Kendelse af 02-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 12-01-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2014

Nægtet fradrag for udbetalt kørselsgodtgørelse

47.000 kr.

0 kr.

47.000 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS stiftedes den 23. august 2007 under navnet [virksomhed2] ApS af [virksomhed3] A/S, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS. Selskabet skiftede navn til sit nuværende navn [virksomhed1] ApS den 1. november 2011.

Selskabet har siden den 1. januar 2012 været ejet af [person1], der ejer 100 % af anparterne i selskabet og besidder 100 % af stemmerettighederne i selskabet.

Af SKATs afgørelse fremgår, at [person1] driver selskabet, men at han ikke er ansat i selskabet og således ikke modtager løn fra selskabet.

Selskabet er registreret i virksomhedsregisteret under branchekode 702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

Selskabets formål er at udvikle, etablere og drive professionelle netværk eller beslægtede forretningsområder.

[person1] driver også personlig virksomhed under navnet [virksomhed6].

Selskabet har overført 252.000 kr. til [person1]s konto med kontonummer [...16], hvoraf 204.000 kr. er faktureret fra [person1]s personlige virksomhed [virksomhed6] og 47.000 kr. er udbetalt som kørselspenge.

Af mail, sendt af hovedanpartshaveren den 2. februar 2016, til SKAT fremgår bl.a:

”Jeg vedhæfter også mit km-regnskab for 2014 – og som det har været, er disse omkostninger afholdt i [virksomhed1] og optræder derfor ikke i mit personlige selskab. Som vi ser det, vil det blot være en viderefakturering fra det ene selskab til det andet og altså give det samme i sidste ende.”

Der er vedhæftet et kilometerregnskab til ovenstående mailkorrespondance. Det fremgår af dette kilometerregnskab, at hovedanpartshaveren har opgjort sine kørselspenge til 47.971,53 kr.

Selskabets repræsentant har i klageskrivelsen af 12. oktober 2016 bl.a. oplyst, at:

”Beløbet er betalt til [person1] i henhold til udarbejdede fakturaer fra [person1]s personlige konsulentvirksomhed [virksomhed6] v/[person1] til [virksomhed1] ApS.

Under sagens behandling ved SKAT fik [person1] ved en fejl ikke fremsendt kopier af de fakturaer, der forelå fra [virksomhed6] v/[person1] til [virksomhed1] ApS på de DKK 47.000, der er udbetalt. Fakturaerne dækker erhvervsmæssig kørsel, som [person1] har haft for [virksomhed1] ApS.”

Selskabets repræsentant har den 20. juni 2019, i forbindelse med indsendelse af den reviderede klage i sagen vedrørende det samme forhold hos selskabets ejer, [person1], vedhæftet fakturaer udstedt af [virksomhed6] til [virksomhed1] ApS.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 12. juni 2016 nægtet selskabet et fradrag på 47.000 kr. for udbetaling i forbindelse med kørsel. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”1.1. De faktiske forhold

Der er fra selskabets konto i årets løb overført løn og kørsel til hovedanpartshaver [person1]s konto.nr. [...16]. Der er overført 252.000 kr. i alt. Beløbene er ikke angivet som løn. Der er fra [person1]s personlige virksomhed, [virksomhed6] udarbejdet fakturaer på 204.000 kr. inkl. Moms. For så vidt angår det udbetalte beløb til kørsel på 47.000 kr. er der ikke udarbejdet faktura til selskabet på dette beløb.

[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af lovteksten i ligningslovens § 9 at bestemmelsen kun gælder for lønmodtager.

[person1] er hovedanpartshaver i selskabet, men er ikke ansat i selskabet og kan således ikke få skattefri godtgørelse udbetalt fra selskabet.

Selskabet har rent faktisk udbetalt 47.000 kr. i kørselsgodtgørelse til [person1].

SKAT anser udbetalingen for at være maskeret udbytte til hovedanpartshaver [person1] uden fradragsret for selskabet.”

SKAT har i forbindelse med Skatteankestyrelsens klagebehandling indsendt en udtalelse til Skatteankestyrelsen, hvoraf bl.a. fremgår:

”Skat

Der er i klagen anført følgende vedrørende de 47.000 kr. der udbetalt fra selskabet til [virksomhed6] v/[person1]:

Beløbet er betalt til [person1] i henhold til udarbejdede fakturaer fra [person1]s personlige konsulentvirksomhed [virksomhed6] v/[person1] til [virksomhed1] ApS.

