Kendelse af 08-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2012

Beskatning ved overdragelse af virksomhed til [virksomhed1] I/S

175.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Hævning fra [virksomhed2] ApS anset for løn

15.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Fakturaer betalt til private konti anset for løn

17.708 kr.

0 kr.

0 kr.

Nedsættelse af skattepligtig indkomst pga. tilbagebetaling til konkursbo

65.416 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed2] ApS, cvr nr. [...1], blev stiftet den 12. november 2008 af klageren sammen med anpartshaverne [person1] og [person2].

Selskabets formål var forhandling og montage af alarmanlæg og bygningsovervågning samt finansieringsvirksomhed.

Selskabets regnskabsår løb fra 1. oktober til 30. september. Der foreligger ureviderede regnskaber for årene 2008/2009, 2009/2010 og 2010/2011.

[person2] er udtrådt den 12. marts 2012 og har ikke været medunderskriver på det sidst indleverede regnskab for 2010/2011.

[virksomhed2] ApS har ikke indberettet, at klageren har modtaget løn fra selskabet i 2012. Klageren og [person1] er udtrådt den 2. januar 2013.

Selskabet blev den 26. februar 2013 taget under tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen, idet selskabet ikke længere havde en lovlig ledelse. Ved dekret af 19. april 2013 blev [virksomhed2] ApS taget under konkursbehandling af Sø- og Handelsrettens skifteret, hvor Advokat [person3] fra [virksomhed3] blev udpeget som kurator. Boet blev sluttet på afsluttende skiftesamling den 15. oktober 2014 med en dividende på 100 % til krav i medfør af konkurslovens § 93 og § 94.

Det fremgår af kurators redegørelser, at selskabet har overdraget webshoppen og de tilhørende domænenavne til [virksomhed1] I/S, som er et interessentskab stiftet den 1. oktober 2012 af klageren og

[person1]. Videre fremgår det af Bo- og Udlodningsregnskab pkt. 4.3, at selskabet har lejet lokale beliggende Fabriksparken 44, [by1], samt, at kurator har foranstaltet varelageret vurderet af [virksomhed4], som har meddelt, at varelageret ikke udgjorde en værdi for boet. Der er ikke udarbejdet en overdragelsesaftale vedrørende webshoppen og tilhørende aktiver.

Kurator har anført, at det fremgår af gældbogen og skiftebogsudskriften, at alle oprindelige kreditorer i [virksomhed2] ApS er betalt, dog med undtagelse af SKAT. Videre har kurator anført, at overdragelsen er klart omstødelig, da klageren og [person1] har taget virksomheden ud af selskabet uden at betale vederlag til selskabet.

Kurator har ved brev til SKAT den 22. august 2013 spurgt, om SKAT vil stille sikkerhed for omkostninger ved at føre retssag mod klageren og [person1]. SKAT stillede ikke sikkerhed.

SKAT har ved forslag af 11. august 2016 og afgørelse af 6. september 2016 ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 på baggrund af oplysninger fra kurator.

Af oplysninger fra SKAT fremgår:

”...

Løn/private træk:

Den 5. december 2012 og 6. december 2012 er der overført 15.000 kr. til hver af anpartshaverne,

(...). Beløbene er overført til jeres private konti. Overførslerne er sket ca. 2 måneder efter [virksomhed1] I/S blev stiftet og mindre end 1 måned før du og [person1] afmelder jer som direktører for [virksomhed2] ApS.

Der er ikke angivet løn til hovedanpartshaverne i [virksomhed2] ApS. Du har oplyst, at du ikke tidligere havde fået løn fra selskabet, (...)

Fakturaer:

Kurator har konstateret at fakturanummer 11035 er udstedt 2 gange med forskellige beløb. Endvidere er der på nogle fakturaer skrevet, at betaling skal ske til en konto i [finans1] eller konto i [finans2]. Kurator har oplyst kontonumrene. SKAT kan konstatere, at begge kontonumre tilhører de to hovedanpartshavere, nemlig dig og [person1].

Kurator rettede henvendelse til dig og [person1] med henblik på tilbagebetaling af ovennævnte omstødelige forhold. Du har indbetalt 65.416 kr. til konkursboet. Der er ikke tilbagebetalt yderligere beløb til konkursboet.

