Kendelse af 06-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

Faktiske oplysninger

Ifølge oplysninger fra CVR driver klageren virksomheden [virksomhed1] V/[person1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev registreret den 1. oktober 1979 under branchekoden 516410 ”Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og –udstyr. Virksomheden drives nu under branchekode 952200 ”Reparation af husholdningsapparater og redskaber til hus og have”. Klageren har oplyst, at han driver virksomheden [virksomhed2] med CVR-nr. [...2]. Virksomheden er ikke registreret i CVR registeret.

Virksomhedens aktiviteter består af udvikling af software og hardware. Klageren har bl.a. udviklet et virtuelt foto album med navnet [x1].

Ifølge oplysninger fra klageren var den kommercielle version af produktet klar den 4. juni 2007 og blev herefter sat til salg i forretninger. Klageren har oplyst, at han ikke modtog mails angående produktet, og at han var udsat for sabotage.

Klageren har efterfølgende fokuseret på at udvikle et program til det engelske og tyske marked. Programmet er, ifølge klageren, stort set færdigt, men mangler nogle editeringer af tekst, grafik og test mangler.

Klageren har videre oplyst, at [by1] Kommune i midten af 1990’erne har godkendt de af klageren fremsendte lagerlister og derved de medfølgende udgifter og tab herved. Derudover har klageren indgået forlig med Skatteministeriet den 4. november 2013 vedrørende fradrag for udgifter i klagerens virksomhed i indkomstårene 2002 og 2006.

Klageren har oplyst, at han har arbejdet dagligt på udviklingen af produktet, herunder også i weekender og uden afholdelse af ferie, dog med undtagelse af enkelte forlængede weekender.

Resultater m.v.

Ifølge oplysninger fra SKAT har klageren fratrukket følgende underskud i klagerens to virksomheder med CVR-nr. [...1] og [...2] i perioden 2000-2015:

Af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2014-2018 fremgår følgende tal:

I note til regnskabet for 2018 har klageren anført følgende:

F”Der er begået sabotage mod, nu tidl. host, [...]'s software til [virksomhed2]'s statistik. Yderligere sabotage ved at sende mails til inaktiv, og ikke offentliggjort, mailadresse (måske 'snavs'). Derfor er der skiftet til anden host. Fakturaer fra ny host, er først betalt i 2019. Markedsføringen har, stort set, kunnet opretholdes (salgsfr. udg.). Sabotagen har sandsynligvis kun været rettet mod [virksomhed2], Forskellig sabotage er fortsat hos ny host. - Hvilket viser, at var Internet forbindelse foretaget fra hjemmet, ville egen pc være gennemrodet, og evt. fået 'snavs' lagt ind. Dette for at skade ejeren. - Jævnligt offentliggjort om nogle staters arbejdsmetoder.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 18.230 kr. for indkomståret 2015, idet SKAT ikke har anset klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Underskud kan godkendes i en opstartsfase af en virksomhed. Efterfølgende kræves det, at der er indtægter og overskud, for at virksomheden kan anses som værende en igangværende erhvervsmæssig drevet virksomhed.

Virksomheden anses ikke for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, da den ikke har et vist omfang, og dels ikke har været etableret med udsigt til at opnå fortjeneste i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats.”

SKAT er i udtalelse til klagen fremkommet med følgende bemærkninger:

”Supplerende oplysninger til klagen for 2015

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at fradrag for virksomhedsunderskud på 18.230 kr. for indkomståret 2015 godkendes.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Anke ang. beskatning af indtægtstab for år 2015 (og 2014)

Ang. ’SKAT’s afgørelse af 13. september 2016. Påstande if. understående.

Denne sag (intet sagsnr.) er fortsættelse af Ankestyrelsens sag nr. [...] og tilhørende bilag.

Godkendte udgifter af [by1] Skattevæsen

'SKAT' godkender ikke sidste nedskrivning af lager til 0 kr. Lager som er godkendt af [by1] Skattevæsen. Lageret var til elektronik produktion, som intet har med nuværende komplicerede softwareudvikling at gøre. Derfor forkert afgørelse.

Til forståelse af sagen for lønmodtagere/ offentligt ansatte der læser dette:

Tænkt eksempel 1 = Lønmodtager med indtægtstab:

(Dette vil normalt være den eneste måde en lønmodtager lider indtægtstab)

Løn i 2013 = 400.000 kr. Lønmodtageren bliver afskediget, men tår nyt job i 2014.

Løn i 2014 = 300.000 kr. Indtægtstab i forhold til 2013 = 100.000 kr.

Løn i 2015 = 300.000 kr. Indtægtstab i forhold til 2013 = 100.000 kr.

'SKAT' vil ikke acceptere indtægtstabene for 2014 og 2015:

Indtægtstab i 2014 = 100.000 kr. 'SKAT' sender X antal Girokort for skat af 100.000 kr.

Indtægtstab i 2015 = 100.000 kr. 'SKAT' sender X antal Girokort for skat af 100.000 kr.

For begge årene er ordlyden fra 'SKAT': Du skal. betale ellers ...

Som det let kan ses af eksempel 1, vil lønmodtageren være udsat for røveri !

Eksempel 2 = Selvstændig med indtægtstab:

Dette vil, normalt, være den eneste måde en selvstændig lider indtægtstab: Udgifter. -

Udgifter er derimod indtægter for leverandører og dermed også for staten/ 'SKAT'. Som beskrevet i Grundlovens § 74: ... det almene vel ... = Til samfundets bedste.

Indtægt i 2013 = 124.920 - udgifter = 1.195 = Indkomst på 123.725 kr.

