Kendelse af 02-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 12-01-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 16. maj 2012 ejet 100 % af [virksomhed1] ApS, hvori han også besidder 100 % stemmerettighederne.

Klageren driver også enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], der yder virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

Af SKATs afgørelse fremgår, at SKAT ved gennemgang af selskabets regnskabsmateriale har konstateret, at klageren i 2014 har hævet løn og kørselspenge på i alt 252.000 kr. på selskabets konto uden der er tilbageholdt A-skat eller sket indberetning til eIndkomstregisteret. Efterfølgende har klageren udarbejdet fakturaer fra den personligt drevne virksomhed på i alt 204.000 kr. inkl. moms vedrørende konsulentbistand. Der er ikke udarbejdet faktura vedrørende beløbet på 47.000 kr., der er udbetalt som kørselspenge.

Af mail, sendt af klageren den 2. februar 2016, til SKAT fremgår bl.a.:

”Jeg vedhæfter også mit km-regnskab for 2014 – og som det har været, er disse omkostninger afholdt i [virksomhed1] og optræder derfor ikke i mit personlige selskab. Som vi ser det, vil det blot være en viderefakturering fra det ene selskab til det andet og altså give det samme i sidste ende.”

Der er vedhæftet et kilometerregnskab til ovenstående mailkorrespondance. Det fremgår af dette kilometerregnskab, at klageren har opgjort sine kørselspenge til 47.971,53 kr.

Klagerens repræsentant har senere nedlagt påstand om at:

”Beløbet er betalt til [person1]s konsulentvirksomhed [virksomhed2] for udført assistance til [virksomhed1] ApS.

Under sagens behandling ved SKAT fik [person1] ved en fejl ikke fremsendt kopier af de fakturaer, der forelå fra [virksomhed2] v/[person1] til [virksomhed1] ApS på de DKK 47.000, der er udbetalt. Fakturaerne dækker erhvervsmæssig kørsel, som [person1] har haft for [virksomhed1] ApS.”

Klagerens repræsentant har den 20. juni 2019, i forbindelse med indsendelse af revideret klage, vedhæftet fakturaer udstedt af [virksomhed2] til [virksomhed1] ApS.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 47.000 kr., idet de af selskabet udbetalte kilometerpenge til klageren er anset for udbytte. Det fremgår bl.a. af SKATs at:

”Bestemmelsen i ligningslovens § 9 om udbetaling af skattefrie godtgørelser gælder kun for lønmod­ tager. Du er ikke ansat i selskabet og kan således ikke få udbetalt skattefrie godtgørelser. Da du har hævet 47.000 kr. på selskabets konto og ikke udarbejdet faktura fra din personlige virksomhed til selskabet på beløbet, anses SKAT for at være maskeret udbytte til dig.

Beløbet beskattes som aktieindkomst.”

SKAT har i forbindelse med Skatteankestyrelsens klagebehandling indsendt en udtalelse, hvoraf det bl.a. fremgår:

”Revisor [person2] skriver i klagen over SKATs afgørelse, under afsnittet anbringender:

Under sagens behandling ved SKAT fik [person1] ved en fejl ikke fremsendt kopier af de fakturaer, der forelå fra [virksomhed2] v/ [person1] til [virksomhed1] ApS på dkk.. 47.000, der er udbetalt. Fakturaerne dækker erhvervsmæssig kørsel, som [person1] har haft for [virksomhed1] ApS.

SKAT kan oplyse, at der er stadig ikke fremsendt kopi af de fakturaer, der forelå fra [virksomhed2] v/[person1].

Det er således SKATs opfattelse, at der ikke er udarbejdet fakturaer for erhvervsmæssig kørsel for [virksomhed1] ApS ligesom der heller ikke er afregnet moms for indtægten i [virksomhed2] v/[person1].

SKAT mener, at [person1] fejlagtigt har troet [virksomhed1] ApS kunne udbetale skattefrie kørselsgodtgørelser til ham, på trods af han ikke er ansat i selskabet.”

Skatteankestyrelsen har efter modtagelsen af de indsendte fakturaer anmodet Skattestyrelsen om en yderligere udtalelse. Skattestyrelsen har i den forbindelse udtalt følgende:

”Det fremgår af klagen til Skatteankestyrelsen, at der er udarbejdet et kørselsregnskab af [virksomhed2] v/[person1], der viser, at der har været erhvervsmæssig kørsel for 12.861 km a 3,73 kr., eller for 47.971,53 kr. i indkomståret 2014.

Skattestyrelsen er ikke under sagsbehandlingen blevet oplyst om, at der foreslå et sådan kørselsregnskab, ligesom dette ikke tidligere er blevet fremlagt i sagen.

På Skattestyrelsens møde med [person1] og revisor [person2] blev det ligeledes oplyst, at der ikke var udarbejdet fakturaer fra den personlige virksomhed til selskabet i forbindelse med den erhvervsmæssige kørsel. Skattestyrelsen nærer derfor nu betænkeligheder ved at godkende de indsendte fakturaer for aconto kørsel fra [virksomhed2] til Ved det telefoniske møde med Skatteankestyrelsen den 8. maj 2019, har repræsentanten da også oplyst, at [person1] ikke havde været bekendt med, at han skulle fakturere kørslen fra sin personlige virksomhed til sit selskab, og der er derfor nu indsendt aconto fakturaer for i alt 47.000 kr., som skal reparere på faktum.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hævningerne for 47.000 kr. i [virksomhed1] ApS er at anse for maskeret udlodning til [person1]. Dette begrundes med, at hævningerne ikke er foretaget på baggrund af fakturaer på hævetidspunkterne. Der ses således at være tale om vilkårlige overførsler fra selskabet til [person1] privat, når der ikke på hævetidspunkterne foreligger den nødvendige dokumentation for hævningernes berettigelse i form af fakturaer. Dette sammenholdt med usikkerheden om kørselsregnskabets eksistens, og dermed hvorvidt de almindelige betingelser i ligningslovens § 9B om erhvervsmæssig befordring er opfyldt, medfører, at Skattestyrelsen ikke kan godkende fradrag for erhvervsmæssig befordring i den personlige indkomst.

Uanset at der har fundet erhvervsmæssig kørsel sted, fastholder Skattestyrelsen, at hævningerne for 47.000 kr. er at anse for maskeret udlodning, når der ikke på hævetidspunkterne har eksisteret det nødvendige grundlag for hævninger. Det ses heller ikke, at de efterfølgende indsendte fakturaer for aconto kørsel kan reparere på dette forhold, selvom [person1] ikke har været bekendt med reglerne. [person1] har således ikke med de nu indsendte fakturaer løftet bevisbyrden for, at hævningerne ikke har været vilkårlige og uden nødvendig dokumentation for deres berettigelse på hævetidspunkterne”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 47.000 kr., subsidiært at beløbet anses som personlig indkomst for klageren, og at han får fradrag for samme beløb og mere subsidiært at sagen hjemvises til Skattestyrelsen. Det fremgår bl.a. af klagen, at:

”Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet [person1]s aktieindkomst i 2014 med DKK 47.000, da betaling fra [virksomhed1] ApS’ konto ikke er anset som betaling for assistance fra [person1]s person- lige konsulentvirksomhed [virksomhed2] til [virksomhed1] ApS.

Sagen drejer sig således helt overordnet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person1] af

maskeret udbytte i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16 A.

[...]

Faktiske forhold

[person1] er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabets formål er at udvikle, etablere og drive professionelle netværk eller beslægtede forretningsområder. Netværket foregår gennem deltagelse i golfturneringer, golfrejser og temadage. Deltagelsen kan enten foregå gennem medlemskab af netværket eller ved betaling for de enkelte arrangementer.

[person1] driver samtidig personlig virksomhed under navnet [virksomhed2] v/[person1], hvori der ydes konsulentbistand.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at anse betaling af DKK 47.000 for at være maskeret udbytte til [person1]. Beløbet er betalt til [person1]s konsulentvirksomhed [virksomhed2] for udført assistance til [virksomhed1] ApS.

Under sagens behandling ved SKAT fik [person1] ved en fejl ikke fremsendt kopier af de fakturaer, der forelå fra [virksomhed2] v/[person1] til [virksomhed1] ApS på de DKK 47.000, der er udbetalt. Fakturaerne dækker erhvervsmæssig kørsel, som [person1] har haft for [virksomhed1] ApS.”

Klagerens repræsentant har efter telefonmødet den 8. maj 2019 indsendt en revideret klage, hvoraf det bl.a. fremgår:

Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at beløbet på i alt DKK 47.000 vedrører udbetalt kørselsgodtgørelse fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] v/[person1]. Beløbet skal derfor anses som personlig indkomst for [person1], mod at [person1] opnår ret til et korresponderende fradrag i den personlige indkomst for den erhvervsmæssige kørsel for [virksomhed2]. Fradraget skal beregnes med statens satser for erhvervsmæssig kørsel.

Sagen hjemvises til fornyet ligningsmæssig behandling med henblik på, at [person1] selvangiver kørselsgodtgørelse udbetalt fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] v/[person1] som personlig indkomst, samt selvangiver fradrag i den personlige indkomst for den erhvervsmæssige kørsel for [virksomhed2]. Fradraget skal beregnes med statens satser for erhvervsmæssig kørsel.

Faktiske forhold

Fakturaer for aconto kørsel fra [virksomhed2] til [virksomhed1] ApS vedlægges som bilag 2-10. A conto kørselsgodtgørelsen er faktureret med statens satser for erhvervsmæssig kørsel. Satsen udgjorde DKK 3,73 pr. km i indkomståret 2014 for kørsel op til 20.000 km.

[person1] har desuden supplerende oplyst:

Anbringender

Til støtte for den principale og de subsidiære påstande bemærkes, at [virksomhed2] v/[person1] har faktureret aconto kørsel til [virksomhed1] ApS i forbindelse med, at [virksomhed2] har udført konsulentopgaver for selskabet, jf. bilag 2-10.

Erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med [virksomhed2] v/[person1]s udførelse af konsulentopgaver for [virksomhed1] ApS, udgjorde 12.861 km i indkomståret 2014, jf. kørselsregnskab udarbejdet af [virksomhed2].

Udbetalingen fra [virksomhed1] ApS skal derfor anses som personlig indkomst for [virksomhed2] v/[person1] - og altså ikke som maskeret udlodning/aktieindkomst for [person1].

Udbetaling af aconto kørselsgodtgørelse sker således ikke – som nævnt i SKATs afgørelse af 12. juli 2016 – i henhold til reglerne i ligningslovens § 9 B for lønmodtagere.

Udbetalingen af aconto kørselsgodtgørelse sker derimod i henhold til reglerne for selvstændigt erhvervsdrivende, hvorefter selvstændige kan fakturere erhvervsmæssig kørsel til opdraggiveren. Den personligt erhvervsdrivende skal indtægtsføre kørselsgodtgørelsen, men har ret til et korresponderende fradrag for den erhvervsmæssige kørsel.

[virksomhed2] v/[person1] har faktureret honorar på i alt DKK 204.000 inkl. moms – og herudover faktureret kørsel med DKK 47.000. Kørslen er faktureret med statens satser for erhvervsmæssig kørsel (jf. Ligningslovens § 9 B), hvilket tillige fremgår af det kørselsregnskab, som [person1] har ført over den erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med [virksomhed2]s kørsel for [virksomhed1] ApS.

Da [virksomhed2] v/[person1]’s konsulentopgaver for [virksomhed1] ApS var indtægtsgivende, har [person1] ret til fradrag for sin erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med udførelsen af hvervet, jf. bl.a. cirkulære nr. 72 af 1996 til Ligningsloven:

”17.3.4.1. Selvstændige m.fl.

Derimod kan selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, fradrage erhvervsmæssige befordringsudgifter, jf. § 9 B, stk. 1. Forudsætningen for at foretage fradraget er, at der er afholdt udgifter.

For så vidt angår afgrænsningen mellem selvstændige og lønmodtagere henvises til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven.

Personer, der modtager andre vederlag end lønindkomst, behandles på samme måde som selvstændige. Sådanne arbejdsvederlag kan være honorarindtægter af forskellig art, f.eks. ved kunstnerisk optræden eller foredragsvirksomhed. Kunstnere, foredragsholdere og andre, der modtager sådanne honorarer, kan derfor fradrage befordringsudgifter efter § 9 B.

Fradraget kan alene foretages i det omfang, hvervet er indtægtsgivende. Er der ingen indtægt ved det pågældende hverv, kan der derfor ikke foretages fradrag for udgifter til befordringen i forbindelse med hvervet.

Forudsætningen for at fradrage udgifter til erhvervsmæssig befordring er, at de almindelige betingelser i § 9 B er opfyldt, jf. ovenfor under punkt 17.3.1.

Fradraget kan efter den skattepligtiges valg foretages med faktiske udgifter eller med Ligningsrådets satser. Fradraget foretages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 9. ”

Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning til fornyet ligningsmæssig behandling med henblik på at opnå korresponderende fradrag for kørslen, bemærkes, at [person1] ikke taget fradrag for den erhvervsmæssige kørsel på sin selvangivelse for 2014.

Opsummerende bemærkes:

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, jf. § 9, stk. 4, 2. pkt.

Det fremgår af retspraksis, at det er en forudsætning for, at en hovedanpartshaver kan få udbetalt skattefrie godtgørelser, at der eksisterer et indtægtsgivende ansættelsesforhold, jf. f.eks. Vestre Landsret dom af 28. juni 2012, offentliggjort i SKM2012.463, hvor en hovedanpartshaver, der gav afkald på løn grundet selskabets økonomiske situation, ikke kunne anses at have indtægtsgivende arbejde for selskabet.

De 47.000 kr. er udbetalt fra [virksomhed1] ApS til klageren som kørselspenge. Da klageren ubestridt ikke har oppebåret løn fra selskabet, opfylder han ikke betingelserne for at få skattefri kørselsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9, stk. 4, 2. pkt.

De fremlagte fakturaer på i alt 204.000 kr. fra klagerens personlige virksomhed, [virksomhed2] v/[person1] til [virksomhed1] ApS, og det fremlagte kørselsregnskab dokumenterer efter Landsskatterettens opfattelse ikke, at det udbetalte beløb på 47.000 kr. udgør betaling for klagerens erhvervsmæssige kørsel for selskabet. Landsskatteretten har herved henset til, at de 47.000 kr. blev udbetalt som kørselspenge i forbindelse med angivelig lønudbetaling uden tilbageholdelse af A-skat eller indberetning, at både fakturaerne og kørselsregnskabet først er fremkommet efterfølgende, og at udgiften i kørselsregnskabet er opgjort til 47.971,53 kr. og altså ikke 47.000 kr.

De 47.000 kr. anses herefter for overført fra [virksomhed1] ApS til klageren som udbytte.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes som udgangspunkt alt, hvad der udloddes af et selskab til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Beløbet skal herefter beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

På ovenstående grundlag stadfæstes SKATs afgørelse af 12. juli 2016.