Kendelse af 16-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 13-04-2023

Journalnr. 16-1630063

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Ekstraordinær genoptagelse indkomståret 2010	Ja	Nej	Ja
Forhøjelse af den skattepligtige indkomst i 2010	575.015 kr.	0 kr.	575.015 kr.
Forhøjelse af den skattepligtige indkomst i 2012	107.822 kr.	0 kr.	107.822 kr.
Forhøjelse af den skattepligtige indkomst i 2013	413.556 kr.	0 kr.	298.800 kr.
Forhøjelse af den skattepligtige indkomst i 2014	666.985 kr.	0 kr.	500.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 2010 arbejdet inden for engroshandel. Han har siden 23. november 2004 ejet og været i direktionen i [virksomhed1] ApS, hvor han ejede 100 %. Derudover har han været i direktionen i [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

[virksomhed1] ApS med CVR nr. [...1] blev stiftet 1. august 2008 og har haft 2 datterselskaber; [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Derudover har [virksomhed1] ApS ejet [virksomhed2] A/S.

[virksomhed2] A/S med CVR nr. [...2] blev stiftet af [virksomhed1] ApS og [virksomhed5] ApS den 22. april 2013.

[virksomhed3] ApS med CVR nr. [...3] blev stiftet den 11. juni 2010 og opløst den 11. marts 2015. Selskabet var en restaurant ved navn [virksomhed6].

Klageren var indtil 2013 gift med [person1] og de har 2 børn. Den tidligere ægtefælle var under uddannelse og modtog SU i 2010 og 2011. Klageren flyttede efter skilsmissen til sin søster.

SKAT genoptog klagerens skatteansættelse for 2014 efter reglerne om ordinær genoptagelse og genoptog skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse på baggrund af en indberetning fra SØIK modtaget den 19. oktober 2015, vedrørende følgende indsætninger på klagerens konto:

Dato	Beløb	Tekst	Afsender
20. september 2010	575.015 kr.		[finans1] S.A.
9. december 2013	298.750 kr.	”I borrow this amount to you”	([person2])
12. december 2013	114.806 kr.	Loan	([person3])
2. juni 2014	189.692 kr.	Kundekort

SKAT anmodede den 11. november 2015 klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger og om klagerens privatforbrug, herunder oplysninger om køb af ejendom beliggende [adresse1], [by1]. Klagerens repræsentant anmodede om fristudsættelse. Klagerens revisor indsendte kontoudtog for klagerens konti den 14. februar 2016.

SKAT har opgjort klagerens og ægtefællens privatforbrug til følgende:

Indkomståret 2010	73.522 kr.
Indkomståret 2011	53.715 kr.
Indkomståret 2012	67.456 kr.

Det er oplyst, at klageren boede sammen med ægtefællen og deres 2 børn indtil januar 2013.

SKAT har oplyst de vejledende leveomkostninger fra Danmarks statistik for 2 voksne med børn til 283.094,30 kr. SKAT udsendte forslag til afgørelse den 5. april 2016, og det fremgår af forslaget, at fristen for bemærkninger var den 28. april 2016. Efter imødekommelse af fristforlængelse, modtog SKAT den 26. maj 2016 repræsentantens bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse, samt materiale i form af lånedokument fra [virksomhed7] og kontoudtog. Det fremgår af bemærkningerne, at indsætningen af den 20. september 2010 stammede fra et lån. Til støtte for denne forklaring fremlagde klageren et lånedokument på engelsk fra [virksomhed7] af den 17. juni 2009. Det fremgår heraf, som overskrift ”Lån til mr. [person4] fra vores firma”. Det fremgår desuden, at der ydes et lån til klageren, som er et familiemedlem, og at der er overført 100.000 USD og 98.230 USD, svarende til 1.112.724 kr. (kurs 561,33). Det fremgår af lånedokumentet, at beløbet overførtes til en konto, klageren havde i Spanien.

Der blev desuden fremlagt skrivelse af 9. april 2009 fra Cash Management Operations, United Arab Emirates, hvor klageren står som ”Beneficiary” og under ”Details of Payment” fremgår, at der er tale om et lån, og at beløbet var 98.230 USD.

Dertil blev ”Statement of Account” af den 5. februar 2009 fra [virksomhed7] fremlagt, hvoraf det fremgår, at der blev overført 100.000 amerikanske dollars fra [virksomhed7]s konto til klageren.

Der blev endvidere fremlagt dokumentation for overførslen mellem klageren og [finans1] S.A. den 20. september 2010 med beløbet 575.015 kr.

For så vidt angår indsætningerne af den 9. december 2013 og 12. december 2013 fra henholdsvis ([person2]), og ([person3]) forklarede klageren, at de stammede fra lån. Til støtte for denne forklaring fremlagde klageren udskrift fra [finans2] med overførsel fra ([person2]) på 360.000 SEK, omregnet til 298.800 kr. ekskl. gebyr på 50 kr. Overførslen var dateret den 9. december 2013. Af overførslen fremgår teksten ”I borrow this amount to you”, og klageren var anført som beløbsmodtager.

Der var endvidere fremlagt udskrift fra [finans2] med overførsel fra ([person3]) på 140.000 SEK, omregnet til 114.856 kr. ekskl. gebyr på 50 kr. Overførslen var dateret til den 12. december 2013. Af overførslen fremgår teksten ”Loan”, og klageren var anført som beløbsmodtager.

SKAT modtog brev af den 10. juni 2016, hvor det bekræftes, at der den 5. juli 2016 skulle afholdes møde. Det fremgår endvidere af dette brev, at fristen for klagerens indsigelse blev udsat til udgangen af august 2016, samt at klageren accepterede, at SKATs frist i forbindelse med sagen blev udsat til udgangen af september.

På mødet med SKAT forklarede klageren yderligere, at lånet på 575.000 kr. skulle anvendes til køb af en lejlighed i Spanien, som ikke blev til noget. Det blev forklaret, at lånet blev optaget i 2009 i Spanien, men først overført til klagerens danske konto i 2010. Klageren forklarede, at der ikke var udarbejdet lånedokumenter på lånene fra ([person3]), som var klagerens fætter, eller ([person2]). Klageren forklarede videre, at han fik udbetalt et lån fra [virksomhed1] ApS på 500.000 kr. den 1. december 2014. Den 15. juli 2016 anmodede SKAT om lånedokumentation vedrørende det påberåbte lån mellem klageren og [virksomhed1] ApS, som det var blevet aftalt på mødet, at klageren skulle indsende. SKAT anmodede om lånedokumentet igen den 15. august 2016.

SKAT traf afgørelse den 6. september 2016.

Klageren var i årene 2010-2013 gift og samboende med to børn. Klageren var i 2013 og 2014 tilmeldt sin søsters adresse. Klageren og dennes tidligere ægtefælle har været hovedanpartshavere og direktører af [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS. Det fremgår af fremlagt årsrapport for [virksomhed1] ApS, at aktiviteten i [virksomhed1] ApS bestod i at eje anparter af [virksomhed3] ApS.

Det fremgår af CVR, at klageren i perioden den 25. maj til den 2. august 2013 indtrådte i direktionen i [virksomhed2] A/S, med CVR-nr. [...2].

Der blev fremlagt skatteregnskaber for [virksomhed3] ApS for 2010, 2012, 2013 og 2014 og for [virksomhed1] ApS for 2010, 2012, 2013 og 2014, samt årsrapport fra [virksomhed1] ApS for 2012, og 2013 og 2014.

Det fremgår af regnskaberne for [virksomhed3] ApS, at virksomheden havde en nettoomsætning på 653.851 kr. i 2010, 2.636.311 kr. i 2012 og 2.393.295 kr. i 2013. Nettoomsætningen blev ikke oplyst i anpartsselskabets fremlagte skatteregnskab for 2014.

Det fremgår endvidere af klagerens R75, at klageren har selvangivet 43.143 kr. i lønindkomst i 2010, 326.445 kr. i lønindkomst i 2012, 206.469 kr. i lønindkomst i 2013 og 166.093 kr. i lønindkomst i 2014.

Af klagerens R75 for 2010, fremgår det, at klageren har solgt aktier for 512.990 kr. i 2010. Det fremgår desuden af klagerens R75 for 2010, at der var en aktiegevinst på 112.829 kr.

Det fremgår af SKATs formueopgørelse og kapitalforklaring, at værdien af klagerens aktiebeholdning i formuen reguleres således i forhold til privatforbrugsopgørelsen med følgende værdier, således at kursreguleringen ikke påvirker privatforbruget i opadgående retning:

Indkomstår	2010	2011	2012	2013	2014
Aktier (formueopgørelsen)	1.313.120 kr.	922.471 kr.	1.046.306 kr.	1.399.454 kr.	1.574.812 kr.
Kursregulering (kapitalforklaring)	0	-390.649 kr.	123.835 kr.	353.148 kr.	175.358 kr.

Det fremgår desuden, at klageren erhvervede ejendommen [adresse1], [by1], den 4. december 2014 for 950.000 kr.

SKAT har skønnet ud fra Danmarks Statistik, at klagerens leveomkostninger udgjorde 108.905 kr. for indkomståret 2014.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt et udateret gældsbrev med kautionserklæring. Det fremgår af gældsbrevet, at [virksomhed8] ApS, med CVR-nr. [...4] erkender at skylde klageren 500.000 kr. Det fremgår af gældsbrevets § 1, at den til enhver tid værende restgæld forrentes fra den 1. maj 2013 med en årlig rente på 4 %. Det fremgår endvidere, at lånet afvikles med en fast månedlig ydelse på 10.000 kr., hvoraf 4 % p.a. af det til enhver tid skyldige beløb er rente, mens resten er afdrag. Derudover betales den første ydelse den 1. juni 2013. Det fremgår ikke af gældsbrevet, hvornår lånet blev udbetalt og overdraget til skyldneren. Det fremgår desuden ikke, hvad forbindelsen var mellem [virksomhed8] ApS og selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS.

Klageren har desuden fremlagt brev af den 3. april 2013 vedrørende køb af virksomhed og stiftelse af aktieselskab. Brevet er adresseret til klageren og (MAD). Af brevet fremgår, at ”Herefter mangler der at blive udarbejdet direktørkontrakt, ejerbog (tidligere aktiebog) og forstår jeg, gældsbrev fra långiver til [virksomhed1] ApS samt anmeldelse til Erhvervsstyrelsen (...)” og ”Mit a conto honorar udgør kr. 15.000 kr. (...) Der er vedlagt NOTA på 7.500 kr. til [virksomhed1] ApS og kr. 7.500 til [virksomhed8] ApS.”

Der blev desuden fremlagt salgsaftale, hvoraf fremgår, at der den 1. maj 2015 sælges nominelt 500.000 kr. anparter i [virksomhed2] ApS for 1.00 kr. Det fremgår derudover, at [virksomhed1] ApS var sælger, og (RAAG) var køber, og at direktionen og bestyrelsen udtrådte samtidig med salget.

Klageren har forklaret, at hans negative privatforbrug for indkomståret 2014 skyldes et lån, han fik tilbagebetalt på 500.000 kr., som han ydede sit anpartsselskab [virksomhed1] ApS tilbage i 2013. Til støtte for denne forklaring har klageren fremlagt et kontoudtog fra konto 4001-[...47] med kontoudskrift nr. 66. Det fremgår heraf, at der den 1. december 2014 blev indsat 500.000 kr. med teksten ”tilbag lån deyalison” samt ”Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed1] ApS [person4]”.

Som dokumentation for udlånet blev desuden fremlagt kontoudtog fra konto [...47] udskrift nr. 52, fra [finans2] af den 30. april 2013. Det fremgår af dette kontoudtog, at der den 22. april 2013 blev udbetalt henholdsvis 500.000 kr. med teksten ”lån u.s. [virksomhed2] [...24] samt 250.000 kr. med teksten ”lån u.s. [virksomhed2] [...97]” fra klagerens konto.

Klageren har fremlagt et kontoudtog fra sin private konto i [finans2] konto [...47], hvoraf fremgår, at der den 9. december 2013 blev indsat 298.750 kr. og den 12. december 2013 blev indsat 114.806 kr.

I forbindelse med sagens klagesagens behandling har klageren fremlagt:

•	Kontoudtog fra [virksomhed7] LLC med overførsel af 100.000 USD
•	Overførselsbilag med 98.230 USD af den 9. april 2009
•	Overførselsbilag indsat 575.015,32 kr. den 20. september 2010
•	2 overførselsbilag vedr. indsætning på 298.750 kr. den 9. december 2013.
•	2 overførselsbilag vedr. indsætning på 114.689 kr. den 12. december 2013.
•	Gældsbrev mellem klageren og [person3] på 140.000 SEK.
•	Overførselsbilag på 510.000 SEK fra klageren til [person3] den 12. september 2016., med tekst ”TILBAG BETALE LAAN TIL [person3] (...). TAK FOR LAAN:)”.
•	2 tilbagetrædelseserklæringer.
•	Kvitteringer vedr. præmieudbetaling og kassekvittering fra banken.
•	E-mail fra [person3] fra den 19. juli 2022, bekræftelse af lån.
•	Bankkontoudtog for [person3], hvoraf fremgår indbetaling på 510.000 SEK og udbetaling på 140.000 SEK.
•	E-mail af den 19. juli 2022 fra [person2], bekræftelse af lån.
•	Bogføringen for 2014 [virksomhed1] ApS, hvor særligt henvises til 2810 mellemregning med indehaver, hvor modregnes 500.000 kr. pr. 31. december 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 575.015 kr. for indkomståret 2010, 107.822 kr. for indkomståret 2012, 413.556 kr. for indkomståret 2013 og 666.985 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.5 SKATs endelige afgørelse:

Indkomståret 2010:

SKAT fastholder ændringen af din skatteansættelse, for indkomståret 2010, med kr. + 575.015.