Indtægt i 2014 = 127.188 - udgifter = 18.180 = Indkomst på 109.008 kr.

Indtægt i 2015 = 129.108 - udgifter = 18.230 = Indkomst på 110.878 kr.

'SKAT' vil ikke acceptere indtægtstabene for 2014 og 2015:

Indtægtstab i 2014 = 18.180 kr. 'SKAT' sender X antal Girokort for bl.a. skat af 18.180 kr.

Indtægtstab i 2015 = 18.230 kr. 'SKAT' sender X antal Girokort for bl.a. skat af 18.230 kr.

For begge årene er ordlyden fra 'SKAT': Du skJll. betale ellers ...

Som det let kan ses af eksempel 2, vil den selvstændige være udsat for røveri !

I den danske straffelov står bl a., at tyveri og røveri er strafbart !

'SKAT' skaffer er sig uberettiget vinding, og ved trussel forårsager formuetab i disse to sager.

Dette er overtrædelse af Straffelovens § 288. Dermed overtrædes også Grundlovens § 74, da

'SKAT' lægger indskrænkninger i vejen for normal drift, og dermed det almene vel. – Derfor er 'SKAT's afgørelse af 13. september 2015 forkert.

Yderligere oplysninger/ kommentarer til 'SKAT's afgørelse

Side 1:

'SKAT' har ændret selvangivelsesbeløb i Årsopgørelse for 2015 (Bilag 18). Undertegnede har korrekt selvangivet 0,00 kr. i overskud af virksomhed. Dette har 'SKAT' ændret til en indtægt på 18.230 kr. Det må være dokumentfalsk. - Derfor forkert afgørelse.

Side 5:

'SKAT's bemærkninger til dine indsigelser

Afsnit 1:

Østre Landsrets forlig af 4. nov. 2013 drejer som driftsudgifter til nuværende softwareudvikling, og, på tidspunktet, salgbart software i dansk version. [by1] Kommune havde i 2002 brudt Grundlovens§ 74, ved at forbyde undertegnede, at drive virksomhed samtidig med kontanthjælp. Dette var Grundlovsstridigt. Østre landsret kunne have givet undertegnede fuldt medhold, uden at bryde love, da § 74 er krystalklar. Når 'SKAT' mener Grundlovens § 74, kan brydes i dag, må det være en, alvorlig, forkert afgørelse.

Side 5. Afsnit 1:

Skatteministeriet godtog, som del af forlig (Østre Landsrets retsbog af 14. oktober 2013 side 2), at udgifter for 2004 og 2006 skulle godkendes. Disse beløb blev udbetalt, som delvist medhold. Yderligere fik undertegnede sagsomkostningsbeløb, dømt i Byretten, retur som del af forlig.

Forliget viser kun, at hvis der står: 'Thi kendes for ret', er det ikke ensbetydende med, at det er ret. - Hver en krone til driftsudgifter gjorde det muligt, at starte nuværende softwareudvikling. Derfor blev undertegnede udsat for tyveri fra det offentlige if. eksempel 1 + 2. Domstolene dømmer ud fra love, og det fremlagte og fremførte fra parterne. Undertegnede var ikke tilfreds, men måtte, på tidspunktet, godtage Rettens forslag og måden til forlig.

Side 5. Afsnit 2:

'SKAT' nævner året 1980. Årstallet er ukorrekt. Det undertegnede nævnte d. 14. jan. 2016 var lign. sag for, afmeldte, [virksomhed1] (SE-NR [...1]. Start 1979). Varelageret ([virksomhed3] SE-NR [...2]. Start 1984), som er del af samlet lager, der gik til instrument produktion (er dokumenteret m. billeder tilsendt 'SKAT'), blev anskaffet i anden halvdel af 1980'erne (fremgår af indleverede lagerlister). [by1] Skattevæsen havde lagerlister til gennemsyn ca. midt i 1990' erne, og godkendte udgifterne/ indtægtstabene. [by1] Kommune har løbende, og senest efter år 2000, godkendt nedskrivninger. - Der var fortjeneste på hvert solgt instrument. - Da undertegnede nærmede sig folkepensionsalderen, besluttede undertegnede, at nedskrive resten af instrumentlageret til 0 kr., som det forretningsmæssige punktum for hardware udvikling (i overensstemmelse m. Grundlovens § 74). Kun årlige udgifter til primært markedsføring af software, er fortsat + driftsudgifter (sag fra Byretten og Landsretten = Driftsudgifter som forudsætning for udvikling/ programmering). 'SKAT' har i en fejlbehæftet skrivelse af 12. august 2013 bl.a. bedt om dokumentation for markedsføring. Uden indsigelser til tilsendte bilag. - Bilagene beviser der drives virksomhed med henblik på indtjening. Derfor forkert afgørelse.

Side 5. Afsnit 3:

Det eneste krav der stilles til drift af virksomhed if. Grundlovens § 74, er at denne drives lovligt til samfundets bedste (som udgifter også er). Dette har været opfyldt siden 1979 og til og med i dag. Yderligere træffer undertegnede, så vidt muligt, de mest optimale beslutninger (efter Grundlovens § 71, første sætning). Igen: Hvis 'SKAT' beskatter indtægtstab, og kræver betaling imod personer/ juridiske personer vilje, er det uberettiget vinding ved trusler. Med andre ord: Røveri. Da dette ikke er tilladt if. dansk og internationale retsregler, skal undertegnede og andre, kunne trække indtægtstab fra ved nedskrivelser af lagre m.m. Derfor forkert afgørelse.

Side 5. Afsnit 4: ... Der er ikke angivet... ... på nær 2009...

