Kendelse af 02-02-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2022

Journalnr. 16-1613292

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2012
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	195.496 kr.	0 kr.
Fradrag for tab på fordring fra travhest	0 kr.	1.038.473 kr.	0 Kr.
Indkomståret 2013
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	253.959 kr.	0 kr.
Indkomståret 2014
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	225.091 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi siden 1. oktober 2012.

Virksomheden har været registreret under branchekode ”931900 Andre sportsaktiviteter” siden 2012. Ifølge klagerens repræsentant er virksomheden ophørt i 2018.

Repræsentanten har oplyst, at virksomhedens aktiviteter bestod i hold og drift af travheste. Virksomheden ønskede også at producere egne føl. Indtægterne i virksomheden kom fra indkørte præmier. Virksomheden havde en portefølje af væddeløbsheste, som var ejet enten helt eller delvist af klageren.

Klagerens repræsentant har i klagen af den 15. december 2016 oplyst, at virksomhedsdriften med travheste er startet op på hobbyniveau i 2006. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i perioden 2009 til 2011 har haft hestehold i et svensk aktiebolag (AB). Klagerens resultater af heste i Sverige er selvangivet i et svensk regnskab for 2009-2012.

Klageren startede op med hestevirksomhed i Danmark i 2012, efter at SKAT (nu Skattestyrelsen) udgav styresignalet SKM2011.282.SKAT omhandlende praksis for virksomheder vedrørende væddeløbsheste og stutterier, og klageren besluttede på den baggrund at starte op med egentlig erhvervsmæssig drift af hestevirksomhed.

Repræsentanten har oplyst, at klageren arbejder i den finansielle sektor. Frem til 2011 drev klageren virksomhed med finansiel rådgivning i personligt regi og i 2011 blev aktiviteten lagt over i klagerens anpartsselskaber.

Resultater

Ifølge oplysninger fra SKAT er der selvangivet følgende resultater af den personligt drevne hestevirksomhed i perioden 2012-2014:

2014	-225.091 kr.
2013	-253.959 kr.
2012	-195.496 kr.

Klagerens repræsentant har fremlagt regnskabsoplysninger for hestevirksomheden fra 2012 til 2017:

	2012	2013	2014	2015	2016	2017
Præmieindtægter	1.500 kr.	20.750 kr.	5.500 kr.	13.000 kr.	65.000 kr.	100.000 kr.
Salg af heste		5.850 kr.
Omsætning i alt	1.500 kr.	26.600 kr.	5.500 kr.	13.000 kr. 100.	65.000 kr.	100.000 kr.
Træningsudgifter	-36.600 kr.	-141.930 kr.	-88.800 kr.	-82.800 kr.	-85.000 kr.	-85.000 kr.
Opstaldning		-36.235 kr.	-35.820 kr.
Dyrlægeudgifter	-141 kr.	-12.551 kr.	-10.305 kr.	-13.191 kr.	-14.000 kr.	-14.000 kr.
Operation udg.			-7.230 kr.
Øvrige dyrlæge		-2.888 kr.	-1.280 kr.	-1.561 kr.	-2.000 kr.	-2.000 kr.
Udgifter smed	-1.690 kr.	-12.982 kr.	-7.695 kr.	-9.260 kr.	-10.000 kr.	-10.000 kr.
Udstyr, dækkener	-758 kr.	-1.765 kr.
Øvrig drift hest	-2.216 kr.	-3.726 kr.	-605 kr.	-782 kr.	-1.000 kr.	-1.000 kr.
Ekstraordinære udg.	-137.485 kr.
Transport heste		-1.460 kr.	-500 kr.	-500 kr.	-1.000 kr.	-1.000 kr.
Anmeldelse løb	-1.000 kr.	-2.555 kr.	-790 kr.	-2.040 kr.	-2.000 kr.	-2.000 kr.
Forefight/indskud	-4.300 kr.	-11.830 kr.	-12.600 kr.	-11.100 kr.	-10.000 kr.	-10.000 kr.
Transport løb	-1.300 kr.	-3.850 kr.	-500 kr.	-2.110 kr.	-3.000 kr.	-3.000 kr.
Forspænding	-1.050 kr.	-5.795 kr.	-1.854 kr.	-3.300 kr.	-5.000 kr.	-5.000 kr.
Baneafgift	-385 kr.	-1.515 kr.		-575 kr.	-1.000 kr.	-1.000 kr.
Materiel forsikring	-70 kr.	-275 kr.	-112 kr.	-200 kr.	-1.000 kr.	-1.000 kr.
Resultat før afskriv.	-185.496 kr.	-212.759 kr.	-162.591 kr.	-114.421 kr.	-84.000 kr.	-35.000 kr.

Tab på fordring

Klageren købte i september 2007 en hest i USA. Ved ankomsten til Danmark opdages, at hesten lider af en skade, det ikke havde været muligt for klageren at opdage. Klageren anlægger sag ved retten i [by1] den 8. december 2008. Af dommen fremgår, at hesten ikke har stillet til start siden foråret 2010.

Klagerens repræsentant har fremlagt udskrift af dom fra Retten i [by1] afsagt den 14. november 2012. Det følger af dommen, at klageren er berettiget til erstatning for hesten, idet den på handelstidspunktet led af en retlig mangel. Klagerens repræsentant har oplyst erstatningsbeløbet for hesten ”[x1]” til 1.041.473 kr.

Repræsentanten oplyser, at hesten ikke indgår i klagerens erhvervsmæssige virksomhed. Dette betyder, at der ikke har været indtægtsført indkomst fra hesten, og der har ikke været udgiftsført udgifter vedrørende hesten i klagerens erhvervsmæssige virksomhed. Hesten var et privat anliggende.

Klagerens repræsentant har oplyst, at hesten ”[x1]” er registreret hos Dansk Travsports Centralforbund den 2. november 2007, jf. dom af 14. november 2012.

Formalitet:

SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 20. april 2016 for de påklagede indkomstår 2012, 2013 og 2014..

Klageren har herefter bedt om fristforlængelse vedrørende indsendelse af yderligere materiale, hvilket er accepteret af SKAT. Af referat fra møde afholdt den 21. juni 2016 mellem to repræsentanter fra SKAT og klageren fremgår blandt andet:

”...

Vi aftalte, at det materiale, som du ønsker at vise SKAT, er modtaget senest den 1. august 2016, og at SKAT udsætter afgørelsen til 1. september 2016.

...”

Mødereferatet er fremsendt den 22. juni 2016 til klageren.

Klageren har fremsendt oplysninger til SKAT den 10. august 2016.

SKAT har den 30. august 2016 truffet afgørelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 194.601 kr. for indkomståret 2012, 246.394 kr. for 2013 og på 195.092 kr. for indkomståret 2014, idet klagerens virksomhed ikke anses for at være drevet erhvervsmæssigt.

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på fordring fra travhest på 1.038.473 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Underskud ved travheste

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Travheste - fradrag for underskud

Du er omfattet af styresignal af 28. april 2011: Skatte- og momsmæssig behandling af væddeløbs heste og stutterier. Du opfylder de særlige forhold, der er angivet i styresignalet. Styresignalet indeholder imidlertid også generelle principper for, hvornår en virksomhed er erhvervsmæssig eller har karakter af hobby.

Det er SKATs opfattelse, at din hestevirksomhed ikke kan give overskud. Dette gælder også, selv om driften af travheste kan betegnes som professionelt drevet. Virksomheden vurderes således som ikke erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, og du kan ikke fratrække underskud ved din hestevirksomhed.

Der er lagt til grund, at du har haft hestehold i en længere årrække og ifølge dine oplysninger først med private heste, og senere med travheste. Der har ikke været overskud nogen af årene, ligesom indtægterne har været af beskeden størrelse. Der er fratrukket underskud fra 2009-2015. Efter det oplyste om udgifterne ved driften af væddeløbsheste sammenholdt med de usikre og tilfældige muligheder for at opnå indtægter ved løbspræmier og salg af heste, har der ikke været udsigt til at opnå fortjeneste ved driften af væddeløbsheste, ligesom løbende registrering af indtægter, udgifter og status har været ufuldstændig og bogføringen ubehørig.

Der henvises til statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a. og Højesterets dom af 22. oktober 1991.

Der kan ikke med skattemæssig virkning fratrækkes underskud ved travheste 194.601 kr. for 2012, 246.394 kr. for 2013 og 195.092 kr. for 2014.

Virksomhedens heste anses for overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed til bogførte værdier pr. 31. december 2011.

At virksomheden ikke er godkendt som en erhvervsmæssig virksomhed betyder ikke, at du ikke længere kan drive virksomheden. Det betyder, at du ikke kan fratrække underskud i din skattepligtige indkomst for de år, hvor den ikke er drevet erhvervsmæssigt.

Tab på fordring - negativ kapitalindkomst

Du har selvangivet tab i 2012 på privat fordring i forbrugerkøb som negativ kapitalindkomst.

Tabet vedrører en hest ([x1]) købt i 2007, certifikat er registreret hos Dansk Travsports Centralforbund i 2007 og handlen er forsøgt hævet i 2007. Erstatning er tilkendt i 2012 og fordringen er oplyst uerholdelig i 2012.

Tab på fordring har ikke grund i en erhvervsvirksomhed og er dermed ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ligesom der ikke er fradrag i henhold til anden lovgivning eller praksis, jf. kursgevinstslovens § 14, stk. 1 og fast administrativ praksis, statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a og Højesterets dom SKM2009.318.HR

Der kan ikke fratrækkes tab på fordring 1.038.473 kr. for 2012

Ugyldighed på grund af manglende høring

Du har oplyst, at du ikke er blevet hørt vedrørende tab på fordring, idet SKAT alene har spurgt til oplysninger ved indkaldelse af materiale vedr. CVR-nr.

SKAT kan hertil oplyse, at der er foretaget høring, idet SKAT forslag af 20. april 2016 til ændring af din skat er en høring, jf. forvaltningslovens § 19 og skatteforvaltningslovens § 19 og 20.

Der er således efter vores opfattelse ikke ugyldighed på grund af manglende høring.

(...)”

SKAT har den 22. december 2018 udtalt følgende om nye oplysninger:

”Styresignalet vedr. travheste, som der henvises til i klagen, giver ikke klageren en bedre retsstilling end stutterivirksomhed i øvrigt, men sidestiller på en række punkter vedr. stutterivirksomhed, ligesom styresignalet ikke giver en ny start, idet reglerne fra 2011 videreføres, jf. nedenfor.

Skrift med kursiv er vores bemærkninger til styresignalet.

Rækkevidden af styresignal vedr. travheste SK.M.2011.282.SKAT

Om en virksomhed er erhvervsmæssig skal bedømmes ud fra beskrivelsen i LV 2011 E.A.1.2.2. Hobby eller erhverv. En erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved at den er rentabel, det vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forretning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed- være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. det afgørende formål er den fortjeneste, der kan opnås.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været:

•	Om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)

Historisk har der været underskud, og ifølge budget 2016 vil der efter opskrivning af en hest opnås et resultat omring nul. Der er således ikke plads til forrentning af den investerede kapital eller driftsherreløn.

•	Om virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud.

Virksomheden har ikke på noget tidspunkt vist overskud og virksomheden kræver vedvarende tilførsel af kapital fra ejeren, hvis midler kommer fra anden side.

•	Om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v.

Efter det oplyste er der ikke udarbejdet budgetter bort set for budget vedr. oplyst balance i regn skabet for 2016.

•	Om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet

Virksomheden har ikke den fornødne intensitet, idet der kun er to heste i 2015. Virksomhedens seriøsitet har ikke været underkastet en vurdering.

•	Om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyders eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv.

Der foreligger ikke oplysninger om, at skatteyder har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden. Virksomheden har ikke en naturlig sammenhæng med skatteyderens øvrige indtægtsgivende erhverv.

•	Om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden.

Der ses ikke erhvervsmæssige formål med virksomheden. Virksomheden kan være drevet af hobbymæssig interesse.

•	Om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug.

Der er ikke oplysninger om anvendelse af heste til privat brug.

•	Om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse.

Virksomhedens omfang er af beskeden størrelse.

•	Om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art

Virksomhedens driftsform er ikke sædvanlig, men heller ikke ualmindelig inden for travheste.

•	Om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det på gældende erhverv.

Virksomheden vurderes til at leve op til den erhvervsmæssige standard der er gældende med hensyn til tilkøb af faglighed, men ikke vurderet ud fra en økonomisk vinkel.

•	Om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Virksomheden vurderes at kunne drives løsrevet fra den person, hvor den hidtil har været drevet, men den vurderes ikke at have nogen værdi, da den ikke er rentabel.

Der er således ikke forhold i styresignalet vedr. travheste, som bygger på hidtidig praksis for stutteri, som angivet i ligningsvejledningen 2011, der gør, at klager bliver stillet bedre end stutterier, ligesom der ikke påbegyndes et nyt starttidspunkt for travheste ved styresignalet.

Der skal lægges vægt på, at virksomheden ikke for de omhandlede år 2012, 2013 og 2014 anses for at være i en opstartsfase, idet virksomheden har eksisteret på forskellig vis siden 2006. Den er startet som en hobbyvirksomhed med travheste og overgået til drift i AB i Sverige i 2009-2011 og derefter videreført i Danmark. Virksomheden har ikke og har ikke haft den intensitet, som er kendetegnende for en erhvervsvirksomhed, der er rentabel, ligesom virksomheden ikke ses at udvikle sig til en rentabel erhvervsvirksomhed. For de år, der er kendskab til, er der et sådant misforhold mellem indtægter og udgifter, at virksomheden ikke kan generere overskud, ligesom virksomheden har klar karakter af hobbyvirksomhed.

Det er således SKATs opfattelse, at der ikke er fradrag for underskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Tab på fordring, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a og kursgevinstlovens § 14 m.v.