Din advokat har i skrivelse af den 23. maj 2016 redegjort for, at der er tale et lån. Lånet, herunder lånedokumentet, blev ligeledes drøftet på mødet, den 5. juli 2016.

SKAT finder det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om lån. Der er henset til, at beløbet i lånedokumentet ikke stemmer overens med beløbet overført til din konto. Du kunne heller ikke umiddelbart redegøre for, at det lånte beløb ifølge lånedokumentet udgør 1.112.724, mens der er indsat kr. 575.015 på din konto.

Lånedokumentet indeholder heller ingen oplysninger om, renter og tilbagebetalingsvilkår.

Privatforbruget reguleres i forhold til salg af aktier, med 400.163, svarende til differencen mellem nettogevinsten ved salg af aktier, på kr. 112.829 og salgene på kr. 512.992.

(...)

Indkomståret 2012:

SKAT fastholder ændringen af din skatteansættelse, for indkomståret 2012, med kr. + 107.822.

Der er ikke kommet nye oplysninger, som ændrer SKATs stillingtagen til skatteansættelsen.

Indkomståret 2013:

SKAT fastholder ændringen af din skatteansættelse, for indkomståret 2013, med kr. + 413.556.

Der er i indkomståret 2013 optaget 2 private lån, på henholdsvis 298.750 kr. og 114.806 kr., i alt kr. 413.556.

SKAT finder det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om lån. Der er henset til, at der ikke er udarbejdet lånedokumenter, herunder aftale om renter og tilbagebetalingsvilkår.

De beregnede leveomkostningerne reduceres med udgifter til kost og logi, henset til det oplyste om, at du bor og spiser hos din søster.

Leveomkostningerne kan herefter opgøres således:

Danmarks statistik, 1 voksne med børn:

FØDEVARER	(24.568,20)
DRIKKEVARER OG TOBAK	(5.584,90)
BEKLÆDNING OG FODTØJ	21.940,20
4111 Husleje	(35.548,00)
4411 Vandforsyning	(1.478,20)
4511 Elektricitet	(4.819,30)
4551 Fjernvarme og lign.	(8.523,00)
BOLIGUDSTYR, HUSHOLDNINGSTJENESTER O.LIGN.	(13.424,80)
MEDICIN OG LÆGEUDGIFTER	3.168,80
7221 Brændstof, smøremidler	5.438,20
7251 Vægtafgift, ejerafgift	1.300,80
8211 Køb af telefon og udstyr	9.162,30
8311 Telefonabonnementer, samtaleafgifter m.v.	10.171,10
FRITIDSUDSTYR, UNDERHOLDNING OG REJSER	28.679,80
ANDRE VARER OG TJENESTER	29.044,10
I alt	108.905,30

Beløbene i partens, er taget ud af beregningen.

(...)

Regulering af privatforbrug:

Indkomståret 2010:

Beregnet privatforbrug – [person4] kr. - 248.851

Regulering aktier (112.829 – 512.992) kr. +400.163

(ægtefælle) kr. +322.373

Samlet kr. 473.685

(...)

Indkomståret 2012:

Ingen ændring.

[person4] kr. 15.359

(ægtefælle) kr. +52.097

Samlet kr. 67.456

Indkomståret 2013:

Beregnet privatforbrug kr. 536.316

Leveomkostninger, jf. ovenstående kr. -108.905

Privatforbrug herefter kr. 427.411

Indkomståret 2014:

Beregnet privatforbrug kr. - 558.080

Leveomkostninger, jf. ovenstående kr. - 108.905

Privatforbrug herefter kr. -666.985

Da privatforbrugene er beregnet negativt, anses det som udtryk for, at du må have haft anden indkomst, som SKAT ikke er bekendt med.

SKAT kan forhøje indkomsten, hvis det selvangivne privatforbrug / indkomst findes usandsynligt lavt eller negativ. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967.

Indkomståret 2010:

Beregnet privatforbrug kr. 473.685

Leveomkostninger, jf. punkt 1.2 kr. - 283.094

Privatforbrug herefter kr. 190.591

Indsat i bank, jf. ovenfor kr. + 575.015

Resterende privatforbrug kr. 765.606

(...)

Indkomståret 2012:

Beregnet privatforbrug kr. 67.450

Leveomkostninger, jf. punkt 1.2 kr. - 283.094

Privatforbrug herefter kr. - 215.644

Leveomkostningerne, som er indarbejdet i privatforbrugsopgørelsen, omfatter den samlede husstand, hvorfor du alene forhøjes med halvdelen.

Privatforbrug efter leveomkostninger -215.644 kr.

Din andel (50 % af kr. -215.644) 107.822 kr.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst + 107.822 kr.

Indkomståret 2013:

Beregnet privatforbrug kr. 536.316

Leveomkostninger, jf. ovenstående kr. -108.905

Privatforbrug herefter kr. 427.411

Indsat i bank, jf. ovenfor kr. + 413.556

Resterende privatforbrug kr. 747.020

Indkomståret 2014:

Beregnet privatforbrug kr. -558.080

Leveomkostninger, jf. ovenstående kr. -108.905

Privatforbrug herefter kr. -666.985

Indsat i bank, jf. ovenfor kr. +189.692

Resterende privatforbrug kr. -477.293

Da privatforbrugene efter ovenstående reguleringer fortsat er negative, forhøjes din indkomst, da de negative privatforbrug anses som udtryk for, at du må have haft anden yderligere indkomst, som SKAT ikke er bekendt med.

Det betyder, at din indkomst forhøjes, udover de ovenfor nævnte beløb, som er indsat på dine konti, med kr.:

Privatforbrug efter reguleringer kr. -477.293

Forhøjelse af skattepligtig indkomst kr. +477.293

Samlet ændring for indkomståret 2014:

Indsat i bank kr. +189.692

Yderligere indkomst kr. +477.293

Samlet ændring kr. +666.985

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Det vedlagte lånedokument, har været efterspurgt under sagsbehandlingen.

Lånedokumentet skal underbygge advokat [person5] / [person4]s forklaring til privatforbruget, for indkomståret 2014, hvor der skulle være sket tilbagebetaling af et tidligere foretaget udlån på kr. 500.000.

Udlånet og tilbagebetalingen er drøftet under sagsbehandlingen, og fremgår af sagsfremstillingen.

Lånedokumentet ændrer ikke SKATs afgørelse af den 6. september 2016, da dokumentet ikke dokumenterer sammenhængen mellem udlån og privatforbrug. Desuden er der uoverensstemmelser i forhold til det oplyste, bl.a:

?	Ifølge lånedokumentet, har [person4] udlånt kr. 500.000 i indkomståret 2013, til selskabet [virksomhed8] ApS, cvr. [...4]. [person4]s privatforbrug levner ikke plads til at kunne foretage et udlån i den størrelsesorden, hvilke også er beskrevet i sagsfremstillingen.

?	Desuden fremgår det af lånedokumentet, at lånet forrentes med 4 % årligt, fra den 1. maj 2013. [person4] har ikke medregnet renteindtægter.

?	Endvidere fremgår det af lånedokumentet, at lånet afvikles med 10.000 kr. pr. md., fra den 1. juni 2013, hvoraf 4 % af det til enhver tid skyldig beløb er rente, mens resten er afdrag. Det hænger ikke sammen med, at lånet er tilbagebetalt i december 2014 med kr. 500.000.

?	Lånet er ydet til [virksomhed8] ApS, cvr. [...4], mens tilbagebetalingen af lånet i december 2014, kommer fra [virksomhed1] ApS, jf. kontoudskrift.

?	Af kontoudskrifter for 2013, hvor hævningen / overførelsen på kr. 500.000 til [virksomhed8] ApS fremgår, er der samme dato en yderligere hævning / overførelse på kr. 250.000 til [virksomhed8] ApS, som der ikke er redegjort for. Den er heller ikke medtaget i privatforbrugsopgørelsen.

...”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse til yderligere materiale:

”(...)

Vedrørende indkomstsåret 2010

Indsætning på 575.015 kr. den 20. september 2010.

Skattestyrelsen finder ikke, at det er dokumenteret, at der er tale om et lån, ydet af [virksomhed7]. Der henvises til begrundelse i afgørelse af den 6. september 2016, punkt 1.5, hvor der henvises til, at lånedokumentet ikke indeholder oplysninger om rente og tilbagebetalingsvilkår.

Vedrørende indkomstsåret 2013

Indsætningerne den 9. december og den 12. december 2013 på henholdsvis 298.750 kr. (360.000 SEK) og 114.806 kr. (140.000 SEK).

Skattestyrelsen finder ikke, at der er fremkommet nye oplysninger, som begrunder en anden stillingtagen til ovenstående beløb.

Den fremkomne låneaftale mellem långiver [person3] og låntager [person4] på 140.000 SEK er dateret den 12. december 2013 (bilag 19).

Skattestyrelsen anser det for sandsynligt, at låneaftalen er udarbejdet i forbindelse med klagesagen, da aftalen ikke tidligere er fremlagt ved sagsbehandlingen.

Det oplyses og dokumenteres i bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, at der sker tilbagebetaling på 398.871 kr. (510.000 SEK) pr. den 12. september 2016 (bilag 20) til [person3].

Af bilaget fremgår der i teksten ”tilbag betale laan til [person3]. Tak for laan”.

Vi finder det påfaldende, at der tilbageføres 398.871 kr. (510.000 SEK) i september måned 2016, til [person3], når der henses til Skattestyrelsens afslutning af sagen den 6. september 2016. Vi finder ikke, at banktransaktionen på de 398.871 kr. har været en reel tilbagebetaling af udlånt beløb, men en transaktion til dokumentation af tilbagebetaling for at undgå beskatning. Vi har ingen viden om, hvad der er sket med beløbet efterfølgende.

Endvidere er tilbagebetalingsbeløbet kun overført til [person3] og ikke til [person2], som dog bor på samme adresse som [person3].

Vedrørende indkomståret 2014

1) Tilbagebetaling af lån på 500.000 kr. den 1. december 2014.

Skattestyrelsen finder ikke, at der er fremkommet nye oplysninger, som begrunder en anden stillingtagen til ovenstående beløb. De modtagne tilbagetrædelseserklæringer (bilag 21 og 22) er gennemlæst uden yderligere bemærkninger.

Der henvises til tidligere begrundelse i afgørelse af den 6. september 2016, hvor det oplyses, at Skattestyrelsen ikke finder det sandsynligt, at [person4] har haft mulighed for, at foretage udlån til selskabet [virksomhed1] ApS i årene 2010 – 2012, som oplyst på møde den 5. juli 2016, da [person4]´s privatforbrug for årene 2010 – 2012 ikke levner plads til disse udlån.

2) Indsætning den 2. juni 2014 på 189.692 kr.

Det oplyses i bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, at der er tale om udbetaling af spilgevinster fra [...]. Der er vedlagt kassekvittering og præmieudbetalingskvittering fra [...] (bilag 23).

Skattestyrelsen har ved sagsbehandlingen ikke modtaget dokumentation på, at beløbet på 189.692 kr. vedrører spilgevinster. Gevinster er fritaget for indkomstskat, jævnfør spilleafgiftslovens § 1, stk. 3.

Det skal dog bemærkes, at der kan stilles krav om et regnskab for spil, hvor både tabsgivende og gevinstgivende spil skal indgå, jævnfør SKM2010.131ØLR og SKM2014.134.BR.

Regnskabet skal dokumentere om [person4] reelt har haft et nettooverskud ved at spille og kan således have betydning for beregning af privatforbruget.

Privatforbrug

Der er ikke på nuværende tidspunkt modtaget konkret dokumentation/redegørelse for, hvorfor leveomkostningerne beregnet ud fra Danmarks Statistik ikke skulle være retvisende.

Ekstraordinær genoptagelse

Skattestyrelsen anser, at [person4] har handlet forsætligt eller groft uagtsom ved ikke at selvangive den korrekte indkomst for indkomstårene 2010 og 2013 og har ændret skatteansættelsen ekstraordinært, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Fristerne i § 1 i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse for person med enkle økonomiske forhold tilsidesættes således, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

(...)”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse forud for retsmøde:

”(...)

Formelt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Ordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste pkt., at skatteministeren kan fastsætte kortere frister end nævnt i 1. og 2. pkt. Dette er gjort ved bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Hvis en person er omfattet af bekendtgørelsens § 1, skal skattemyndigheden afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

SKAT har anset klageren for omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelsens § 1.