Under sagens behandling ved SKAT fik [person1] ved en fejl ikke fremsendt kopier af de fakturaer, der forelå fra [virksomhed6] v/[person1] til [virksomhed1] ApS på de dkk. 47.000, der er udbetalt.

Fakturaerne dækker erhvervsmæssige kørsel, som [person1] har haft for [virksomhed1] ApS

SKAT kan oplyse, at der er stadig ikke fremsendt kopi af de fakturaer, der forelå fra [virksomhed6] v/[person1].

Det er således SKATs opfattelse, at der ikke er udarbejdet fakturaer for erhvervsmæssig kørsel for [virksomhed1] ApS ligesom der heller ikke er afregnet moms for indtægten i [virksomhed6] v/[person1].

SKAT mener, at [person1] fejlagtigt har troet [virksomhed1] ApS kunne udbetale skattefrie kørselsgodtgørelser til ham, på trods af han ikke er ansat i selskabet.”

Skatteankestyrelsen har efter modtagelsen af de indsendte fakturaer anmodet Skattestyrelsen om en yderligere udtalelse. Skattestyrelsen har i den anledning udtalt følgende:

”Det fremgår af klagen til Skatteankestyrelsen, at der er udarbejdet et kørselsregnskab af [virksomhed6] v/[person1], der viser, at der har været erhvervsmæssig kørsel for 12.861 km a 3,73 kr., eller for 47.971,53 kr. i indkomståret 2014.

Skattestyrelsen er ikke under sagsbehandlingen blevet oplyst om, at der foreslå et sådan kørselsregnskab, ligesom dette ikke tidligere er blevet fremlagt i sagen.

På Skattestyrelsens møde med [person1] og revisor [person2] blev det ligeledes oplyst, at der ikke var udarbejdet fakturaer fra den personlige virksomhed til selskabet i forbindelse med den erhvervsmæssige kørsel. Skattestyrelsen nærer derfor nu betænkeligheder ved at godkende de indsendte fakturaer for aconto kørsel fra [virksomhed6] til Ved det telefoniske møde med Skatteankestyrelsen den 8. maj 2019, har repræsentanten da også oplyst, at [person1] ikke havde været bekendt med, at han skulle fakturere kørslen fra sin personlige virksomhed til sit selskab, og der er derfor nu indsendt aconto fakturaer for i alt 47.000 kr., som skal reparere på faktum.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hævningerne for 47.000 kr. i [virksomhed1] ApS er at anse for maskeret udlodning til [person1]. Dette begrundes med, at hævningerne ikke er foretaget på baggrund af fakturaer på hævetidspunkterne. Der ses således at være tale om vilkårlige overførsler fra selskabet til [person1] privat, når der ikke på hævetidspunkterne foreligger den nødvendige dokumentation for hævningernes berettigelse i form af fakturaer. Dette sammenholdt med usikkerheden om kørselsregnskabets eksistens, og dermed hvorvidt de almindelige betingelser i ligningslovens § 9B om erhvervsmæssig befordring er opfyldt, medfører, at Skattestyrelsen ikke kan godkende fradrag for erhvervsmæssig befordring i den personlige indkomst.

Uanset at der har fundet erhvervsmæssig kørsel sted, fastholder Skattestyrelsen, at hævningerne for 47.000 kr. er at anse for maskeret udlodning, når der ikke på hævetidspunkterne har eksisteret det nødvendige grundlag for hævninger. Det ses heller ikke, at de efterfølgende indsendte fakturaer for aconto kørsel kan reparere på dette forhold, selvom [person1] ikke har været bekendt med reglerne. [person1] har således ikke med de nu indsendte fakturaer løftet bevisbyrden for, at hævningerne ikke har været vilkårlige og uden nødvendig dokumentation for deres berettigelse på hævetidspunkterne”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet skal indrømmes et fradrag på 47.000 kr. Af klagen fremgår bl.a.:

”Klagen skyldes, at SKAT ved afgørelse ligeledes truffet 12. juli 2016 har forhøjet [person1]s aktie- indkomst i 2014 med DKK 47.000, da betaling fra [virksomhed1] ApS’ konto ikke er anset som betaling for assistance fra [person1]s personlige konsulentvirksomhed [virksomhed6] til [virksomhed1] ApS.

