Kendelse af 30-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 23-04-2021

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 3. oktober 2003 af klageren, som efter det oplyste fra klagerens repræsentant har været direktør i selskabet indtil den 3. oktober 2012.

Anparterne i selskabet er ifølge repræsentanten, ved aftale af den 10. oktober 2012, overdraget til klagerens søn, og klagerens ægtefælle, med henholdsvis 51 % og 48 %. Den sidste procent af selskabets kapital ejedes fortsat af klageren. I 2015 blev anparterne ifølge repræsentanten købt af klageren, der således igen ejede 100 % af anparterne. SKAT har indkaldt selskabets ejerbog, men har ikke modtaget denne.

SKAT har anmodet klageren om at fremsende kapitalforklaringer for husstanden for indkomstårene 2011-2014.

SKAT har desuden været i telefonisk kontakt med selskabets revisor som følge af, at de udbedte kapitalforklaringer ikke blev fremsendt til SKAT. Revisoren oplyste blandt andet til SKAT, at han afventede dokumentation i form af bilag fra klageren vedrørende salg af private effekter, hvilket var årsagen til, at kapitalforklaringerne ikke var fremsendt.

Kapitalforklaringerne er ikke efterfølgende fremsendt til SKAT.

På det foreliggende grundlag har SKAT opgjort husstandens privatforbrug for indkomståret 2012 til

-424.860 kr.

Privatforbruget er beregnet på baggrund af indberettede kontroloplysninger til SKAT. Ved opgørelsen af privatforbruget har SKAT medtaget klagerens mellemregningskonto med [virksomhed1] og renteindtægter.

Klageren ejer ejendommen beliggende [adresse1] i [by1]. Husstanden består af 2 voksne og 1 teenager.

SKAT har for indkomstårene 2008 og 2009 tidligere foretaget skønsmæssige ansættelser, hvor husstandens privatforbrug blev fastsat til 250.000 kr. Afgørelsen blev stadfæstet i Skatteankenævnet.

SKAT har med udgangspunkt i et privatforbrug på 250.000 kr. forhøjet indkomsten for indkomståret 2012 skønsmæssigt med 650.000 kr., som er opgjort således:

SKAT har ikke ved opgørelsen af privatforbruget medregnet udokumenterede private lån samt salg af privat indbo, som ikke er dokumenteret.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2012 skønsmæssigt med 650.000 kr.

Som begrundelse for ændringerne har SKAT anført følgende:

”(...)

Som følge af de nye fremlagte oplysninger har SKAT forhøjet formuen primo i privatforbrugsopgørelsen med 1.276.985 kr. (836.036 kr. + 440.949 kr.) i overensstemmelse med skrivelse af den 5. juli 2016 således, at det negative privatforbrug falder med et tilsvarende beløb. Endvidere er der medtaget salg af privat indbo på i alt 40.825 kr., jævnfør den fremlagte dokumentation.

SKAT har på baggrund af de nye oplysninger opgjort husstandens privatforbrug for indkomståret 2012 til at være -424.860 kr., jævnfør vedlagte opgørelse af privatforbruget.

I den korrigerede privatforbrugsopgørelse har SKAT ikke medtaget den tidligere opgjorte skønsmæssige renteindtægt på 197.988 kr., idet det er oplyst, at der ikke er foretaget rentetilskrivninger vedrørende din mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS.

Det er oplyst, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at dokumentere yderligere indtægter i indkomståret 2012 vedrørende salg af privat indbo, men det gøres imidlertid gældende, at der har været indtægter herved. Som følge af at der ikke er fremlagt dokumentation herfor i form af kvitteringer, har SKAT ikke medtaget indtægter for yderligere salg af privat indbo i privatforbrugsopgørelsen end det dokumenteret beløb på 40.825 kr. Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.B.5.3.3 at der stilles samme dokumentationskrav til oplysninger om forhold af eventuel betydning for opgørelsen af privatforbruget som til andre oplysninger ifølge selvangivelsen. Som dokumentation for salg af private effekter skal der fremlægges eksterne bilag.

Det er endvidere bemærket, at det på det kraftigste bestrides, at husstanden har et årligt privatforbrug, der samlet udgør 250.000 kr., og dette privatforbrug væsentligt overstiger familiens reelle privatforbrug, som maksimalt udgør 180.000 kr. Til dette skal SKAT bemærke, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at husstandens privatforbrug i indkomståret 2012 maksimalt udgør 180.000 kr., hvorfor det fortsat er SKATs opfattelse, at det skønsmæssige privatforbrug skal fastsættes til 250.000 kr. Ved skønnet er der henset til Skatteankenævnets afgørelse af den 14. august 2013 (som er påklaget), hvor husstandens skønnede privatforbrug for indkomstårene 2008 og 2009 blev fastsat til 250.000 kr., som dækker udgifter til mad, tøj, bil- og transportudgifter, bolig (eksklusiv ejendomsskat), forsikringer, rejser og fritidsaktiviteter for din husstand, der ifølge SKATs oplysninger omfatter 2 voksne og 1 teenager (født 1997). Skatteankenævnet har i afgørelsen fastholdt SKATs skønnede privatforbrug med følgende begrundelse:

”SKAT har beregnet klagers/husstandens privatforbrug for 2007, hvor det kontante privatforbrug er beregnet til 249.833 kr.

