Kendelse af 08-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2018

SKAT har afslået foreningens anmodning om fritagelse for selvangivelsespligt i henhold til skattekontrol­ lovens § 2, stk. 1, nr. 4 og 5.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således, at foreningen fritages for selvangivelsespligt i hen­ hold til skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Faktiske oplysninger

SKAT har fra foreningens kasserer modtaget anmodning om fritagelse for at indsende selvangivelse.

Der er ved anmodningen henvist til og vedlagt notat fra SKAT dateret d. 1. februar 2010 og det fremgår af anmodningen, at foreningen finder, at [Forening1], med henvisning til vedtæg­ terne og notatet fra SKAT, er fritaget for indsendelse af selvangivelse.

[Forening1] er stiftet i 2014 og er registreret med selskabsskat efter selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 6, samt moms.

Det fremgår af foreningens hjemmeside, at der er tale om en frivillig forening.

Foreningen køber 4-5 kvalitetsforestillinger hos turneudbydere pr. sæson, og formidler teaterforestillinger i [by1].

Der er adgang til forestillingerne både for medlemmer og ikke medlemmer.

Af ”Vedtægter for [Forening1] ” af 24. februar 2014, fremgår bl.a. følgende:

Ӥ 1.

Foreningens navn er "[Forening1]", herefter kaldet "foreningen". Foreningens hjemsted er [by1]s Kommune.

§ 2.

Foreningens formål er at give borgerne i [by1]s Kommune et mangfoldigt teatertilbud. Foreningen samarbejder med spillesteder i kommunen og Kultur- og Fritidsudvalget i [by1]s Kommune.

Foreningen administrerer efter teaterlovens bestemmelser i henhold til de til enhver tid af Kulturministeriets udsendte bekendtgørelser herom.

Foreningens overskud må alene anvendes i overensstemmelse med ovennævnte formål.

§ 3.

Enhver, der betaler det fastsatte kontingent, kan optages som medlem. Medlemmer kan herudover tegne abonnementer.

§ 4.

Foreningens bestyrelse fastlægger medlemskontingent og de abonnentsordninger, der skal være gældende. Der kan etableres samarbejde med andre udbydere af teaterforestillinger.

Medlemmer af foreningen opnår rabat ved køb af billetter. Videresalg af billetter i erhvervsmæssigt øjemed er ikke tilladt.

§ 5.

Foreningens bestyrelse forpligter sig til et alsidigt repertoireudvalg, hvilket betyder, at der også skal være tilbud til børn og unge og grupper, der sjældent kommer i teatret. Den køber forestillinger af producerende teatre og oppebærer formidlingstilskud, indtægter ved billetsalg, indtægter i form af andre offentlige tilskud samt tilskud fra private eller fra erhvervslivet, eksempelvis i form af annoncesalg eller sponsoraftaler.

§ 6.

Foreningens medlemmer (inkl. abonnenterne) og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.

(...)

§ 9.

Foreningens regnskabsår er 1. juli til 30. juni. Første regnskabsår løber dog fra 1. januar 2014 til 30. juni 2015. Bestyrelsen forvalter foreningens midler og udarbejder budget og regnskab og sikrer, at disse rettidigt indsendes til de tilskudsgivende myndigheder og kommunen.

Regnskabet revideres efter de retningslinjer, Kulturstyrelsen har fastsat.

(...)

§ 11.

Beslutninger om ændring i ovenstående vedtægter kan besluttes på ordinær generalforsamling. Foreningens ophævelse kan kun træffes, når det sker på to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.

Vedtagelse skal ske med et flertal på mindst 75 % af de fremmødte stemmeberettigede.

Ved foreningens ophør eller ophævelse skal dens eventuelle formue anvendes i overensstemmelse med foreningens formål, idet fordelingen anvises af den siddende bestyrelse og godkendes af Kultur- og Fritidsudvalget i [by1]s Kommune.

Således vedtaget på stiftende generalforsamling den 24. februar 2014.”

Landsskatterettens afgørelse

Det er SKATs opfattelse, at [Forening1] er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Dette indebærer, at [Forening1] alene er skattepligtig af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

Idet foreningen har erhvervsmæssig indkomst ved salg af billetter og foreningens formål og faktiske virke ikke er anset for at være almennyttigt, kan [Forening1] ikke fritages for indsendelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5.

Retsregler og praksis

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fremgår det, at skattepligt efter loven omfatter andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Ifølge skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4, er foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fritaget for indsendelse af selvangivelse, hvis foreningen ikke har indtægt, fortjeneste eller tab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og cirkulære til selskabsskatteloven nr. 136 af 7. november 1988, punkt 52, at som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom.