Tabet vedr. en privat fordring, som er omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Det vil sige, at tabet ikke fradragsberettiget. SKM2016.136.SR

Undtagelser herfra er de tilfælde, hvor der er fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1 efter forventningsprincippet. Det vil sige fradrag i en periode, hvor der er administrereret i strid med lovgivningen.

Den her omhandlede sag kan ikke henføres til forventningsprincippet, da sagen ikke vedrører en af de 3 situationer, som er

•	Tab på forudbetalinger for private ydelser, både varer og arbejdsydelser, grundet manglende levering.
•	Tab pga. manglende betaling af erstatningskrav for varer og arbejdsydelser relateret til den private formuesfære, f.eks. vedrørende mangler ved udførelse af arbejde på privat bolig.
•	Tab på grund af manglende betaling af erstatning for svie og smerte.

Hertil kommer yderligere betragtninger og henvisninger.

Er fordringen tabt - hvilket indkomstår

Der er ikke på noget tidspunkt fremlagt dokumentation for at tabet er konstateret.

I klageskrivelsen anføres det, at skatteyder på forskellig vis har søgt at inddrive tilgodehavendet, men uden held.

Desuden anføres det, at skatteyder er død i december 2014, hvorfor tilgodehavendet i hvert fald må anses for tabt i denne forbindelse.

Ifølge internettet er [person2] afgået ved døden 1. oktober 2015 ved en bilulykke i USA.

Hvad er beløbet

Beløbet kan maksimalt være de 431.250 kr., som er købspris for hesten reduceret med slagteværdi på 3.000 kr.

Procesrenter er aldrig indtægtsført, hvorfor der ikke godkendes fradrag for tabet.

Med hensyn til de løbende driftsudgifter, så har skatteyder muligvis i forvejen fratrukket disse ud gifter i sine indkomstopgørelser, hvorfor de ikke kan anses for at være et tab.

Er tabet fradragsberettiget

Der er tale om en handel med en hest, som i første omgang er købt privat.

Først efterfølgende (2012) er hesten "trukket" ind i skatteyders selvangivne virksomhed med trav stald og stutteri.

Køber (klager) anlægger sag mod sælger for at få handlen til at gå tilbage. Der afsiges dom, hvor klager med den afsigelse får retten på en fordring.

Henvisninger

STYRESIGNAL SKM2016.173.SKAT

SKM2016.134.SR Vedrører håndværksarbejde på privat bolig. Forudbetaling og erstatning. Forventningsprincip

SKM2016.135.SR Forudbetalt beløb på håndværksentreprise - fordring og erstatning. Forventning.

SKM2016.136.SR Investeringer over internettet SKM2016.137.SR Investeringsbedrager

SKM2016.138.SR Tab i K/S selskab

Det er således SKATs opfattelse, at der ikke er fradrag for tab på fordring, jf. kursgevinstlovens § 14, da fradraget er omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

(...)”

SKAT har i forslag til afgørelse af den 20. april 2016 anført:

”1. Underskud ved virksomhed.

1.1De faktiske forhold

(...)

”1.2. Dine bemærkninger

Du har ved indberetning af tal til årsopgørelsen 2012 oplyst til SKAT:

Vedr. underskud af egen virksomhed CVR nr. [...1] så er det ikke den samme virksomhed, men [...] har valgt at genanvende et nedlagt CVR nr., hvilket er meget upraktisk. Den tidligere virksomhed har nu CVR nr. [...2]

Der er uheldigvis opstået et tab på en fordring, og jeg har fået oplyst af SKAT, at jeg skal bruge rubrik 53 med den negative værdiangivelse.

Du har ved indberetning aftal til årsopgørelsen 2011 oplyst til SKAT:

Virksomheden ophørte som personligt drevet selskab pr. 31. marts 2011. Årsagen var, at jeg ansøg te om Finanstilsynets tilladelse til at drive investeringsrådgivning, som jeg har fået, men jeg solgte til et ApS, som jeg havde.

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse.

Vi har bedt dig om at indsende regnskaber for din personlige virksomhed for 2010-2014. Du har indsendt et svensk A/S regnskab for 2012, som ikke er behørig dokumentation. For 2013 og 2014 har du ikke indsendt behørige regnskaber, som dokumenterer underskud af virksomhed og tab på debitorer. Ifølge det dokumenterede og oplyste er årsregnskabslovens krav og bestemmelserne i mindstekravsbekendtgørelsen ikke opfyldt.

Derfor godkendes der ikke fradrag for tab på fordring 1.038.473 kr. for 2012 og underskud ved virksomhed 194.601 kr. for 2012, underskud ved virksomhed 246.394 kr. for 2013 og underskud ved virksomhed 195.092 kr. for 2014

Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Skattestyrelsen har den 15. september 2021 supplerende udtalt:

” Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Faktiske forhold

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi siden 1. oktober 2012. Virksomheden er ifølge klagers repræsentant ophørt i 2018.

Virksomhedens aktiviteter bestod i hold og drift af travheste, og indtægterne i virksomheden kom fra indkørte præmier.

Klagers repræsentant har oplyst, at virksomhedsdriften med travheste er startet op på hobbyniveau i 2006. Klagerens repræsentant har yderligere oplyst, at klageren i perioden 2009 til 2011 har haft hestehold i et svensk aktiebolag (AB). På baggrund af SKATs styresignal, SKM2011.282.SKAT, besluttede klager at starte op med hestevirksomhed i Danmark.

Formelt

Officialprincippet

Det følger af officialprincippet, at SKAT skal have et fornødent grundlag, førend der varsles ansættelsesændringer.

Inden fremsendelse af agterskrivelse har SKAT indkaldt regnskabsmateriale vedrørende klagerens virksomhed. Ved fremsendelse af agterskrivelse varsler SKAT blandt andet, at der ikke vil blive godkendt fradrag for det selvangivne tab på fordring.

Skattestyrelsen finder, at SKAT har søgt sagen fuldt oplyst inden fremsendelse af agterskrivelse, hvorfor afgørelsen er gyldig foretaget, selvom tabet ikke relaterer sig til klagerens virksomhedsdrift.

Skattestyrelsen bemærker desuden, at klager har gjort indsigelse til agterskrivelsen, og der har været afholdt møde, inden SKAT traf afgørelse.

Begrundelsespligten

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver den pågældende part fuldt medhold. Det fremgår derudover af § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal henvise til de retsregler, som er anvendt ved afgørelsen. Hvis afgørelsen indeholder et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Skattestyrelsen finder, at SKAT ved afgørelsen har henvist til de retsregler, der er anvendt og de forhold der er lagt til grund, hvorfor kravet om begrundelse i forvaltningslovens § 22 og § 24 er overholdt.

Ansættelsesfristen for indkomståret 2012

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKAT skal dog imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse, såfremt det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser.

På et møde den 21. juni 2016 mellem klager og SKAT blev der aftalt en udsættelse af fristen for fremsendelse af materiale til den 1. august 2016 samt en udsættelse af afgørelsen til den 1. september 2016.

Klager har den 22. juni fået tilsendt et referat af mødet. Klager har ikke gjort indsigelse mod referatet, hvori det er anført, at der er aftalt udsættelse af afgørelsen til den 1. september 2016.

Da SKATs afgørelse blev truffet den 30. august 2016, finder Skattestyrelsen, at SKATs forhøjelse af ansættelsen for indkomståret 2012 er foretaget rettidigt.

Materielt

Tab på fordring

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, at personer har fradrag for tab på en pengefordring. Dette tab medregnes, når det er realiseret, jf. kursgevinstlovens § 25.

Klagers pengefordring opstår ved byrettens dom af den 14. november 2012, hvorefter kursværdien af fordringen fastsættes på dette tidspunkt.

Skattestyrelsen finder ikke, at der foreligger dokumentation for, at klagerens pengefordring er tabt i indkomståret 2012.

Klager har ikke dokumenteret, at klager har gjort kravet gældende overfor [person2]. Klager anfører, at han har sendt rykkere til [person2], samt at han har kontaktet inkassofirmaet [virksomhed2], der ikke ville tage sagen. Skattestyrelsen finder dog ikke, at klager har dokumenteret dette. Ligeledes finder Skattestyrelsen ikke, at der er dokumentation for, at klager har gjort krav gældende overfor et eventuelt dødsbo i forbindelse med [person2]s død.

Skattestyrelsen fastholder således SKATs afgørelse, hvorefter der ikke kan godkendes fradrag for tab på fordring i indkomståret 2012.

Erhvervsmæssig drift af virksomhed med travheste

Det følger af SKM2011.282.SKAT, at der ved vurderingen af om en væddeløbsstald eller et stutteri kan anses som erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand, blandt andet skal lægges vægt på, om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække.

Skattestyrelsen vurderer ikke, at klagers travsportsvirksomhed kan anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2012, 2013 og 2014.

Skattestyrelsen har tillagt det afgørende betydning, at driften har udvist underskud på henholdsvis 185.496 kr. i 2012, 212.759 kr. i 2013 og 162.591 kr. i 2014. Desuden fremgår det af regnskaberne for 2015 til 2017, at der stadig er underskud i disse indkomstår.

Det bemærkes, at det fremgår af SKATs styresignal, SKM2011.282.SKAT, at etableringsfasen for virksomhed med væddeløbsheste er 5-7 år. Såfremt der ikke er udsigt til, at virksomheden vil give overskud efter etableringsfasen, kan der dog nægtes fradrag for underskud i opstartsfasen. Der henvises til SKM2013.524.VLR.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager har fremlagt budgetter eller lignende til dokumentation af forventede resultater efter en etableringsfase. Klager har haft underskud i indkomstårene 2012-2017, og virksomheden er ophørt i 2018 uden at have opnået overskud.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen ikke, at virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet, og der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren nedlægger principal påstand om ugyldighed vedrørende spørgsmålet om fradrag for tab på en fordring på 1.038.473 kr. i 2012, idet forholdet ikke var oplyst, forud for fremsendelse af forslag til afgørelse og idet nægtelse af fradrag ikke er begrundet tilstrækkeligt. Der påstås samtidig, at SKAT ikke overholder ansættelsesfristen den 1. august 2016, da afgørelsen først er sendt den 30. august 2016.

Der er nedlagt subsidiær påstand om fradrag for tab på fordring med 1.038.473 kr. i 2012.

Klageren påstår fradrag for underskud af virksomhed. SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 194.601 kr. for indkomståret 2012, 246.394 kr. for 2013 og på 195.092 kr. for indkomståret 2014, idet klagerens virksomhed ikke anses for at være drevet erhvervsmæssigt.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstandene anført:

”Virksomhedsdrift med finansiel rådgivning

[person1] arbejder i den finansielle sektor og har tidligere været ansat ved [finans1]. I 2009 startede han dog som selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden [virksomhed3] v/ [person1]. I den forbindelse blev CVR-nummeret [...1] tilhørende virksomheden oprettet den 8. december 2009. Virksomheden beskæftigede sig med rådgivning inden for finansielle forhold, og var oprettet under branchekoden "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning".

Efter et par år besluttede [person1] at lade den personlige virksomhed overdrage til et af ham ejet anpartsselskab. Dette var en følge af, at [person1]'s kunder generelt havde svært ved at forstå, at den type virksomhed, som han drev, blev drevet i personligt regi, idet dette ikke er så sædvanligt i branchen. Han besluttede derfor at imødekomme dette, da det ikke skulle være en barriere i hans forretningsudøvelse over for kunderne.

[person1] var i forvejen ejer af et par anpartsselskaber, som han havde stiftet i 2007. Tanken var at disse skulle bruges til ejendomsinvestering. Det kom dog aldrig så vidt, og derfor blev den personlige virksomhed overdraget til det ene af disse selskaber i 2011. Aktiviteten i CVR-nummeret [...1] ophørte derfor i løbet af 2011.

Det skal derfor bemærkes, at de beløb, som SKAT har anført i afgørelsen af 30. august 2016 på side 2 i sagsfremstillingen som værende virksomhedsindkomst i 2009, 2010 og 2011 vedrører den ovenstående beskrevne personlige virksomhed [virksomhed3] v/[person1].

I dag driver [person1] uafhængig finansiel rådgivning igennem de to anpartsselskaber.

Virksomhedsdrift med travheste

[person1] og hans ægtefælle har i en del år interesseret sig for hestesport. I 2006 startede de derfor så småt op med at have travheste på hobbyniveau. Fra 2006 til 2011 har det således primært været en hobbybeskæftigelse som ikke har påvirket den danske indkomstopgørelse. Der er således hverken fratrukket driftsudgifter eller underskud i den danske indkomstopgørelse i perioden.

I perioden 2009 - 2011 var hesteholdet lagt over i et svensk aktiebolag (AB). Omlægningen til et svensk AB var ikke et udtryk for en erhvervsmæssig drift, men som følge af nogle momsfordele i Sverige. Dette sammenholdt med, at travhestesporten er væsentlig større i Sverige end i Danmark. Det er ikke noget, man har haft skattemæssigt gavn af hverken i Sverige eller i Danmark, da der ikke har været fratrukket udgifter eller underskud i anden indkomst i forbindelse med hesteholdet i hverken Sverige eller Danmark i denne periode.

I 2012, efter at SKAT udgav styresignalet SKM.2011.282.SKAT, og hvor SKAT og ændrede praksis for virksomhed vedrørende væddeløbsheste og stutterier, besluttede [person1] at starte op med egentlig erhvervsmæssig drift af hestevirksomhed. De startede derfor op med hestevirksomhed i Danmark og hjemflagede i den forbindelse bl.a. hestene fra Sverige.

[person1] anmodede af denne grund derfor om CVR-nummer pr. 1. oktober 2012. Fra Erhvervsstyrelsen fik [person1] besked om at skulle genbruge det tidligere CVR-nummer [...1], hvilket nummer virksomheden også i dag er registreret i. Virksomheden er registreret under branchekoden andre sportsaktiviteter.

Udsigterne for at drive virksomhedsdrift var på dette tidspunkt gode. [person1] havde tidligere investeret i hingsten "[x1]", som indtil da havde vist sig at levere rigtig gode resultater i USA. Hesten var derfor særdeles lovende. [person1] havde betalt 75.000 USD (svarende til 431.250 kr. ved kurs 5,75) plus dertil transportomkostninger m.v. Det er en ret stor sum punge for en væddeløbshest.

Hesten viste sig dog relativt hurtigt efter købet at lide af en alvorlig skavank, som gjorde, at det ikke var forsvarligt at lade den stille til start i løb. Den havde dog gode gener, og man investerede derfor i en fornuftig hoppe, hvorpå man forventede at kunne avle nye heste på samme høje niveau, som "[x1]" havde været forud for skaden.

Hoppen nåede at få to føl. Det ene var hoppen "[x2]". Det andet føl var desværre et stenføl (dødfødt). [person1] var yderligere så uheldig, at den avlende hoppe måtte aflives, da den blev syg.

[x2] har vist lovende takter, og der har været stor tiltro til hoppen. Den bliver trænet af landets allermest respekterede travtræner, [person3]. Den er født i juli i 2013, hvilket betyder, at hun er født sent i sin årgang og derfor er kommet senere i gang med at løbe. Hun er startet 5 gange i 2016, hvor hun har vundet to gange og faet en tredjeplads. Så der er stor tiltro til, at denne hoppe kan blive rigtig god og på sigt indtjene fornuftige præmiepenge. Derudover har [person1] haft andele i forskellige andre heste. Der vedlægges opstaldningsliste som bilag 2, hvor alle andele i heste fremgår.

Alle heste har været trænet og er i stald hos professionelle travtrænere i Danmark og Sverige.

Da præmieindtægterne ikke har været på det niveau, som man havde håbet på, har [person1] skåret ned på antallet af andelene for at minimere omkostningerne, og skære ind til benet for at kunne skabe en bæredygtig virksomhed.

Særligt som det fremgår af opstaldningslisten har man i 2015 skåret ned til to helejede heste, som man til gengæld virkelig tror på. Dette udelukker ikke, at der kommer flere heste til. Det er blot et spørgsmål om, at man fremtidigt vil fokusere på kvalitet for at skabe den fornødne sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Her håber man at hoppen "[x2]" kan være med til at skabe denne sammenhæng, og fremtidig bruges som avlshoppe.

Vi skal gøre opmærksom på, at i SKAT's afgørelse og sagsfremstilling er der sket en sammenblanding i CVR-numre, virksomhedsaktiviteter i CVR-numrene og den dertil hørende virksomhedsindkomst.

Virksomhedsindkomst i forbindelse med udøvelse af avlsheste og travhestevirksomhed kan opgøres således:

Virksomhed	År	Selvangivet resultat	Korrigeret resultat
Travhestevirksomhed [virksomhed1] v/ [person1]	2012	-194.601	-195.496
Travhestevirksomhed [virksomhed1] v/ [person1]	2013	-246.394	-253.959
Travhestevirksomhed [virksomhed1] v/ [person1]	2014	-195.092	-225.091

Kolonnen benævnt "Selvangivet resultat" er de beløb, som [person1] har selvangivet, og som SKAT har forhøjet [person1]'s indkomst med.

Kolonnen "Korrigeret resultat", er det resultat, som [person1] under sagens forløb har opgjort resultaterne til, da SKAT havde enkelte rettelser til den måde, hvorpå [person1] havde opstillet de skattemæssige regnskaber på.

I årene forud for 2012 har travheste som nævnt foregået i hobbyregi, og der har ikke været foretaget skattemæssigt fradrag for hverken driftsudgifter eller underskud.

Virksomhedsresultater forud for 2012 - som oplistet på side 2 i SKAT's afgørelse - har derfor intet med travhestevirksomhed at gøre, men vedrører den personlige virksomhed [virksomhed3] v/[person1], der senere er overgået til anpartsselskabsform.

For 2015 er der selvangivet et skattemæssigt resultat på -114.421 kr.

For 2016 ser det skattemæssige resultat ud til at lande på ca. -75.000 kr. Det regnskabsmæssige resultat for 2016 lander på ca. 0 kr., da værdien af hesten bliver opskrevet fra 15.000 kr. pr. 31. december 2015 til 65.000 kr. som følge af de lovende takter, hoppen har udvist. [person1] har fået en vejledende udtalelse fra DTC's vurderingsudvalg, der er enig i denne værdiansættelse

Tab på fordring

I september 2007 - hvor travhestevirksomheden blev drevet på hobbyniveau - besluttede [person1] at investere i hingsten "[x1]". Hesten var på dette tidspunkt 3 år, og de var derfor tale om en ung hest. Den havde løbet i USA, og havde vist rigtig lovende takter, og den så ud til at have fremtidigt potentiale. [person1] havde i forbindelse med købet søgt den rådgivning, han kunne. Han havde fået anbefalet hesten af travtræner [person3], der er Danmarks mest vindende travtræner.

[person3] havde henvist til en person ved navn [person2], der var bosiddende i USA, og som formidlede køb af heste fra USA. Han var i travsportskredse en respekteret formidler af heste fra USA til købere i Danmark. [person1] havde stor tiltro til [person2], dels som følge af det gode ry, han havde i Danmark, dels som følge af, at han ved købet virkede meget troværdig og lod forstå, at han var formidler og dermed købers mand - ikke sælgers. [person2] reklamerede også i det landsdækkende travsportsmagasin for sin virksomhed vedrørende formidling af heste.

[person1] købte hesten for 70.000 USD dertil kom omkostninger på 5.000 USD i form af transportomkostninger, told, opstaldningsomkostninger m.v., i alt 75.000 USD i samlet købesum. Købesummen blev betalt den 13. september 2007.

Hesten blev efterfølgende sendt til Danmark, hvor den blev opstaldet og trænet af [person3]. Ret hurtigt efter ankomsten til Danmark, hvor træning af hesten så småt var påbegyndt, stod det dog klart, at hesten reagerede på venstre bagben. Den blev derfor røntgenfotograferet, og til start mente man, at der var tale om en "mus" i knæet, hvilket i sig selv ikke er alvorligt, hvis hesten opereres i tide.

Hesten blev derfor opereret på landets førende dyrlægehospital. Ved operationen viste det sig imidlertid, at hesten havde "Osteochondrose" (forkortes OCD), hvilket er en mere fremskreden og betydelig skade en "mus". Ved operationen kunne dyrlægen konstatere, at den havde haft OCD så længe, at knæet var slidt helt i stykker. Det var dyrlægens opfattelse, at den havde haft OCD i mindst et år forud, og dermed længe før købet blev indgået. Det var ikke muligt at operere hesten, så knæet ville blive normalt igen. Reelt ville det derfor være uforsvarligt at lade hesten stille til start i løb fremadrettet.

[person1] ophævede derfor ved brev af 21. december 2007 handlen og krævede erstatning for købesum, påløbne omkostninger m.v. [person2] ville dog ikke anerkende kravet og efter adskillige forsøg på at få [person2] til at tilbagebetale købesummen uden held, anlagde [person1] derfor retssag mod [person2] den 8. december 2008.

Retssagen bestod af flere delspørgsmål blandt andet, om sagen skulle anlægges i Danmark eller USA. [person2] bidrog ikke til sagens fremme, hvorfor sagen trak ud. Retten i [by1] fastslog dog endelig ved dom af 14. november 2012, at [person1] var berettiget til erstatning fra [person2]. Udskrift af dombogen vedlægges som bilag 3.

Erstatningsbeløbet kan i henhold til dommen opgøres således:

Domsbeløb 1, USD 75.000,00, omregnet til kurs 5,75	431.250,00
Procesrente heraf fra sagens anlæg, 04.12.2008 til 28.11.2012 (14dage efter domsafsigelse)	145.302,50
Domsbeløb 2	288.311.00
Procesrente af 39.835,50 kr., fra sagens anlæg, 04.12.2008 - 28.11.2012	13.421,91
Procesrente af 130.232,00 kr., fra 20.10.2012- 28.11.2012	21.689.78
Procesrente af 83.243,80 kr., fra 31.08.2012-28.1l.2012	1.498,74
Tilkendte sagsomkostninger	140.000,00
I alt	1.041.473,93

Det skal bemærkes, at ud over selve købesummen på 75.000 USD inklusive omkostninger, havde [person1] i perioden 2007 - 2012 haft betydelige udgifter på hesten i form af foder, opstaldning, dyrlæge m.v. [person1] kunne således ikke skille sig af med hesten og var forpligtet til at holde den i fornuftig stand, så den ikke undergik skade eller værdiforringelse, såfremt hesten skulle gå retur som følge af rettens afgørelse. Beløbet er indeholdt i domsbeløb 2.

Det stod dog relativt hurtigt klart, at [person2] ikke havde tænkt sig at efterleve rettens afgørelse. [person2] indbetalte således ikke beløbet, og reagerede ikke på diverse henvendelser og anmodninger om betaling.

[person1] har selv skrevet til [person2] flere gange vedrørende betaling.

[person1] har desuden forsøgt at få inkassofirmaet [virksomhed2], der er specialister i at inddrive fordringer på tværs af landegrænser til at bistå med inkassation af fordringen, men de ville ikke påtage sig sagen, da sagen var for speciel for dem.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det under sagen blev udtaget til særskilt behandling, spørgsmålet om hvorvidt sagen kunne anlægges ved en dansk domstol. Der blev i den forbindelse taget stilling til, at der ansås at være godsværneting i Danmark. Godsværneting er et udtryk for, at sagsøgte ejer aktiver i Danmark (i dette tilfælde en dansk bankkonto). Hermed kunne sagen anlægges ved en dansk domstol.

Et godværneting i Danmark er eksegibelt i hele EU på baggrund af EU's domsforordning. Hvis [person2] således havde haft aktiver i Danmark eller andre EU-lande, ville der kunne gøres udlæg heri med en dom fra Danmark.

Det er dog tvivlsomt, om en amerikansk domstol ville have godkendt, at der kunne gøres udlæg i amerikanske aktiver på baggrund af en dansk dom. For reelt at kunne indkræve fordringen, vil det med al sandsynlighed kræve en lang og dyr retssag i USA om tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget. Udsigten til at vinde en sådan retssag ville være tvivlsom, og udsigten til at kunne kræve sig fyldestgjort ville derfor være vanskelig.

Efter at have sendt [person2] adskillige rykkere om betaling, og efter at [person1]'s advokat havde sendt rykkerskrivelse til [person2]s advokat, opgav [person1] herefter at indkræve fordringen. [person1] fratrak som følge heraf 1.038.473 kr. som tab på fordring for indkomståret 2012. Differencen på 3.000 kr. i forhold til den tilkendte erstatning, er slagteværdien på hesten.

[person2] afgik ved døden i december 2014 som følge af en pludselig indtruffet ulykke. Herefter var beløbet definitivt umuligt at opkræve.

Vores vurdering og begrundelse

Vedrørende underskud ved travhestevirksomhed

Til støtte for vores påstand, at underskud ved travhestevirksomhed skal godkendes med henholdsvis 195.496 kr. i 2012, 253.959 kr. i 2013 og 225.091 kr. i 2014 skal vi anføre følgende:

SKAT havde i mange år en alt for hård praksis med hensyn, hvornår man anså væddeløbsheste og stutterivirksomhed som erhvervsmæssig virksomhed. SKAT udsendte derfor i 2011 styresignalet SKM.2011.282.SKAT, hvor SKAT tilkendegav, at vurderingen fremadrettet skulle foregå på baggrund af en ændret praksis.

Det fremgår generelt af styresignalet, at der fra og med 2011 skal lægges vægt på følgende, når det drejer sig om væddeløbsheste:

•	At væddeløbshestene er registreret i Dansk Travsports Centralforbunds (DTC) database eller Dansk Galops database
•	At hold af væddeløbsheste anses for erhvervsmæssigt, hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er på 5 - 7 år, er rentabel, eller i hver fald på længere sigt (altså ud over de 5 - 7 år) kan forventes at blive rentabel
•	At ved vurderingen af, om virksomhedens anses for erhvervsmæssigt, skal der lægges vægt på, om hestene trænes af en professionel træner med a-licens, og om der benyttes kusk/jockey med professionel licens. Der skal endvidere henses til antal starter og størrelsen af indvundne præmier
•	At antallet af heste er i sig selv ikke afgørende, men hvis der ejes så mange heste, at det mulig gør en mere rationel drift, vil det tale for at anse virksomheden for erhvervsmæssigt drevet. Det samme gælder, hvis man lader sine heste opstalde i en større stald, hvor der også står andre væddeløbsheste.

Det er vores opfattelse, at [person1] opfylder alle de i styresignalet stillede betingelser for at anse virksomheden for erhvervsmæssig. Vi skal herom anføre følgende:

Alle travheste har været registreret i DTC's database. Der har også være ejet heste, som har været registreret i Sverige. Dette må anses at være mindst lige så godt som registrering hos DTC.

Virksomheden har været teknisk og fagligt været professionelt drevet, da man har benyttet de bedste travtrænere og de bedste stalde til hold af hestene. Alle heste har således været trænet af respekterede trænere, herunder af landets mest ansete travtræner, [person3]. Der har endvidere altid været benyttet dygtige kuske med professionelle licenser.

Da [person1] overgik til at drive hesteholdet erhvervsmæssigt i 2012 var det endvidere ud fra en forventning om, at man havde et så godt avlspotentiale i hingsten "[x1]", at dette på sigt ville kunne nogle rigtig gode travheste. Dette har vist sig at holde stik, da man på den baggrund har fået hoppen "[x2]", som har vist særdeles lovende takter. Med tiden vil det også være muligt at avle på "[x2]" og dermed skabe yderligere, forhåbentligt gode travheste. Men erhvervsmæssig virksomhed med heste tager tid, og inden hesten begynder at kunne deltage i løb og skabe resultater, går der nødvendigvis noget tid. Hesten er nu 3 år, og er nu først for alvor begyndt at kunne vise sig og skabe resultater og dermed præmieindtægter.