Af bekendtgørelsens § 2 fremgår:

”En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige

?	ikke modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse,
?	er omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i bekendtgørelsen om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse,
?	har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven,
?	har aktiver eller passiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet, Færøerne eller Grønland, eller
?	har valgt at blive beskattet efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A. Stk. 2. Hvis den skattepligtige er omfattet af nr. 1, 2, 3, 4 eller 5, er ingen del af ansættelsen omfattet af den korte ligningsfrist.”

Klageren var i de påklagede indkomstår hovedanpartshaver [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS. Det fremgår af de fremlagte årsrapporter for [virksomhed1] ApS, at aktiviteten i [virksomhed1] ApS bestod i at eje anparter af [virksomhed3] ApS.

Skattestyrelsen finder som følger heraf, at klageren ikke var omfattet af bekendtgørelsen, da han ikke anses at have haft enkle økonomiske forhold i den påklagede periode, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3. Klageren var derfor omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

SKAT fremsendte forslag til ændring af klagerens skatteansættelse den 5. april 2016. Fristen for udsendelse af forslag i skatteforvaltningslovens § 26, stk.1 er således overholdt for indkomstårene 2012 – 2014.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt. fremgår at:

”Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes”

Klagerens daværende repræsentant anmodede SKAT om fristudsættelse til at afholde møde med SKAT og til at fremlægge yderligere materiale. Fristudsættelsen blev betinget af, at SKATs frist for at træffe afgørelse blev forlænget til udgangen af september. Den 9. juni 2016 modtog SKAT en mail fra klagerens daværende repræsentant, der bekræftede at de accepterede fristudsættelsen. Af mailen fremgår:

”Indledningsvis bekræfter jeg vort møde tirsdag den 5. juli 2016 på Deres kontor.

Jeg bekræfter også vores aftale om, at fristen for [person4]s (skatteyders) indsigelse fremrykkes til udgangen af august 2016 samt skatteyders accept af, at SKAT frist i forbindelse med sagen samtidig rykkes til udgangen af september 2016.”

SKAT traf afgørelse den 6. september 2016, dvs. indenfor den aftalte frist. SKAT har således overholdt fristen for ordinær genoptagelse af indkomstårene 2012-2014, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt.

Ekstraordinær genoptagelse

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan den skattepligtiges skatteansættelse genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattestyrelsen finder at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indsætningerne på hans bankkonto i indkomståret 2010. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af indkomst året 2010.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at skatteforvaltningen skal sende varsel om ændringen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

En ansættelse, der er varslet told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Skattestyrelsen finder at kundskabstidspunktet var den 19. oktober 2015. Fremsendelsen af forslaget den 5. april 2016 er derfor sket indenfor fristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt. fremgår at:

”Indledningsvis bekræfter jeg vort møde tirsdag den 5. juli 2016 på Deres kontor.

SKAT traf afgørelse den 6. september 2016, dvs. indenfor den aftalte frist. SKAT har således overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Materielt

Indkomståret 2010

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af 7. marts 2011, der er offentliggjort som SKM2011.208.HR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. jf. SKM2008.905 HR. Det følger yderligere af Østre Landsrets dom af 29. april 2013, der er offentliggjort som SKM2013.389.ØLR, at der i den forbindelse lægges vægt på, om skatteyderens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger.

Klageren fik den 20. september 2010 indsat 575.015 kr. på sin konto i Danmark.

Klagerens repræsentant har oplyst, at det er tale om en overførsel fra klagerens egen konto i Spanien, hvor der er indgået lån fra [virksomhed7]. Skattestyrelsen finder på baggrund af den fremlagte dokumentation, at klageren har sandsynliggjort, at overførslerne af 98.230 USD og 100.000 USD blev udbetalt til klageren.

Skattestyrelsen finder ikke, at de fremlagte kontoudtog og lånedokument dokumenterer, at indsætningen på 575.015 kr. stammer fra dette låneforhold. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at det indsatte beløb ikke stemmer overens med det udlånte beløb samt at der ikke er tidsmæssigt sammenhæng. Skattestyrelsen finder ikke, at det fremlagte lånedokument i sig selv er tilstrækkelig til at dokumentere, at overførslen til klagerens konto i Danmark stammer fra den konkrete lånoptagelse.

Skattestyrelsen finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler. At det fremgår af den fremlagte indbetalingsbilag, at overførslerne er foretaget på klagerens foranledning, er ikke i sig selv nok til at dokumenterer, at der er tale om skattefrie eller allerede beskattede beløb.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling for indkomståret 2010.

Indkomståret 2012

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 107.822 kr. i indkomståret 2012. Forhøjelsen er foretaget på baggrund af et skønsmæssigt fastsat privatforbrug.

Skattestyrelsen finder ikke, at klageren har godtgjort, at skønnet er foretaget på et forkert grundlag eller at skønnet har givet et åbenbart urimeligt resultat.

Skattestyrelsen fastholder ansættelsen for indkomståret 2012.

Indkomståret 2013

Klageren modtog den 9. og 12 december 2013 to indsætninger på henholdsvis 298.800 dkr. (360.000 SEK) og 114.856 dkr. (140.000 SEK).

Klagerens repræsentant har gjort gældende at det er tale om skattefrie lån der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Til støtte herfor henvises til posteringsteksten for overførslerne, hvoraf det fremgår henholdsvis ”I BORROW THIS AMOUNT TO YOU” og ”LOAN”, at der under klagebehandlingen er fremlagt et gældsbrev vedrørende de 140.000 SEK samt at der er tilbagebetalt 510.000 SEK den 12. september 2016.

Skattestyrelsen finder det ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig godtgjort, at de to indsætninger udgør skattefri lån. Der er her lagt vægt på, at det fremlagte gældsbrev først er modtaget under klagebehandlingen, at der ikke er overensstemmelse mellem de beløb, der blev indsat på klagerens konto og det beløb der blev tilbagebetalt den 12. september 2016. Derudover er det lagt vægt på, at de to indsætninger på klagerens konto blev indsat af to forskellige personer og at overførslen på 510.000 SEK blev overført til den ene af de to personer.

Skattestyrelsen finder efter en konkret vurdering at gældsbrevet vedrørende overførslen af de 140.000 SEK, ikke kan danne grundlag for en ændret vurdering. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at det tidligere er tilkendegivet, at der ikke forelå et gældsbrev samt at gældsbrevet først blev fremlagt under klagebehandlingen.

På ovenstående grundlag, fastholder Skattestyrelsen, at klageren er skattepligtig af de to indsætninger.

Indkomståret 2014

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 666.985 kr. i indkomståret 2014. Forhøjelsen er foretaget på baggrund af klagerens negative privatforbrug på 558.080 kr. Forhøjelsen består således af en indsætning den 2. juni 2014, samt yderligere indkomst beregnet skønsmæssigt til 477.293 kr.

Skatteankestyrelsen udsendte sagsfremstilling den 10. marts 2021, hvor de indstillede til, at klagerens skattepligtige indkomst skulle forhøjes yderligere fra 666.985 kr. til 689.692 kr. Skatteankestyrelsen begrundede sin indstilling med, at klageren havde modtaget maskeret udbytte på 500.000 kr. samt at der blev indsat 189.692 kr. den 2. juni 2014.

Skatteankestyrelsen har i 31. maj indstillet til, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 189.692 kr. fra gevinst fra [...]. Se nedenfor.

Gevinst fra [...]

Klageren har fremlagt en kvittering fra [...] med angivelse af navn, adresse og præmiebeløb, hvor dato og beløb er sammenfaldende med kvittering for indbetaling på bankkonto. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at klageren har dokumenteret, at han ikke er skattepligtig af indsætning på 189.692 kr. den 2. juni 2014.

Maskeret udlodning

Skatteankestyrelsen har tilsidesat SKATs skøn over negative privatforbrugsopgørelse, da de har fundet at beløbet kan rummes indenfor den maskerede udlodning klageren modtog i 2014.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at der ikke skal ske en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst, da klageren den 1. december 2014 fik tilbagebetalt 500.000 kr. af sin fordring mod [virksomhed1] ApS. Ifølge fremlagte kontoudtog nr. 52, overførte klageren den 22. april 2013 500.000 kr. til [virksomhed2] ApS, som klageren har forklaret, udgjorde det tilbagebetalte lån fra [virksomhed1] ApS.

Klageren har efter Skatteankestyrelsen udsendelse af sagsfremstilling fremlagt 2 tilbagetrædelseserklæringer af den 31. december 2011 og 31. december 2012. Det fremgår heraf, at klageren havde et tilgodehavende på over 500.000 kr. hos [virksomhed1] ApS i de to indkomstår år. Klagerens repræsentant har også henvist til [virksomhed1] ApS’ regnskab for indkomstårene 2013 og 2014, hvoraf der fremgår, at selskabet har gæld til direktionen på henholdsvis 801.754 kr. og 323.806kr. Det vil sige, at selskabets gæld til direktionen er blevet nedskrevet med 468.984 kr.

Skattestyrelsen finder ikke, at klageren har dokumenteret, at det er tale om en tilbagebetaling af et skattefritaget lån.

Det er ved vurderingen lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret sammenhængen mellem overførslen til den 22. april 2013 og indsætningen fra [virksomhed1] ApS den 1. december 2014 samt at der hverken er fremlagt regnskaber, opgørelse af mellemregningskontoen eller andre bilag, der kan dokumentere hvordan overførsel af midler mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS hænger sammen med tilbagebetaling af klagerens krav mod [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen finder ikke, at det fremlagte kontoudtog med overførsler mellem klageren og [virksomhed2] ApS kan anses for dokumentation for, at klageren har udlånt penge til [virksomhed1] ApS. At der er beløbsmæssigt sammenfald ændrer ikke vores vurdering.

Som følge af at Skattestyrelsen ikke kan acceptere, at indsætningen den 1. december 2014 var tilbagebetaling af klagerens tilgodehavende i [virksomhed1] ApS, finder Skattestyrelsen, at indsætningen har karakter af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 a.

At det fremgår af [virksomhed1] ApS’ regnskab for indkomstårene 2013 og 2014, at selskabets gæld til direktionen er nedbragt med 468.984 kr., ændrer ikke vores vurdering.

Skattestyrelsen tiltræder herefter Skatteankestyrelsens indstilling om, at SKATs skønsmæssige forhøjelse skal tilsidesættes som følge af at klageren har modtaget maskeret udlodning på 500.000 kr. i indkomståret 2014.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen i indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2014 skal nedsættes til 0 kr. Derudover gøres det gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt for indkomstårene 2010-2013.

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

Denne sag er formentligt startet på baggrund af en henvendelse fra SØIK til SKAT. Jeg henviser til brev af 19. oktober 2015 fra Statsadvokaten til SKAT. SKATs forhøjelser har ikke medført en anmeldelse til politiet vedrørende forhøjelserne.

SKATs forhøjelser af klagers indkomst i indkomstårene 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 foretages på baggrund af privatforbrugsberegninger i de enkelte år, sammenholdt med formueforskydninger baseret på bl.a. kursværdier af klagers aktiebeholdninger de enkelte år. Beregningerne er ikke udtryk for beløb som klager har haft til rådighed og dermed har haft mulighed for at bruge privat. Formueforskydningerne skyldes kursreguleringer, der ikke kan medtages i en privatforbrugsberegning, når der ikke er sket et salg af aktierne.

Det er imidlertid klagers opfattelse, at klagesagen kan afgøres med henvisning til privatforbrugsopgørelser, jf. afgørelsen side 3, hvor følgende fremgår "Det betyder, at dit privatforbrug for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 skal beregnes sammen med [person1]."

Vedrørende indkomståret 2010:

Forhøjelsen kan ikke anerkendes og påstås nedsat til kr. 0,-

SKAT fastholder ændringen af skatteansættelsen for indkomståret 2010 med

kr. 575.015. og anfører følgende.

Din advokat har i skrivelse af d. 23. maj 2016 redegjort for, at der er tale om et lån.

Lånedokumentet blev ligeledes drøftet på mødet d. 5. juli 2016.

SKAT finder det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om lån. Der er henset til, at beløbet i lånedokumentet ikke stemmer overens med beløbet overført til din konto. Du kunne heller ikke umiddelbart redegøre for, at det lånte beløb ifølge lånedokumentet udgør kr. 1.112.724,-, mens der er indsat kr. 575.015,- på din konto.

Lånedokumentet indeholder heller ingen oplysninger om renter og tilbagebetalingsvilkår. Privatforbruget reguleres i forhold til salg af aktier, med 400.163, -, svarende til differencen mellem nettogevinsten ved salg af aktier på kr. 112.829 og salgene på kr. 512.992."

SKATs afgørelse, side 19, fremgår følgende:

Regulering af privatforbrug

Indkomstår 2010

Beregnet privatforbrug - [person4] kr. - 248.851

Regulering af aktier (Kr. 112.829,- -Kr.512.992,-) kr. +400.163

[person1] kr. +322.373

Samlet kr. 473.685

Som jeg forstår SKATs beregning af privatforbruget i indkomståret 2010, har klager og hans hustru [person1] haft en samlet mulighed for at bruge kr. 473.685,-.

Det bestrides i øvrigt, at forbruget er gjort korrekt op vedr. aktiebeskatningen, da de særlige regler omkring aktiebeskatning ikke er fulgt.

SKATs forhøjelse af klagers indkomst udgør nøjagtigt kr. 575.015,-, svarende præcis til det beløb der er blevet indsat på klagers konto i Danske bank d. 20. september 2010. Beløbet er indsat i klagers bank i Spanien i 2009 i forbindelse med optagelse af et lån. Idet beløbet allerede var indestående i klagers bank i 2009, kan det under ingen omstændigheder medtages som en indtægt i 2010, hvor beløbet blot flyttes fra en konto i Spanien til en konto i Danmark.

Forhøjelsen stemmer heller ikke i forhold til det opgjorte privatforbrug, jf. side 4, privatforbruget var opgjort til kr. -248.851,-. Dertil kommer, at SKAT for det følgende indkomstår 2011 alene forhøjer klagers indkomst med kr. 114.689.

Ifølge afgørelsen side 4, er der angivet en skattepligtig indkomst på kr. 44.998. i 2011. Denne forhøjes med kr. 114.689,- hvilket samlet giver en skattepligtig indkomst på kr. 159.687,-, hvilket SKAT i forbindelse med forhøjelsen har accepteret som værende et beløb, klager kan leve for i indkomståret 2011.

SKAT har ikke redegjort for hvorledes udsvinget mellem en forhøjelse med kr. 575.000,- i forhold til den tidligere indberettet skattepligtige indkomst stor kr. 40.806,- stemmer overens med indkomsten i 2011.

(...)

Vedrørende indkomståret 2012:

Forhøjelsen kan ikke anerkendes og påstås nedsat til kr. 0,-.

Klager har angivet en skattepligtig indkomst på kr. 287.023,-. SKAT har ikke sandsynliggjort, at klagers og dennes hustrus privatforbrug medfører, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes fra kr. 287.023,- med kr. 107.822,- til kr. 394.845,-.

Vedrørende indkomståret 2013:

Forhøjelsen kan ikke anerkendes og påstås nedsat til kr. 0,-.

SKAT fastholder forhøjelsen med kr. 413.556,-.

Forhøjelsen kan ikke begrundes med en privatforbrugsberegning. Forhøjelsen bygger på et beregnet privatforbrug på kr. 536.316,-, jf. kapitalforklaringen side 4, hvor kr. 353.148 figurerer som en kursregulering af klagers aktier. En regulering som klager ikke havde adgang til medmindre aktierne blev solgt.

Som begrundelse for forhøjningen anfører SKAT følgende:

SKAT fastholder ændringen af din skatteansættelse, for indkomståret 2013 med kr. 413.556,-.

Der er i indkomståret 2013 optaget 2 private lån, på henholdsvis kr. 298.750,- og kr. 114.806,- i alt kr. 413.556,-.

SKAT finder det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om lån. Der er henset til, at der ikke er udarbejdet lånedokumenter, herunder aftale om renter og tilbagebetalingsvilkår.

De beregnede leveomkostninger reduceres med udgifter til kost og logi, henset til det oplyste om, at du bor og spiser hos din søster.

I nærværende sag er der tale om dokumenterede lån. Lånene er overført fra bank til bank fra klagers familie.

Jeg henviser til afgørelsen optrykt i SKM 2009.260.

Dertil kommer, at klager i 2013 flyttede hjem til sin søster efter skilsmissen med [person1]. Klager har selv angivet en indkomst på kr. 167.369,- hvilken indkomst efter min opfattelse rækker til hans privatforbrug, når man tager i betragtning af, at han bor og spiser hos sin søster.

Vedrørende indkomståret 2014:

Forhøjelsen kan ikke anerkendes og påstås nedsat til kr. 0,-.

Det fremgår, at SKAT nedsætter ændringen af klagers tidligere skatteansættelse med kr. 93.946,- i forhold til leveomkostninger for indkomståret 2014. Forhøjelsen var oprindelig på kr. 760.932,- hvilket indebærer at SKAT fastholder en forhøjelse med kr. 666.986,-.

Under et møde der tidligere blev afholdt blev det oplyst, at klager har fået tilbagebetalt et lån fra selskabet [virksomhed1] ApS på kr. 500.000,- d. 1. december 2014, beløbet blev udlånt til selskabet for 2 til 3 år siden. SKAT anfører, at der ikke er modtaget dokumentation for lånet, hvorfor SKAT ikke kan godkende dette.

SKAT har modtaget kopi af klagers konto i Danske bank, hvor det kan ses at der den 22. april 2013 blev udlånt kr. 500.000,-, dette fremgår af kontoudskrift nr. 52 fra Danske bank. Den 1. december 2014 bliver lånet tilbagebetalt, dette fremgår af kontoudskrift nr. 66 fra Danske bank.

Forhøjelsen kan ikke arkendes. Den kommer af, at klager boede hos sin søster efter skilsmissen med [person1], har angivet en indkomst på kr. 148.197,-, hvilken indkomst efter min opfattelse rækker til hans privatforbrug, når man tager i betragtning af, at han bor og spiser hos sin søster.

(...)”

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

1.4 Nærmere om overførslerne og lånedokumenterne

I sagen er et af de centrale punkter overførslerne mellem de forskellige bankkonti samt dokumentationen for de enkelte indsætninger. I det følgende vil de relevante overførsler og en række dertilhørende bilag blive gennemgået.

1.4.1 Indsætning på USD 198.230 den 17. juni 2009

Den 17. juni 2009 blev der udarbejdet et lånedokument, hvoraf det fremgår, at [person4] lånte USD 100.000 den 4. februar 2009 og USD 98.230 den 9. april 2009.

Lånedokumentet fremlægges som bilag 11.

Af lånedokumentet fremgår, at selskabet [virksomhed7] LLC, der er hjemmehørende i De Forenede Arabiske Emirater (U.A.E.) er långiver til [person4]. Videre fremgår, at:

”The origin of the above funds transferred to Mr [person4]s account with [finans1] in Spain is from Dubai, United Arab Emirates.”

Og endelig er det underskrevet og påført et stempel fra [virksomhed7] LLC.

At beløbene overførtes til [person4]s spanske bankkonto i [finans1]., fremgår af to overførselsbilag fra långivers bank, der fremlægges som bilag 12 og 13.

Af bilag 12 fremgår, at der den 5. februar 2009 overførtes USD 100.000 fra [virksomhed7] LLC til [person4], hvilket er de samme oplysninger, som fremgår af lånedokumentet, jf. bilag 11.

Af bilag 13 fremgår, at der den 9. april 2009 overførtes USD 98.230 til [person4], hvilket også stemmer overens med oplysningerne, der fremgår af lånedokumentet, jf. bilag 11.

1.4.2 Intern indsætning på kr. 575.055 den 20. september 2010

Det fremgår af [...47-]kontoen, jf. bilag 9, udskrift nr. 40, at der den 20. september 2010 blev indsat kr. 575.015,32 med posteringsteksten ”Betal. [...17]” samt følgende specifikationer:

”Ref: [...17]

Udvidet arkivreference: [...76] Ordregivende kunde: [person4]

Modtaget beløb: EUR 77.329,80 Beregnede gebyrer: DKK 40,00 Valutakurs: EUR/DKK: 743.6400000”

Det fremgår således udtrykkeligt, at beløbet er indsat fra [person4].

En nærmere specifikation af denne overførsel fremgår af et overførselsbilag fra [finans2], der fremlægges som bilag 14.

Her fremgår bl.a., at overførslen er givet af [person4]:

”Ordregiver:

[person4]

[adresse2] [by2]”

Det fremgår også, at det er oplyst, at overførslen er til [person4]:

”Oplyst beløbsmodtager [person4]”

Endelig fremgår det også, at [person4] har benyttet en spansk bank til at foretage overførslen:

”Ordregivende bank:

[finans1] S.A., [Spanien]”

1.4.3 Indsætning på kr. 298.750 den 9. december 2013

Det fremgår af kontoudtoget for [...47-]kontoen, jf. bilag 9, udskrift nr. 56, at der overførtes kr. 298.750 svarende til SEK 360.000 fra ordregiver ved navn [person2] med betalingsoplysningerne ”I borrow this amount to you”.

En nærmere specifikation af denne overførsel fremgår af to overførselsbilag fra [finans2], der fremlægges som bilag 15 og 16.

Bilag 15 er et almindeligt overførselsbilag fra [finans2]. Heraf fremgår, at ordregiveren [person2] har adresse på [adresse3] [Sverige], og at overførslen er foretaget via [finans3] i [Sverige].

Bilag 16 indeholder i høj grad de samme oplysninger som bilag 15, men indeholder også en række specifikke oplysninger, der knytter sig til, at der er tale om en overførsel fra udlandet.

1.4.4 Indsætning på kr. 114.689 den 12. december 2013

Det fremgår af kontoudtoget for [...47-]kontoen, jf. bilag 9, udskrift nr. 56, at der overførtes kr. 114.806 svarende til SEK 140.000 fra ordregiver ved navn [person3] med betalingsoplysningerne ”loan”.

En nærmere specifikation af denne overførsel fremgår af to overførselsbilag fra [finans2], der fremlægges som bilag 17 og 18.

Bilag 17 er et almindeligt overførselsbilag fra [finans2]. Heraf fremgår, at ordregiveren ved navn [person3] har adresse på [adresse3] [Sverige], og at overførslen er foretaget via [finans3] i [Sverige].

Bilag 18 indeholder i høj grad de samme oplysninger som bilag 17, men indeholder også en række specifikke oplysninger, der knytter sig til, at der er tale om en overførsel fra udlandet.

I forbindelse med optagelsen af lånet blev der udarbejdet et gældsbrev mellem [person4] og [person3] på SEK 140.000, der fremlægges som bilag 19.

1.4.5 Betaling på kr. 398.871 den 12. september 2016

[person4] overførte SEK 510.000 svarende til kr. 398.871 til [person3] fra [...]47-kontoen. Dette fremgår af et overførselsbilag fra [finans2], der fremlægges som bilag 20.

Heraf fremgår, at ordregiveren er [person4], og at modtageren er ”[person3] [adresse3] [Sverige]” med posteringsteksten ”TILBAG BETALE LAAN TIL [person3].TAK FOR LAAN:)”.

Indsætning på kr. 500.000 den 1. december 2014 fra [virksomhed1] ApS

Der blev den 1. december 2014 indsat kr. 500.000 til [person4] fra [virksomhed1] ApS på [...]47-kontoen, jf. bilag 9, udskrift nr. 66.

[virksomhed1] ApS havde over en årrække opbygget en større gæld til [person4]. Dette fremgår både af to tilbagetrædelseserklæringer, der fremlægges som bilag 21 og 22, samt af [virksomhed1] ApS’ regnskaber, der er udarbejdet af [virksomhed9], jf. bilag 5-6.

Af tilbagetrædelseserklæringerne fremgår, at [person4] har et tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS på over kr. 500.000. Tilbagetrædelseserklæringerne udarbejdes i slutningen af hvert år. Det fremgår derfor også af bilag 21, at gælden ultimo 2011 udgjorde kr. 595.113 og i 2012 var nedbragt til kr. 555.121, jf. bilag 22.

Af årsregnskabet for 2013, jf. bilag 5, fremgår også, at [virksomhed1] ApS havde en gæld til [person4] på kr. 801.754. Følgende fremgår af ledelsesberetningen på side 7:

”Af selskabets gæld på i alt DKK 809.254 er DKK 801.754 gæld til ejer, som har afgivet erklæring om udelukkende at kræve beløbet indfriet i takt med, at selskabets likviditet tillader dette. Erklæringen er gældende frem til 31.12.2014.”

Af årsregnskabet for 2014, jf. bilag 6, fremgår på side 10, at selskabets gæld var faldet til kr. 323.806 ultimo 2014. [virksomhed1] ApS’ gæld var således faldet med kr. 478.000 fra kr. 801.754 til kr. 323.806 fra 2013 til 2014.

1.4.7 Indsætning den 2. juni 2014 på kr. 189.692

Der blev den 2. juni 2014 indsat kr. 189.692 på [...47-]kontoen, jf. bilag 9, med angivelse af et kundekortnummer.

I forbindelse med indsætningen på bankkontoen fik [person4] en kassekvittering, hvoraf det fremgår, at der er indbetalt kr. 189.692 på [...][...47-]kontoen.

Den samme dato – den 2. juni 2014 – fik [person4] udbetalt et beløb på nøjagtig kr. 189.692, hvilket fremgår af en præmieudbetalingskvittering fra [...].

Kassekvittering og præmieudbetalingskvittering fra [...] fremlægges som bilag 23.

Præmieudbetalingen er således udbetalt i [finans2] og direkte indsat på [...47-]kontoen i [finans2].

Udbetalingen af præmien har fulgt vejledningen ”Spilleregler for Tips”, der fremlægges som bilag 24.

Heraf fremgår følgende under punktet om gevinstudbetaling på side 9:

” 27. Spillernes gevinster er fritaget for indkomstskat. [...]

c) 10.000 kr. og derover, henviser forhandleren altid spilleren til et pengeinstitut eller anden pengeformidler, med hvilken Dan- ske Licens Spil har en aftale om udbetaling af gevinster”

2 Anbringender

2.1 Materielle anbringender

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person4], idet forhøjelsen er foretaget på baggrund af et skøn, der beror på forkerte og urigtige oplysninger. Skønnet bør derfor i dets helhed tilsidesættes.