Til erhvervsmæssige indtægter betragtes også entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter, indtægter ved bankospil og lotteri, medmindre indtægterne hidrører fra foreningens medlemmer.

Ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 5, betragtes overskud som foreningerne indvinder ved leverance til medlemmer, ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 3, stk. 2, at de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 nævnte foreninger m.v., ved indkomstopgørelsen kan fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Ligeledes fremgår det af selskabsskattelovens § 3, stk. 3, at henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, i henlæggelsesåret sidestilles med udlodninger som nævnt i stk. 2.

Det fremgår af cirkulære til selskabsskatteloven nr. 136 af 7. november 1988, punkt 55, at almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Det fremgår blandt andet af cirkulære til selskabsskatteloven nr. 136 af 7. november 1988, punkt 80, at foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed som udgangspunkt er selvangivelsespligtige.

Det fremgår videre af punkt 80 samt af skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, at foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 6, er fritaget for indsendelse af selvangivelse, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål er almenvelgørende eller på anden måde almennyttig samt at foreningens formue ved opløsning af foreningen ifølge vedtægterne udelukkende skal anvendes til sådanne formål.

SKATs bemærkninger og begrundelse

[Forening1] er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Foreningen har erhvervsmæssig aktivitet gennem billetsalg og er således skattepligtig af erhvervsmæssig indkomst efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

Indtægt ved salg af billetter til medlemmer anses ikke for at være erhvervsmæssig indkomst efter selskabsskattelovens § 1, stk. 5.

Da der sælges billetter til ikke-medlemmer, kan foreningen ikke fritages for indsendelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Der henvises i anmodningen til notat fra SKAT. Det fremgår bl.a. af dette notat, at fradragsretten i selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, medfører, at der ikke kommer indkomst til beskatning. Betingelsen herfor er, at foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller almennyttigt og at foreningens overskud udelukkende anvendes til foreningens formål.

SKAT finder ikke, at [Forening1] kan anses for at være almennyttig. Ved afgørelsen er der henset til, at det ikke fremgår af vedtægterne, at der er tale om en almennyttig forening samt at foreningens faktiske virke ikke kan anses for at være almennyttigt.

Foreningen kan derfor ikke fritages for indsendelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5.

[Forening1] køber teaterforestillinger og sælger billetter hertil, både til medlemmer og til ikke-medlemmer. Foreningens aktiviteter består således udelukkende af forestillinger, hvor der skal købes billet til.

Ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter skattepligten udelukkende indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, betragtes bl.a. entreindtægter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og cirkulære nr. 136, punkt 52.

Entreindtægter fra medlemmer betragtes ikke som erhvervsmæssig indkomst ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 5. Der skal derfor skelnes mellem indtægter fra medlemmer og ikke-medlemmer.

Salg af billetter til ikke-medlemmer anses således for erhvervsmæssig virksomhed, hvilket bestyrelsen også er enig i ifølge de indsendte bemærkninger.

Foreningen kan således ikke fritages for indsendelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4.

For at blive fritaget for indsendelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, er det en betingelse, at foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Det fremgår af afgørelse fra Landsskatteretten SKM2002.650.LSR, at aktiviteter hvor der opkræves entre, anses for at være af erhvervsmæssig karakter og derfor ikke kan anses for at være almennyttigt.

Der henvises endvidere til LSR.2000.2.LSR samt LSR af 23. november 2009, journalnr. 09-01230, og LSR af 22/12-2009, journalnr. 09-03051, som kan findes på afgørelsesdatabasen.dk.

Da [Forening1]s aktiviteter udelukkende består af forestillinger med entreindtægt, har foreningen ingen almennyttige aktiviteter, hvorfor foreningen ikke kan fritages for indsendelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Foreningens opfattelse

Repræsentanten har som advokat for Danmarks Teaterforeninger som mandatar for [Forening1], nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse af 1. august 2016 vedrørende teaterforeningens skatte- og selvangivelsespligt ændres, således, at foreningen fritages for selvangivelsespligt.

Til støtte herfor er følgende anført:

SKAT har ved afgørelsen lagt til grund,

og

Nærværende påklage vedrører SKATs begrundelse i ovennævnte punkter 2, 3, 4, 5 og 6, og den i konsekvens heraf trufne afgørelse om skatte- og selvangivelsespligt for teaterforeningen.

Nedenfor er nærmere redegjort for de enkelte klagepunkter.

Indledende bemærkninger:

På baggrund af en den 23. november 2009 afsagt Landsskatteretskendelse (09-01230) indledtes der forhandlinger mellem Danmarks Teaterforeninger og SKATs afdeling for Fonde og Foreninger omkring en nødvendig ændring af de af Danmarks Teaterforeninger udarbejdede standardvedtægter for landets teaterforeninger.