Det beregnede kontante privatforbrug udgør henholdsvis 250.429 kr. for 2008 og 249.588 kr. for 2009.

Nævnet må herefter være enigt i, at der ved udøvelse af skønnet foretages en realistisk vurdering af klagers indtægtsforhold.

Nævnet lægger vægt på, at privatforbruget for 2007 er beregnet til 249.833 kr. og at klager i perioden fra 1. maj 2010 til 30. november 2010, svarende til 7 måneder, er hævet løn i selskabet med 350.000 kr., svarende til 50.000 kr. pr. måned.

Klager anfører i sine indsigelser, at det er uden betydning for sagen, at han har hævet løn i andre indkomstår.

Nævnet skal hertil bemærke, at de i sagen nævnte hævninger af løn, er inddraget i sagen, da de hævede lønninger er med til at danne et billede af klagers privatforbrug i tidligere og senere år, og dermed giver nævnet en indikation af om det af SKAT udøvede skøn over privatforbruget er rimeligt ansat.”

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2012 nedsættes til 0.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1]s privatforbrug for indkomståret 2012 er positivt, hvorfor der ikke er baggrund for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse heraf.

Det gøres gældende, at [person1] i indkomståret 2012 har haft en række indtægter ved salg af privat indbo, der ikke til fulde er medregnet ved opgørelsen af privatforbruget for indkomståret 2012 i SKATs beregninger.

Det gøres videre gældende, at [person1] i indkomståret 2012 har lånt midler af private bekendte. Lånene er ikke medtaget i den opgørelse af [person1]s privatforbrug for indkomståret 2012, som danner baggrund for SKATs forhøjelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012. Dette indebærer, at den skønsmæssige forhøjelse skal nedsættes krone for krone med de private lån, [person1] har optaget i året.

Endelig gøres det gældende, at en række af de dispositioner, der er indgået på mellemregningskontoen med [virksomhed1] ApS og har påvirket mellemregningen i [person1]s favør, reelt ikke har haft indkomstvirkning for [person1] i indkomståret 2012. Det gøres gældende, at der ved opgørelsen af [person1]s privatforbrug i indkomståret 2012 dermed skal reguleres for den del af udviklingen i mellemregningen med [virksomhed1] ApS, der til trods for posteringer i [person1]s favør ikke har medført reelle indbetalinger fra [person1].

De samlede rettelser til det af SKAT beregnede privatforbrug medfører, at [person1]s privatforbrug i indkomståret 2012 i realiteten er positivt og fuldt ud har kunnet dække [person1] og hans families relativt lave privatforbrug i indkomståret.

(...)”

På et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klagerens repræsentant blandt andet anført, at han blev syg i 2009, hvor han fik en blodprop i hjernen og desuden fik konstateret leukæmi. Klageren har været syg helt frem til 2015, og det var særlig slemt i 2012.

På den baggrund er SKATs forhøjelse af privatforbruget op til 250.000 kr. fejlagtigt, da klagerens

husstand maksimalt har brugt 180.000 kr. i året. Repræsentanten foreslog på den baggrund, at man tilgodeså klageren mest muligt og nedsatte forhøjelsen til de 180.000 kr. i privatforbrug. Klageren og hans husstand var nødt til at tilpasse sig hans situation, og derfor havde de et begrænset forbrug i 2012.

Ved retsmødet i Landsskatteretten fremlagde klagerens repræsentant yderligere dokumentation, herunder blandt andet et kontoudtog fra [finans1], vedrørende Cand. Jur. [person2]. Heraf fremgår det blandt andet, at der i april 2011 blev indløst en udstedt check på 200.000 kr. og 2 gange blev der overført 30.000 kr. til [virksomhed2]. Repræsentanten forklarede, at det var penge som klageren lånte og klageren har oplyst, at der fortsat var penge tilbage i 2012, hvilket bør indgå i skønnet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1 (dagældende).

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesterets afgørelse refereret i SKM2011.208H.

SKATs beregnede privatforbrug er foretaget med udgangspunkt i et årligt forbrug på 250.000 kr., som for tidligere indkomstår er stadfæstet af Skatteankenævnet.

I nærværende sag har SKAT foretaget en nedrunding i beregningen af den skønsmæssige forhøjelse fra 674.860 kr. til 650.000 kr. Udgangspunktet er dermed nedsat med 24.860 kr. Klagerens repræsentant har overfor SKAT påstået, at klagerens privatforbrug udgør ca. 180.000 kr., og differencen imellem klagerens og SKATs udgangspunkt udgør dermed 70.000 kr.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for private lån eller salg af privat indbo ud over det af SKAT anerkendte. Det er desuden ikke påvist, at klagerens husstand har haft en mere beskeden levevis.

Der er herudover ikke påvist fejl i SKATs privatforbrugsberegning, og Landsskatteretten kan tiltræde SKATs beregning.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.