, og svarer til hvad selskabet vil have kunne få ind i leje, såfremt selskabet havde lejede ejendommen ud til 3. mand jævnfør ligningslovens §2 stk. 1, men en fortjeneste på 54.000 kr. årligt, svarende til en månedlig fortjeneste på 4.500 kr. virker ikke urealistisk. SKAT kan derfor ikke imødekomme revisors forslag.”

Af SKATs udtalelse fremgår:

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Revisor skriver i sin klage til Skatteankestyrelsen over SKA Ts afgørelse, at den omhandler maskeret udlodning vedrørende fri bolig, og fremkommer herefter med en redegørelse på hvorledes han mener at beskatningen bør være.

SKAT skal her bemærke, at der fra SKA Ts side, ikke er tale om fri bolig, SKAT har ikke været inde og vurdere om den aftalte husleje mellem selskabet [virksomhed1] ApS og selskabets hovedanpartshaver [person4] og [person5] er passende efter reglerne i ligningslovens § 16.

Det SKAT har været inde og beskatte er, de udgifter som selskabet har afholdt til vedligeholdelse/ forbedringer for [person4] og [person5] vedrørende ejendommen [adresse1], [by1].

Det fremgår af den indgået lejekontrakt, at den indvendige vedligeholdelse påhviler lejer.

Der har, som det fremgår af SKAT's kendelse, været afholdt udgifter som SKAT ikke mener tjener i selskabets interesse at afholde, da der er tale om forbedringer/vedligeholdelse af en ejendom som selskabet har lejet af 3. mand, for herved at videreudleje den til selskabets hovedanpartshaver, samt til deres datter og dennes familie, samt hovedanpartshavernes personligt drevet virksomhed.

Der er derfor tale om forbedring af 3. mands aktiv, og ikke forbedringer som har betydning for selskabet indtjening ved udlejningen, men snarere afholdte udgifter som vil være tabt, såfremt lejeaftalen opsiges.

De afholdte udgifter ses derfor ikke afholdt i selskabets interesse, da selskabet ikke ejer den ejendom hvor forbedringerne/vedligeholdelserne er foretaget, men kan kun ses at være afholdt i [person4]s interesse som lejer og beboer af ejendommen. Af denne årsag har SKAT beskattet [person4] af maskeret udlodning jævnfør ligningslovens § 16 A.

Såfremt [person4] mener, og kan dokumentere, at hun har betalt mere i husleje end hvad 3. mand kan forventes at skulle betalte for ejendommen, må det være et mellemværende mellem hende og selskabet.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at maskerede udlodninger vedrørende selskabets udgifter til forbedringer og vedligeholdelse af ejendommen [adresse1] nedsættes til 0 kr. i indkomståret 2014.

Herudover har klageren fremsat påstand om, at hovedanpartshaverne hver bliver beskattet med 2.234 kr. som værdi af fri bolig for hovedanpartshavere, jf. den juridiske vejledning 2016-2 afsnit C 5.13.1.2.1.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”(...)

Ændringen vedrører maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed1] ApS omhandlende værdi af fri bolig.

[person4] og [person5] er hovedanpartshavere i [virksomhed1] ApS, der har lejet ejendommen [adresse1], [by1] af en uafhængig 3. mand for kr. 264.000.

[virksomhed1] ApS fremlejer herefter til 3 stk. lejere - [virksomhed3] I/S - [person4] og [person5] – deres datter [person1] og hendes familie for 318.000.

Der har i 2014 været afholdt udgifter til vedligeholdelse af haveanlæg m.v. for kr. 10.496.

Herudover har der været afholdt udgifter til ombygning af lejede lokaler med kr. 49.209.

Ovennævnte beløb vil SKAT beskatte mine klienter med 50 % til hver svarende til kr. 29.852. Dette til trods for at mine klienter har indbetalt kr. 318.000 i egenbetaling og at kr. 69.000 heraf vedrører erhverv.

I henhold til den juridiske vejledning 2016-2 afsnit C.5.13.1.2.1 vedrørende beskatning af helårsbolig for hovedaktionærer m.v. vil regnestykket se således ud:

I samme afsnit står der følgende:

"Arbejdsgiveren skal eje boligen

Det er et krav, at arbejdsgiveren ejer den bolig, der stilles til rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren lejer en bolig af en tredjemand og stiller denne til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl., er der en markedsleje at beskatte den ansatte ud fra. Størrelsen af lejen skal svare til, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var fastsat mellem uafhængige parter-en "armslængdepris" for lejemålet. Er udlejer en uafhængig tredjemand, anses betalingen for lejemålet som udgangspunkt for at være fastsat til markedslejen. I sådanne tilfælde gælder hovedreglen i LL § 16 stk. 3, dvs. den ansatte hovedaktionær beskattes af markedslejen."

Principalt er det min påstand at skatteansættelserne for indkomståret skal nedsættes til det selvangivne beløb idet de afholdte udgifter til ombygning bliver udgiftsført over 5 år således at der for 2014 isoleret set er plads til vedligeholdelse og afskrivninger af det af en uafhængig part indlejede.

Subsidiært er det min opfattelse at man skal følge den skematiske model fra den juridiske vejledning således at mine klienter bliver beskattet med 2 gange kr. 2.234.”

Den 29. januar 2020 er klageren kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 22. januar 2020:

”Desuden en parallelsag for min afdøde hustru

Dette brev er skrevet af undertegnede og ikke af revisor. Vi har ikke haft firma i 2 år. Jeg er blevet enkemand og har ikke flere indtægter end pension

På den ene side er det klart, at revisor og sagførersalærer ikke inviterer til en større videreførelse af ovennævnte sag, men på den anden side er det nu 2. gang at jeg føler mig røvrendt af SKAT, der efter min bedste mening anvender love og regler efter behag, uden skelen til realiteten.

(Ganske kort: I 2013 blev vi efterbeskattet af næsten 500.000, fordi SKAT kunne anvende en ”strandvejslov”, og pålignede os en husleje på 36.000 kr.pr mdr (x 70 % privat benyttelse) på en bolig, der beviseligt aldrig har haft en udlejningsværdi på over 18.000 kr.+ forbrug.)

Nu anser man, at beskattede penge, som vi og vores datter indbetalte til selskabet hyrdehøj, skal beskattes igen, når pengene bliver brugt til den vedligeholdelse, som det var meningen, de skulle bruges til.

Jeg anser det for en dummebøde, at vi åbenbart ikke må betale 5000 kr./mdr ekstra i leje til vort eget firma med henblik på at klare vedligeholdelse m.v, uden det skal beskattes igen

Desuden er det lodret forkert at anføre, at begrundelsen for den nævnte lejekontrakt ”matte være at tjene penge”, som det er anført i jeres brev

Sagens fakta er, at den oprindelige lejekontrakt var tidsbestemt, og skulle løbe indtil [virksomhed2] overtog ejendommen i [by1]´, og merprisen, vi betalte var, så firmaet kunne foretage forbedringer straks. Bemærk, at [virksomhed2] på dette tidspunkt havde underskrevet købekontrakt og indbetalt depositum!!

Da vi faldt ud af, at vi ALDRIG ville kunne belåne ejendommen, var vi i en ganske vanskelig situation, og lejer kunne pålægge os et betydeligt erstatningsansvar

Efter forhandlinger blev vi enige om, at den midlertidige udlejning kunne erstattes af en permanent udlejning. Vi lavede en del mundtlige aftaler, som begge parter holdt, omkring vedligehold, forbedringer m.v.

Her er det så, at SKAT tager fejl. Fra dette øjeblik havde [virksomhed1] ApS ikke nogen som helst anledning til at stå som udlejer, og set i bakspejlet er det jo så en dum konstruktion, men vi havde ikke fantasi til at forestille os, at vi ville få problemer, og udlejningen blev ført videre uforandret af 2 grunde:

VI SKULLE ÅBENBART HAVE LAVET 3 AFTALER MED EJER. Så havde vi indbetalt de 5.000 kr/mdr til en ”fælleskonto”-, UDENOM SKAT

[virksomhed1] ApS ville så have haft mindre overskud, (Nemlig kun fra huset i [by2],)

Min hustru og jeg samt vores datter ville, desuden da vi flyttede, have haft ca. 35.000 kr.i hånden.

SKAT kan åbenbart forlange mange penge og grov dobbeltbeskatning bare fordi man antager, at vi ville indbetale beskattede penge til at ApS for derefter at få dem beskattet igen, når vi bruger dem, eller hæver dem.

I SKATS AFGØRELSE HENVISER MAN TIL DIVERSE LOVE OG REGLER, MEN DØMMER OS UD FRA EN FORMODNING OM VORES HENSIGTER IKKE FAKTA. Fakta resumeres nedenfor

Helt ærligt: Jeg har betalt min skat uden snyd i 55 år. Men jeg FØLER mig totalt røvrendt.