Når der ses på andelen i antallet af heste har dette også været betydeligt, når der henses til opstaldningslisen for 2013 og 2014. Og alle heste har været opstaldede i større stalde, hvor der også har været andre væddeløbsheste. Som i enhver anden virksomhed er man dog også nødt til at tilpasse udgifter til indtægterne. De opstaldede heste indtjente simpelthen ikke som forventet, og det har betydet, at [person1] har skåret kraftigt ned i antallet af andele i heste fra 2015 for at "starte forfra". Det betyder også, at udgifterne og dermed underskud også er reduceret væsentligt.

Inden for drift af hestehold er det yderst vigtigt, at man "rammer rigtigt" på hesten. Det er vigtigt, at man har i hvert fald en hest, som kan tjene penge i mange løb. Derfor drejer det sig om at have den helt rigtige hest. Det er det, som [person1] håber at have i "[x2]". Derfor er der skåret ind, så det lige nu primært drejer sig om at gøre denne hest så god som overhovedet muligt. Øvrige andele i heste, må så komme til, når de "rigtige" viser sig.

På tidspunktet for SKAT's vurdering af sagen, har [person1] ikke engang nået den etableringsfase, der er angivet i styresignalet. Man har således kun haft 4 år til at etablere sig siden den erhvervsmæssige opstart, og allerede af den grund giver det ikke mening, at SKAT underkender underskuddene for de første år. Det fremgår udtrykkeligt af cirkulæret, at etableringsfasen mindst må anses at være 5 - 7 år, og af og til længere.

Der må endvidere henses til, at [person1] forud for 2012 ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed med heste. [person1] har således ikke fratrukket underskud i forbindelse med hestehold før i 2012, hvor [person1] vælger at gå "all-in" på erhvervsmæssigt hold af heste. Grunden til dette var i øvrigt en direkte følge af styresignalet, hvor SKAT ændrede praksis med fremadrettet virkning. Der kan derfor ikke tillægges betydning, at [person1] før 2012 har haft nogle underskud i privat regi, når det bedømmes ud fra en skatteretlig betragtning, hvor lang tid den erhvervsmæssige virksomhed har givet underskud.

Der må også ses på, at [person1] har forbedret resultaterne af virksomheden betydeligt i de senere år. Regnskabsmæssigt går driften faktisk i 0 kr. i 2016, hvis opskrivningen på "[x2]" indregnes i resultatet. Om indtægterne kommer i form af præmieindtægter eller i form af eventuelle salgsindtægter på heste må i denne henseende være ligegyldigt.

Det skal i den henseende bemærkes, at følgende fremgår af styresignalets punkt 5:

"Den ændrede praksis for, hvornår væddeløbsstalde og stutterier i skatte- og momsmæssig henseende anses for erhvervsmæssig virksomhed, gælder fra og med indkomståret 2011. For indkomståret 2011 kan den skattepligtige dog vælge, at vurderingen af, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller hobby, skal foretages i henhold til den hidtil gældende administrative praksis".

Hvis sidste punktum skal give mening, må det forstås således, at for indkomståret 2011 kan man vælge, at virksomheden skal anses for hobbyvirksomhed, for at det ikke skal tælle med i den årrække på 5 - 7 år eller mere, som man ellers i øvrigt forventeligt skal bedømme ud fra. Ingen ville vel ellers vælge at anse det som hobbyvirksomhed, når dette ikke giver fradrag for et eventuelt underskud. Det må derfor generelt forstås sådan, at styresignalet ændrer praksis fremadrettet, således at man slår en streg i sandet fra 2011, hvis man ikke forud for dette har drevet erhvervsmæssig virksomhed med hestehold med fradragsret i Danmark. Hvad der derfor er foregået på hobbybasis eller i form af anden ikke skattemæssigt fratrukket virksomhed kan derfor ikke have betydning.

Endelig må der ses på, at [person1] på alle måder har forsøgt at drive det rentabelt. [person1] har forsøgt at skære ned og mindske antallet af ikke omsættende heste. Han holder sig hele tiden skarp på attraktive heste. [person1] har avlet på den hingst, som han tidligere købte for et relativt stort beløb. Og at [person1] som følge heraf er i besiddelse af en hoppe, som indtil videre viser fine resultater, og som er ret ung endnu. Det har betydet, at han nu har tilrettet virksomheden, så den udviser betydeligt bedre resultater. Derudover betyder det, som det står lige nu, at hvis man solgte hesten "[x2]", så ville den formentlig kunne indbringe ca. 75.000 kr. med de gode resultater, den har vist indtil videre. Men håbet er selvfølgelig, at den bliver endnu bedre, leverer endnu bedre resultater, og bliver endnu mere værd, da den bestemt har potentialet. På trods af, at [person1] på alle måder har forsøgt at gøre det rentabelt, må man også konstatere, at [person1] har været plaget af relativt uheldige omstændigheder. F.eks. fordi hesten "[x1]" viste sig ikke at kunne løbe. Man havde jo betalt stort beløb herfor, men disse penge er jo spildt og kan ikke indgå i udviklingen af virksomheden på anden måde. [person1] var også uheldig ved, at af de to heste, der blev avlet på "[x1]", var den ene et stenføl, og at den avlende hoppe måtte aflives i den forbindelse. Efterfølgende måtte også "[x1]" aflives som følge af de store skavanker med OCD. [person1] har derfor også haft omstændighederne imod sig i forsøget på at drive en rentabel virksomhed, men har ikke desto mindre forsøgt.

Vedrørende tab på fordring

Til støtte for vores principale påstand, at tab på fordring skal godkendes fratrukket med 1.038.473 kr. skal vi anføre følgende:

Følgende fremgår af kursgevinstlovens § 12:

"Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 5 og 7".

Følgende fremgår endvidere af kursgevinstlovens § 14:

"Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr. "

Tidligere var der kun fradrag for tab på fordringer, hvis fordringen var i udenlandsk valuta.

Med lovforslag L724 fra 2010 blev der indført en generel skattepligt og fradrag for tab for fordringer. Dette gælder uanset, om fordringen er i dansk eller udenlandsk valuta. Bestemmelsen havde virkning for fodringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere.

Der er ingen tvivl om, at [person1] har lidt et tab på samlet 1.038.473 kr. som følge af tab i udenlandsk valuta.

[person1] har på alle måder forsøgt at indkræve den omhandlende fordring. Han har selv forsøgt adskillige gange at rette henvendelse om betaling til debitor. Han har haft sin advokat til at sende skrivelser vedrørende krav om indbetaling. Og han har henvendt sit til inkassofirmaet [virksomhed2], der dog ikke umiddelbart mente sig i stand til at påtage sig sagen. Og de er ellers specialister på området for inkassation af fordringer på tværs af landegrænser.

At [virksomhed2] ikke kunne påtage sig sagen er naturligvis også et udtryk for som tidligere beskrevet, at det kan være tvivlsomt, om fordringen er eksegibel i USA. Man kunne vælge at anlægge en langvarig og dyr retssag i USA, men der ville være stor risiko for, at det godsværneting, som sagen blev anlagt på i Danmark, ikke ville blive accepteret af en amerikansk domstol.

Når debitor ikke ville betale - trods adskillige rykkere- var fodringen derfor reelt tabt i 2012, hvor den er fratrukket.

Det er efter vores opfattelse ikke korrekt, når SKAT i deres afgørelse anfører følgende på side 17:

"Tab på fordring har ikke grund i en erhvervsvirksomhed og er dermed ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, ligesom der ikke er fradrag i henhold til anden lovgivning eller praksis, jf. kursgevinstlovens § 14 stk. 1 og fast administrativ praksis, statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a og Højesterets dom SKM2009.218HR"

Det er fastslået i SKM.2011.847.SR, at en person kunne foretage fradrag i henhold til kursgevinstlovens § 14 for forudbetalinger for et skoleophold for den del af de forudbetalte ydelser, han ikke fik, fordi skolen gik konkurs.

I 2012 meddelte Skatteministeriet i forbindelse med [virksomhed4]s konkurs, at personer, som havde købt en flybillet, men ikke fik rejsen, fordi selskabet var gået konkurs, kunne fratrække udgiften til flybilletten i henhold til kursgevinstlovens § 14.

Der har derfor klart været en praksis for, at tab på fordringer omfattet af § 14 kunne fratrækkes ved indkomstopgørelsen, også selv om fordringen vedrørte en fordring, der ikke var omfattet af erhvervsvirksomhed, eller selvom der var tale om en privat fordring.

Skatterådet har i forskellige afgørelser efterfølgende stillet spørgsmålstegn ved denne praksis, jf. blandet andet afgørelsen SKM.2016.173.SKAT.

Som følge heraf har SKAT i styresignalet SKM.2016.173.SKAT skærpet praksis for fradragsret for fordringer. SKAT har dog i styresignalet - hvilket også fremgår af SKM.2016.134.SR - tilkendegivet, at dette kun kan gælde fremadrettet, idet der klart er tale om en praksisændring.

Tabet er fastslået ved dom i 2012. På dette tidspunkt fandt praksisændringen ikke anvendelse. Da fordringen reelt var uerholdelig allerede på dette tidspunkt - fordi den var umulig at opkræve - er fradraget for tabet opstået i 2012.

Det er derfor vores opfattelse, at hele tabet på 1.038.473 kr. er fradragsberettiget i 2012, idet der er tale om en fordring omfattet af kursgevinstlovens § 14.

I styresignalet SKM.2016.173 SKAT er det anført, at den tidligere praksis om fradrag gjaldt i tilfælde, hvor:

"Tab i forbindelse med forudbetaling for levering af private ydelser, både varer og arbejdsydelser, som ikke leveres, eller hvor der foreligger fejl og mangler"

Styresignalet knytter derfor i et omfang fradragsretten op på, om der er sket forudbetaling - også i en situation, hvor der foreligger fejl og mangler.

Det er vores opfattelse, at det ikke er korrekt, at der kun var fradragsret i denne snævre situation. Det giver ingen mening, når der er tale om fejl og mangler, at indsnævre dette til en forudbetaling for levering af varen eller ydelsen.

Krav på renter og domsbeløb 2, som blandt andet består af udgifter til af holde hesten i perioden under retssagen vedrører således ikke et forhold med debitor, men er udgifter som [person1] har haft i perioden.

Det beløb, som retten tilkender [person1] i erstatning, må derfor anses at være et pengekrav omfattet af kursgevinstloven.

Hvis Skatteankestyrelsen mod vores forventning måtte have en anden opfattelse heraf, skal fradrag for tab på fordring som minimum godkendes med 428.250 kr. (svarende til 75.000 USD minus slagteværdi). Dette beløb vedrører således forudbetaling på hesten, og dækker en vare som efterfølgende blev leveret mangelfuldt svarende til dette beløb.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 10. januar 2017 anført følgende som bemærkninger til SKATs udtalelse:

”(...)

Vedrørende virksomhedsdrift med travheste

I udgangspunktet er vi enige med SKAT i, at ved bedømmelsen af om en virksomhed generelt kan anses for erhvervsmæssig, skal der inddrages en række forskellige forhold i bedømmelsen. En række af disse forhold er bl.a. anført i LV 2011 E.A.1.2.2. Herefter hører vores enighed med SKAT dog også op.

Travheste- og stutterivirksomhed er en særlig form for virksomhed, hvor indtægterne groft sagt består i at stille op til start på løbebaner rundt omkring, indtjening af præmiepenge, eventuelt reklamepenge, salg af heste m.v. Man er derfor nødt til at se på denne type virksomheds særegne karakter. Man kan derfor ikke uden videre sammenligne denne type virksomhed med alle mulige andre typer af virksomheder og skære alle virksomheder over en kam, som SKAT gør i udtalelsen. Endvidere drager SKAT efter vores opfattelse forkerte konklusioner på flere af de forhold, som SKAT kommenterer på ud fra LV 2011 E.A.1.2.2.

I erkendelse af at SKAT i en årrække har bedømt travheste- og stutterivirksomhed for hårdt, i relation til hvorvidt der drives erhvervsmæssig virksomhed, har Skatteministeriet udgivet et styresignal SKM2011.282.SKAT, der beskriver den skatte- og momsmæssige behandling af væddeløbsheste og stutterier. Følgende fremgår af styresignalets punkt 1:

"De generelle principper for, hvornår en virksomhed er erhvervsmæssig eller har karakter af hobby, gælder også for stutterier og væddeløbsstalde. Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at der indenfor disse områder har været udvist unødig tilbageholdenhed med at anse virksomheder for erhvervsmæssige, og Skatteministeriet har derfor besluttet at udsende dette styresignal, hvori det beskrives, hvorledes vurderingen skal foretages. "

Styresignalet tilkendegiver således klart, at man i en årrække i SKAT har ført en for restriktiv praksis, og at man med styresignalet vil beskrive, hvordan vurderingen skal foretages, således at det fremtidigt er mere klart, ud fra hvilke kriterier, vurderingen skal foretages, og hvilke forhold der skal lægges vægt på.

Et styresignal har karakter af at være en bindende tjenestebefaling fra Skatteministeriet i forbindelse med SKAT's forvaltning af lovgivningen. Et styresignal skal sikre, at SKAT følger de retningslinjer, der udstikkes fra Skatteministeriet, og skal sikre ensartethed i regelanvendelsen på Skatteministeriets område. Styresignalet er således bindende for SKAT, og borgeren/virksomheden kan støtte ret på styresignalet.