Under disse forhandlinger blev det lagt til grund, at samtlige teaterforeninger var omfattet af reglen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 og dermed skattepligtige.

Disse forhandlinger resulterede i forskellige ændringer i enkelte bestemmelser i disse vedtægter. Det er disse tilretninger, der er omtalt i SKATs afgørelse af 1. august 2016, punkt 1.1. beskrivelse af de faktiske forhold, hvortil henvises.

Vedtægterne for [Forening1] er oprettet i overensstemmelse med de i 2010 tilrettede standardvedtægter.

Der har ikke siden da været problemer i forhold til SKATs opfattelse af konsekvensen af standardvedtægternes bestemmelser om 1) anvendelsen af foreningens overskud og 2) udlodning af eventuelt overskud ved foreningens opløsning/ophør.

Denne opfattelse af standardvedtægtens bestemmelser blev ligeledes bekræftet under det den 7. maj 2015 af SKAT afholdte vejledningsmøde i [by2], hvor repræsentanten under dagsordenens punkt 7 orienterede om teaterforeningernes forhold – herunder resultatet af forhandlingerne med SKAT i 2010.

De enkelte klagepunkter:

Ad 2. Det er korrekt, at teaterforeningen er omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, men dette synes at være en overflødig bemærkning, idet skattepligten allerede er fastslået i samme lovs § 1, stk. 1, nr. 6.

Ad 3. Dette er ikke en relevant betragtning i den foreliggende situation, idet bestemmelsen alene vedrører spørgsmålet om overskud ved leverancer til medlemmer. Foreningens skattepligt er en gang for alle fastslået gennem selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og foreningens indtægter stammer både fra medlemmer (abonnementssalg) og ikke medlemmer (løssalgsbilletter samt forestillinger udenfor abonnement).

Ad 4. Skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4, vedrører ikke spørgsmålet om salg af billetter til medlemmer eller ikke-medlemmer, men er en enkel og klar undtagelsesbestemmelse for selvangivelsespligt, for foreninger, der ikke har indtægt, fortjeneste eller tab som beskrevet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvilket den her omhandlede teaterforening ikke kan opfylde, idet teaterforeningen netop har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

Ad 5. SKAT finder, at teaterforeningen ikke kan anses for at være almennyttig, og anfører som begrundelse herfor, a) at det ikke fremgår af vedtægterne, at der er tale om en almennyttig forening, og b) at foreningens faktiske virke ikke kan anses for at være almennyttigt.

Det kan ikke være korrekt, at brugen af ordet ”almennyttig” i vedtægten er en betingelse for at anse en institution for almennyttig, ligesom det omvendte - at opnå status som almennyttig, blot ved at indsætte ordet i vedtægten - ikke er korrekt.

Det er efter repræsentantens opfattelse ikke en reel argumentation, idet spørgsmålet om almennyttighed må afgøres ud fra en samlet vurdering, af den pågældende institutions aktiviteter og formål.

En aktivitet med opkrævning af entré/salg af billetter til et kulturelt arrangement medfører ikke automatisk, at det almennyttige/almenvelgørende formål fortabes.

Hvad angår teaterforeningens faktiske virke, således som denne er beskrevet i vedtægterne, er der for repræsentanten ikke tvivl om, at denne klart er almenvelgørende eller almennyttig.

Det fremhæves i den forbindelse, at [Forening1] ud fra vedtægternes formålsparagraf må betegnes som kulturformidler, - drevet på frivillig basis - og dermed almennyttig. Det er ligeledes sådan, at teaterforeningens midler ved en opløsning går til almenvelgørende eller almennyttige formål under overopsyn af offentlig myndighed.

Teaterforeningens formål er udelukkende almennyttigt, og det er klart i strid med både tidligere og nu herskende opfattelse, at SKAT i den påklagede afgørelse når til det modsatte resultat omkring en sådan kulturformidlende frivillig institution.

Ad 6. En konsekvens af almennyttigheden er, at teaterforeningen udnytter fradragsretten beskrevet i selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, og at der derved ikke kommer indkomst til beskatning.

Når disse betingelser er opfyldte, og når foreningen må betegnes som almennyttig eller almenvelgørende, er foreningen efter skattekontrollovens § 2, stk.1, nr. 5 fritaget for at indsende selvangivelse.

Henvisningen på side 4 i SKATs afgørelse til SKM2002.650.LSR må være en fejl, idet afgørelsen så vidt det konstateres omhandler avancebeskatning ved afhændelse af fast ejendom.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at [Forening1] for det første må anses for almennyttig; for det andet må anses for at opfylde betingelserne for at udnytte fradragsretten ifølge selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, og for det tredje kan udnytte fritagelsen for at indsende selvangivelse som angivet i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5.