I den forbindelse gøres det gældende, at forhøjelsen er udtryk for en skønsmæssig forhøjelse, hvor både indsætninger på bankkonto og privatforbrugsopgørelse indgår som et skønsmoment.

For så vidt angår indsætningerne gøres det gældende, at disse enten er interne overførsler, udbetaling af lån, tilbagebetaling af lån, som [person4] har ydet, eller beskatning af en dokumenteret udbetaling af spilgevinster fra [...].

For så vidt angår SKATs privatforbrugsberegning gøres det gældende, at den er behæftet med væsentlige fejl, idet SKAT har opgjort [person4]s leveomkostninger ud fra statistikker beregnet af Danmarks Statistik uden konkret at tage højde for [person4]s situation.

2.2 Formelle anbringender

Det gøres gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af [person4]s skattepligtige indkomst ikke er opfyldt for indkomstårene 2010-2013, idet [person4] hverken har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

3 Materielle spørgsmål

3.1 Retsgrundlag

(...)

Som eksempel på at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM2014.254.Ø og TfS 2013, 509. I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

... ...

Skattemyndighederne kan under visse betingelser foretage en skønsmæssig ansættelse af en skatteyders skattepligtige indkomst.

Af den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, fremgår følgende:

”Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.”

Det bemærkes, at indholdet af denne bestemmelse er videreført i den nugældende skattekontrollovs § 74, stk. 1.

Bestemmelsen giver skattemyndighederne hjemmel til at foretage en skønsmæssige skatteansættelse, såfremt det selvangivne ikke udgør et behørigt grundlag for indkomstopgørelsen. Reglerne herfor er i det væsentligste udviklet på ulovbestemt grundlag og er baseret på almindelige bevisretlige principper.

Det er i praksis fast antaget, at skattemyndighederne kan fastsætte indkomsten efter et skøn, såfremt skattemyndighederne kan godtgøre, at det selvangivne grundlag er mangelfuldt.

Bevisbyrden for, om der konkret er tilvejebragt grundlag for at fastsætte indkomsten efter et skøn, påhviler derfor skattemyndighederne.

Denne bevisbyrde kan skattemyndighederne i praksis bl.a. løfte ved at påvise, at regnskabet er tilsidesætteligt, eller ved at udarbejde en privatforbrugsopgørelse, der påviser, at skatteyder i et eller flere indkomstår har været ude af stand til at honorere sine udgifter via den oppebårne selvangivne indkomst.

Helt overordnet er det skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at skatteyder har modtaget yderligere skattepligtige indtægter end de selvangivne, hvilket bl.a. også er nærmere beskrevet i en artikel af advokat Torben Bagge offentliggjort i RR.2015.06.68.

Det er således som udgangspunkt skattemyndighederne, der skal påvise, at [person4] har realiseret skattepligtig indkomst, og det er således skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at [person4]s selvangivelse ikke er korrekt.

Såfremt skattemyndighederne har løftet denne bevisbyrde, kan myndighederne foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens skattepligtige indkomst.

Dette betyder ikke, at der kan foretages et frit skøn. Og det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at formålet med en skønsmæssig ansættelse er at etablere et grundlag for fastsættelsen af den skattepligtige indkomst, der er bedre end det selvangivne.

Som et skønsmoment kan skattemyndighederne inddrage indsætninger på bankkonti. Dette har Højesteret også fastslået i UfR.2009.163 HRD. I denne sag var der over en længere periode blevet indsat beløb af en vis størrelse på sagsøgernes konto. Skattemyndighederne havde derfor forhøjet sagsøgerens skattepligtige

indkomst og i den forbindelse fundet, at dette var en skønsmæssig ansættelse. Af Højesterets præmisser fremgår følgende:

”Af de grunde, der er anført af landsretten, og da det, der er fremkommet for Højesteret, heller ikke giver grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn vedrørende forhøjelsen af A’s og B’s indkomst for 1997 og 1998, stedfæster Højesteret dommen”

At dette også er Skatteministeriets holdning i lignende sager, fremgår af Skatteministeriets anbringender i SKM2018.420.BR, hvor sagsøger over en længere periode havde modtaget indsætninger af en betydelig størrelse på sin konto, og hvor Skatteministeriet blandt andet anførte, at:

”Skattemyndighedernes skøn kan kun tilsidesættes, hvis skatteyderen kan godtgøre, at skønnet hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR), UfR 2009.476/2 U og SKM2005.183.ØLR.”

Højesterets dom i UfR 2009.163 HRD anvendes da også i Skatteministeriets påstandsdokument i SKM2013.274.BR, hvor Skatteministeriet selv gør gældende, at der er foretaget en skønsmæssig forhøjelse på baggrund af kontantindsætninger.

At denne type sager er udtryk for skønsmæssige ansættelser, fremgår også af Højesterets dom TfS 2008, 1426. I denne sag havde to familiemedlemmer i to år indsat større beløb på deres bankkonti. Skattemyndighedernes privatforbrugsopgørelser viste negativt eller meget lavt privatforbrug, og de enkelte familiemed- lemmers skattepligtige indkomst blev derfor forhøjet med beløbene. Højesteret fandt, at det i den foreliggende situation, hvor der over en længere periode var indsat beløb af en vis størrelse, sammenholdt med det oplyste om familiens indtægtsforhold måtte påhvile de enkelte familiemedlemmer at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede midler. Højesteret fandt ikke dette godtgjort, ligesom Højesteret ikke fandt grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.

Denne dom illustrerer også tydeligt, at indsætninger på bankkonto var en skønsmæssig ansættelse. I den forbindelse er det også særlig interessant at bemærke, at skattemyndighederne netop også havde udarbejdet en privatforbrugsopgørelse.

Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 18. marts 2016, j.nr. 12-0272836, hvori Landsskatteretten på overskuelig vis opridser retsstillingen således:

”Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

Kravene til virksomheders regnskab fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM 2002.70.H). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug . Der kan desuden foretages skønsmæssig ansættelse af indkomsten, såfremt der er påvist eksempelvis bankindsætninger. Det fremgår af blandt andet SKM 2014.583.VLR og TfS 2008,1426H.” (min fremhævning)

... ...

Har skattemyndighederne mulighed for at foretage et skøn, er det dog ikke ensbetydende med, at skønnet ikke kan anfægtes. Beror skønnet på fejlagtigt og urigtigt grundlag og/eller er åbenbart urimeligt, kan det udøvede skøn enten erstattes af et andet skøn eller i dets helhed tilsidesættes. Skatteskønnet er nærmere beskrevet i forskellige artikler som bl.a. TfS 2003, 401 Det skatteretlige skøn af Lars Apostoli.

Domstolene er ikke tilbageholdende med at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige afgørelser, såfremt skønnet ikke er udøvet på et korrekt grundlag, eller såfremt skønnet må antages at være åbenbart urimeligt. Der kan bl.a. henvises til Vestre Landsrets dom af den 24. april 1995 offentliggjort i TfS 1995, 361, Vestre Landsrets dom af den 23. maj 1985 offentliggjort i TfS 1985, 386, Østre Landsrets dom af den 3. september 1999 offentliggjort i TfS 1999, 724 og Østre Landsrets dom af den 13. april 2011 offentliggjort i SKM2011.263.

3.2 Den konkrete sag

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en forhøjelse af [person4]s skattepligtige indkomst, idet skønnet er behæftet med en lang række fejl og mangler, der betyder, at skønnet i dets helhed skal tilsidesættes.

I den forbindelse gøres det gældende, at SKATs forhøjelse af [person4]s skattepligtige indkomst er en skønsmæssig ansættelse, hvor indsætninger blot indgår som et skønsmoment.

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse anført, at forhøjelserne alene er foretaget på baggrund af indsætninger på bankkonti, og at klagerens privatforbrug er uden betydning for forhøjelsen af [person4]s skattepligtige indkomst. Det skal i den forbindelse bemærkes, at indsætninger på bankkonti netop er udtryk for en skønsmæssig forhøjelse, hvor indsætninger på bankkonti indgår som et skønsmoment ved fastsættelse af skatteyderens skattepligtige indkomst.

Dette er også nærmere redegjort for under retsgrundlaget ovenfor under punkt 3.1. Som anført i dette afsnit har Højesteret i UfR.2009.163HRD fastslået, at en skatteansættelse, hvor der over en længere periode var indsat beløb af en vis størrelse på sagsøgernes konto, hvilke skattemyndighederne havde forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst med, var en skønsmæssig ansættelse, jf. Højesterets præmisser.

At det er den korrekte opfattelse, fremgår også af SKATs afgørelse i nærværende sag, hvor SKAT netop har udarbejdet et privatforbrug for [person4]. SKAT er nemlig fuldt ud bevidst om, at privatforbrugsberegningen er afgørende for skatteansættelsen.

Skatteankestyrelsen kan derfor ikke se bort fra privatforbrugsberegningen og alene se på indsætningerne, som Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse ellers alene tillægger vægt. Derfor er SKATs udarbejdede privatforbrug også nærmere behandlet nedenfor under punkt 3.2.2.

3.2.1 Indsætningerne

Som det ene centrale moment i SKATs skøn over [person4]s skattepligtige indkomst er indsætningerne.

De omhandlede indsætninger er indsætningen på kr. 575.015 den 20. september 2010, kr. 298.750 den 9. december 2013, kr. 114.689 den 12. december 2013, kr. 500.000 den 1. december 2014 og kr. 189.692 den 2. juni 2014.

Det gøres overordnet gældende, at ingen af disse indsætninger er skattepligtige i indkomstårene 2010-2014. [person4] beskattes både af en intern overførsel mellem hans bankkonti, hvilket er tilfældet for indsætningen på kr. 575.015 den 20. september 2010. Derudover beskattes [person4] af lån, som han senere har tilbagebetalt, hvilket er tilfældet for indsætningerne i december 2013 på henholdsvis kr. 298.750 og kr. 114.689. Og han beskattes også af hans selskab, [virksomhed1] ApS’, tilbagebetaling af lån, som [person4] har ydet til [virksomhed1] ApS

Disse forhold er dokumenteret og er nærmere gennemgået enkeltvis i de følgende afsnit.

3.2.1.1 Indsætning på kr. 575.015 den 20. september 2010

Forhøjelsen af [person4]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 beror på en indsætning på [...47-]kontoen den 20. september 2010 på kr. 575.015, som er overført via den spanske bank [finans1].

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person4] af indsætningen på kr. 575.015 i indkomståret 2010, idet indsætningen den 20. september 2010 alene er en intern overførsel foretaget fra [person4]s spanske konto. Beskatning kan således ikke udløses ved selve overførslen den 20. september 2010, idet den pågældende overførsel er en intern overførsel.

Vil skattemyndighederne beskatte [person4] af indsætningen, må beskatningen ske, på det tidspunkt hvor [person4] erhvervede beløbet. [person4] erhvervede ret til beløbet, da der blev foretaget en udbetaling på USD 198.230 i 2009 til [person4]s spanske bankkonto fra [virksomhed7] LLC. Det er ubestridt, at beløbet på USD 198.230 blev indsat på [person4]s spanske konto i 2009, jf. udtrykkeligt Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

I den forbindelse gøres det gældende, at det er skattemyndighederne, der må føre bevis for, at der er grundlag for beskatning, og som anført under retsgrundlaget må skattemyndighederne som minimum kunne påvise, at [person4] har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det følgende behandles først spørgsmålet om den interne overførsel, og dernæst behandles spørgsmålet om periodiseringen af beskatningen.

... ...

Det gøres gældende, at overførslen på kr. 575.015 til [...47-]kontoen er en intern overførsel mellem [person4]s bankkonti, idet det af overførselsbilaget fra [finans2], jf. bilag 14, udtrykkeligt fremgår, at beløbet er indsat på vegne af ”Ordregiver: [person4] [adresse2] [by2]”.

Oplysningen på overførselsbilaget er en angivelse af, hvem der har overført pengene til [...47-]kontoen, og er en oplysning, der automatisk bliver anført på modtagerens bankkonto, når overførslen foretages. At der netop står [person4]s navn, dokumenterer, at overførslen er foretaget fra [person4]s egen bankkonto i Spanien.

At overførslen er foretaget fra [person4]s egen bankkonto, understøttes også af, at [person4] netop havde en bankkonto hos [finans1]., hvilket i øvrigt også er anerkendt af Skatteankestyrelsen på side 12 i forslaget til afgørelse.

På baggrund heraf kan det konstateres, at [person4]ikke den 20. september 2010 erhvervede ret til beløbet på kr. 575.015, men at han derimod erhvervede ret til beløbet på et tidligere tidspunkt, end da beløbet blev overført mellem to af hans egne bankkonti.

[person4] kan altså på ingen måde beskattes af indsætningen den 20. september 2010, da der på denne dato alene blev foretaget en intern overførsel mellem hans egne bankkonti.

... ...

Finder Skatteankestyrelsen, at beløbet på kr. 575.055 er skattepligtig indkomst, gøres det gældende, at beskatningen heraf under alle omstændigheder kun kan ske, på det tidspunkt hvor [person4] erhvervede ret til beløbet, hvilket er da beløbet indsattes på hans spanske bankkonto. Han skal derfor ikke beskattes på et senere tidspunkt, altså på tidspunktet hvor han foretog interne overførsler mellem sine egne bankkonti.