(...)”

Det fremgår af oplysninger fra SKAT, at klageren tidligere har anslået, at værdien af webshoppen var 500.000 kr.

Af mailkorrespondance mellem klagerens advokat og kurator fremgår det, at et forligstilbud er accepteret således, at konkursboet er indstillet på at frafalde yderligere krav mod klageren under forudsætning af, at der sker indbetaling af 65.416 kr. inden den 3. april 2014, kl. 10.

Af klagen fremgår:

”(...)

Inden konkursen havde de to ejere da også i en tre-årig periode forgæves forsøgt at sælge både navn og webshop.

Mine klienter havde været lykkelige, hvis de havde kunnet sælge navn og webportal for 350.000 kr., men det var usælgeligt.

(...)”

Repræsentanten har efterfølgende, i brev af 12. december 2016 oplyst, at det omsider er lykkedes at sælge virksomheden. Det fremgår af den indsendte købsaftale, at I/S’et pr. 1. december 2016 solgte samtlige rettigheder til webshoppen samt fire domænenavne og et mobilnummer for en overdragelsessum på 50.000 kr.

Videre har repræsentanten oplyst, at klageren og [person1] havde en ejerandel på 50 % i [virksomhed2] ApS, da selskabet gik konkurs. Derudover at [person4] var den, der på begges vegne førte forhandlingerne med kurator og betalte beløbet på 65.416 kr. på begges vegne, men fik efterfølgende [person1]s andel af beløbet overført til sin konto.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 142.292 kr. for indkomståret 2012, jf. nedenstående opgørelse.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Overdragelse af selskabets virksomhed til [virksomhed1] I/S er sket uden at betale vederlag for virksomheden. Overdragelsen anses derfor at være en gave fra selskabet til dig. Værdien er af kurator skønnet til 350.000 kr. Du skal beskattes af 50 % jr. nedenstående. Beløbet anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4. Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3

175.000 kr.

Hævning foretaget fra [virksomhed2] ApS anses for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3

15.000 kr.

Fakturaer betalt til private konti anses for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Du skal beskattes af 50 % jf. nedenstående. Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3

17.708 kr.

Du har tilbagebetalt 65.416 kr. til konkursboet, den samlede beskatning nedsættes derfor med beløbet

-65.416 kr.

(...)

1.1. De faktiske forhold

(...)

Overdragelse af aktiv:

Det fremgår af kurators redegørelser, at selskabet har overdraget webshoppen og de tilhørende domænenavne til [virksomhed1] I/S, som er et interessentskab stiftet den 1. oktober 2012 af dig og [person1]. I var også begge anpartshavere i [virksomhed2] ApS.

Du har tidligere anslået, at værdien af webshoppen var 500.000 kr. Der er ikke udarbejdet en overdragelsesaftale vedrørende webshoppen og tilhørende aktiver.

Kurator anfører, at det fremgår af gældbogen og skiftebogsudskriften at alle oprindelige kreditorer i [virksomhed2] ApS er betalt, dog med undtagelse af SKAT.

Kurator har anført at overdragelsen er klart omstødelig, da du og [person1] har taget virksomheden ud af selskabet uden at betale vederlag til selskabet. Overdragelsen har således karakter af at være en gave fra selskabet til dig og [person1]. Kurator har ansat værdien til 350.000 kr. i virksomhedsoverdragelse.

(...)

1.3. Retsregler og praksis

(...)

Da du er hovedanpartshaver, er du ikke omfattet af den forkortede ligningsfrist på 1 år i Bekendtgørelse 2005-11-15 nr. 1095 jf. § 2, stk. 1 nr. 3.

Ændringen af skatteansættelserne sker i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvoraf det fremgår, at SKAT kan ændre skatteansættelsen 5 år og 4 måneder tilbage i tiden, hvis ændring skyldes transaktion med f.eks. et kontrolleret selskab.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at alt hvad du hæver i form af likvider eller andet i dit selskab er skattepligtigt, og skal selvangives enten som løn, udbytte eller likvidationsprovenu (aktieavance), medmindre

det godtgøres, at hævninger relaterer sig til selskabets drift.