På den baggrund må SKATs afgørelse meddelt [Forening1] ved skrivelse af 1. august 2016 omgøres af Landsskatteretten, og teaterforeningen bør få medhold i nærværende klagesag.

SKATs udtalelse på baggrund af klagen

SKAT finder fortsat at [Forening1] er skattepligtig efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6 og da foreningen har erhvervsmæssig indtægt, kan den ikke fritages for indsendelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4. Da foreningens formål og faktiske virke ikke er anset for at være udelukkende almennyttigt, kan den ikke fritages for indsendelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Med hensyn til den afgørelse der er henvist til i afgørelsen, skulle der have stået: SKM2002.656.LSR.

Landsskatterettens afgørelse

Det lægges til grund, at foreningen er skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Skattepligten omfatter efter bestemmelsen alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

I henhold til skattekontrollovens § 1, skal enhver, der er skattepligtig her til landet, overfor told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst og om sin ejerbolig.

Det gælder i henhold til skattekontrollovens § 2, stk. 1, at

”Selvangivelsespligten omfatter ikke:

(...)

4) Foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven, hvis foreningen m.v. ikke har indtægt, fortjeneste eller tab som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven.

5) Foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, i selskabsskatteloven ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

(...)”

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 4, at indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom mm. betragtes som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Foreningen opfylder ikke betingelsen for at være fritaget for selvangivelsespligten i henhold til skatte­ kontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4, da foreningen har erhvervsmæssig indtægt ved salg af billetter til ikke-medlemmer, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det er efter ordlyden af bestemmelsen i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, en betingelse for ikke at være omfattet af selvangivelsespligten, at foreningens formål er udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55 og 80 fremgår bl.a.:

”55.

(...)

Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

(...)

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende – humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Det almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne.

(...)

80.

(...)

Foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, som ikke driver skattepligtig virksomhed, er ikke pligtige til at indsende selvangivelse. Har foreningen m.v. ikke indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, er der ingen selvangivelsespligt. Har foreningen m.v. derimod indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, er den som udgangspunkt selvangivelsespligtig.

Der gælder dog den væsentlige undtagelse, at foreninger m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 6, ikke er pligtige at indgive selvangivelse, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten i § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning, jf. § 27, stk. 2. Det er en betingelse, at foreningens m.v. vedtægtsmæssige formål er udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, samt at foreningen m.v. formue ved opløsning af foreningen m.v. ifølge vedtægterne udelukkende skal anvendes til sådanne formål.

Foreninger m.v., der varetager formål, som ikke kan karakteriseres som almennyttige eller almenvelgørende, skal derimod fortsat indgive selvangivelse, såfremt disse har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Tilsvarende gælder foreninger m.v., der varetager blandede formål, dvs. foreninger m.v., der foruden almennyttige eller almenvelgørende formål, også varetager andre formål samt foreninger, hvor der ikke foreligger en tilstrækkelig sammenhæng mellem det almennyttige formål og erhvervsvirksomheden. Disse foreninger kunne heller ikke under det tidligere skattefritagelsessystem opnå en ”stående skattefritagelse”. Begreberne almennyttige eller almenvelgørende skal fortolkes i overensstemmelse med hidtil gældende praksis, jf. punkt 55.

Idrætsforeninger, spejderklubber, kristelige foreninger og foreninger med fritidsaktiviteter som formål vil forudsætningsvis være fritaget for selvangivelsespligt.”

Det fremgår af foreningens vedtægter, at foreningen har et kulturelt formål, da foreningen formidler teatertilbud til borgerne, herunder også tilbud til børn og unge og grupper, der sjældent kommer i teateret. Det fremgår endvidere af vedtægternes opløsningsbestemmelse, at foreningens eventuelle formue ved foreningens ophør eller ophævelse skal anvendes i overensstemmelse med formålet. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at foreningens formål kan anses for almennyttigt.

Indtægt ved salg af billetter til ikke-medlemmer betragtes som erhvervsmæssig indtægt, jf. selskabs­ skattelovens § 1, stk. 4. Der findes imidlertid at være en tilstrækkelig nær sammenhæng mellem denne erhvervsmæssige indtægt og det vedtægtsmæssige formål, ligesom det fremgår af vedtægternes § 2, at foreningens overskud alene må anvendes i overensstemmelse med formålsbestemmelsen.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, idet foreningen anses at opfylde betingelserne for fritagelse for selvangivelsespligt i henhold til skattekontrollovens § 1, stk. 2, nr. 5, idet foreningens for­ mål betragtes udelukkende almennyttigt.