Det er ukorrekt. lflg. egen kladde, skal der være angivet 0 kr. i overskud af virksomhed, og 172,00 kr. i underskud. Der er for 2009, if. årsregnskab, en omsætning på 200,00 kr. og udgifter/ indtægtstab på 372,00 kr. {Bilag 19, 20 og 21) Ved domstolssag er det korrekt oplyst af undertegnede, at der intet salg af produktet havde været, såfremt undertegnede blev spurgt, eller har oplyst dette på anden måde. På tidspunktet var kun dansk version til salg i forretninger (kommission). - Hvor 'SKAT' har et overskud på 50. 000 kr. fra, må 'SKAT' kunne svare på I - Fejlbehæftet afsnit.

Side 5. Afsnit 5: ...Den manglende intensitet ...

De første tre ord fra 'SKAT's side, er fri fantasi, vrøvl og manglende viden, samt overtrædelse af Grundlovens §§ 71 og 74. Det er virksomhedsejerne der bestemmer, hvor meget man udvikler og producerer. Ikke 'SKAT' eller andre i staten. - Som det blev oplyst for Domstolene, blev projektet startet i dec. 2003. Inden da var der allerede arbejdet intenst på tilhørende grafik (uden at vide det ville ende i dette produkt), som er det centrale, men til ingen nytte er; uden programmering. D. 29. aug. 2004 noterer undertegnede, første gang, at der er skrevet 25.000 linjers kode. D. 28. dec. 2005 er der skrevet 65.595 linjer og i princippet færdigt, men ikke salgsklart. D. 4. jun. 2007 er kommerciel vers. klar på 82.216 linjer til forretninger. Pga. [by1] Kommune overtrædelse af Grundlovens § 74 og statens overtrædelse af Grundlovens § 71, første sætning, blev vers.1 forsinket ca. 1 - 1 1/2 år på det vigtigste tidspunkt. I alle år (undtagelse er dele af 2015 og 2016 pga. disse sager, og lign. sager) er der arbejdet, stort set, hver dag inkl. weekender og uden ferier. Kun besøg, nogle timer om ugen, hos venner, samt nogle forlængede weekender hos familie, har været undtagelsen. – Derfor intensivt drevet og forkert afgørelse.

Status mens dette skrives: D. 30. okt. 2016, er 115.150 linjers kode beviseligt skrevet (Build 2.458). Yderligere er der skrevet HTML kode til markedsføring sidst beviseligt opgjort til 401.527 linjer.

Der arbejdes på engelsk/ tysk demo vers. 11.1, som skal kunne downloades (Bilag 22 og 23). En demo vers. 10 kan downloades som del af markedsføring, og bliver downloaded af og til. Der står også 'private interesser'. Samtlige private firmaer i hele verden, er drevet af private interesser, og kun derfor kan offentlige ansatte få løn, via skatter m.m., som skabes af virksomheder via indtægter og udgifter. Bl.a. lønudgifter. - Derfor forkert afgørelse !!! - Yderligere mener undertegnede, at læser af disse afsnit, som vil mene, det udviklede inkl. instrument produktion, udelukkende er til privat brug, bør indlægges til mentalundersøgelse.

Side 6. Afsnit 1:

Er kommenteret ovenfor

Side 6. Afsnit 2:

Er kommenteret ovenfor, men ville formentlig vække begejstring hos Nordkoreanske ledere og ligesindede. En del af opskriften på, at køre en stat økonomisk ned. - Beviset på det stod i gratisavisen [avis2] d. 18. oktober 2016, side 6, hvor der bl.a. står, at Danmark har flest ekstremt fattige i EU. Der mangler firmaer. - Disse to sager og andre, samt 'SKAT's anden ageren, samt andres ageren er medvirkende til, at landet køres i sænk ! - Det virker allerede, som om der er panik i nogle firmaer, banker m.m.

Side 6. Afsnit 3, 4 og 5: Eventuel overtrædelse af straffebestemmelserne ...

Hvad en Norkoreansk borger må antages, at blive udsat for, hvis denne startede firma. Samme type stat var Nazi-Tyskland. Undertegnedes bedstefar, til den ene side, boede der få km fra [by2]. Denne stat forbød ham, at drive virksomhed, men hverken stjal eller røvede fra ham !

Afsluttende bemærkninger

Pga. det offentlige, er undertegnedes arbejde, nu, ca. 3 år forsinket. Samtidig er undertegnede blevet folkepensionist, og er derfor begyndt på en hobby, ved siden af andre private fritidsinteresser, som intet har, med disse to sager at gøre.

Det ses, der skrives hobby virksomhed ved henvisninger fra 'SKAT's side. Iflg. Grundlovens §§ 71 og 74 driver man virksomhed, eller også gør man ikke. Der står intet om hobby. - Er der noget der hedder hobby advokat, hobby læge, hobby tandlæge, hobby klinik eller lign. ? !!!”

Klageren har supplerende anført følgende:

”Pkt.: SKAT sender materiale

2015:

Side 1, 2015: Journal nr.: 16-1665791

For en orden skyld, gentages det, at styrelsens nr. 16-1 665 791 er del af sag nr. [...] med tilhørende bilag. Nu også vedlagte Bilag 24, hvor disse sagsbeløb første gang er opgjort.

Tilsendt af 'SKAT' i forbindelse med retssag. - Tilsendte kopier af selvangivelser, årsregnskaber m.m., dækker årene 1980 -2010.

Side 1, 2015: ... fra TastSelv og R 75 ...

Undertegnede har ingen mulighed for kommentar, da Internet adgang hjemmefra ikke haves.

Undertegnede ved ikke hvad R 75 står for !