Sagen drejer sig således helt overordnet om, hvorvidt der på baggrund af SKATs afgørelse af 12. juli 2016 vedrørende [person1] personligt er grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS fradragsret for de DKK 47.000 i indkomståret 2014.

[...]

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS fradrag for de DKK 47.000. Beløbet er betalt til [person1] i henhold til udarbejdede fakturaer fra [person1]s personlige konsulentvirksomhed [virksomhed6] v/[person1] til [virksomhed1] ApS.

Under sagens behandling ved SKAT fik [person1] ved en fejl ikke fremsendt kopier af de fakturaer, der forelå fra [virksomhed6] v/[person1] til [virksomhed1] ApS på de DKK 47.000, der er udbetalt. Fakturaerne dækker erhvervsmæssig kørsel, som [person1] har haft for [virksomhed1] ApS.”

Selskabets repræsentant har i den sammenholdte sag vedrørende det samme forhold for selskabets ejer [person1] indsendt en revideret påstand. Heraf fremgår bl.a.:

? ” Subsidiære påstand:

Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at beløbet på i alt DKK 47.000 vedrører udbetalt kørselsgodtgørelse fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed6] v/[person1]. Beløbet skal derfor anses som personlig indkomst for [person1], mod at [person1] opnår ret til et korresponderende fradrag i den personlige indkomst for den erhvervsmæssige kørsel for [virksomhed6]. Fradraget skal beregnes med statens satser for erhvervsmæssig kørsel.

? Mere subsidiært:

Sagen hjemvises til fornyet ligningsmæssig behandling med henblik på, at [person1] selvangiver kørselsgodtgørelse udbetalt fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed6] v/[person1] som personlig indkomst, samt selvangiver fradrag i den personlige indkomst for den erhvervsmæssige kørsel for [virksomhed6]. Fradraget skal beregnes med statens satser for erhvervsmæssig kørsel.

Faktiske forhold

Fakturaer for aconto kørsel fra [virksomhed6] til [virksomhed1] ApS vedlægges som bilag 2-10. A conto kørselsgodtgørelsen er faktureret med statens satser for erhvervsmæssig kørsel. Satsen udgjorde DKK 3,73 pr. km i indkomståret 2014 for kørsel op til 20.000 km.

[person1] har desuden supplerende oplyst:

? At hans personlige konsulentvirksomhed [virksomhed6] ikke drives i virksomhedsordningen,
? At han selv har afholdt udgifterne til den bil, som han har anvendt til kørsel ved udførelse af konsulentopgaver på vegne [virksomhed6] for [virksomhed1] ApS,
? At han ikke har taget fradrag for bilens driftsudgifter på sin personlige selvangivelse, samt
? At han ikke har taget fradrag for den erhvervsmæssige kørsel, han har haft som konsulent ifht. opgaverne udført for [virksomhed1] ApS.

Anbringender

Til støtte for den principale og de subsidiære påstande bemærkes, at [virksomhed6] v/[person1] har faktureret aconto kørsel til [virksomhed1] ApS i forbindelse med, at [virksomhed6] har udført konsulentopgaver for selskabet, jf. bilag 2-10.

Erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med [virksomhed6] v/[person1]s udførelse af konsulentopgaver for [virksomhed1] ApS, udgjorde 12.861 km i indkomståret 2014, jf. kørselsregnskab udarbejdet af [virksomhed6].

Udbetalingen fra [virksomhed1] ApS skal derfor anses som personlig indkomst for [virksomhed6] v/[person1] - og altså ikke som maskeret udlodning/aktieindkomst for [person1].

Udbetaling af aconto kørselsgodtgørelse sker således ikke – som nævnt i SKATs afgørelse af 12. juli 2016 – i henhold til reglerne i ligningslovens § 9 B for lønmodtagere.

Udbetalingen af aconto kørselsgodtgørelse sker derimod i henhold til reglerne for selvstændigt erhvervsdrivende, hvorefter selvstændige kan fakturere erhvervsmæssig kørsel til opdraggiveren. Den personligt erhvervsdrivende skal indtægtsføre kørselsgodtgørelsen, men har ret til et korresponderende fradrag for den erhvervsmæssige kørsel.

[virksomhed6] v/[person1] har faktureret honorar på i alt DKK 204.000 inkl. moms – og herudover faktureret kørsel med DKK 47.000. Kørslen er faktureret med statens satser for erhvervsmæssig kørsel (jf. Ligningslovens § 9 B), hvilket tillige fremgår af det kørselsregnskab, som [person1] har ført over den erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med [virksomhed6]s kørsel for [virksomhed1] ApS.