Virksomhedsoverdragelse uden vederlag anses at være en gave til de to anpartshavere i [virksomhed2] ApS. Selskabet anses at have et tilgodehavende hos de to anpartshavere på 350.000 kr. Da beløbet ikke er betalt til selskabet, beskattes du af 50 % af tilgodehavendet som løn.

Beløbet anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.

Det overførte beløb på 15.000 kr. til din private konto er ikke lønindberettet af selskabet og du har heller ikke selvangivet beløbet på din selvangivelse for 2012. Beløbet er ikke tilbagebetalt til selskabet.

Beløbet anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.

Selskabet har udstedt fakturaer med angivelse af kontonumre, som ikke tilhører selskabet. Kurator har oplyst, at de anførte kontonumre tilhører anpartshaverne. Ifølge kurator er der fakturaer med forkerte kontoangivelser på i alt 35.416 kr. Beløbet er ikke tilbagebetalt til selskabet. I er to anpartshavere, du beskattes derfor af 50 % af beløbet = 17.708 kr.

Beløbet anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.

Kurator har oplyst, at du har indbetalt 65.416 kr. til konkursboet. Beskatningen nedsættes derfor med det indbetalte beløb.

SKAT vurderer, at beløbene må anses for løn til dig, da du er direktør i selskabet. Lønnen anses ikke at være uantagelig høj, set i relation til hvad en ansat hovedanpartshaver almindeligvis må forventes at kunne oppebære i årsløn.

Du skriver i din mail, at du har indgået et forlig med SKAT og [virksomhed3]. Det er ikke korrekt. Du har indgået et forlig med [virksomhed3] som kurator i konkursboet. SKAT har ikke været involveret i noget forlig. SKAT indgår aldrig forlig i konkurssager. Kurator indgår ofte forlig i konkurssager for at få penge ind til konkursboet.

Kurator sender besked til SKAT i konkurssager. Ud fra kurators oplysninger, vurderer SKAT om der kan/skal ske beskatning af beløb.

Kurator sendte brev til SKAT den 22. august 2013 (kopi af brevet vedlægges). Kurator giver SKAT oplysninger i sagen og spørger om SKAT vil stille sikkerhed for omkostninger ved at føre retssag mod dig og [person1]. SKAT stillede ikke sikkerhed i sagen.

Som det fremgår af Bo- og udlodningsregnskab den 13. august 2014 (kopi vedlægges) afsluttede kurator konkursboet. Kurator har omtalt omstødelige og strafbare dispositioner, ligesom han har oplyst, at han på konkursboets vegne indgik et forlig med dig (side 7). Det fremgår at der sker indbetaling af 65.416 kr. til fuld og endelig afgørelse overfor konkursboet.

SKAT stiller ikke sikkerhed som omtalt ovenfor. SKAT beskatter i stedet for ud fra de oplysninger der er fremkommet i konkursboet. SKAT har nedsat din indkomst med det indbetalte beløb på 65.416 kr.

Der anses ikke at være nye oplysninger i brevet fra kurator eller bo- og udlodningsregnskabet i forhold til det, der fremgår af SKATs forslag dateret den 11. august 2016, idet det er oplysningerne fra kurator der ligger til grund for SKATs forslag.

(...).”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der ikke kan rejses yderligere krav i forbindelse med, at selskabet er taget under konkursbehandling, da der er indgået forlig med kurator.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

Overdragelse af aktiv

(...)

Skat støtter gavepåstanden på, at de to parter i et nyt selskab har overtaget navn og webshop for 0 kr. selvom [person4] umiddelbart efter etableringen af det nye selskab anslog værdien af webshoppen og navnet over for en potentiel køber til 500.000 kr.

Han blev ringet op af denne køber med dette spørgsmål og hørte derefter ikke mere til køberen. Lidt mærkeligt.

Men var det blevet til noget, kunne SKAT med rette have rejst en påstand om gave. Men det blev ikke til noget. Inden konkursen havde de to ejere da også i en tre-årig periode forgæves forsøgt at sælge både navn og webshop.

Mine klienter havde været lykkelige, hvis de havde kunnet sælge navn og webportal for 350.000 kr., men det var usælgeligt.