Det følger af årsindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, at periodiseringen og fordelingen af de skattepligtige indkomster må ske, i forhold til hvornår indkomsten er realiseret. I den forbindelse kan henvises til Skatteretten 1, 8. udgave, side 234- 235, hvoraf følgende fremgår:

”Statsskatteloven indeholder ingen udtrykkelig regulering af henførelsen af de skattepligtige indkomster til indkomståret. Det er dog almindeligt antaget, at SL § 4 indeholder et retserhvervelsesprincip således, at det afgørende for periodiseringen er det tidspunkt, hvor indkomstmodtageren erhverver et retligt krav på indtægten.

[...]

Afgørende for periodiseringen efter retserhvervelsesprincippet er tidspunktet, hvor skatteyderen opnår et privatretligt krav på sin økonomiske fordel.”

[person4] har ikke realiseret en indkomst, da han foretog en overførsel mellem sine to egne bankkonti. Det er derimod dokumenteret ved bilag 12 og 13, at der blev indsat USD 198.230 til netop den omhandlede spanske konto, hvilket Skatteankestyrelsen også er enig i, skete, jf. Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, side 12. Det er derved også dokumenteret, at [person4] ved de to overførsler fik midler til at kunne overføre kr. 575.015 fra sin spanske bankkonto til sin danske bankkonto, idet det lånte beløb langt oversteg den interne overførsel i 2010. Det er uden betydning, om [person4] mellem sine bankkonti kun overførte dele af det lånte beløb.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at beløbene, som [person4] videreoverførte fra sin spanske bankkonto til [...47-]kontoen i 2010, er beløb, som [person4] modtog i 2009 ved lånet ydet af selskabet [virksomhed7] LLC.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det er dokumenteret, at indsætningen i 2009 er et lån ydet til [person4]. Dokumentationen er nærmere redegjort for ovenfor under punkt 1.4.2.

3.2.1.2 Indsætningerne den 9. december 2013 og den 12. december på henholdsvis kr. 298.750 og kr. 114.806

SKATs forhøjelse af [person4]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 beror på to indsætninger på i alt kr. 413.556. Indsætningerne er foretaget den 9. december 2013 og den 12. december 2013 med henholdsvis kr. 298.750 og kr. 114.806 og er overført i svenske kroner for i alt SEK 500.000, henholdsvis SEK

140.000 og SEK 360.000.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person4] af indsætningerne, idet indsætningerne er lån ydet af henholdsvis [person2] og [person3] til [person4].

At der er tale om et lån, understøttes for det første af, at det tydeligt fremgår af overførselsbilagene, jf. bilag 15-18, at der er tale om lån.

For det andet tilbagebetaltes lånene den 12. september 2016, jf. bilag 20, hvor det fremgår, at der skete en tilbagebetaling på SEK 510.000, ligesom det af posteringsteksten også tydeligt fremgår, at det er til dækning af tilbagebetaling af lån.

For det tredje er der for lånet på SEK 140.000 udarbejdet et gældsbrev, der er underskrevet af både långiver og låntager.

At tilbagebetaling af lån er af væsentlig betydning, fremgår bl.a. af Landsskatterettens afgørelse af den 22. september 2020, j.nr. 16-0807917, der fremlægges som bilag 25.

I denne sag havde skatteyder lånt et større beløb af en person i Kuwait. Skatteyder kunne vise ved bankoverførsler, at der skete delvis tilbagebetaling af det lånte beløb, dog blev der ikke afdraget i overensstemmelse med det aftalte i lånedokumentet. Til trods for at aftalen ikke blev fulgt, anerkendte Landsskatteretten, at der var tale om et lån, som skatteyder ikke skulle beskattes af.

Det interessante i denne sag var, at Landsskatteretten fandt, at der var tale om et lån, selvom betingelserne i gældsbrevet ikke fuldt ud blev efterlevet. Men fordi det kunne konstateres, at der var overførsler til långiver, blev lånet anerkendt.

På baggrund af ovenstående kan det således konstateres, at indsætningerne på i alt kr. 413.556 stammer fra lån, der tilbagebetales af [person4]. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte [person4] af de to indsætningerne foretaget den 9. december 2013 og den 12. december 2013 på henholdsvis kr. 298.750 og kr. 114.806.

3.2.1.3 Tilbagebetaling af lån på kr. 500.000 den 1. december 2014

Det gøres gældende, at indsætningen på kr. 500.000 fra [virksomhed1] ApS den 1. december 2014 er tilbagebetaling af et lån, som [person4] har ydet til [virksomhed1] ApS.

Det er dokumenteret, at [virksomhed1] ApS havde en gæld til [person4], der var over kr. 500.000 i 2014, hvilket var det år, hvor overførslen fra [virksomhed1] ApS til [person4] blev foretaget. Dette er nærmere beskrevet ovenfor under punkt 1.4.6

Der er således både tilbagetrædelseserklæringer, der viser, at [person4] har et stort tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS, ligesom det er udtrykkeligt anført i [virksomhed1] ApS’ årsregnskab for 2013, jf. bilag 5.

At [person4]s tilgodehavende til [virksomhed1] ApS også nedskrives efter overførslen den 1. december 2014, fremgår af årsregnskabet for 2014, jf. bilag 6. Heraf fremgår, at selskabets samlede gæld i 2014 var nedskrevet med ca. kr. 500.000.

At denne type lån anerkendes af skattemyndighederne, fremgår af en nyligt afsagt afgørelse fra Landsskatteretten med sagsnummer 16-0186127, der fremlægges i anonymiseret udgave som bilag 26.

I denne sag havde ejeren af et selskab lånt sit eget selskab penge ad flere omgange, hvorefter selskabet tilbagebetalte beløbene til ejeren. SKAT havde oprindeligt beskattet ejeren af disse indsætninger fra selskabet, da de fremstod som indkomst fra han selskab. Under sagen blev ejerens øvrige bankkontoudtog frem- lagt, og det fremgik heraf, at ejeren havde overført tilsvarende beløb til selskabet inden. Landsskatteretten fandt alene på baggrund af fremlæggelsen af bankkontoudtogene, at der var en sammenhæng mellem ejerens overførsel til selskabet og selskabets efterfølgende overførsel til ejeren.

Det interessante ved denne afgørelse er, at der ikke var fremlagt lånedokumentation eller lignende for lånet fra ejeren til selskabet. Alligevel anerkendte Landsskatteretten, at der måtte være en sammenhæng, da selskabet netop havde modtaget penge fra ejeren.

Ser man denne afgørelse i forhold til nærværende sag, har [person4] netop sørget for, at der løbende blev foretaget en opgørelse af hans tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS, og at det blev revideret af selskabets revisor, [virksomhed9].

Hertil bemærkes det, at Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse netop har efterspurgt en mellemregning, regnskab eller lignende. Eftersom dette herved er fremlagt, er det også tilstrækkeligt dokumenteret, at indsætningen fra [virksomhed1] ApS var tilbagebetaling af et lån. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte [person4] af beløbet på kr. 500.000.

3.2.1.4 Indsætning den 2. juni 2014 på kr. 189.692

Det gøres gældende, at indsætningen den 2. juni 2014 er udbetaling af spilgevinster fra [...]. Dette er dokumenteret ved fremlægges af præmieudbetalingskvittering udstedt til [person4] på nøjagtigt det indsatte beløb på kr. 189.692 den 2. juni 2014 samt kassekvittering på indbetalingen.

At præmieudbetalingen er foregået via udbetaling hos [finans2], stemmer også overens med vejledningen ”Spilleregler for Tips”, jf. bilag 24, hvoraf det fremgår, at forhandleren skal henvise spilleren til et pengeinstitut, som Danske Licens Spil har en aftale med. Som anført på præmieudbetalingskvittering (øverst til venstre) er den anvendte bank [finans2], som netop også er den bank, hvor kassekvitteringen er udstedt fra.

Det er således dokumenteret, at indsætningen den 2. juni 2014 på kr. 189.692 er indsætning af spilgevinster fra [...], hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [person4] heraf.

... ...

På baggrund af ovenstående gennemgang af de enkelte indsætninger gøres det gældende, at det er klart dokumenteret, at skønnet over [person4]s skattepligtige indkomst er behæftet med klart dokumenterede fejl. Disse fejl bør medføre, at skønnet i dets helhed skal tilsidesættes. Der således både fejl i periodiseringen af beskatningen, ligesom der er sket beskatning af beløb, som tilbagebetales. Endvidere er der sket beskatning af beløb, som [person4] har lånt til [virksomhed1] ApS, og endelig er der sket beskatning af en dokumenteret udbetaling af spilgevinster fra [...].

3.2.2 Privatforbrug

SKAT har i forbindelse med sagen udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for [person4] for alle indkomstårene. [person4]s revisor, [person6], er på nuværende tidspunkt ved at gennemgå de enkelte poster i privatforbrugsopgørelsen. Vi tager derfor forbehold for at komme med yderligere til dette punkt.

Det kan dog allerede på nuværende tidspunkt konstateres, at SKATs beregning af leveomkostninger er fejlagtig, idet SKAT ikke har medtaget de konkrete forhold, der gjorde sig gældende for [person4] i disse år, og udelukkende har taget udgangspunkt i statistikker fra Danmarks Statistik. Privatforbrugsberegningen er derfor allerede af den grund tilsidesættelig, og det bør bevirke en tilsidesættelse af hele SKATs forhøjelse af [person4].

I den forbindelse gøres det gældende, at opgørelsen af leveomkostninger ikke alene må fastsættes ud fra gennemsnitlige statistikker uden hensyntagen til de konkrete forhold, der gør sig gældende for den pågældende. Dette er klart fastslået i TfS 2018, 188.

SKAT har opgjort leveomkostningerne til at udgøre kr. 283.094 i 2010 og kr. 202.852 i 2013 og 2014.

Leveomkostningerne er opgjort, ved at:

”SKAT har indhentet vejledende leveomkostninger fra Danmarks statistik ved www.statistikbanken.dk, for en husstand bestående af dig, [person1] og jeres 2 børn.

I de vejledende leveomkostninger fra Danmarks statistik indgår der udgifter til fødevarer, drikkevarer, beklædning og fodtøj, husleje herunder vand, varme og el, biludgifter herunder forsikring, vægtafgift og brændstof, boligudstyr, medicin og læge/tandlægeudgifter, fritid og underholdning og rejser samt andre varer og tjenester som f.eks. personlig pleje, daginstitution, forsikringer m.v.”

SKAT har taget højde for skilsmissen i 2013 mellem [person4] og [person1] og har derfor foretaget to oplistninger af leveomkostninger. For 2010-2012 er der en oplistning på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse for ”2 voksne med børn”, og for 2013-2014 er der en oplistning for ”1 voksne med børn”.

SKAT har ikke derudover foretaget justeringer, der var tilpasset [person4]s konkrete situation. En væsentlig og betydelig fejl er, at SKAT ikke har medtaget, at [person4] efter skilsmissen flyttede hjem til sin søster, hvorfor hans leveomkostninger var betydelig lavere end det anført i statistikkerne, hvor der bl.a. tages udgangspunkt i, at han havde udgifter til husleje og boligudstyr.

SKAT har ved i oplistningen af leveomkostninger for 2013-2014 taget udgangspunkt i, at [person4] boede alene sammen med sine børn, idet det er oplistningen for ”1 voksne med børn”. SKAT har altså antaget, at [person4] boede alene med sine børn, og at børnene ikke var hos [person1], der er børnenes mor.

SKAT burde have taget udgangspunkt i de faktiske forhold og således korrigeret, i overensstemmelse med hvor børnene var, og hvordan [person1] og [person4] deltes om udgifterne.

Der er i opgørelsen af leveomkostninger for 2010-2012 ikke taget specifikt højde for den særlige situation, at [person1] i 2010 og 2011 var under uddannelse og derfor modtog SU. Der er derfor også af den grund poster, der helt naturligt fraviger fra gennemsnittet. Bl.a. er udgifterne til rejser og underholdning markant lavere end andre gennemsnitlige familier med to børn.

At skattemyndighederne ikke kan tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks gennemsnitsstatistikker, er som nævnt fastslået i TfS 2018, 188, hvor domstolene hjemviste den skønsmæssige ansættelse af skatteyder, idet retten fandt, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, men i stedet bør udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed.

... ...

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at SKATs skønsmæssig ansættelse af [person4]s skattepligtige indkomst er behæftet med fejl og urigtige oplysninger, der medfører, at skatteansættelsen i dens helhed bør tilsidesættes.

Der er således både ført klart bevis for, at indsætningerne på [...47-]kontoen ikke er skattepligtig indkomst, jf. afsnit 3.2.1, og at SKATs udregning af leveomkostningerne for [person4] er åbenlyst forkerte, hvilket har medført, at SKATs beregning af [person4]s privatforbrug er sat langt højere, end de udgifter som han må have haft.

4 Ekstraordinær genoptagelse

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at genoptage indkomstårene 2010 og 2013, idet betingelserne herfor ikke er opfyldt.

