Kendelse af 15-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 10-11-2018

Faktiske oplysninger

Selskabet er stiftet den 3. september 2010 med en selskabskapital på 80.000 kr. og driver ifølge branchekoden virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse samt anden udlejning af boliger.

Selskabet var efter det oplyste ejet af [person1], som sad i direktionen sammen med [person2].

Ejendommen [adresse1] blev købt den 14. september 2010 for 2.440.000 kr. af [person3], og ifølge regnskaberne, som er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for årene 2012, 2013 og 2014 har der ikke været udgifter eller indtægter i selskabet.

I årsrapporten for 2011 og 2012 fremgår det, at der er gæld til realkreditinstitutter for 2.440.000 kr. I årsrapporten for 2013 og 2014 fremgår det, at der er ”anden gæld” på 2.440.000 kr.

Ejendommen er beboet af [person3], som ifølge CPR-registeret tilflyttede adressen den 1. januar 2006.

Det er til SKAT oplyst, at ”Selskabets aktivitet har/er at eje ejendommen [adresse1] som er videreudlejet til selskabet [virksomhed1] ApS jf. Vedlagte lejekontrakt, herved har selskabet hverken nogen udgifter eller indtægter, selskabet har ikke haft nogen form for handel med værdipapir eller andre ejendomme”.

Selskabet fremsendte en lejekontrakt til SKAT dateret den 28. august 2010. Som lejer er anført [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1]. Der fremgår ingen oplysninger om husleje. Det er dog i § 11 anført, at lejer selv afholder alle ejendomsudgifter – herunder ejendomsskatter, renteudgifter og vedligeholdelse. Det fremgår desuden at lejer har ret til at videreudleje ejendommen.

Selskabet fremsendte til SKAT nogle ”specifikationer” for årene 2011, 2012 og 2013.

Lejeren, [person3], er direktør for [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS.

SKAT har i perioden 11. maj 2015 til 15. januar 2016 forgæves forsøgt at få selskabet til at fremsende oplysninger om selskabets indkomst- og formueforhold samt ejerforhold.

Den 15. januar 2016 oplyste [person1] følgende:

”Gælden på kr. 2.440.000 er til [virksomhed2] APS. CVR [...2]. Jeg kan ikke dokumentere dette da jeg ikke ligger inde med dokumenterne idet handlen ikke færdiggjort inden Skat sag mod [person3] blev påbegyndt.”.

[person1] oplyste samtidigt, at han ikke ønsker handelen færdiggjort.

Der er i ejendommen tinglyst et realkreditpantebrev 2.440.000 kr. for et afdragsfrit lån hos [finans1]. Der er desuden tinglyst 2 ejerpantebreve på hhv. 2.000.000 kr. og 100.000 kr. Det fremgår, at [finans2] har underpant i disse.

Ifølge SKATs oplysninger, er [person3] eneste debitor på ovenstående kreditforeningslån, som er indfriet pr. 1. januar 2013 ifølge årsopgørelse, samt kvittering for ”indfrielse af lån”.

Ifølge bankmeddelelsen fra [finans1], er lånet indfriet den 28. december 2012 med en indbetaling på 2.440.750 kr. Betalingen er foretaget af [person3]. Ifølge tingbogen, er pantebrevet dog ikke aflyst.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med følgende beløb:

SKAT har som begrundelse for ændringerne anført følgende:

”(...)

SKAT har trods flere henvendelser til selskabets registrerede ejer og direktør, ikke modtaget bogføring eller dokumentation for selskabets gældsforhold for, hvorfor selskabets bogføring tilsidesættes.

Ud fra de foreliggende oplysninger, må SKAT derfor anse gældsforholdet for at ophøre ved indbetaling af 2.440.750 kr. den 28. december 2012.

SKAT anser indbetalingen for at være skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, hvorfor selskabets indkomst for 2012 forhøjes med 2.440.750 kr.

Ad punkt 1.B – husleje.

SKAT anser huslejekontrakten for at afvige fra de vilkår, som ville være aftalt mellem uafhængige parter. Fortjenesten, som ville være tilfaldet selskabet, såfremt transaktionerne havde fundet sted mellem uafhængige parter, skal derfor medregnes til selskabets skattepligtige indkomst. Der henvises til ligningslovens § 2, stk. 1.

Der foreligger ikke oplysninger, der kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af denne fortjeneste, hvorfor SKAT ansætter indkomsten skønsmæssigt med følgende beløb for indkomstårene 2011 – 2014:

Ved vurdering af ovenstående har SKAT lagt afgørende vægt på følgende forhold:

Forældelse i henhold til skatteforvaltningsloven:

Efter skatteforvaltningslovens § 26, kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring eller ansættelse af indkomsten senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Fristen for at ændre indkomsten for 2012 er dermed overskredet.