Det fremgår af SKM2012.280.SKAT om styresignaler og SKAT-meddelelser, at styresignaler bruges, når Skatteministeriet:

•	"Fastlægger praksis på områder, hvor der ikke allerede er fastlagt en praksis,
•	Ændrer eller præciserer praksis, f.eks. som følge af en afgørelse fra domstolene eller Landsskatteretten "

Styresignalet tilkendegiver i punkt 2 og 3, hvilke kriterier, der skal lægges vægt på ved bedømmelsen af, om travheste- eller stutterivirksomhed skal anses som erhvervsmæssige. Den naturlige formåls- og ordlydsfortolkning af styresignalet må være, at når punkt 1 tilkendegiver, at... "Skatteministeriet har besluttet at udsende dette styresignal, hvori det beskrives, hvorledes vurderingen skal foretages", så må punkt 2 og 3 være en udfyldning af denne beskrivelse/vurdering.

Styresignalets punkt 2 tilkendegiver følgende om, hvornår en travhestevirksomhed må anses for erhvervsmæssig:

"Det er en forudsætning for, at en virksomhed med væddeløbsheste kan anses for erhvervsmæssig, at hestene er registreret i Dansk Travsports Centralforbunds database eller Dansk Galops database.

Hold af væddeløbsheste anses for erhvervsmæssig, hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er på 5-7 år, er overskudsgivende (rentabel) eller i hvert fald på længere sigt kan forventes blive overskudsgivende.

Ved vurderingen af, om virksomheden kan anses for erhvervsmæssig, skal der vægges vægt på, om hestene trænes af en professionel træner med a-licens, og om der benyttes kusk/jockey med professionel licens. Der skal endvidere henses til antallet af starter og størrelsen af indvundne præmier.

Antallet af heste er ikke i sig selv afgørende for, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, men hvis der ejes så mange heste, at det muliggør en mere en rationel drift, vil dette tale for at anse virksomheden for erhvervsmæssigt drevet. Det samme gælder, hvis en hesteejer lader sine heste opstalde i en større stald, hvor der også står andre væddeløbsheste.

Selv om hold af en eller flere væddeløbsheste ikke kan anses for erhvervsmæssig, vil udgifterne til hestehold dog fortsat kunne fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 1, hvis hesteholdet efter en konkret vurdering har tilstrækkelig reklameværdi for en anden virksomhed tilhørende den skattepligtige."

Når der foretages en vurdering af, hvorvidt travhestevirksomheden må anses for erhvervsmæssig, må der derfor først og fremmest foretages en vurdering af ovenstående elementer som følge af denne type virksomheds særlige forhold. Disse forhold har således karakter af lex specialis i forhold til de mere generelle forhold, som beskrevet i LV 2011 E.A.1.2.2. Hvis man opfylder betingelserne som beskrevet i styresignalets punkt 2, må virksomheden som følge heraf anses for erhvervsmæssig.

Hvis Skatteministeriet havde haft den opfattelse, at bedømmelsen blot skulle foretages i almindelighed efter de normale kriterier i almindelighed opregnet i LV 2011 E.A.1.2.2., havde der principielt ikke været nogen grund til at opremse alle de nævnte forhold i punkt 2 og 3.

Det er derfor vores opfattelse, at vurderingen af, hvorvidt virksomheden må anses for erhvervsmæssig må foretages primært ud fra styresignalets punkt 2 og 3 og ikke på baggrund af de generelle forhold i LV 2011 E.A.1.2.2., som ikke tager højde for denne type virksomheds særlige karakter. Det skal i øvrigt bemærkes, at Dansk Travsports Centralforbund (DTC) var med i en stor del af tilblivelsen af det pågældende styresignal, og var med til at fastlægge kriterierne for, hvornår en travheste/stutterivirksomhed skulle anses for at være erhvervsmæssigt drevet. Der havde ikke været nogen grund til at inddrage DTC i tilblivelsesforløbet, hvis bedømmelsen af hobbyvirksomhed contra erhvervsmæssig virksomhed blot skulle foretages som alle mulige andre virksomheder i almindelighed. Det skal i øvrigt også bemærkes, at fra samtaler med DTC er vi vidende om, at SKAT sammen med DTC rejste til Sverige for at tale med det Svenska Travsportens Centralforbund (senere Svensk Travsport) for at klarlægge, efter hvilke kriterier det svenske forbund vurderer, at der udøves erhvervsmæssig drift, idet travsporten er væsentlig større i Sverige. Disse samtaler og overvejelser må forventes at have spillet en væsentlig rolle i tilblivelsen af de fastlagte kriterier i styresignalet.

I vores klage af 15. december 2016 har vi redegjort for, at [person1] efter vores opfattelse opfylder alle de i styresignalet stillede betingelser for at anse virksomheden for erhvervsmæssig. Vi skal derfor i det hele henvise til vores argumentation i klagen.

Derudover skal vi dog særligt til SKAT's udtalelse bemærke følgende:

Virksomheden har ikke -- som SKAT hævder - eksisteret siden 2006. Der kan ikke, som SKAT gør, sættes lighedstegn mellem, om man driver en aktivitet i hobbyform og erhvervsmæssig virksomhed. Der findes adskillige erhvervsvirksomheder, der er startet op som hobbyvirksomhed, hvor man senere er overgået til egentlig erhvervsmæssig virksomhed. Men det gør ikke, at man har drevet erhvervsmæssig virksomhed til at starte med. Når [person1] derfor er startet med at drive aktiviteten som hobby og ikke har foretaget fradrag for udgifter eller underskud i denne periode, skal denne periode selvsagt ikke indgå i bedømmelsen af, hvor længe der har været underskud i den erhvervsmæssige virksomhed. Det siger sig selv, at hvis man driver noget som hobby, lægger man ikke den fornødne intensitet i det, og driver det derfor ikke med økonomisk gevinst for øje. Resultater forud for 2012 skal derfor ikke indgå i bedømmelsen af den erhvervsmæssige virksomhed, da ingen af disse resultater har være båret af et hensyn om økonomisk gevinst for øje og af samme årsag ikke har påvirket indkomstopgørelsen. Vi skal i øvrigt fortsat henvise til bemærkningerne i styresignalets punkt 5 om ikrafttrædelsestidspunktet for den ændrede praksis.

Vi skal som supplement bemærke, at det på tilsvarende måde i flere afgørelser fra Landsskatteretten, når der er tale om driftsomlægninger i en virksomhed, fremgår, at der skal tages hensyn hertil ved rentabilitetsvurderingen. Hvis en virksomhed f.eks. overgår fra en form for drift til en anden, skal det betragtes som start af en ny virksomhed, hvor der kan være en (yderligere) indkøringsperiode eventuelt med underskud. Der kan f.eks. henvises til Landsskatterettens afgørelse af 3. november 2015 (j.nr. 12-0272373), hvor et stutteri, der var startet op i 1992, i 2004 blev omlagt fra salg af 2-3 årige heste, der ikke var tilredet, til salg af 4-5 årige heste, der var tilredet og præmieret. Landsskatteretten fandt, at der måtte tages hensyn hertil ved rentabilitetsvurderingen, idet det tager tid at indkøre den nye driftsform, men at der på sigt sandsynligvis kunne opnås et driftsresultat på 0 kr. efter afskrivninger.

Virksomheden har også - i modsætning til hvad SKAT hævder - den fornødne intensitet, idet [person1] har gjort en masse for at skabe overskudsgivende drift. [person1] har dog også være ramt af uheldige omstændigheder. [person1] har skåret ind til benet i forsøget på at skære ikke indtægtsgivende heste væk. At SKAT mener, at der ikke er heste nok, vidner om et ukendskab til virksomhedstypen. Det handler ikke om antallet af heste, men om at have de rigtige heste. For at skabe fornuftige overskud, skal man gerne have heste, der kan give rimelige resultater i mange løb. Det kan være utroligt svært at vide, før hesten(e) er udviklet, hvilket tager flere år. En hest kan principielt skabe overskud, hvis man har den rigtige. Det er også derfor, at styresignalet tilkendegiver, at: "Antallet af heste er ikke i sig selv afgørende for, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig,... ". Selvfølgelig kan der være enkelte stordriftsfordele ved at have mange heste, men i det store og hele ganges udgifterne i udgangspunktet blot med det antal heste, man besidder. [person1] har derfor gjort det helt rigtige ved at forsøge at ændre virksomheden, skære til og satse på de få heste, som han mener, der for nuværende er potentiale i.

At virksomheden ikke kan give overskud er forkert, hvilket vi også har beskrevet i vores klage. Hvis udviklingen fortsætter for hesten [x2], som [person1] virkelig satser på, må det forventes, at virksomheden kan give overskud. Alene opskrivningen på hesten til markedsværdien gør, at regnskabet i store træk går i nul. Men hesten er fortsat ung og er endvidere ung for sin årgang, hvilket betyder, at den er startet sent for sin årgang med at løbe. Hvis hesten fortsætter sin betydelige udvikling, kan der derfor forventes stigende indtægter på denne i de næste år, og dermed også en stigende pris på hesten. Hvis den bliver så god som forventet, vil der også kunne avles på den senere hen. Dermed vil der kunne opnås en positiv drift. Vi skal fortsat bemærke, at travheste-/stutterier er underlagt de lempeligere regler for rentabilitet som landbrug. Der stilles således udelukkende krav om, at driftsresultatet efter driftsmæssige afskrivninger, men før renteudgifter og driftsherreløn, på sigt skal kunne ligge på omkring 0 kr. [person1] har med ovenstående og den ændrede strategi sandsynliggjort, at dette kan blive tilfældet. Under alle omstændigheder er det en for kort periode at bedømme ud fra. Vi skal fortsat bemærke, at styresignalet giver en berettiget forventning på i hvert fald 5 - 7 år eller på sigt (dvs. en endnu længere periode).

Vi skal i denne forbindelse henvise til Landsskatterettens kendelse af 7. maj 2012 (j.nr. 09-03632), hvor Landsskatteretten udtalte; "at det ikke findes usandsynligt, at der efter en årrække på 5 - 10 år vil kunne opnås et driftsresultat på 0 kr. eller overskud". Sagen omhandlede drift af en ejendom med hestehold, udlejning af hestebokse og ridehal samt bortforpagtning af jord, hvilket blev anset for erhvervsmæssig virksomhed.

På baggrund af ovenstående skal vi fastholde, at virksomheden er erhvervsmæssigt drevet ud fra de kriterier, der er anført i styresignalet SKM.2011.282SKAT. Der er ikke hjemmel til at fortolke styresignalet indskrænkende ud fra LV 2011 E.A.1.2.2.

Vi skal derfor fastholde vores påstand i vores klage af 15. december 2016 vedrørende dette punkt.

Vedrørende tab på fordring

I vores klage af 15. december 2016 har vi redegjort for, at tabet efter vores opfattelse er fradragsberettiget. Vi skal derfor i det hele henvise til vores argumentation i klagen.

Vi skal fortsat henvise til afgørelserne SKM.2011.847.SR og skatteministeriets meddelelse i 2012 om flyselskabet [virksomhed4] konkurs.

Der ses ikke i denne sag, at være forhold, der adskiller denne sag fra ovenstående to sager. Der er tale om et køb af en ydelse/vare, som ikke leveres, eller hvor der foreligger fejl og mangler.

Det fremgår udtrykkeligt af styresignalet SKM.2016.173.SKAT indledningsvist, at der i hvert fald i følgende situationer har været etableret en fast administrativ praksis om fradrag:

1. "Tab i forbindelse med forudbetaling for levering af private ydelser, både varer og arbejdsydelser, som ikke leveres, eller hvor der foreligger fejl og mangler.
2. Tab i forbindelse med erstatning for svie og smerte".

Det er vores opfattelse, at der i praksis reelt næppe kun har været tale om godkendelse af fradrag i ovennævnte situationer, men under alle omstændigheder er tabet omfattet af nr. 1, og er dermed fradragsberettiget.

Der er udtrykkeligt i vores klage af 15. december 2016 gjort rede for, hvordan tabet er forsøgt indkrævet. Både for så vidt angår debitors manglende betalingsvilje, og at kravet er vanskeligt eksigibelt. Desuden er debitor afgået ved døden. Der kan ikke opnås større sikkerhed for, at fordringen er tabt end debitors død.

Uanset hvilket år, fordringen måtte anses at være tabt, så er den tabt. [person1] har siden ultimo 2007 forsøgt at få debitor til at betale, fordi han havde et krav mod debitor men uden held. Først i 2012 har retten afsagt dom herom. En afgørelse, der er så længe undervejs, fordi modparten forhaler dommen. Allerede på dette tidspunkt står det klart, at modparten fortsat ikke vil betale. Det står også klart, at godsværnetinget desværre ikke kan udnyttes inden for EU, idet debitor - selv om han er dansk statsborger - ikke ejer aktiver i Danmark eller inden for EU, som der kan gøres udlæg i. Det står også klart, at dommen vil være vanskelig af få igennem i USA. [person1]' s muligheder for at indkræve fordringen er derfor udtømt.

Som vi tidligere har redegjort for, blev hesten købt privat, og den viste sig meget hurtigt ikke at være i stand til at løbe. Alle udgifter m.v. i forbindelse med hesten har derfor været afholdt privat forud for 2012. Det er derfor ikke korrekt, når SKAT insinuerer, at de løbende driftsudgifter på hesten muligvis har været fratrukket i virksomheden. Først i 2012, hvor [person1] overgår til erhvervsmæssig virksomhed, har man inddraget hesten i travvirksomheden som avlshest. Hesten har i den forbindelse været aktiveret til 0 kr., men i perioden indtil slagtning har driftsomkostningerne ved hesten efterfølgende været udgiftsført. Dette var grundlaget for avlen af hoppen [x2].

Vi skal derfor fastholde vores principale og subsidiære påstande i vores klage af 15. december 2016 vedrørende dette punkt.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 16. april 2021 supplerende anført:

”(...)

1.Ny principal påstand vedrørende spørgsmålet om tab på fordring

Af de grunde, der er anført nedenfor, skal vi vedrørende spørgsmålet om tab på fordring, anmode Skatteankestyrelsen om at statuere ugyldighed, idet forholdet slet ikke var oplyst, forinden Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse og idet nægtelse af fradrag ikke er begrundet i tilstrækkelig grad.