Side 1, 2015: ... ikke erhvervsmæssig virksomhed + pjece

Pjece blev gennemlæst til pkt. erhvervsmæssig drevet, og sat et hak der. Indtil disse to sager, er der ikke spildt yderligere tid på pjecen. En ansat ved 'SKAT' spurgte hvad der blev arbejdet med. Sandsynligvis i 2010. Den ansatte blev bedt, tlf, om at gå ind på [x1]'s (navnet dengang) site. Vedkommende var derefter ikke i tvivl. Landsretten var heller ikke. -

Hovedbeløbene i denne sag drejer sig ikke om software, men hardware til tidligere produktion.

2014:

Side 1, 2014: Tidligere afgørelse vedrørende ...

'Digital pligt'; har undertegnede påvist er flere Grundlovsbrud, hvis ikke det kan fravælges.

Desuden er forvaltning over Internettet ikke sikkert og samfundsskadeligt (dokumenteret via div. medier). Det er undertegnedes mistanke, at de ca. 13 milliarder kr., 'SKAT' har ladet udenlandske tyve stjæle fra Statskassen, skyldes 'Digital Pligt'. [by3] Kommune er blevet bestjålet for et millionbeløb pga. 'Digital Pligt' via fakturaer. Oplyst i lokalavis, og som det huskes.

Mistanker ang. manglende salg af [x1]

Da [x1] 2006 blev sat til salg i forretninger i 2007, kunne det konstateres, at nogle ansatte saboterede produktet, eller ejere af butikker, af underlige grunde, tog det af hylderne, selvom kunderene var interesseret. Allerede i 2008 var mistanken, at andre, i den danske stat saboterede, via Internettet, så ingen mails blev modtaget (forbrydere har et motiv). Undertegnede kalder dem STASI'er. I det Østtyske kommunist/ socialist diktatur, brugte man nogle, der blev kaldt Stasi'er. Undertegnede ved ikke hvad Stasi stod for, men ved STASI'erne efterligner Stasi'erne til 'punkt og prikke' (vides bl.a. fra tysk radio). Dertil kommer Nazi metoder (en del kan dokumenteres). - Af disse grunde valgtes også tysk host. Efter upload kom der besked fra hosten, at der måtte forventes mange mails via [x1]'s site. - Der kom aldrig én ! - Heller ikke på dansk site, men i danske forretninger havde kunder vist stor interesse ved selvsyn !

Bestyrkede grunde til mistanker

Ca. 1998 oprettede undertegnede det første site med salg af noget software og hardware. Stort set; kom de første mails og lidt salg med det samme. Sandsynligvis har kun hundrede eller nogle tusinder benyttet Internettet, og på en eller anden måde fået øje på [virksomhed3]'s site. Google fandtes ikke ! - I dag har over 1 milliard personer mulighed for at finde [x1]'s site, men der er aldrig modtaget en eneste mail ang. [x1] ! - Det sidste rigtige job undertegnede havde i år 2000, var i et ingeniørfirma. Bl.a. udviklede undertegnede et program til sortering af Internet data pakker. Derfor vides det hvor relativt simpelt det er, at manipulere, og evt. fjerne mails m.m. Under jobsøgning er det set, at STASI'erne, jævnligt, har haft jobannoncer ude ang. udviklere til Internettet.

Beviser for mistanker

Som nævnt var mistanken, allerede i 2008, at mails evt. blev sorteret fra. Som jobsøgende startede undertegnede i 2006 med, at søge via Internettet hjemmefra (via telefon modem). I første halvår af 2011 (sidste år med Internet adgang hjemmefra), udeblev mail svar fra firmaer! Med det daglige kendskab til STASI'erne og deres arbejdsmetoder, samt deres samarbejde med [by1] Kommune, forventedes det, at kommunen, ved næste møde, ville spørge efter de manglende mails. - Ved næste møde, bad kommunen, som det første, om de manglende mails !!! - Jurist, i det rette ministerium, blev efterfølgende kontaktet, og sat ind i sagen. Juristen kunne omgående, uden lovopslag, oplyse, at [by1] Kommune handlede ulovligt (et ud af utallige). Undertegnede rettede, beviseligt, skriftlig henvendelse til kommunen, og bad denne om lovligheden i det udbedte. - Der kom intet skriftligt svar = Lovbrud. - Ved efterfølgende møde, blev det indrømmet, at kommunen ingen lovhjemmel havde !!! - Kort efter begyndte svarende, som forventet, at indløbe igen !!!

Yderligt bevis for statslige lovbrud via internettet

En dag undertegnede var på [biblioteket] (efter 2011), blev det opdaget, der blev manipuleret med undertegnedes arbejde på stedet. Ved at se rundt i lokalet, blev en STASI medarbejder opdaget lige overfor til venstre. I det ingeniørfirma undertegnede arbejdede i, kom mistanken, at ingeniørerne/ udviklerne blev overvåget. For at afsløre det, lagde undertegnede oplysninger op, om fejlbeslutninger om indkøb. Ved 'indvielsen' af laboratoriet, spurgte direktøren om ikke der var ved, at blive indkøbt forkert udstyr ! - Det var sandsynligvis samme software STASI medarbejderen brugte på [biblioteket].

Afrunding af afsnittet

Af bl.a. ovenstående grunde, bruger undertegnede ikke offentligretlige steder til indtastning af personlige oplysninger, så privatlivets fred kan opretholdes (Grundlovens § 71, første sætning og § 72). I den danske stat kun delvist, da undertegnede har konstateret rumaflytning, via fastnet telefon, i adskillige år !!! - Manipulering af tlf. og Internet, som beskrevet her, har været offentligt tilgængelig. Bl.a. bruges disse fremgangsmåder i Rusland og Kina.