Det bemærkes, at [person4] er enig med Skatteankestyrelsen i, at SKAT ikke kunne genoptage [person4]s skatteansættelse for indkomståret 2012.

For så vidt angår SKATs genoptagelse af indkomståret 2010 har SKAT netop beskattet [person4] af en intern overførsel mellem hans spanske bankkonto og danske bankkonto. Dette kan på ingen måde anses for at være groft uagtsomt eller forsætligt, idet [person4] alene har overført mellem sine bankkonti.

For så vidt angår genoptagelsen af indkomståret 2013 vedrører det bl.a. en forhøjelse med to indsætninger, som [person4] senere tilbagebetalte til långiver. At der er en dokumenteret sammenhæng mellem indsætningen i 2013 og tilbagebetalingen efterfølgende, vidner om, at der ikke er handlet hverken groft uagtsomt eller forsætligt.

(...)

Klagerens repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler bl.a. anført, at sagsforløbet hos SKAT var oplevet som meget ubehageligt, idet klageren på tidspunktet var i fængsel og ikke kunne komme til sine ejendele. Vedrørende indsætningen med 575.015 kr. anførte repræsentanten, at der var tale om en intern overførsel mellem klagerens konti. Vedrørende indsætningerne den 9. og 12. december 2013, blev anført, at der var tale om lån. Långiverne var i familie med klageren, da der var tale om fætre. Långiverne var selvstændige og havde lært klageren og hans bror meget om at drive forretning. Det lånedokument, der var fremlagt med repræsentantens indlæg, fremgik ikke af SKATs sagsbehandling. Klagerens bror forklarede, at det havde været intentionen, at det var lån, og han fandt, at klageren havde været presset af SKAT på tidspunktet for SKATs besøg. Vedrørende indsætningen på 189.692 kr. blev der henvist til, klagerens manglende mulighed for at komme til sine ejendele, da han var fængslet i perioden.

Klagerens repræsentant har indsendt følge bemærkninger til mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler:

”(...)

INDSÆTNING PÅ KR. 575.015

Det er dokumenteret, at indsætningen på kr. 575.015 er en intern overførsel mellem to af [person4]s bankkonti, jf. nærmere herom i det supplerende indlæg af den 7. maj 2021. [person4] har således ikke erhvervet ret til beløbet den 20. september 2010, idet der på denne dato alene er sket en intern overførsel. Beløbet kan derfor under ingen omstændigheder beskattes på dette tidspunkt, idet der i så fald er tale om en forkert periodisering efter statsskattelovens § 4.

Ser man nærmere på årsindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, følger det nemlig, at de skattepligtige indkomster må periodiseres og fordeles over de indkomstår, hvor indkomsten er realiseret, hvilket vil sige, at beskatningen af fortjeneste og tab sker, i det år hvor aktivet realiseres. Hertil kan eksempelvis nævnes SKM2006.569LSR, hvor en aftale om udsættelse af beskatningstidspunktet til afslutning af en retssag ikke udskød tidspunktet for beskatning af et honorar.

Statsskatteloven indeholder ingen udtrykkelig regulering af henførelsen af de skattepligtige indkomster til indkomståret. Det er dog almindeligt antaget, at statsskattelovens § 4 indeholder et retserhvervelsesprincip, således at det afgørende for periodiseringen er det tidspunkt, hvor indkomstmodtageren erhverver ret til indtægten.

Afgørende for periodiseringen efter retserhvervelsesprincippet er tidspunktet, hvor skatteyderen opnår et civilretligt krav på sin økonomiske fordel.

Det skal bemærkes, at [person7] på vegne af [person4] er ved at forsøge at fremskaffe kontoudtog fra den spanske bankkonto, og at vi fremsender dette, når vi har modtaget det (forudsat at det stadig er muligt).

INDSÆTNINGERNE PÅ KR. 298.750 OG KR. 114.806

Det fremgår af kontormødereferatet, at sagsbehandleren hæfter sig ved, at [person4] ifølge SKAT skulle have udtalt, at der ikke var noget lånedokument.

Af kontormødereferatet fremgår det imidlertid ikke, at vi havde en længere drøftelse om, at denne udtalelse skulle være fremsat under et møde, der foregik i fængslet, og på et tidspunkt hvor [person4] netop var blevet varetægtsfængslet. Udtalelser fremsat under disse omstændigheder bør ikke kunne tillægges vægt, da [person4] hverken har haft mulighed for at forberede sig til mødet eller gennemgå materiale eller lignende. Samtidig var [person4] på daværende tidspunkt under et ekstremt pres som følge af varetægtsfængslingen og den på det tidspunkt verserende straffesag.

INDSÆTNINGEN PÅ KR. 500.000

Det fremgår af kontormødereferatet, at klager ville komme med en forklaring på, hvorfor gælden i regnskaberne var nedskrevet på kr. 478.000.

Som det fremgår af regnskaberne, var der en mellemregning, der løbende har varieret. Eftersom der kun udarbejdes regnskab én gang om året, vil regnskabet indeholde den samlede forskydning for året. At der derfor er en reduktion på knap kr. 500.000, vidner om, at indsætningen på kr. 500.000 er fratrukket og indgår i regnskabet, men at gælden samtidig er øget en smule igen, da selskabets gæld til [person4] er forøget igen. Dette er helt almindelig forretningsmæssig disposition.

INDSÆTNING PÅ KR. 189.692

Af kontormødereferatet fremgår, at der kun var:

”den forklaring, at klageren ikke havde mulighed for at gennemsøge sine ejendele, idet han var indespærret”.

Det skal hertil bemærkes, at vi på mødet gennemgik den fremlagte dokumentation, og at årsagen til, at denne ikke var fremlagt tidligere i sagen, var, at [person4] ikke havde mulighed for at gennemgå noget af sit materiale, da han har været fængslet, siden før nærværende skattesag blev indledt.

(...)”

Klagerens repræsentant har indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

VEDRØRENDE INDKOMSTÅRET 2010

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse blandt andet lagt til grund, at overførslen på kr. 575.015 i indkomståret 2010 er skattepligtig for [person4]. Det fastholdes fortsat, at der er fremlagt dokumentation for, at overførslen er foretaget fra [person4]s egen spanske konto og dermed er skattefri, ligesom der er fremlagt dokumentation for lånet fra [virksomhed7], der blev udbetalt til den spanske konto. [person4] er i kontakt med den spanske bank med henblik på at fremskaffe yderligere dokumentation fra banken, men dette er besværet af, at banken kræver, at [person4] møder personligt op i Spanien. Da han pt. ikke kan udrejse af Danmark som følge af vilkår i forbindelse med sin løsladelse, er det imidlertid vanskeligt for ham at fremskaffe yderligere dokumentation fra banken på nuværende tidspunkt. Der tages forbehold for at fremlægge yderligere dokumentation fra banken, i det omfang [person4] kan fremskaffe dette inden datoen for retsmødet i sagen.

VEDRØRENDE INDKOMSTÅRET 2013

Skatteankestyrelsen har tiltrådt, at indbetalingen på kr. 114.856 udgør et lån, men har fastholdt, at indsætningen på kr. 298.800 er skattepligtig indkomst.

Det fastholdes, at begge beløb udgør lån og derfor er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det kan om låneforholdene supplerende oplyses, at långiverne, [person2] og [person3], er brødre, hvorfor det selvsagt har været mindre afgørende for dem, om lånebeløbet blev overført til den ene eller anden långiver, sammenlignet med to tredjemænd.

Som yderligere dokumentation for låneforholdene fremlægges som bilag 27 e-mail fra [person3], hvoraf fremgår, at der i 2013 blev udlånt SEK 140.000. Det fremgår ligeledes af e-mailen, at der samlet blev udlånt SEK 500.000 fra brødrene, og at beløbet blev tilbagebetalt efterfølgende. Som bilag 28 fremlægges bankkontoudtog fra [finans4], hvoraf det fremgår, at [person3] modtog de SEK 510.000 fra [person4] i september 2016, ligesom det fremgår af bankkontoudtoget, at et beløb på SEK 140.000 blev hævet den 30. september 2016.

For god ordens skyld bemærkes, at [person3] er alvorligt syg med kræft, og at det derfor er vanskeligt for [person4] at fremskaffe yderligere oplysninger fra ham uden stor gene.

Beløbet på SEK 140.000 tilgik [person2], hvilket er bekræftet pr. e-mail, der fremlægges som bilag 29. Af e-mailen fremgår blandt andet, at [person2] udlånte beløbet på SEK 360.000, og at han efterfølgende ved tilbagebetalingen modtog en del af beløbet og lod resten stå hos sin bror, [person3]. Sammenholdt med den fremlagte dokumentation, jf. bilag 15 og 16, hvoraf det klart fremgår, at der er tale om lån, må det anses for godtgjort, at begge de overførte beløb i 2013 er lån og dermed indkomstopgørelsen uvedkommende.

VEDRØRENDE INDKOMSTÅRET 2014

Skatteankestyrelsen har indstillet en forhøjelse på kr. 500.000 for indkomståret vedrørende en konkret indsætning fra selskabet [virksomhed1] ApS, der anses som maskeret udlodning.

Det fastholdes, at beløbet er tilbagebetaling af tilgodehavende, som [person4] har haft i selskabet fra tidligere år.

Der er i sagen allerede fremlagt dokumentation i form af årsrapporter og tilbagetrædelseserklæringer, hvoraf tilgodehavendet fremgår. Til yderligere dokumentation herfor er det lykkedes [person4] at fremskaffe kopi af bogføringen for 2014 fra [virksomhed9]. Kopi af bogføringen fremlægges som bilag 30.

Heraf fremgår blandt andet af bogholderikonto 2810, at der er bogført udbetaling af de omtvistede kr. 500.000, ligesom det fremgår, at beløbet nedbragte [person4]s tilgodehavende i selskabet med samme beløb. Endelig fremgår en række andre posteringer på mellemregningen, herunder rentetilskrivning, hvilket medfører at det endelige resultat pr. 31. december 2014 udgjorde kr. 323.805,63, hvilket også fremgår som ”anden gæld” af den fremlagte årsrapport, jf. bilag 6.

Det er således dokumenteret, at beløbet udgjorde delvis tilbagebetaling af [person4]s tilgodehavende og derfor er indkomstopgørelsen uvedkommende.

(...)”

Retsmøde

På retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten forklarede, at det væsentlige i forhold til indsætningen på 575.015 kr. i 2010 er retserhvervelsestidspunktet. Der er fremlagt bevis for, at klageren modtog lånebeløb på 198.230 USD på sin konto i Spanien i 2009, og at han derfor har erhvervet ret til beløbet i 2009. At han efterfølgende overfører beløb mellem sine konti, medfører ikke skattepligt. Hvis der skulle ske beskatning, skulle dette derfor ske i 2009.Vedrørende indkomståret 2013 fremgår det tydeligt af overførselsbilagene, at der er tale om 2 lån. Derudover er hele beløbet betalt tilbage den 12. september 2016, hvilket også er dokumenteret. Vedrørende indsætning på 500.000 kr. i 2014, er det bevist, at klageren havde et tilgodehavende i [virksomhed1] ApS, hvilket fremgår af selskabets regnskaber, som er udarbejdet af statsautoriseret revisor hos [virksomhed9]. Det fremgår ligeledes, at denne gæld til klageren er nedbragt.

Lånet er blandt andet opstået i 2013, hvor klageren udlåner penge til stiftelse af hvor pengene indbetales på konto, samme dag som selskabet blev stiftet. var ejet af 2 selskaber, som hver stod for 500.000 kr. Heraf var det ene [virksomhed1] ApS. Repræsentanten fremhævede, at hvis man ikke anerkender dette lån, har man de facto tilsidesat selskabets regnskaber. Dette er kritisabelt, da det er underskrevet af statsautoriseret revisor.

Skattestyrelsen indstillede sagen afgjort i overensstemmelse med den tidligere afgivne udtalelse af 22. juni 2022. Skattestyrelsen fremhævede, at klageren ikke var omfattet af den korte ligningsfrist i indkomståret 2010, da han var hovedanpartshaver i 2 selskaber. Det blev særligt bemærket, at klageren ikke havde fremlagt dokumentation for den spanske konto, ligesom gældsbreve først var fremlagt efter SKATs afgørelse. Derudover finder Skattestyrelsen, at der ikke er sammenhæng mellem lån og tilbagebetaling af de 500.000 kr. til klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Der kan bl.a. henvises til Højesterets dom gengivet i SKM2011.208H. Det påhviler efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der kan henvises til Højesterets dom gengivet i SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Der henvises til Østre Landsrets dom gengivet i SKM2013.389.ØLR.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaverne, bortset fra friaktier (fondsaktier) samt likvidationsprovenu i opløsningsåret, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Udlodning til hovedanpartshaveren henregnes til dennes skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 A, stk. 1, nr. 1

Almindelige skatteretlige dokumentationskrav vedrørende udlån af midler, gælder for alle uanset trosbekendelse. Der henvises til Højesterets dom gengivet i SKM2009.37.HR.