2.Bemærkninger til referatet

Det er vores opfattelse, at referatet i hovedtræk gengiver mødets indhold.

Som refereret begærer vi retsmøde i Landsskatteretten. Hvis Skatteankestyrelsen indstiller til fuldt ud medhold, vil begæringen frafaldes.

Vi har en korrektion til referatets indledende afsnit Gennemgang af travhestene og genbrug af CVR-nr., hvor sagsbehandleren referer følgende:

"Klageren forklarer, at han har brugt mellem 80 og 100 timer om ugen på opstart af virksomheden [virksomhed3] i personligt regi. Opstarten af [virksomhed3] foregår ved siden af fuldtidsjob for klageren og klagerens hustru."

Dette er ikke korrekt. Vores klient havde ikke fuldtidsjob ved siden af opstarten af [virksomhed3].

Derudover skal det også lige gøres klart, at alle travheste var ejet af et svensk selskab (100 pct. ejet af os), som også forklaret i telefonmødet. Hestene løb både i Danmark og Sverige i den periode de var ejet af vores svenske selskab. Ejerskabet skiftede først til det danske selskab efter, at styresignalet var vedtaget og implementeret i Danmark.

Vi har ligeledes bemærkninger af uddybende karakter - som også lovet på mødet.

Af hensyn til sammenhæng i nærværende skrivelse - og for at undgå gentagelser - er vores uddybninger blevet en del af fremstillingen nedenfor.

3. Vedrørende tab på fordring

3.1 Kort om faktiske forhold

Forholdet er godt beskrevet i klage, bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse og i øvrigt i referatet som vi har modtaget. Nedenfor gengives derfor alene de hovedtræk, der er relevante i relation til vores indsigelser af formel og materiel karakter.

Hesten købes i USA i september 2007. Ved ankomst til Danmark opdages, at hesten lider af en skade, det ikke havde væretmuligt for vores klient at opdage (dette fremgår af dommen i erstatningssagen) og købet hæves i december 2007.

Der anlægges sag ved Retten i [by1] 8. december 2008.

Det fremgår af dommen, at hesten ikke har stillet til start siden foråret 2010. Hovedforhandlingen blev afholdt 3. oktober 2012 og dommen er afsagt 15. november 2012. Dommen er formuleret således (uddrag side 17):

"Efter skønsmandens besvarelse af navnlig spørgsmål 1 og 3, lægges det til grund, at hesten på overdragelsestidspunktet led af OCD, og at lidelsen var af en så alvorlig karakter, at hesten reelt var uden værdi, hvorfor sagsøgeren var berettiget til at hæve handlen og kræve erstatning ."

Hesten har aldrig været en del af vores klients erhvervsmæssige virksomhed.

Dette betyder, at der ikke har været indtægtsført indkomst fra hesten, og der har ikke været udgiftsført udgifter vedrørende hesten i vores klients erhvervsmæssige virksomhed. Hesten var et privat anliggende.

Der er ikke uenighed med Skattestyrelsen om den beløbsmæssige opgørelse af tabet- alene om adgangen til fradrag.

3.2. Indsigelser af formel karakter - anbringender til støtte for ugyldighedspåstand

Skattestyrelsen indkalder primo 2016 materiale vedrørende det af vores klient selvangivne underskud ved virksomhed. Materialeindkaldelsen vedrører virksomhedens regnskabsmateriale for 2012-2014. Det bemærkes, at hesten "[x1]" ikke fremgår af dette materiale, og at der ingen udgifter/indtægter vedrørende hesten, jf. ovenfor.

Skattestyrelsen indkalder efter vores oplysninger på intet tidspunkt materiale vedrørende tabet, ligesom der ikke engang stilles spørgsmål herom til vores klient. Før han modtager agterskrivelsen har han således ingen viden om, at Skattestyrelsen foretager en vurdering heraf, og han har ikke haft mulighed for at forklare om de faktiske omstændigheder omkring tabet, inden Skattestyrelsen blot konstaterer, at beløbet ikke kan fradrages, da det ikke er dokumenteret endnu.

Frem til 20. april 2016, hvor Skattestyrelsen fremsender forslag til afgørelse, er der ingen indikation på, at Skattestyrelsen undersøger andre forhold end virksomheden og dens underskud.

Det er derfor en overraskelse for vores klient, at der i forslag til afgørelse af 20. april 2016 er medtaget et punkt, der slet ikke vedrører virksomheden. Punktet er kapitalindkomst på -1.038.473 DKK, som hidrører fra tab på fordring.

Det er et faktum, at Skattestyrelsen på intet tidspunkt har foretaget sagsoplysning vedrørende den negative kapitalindkomst, hvilket dokumenteres ved Skattestyrelsens forslag til afgørelse (side 3):

"Du har indsendt et svensk A/S regnskab for 2012, som ikke er behørig dokumentation. For 2013 og 2014 har du ikke indsendt behørige regnskaber, som dokumenterer underskud af virksomhed og tab på debitorer."

Det er på dette tidspunkt således Skattestyrelsens (fejlagtige) opfattelse, at tabet vedrører virksomheden samt at tabet ikke ved fremsendelse af regnskaberne er dokumenteret.

Det faktum, at der ikke er tale om et tab vedrørende virksomheden, bliver Skattestyrelsen tilsyneladende først opmærksom på, på et møde 22. juni 2016.

Det er derfor et faktum, at Skattestyrelsen slet ikke har foretaget den lovpligtige sagsoplysning, førend der fremsendes agterskrivelse. Konsekvensen er, at Skattestyrelsen dermed foretager materialeindkaldelse via agterskrivelse og dette er slet ikke lovlig sagsbehandling.,

Det er et krav, at der skal være fornødent grundlag, førend der varsles ansættelsesændringer. Vi henviser i den forbindelse til Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.4.3:

"Det er en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er fuldt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen. Det skal tydeligt fremgå af varslingen, hvad der skal ændres, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå.

Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til, at Skatteforvaltningen kan varsle en ansættelsesændring.

Oplysningerne kan eventuelt skaffes ved at bede skatteyder om at fremskaffe oplysningerne, hvis skatteyder har mulighed herfor. Skatteforvaltningen skal dog efterfølgende kontrollere om skatteyders oplysninger er korrekte.

Oplysningerne kan eventuelt også fremskaffes fra andre myndigheder eller tredjemand i henhold til bestemmelserne i skattekontrolloven m.fl. Hvis indhentelse af oplysninger sker elektronisk finder databeskyttelsesloven tillige anvendelse, se mere herom afsnit A.A.6.4.2.

Skatteforvaltningen har ifølge officialprincippet også pligt til, at sagerne behandles enkelt, hurtigt og mest økonomisk.

Officialprincippet indebærer, at Skatteforvaltningen og borgeren ikke anses for modstående parter, som det er tilfældet, hvis sagen indbringes for domstolen. For domstolene gælder forhandlingsprincippet, som medfører, at parterne hver især må fremlægge det materiale, som parterne vil påberåbe sig.

Hvis Skatteforvaltningen ikke har overholdt officialprincippet, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig, da officialprincippet er en garantiforskrift."

Dette princip fremgår endvidere af Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, side 373.

Endvidere fremgår det også klart af Karnovs noter til skatteforvaltningslovens § 26, at der skal ske oplysning af sagen, inden agterskrivelse sendes til borgeren:

"En agterskrivelse må ikke afsendes, hvis skattemyndigheden på afsendelsestidspunktet ikke er i besiddelse af det fornødne oplysningsgrundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring."

Folketingets ombudsmand skriver derudover følgende om begrundelseskravet i indledningen til sin myndighedsguide om generel forvaltningsret, som kan findes på Folketingets ombudsmands hjemmeside:

"Myndighedernes afgørelser skal begrundes, medmindre borgeren fuldt ud får medhold. Det følger af forvaltningsloven.

Kravet om begrundelse giver en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende.

En begrundelse kan desuden hjælpe borgeren til bedre at forstå afgørelsen og kan have stor betydning for borgerens accept af afgørelsen og tilliden til myndighederne.

Endelig giver en begrundelse borgeren et grundlag for at tage stilling til, om afgørelsen skal påklages eller indbringes for domstolene eller Folketingets Ombudsmand." (vores understregninger)

Som det fremgår, er der krav om begrundelse ved udarbejdelse af varsel om ansættelsesændring, hvilket skyldes, at den som afgørelsen vedrører, skal kunne forstå, på hvilket grundlag afgørelsen er truffet. Dette er essentielt for borgerens retssikkerhed, da der ellers ikke vil være et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvorvidt afgørelsen skal påklages. Et varsel om ansættelsesændring kan selvsagt ikke være tilstrækkeligt begrundet, hvis ikke der er foretaget nogen form for sagsoplysning inden fremsendelsen - men i stedet består af antagelser fra Skattestyrelsens (daværende SKAT) side.

Man behøver blot at sammenholde faktum-beskrivelserne i forslag til afgørelse med afgørelsen for at se, at sagen slet ikke har været oplyst på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen laver forslag til afgørelse.

I øvrigt har Skattestyrelsen slet ikke begrundet afgørelsen, hvilket på ingen måde lever op til forvaltningslovens krav om begrundelse.

Som det fremgår af Ombudsmandens myndighedsguide afsnit 5.2. skal en begrundelse bl.a. leve op til følgende:

"En begrundelse skal være dækkende, og den må ikke være misvisende eller være skrevet på en måde, der kan give anledning til misforståelser."

Der henvises blot lakonisk til en række bestemmelser, hvor det er meget uklart, med hvilken begrundelse Skattestyrelsen træffer afgørelse om, at tabet ikke er fradragsberettiget. Skattestyrelsen burde have foretaget den juridiske afvejning, som vi giver nedenfor.

Dato for fremsendelse af afgørelse

For den del af afgørelsen, som vedrører indkomståret 2012, var fristen for at sende varsel om ændring den 1. maj 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Forslaget til afgørelse blev sendt den 20. april 2020 - dvs. lige inden for fristen.

Selve skatteansættelsen skulle derefter være fortaget af skattemyndighederne senest den 1. august 2016, hvilket også er reguleret i skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 1. Hertil er der igen sket sagsbehandlingsfejl fra SKATs side, da afgørelsen først er udstedt den 30. august 2016.

3.3. Indsigelser af materiel karakter

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke giver medhold i vores påstand om ugyldighed, skal vi anføre følgende fsva. de materielle forhold.

Vores klient har lidt et tab på en fordring, og det er derfor afgørende for den skattemæssige behandling at vurdere, hvilken type fordring der er tale om.

Kursgevinstlovens § 14, stk. 1 var formuleret som følger (lovbekendtgørelse af 14.11.2012):

"§ 14. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr."

Fordringer, omfattet af bestemmelsen, er pengefordringer, hvilket fremgår af lovens § 1 (vores fremhævning):

"§ 1. Denne lov omfatter

1)	gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

...”

Derudover regulerer statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, formueforøgelse af privat formue- og bestemmelsen er en hjørnesten i dansk skatteret. Bestemmelsen indeholder det meget vigtige princip, at formueforøgelse og formuetab på private aktiver er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Afgørende for, hvorvidt vores klient skal indrømmes fradrag for kurstab på fordringer, er derfor, om fordringen er omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a (i bekræftende fald er der ikke fradrag) og hvis den ikke er omfattet af den bestemmelse, hvorvidt den så er en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.1.2.1, behandler den skattemæssige situation:

"Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven

Kursgevinstloven indeholder regler for beskatning af gevinst og tab på:

•	pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve
•	gæld
•	terminskontrakter, aftaler om salgsretter og aftaler om køberetter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv (finansielle kontrakter)
•	afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber

Se KGL § 1, stk. 1 og 2.

Krav der ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 1

KGL § 1, stk. 1, nr. 1, definerer hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens regler. Loven omfatter således pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve.

Fradrag efter KGL, vil kun komme på tale, hvis der på en pengefordring omfattet af KGL indtræder et tab, der kan henføres til pengefordringen. Hvis der f.eks. i et kontraktforhold opstår et krav, som ikke bliver fuldt ud indfriet, vil det således afhænge af de konkrete omstændigheder, om der er opstået et tab, som er fradragsberettiget efter KGL. Dette følger af højesteretsdommene SKM2013.779.HR og SKM2009.318.HR.

Gevinst og tab, der f.eks. ikke kan henføres til pengefordringen, men eksempelvis til aktier, fast ejendom eller indtægter og udgifter relateret til formuesfæren, jf. SL § 5, stk. 1, litra a, vil således ikke være omfattet af KGL.

Bemærk

Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om fordringen, gælden eller den finansielle kontrakt er omfattet af reglerne i KGL. Denne vurdering skal også foretages i forhold til et eventuelt afkast.

Ad a og b - pengefordringer og gæld

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene."

Det er ved dom blevet afgjort, at vores klient havde et retligt krav på penge for tabet på hesten. I forhold til ovenstående ordlyd fra den Juridiske Vejledning er der derfor tale om en fordring i kursgevinstlovens forstand, jf. nærmere nedenfor.

Som det fremgår af den citerede passus fra den Juridiske Vejledning, har Højesteret i et par sager taget stilling og eksempelvis i SKM 2013.779.HR fastslået, at fordringen ikke var en pengefordring, men derimod vedrørte en statueret overdragelsessum vedrørende aktier - dvs. obligationsretligt en "positiv opfyldelsesinteresse", hvor erstatningssummen blev anset som afståelsessum for aktierne:

"Højesteret lægger herved vægt på, at erstatningen er fastsat som positiv opfyldelsesinteresse . H1 Holding blev dermed økonomisk stillet, som om aftalen var opfyldt efter sit indhold med erhvervelse af aktierne på T dagen og med efterfølgende påtvungen afståelse af aktierne . Det forhold, at H1 Holding som følge af den misligholdelse, som erstatningen kompenserer, ikke var blevet ejer af aktierne, kan ikke føre til andet resultat."