Side 2, 2014: ... for indkomstårene 2011 – 2014 ...

Undertegnede har, af'SKAT', fået tilsendt kopier af Selvangivelser, regnskaber m.m. for årene 1980 - 2010. Bilag 24 beviser dette.

Side 2, 2014: Kopi fra skatteyders hjemmeside ...

Undertegnede har ikke set det tilsendte, men det kan næppe være undertegnedes hjemmeside, da denne intet erhvervsmæssigt indeholder (og derfor ikke fratrukket som udgifter/ indtægtstab).

Undertegnede har ikke en hjemmeside, ang. [x1], men tre. En engelsksproget på dansk server under afvikling. En engelsksproget på tysk server. En tysksproget på tysk server. -

Fremgår af Årsregnskaber og fakturaer. Disse er eneste markedsføring i øjeblikket, og opført som krævet i Selvangivelser.

Side 2, 2015: Skatteyder har kommenteret ...

(Pkt.1) Er behandlet i skrivelse til Skatteankestyrelsen af 31. oktober 2016. 'SKAT' har et problem med de 50.000 kr. Undertegnede har opgjort korrekte beløb via Selvangivelse for 2009, samt Årsregnskab for 2009, via Bilag 19 - 21, i disse to sager.

Komponent/ løsdelslager (står som reservedelslager)

Som det kan ses af Status for 1985 er lageret opgjort til 41.206,00 kr. Pga. inflation gennem årene burde lageret være opskrevet med en faktor ca. 5 - 6, for at beløbet, i dag, får samme værdi, som på anskaffelsestidspunktet. Rest fratrukket 2014 + 2015 = 32.950,00 kr. = Ca. 164.750 -197.700,00 kr. i dag, som nyt i sagerne. - Kan Skatteankestyrelsen tage stilling til dette?

...”

Klageren har efter anmodning herom fremsendt følgende bemærkninger:

”Ang. Skatteankestyrelsens anmodning om oplysninger af 3. maj 2019

Hermed regnskaber for 2014 - 2017. Regnskab for 2018 er ikke udarbejdet endnu. - Yderligere er Status for år 2013 og 2006 vedlagt, hvor lagerbeløb, ses under Aktiver.

Firma aktiviteter i kort form

De regnskaber styrelsen ønsker, drejer sig om omfattende software udvikling. Programmer er, stort set, færdige, men nogle editeringer af tekst, grafik og test mangler. Retter sig til grossister/ forretninger i udlandet. Derfor tysk/ engelsk version. Udviklet under [virksomhed2] (SE-NR. [...2]) - Udgifterne for 2014 og 2015 dækker komponenter m.m., til udvikling af måleinstrumenter solgt til fotohandlere, og et enkelt til kamera værksted + et til eget brug (daværende [virksomhed1]). Udviklet under [virksomhed4] (også SE-NR. [...2]. Dengang [virksomhed3]/ [virksomhed4]).

Fratrukne beløbs dækning

I disse to sager dækker beløb over elektronik komponenter, print og arbejde udefra m.m.. Alt ses af lagerlister. De fleste komponenter er påloddet print som haves. [by1] Skattevæsen har haft fakturaer til gennemsyn og godkendt disse. - Styrelselsen kan, hvis det ønskes, få billeder af print m.m.

Del afskrivninger pga. [by1] Skattevæsen

Da [by1] Skattevæsen var meget træg til at godtage fradrag, måtte det gøres i småbidder med års imellem, efter aftale, som det huskes. Sidste fradrag var efter år 2000. Undertegnede har gjort krav på udgifter via Status/ Selvangivelser år for år, uden indsigelser fra div. skattemyndigheder. Varelageret afskrives helt i 2014 og 2015. - Man skal huske, at udgiftsbeløbene, i dag, skal tillægges en faktor ca. 6-8, for at få værdien i anden halvdel af 1980'erne.

Undertegnede fik det indtryk, under tlf. samtale, at ansatte ved styrelsen ikke har overblik ang., hvem der har tab og gevinst, når virksomheds udgifter fratrækkes. Derfor disse meninger og påstande:

Meninger og påstande

Grunden til at udgifter skal fratrækkes er: Der skal ikke betales skat af udgifter. Skat betales af indkomst (overskud af drift). - For at lette forståelsen: Lønmodtagere betaler kun skat af indkomst; ikke udgifter. - Når man fratrækker udgifter, er det ikke udgifterne man får retur, men kun den del, der er betalt skat af (skatteværdien). Stat og kommune har derfor været i besiddelse af dele af undertegnedes ejendom, siden anden halvdel af 80'erne.

Hvem tjener på firmaudgifter

1:

Firmaer der sælger varer (her komponenter m.m.) og får overskud.

2:

Staten, da (pkt. 1) firmaer betaler skat af overskud, og lønmodtagerne, i firmaerne, betaler indkomstskat.

Hvem taber på udgifter

Firmaer hvor lager ikke kan afsættes; og ikke andre. - Hvis skattemyndigheder, ikke godkender udgifter, så de kan fratrækkes, betaler investor (her undertegnede) skat af både indtægt og udgifter.

-Som i disse to sager.

Så længe udgifter ikke er fratrukket, ligger skatteværdien af lager lovligt hos Stat og Kommune. Vil skattemyndighederne ikke godkende afskrivninger, overgås der til ulovligheder, som beskrevet i Straffelovens § 276 (tyveri), da skatteværdierne ikke længere tilhører Stat og Kommune, da disse, uden besidderens samtykke, borttager dele af dennes ejendom. Også i strid med Grundlovens § 73, stk.1.

Slut på meninger og påstande”

Klageren har fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Forslag til ændring af afgørelse

Efterfølgende er indsigelser til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 19. juni 2019.

SE-NR [...1] = [virksomhed1] (start 1979)

SE-NR [...2] = [virksomhed3]/[virksomhed4] (start 1984). Ændret til [virksomhed2]

Side 1: Faktiske oplysninger. - Korrekte oplysninger er:

[virksomhed1] ophørte 1. juni 2013, og skriftlig afmeldelse indgået til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen d. 22. maj 2013, (Bilag 1) til skrivelse af 16. januar 2016 til 'SKAT'. Denne afmeldelse bør være Skatteankestyrelsen i hænde. Stemplet afmeldelse har fået Bilag nr. 25, til det videre forløb.

Ophør fremgår også af Selvangivelse 2013. Samt afsluttende Regnskab for 2013. Ansat v. skattemyndigheden bad om dette.

... branchekoden 516410... - Korrekte oplysninger er:

Reparation af kameraer og optik (fotohandlere som kunder).

... Klageren har derudover tidligere drevet virksomhed med CVR-nr. [...2]. – Korrekte oplysninger er:

Firmaet med SE-NR [...2] er oprettet i 1984, og har siden været i uafbrudt drift, og derfor ikke ... tidligere drevet ... Der er udviklet hardware produkter og software fra 1984 til i dag.

Hardware udvikling blev stoppet, ca. 1990, pga. den danske stats politik (ved brud på Grundlovens §§ 71, 74 og 75, stk. 1). og nye regler fra EU. Firmaets navn blev derfor ændret fra [virksomhed3]/ [virksomhed4] til [virksomhed2].

Side 2, afsnit 1: Virksomhedens aktiviteter ... - Korrekte oplysninger er:

Der er udviklet og udvikles et virtuelt foto album med navnet [x1] (software/ applikation til PC). Flere udgaver beskrevet længere fremme.

Side 2, afsnit 4: ... Derudover har klageren indgået forlig ... - Korrekte oplysninger er:

Retsformanden foreslog 'forlig'. Hvis en af partene ikke ville godtage 'forlig', så ville Landsretten træffe afgørelse mod den part, der ikke ville godtage 'forlig' (dette blev ikke udtalt direkte). Klageren måtte derfor, på stedet, godtage 'forlig'. Skatteministeriet udbad sig betænkningstid, og accepterede, ca. en uge senere, 'forlig'. - Evt. blot 'forlig' = tvunget forlig. Reelt fik staten ret til, at beholde 'tyvekoster' tilhørende klager.

Side 2, afsnit 5: ... har arbejdet dagligt ...

Afsnittet er rigtigt. Dog har der været nogle få enkelt dags besøg/ få timer hos venner familie siden 2003, men fortsættelse af udvikling sent på aften og nat. Også nogle få forlængede weekender hos familie til højtider. På markedsføring sites på Internettet, kan der ses billeder fra nogle vandreture. Efter hjemkomst hverdage eller weekend, er/ blev der fortsat med udvikling af [x1]. Klager har aldrig haft TV.

Klager meldte sig arbejdsløs i 2002. I arbejdsløshedsperiode, stjal stat/ kommune ca. 100.000 kr.

Klagers rørlige kontante ejendom, i strid med lov for dette. Alene af den grund, har der ikke været råd til ferier. Ved dødsfald har der heller ikke været råd til meget, som sidste hilsen. – I forsøget på, at få kontante ejendom retur m.m. via domstolene, blev software udvikling sat ca. 3 år tilbage. Med disse to sager, samt sag om 'Digital pligt' og sabotage, nu, sat 4 år tilbage.

Side 2, afsnit 6: Resultater m.v. - Ukorrektheder for [virksomhed2]

2000 = 0Ikke korrekt. Korrekt = 0Afskrivninger = 6.356

2004 = -1.076Ikke korrekt. Korrekt = 948

2005 = -5.152Ikke korrekt. Korrekt = 0

2006 = -824Ikke korrekt. Korrekt = 424

2009 = -175Ikke korrekt. Korrekt = 172

2013 = -1.195Ikke korrekt. Korrekt = 1.127*Forkert beløb i selvangivelse

2014 = -18.180Ikke korrekt. Korrekt = 2.594**Afskrivninger = 15.586

--------------------------------------------------------------------------------------------------

* Klagers fejl.

** Indeholder også nyt udviklingssystem til [x1] i fremtiden.

Afskrivninger = Komponentlager fra instrument produktion, prototyper, forsøg m.m. i 1980’erne.

[virksomhed1] var under afvikling fra 4. kvartal 1996, efter hurtig nedgang i omsætning og alvorlig lidelse. - Derefter jobsøgning og arbejde for tilbageværende fotoforretninger til år 2000.

For [virksomhed1] er der omsætning i 5 mdr. til 1. juni 2000. Derefter kunne kun, evt. reklamationer, og+/- tilbud, på rep., blive udført. Der er tab pga. faste udgifter for 2000, samt tab på 2 fotohandlere for faktureret arbejde, som ikke var betalt.

Side 3, afsnit 2: 'SKAT's afgørelse ... klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Påstande og meninger:

Som skattemyndighed, skal denne ikke blande sig i drillen, eller bestemme hvor længe det tager at udvikle et produkt som f.eks. [x1]. Står i Grundlovens § 71, første sætning, ved at krænke klagerens frihed til selv, at bestemme alt under udviklingen af [x1]. Samt§ 74. – I disse to sager brydes også Grundlovens § 75, stk. 1. Hvilket viser staten ikke selv overholder Grundloven. - Skattemyndighedens opgave i disse to sager, er kun at kontrollere bilag og beløbs korrekthed. - Samt hindre ulovligt erhverv også if. Grundlovens § 74 m.m.