Efterfølgende har det heller ikke været en god forretning for parterne, hvilket fremgår af deres selvangivelser. De er derfor ved at lukke det helt - uden at få nogen økonomisk gevinst ud af det.

Løn/private træk

Overførslerne på 2 x 15.000 kr. til de to anpartshavere burde have været registreret som løn og indgik i det beløb, som blev betalt til kurator for begge parters vedkommende på i alt 65.416,00 kr. inden den 3. april 2014.

Parterne erkendte over for kurator, at der havde været noget "rod" med private træk og korrekt nummerering af fakturaer. Det var ikke sket bevidst, og det afvistes, at der har været forsæt til de beskrevne forhold og dermed er der heller ikke grundlag for anklager om udstedelse af falske fakturaer.

Forlig med kurator binder ikke skat - afvisning - forældelse

Kurator havde pligt til at rejse omstødelsessag, hvis han vurderede, at der forelå en gave, da kurator har pligt til at inddrive alt, hvad han kan til kreditorerne. Men kurator erkendte i mail, dateret den 26. marts 2014, at kravet om 350.000 kr. måtte frafaldes, bilag 1

Kurator sendte den 22. august 2013 brev til SKAT og spurgte, om SKAT ville stille sikkerhed for omkostninger ved at føre retssagen. Det ville SKAT ikke.

Opgives et muligt krav af konkursboet, uden at der er sluttet forlig, kan enhver fordringshaver inden for en af skifteretten fastsat frist på egen hånd anlægge sag eller indtræde i en af skyldneren inden konkursdekretets afsigelse anlagt sag ... Jf. konkurslovens § 137.

Principalt gøres det gældende, at konkurslovens § 137 må forstås således, at SKAT er bundet af det indgåede forlig og allerede af den grund ikke kan rejse yderligere krav.

Subsidiært gøres det gældende, at der her er indgået et forlig, som SKAT ikke har protesteret imod, hvorfor de rejste krav allerede af den grund må afvises.

Mere subsidiært gøres det gældende, at begge krav både de 175.000 kr. og de 15.000 kr. for [person1]s vedkommende - og de samme beløb + yderligere 17.708 kr. for [person4]s vedkommende er forældede.

...”

Repræsentanten har efterfølgende oplyst, at det er hele SKATs afgørelse inklusive værdiansættelsen, som påklages.

Landsskatterettens afgørelse

Formalia / fristregler

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen som udgangspunkt skal afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT har, ved forslag af 11. august 2016 og afgørelse af 6. september 2016, ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, med henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Ifølge dagældende § 26, stk. 5, i skatteforvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 175 af den 23. februar 2011) udløber fristerne efter § 26, stk. 1, først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af den dagældende § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Det fremgår af Højesterets dom af 2. februar 2012, offentliggjort i SKM2012.92.HR, at 6-års-fristen i dagældende skattestyrelseslov § 34, stk. 5, efterfølgende skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner. Der kan endvidere henvises til Højesterets domme, offentliggjort i SKM2012.221.HR og

SKM2014.504.HR, hvoraf det fremgår, at der hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder er støtte for en indskrænkende fortolkning af skattekontrollovens § 3 B eller skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, er omfattet af skattekontrollovens dagældende § 3 B, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne, jf. § 3 B, stk. 2.

Repræsentanten har oplyst, at klageren og [person1] hver ejede 50 % af [virksomhed2] ApS, da selskabet gik konkurs.

Der er ikke oplysninger, der indikerer, at der skete ændring af ejerandelene i selskabet i perioden fra [person2] udtrådte af selskabet, til selskabet gik konkurs. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at klageren og [person1] hver ejede 50 % af selskabet, efter [person2] udtrådte.

Henset til, at klageren havde en ejerandel på 50 % i [virksomhed2] ApS, finder retten, at klageren ikke havde en bestemmende indflydelse efter skattekontrollovens dagældende § 3 B, stk. 2, og han var således ikke omfattet af personkredsen i skattekontrollovens dagældende § 3 B, stk. 1, nr. 2. Den forlængede frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder derfor ikke anvendelse, og den ændrede ansættelse for indkomståret 2012 må følgelig anses for ikke rettidig.

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen for indkomståret 2012 til det selvangivne på alle de påklagede punkter.