Kendelse af 12-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 10-02-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har den 18. oktober 2016 bedt Landsskatteretten om at genoptage afgørelsen med sagsnummer [...]. Sagen blev afgjort den 13. oktober 2016. Der blev udsendt korrigeret kendelse den 20. oktober 2016.

Ved afgørelsen blev selskabets bogførte gæld til selskabsdeltagerne og ledelsen anset som et skattepligtigt tilskud til selskabet.

Klagerens opfattelse

Anmodningen om genoptagelse begrundes med følgende:

”Jeg føler, at vi er blevet taget med bukserne nede, idet vi fik en indstilling om, at vi ville få medhold i vores klage. Vi havde derfor på ingen måde en særlig grund til at bede om et møde med Landsskatteretten, idet indstillingen som nævnt gav os medhold.

Jeg kan så konstatere, at Landsskatteretten er gået imod skatteankestyrelsens indstilling og har stadfæstet afgørelsen, uden at vi har haft mulighed for at kunne imødegå de evt. bemærkninger, som SKAT er fremkommet med på et Landsskatterettens retsmøde. Det virker mildest talt ikke særlig godt for retssikkerheden. I øvrigt har Landsskatteretten inddraget nogle aspekter i sagen, som ikke tidligere efter min opfattelse har været inddraget, og hvilke vi derfor ikke har haft mulighed for at imødegå, f.eks. at det alene skulle være [person1], der har udlånt penge til selskabet.

Jeg finder derfor, at Landsskatteretten bør genoptage sagen og give os en rimelig mulighed også overfor Landsskatteretten, at komme med vores argumenter inden der træffes en endelig afgørelse.

Jeg håber, at Landsskatteretten er enig i det.”

Der er fremlagt udateret gældsbrev mellem [virksomhed1] A/S og [person2]. Det fremgår heraf, at [virksomhed1] A/S skylder [person2] 28.000 EUR. Det fremgår desuden, at beløbet blev forrentet med diskontoen plus 4 procent og var afdragsfrit. Lånet var på anfordringsvilkår.

Der er fremlagt overførselsbilag fra en tyrkisk bank, hvoraf fremgår, at [person2] har overført 28.000 EUR til [virksomhed1] A/S. Valørdatoen for overførslen er den 31. marts 2013.

Landsskatterettens afgørelse

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

”Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:

1) Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.
2) Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.”

Landsskatteretten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse ikke kan imødekommes.

Ved afgørelsen har Landsskatteretten lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nye oplysninger, der skønnes at kunne medføre et væsentligt ændret udfald.

Der er herved henset til, at det fremlagte udaterede gældsbrev ikke anses at kunne medføre et ændret udfald af sagen, blandt andet fordi overførslen har valørdato efter den pågældende periode og fordi [person2] efter det oplyste ikke var selskabsdeltager eller indgik i ledelsen i den pågældende periode.

Det bemærkes at Skatteankestyrelsens motiverede indstilling af 10. august 2016, jf. bekendtgørelse 2013-12-13 nr. 1516 om Skatteankestyrelsen § 13, ikke er en retligt bindende tilkendegivelse for Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten. Hvis Landsskatteretten ikke følger indstillingen, foretages der ikke partshøring igen.

Der er herefter ikke grundlag for genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse.