Kendelse af 22-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 07-02-2021

Faktiske oplysninger:

Klageren har drevet selvstændig vognmandsvirksomhed siden 1965, og virksomheden er registreret under branchen vejgodstransport. Virksomheden blev drevet fra klagerens bopæl fra adressen [adresse1], [by1], indtil ejendommen på [adresse1] blev solgt i 2016. I dag drives klagerens virksomhed fra [adresse2], hvor der er bygget et nyt hus.

SKAT har oplyst, at klageren kører gods i det meste af landet, og at han i de påklagede år udlejede et parkeringsareal til et busselskab. Klagerens repræsentant har oplyst, at der var tale om passiv udlejning til busselskabet, hvorfor klageren alene lagde aktive timer i virksomheden ved opkrævning af husleje. Klageren påbegyndte udlejningen i 2013, og lejeindtægterne udgjorde 18.000 kr. i 2013 og 2016 samt 36.000 kr. i 2014 og 2015. Repræsentanten har oplyst, at udlejningsvirksomheden ophørte efter salget af ejendommen på [adresse1] i 2016. Det er endvidere oplyst, at der ikke var udarbejdet en lejekontrakt mellem klageren og busselskabet, men at der var aftalt en leje på 3.000 kr. per måned.

Klageren arbejder ca. tre dage om ugen i vognmandsvirksomheden, idet dette afhænger af, hvor mange ordrer han modtager.

I den påklagede afgørelse er det oplyst, at klageren ud over drift af virksomhed også modtager A-indkomst. Modtaget A-indkomst er oplyst til:

Skattestyrelsen har i supplerende udtalelse oplyst følgende selvangivne resultater af virksomheden:

Ifølge BBR-oplysninger omfattede ejendommen [adresse1] bl.a. en driftsbygning på 700 m² til parkerings- og transportanlæg. Bygningen var opført i 1972 i mursten med tag af fibercement.

Af www.OIS.dk fremgår, at ejendommen [adresse2] omfatter en grund på 513 m², hvorpå der ligger et beboelseshus.

Resultater

Der fremgår følgende regnskabstal af de foreliggende årsregnskaber, idet repræsentanten har bekræftet, at der i årsregnskaberne er foretaget driftsmæssige afskrivninger:

Budgetter

Repræsentanten har oplyst, at der ikke er udarbejdet budget for 2019, da virksomheden har været i gang siden 1965.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 95.120 kr. for indkomståret 2012, 63.000 kr. for indkomståret 2013 og 51.164 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Som følge af ændringerne har SKAT betragtet opsparet overskud som hævet i 2012 og tilbageført selvangivet rentekorrektion for alle årene.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

SKAT har behandlet din revisors indsigelse af 23/5 2016 og har følgende kommentarer til det:

SKAT er enig i, at det er resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger, som der skal bedømmes på, når der lægges vægt på om virksomheden er rentabel. Der kan henvises til følgende praksis:

TFS. 2003.281:

Underskud ved landbrugsdrift blev ikke godkendt fradragsberettiget under henvisning til, at det er resultatet efter driftsmæssige afskrivninger der skal lægges vægt på ved bedømmelsen af, om driften har udsigt til at give oveskud/balance. Der blev nægtet fradrag for underskud.

SKAT har derfor foretaget nedenstående opgørelse af resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger:

Der gøres dog opmærksom på, at der i regnskabet for 2012 er der sammenligningstal for 2011, hvoraf det fremgår, at der er avance på driftsmidler og småinventar for kr. 334.887.

Med hensyn til om avance ved salg af driftsmidler skal indgå i bedømmelsesgrundlaget for om virksomheden har udsigt til overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger, er det vores opfattelse, at fortjeneste ved salg af driftsmidler ikke skal indgå i vurdering af virksomhedens rentabilitet. Det anses ikke for en varig forbedring af driftsresultatet og ses ikke at kunne medføre, at der har været tale om rentabel drift set over perioden.

Der er tale om engangsindtægter, som er udtryk for at de regnskabsmæssige afskrivninger har været for høje i årene forud.

Derfor er avance på driftsmidler ikke medtaget i det driftsøkonomiske resultat

De driftsøkonomiske afskrivninger skal fastsættes ud fra et konkret skøn. Der er ingen domme der direkte fastsætter afskrivningssatser, men der er i en Østre Landsretsdom kommentarer om, at 2 % på driftsbygninger og 10 % på driftsmidler er for lavt. (SKM 2005.327)

I samme dom bliver der nævnt at regnskabsstatistikker fra Landbrugets rådgivningscenter oplyser, at der må regnes med 4 % på bygninger og 15 % på driftsmidler.

Der er taget udgangspunkt i de driftsøkonomiske afskrivninger, der er afsat i regnskaber for driftsmidler.

Der er ikke i regnskabet foretaget afskrivninger på bygninger.

SKAT har derfor skønsmæssigt vurderet afskrivningsgrundlaget for bygninger til 500.000 kr. og afsat de driftsøkonomiske afskrivninger på bygninger med 4 % af de 500.000 = kr. 20.000 årligt.

SKAT har kun modtaget regnskaber for 2012 – 2014, hvorfor vi kun har foretaget beregningen for disse år.

Opgørelse af virksomhedens resultat efter driftsøkonomiske afskrivninger for indkomstårene 2012

2014:

Ved vurderingen af om virksomheden i skattemæssig forstand kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt, om der er tale om rentabilitet. Det fremgår af Østre Landsretsdom af 16. oktober 2013 (SKM2013.745.ØLR), at det er rentabiliteten der er afgørende, og ikke om virksomheden er drevet forsvarligt og professionelt.

Det accepteres, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis man konstaterer, at den ikke er rentabel. Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed, med mindre der er andre indtægter, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden.

Ved virksomheder drevet som bibeskæftigelse er der efter praksis krav om, at der i virksomhedsresultatet skal være grundlag for en honorering af den arbejdsindsats, der er ydet, og at der vil være udsigt til indtjening af tidligere års akkumulerede underskud. Ud fra indsendte oplysninger er der ikke udsigt til at tidligere års akkumulerede underskud indtjenes. Underskud siden 2010 er i alt selvangivet med kr. 542.732..

Det er således SKATs vurdering, at virksomheden ikke kan anses som værende erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Der har været et skattemæssig underskud i de seneste 5 år og der ses ikke at være udsigt til at der kan skabes et resultat, der levner plads til en rimelig honorering af din arbejdsindsats, eller forrentning af den investerede kapital og de akkumulerede underskud.

Virksomheden har kun kunnet videreføres på grund af indskud/lån af private midler.

På grundlag af ovenstående er det SKATs opfattelse, at virksomheden ikke har været drevet med en sådan seriøsitet, intensitet, at den kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

SKAT har ikke fundet, at virksomheden har været drevet på en sådan måde, at virksomheden vil være rentabel, dvs. vil kunne give overskud.

Som følge af ovennævnte godkendes der ikke fradrag for de selvangivne underskud for indkomstårene 2012 – 2014 med nedenstående beløb:

Vedr. indkomståret 2012:

Ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed kr. 95.120

Vedr. indkomståret 2013:

Ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed kr. 63.000

Vedr. indkomståret 2014:

Ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed kr. 51.164

Virksomhedens driftsmidler overgår til ikke erhvervsmæssig virksomhed til bogførte værdier pr. 1. januar 2012.

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Virksomhedsordningen kan anvendes af skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed jf. Virksomhedsskattelovens § 1.

Da du, jf. pkt. 2 ovenfor, anses for ophørt med at drive selvstændig virksomhed i skattemæssig henseende senest inden udgangen af indkomståret 2011, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af virksomhedsskat senest beskattes i indkomståret efter ophørsåret jf. Virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1.

Det betyder, at du skal beskattes af hele saldoen på konto for opsparet overskud, med tillæg af virksomhedsskat, i indkomståret 2012, og at den selvangivne hævning af tidligere års opsparede overskud i 2013, 2014 og 2015 tilbageføres.

Vedr. indkomståret 2012

Efterbeskatning af opsparet overskud jf. ovenstående begrundelse 1.654.436 kr.

Selvangivet 403.972 kr.

Ændring opsparet overskud 1.250.491 kr.

Vedr. indkomståret 2013:

Tilbageført hævet opsparet overskud 461.126 kr.

Vedr. indkomståret 2014:

Tilbageført hævet opsparet overskud 458.048 kr.

Vedr. indkomståret 2015:

Tilbageført hævet opsparet overskud 331.322 kr.

For indkomståret 2015 har du efter udsendelse af forslaget for 2012 – 2014 selvangivet underskud af virksomhed. SKAT har ikke ligningsbehandlet dette, men da du har selvangivet hævet opsparet overskud skal dette ikke efterbeskattes i 2015, da det jf. ovenstående er blevet det i 2012.

SKAT har således ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til anvendelse af virksomhedsordningen for 2015, men blot foretaget konsekvensrettelse på grundlag af ovenstående ændring.

Du skal ikke beregne rentekorrektion jf. Virksomhedsskattelovens § 11 stk. 1 for indkomstårene 2012 – 2014.

(...)”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger i deres supplerende udtalelse:

”(...)

Som det fremgår selvangav klageren væsentlige overskud i årene op til 2007 og pæne resultater i

2008 og 2009, hvorefter der kom 6 indkomstår med negative resultater.

Ved ansættelserne for 2012, 2013 og 2015 antog det daværende SKAT nu Skattestyrelsen, at virksomheden formentlig var under en langsom afvikling.

Klagerens revisor oplyste blandt andet, at ejendommen som virksomheden blev drevet fra var sat til

salg, og der var ikke udarbejdet et budget på grund af faldende aktivitet og kundens alder.

Imidlertid er der fortsat en virksomhedsaktivitet helt frem til i dag. Omsætningen er svagt stigende i

årene, og forskellige omkostninger er reducerede eller bortfaldet. Regnskabstallene ser således ud i

en tabel:

Der er en del, der tyder på virksomheden reelt var under afvikling i årene fra 2009 frem til 2016.

Af grunde ukendt for Skattestyrelsen er den hidtidige, eller en ny virksomhedsaktivitet imidlertid fortsat eller startet og må i dag anses for at være drevet med positive resultater, også efter driftsmæssige afskrivninger.

Det er imidlertid vanskeligt på det foreliggende grundlag at vurdere, om virksomheden evner at give et afkast, som levner plads til en passende forrentning af kapitalen samt en driftsherreløn, som står i forhold til den medgåede tid.

Skattestyrelsen har ikke indsigt i hvad de regnskabsmæssige afskrivninger bør sættes til i de seneste 3 indkomstår.

Imidlertid finder man, at resultatet i 2016 ikke levner plads til en forrentning og passende driftsherreløn, uanset afskrivningernes størrelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 95.120 kr. for indkomståret 2012, 63.000 kr. for indkomståret 2013 og 51.164 kr. for indkomståret 2014. Herunder påklages følgeændringerne vedrørende virksomhedsordningen.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Baggrund

[person1] har siden 1965 drevet selvstændig vognmandsvirksomhed.

Vognmandsbranchen har i de sidste par år været hårdt ramt af krisen, hvilket har gjort, at indtjeningen har været faldende. [person1] har formået at holde et positivt driftsmæssigt resultat for indkomstårene 2011 på 107.831 kr. og 2012 på 65.052 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger. Vedrørende indkomstårene 2013 og 2014 har der i 2013 været et underskud på 2.882 kr. kr. og i 2014 et underskud på 17.512 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger.

[person1] påbegynder ny aktivitet i 2013 med udlejning af fast ejendom. Lejeindtægterne har i 2013 udgjort 18.000 kr. (6 x 3.000 kr.) og i 2014 36.000 kr. Udlejningen sker fra [adresse1], hvor vognmandsvirksomheden også drives fra. Lejeindtægterne og udgifterne vedr. denne udlejning er medtaget i vognmandsregnskabet.

Ejendommen har været ejet siden 1972, hvorfor der ingen driftsøkonomiske afskrivninger er på ejendommen i 2012, 2013 og 2014, idet ejendommen ellers med 4 % årligt siden 1972 ville have været afskrevet driftsøkonomisk med 205 %.

Endvidere skal vi gøre opmærksom på, at netop udgifterne til ejendommen har været nogle af de tunge udgifter i regnskaberne. 130.000 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, hvorfor ejendommen i 2016 er frasolgt med en mindre fortjeneste, for netop at kunne opnå en fortjeneste på vognmandskørslen.

Påstand

Det er vores påstand, at [person1] driver selvstændig virksomhed, herunder at virksomheden er etableret, og at denne bliver drevet helt sædvanligt for denne type af virksomheder, herunder at rentabilitetskravet for vognmandsvirksomheden er opfyldt.

Begrundelse

Underskud ved drift af en erhvervsvirksomhed er fradragsberettiget, såfremt driften af erhvervsvirksomheden kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat.

[person1] har siden 1965 drevet selvstændig vognmandsvirksomhed. Vognmandsbranchen har grundet stærk konkurrence fra udlandet og stigende energiafgifter været hårdt ramt på både indtægtssiden og udgiftssiden. Der er dog ingen tvivl om, at vognmandsvirksomheden er drevet som en sædvanlig vognmandsvirksomhed. [person1] har også formået at opnå en lille stigning i omsætningen for 2012: 195.166 kr. til 2014: 263.453 kr. En lille del af stigningen kan dog henføres til den nye aktivitet, udlejning af fast ejendom, som [person1] påbegyndte i 2013.

Vognmandsvirksomheden har siden 2004 haft følgende resultater efter driftsøkonomiske afskrivninger:

2003 936.938

2004 533.661

2005 1.688.060

2006 2.165.120

2007 250.649

2008 151.814

2009 311.932

2010 -239.635

2011 107.831

2012 65.052

2013 -2.882

2014 -17.106

Samlet overskud har således været på 6 mio. kr., når der ses på de sidste 11 år.

Rentabilitetskravet for vognmandsvirksomheden må således anses for opfyldt. Det er vores påstand, at fordi en virksomhed giver underskud i et par år, kan man ikke fratage virksomheden deres erhvervsmæssige status ud fra, at rentabilitetskravet ikke er opfyldt.

Virksomheden har været drevet med den seriøsitet og intensitet, som [person1] har kunne få ud af et yderst presset marked.

Vedr. rimeligt driftsresultat kan der henvises til følgende afgørelse:

LSR af 18/06-09. Journalnr. 08-02994, hvor Landskatteretten udtaler følgende:

"Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om

ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger har udsigt til at give et resultat omkring O eller

blive overskudsgivende. "

Ved bedømmelsen af om en virksomhed har udsigt til at give overskud, er det resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, der må tages i betragtning, jf. Højesterets dom af 16. januar 2007, SKM2007.059 og Landsskatterettens kendelse af 23. juni 1998, TfS 1999, 48.

Ejendommen har været ejet siden 1972, hvorfor der ingen driftsøkonomiske afskrivninger er på ejendommen i 2012, 2013 og 2014, idet ejendommen ellers med 4 % årligt siden 1972 ville have været afskrevet driftsøkonomisk med 205 %. Det er således vores påstand, at der ikke skal beregnes driftsøkonomiske afskrivninger på ejendommen. Dog skal der igen gøres opmærksom på, at det samlede overskud har været på 6 mio. kr., når der ses på de sidste 11 år. Rentabilitetskravet for vognmandsvirksomheden må således anses for opfyldt. Det er vores påstand, at fordi en virksomhed giver underskud i et par år, kan man ikke fratage virksomheden deres erhvervsmæssige status ud fra, at rentabilitetskravet ikke er opfyldt.

På baggrund af ovenstående skal vi således fastholde, at rentabilitetskravet er opfyldt, herunder at underskuddet er forbigående, da [person1] har formået at opnå en stigning i sin omsætning, herunder frasolgt ejendommen for at skære ned på omkostningerne i virksomheden. Vi skal således fastholde, at vognmandsvirksomheden er drevet som erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2012-2014.

(...)”

Klagerens repræsentant har endvidere den 7. maj 2019 indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse:

”Skattestyrelsen hentyder i deres supplerende udtalelse, at virksomheden var under afvikling i årene fra 2009 frem til 2016.

Dette er ikke korrekt. Vognmandsbranchen har i de sidste par år været hårdt ramt af krisen, hvilket har gjort, at indtjeningen har været faldende. [person1] har formået at holde et positivt driftsmæssigt resultat for indkomstårene 2011 på 107.831 kr. og 2012 på 65.052 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger. Vedrørende indkomstårene 2013 og 2014 har der i 2013 været et underskud på 2.882 kr. og i 2014 et underskud på 17.512 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger. For indkomståret 2015 var der et overskud på 3.967 kr., for indkomståret 2016 et overskud på 585.415 kr. (Genvundne afskrivninger 536.736 kr.), for indkomståret 2017 et overskud på 146.961 kr. og for indkomståret 2018 et overskud på 152.110 kr.

De genvundne afskrivninger i 2016 kan henføres til salg af ejendommen, og det har netop været driftsomkostninger til ejendommen, som har været medvirkende til underskuddene i 2013-2014.

Vognmandsvirksomheden har således på intet tidspunkt været under afvikling som antaget af Skattestyrelsen.

(...)”

I skrivelse af 18. juni 2020 har klagerens repræsentant tilføjet følgende:

”Sagsnr. 14-5212320

Landsskatterettens bemærkninger:

”Ud fra en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens virksomhed også i de omhandlende indkomstår skal anses for at være erhvervsmæssig. Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt vægt på, at virksomheden har været overskudsgivende i perioden 1998-2006, samt 2014-2018, og at virksomheden således ikke ses at have akkumuleret underskud.

Landsskatteretten er af den opfattelse, at virksomhedsunderskuddet i de pågældende indkomstår må anses for at have været af forbigående karakter, herunder når der henses til, at virksomheden måtte have været påvirket af finanskrisen.

Der er endelig henset til, at klageren har de fornødne faglige forudsætninger.”

[person1] gade har drevet selvstændig vognmandsvirksomhed siden 1965. Vognmandsvirksomheden har fra 2003 til 2018 ikke akkumuleret underskud.

Underskuddene for indkomstårene 2013 og 2014 er båret af nedgang i vognmandsbranchen, og efter frasalget af ejendommen i 2016 har vognmandsforretningen igen leveret et positivt driftsresultat for 2016, 2017 og 2018.

Vi skal således fastholde, at virksomheden var erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013 og 2014.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste, skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Klageren har efter det oplyste drevet vognmandsvirksomheden siden 1965. I årene 2010 – 2015 har klageren selvangivet underskud af virksomheden. Ifølge klageskrivelsen var der i 2010 også et driftsmæssigt underskud.

Ved opgørelsen af virksomhedens resultater har klageren medregnet indtægter ved salg af materielle anlægsaktiver. Disse indtægter må anses for ekstraordinære, hvorfor der skal ses bort fra indtægterne ved opgørelsen af de driftsøkonomiske resultater, som virksomhedens rentabilitet skal bedømmes ud fra.

Når der således ses bort fra indtægterne ved salg af materielle anlægsaktiver, udviser virksomheden ligeledes driftsmæssige underskud i årene 2011 – 2015.

Driftsunderskuddet i årene 2011 – 2015 er imidlertid faldende, hvorefter virksomheden viser driftsoverskud fra og med 2016. I årene 2017 og 2018 finder Landsskatteretten, at driftsoverskuddet levner plads til en passende driftsherreløn.

Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssigt udøvet i de påklagede indkomstår 2012 – 2014.

Retten har især lagt vægt på den positive udviklingstendens – herunder at virksomheden fra 2017 igen anses for rentabel. Retten har endvidere lagt vægt på, at virksomheden er etableret i 1965 og har haft overskud i årene til og med 2009. Endelig finder retten, at der er sket en tilpasning af virksomheden ved afståelse af fast ejendom og enkelte driftsmidler, hvilket må anses for en forretningsmæssig velbegrundet disposition.

At indtægter ved udlejning af et parkeringsareal i årene 2013 – 2016 vedrører en anden driftsgren – og således ikke bør tages i betragtning ved bedømmelse af vognmandsvirksomhedens rentabilitet – kan ikke føre til et andet resultat, idet den positive udviklingstendens også ses uden indregning af lejeindtægterne.

Ligeledes vil der fortsat være en positiv udviklingstendens, såfremt der indregnes en driftsmæssig afskrivning på driftsbygningen. Fra og med 2016 bortfalder afskrivninger på driftsbygningen, da denne er solgt.

Fradrag for underskud godkendes således med 95.120 kr. i indkomståret 2012, med 63.000 kr. i indkomståret 2013 og med 51.164 kr. i indkomståret 2014.

De af SKAT foretagne afledte ændringer vedrørende virksomhedsskatteordningen bortfalder, således at de påklagede ansætter i det hele føres tilbage til de selvangivne beløb.