Om forskellen mellem positiv opfyldelsesinteresse og negativ kontraktinteresse kan vi henvise til de juridiske lærebøger indenfor obligationsretten. Eksempelvis kan vi citere følgende passager fra Lærebog i Obligationsret I, af Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky, 2. udgave (der er dog tale om så grundlæggende obligationsret, at begreberne kan findes i alle lærebøger):

Side 173:

"Retten til at kræve naturalopfyldelse rubriceres undertiden som en opfyldelsesbeføjelse, fordi den tilsigter at gennemføre aftalen i overensstemmelse med sit oprindelige indhold. Til denne kategori henregnes ligeledes erstatning for den positive opfyldelsesinteresse."

Side 250-251:

"Når kreditor fremsætter et krav om "erstatning " i kontrakt i en transaktion, der ellers - hvis debitor havde opfyldt sit løfte - ville have givet kreditor et overskud, vil kreditor som udgangspunkt ønske at få erstatning svarende til opfyldelsesinteressen. Formålet med en sådan erstatning er jo netop at stille skadelidte (kreditor}, som om præstationsløftet var blevet opfyldt, jf. oven for i kap. 1, afsnit 1.2., smh. Bryde Andersen (2002) afsnit 2.2.a. og Lookofsky (2002 I) afsnit 1.3.c. Er der - efter de regler, der er skitseret i det foregående (afsnit 5.5.d.) - grundlag for en sådan erstatning, opstår spørgsmålet et sådant ansvars nærmere beregning/udmåling, erstatningens nærmere omfang.

Ved aftalens ophævelse kan kreditor som alternativ vælge at kræve erstatning opgjort efter den negative kontraktsinteresse (tillidsinteressen). Formålet med en sådan erstatning er at stille kreditor økonomisk, som om der slet ikke var indgået nogen aftale, smh. mm NK-ansvaret neden for i afsnit 5.5.m.”

Side 269:

"Efter princippet om negativ kontraktsinteresse sætter man fokus på den økonomiske situation, den hævende part ville befinde sig i, hvis han slet ikke havde indgået aftalen. Tabet vil de naturligt fokusere på de udgifter den hævende part har måttet afholde, idet man heri må fratrække de indtægter (herunder reducerede udgifter som alligevel ville være afholdt), som han omvendt har indvundet. Dermed kommer man frem til et beløb, der modsvarer, hvad transaktionen har "kostet" kreditor."

Opsummerende kan vi derfor vise de to begreber således:

Positiv opfyldelsesinteresse Kreditor stilles som aftalen har været opfyldt.

Negativ kontraktsinteresse Kreditor stilles som om aftalen slet ikke var indgået. Der er ikke overdraget noget aktiv. Alle udgifter i forbindelse med aftalen erstattes, og eventuelle indtægter, som følger af aftalen modregnes.

Fordringens grundlag er dommen fra Retten i [by1] af 15. november 2012.

Dommen er formuleret således (uddrag side 17):

"Efter skønsmandens besvarelse af navnlig spørgsmål 1 og 3, lægges det til grund, at hesten på overdragelsestidspunktet led af OCD, og at lidelsen var af en så alvorlig karakter, at hesten reelt var uden værdi, hvorfor sagsøgeren var berettiget til at hæve handlen og kræve erstatning ."

Som det fremgår stilles vores klient, som om handlen aldrig har været indgået (dette benævnes i obligationsretten som negativ kontraktsinteresse). Der er derfor tale om en ren pengefordring på købesummen, idet vores klient efter rettens afgørelse skal stilles som om handlen aldrig har fundet sted.

Vores klient er netop ikke med dommen fra Retten i [by1] stillet som om handlen er indgået og opfyldt efter sit indhold. Erstatningen er IKKE en erstatning for den forventede fortjeneste – i hvilket tilfælde erstatningen utvivlsomt ville vedrøre hesten og dermed vedrøre et privat aktiv, omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Vores klient får erstatning og bliver stillet som om handlen aldrig har været indgået. Dermed vedrører erstatningssummen ikke hesten, idet han bliver stillet som om han aldrig har købt den. Dermed er hans fordring en fordring på købesummen (penge) og på de tab han har lidt ved at have hesten (penge). Fordringen er dermed en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 14.

I SKM 2013.779.HR lagde Højesteret netop vægt på det forhold, at erstatningen var givet som positiv opfyldelsesinteresse - og dermed at skatteyder var blevet stillet som om denne havde realiseret den forventede gevinst ved salget af aktierne. Derfor var erstatningen ikke omfattet af kursgevinstlovens regler, jf. de meget grundige præmisser i dommen (vores fremhævning:

"Voldgiftsretten fastslog ved kendelse af 20. december 2007, at sælgerne havde misligholdt deres forpligtelser som nævnt, og at H1 Holding havde krav på erstatning af den positive opfyldelsesinteresse. Voldgiftsretten fastsatte erstatningen til det aftalte maksimum på 13,2 mio. USD, allerede fordi værdien af hotellet androg 27 mio. USD pr. 1. marts 2007 og således oversteg den aftalte købesum på 13,2 mio. USD for aktierne med mere end det aftalte maksimum for erstatningen.

På baggrund af det anførte tiltræder Højesteret, at erstatningsbeløbet på 13,2 mio. USD skattemæssigt må sidestilles med en gevinst ved afståelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2, jf. § 1, stk. 1.

Højesteret lægger herved vægt på, at erstatningen er fastsat som positiv opfyldelsesinteresse . H1 Holding blev dermed økonomisk stillet, som om aftalen var opfyldt efter sit indhold med erhvervelse af aktierne på T dagen og med efterfølgende påtvungen afståelse af aktierne. Det forhold, at H1 Holding som følge af den misligholdelse, som erstatningen kompenserer, ikke var blevet ejer af aktierne, kan ikke føre til andet resultat.

Såfremt sælgerne ikke havde misligholdt deres forpligtelser, ville H1 Holding have overtaget aktierne på T dagen den 23. august 2006. Ved den 1. december 2006 at kræve erstatning for tabet og fastholde kravet ved at anlægge og gennemføre voldgiftssagen har H1 Holding afstået fra at få aktierne overdraget. Herefter tiltræder Højesteret, at erstatningen er omfattet af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 8, stk. 1, om skattepligt af avance på aktier, der afstås på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen.

Den tilkendte erstatning er således skattepligtig aktieavance for H1 Holding efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 31, stk. 2, jf. § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1, og Højesteret stadfæster herefter dommen."

Af disse grunde skal der gives medhold og Skattestyrelsens afgørelse skal annulleres på dette punkt.

Vores klient har krav på fradraget, idet der er tale om en pengefordring, omfattet af kursgevinstlovens § 14.

4.Vedrørende tab på travhestevirksomhed

Idet vi henviser til de tidligere skrivelser (klage og bemærkninger til SkattestyreIsens udtalelse), skal vi fremhæve følgende anbringender:

•	Travhestevirksomheden er omfattet af SKM2011.282.SKAT- Skatte- og momsmæssig behandling af væddeløbsheste og stutterier - styresignal.

•

Vores klient opstartede virksomhed i Danmark med væddeløbsheste i 2012. Den tidligere virksomhed - under samme cvr-nummer-vedrørte ikke heste, men derimod investeringsrådgivning. Denne aktivitet blev flyttet til selskabsform i 2011. Vi henviser i det hele til gennemgangen i klageskriveisen side 2 og frem.

•	Travhestevirksomheden har således ikke eksisteret siden 2006, men derimod siden oktober 2012.

Disse faktiske forhold er afgørende i relation til den skatteretlige prøvelse af travhestevirksomheden og om hvorvidt den kan anses for at være erhvervsmæssig.

Vores klient valgte netop efter offentliggørelsen af styresignalet at opstarte virksomhed i Danmark og at tilrettelægge virksomheden så den meget præcist overholdt de krav, der var rejst.

Efter styresignalet er der følgende test:

1. Hestene skal være registreret i Dansk Travsports Centralforbunds database (DTC) eller Dansk Galops database.

a.Alle travheste har været registreret i DTC's database, jf. klageskriveIsen side 8. Der har været heste, med tilsvarende registrering i Sverige, hvilket må sidestilles med dansk registrering.

2. Virksomheden skal efter en teknisk-faglig vurdering anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er på 5-7 år, er overskudsgivende (rentabel) eller i hvert fald på længere sigt kan forventes at blive overskudsgivende.

a.De bedste trænere (herunder en af landets mest respekterede trænere [person3]) og de bedste stalde har været anvendt. Alle kuske har været professionelle med professionelle licenser. Vi henviser til klageskriveisen side 8.

b.Virksomheden når, grundet Skattestyrelsens meget tidlige ligning, slet ikke ud over etableringsfasen. Vi henviser til gennemgang af dette forhold nedenfor. Af dette følger, at kravet om rentabilitet således er opfyldt, idet kravet anerkender, at der er underskud i op til 7 år i en etableringsfase.

3. Der skal lægges vægt på, om hestene trænes af en professionel træner med a-licens, og om der benyttes kusk/jockey med professionel licens. Der skal endvidere henses til antal starter og størrelsen af indvundne præmier.

a.De bedste trænere (herunder en af landets mest respekterede trænere [person3]) og de bedste stalde har været anvendt. Alle kuske har været professionelle med professionelle licenser. Vi henviser til klageskrivelsen og fremstillingen af virksomheden deri.

4. Antal af heste er ikke i sig selv afgørende for, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, men hvis der ejes så mange heste, at det muliggør en mere rationel drift, vil dette tale for at anse virksomheden for erhvervsmæssigt drevet. Det samme gælder, hvis en hesteejer lader sine heste opstalde i en større stald, hvor der også står andre væddeløbsheste.

a.Som det fremgår af klageskrivelsen, har hestene været opstaldet i større stalde, hvor der har været andre væddeløbsheste opstaldet også.

Der er derfor ingen tvivl om, at vores klients drift af travvirksomheden var tilrettelagt meget nøje efter styresignalets forskrifter.

4.1. Rentabilitetskravet

Vi skal særligt fremhæve Skattestyrelsens tilgang til vurdering af rentabilitetskravet, jf. gennemgangen på mødet. Ad de faktiske forhold henvises til klageskriveisen og bemærkningerne til SkattestyreIsens udtaleIse.

Skattestyrelsen opstarter ligning af virksomheden i foråret 2016. På dette tidspunkt har virksomheden været i gang siden oktober 2012 - dvs. ca. 3 1/2 år. Skattestyrelsen træffer afgørelse om virksomhedsdriften, hvor rentabilitetskravet er det centrale argument for at tilsidesætte virksomheden som erhvervsmæssigt drevet.

Skattestyrelsens afgørelse fsva. travhestevirksomheden indeholder en prøvelse af årene 2009-2015. Dette på trods af, at Skattestyrelsen på dette tidspunkt er blevet bekendt med, at travhestevirksomheden har været aktiv fra 2012 og frem og at tidligere år vedrørte en anden virksomhed, da Erhvervsstyrelsen havde bedt vores klient om at genbruge gamle CVR-numre. Hvis Skattestyrelsen havde oplyst sagen tilstrækkeligt, var denne misforståelse ikke sket - og der havde ikke været grundlag for at vurdere spørgsmålet om ligning, inden etableringsfasen på 5- 7 år var udløbet.

Skattestyrelsen anerkender således, at der skal foretages en prøvelse af 7 år (2009-2015) – helt i overensstemmelse med styresignalets instruks, men prøvelsen kommer til at vedrøre 3 1/2 år, hvor der slet ikke har været nogen travhestevirksomhed.

Det er derfor afgørende, at rentabilitetstesten starter i det rigtige år. Det er slet ikke muligt at foretage en rentabilitetstest som foreskrevet i SKM2011.282.SKAT, på et tidspunkt, hvor virksomheden kun har været i gang i 3 1/2 år.

Faktum er, at for årene 2012-2015 (de påklagede indkomstår) er virksomheden i opstarts- og etableringsfase, hvor der efter styresignalet slet ikke stilles krav om rentabel drift.

Alene af denne årsag skal der gives medhold i klagen og Skattestyrelsens afgørelse skal annulleres - idet Skattestyrelsens afgørelse netop alene hviler på en manglende opfyldelse af rentabilitetskravet.”

Klagerens repræsentant har den 21. september 2021 supplerende anført:

”Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 15. september 2021- j.nr. 16-1613292

...

Formelle mangler

Officialprincippet

Skattestyrelsen henviser i deres udtalelse til, at SKAT inden fremsendelse af agterskrivelse har indkaldt regnskabsmateriale vedrørende klagerens virksomhed.

Vi skal hertil bemærke, at vi er enige i, at SKAT primo 2016 indkalder regnskabsmateriale vedrørende det af vores klient selvangivne underskud af virksomhed.

Problemet består netop i, at SKAT ikke indkalder materiale vedrørende tab på fordring vedrørende hesten "Bet an Broadway".

Skattestyrelsens udtalelse understreger dermed, at Skattestyrelsen er enig i, at der ikke er blevet indkaldt materiale vedrørende tab på fordring, og at officialprincippet derfor ikke er overholdt.

Vi henviser i øvrigt til vores tidligere bemærkninger i skrivelse af 23. august 2021, men skal i den forbindelse gentage, at det fremgår klart og tydeligt, at den eneste sagsoplysning, der forelå forud for fremsendelse af agterskrivelse vedrørende tab på fordring, var vores klients oprindelige indberetning af dette fradrag.

Det kan ikke føre til andet resultat, at SKAT ved fremsendelse af agterskrivelse varsler, at der ikke vil blive godkendt fradrag for det selvangivne tab på fordring, da sagen ikke forinden er oplyst tilstrækkeligt.

Skattestyrelsens henvisning til at vores klient har gjort indsigelse til agterskrivelsen, kan desuden på ingen måde ændre det faktum, at SKAT ikke forud for afsendelse af agterskrivelse eller i øvrigt herefter har oplyst sagen vedrørende dette forhold tilstrækkeligt.