Side 3, afsnit 3, 1 - 2 afsnit: 'SKAT' har som ...

Side 3, afsnit 3, 1: Underskud kan godkendes ...

[virksomhed2] udvikler et internationalt produkt: Et virtuelt foto album med navnet [x1] [...] - [x1] [...] er hovedprogrammet. [x1] [...] Viewer er til 'daglig' brug. På Internettet ligger 4 versioner af en demo til afprøvning af produkterne. Navn: [x1] [...] Demo Viewer. Har i øjeblikket filnavn: [x1]_ [...]_Demo_Viewer_[...] (exe og zip m. tyske billede tekster) og [x1]_[...]_Demo_Viewer_[...] (exe og zip m. engelske billede tekster). Der ligger 2 versioner: ... _Viewer_[...] og ... _Viewer_[...] klar til download, men pga. disse to sager, kan disse ikke downloades. - Derudover drejer det sig om fradrag for komponent/ager under samme SE-NR ([...2]). - Dette er i overensstemmelse med Grundlovens §§ 74 og 71.

Derfor har ingen myndighed ret til indblanding, hvad angår ovenstående produkter, eller kræve hvornår der skal være indtægter eller udgifter. - Påstande for dette afsnit slut.

Side 3, afsnit 3, 2: ... da det ikke har et vist omfang ... ... arbejdsindsats.

Ingen danske myndigheder må have disse meninger, da Grundlovens §§ 71, 74, 75 fortæller hvordan staten, og ansatte der skal forholde sig til personer, der driver erhverv. Privat må ansatte have den mening de har, men skal handle efter Grundlovens § 27, stk. 1. Dvs. tjene, være tjener for borgere, juridiske personer, erhverv m.m., og dermed til samfundets bedste (det almene vel if. Grundloven). - Styrelsens afsnit er, fra ende til anden, brud på Grundlovens §§ 74 og 71.

Dermed samfundsskadelig aktivitet. - Påstande for dette afsnit slut.

Side 3, afsnit 4, 1 - 2 afsnit: 'SKAT' er i udtalelse ...

Side 3, afsnit 4, 1: ... Beløbet skulle have været ...

Beløbet er 50 kr. i salgsmoms. - Fremgår af Faktura d. 18. 06 2009 og momsbog.

Side 3, afsnit 4, 2: ... Ved indberetningen af ...

For 2009 er der selvangivet 172 kr. i underskud af selvstændighed virksomhed. For klager ser afsnittet ud til at være fejl hos 'SKAT'.

Side 3, afsnit 5: Klagerens opfattelse

Side 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 afsnit 1 og 2:

Ingen kommentarer, men evt. uddybninger i det videre forløb.

Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11

Klager driver lovligt erhverv if. Grundlovens §§ 74, 71. - Til dette er der i princippet kun 2 poster: Indtægter og udgifter. - Der skal ikke betales skat af udgifter, derfor skal udgifter fratrækkes indtægter, så skattepligtig indkomst fremkommer. [virksomhed2] er personligt ejet firma. Derfor fratrækkes udgifter personlig indkomst, som hidtil.

Bemærkning

En dansk storkoncern (datterselskab) havde 3 milliarder i underskud ca. 2017. som det huskes (kilde: [avis1]). - Ingen konsekvenser fra myndigheder. - Et stort dansk forhandler af møbler. har kørt med 2 og 3 cifret million underskud pr. år siden ca. 2008, som det huskes (kilde: [avis1]). Indehaveren skyder derfor beløb i firmaet år for år (som klager gør). – Ingen konsekvenser fra myndigheder, fordi Grundloven holdes. - I en retsstat er alle lige for loven.

Dermed har klager, og alle andre, ret til, at udvikle produkter med underskud, da det er til samfundets/ det almene vel; if. Grundlovens § 74. - Iflg. offentliggjorte oplysninger, fra revisorer 2017 / 2018, som det huskes, drives 30 % af danske virksomheder med underskud.

Side 10, afsnit 1 - 7: Skatteankestyrelsens forslag til aktuelt nævn:

Skatteankestyrelsen foreslår ...

Side 10, afsnit 1: Udgifter; som i ...

Der henvises til klagers Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11 og Bemærkning ovenfor.

Side 10, afsnit 2: Udgiften skal være direkte ...

Der henvises til klagers Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11 og Bemærkning ovenfor.

Side 10, afsnit 3: I virksomheder, der ...

Der henvises til klagers Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11 og Bemærkning ovenfor.

Side 10, afsnit 4: I bedømmelsen af, om ...

Der henvises til klagers Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11 og Bemærkning ovenfor.

... drevet med udsigt ...

Ethvert firma startes med henblik på at opnå en fortjeneste. Ellers starter man ikke. Simpel logik.

Side 10, afsnit 5: I Højesterets dom af ...

Der henvises til klagers Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11 og Bemærkning ovenfor.

Side 10, afsnit 6: Virksomheden skal derfor ...

Der henvises til klagers Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11 og Bemærkning ovenfor.

Side 10, afsnit 7: Om virksomheden havde ...

Der henvises til klagers Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11 og Bemærkning ovenfor.

Side 10, afsnit 8: Klageren har fratrukket ...

Der er vist ikke noget der hedder: ... har fratrukket virksomhedsunderskud ...

Klageren har fratrukket udgifter 2.594 kr.** for [virksomhed2] i 2014, og fratrukket udgifter 15.586 kr. for [virksomhed4] med SE-NR [...2] (kun forskellige produkter).