Er det sådan i dag at SKAT alene ser på formalia og ikke på indhold af en sag

Sammendrag

Da [virksomhed1] ApS måtte træde tilbage fra en underskrevet købsaftale, kom det til en forhandling, der udmundede i, at lejer fortsat ville have 22.000 kr/mrd, mod at lejere selv skulle betale for al videre indvendig vedligehold og modernisering.

Som en del af en – desværre mundtlig – aftale, blev det aftalt, at der også fortsat skulle være en og kun en lejer

SKAT anser det for begrundet, at 4 voksne mennesker – helt uden grund – indbetaler 5.000 kr.pr mdr til [virksomhed1] ApS, selv om vi – netop ifølge SKAT - havde 100 % ejerskab, og således selv kunne sætte huslejen.

Ifølge SKAT er det helt naturligt, at 4 voksne mennesker med åbne øjne laver en OMVENDTskjult udbytte- og INDBETALE 60.000/år beskattede kr, der ikke kan trækkes ud igen, uden genbeskatning”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 16A, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af den 28. oktober 2011 med senere ændringer, at et selskabs anpartshavere som udgangspunkt er skattepligtige af enhver udlodning fra selskabet, uanset hvordan den er betegnet.

Har en anpartshaver en bestemmende indflydelse på et selskabs dispositioner, og skønnes dette at have medført, at vilkårene ifølge en aftale afviger fra, hvad uafhængige parter ville have aftalt, kan skattemyndighederne korrigere selskabets og anpartshaverens indkomstansættelse i det omfang, ydelsen til anpartshaveren må antages reelt at være en udlodning.

Maskerede udlodninger vedrørende selskabets udgifter til forbedringer og vedligeholdelse af [adresse1]

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet. Selskabet har i indkomståret 2014 afholdt udgifter vedrørende ejendommen [adresse1] på i alt 59.705 kr., fordelt med 1.075 kr. til vedligeholdelse, 2.788 kr. på haveanlæg, 6.633 kr. på småanskaffelser, 24.056 kr. på antenneanlæg, 4.869 kr. på brændeovn og 20.284 kr. på nyt køkken.

SKAT har ikke godkendt udgifterne som erhvervsmæssige, men har anset selskabets udgifter for maskerede udlodninger til klageren.

Klageren har gjort gældende, at de nægtede udgifter i selskabet vedrørende [adresse1] burde modregnes merlejen på 54.000 kr., som er betalt selskabet i leje for [adresse1], og som overstiger den leje, som selskabet havde betalt i leje for [adresse1].

Retten finder, henset til at ejendommen ikke er selskabets aktiv, at de afholdte udgifter på 59.705 kr. er en forbedring af den lejede ejendom, og at forbedringen af ejendommen vil tilfalde den egentlige ejer af ejendommen.

Idet klageren ikke har dokumenteret, at selskabets udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen [adresse1] er sket i selskabets interesse, finder retten, at udgifterne ikke kan anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Retten finder derfor, at udgifterne må anses for afholdt i klagerens interesse. Udgifterne anses derfor for at være maskerede udlodninger, jf. ligningslovens § 16A.

Det af klager i brev af 29. januar 2020 anførte finder retten ikke kan føre til andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Værdi af fri bolig

Repræsentanten har fremsat påstand om, at hovedanpartshaverne hver bliver beskattet med 2.234 kr. som værdi af fri bolig for hovedanpartshavere, jf. den juridiske vejledning 2016-2 afsnit C 5.13.1.2.1.

SKAT har ikke taget stilling til, om den indgåede leje er passende og svarer til, hvad selskabet kunne få i leje, såfremt selskabet havde udlejet ejendommen til 3. mand.

Landsskatteretten afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

For klage til Landsskatteretten gælder således, at der alene er klageadgang, såfremt der er truffet afgørelse af SKAT.

Retten bemærker, at SKAT i afgørelse af 4. oktober 2016 ikke har taget stilling til værdi af fri bolig. På den baggrund finder retten, at der ikke ved SKATs afgørelse er truffet en afgørelse vedrørende beskatning af værdi af fri bolig.

Landsskatteretten har således ikke kompetence til at behandle dette punkt, jf. skatteforvaltningslovens § 11 modsætningsvis. Landsskatteretten afviser derfor at behandle klagen på dette punkt.