Den faktiske omstændighed, at der har været afholdt møde, inden afgørelse blev truffet, kan ikke sidestilles med fornøden sagsoplysning, idet SKAT ikke forinden udsendelse af agterskrivelse var i besiddelse af det fornødne oplysningsgrundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring.

Begrundelsesmangel

Skattestyrelsens bemærkninger vedrørende begrundelseskravet er helt i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse.

Skattestyrelsen henviser således blot til, at SKAT ved afgørelsen skulle have henvist til de retsregler, der er anvendt, og de forhold der er lagt til grund, hvorfor kravet om begrundelse i forvaltningslovens § 22 og § 24 er overholdt.

Vi skal hertil bemærke, at begrundelseskravet således ikke er opfyldt, idet der alene angives et resultat. Der er fortsat ikke henvist til hvilke regler, hvilke hensyn og hvilket faktum, der angiveligt skulle opfylde begrundelseskravet i nærværende sag.

Vi skal fremhæve forvaltningslovens § 24 som følger:

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Skattestyrelsen tager dermed ej heller stilling til, med hvilken begrundelse Skattestyrelsen mener, at tidligere SKAT har truffet deres afgørelse.

Som vi tidligere har påpeget, er det netop dette, der er uklart.

For så vidt angår begrundelsen vedrørende tab på fordring, skal det gentages, at afgørelsen af 30. august 2016 ikke beskriver de faktiske omstændigheder, der medfører et nægtet fradrag efter kursgevinstlovens§ 14, stk. 1.

Vi henviser i øvrigt til vores indsigelser i skrivelse af 16. april 2021 samt i bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 6. august 2021.

Materielle mangler

Tab på fordring

Vi kan nu konstatere, at såvel Skatteankestyrelsen som Skattestyrelsen er enige i, at fordringen er en pengefordring omfattet af reglen i kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Vi er ligeledes enige med Skattestyrelsen i, at vores klients pengefordring opstår ved byrettens dom af den 14. november 2012.

Vi er imidlertid ikke enige med hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen i, at det ikke er dokumenteret, at tabet er realiseret i indkomståret 2012.

Vi skal i den forbindelse henvise til vores skrivelse af 16. april 2021 samt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 6. august 2021.

Vi skal således præcisere og gentage, at vores klient kontaktede en række firmaer, der ikke ønskede at assistere med sagen, og at inddrivelse af kravet således ikke var muligt.

Skattestyrelsen henviser i øvrigt til [person2]s død i 2015. Der er derfor trods alt fortsat enighed om, at fordringen på dette tidspunkt var tabt og tabet realiseret.

Vi skal derfor fortsat anmode Landsskatteretten om, at såfremt Landsskatteretten mod forventning skulle være enig med Skatteankestyrelsen i, at fradraget ikke kan anerkendes for 2012, skal Landsskatteretten som minimum henstille til, at Skattestyrelsen anerkender fradraget i 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Erhvervsmæssig drift af virksomhed med travheste

Skattestyrelsen henviser i deres udtalelse til, at det følger af styresignalet SKM2011.282.SKAT, at der bl.a. skal lægges vægt på, om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække.

Vi skal henvise til vores udførlige bemærkninger angående den erhvervsmæssige drift i skrivelse af 16. april 2021 samt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 6. august 2021.

Vi skal imidlertid påpege og understrege, at der reelt var en positiv udvikling i resultaterne for vores klients virksomhed i årene 2012-2017, hvilket allerede er dokumenteret i vores bemærkninger af 6. august 2021.

Skattestyrelsen henviser til, at vores klient ikke har fremlagt budgetter eller lignende til dokumentation af forventede resultater efter etableringsfasen. Dette er åbenbart forkert.

Skattestyrelsen foretager fortsat udelukkende deres vurdering af om virksomheden er erhvervsmæssig ud fra en rentabilitetsbetragtning. Der foretages dermed ikke den nødvendige vurdering af de øvrige kriterier, som er afgørende for at en virksomhed kan anses for at være drevet erhvervsmæssigt.

Denne vurdering skal endvidere foretages ud fra de forhold og omstændigheder, der forelå i de påklagede indkomstår, idet det afgørende er, om der på dette tidspunkt var en velbegrundet forventning til, at der på sigt ville blive opnået et overskud. Det er klart vores opfattelse, at der forelå en sådan velbegrundet forventning.

Skattestyrelsen forholder sig blandt andet ikke til den omstændighed, at virksomheden havde en fremtidig avlshoppe, der skulle avle heste med "[x1]", og at det ene føl herefter "[x2]" havde et stort potentiale.

Skattestyrelsen tager ej heller stilling til, at vores klient foretog nogle velovervejede og begrundede forretningsmæssige beslutninger, hvorefter vores klient skar ned på antallet af andele for at minimere sine omkostninger i 2015 og tog en beslutning om at fokusere på kvalitetsheste.

Vi skal således gentage, at vores klients virksomhed havde udsigt til at blive overskudsgivende, og vores klients intention var at drive virksomheden med henblik på at opnå overskud.

Vi skal derfor fastholde, at vores klient er berettiget til at opnå fradrag for underskud i de påklagede indkomstår.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formaliteter

Officialprincippet

SKAT skal have et fornødent grundlag, førend der varsles ansættelsesændringer. SKAT skal således leve op til officialprincippet. Der kan blandt andet henvises til Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.4.3 (uddrag):

"...

Det er en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er fuldt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen. Det skal tydeligt fremgå af varslingen, hvad der skal ændres, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå.

...”

SKAT havde inden fremsendelse af agterskrivelse indkaldt regnskabsmateriale vedrørende klagerens virksomhed, og SKAT havde konstateret, at klageren ved indberetning af tal til årsopgørelsen 2012 til SKAT blandt andet havde anført oplysning om tab på en fordring. Ved agterskrivelsen varsler SKAT, at der ikke vil blive godkendt fradrag for det selvangivne tab på fordring.

Retten finder herved, uanset at tabet ikke relaterer sig til klagerens virksomhedsdrift, at SKAT har søgt sagen fuldt oplyst inden fremsendelse af agterskrivelsen, hvorfor afgørelsen er gyldig foretaget. Retten bemærker endvidere, at klageren har haft mulighed for at gøre indsigelse til agterskrivelsen og fremlægge dokumentation for det påståede tab. Klageren har gjort indsigelse, og der har været afholdt møde inden SKAT traf afgørelse.

Begrundelse

En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver den pågældende part fuldt medhold. Dette fremgår af forvaltningslovens § 22.

En begrundelse for en afgørelse skal henvise til de retsregler, der er anvendt ved afgørelsen. Hvis afgørelsen indeholder et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, som har været bestemmende for skønsudøvelsen. Dette fremgår af forvaltningslovens § 24.

De oplysninger omkring sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, skal desuden fremgå af begrundelsen.

Tilsidesættelse af sagsbehandlingsregler, herunder manglende begrundelse, vil i visse tilfælde kunne medføre, at afgørelsen må anses for ugyldig. For at en sagsbehandlingsfejl kan medføre ugyldighed, skal fejlen dog være væsentlig.

Retten finder, at SKAT ved afgørelsen har henvist til de retsregler, der er anvendt og de forhold der er lagt til grund, hvorfor kravet om begrundelse i forvaltningslovens § 22 og § 24 er overholdt.

Ansættelsesfristen for indkomståret 2012

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Afgørelsen anses for rettidig, når afgørelsen er truffet og afsendt inden ansættelsesfristens udløb. Myndigheden har bevisbyrden for, at afgørelsen er afsendt rettidigt. Ansættelsesfristen er absolut for myndigheden, som ikke af egen drift kan forlænge denne frist, men skatteyderen kan efter anmodning få udsat fristen.

I Østre Landsrets dom af 20. december 2006, gengivet i SKM2007.50.ØLR kunne det ikke anses for godtgjort, at en aftale om forlængelse af ansættelsesfristen var indgået og forhøjelsen af skatteansættelsen blev herefter anset for ugyldig. Efter den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, 2. pkt., skulle en varslet forhøjelse af en skatteansættelse være foretaget senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, medmindre en anmodning fra den skattepligtige om udskydelse af denne frist var imødekommet. En aftale om indsendelse af yderligere materiale efter fristens udløb kunne ikke anses for at indeholde en anmodning om yderligere udsættelse af fristen for skatteansættelse.

Af Juridisk vejledning afsnit A.A.8.2.1.1.3 Fristforlængelse, ”Bestemmelsens administration i praksis” fremgår, at for at forebygge usikkerhed om længden af en udsættelse kan der fastsættes et præcist tidspunkt for, hvornår ansættelsen skal foretages. Dernæst kan der fastsættes et forudgående tidspunkt for, hvornår den skattepligtiges eventuelle bemærkninger senest skal være modtaget hos Skatteforvaltningen, så Skatteforvaltningen har mulighed for at indarbejde bemærkningerne.

I nærværende sag blev den påklagede afgørelse for indkomståret 2012 truffet den 30. august 2016. Det fremgår af SKATs afgørelse af 30. august 2016, at der på møde mellem klageren og SKAT den 21. juni 2016 blev aftalt udsættelse af afgørelsen til den 1. september 2016. På mødet blev der endvidere aftalt en udsættelse af fristen for fremsendelse af materiale til den 1. august 2016. Det er på baggrund heraf rettens opfattelse, at SKAT af hensyn til klagerens mulighed for at varetage sine interesser, har imødekommet en rimelig forlængelse af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 til 1. september 2016.

Klageren har den 22. juni 2016 fået tilsendt et referat af mødet afholdt den 21. juni 2016. Klageren har den 10. august 2016 fremsendt bemærkninger til SKAT. Klageren har således ikke gjort indsigelse mod det i referatet anførte om den aftalte udsættelse af afgørelsen til 1. september 2016.

Retten finder det ud fra det oplyste godtgjort, at klageren har anmodet om at få udsat ansættelsesfristen for så vidt angår ansættelsen for indkomståret 2012.

Retten finder dermed, at SKATs forhøjelse af ansættelsen for indkomståret 2012 er rettidigt foretaget, hvorfor repræsentantens påstand om ugyldighed ikke kan tages til følge.

Tab på fordring

Af kursgevinstlovens § 1, stk. 1 nr. 1, fremgår, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve.

Der opstår en pengefordring i kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, forstand på det tidspunkt, hvor byretten afsiger dom om, at klageren har en pengefordring på [person2].

I henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 1 har personer fradrag for tab på en pengefordring. Tabet medregnes når det er realiseret, jf. kursgevinstlovens § 25. I henhold til kursgevinstlovens § 26, stk. 2, opgøres tabet på pengefordringen som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Da pengefordringen opstår ved byrettens dom af den 14. november 2012, skal kursværdien af fordringen fastsættes på dette tidspunkt.

Tabet skal medregnes i det indkomstår, hvor det endeligt kan konstateres. Der foreligger ingen dokumentation for, at klagerens pengefordring er tabt i indkomståret 2012. Der foreligger således ingen dokumentation for, at klageren har gjort kravet gældende overfor [person2] og har forsøgt at inddrive fordringen, og at det ikke har været muligt at inddrive den. Der foreligger i øvrigt ingen dokumentation for at klageren har gjort krav gældende overfor et eventuelt dødsbo i forbindelse med [person2]s død. Det af repræsentanten anførte om, at det vil være dyrt at anlægge sag ved en amerikansk domstol for at gøre krav på fordringen, kan ikke føre til, at pengefordringen kan anses for tabt i indkomståret 2012.

Retten finder således, at klageren ikke har dokumenteret tab på fordring i indkomståret 2012. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Erhvervsmæssig drift af virksomhed med travheste

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For virksomheder omfattet af praksis for deltidslandbrug er der, modsat andre virksomheder, ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Stutterier og hold af væddeløbsheste anses for omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug.

Ved vurderingen af om en væddeløbsstald eller stutteri kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand, lægges der bl.a. vægt på, at stutteriet drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rationel drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Herudover lægges der vægt på, om hestene trænes af en professionel træner med a-licens, om der benyttes en kusk med professionel licens samt antallet af starter og de indvundne præmier. Det er yderligere en forudsætning, at væddeløbshestene er registreret i Dansk Travsports Centralforbunds- eller Dansk Galops database. Det følger af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by1]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens travsportsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2012, 2013 og 2014.

Vurdering af virksomhedens rentabilitet skal foretages på baggrund af de konkret opnåede driftsresultater i de påklagede år. Det følger af klagerens regnskaber, at driften har udvist underskud allerede før driftsmæssige afskrivninger på henholdsvis 185.496 kr. i 2012, 212.759 kr. i 2013 og 162.591 kr. i 2014.

I regnskaberne for 2015 til 2017 fremgår det, at virksomheden har underskud på henholdsvis 114.421 kr. i 2015, 84.000 kr. i 2016 og 35.000 kr. i 2017 allerede før driftsmæssige afskrivninger.

I punkt 2 i SKATs styresignal i SKM2011.282.SKAT anføres det, at for virksomhed med væddeløbsheste er etableringsfasen typisk 5-7 år. Dette betyder dog ikke, at en virksomhed altid anses for erhvervsmæssig i etableringsfasen. Det fremgår således af Vestre Landsrets dom af 29. maj 2013, offentliggjort i SKM2013.524.VLR, at fradrag for underskud kan nægtes fratrukket i opstartsfasen. Ved den i dommen omhandlede stutterivirksomhed var der ikke udsigt til overskud efter etableringsfasen.

I nærværende sag har der i alle indkomstårene 2012-2017 været driftsøkonomiske underskud. Der foreligger ingen budgetter eller lignende til dokumentation af forventede resultater efter en etableringsfase. Virksomheden er ophørt i 2018 uden på noget tidspunkt at have opnået overskud.

På det foreliggende grundlag ses der ikke, med den driftsform der var i de påklagede indkomstår, at have været udsigt til at virksomheden efter en etableringsfase ville kunne opnå et resultat på 0 kr. eller overskud, hvorfor virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig i de påklagede indkomstår.

Da virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.