Side 11, afsnit 1: Skatte- og vurderingsankenævn ...

Der henvises til klagers Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11 og Bemærkning ovenfor.

Side 11, afsnit 2: Der er endvidere ...

Der henvises til klagers Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11 og Bemærkning ovenfor.

Beløbet 47.787 kr. er ikke korrekt. Se side 2.

Side 11, afsnit 3: Der er endelig ...

Der henvises til klagers Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11 og Bemærkning ovenfor.

Side 11, afsnit 4: Virksomheden ses samlet ...

Der henvises til klagers Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11 og Bemærkning ovenfor.

Side 11, afsnit 5: Det af klageren ...

Pga. ulovligheder inkl. flere Grundlovsbrud, sabotage, i disse to sager og sag ang. 'digital pligt', er produktet [x1] [...], nu, sat ca. 4 år tilbage. Havde danske myndigheder fulgt landets love, kunne [x1] [...] teoretisk have været ude i handelen, i udlandet, omkring 2015.

Side 11, afsnit 6: De forhold, at ...

Der henvises til klagers Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11 og Bemærkning ovenfor.

Side 11, afsnit 7: Virksomheden kan som ...

Der henvises til klagers Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11 og Bemærkning ovenfor.

Side 11, afsnit 8: Den omstændighed, at ...

Der henvises til klagers Påstande til Skatteankestyrelsens forslag side 10 og 11 og Bemærkning ovenfor.

Side 11, afsnit 9: Den påklagede afgørelse stadfæstes

Det må domstole afgøre, da disse to sager drejer sig om tyveri/ røveri og adskillige Grundlovsbrud.

-----------------------------------------

Bemærkelsesværdigt

Firmaer/ selvstændige skal trække udgifter fra omsætning, for at få indkomsten. Langt flere lønmodtagere har fået deres indkomst, men kan dertil fratrække renteudgifter og udgifter til transport m.m.

Dette kan holdes op mod de få udgifter i disse to sager, hvor der gås tilbage til år 2000 (med for højt beløb opgjort af ankestyrelsen).

Manglende udredning fra Skatteankestyrelsen

I skrivelse af 28. november 2016 har klager opfordret Ankestyrelsen til at udrede for en række spørgsmål på side 4. På side 3, afsnit 7, er der også stillet spørgsmål. Med denne klage har Skatteankestyrelsen interesseret sig for et beløb på 50 kr. for 2009. I 'SKAT's skrivelse af 13. september 2016 side 5 nederst, skrives der, at der er angivet 50.000 kr. for 2009, som del af klage, men styrelsen redegør ikke for dette beløb der er 1.000 gange (skriver et tusind) større! Skattemyndigheder har notat pligt. - Klager venter stadig på svar.

Klageren forslag til ændring

Den påklagede afgørelse ændres til:

Klageren får den fulde ret til fradrag af alle udgifter. Skattemyndigheder erkender Grundlovsbrud og stopper dette, samt trusler som beskrevet i straffelovens §§ 276/288; nu og i fremtiden. - Dette overfor alle, der driver lovligt erhverv, efter Grundlovens §§ 74 og 71 til samfundets bedste (det almene vel if. Grundlovens § 74).

Ikke at kunne fratrække udgifter, er en indskrænkning til erhverv if. Grundlovens § 74. Både udgifter og indtægter er til samfundets vel.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden har udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Klageren har fratrukket virksomhedsunderskud på 18.230 kr. i indkomståret 2015.

Landsskatteretten anser ikke virksomheden for at være erhvervsmæssig. Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt vægt på, at virksomheden har været af mindre omfang. Virksomheden har i det påklagede indkomstår haft en omsætning på 0 kr., ligesom der i de efterfølgende indkomstår 2016 og 2017 ligeledes har været en omsætning på 0 kr. Virksomheden har derfor ikke været udøvet med tilstrækkelig intensitet.

Der er endvidere lagt vægt på, at virksomheden har været underskudsgivende i perioden 2000-2015, med et samlet underskud på 66.017 kr., og at virksomheden ikke ses at have udsigt til at blive overskudsgivende inden for en kort årrække.

Der er endelig lagt vægt på, at virksomheden i det påklagede indkomstår har haft et negativt driftsresultat, hvorfor der ikke har været levnet plads til en rimelig driftsherreløn for de timer, som klageren har anvendt i virksomheden.

Virksomheden ses samlet set ikke at være udøvet med henblik på rentabel drift og med tilstrækkelig intensitet.

Det af klageren anførte om sabotage, kan ikke føre til et andet resultat.

De forhold, at klageren tidligere måtte have fået godkendt virksomhedens lagerliste af [by1] Kommune i medio 1990’erne samt indgået forlig med Skatteministeriet vedrørende indkomstårene 2002 og 2006 kan ikke tillægges betydning i det påklagede indkomstår, da der er tale om en konkret vurdering af det enkelte indkomstår.

Virksomheden kan som følge heraf ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i det påklagede indkomstår, hvorfor der ikke godkendes fradrag for underskud på 18.230 kr. i 2015.

Den omstændighed, at klageren ikke kan fratrække underskuddet af virksomheden i hans skattepligtige indkomst, medfører ikke, at klageren ikke kan fortsætte driften af virksomheden, da der alene nægtes fradrag for underskud. Landsskatteretten finder derfor ikke, at der foreligger forhold, der er i strid med Grundlovens § 71, stk. 1, eller § 74.

Landsskatteretten har ikke yderligere bemærkninger til det af klageren anførte om indkomståret 2009, da Landsskatteretten alene har forholdt sig til indkomståret 2015 i overensstemmelse med den af SKAT trufne afgørelse.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.