Da [virksomhed6] v/[person1]’s konsulentopgaver for [virksomhed1] ApS var indtægtsgivende, har [person1] ret til fradrag for sin erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med udførelsen af hvervet, jf. bl.a. cirkulære nr. 72 af 1996 til Ligningsloven:

”17.3.4.1. Selvstændige m.fl.

Derimod kan selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, fradrage erhvervsmæssige befordringsudgifter, jf. § 9 B, stk. 1. Forudsætningen for at foretage fradraget er, at der er afholdt udgifter.

For så vidt angår afgrænsningen mellem selvstændige og lønmodtagere henvises til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven.

Personer, der modtager andre vederlag end lønindkomst, behandles på samme måde som selvstændige. Sådanne arbejdsvederlag kan være honorarindtægter af forskellig art, f.eks. ved kunstnerisk optræden eller foredragsvirksomhed. Kunstnere, foredragsholdere og andre, der modtager sådanne honorarer, kan derfor fradrage befordringsudgifter efter § 9 B.

Fradraget kan alene foretages i det omfang, hvervet er indtægtsgivende. Er der ingen indtægt ved det pågældende hverv, kan der derfor ikke foretages fradrag for udgifter til befordringen i forbindelse med hvervet.

Forudsætningen for at fradrage udgifter til erhvervsmæssig befordring er, at de almindelige betingelser i § 9 B er opfyldt, jf. ovenfor under punkt 17.3.1.

Fradraget kan efter den skattepligtiges valg foretages med faktiske udgifter eller med Ligningsrådets satser. Fradraget foretages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 9. ”

Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning til fornyet ligningsmæssig behandling med henblik på at opnå korresponderende fradrag for kørslen, bemærkes, at [person1] ikke taget fradrag for den erhvervsmæssige kørsel på sin selvangivelse for 2014.

Opsummerende bemærkes:

Beløbet på DKK 47.000 er ikke maskeret udlodning/aktieindkomst til [person1].
Beløbet er kørselsgodtgørelse udbetalt fra [virksomhed1] til [virksomhed6] v/[person1], jf. vedlagte fakturaer (bilag 2-10). Beløbet er rettelig personlig indkomst for [person1].
[person1] skal i den personlige indkomst på DKK 47.000 indrømmes korresponderende fradrag med statens satser for den erhvervsmæssige kørsel på 12.861 km foretaget for [virksomhed6] v/[person1].”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af retspraksis, at det er en forudsætning for, at en hovedanpartshaver kan få udbetalt skattefrie godtgørelser, at der eksisterer et indtægtsgivende ansættelsesforhold, jf. f.eks. Vestre Landsrets dom af 28. juni 2012, offentliggjort i SKM2012.463.VLR, hvor en hovedanpartshaver, der gav afkald på løn grundet selskabets økonomiske situation, ikke kunne anses at have indtægtsgivende arbejde for selskabet.

De 47.000 kr. er udbetalt fra [virksomhed1] ApS til klageren som kørselspenge. Da klageren ubestridt ikke har oppebåret løn fra selskabet, opfylder han ikke betingelserne for at få skattefri kørselsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9, stk. 4, 2. pkt.

De fremlagte fakturaer på i alt 204.000 kr. fra klagerens personlige virksomhed, [virksomhed6] v/[person1], til [virksomhed1] ApS og det fremlagte kørselsregnskab dokumenterer efter Landsskatterettens opfattelse ikke, at det udbetalte beløb på 47.000 kr. udgør betaling for klagerens erhvervsmæssige kørsel for selskabet. Landsskatteretten har herved henset til, at de 47.000 kr. blev udbetalt som kørselspenge i forbindelse med angivelig lønudbetaling uden tilbageholdelse af A-skat eller indberetning, at både fakturaerne og kørselsregnskabet først er fremkommet efterfølgende, og at udgiften i kørselsregnskabet er opgjort til 47.971,53 kr. og altså ikke 47.000 kr.

De 47.000 kr. anses herefter for overført fra selskabet til hovedaktionæren som udbytte.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes som udgangspunkt alt, hvad der udloddes fra et selskab til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. § 16 A, stk. 2, nr. 1. Selskabet har ikke fradragsret for udbetalinger af udbytte til dets aktionær.

På ovenstående grundlag stadfæstes SKATs afgørelse af 12. juli 2016.