Det materielle

Indkomståret 2010

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klagerens indkomst blev forhøjet på baggrund af en indsætning den 20. september 2010 på 575.015 kr. Det er oplyst, at der er tale om overførsel fra klagerens egen konto i Spanien, hvor der er indgået lån fra [virksomhed7]. Landsskatteretten finder det sandsynliggjort med den fremlagte dokumentation, hvor klageren står som ”Benificiary”, og er nævnt i forbindelse med ”Balance brought forward”, at overførslerne af 98.230 USD og 100.000 USD blev udbetalt til klageren.

Landsskatteretten finder dog, at lånedokumentet og de fremlagte kontoudtog ikke dokumenterer, at indsætningen på 575.015 kr. stammer fra dette låneforhold. Retten finder det således ikke godtgjort, at det indsatte beløb hidrører fra allerede beskattede eller skattefri midler, idet bemærkes, at indsætningens beløb ikke stemmer overens med det udlånte beløb, ligesom der ikke er tidsmæssig sammenhæng. Det fremlagte lånedokument er ikke i sig selv tilstrækkelig til at dokumentere, at de penge, der er overført til klagerens konto i Danmark, er midler, som konkret stammer fra lånoptagelse.

Klageren har fremlagt indbetalingsbilag, hvoraf fremgår, at overførslerne er foretaget på klagerens foranledning, men det forhold, at pengene er overført på klagerens egen foranledning, dokumenterer ikke i sig selv, at der er tale om skattefri eller allerede beskattede beløb.

Retten finder derfor i overensstemmelse med SKATs afgørelse, at indsætningen på 575.015 kr. skal indgå i klagerens skattepligtige indkomst.

For det pågældende indkomstår bemærkes, at indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, og ikke skønsmæssigt ud fra et lavt privatforbrug, og derfor er klagerens privatforbrug i det øvrige uden betydning for forhøjelsen i dette indkomstår.

Det fremgår af klagerens R75, at klageren afhændede aktier til en værdi af 112.829 kr. i indkomståret 2010, og dette fremgår af SKATs fremlagte privatforbrugsopgørelse. Klageren har bestridt dette, men har ikke fremlagt materiale i form af udarbejdet privatforbrugsopgørelse og kapitalforklaring, der kan dokumentere, at SKATs beregning er forkert. Retten finder, at SKATs privatforbrugsberegning ikke giver anledning til ændring på det foreliggende grundlag.

På baggrund af dette, anses det for berettiget, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst med indsætningens værdi på 575.015 kr. for indkomståret 2010.

Retten finder således, at SKATs afgørelse for indkomståret 2010 skal stadfæstes på dette punkt.

Indkomståret 2012

SKAT forhøjede klagerens indkomst med 107.822 kr. på baggrund af et skønsmæssigt fastsat privatforbrug. SKAT beregnede ægtefællernes samlede privatforbrug til 67.456 kr. for indkomståret 2012.

Da klagerens beregnede privatforbrug ikke giver mulighed for, at klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger privatforbruget på linje med det gennemsnitlige forbrug, for en husstand som klagerens, der kan anses for at være rimeligt i forhold til Danmarks statistik.

Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at skønnet er foretaget på et forkert grundlag, og at opgørelsen er udtryk for et retvisende skøn.

Retten finder således, at SKATs afgørelse skal stadfæstes på dette punkt.

Indkomståret 2013

SKAT forhøjede klagerens indkomst på baggrund af indsætningerne af den 9. december 2013 og den 12. december 2013, som klageren har forklaret, stammede fra lån blandt andet fra hans fætter.

Retten finder efter en konkret vurdering, at det modtagne gældsbrev pålydende 140.000 SEK, kan lægges til grund, selvom det tidligere er tilkendegivet, at dette ikke fandtes. Retten nedsætter derfor SKATs ansættelse med 114.856 kr. for indkomståret 2013.

Retten finder det ikke godkendt, at der er tale om et låneforhold for så vidt angår 360.000 SEK eller 298.800 dkr. Der foreligger ikke noget gældsbrev for denne indbetaling, ligesom det ikke kan føre til en ændret vurdering, at klageren har fremlagt kontoudskrifter, der viser overførsler mellem parterne, idet der kun er overensstemmelse mellem den ene långiver, og den der ifølge bankoverførslen modtager pengene. Retten bemærker, at de fremlagte overførselsdokumenter og udskrifter fra [finans2] kun dokumenterer overførslen og tidspunktet, men ikke lånerelationen.

Det bemærkes, at der er tilbagebetalt 510.000 SEK den 12. september 2016, hvorved der ikke er overensstemmelse med det indsatte beløb. Derudover betales de 510.000 SEK 6 dage efter SKATs afgørelse forelå.

Der bemærkes videre, at indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, og ikke skønsmæssigt ud fra et lavt privatforbrug, og derfor er klagerens privatforbrug uden betydning for forhøjelsen i dette indkomstår.

Retten finder, at SKATs privatforbrugsberegning ikke giver anledning til ændring på det foreliggende grundlag. Retten finder, at kursstigningen i aktiebeholdningen fra 1.046.306 kr. til 1.399.454 kr. svarende til 353.148 kr. reguleres nedadgående i SKATs beregning af klagerens privatforbrug, således at klagerens privatforbrug ikke er forøget med kursstigningen.

Retten finder dermed, at SKAT har korrigeret, og givet et retvisende billede af klagerens privatforbrug med det materiale, der var til rådighed for SKAT. Klageren har ikke fremlagt dokumentation eller materiale vedrørende privatforbruget, herunder opgørelse i hovedposter, der giver anledning til fornyet vurdering af klagerens privatforbrug.

På baggrund heraf anses det for berettiget, at SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i 2013 med indsætningerne af 298.800 kr.

Retten finder således, at SKATs afgørelse for indkomståret 2013 skal ændres delvist.

Indkomståret 2014

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 666.985 kr. i dette indkomstår på baggrund af klagerens negative privatforbrug på -558.080 kr., samt indsætning på 189.692 kr. Forhøjelsen består således af en indsætning den 2. juni 2014, samt yderligere indkomst beregnet skønsmæssigt til 477.293 kr.

Klageren har forklaret, at privatforbruget var dækket af et lån på 500.000 kr., som blev tilbagebetalt af selskabet [virksomhed1] ApS den 1. december 2014.

Ifølge fremlagte kontoudtog nr. 52, overførte klageren den 22. april 2013 500.000 kr. til [virksomhed2] ApS, som klageren har forklaret, udgjorde det tilbagebetalte lån fra [virksomhed1] ApS.

Klageren fremlagt 2 tilbagetrædelseserklæringer pr. den 31. december 2011 og 31. december 2012, hvoraf fremgår, at klageren har et tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS i begge år på over 500.000 kr. Derudover henvises til [virksomhed1] ApS’ regnskab for henholdsvis 2013 og 2014, hvoraf mellemregning med direktion er opgjort til henholdsvis 801.754 kr. og 323.806kr. Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at der er tale om skattefritaget lån, som han har fået tilbagebetalt fra [virksomhed1] ApS.

Retten bemærker herved, at klageren ikke har dokumenteret sammenhæng mellem indsætningen fra [virksomhed1] ApS den 1. december 2014 og overførslen til den 22. april 2013. Det bemærkes, at der ikke var fremlagt bilag, regnskaber, mellemregningskonto eller lignende, der kan dokumentere økonomiske transaktionsspor i form af overførsel af midler mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS, til tilbagebetaling af klagerens krav hos [virksomhed1] ApS.

Retten finder, at de fremlagte kontoudtog med overførsler mellem klageren og [virksomhed2] ApS, ikke dokumenterer, at klageren har udlånt penge til selskabet [virksomhed1] ApS, uanset sammenfald af beløb.

Transaktionerne mellem klageren og [virksomhed8] ApS i 2013, dokumenteret ved kontoudtog, anses herved for at være dispositionerne mellem klageren og [virksomhed1] ApS i 2014 uvedkommende.

Retten finder derimod, at indsætningen fra [virksomhed1] ApS den 1. december 2014 har karakter af maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A. Der er i afgørelsen lagt vægt på, at klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, og at indsætningen er indgået på klagerens konto til rådighed for klagerens privatøkonomi. Det fremførte vedrørende [virksomhed1] ApS’ nedbringelse af gæld til direktionen kan ikke føre til andet resultat.

Retten finder således, at indsætningen fra [virksomhed1] ApS på klagerens konto skal henregnes klagerens skattepligtige indkomst, og at SKATs afgørelse således skal ændres i overensstemmelse hermed.

Klageren har fremlagt en kvittering fra [...] med angivelse af navn, adresse og præmiebeløb, hvor dato og beløb er sammenfaldende med kvittering for indbetaling på bankkonto. Retten anser derfor, at klageren har godtgjort, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst for indsætning på 189.692 kr. den 2. juni 2014.

Retten finder således, at SKATs afgørelse skal ændres, således at der henføres 500.000 kr. til klagerens skattepligtige indkomst.

Formalitet

Som udgangspunkt kan skattemyndighederne ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Der kan efter bestemmelsen gives rimelig fristudsættelse, såfremt det har betydning for den skattepligtiges varetagelse af egne interesser.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, hvis den varsles af skattemyndighederne senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. herved Højesterets dom gengivet i SKM 2018.481.HR.

En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Der kan efter bestemmelsen gives rimelig fristudsættelse, såfremt det har betydning for den skattepligtiges varetagelse af egne interesser. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Af § 1 i bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dette gælder ikke når den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold efter bekendtgørelsens § 2.

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3, har en person ikke enkle økonomiske forhold, hvis personen er hovedaktionær eller hovedanpartshaver efter aktieavancebeskatningsloven.

I henhold til bekendtgørelsens § 3 gælder de nævnte frister i § 1, ikke, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27, gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder dog den korte ligningsfrist.

SKAT modtog information den 19. oktober 2015 om indsætninger på klagerens konti i 2010, 2013 og 2014. På baggrund af dette, genoptog SKAT klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2014. SKAT udsendte forslag til afgørelse den 5. april 2016 og afgørelse den 6. september 2016.

Landsskatteretten bemærker, at det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT anså klageren for omfattet af bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534, om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, og at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 blev genoptaget under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten bemærker hertil, at klageren var hovedanpartshaver ved udgangen af indkomstårene, hvorfor klageren ikke var omfattet af reglerne om enkle økonomiske forhold, men derimod omfattet af de ordinære fristregler i skatteforvaltningslovens § 26.

Indkomståret 2010

Fristen for at udsende forslag i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, var den 1. maj 2014 for indkomståret 2010. Da SKAT udsendte forslag til afgørelse den 5. april 2016, var fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 overskredet.

Retten finder dog, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, af indkomståret 2010 er opfyldt. Retten har lagt vægt på, at der på klagerens konto er indgået væsentlige indsætninger, og at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive dem til SKAT.

Retten anser endvidere kravet om overholdelse af reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for opfyldt, da kundskabstidspunktet anses at være den 19. oktober 2015, og SKAT fremsendte forslaget til ændring af klagerens skatteansættelse den 5. april 2016.

Det bemærkes, at afgørelsen blev truffet den 6. september 2016. Det fremgår, at SKAT efter udsendelsen af forslag til afgørelse imødekom fristudsættelser og afholdt møde med klageren på repræsentantens anmodning den 5. juli 2016. Repræsentanten og SKAT aftalte herunder, at SKATs frist for afgørelse af sagen blev udskudt til udgangen af september 2016. SKAT indkaldte materiale efterfølgende hos klageren den 15. juli 2016 og rykkede den 15. august 2016, da klageren ikke havde fremsendt det materiale, han mente kunne understøtte hans sag, og som klageren havde oplyst, at han ønskede at fremlægge. Fristen for foretagelse af ansættelsen anses således for overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. og 4. pkt.

Retten finder således, at skatteansættelsen for indkomståret 2010 er rettidigt foretaget.

Indkomståret 2012 og 2013

Fristen for at udsende forslag i henhold til skatteforvaltningsloven var den 1. maj 2016 for indkomståret 2012 og den 1. maj 2017 for indkomståret 2013. SKAT udsendte forslag til afgørelse den 5. april 2016, hvorved fristen for begge år var overholdt. Fristen for at udsende afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013 var henholdsvis 1. august 2016 og 2017. SKAT udsendte afgørelse den 6. september 2016. Fristen var dermed overskredet for indkomståret 2012.

Som anført ovenfor må fristen for foretagelse af ansættelserne imidlertid på klagerens foranledning anses for udskudt til udgangen af september 2016. Fristen for foretagelse af ansættelsen anses således for overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt.

Retten finder således, at skatteansættelserne for indkomstårene 2012 og 2013 er rettidigt foretaget.

Indkomståret 2014

Fristen for at udsende forslag til afgørelse og afgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 var henholdsvis den 1. maj 2018 og 1. august 2018 for indkomståret. SKAT udsendte forslag til afgørelse den 5. april 2016 og afgørelse den 6. september 2016. Fristen for ordinær genoptagelse var dermed overholdt i henhold til skatteforvaltningslovens § 26.

Retten finder således, at skatteansættelsen for indkomståret 2014 er rettidigt foretaget.

Sammenfattende stadfæster Landsskatteretten således SKATs afgørelse for indkomstårene 2010 og 2012. For indkomstårene 2013 og 2013 ændrer Landsskatteretten SKATs afgørelse delvist.