Uagtet bestemmelserne i § 26, kan ansættelse dog ske efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, hvis den skattepligtige, eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter § 27, stk. 2 skal ansættelsen dog foretages senest 6 måneder efter at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i § 26.

Det er SKATs opfattelse, at nogen på selskabets vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, så selskabets skattepligtige indkomst er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Der er i denne forbindelse henset til, at der ikke er foretaget bogføring, og at der i selskabets årsrapporter er afgivet urigtige oplysninger om kreditforeningslån. Herved kan ansættelsen ske med hjemmel i § 27.

SKAT har i perioden 11. maj 2015 – 15. januar 2016 forgæves forsøgt at få selskabet til at fremsende bogføring samt andre oplysninger til brug for vurdering af selskabets indkomst- og formueforhold samt ejerforhold. SKAT modtog de seneste oplysninger den 15. januar 2016 fra [person1]. Fristen ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. er dermed ikke overskredet.

(...)”.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne skal nedsættes med følgende:

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014.

Det gøres videre helt overordnet gældende, at der ikke er tilgået selskabet indtægter udover det selvangivne i de omhandlede indkomstår, hvorfor de af SKAT foretagne forhøjelser af selskabets skatteansættelser skal tilbageføres til det selvangivne.

Nærmere om huslejen

SKAT har skønsmæssigt fastsat lejeindtægten ved ejendommen beliggende [adresse1] i [by1] til kr. 10.000 pr. måned. Herved tilsidesætter man den foreliggende lejekontrakt, hvoraf det fremgår, at lejer afholder alle omkostninger ved ejendommen som betaling for leje af denne. I den forbindelse skal det fremhæves, at der er givet fradrag for alle omkostningerne til ejendommen i lejers skatteansættelse, ligesom indtægter ved videreudlejning af ejendommen er beskattet hos lejer.

Det gøres gældende, at der baseret på sagens faktiske forhold ikke er nogen baggrund for at foretage en beskatning af en lejeindtægt hos [virksomhed3] ApS. Selskabet har ikke haft indtægter ved ejendommen, ligesom udgifterne til ejendommen er afholdt af lejer og derfor ikke påvirker selskabets skatteansættelse for de omhandlede indkomstår.

Det faktum, at selskabet, [virksomhed3] ApS, vælger at finansiere driften af en ejendom på denne måde med henblik på efterfølgende at realisere en gevinst ved ejendommens forventede værdistigning efter istandsættelse og renovering, er ikke så usædvanligt, at SKAT på denne baggrund er berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af selskabets skatteansættelse for de omhandlede indkomstår.

Det bemærkes endvidere, at der ikke kan forventes en årlig indtægt i form af overskud ved udlejning af fast ejendom i [by1] på kr. 10.000 pr. måned. Ofte udgør forrentningen af udlejede lejemål meget lave procentdele af anskaffelsessummen, og intet taler for, at en ejendom som den omhandlede skulle kunne forrentes med 5 % givet markedsstrukturerne på anskaffelsestidspunktet i 2010. Hvis SKAT skulle have været berettiget til at udøve et skøn over selskabets skattepligtige indkomst fører skønnet således til en åbenbar urimelig beskatning.

Det gøres gældende, at der ikke er baggrund for at beregne en lejeindtægt, idet en sådan ikke er oppebåret af [virksomhed3] ApS.

Nærmere om skattepligtigt tilskud

Det gøres gældende, at der ikke er nogen baggrund for at beskatte [virksomhed3] ApS af et skattepligtigt tilskud opnået ved indfrielse af realkreditlånet i ejendommen i 2012.

[virksomhed3] ApS var ikke debitor på det indfriede realkreditlån og hæftede ikke på nogen måde for den gæld, der blev indfriet af [person3] i indkomståret 2012.

[virksomhed3] ApS har ikke opnået nogen skattepligtig fordel ved realkreditlånets indfrielse, og dermed er der på ingen måde baggrund for at foretage en beskatning af et skattepligtigt tilskud til selskabet.

(...)”.

Ved mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anførte selskabets repræsentant blandt andet, at der er indgået en lejekontrakt imellem selskabet og [virksomhed1] ApS. Aftalen er, at [virksomhed1] ApS afholder omkostninger vedrørende ejendommen og foretager renovering af denne i stedet for at betale husleje. Der er således tale om et rent ejerskab af ejendommen fra selskabets side. Indtægterne for ejendommen ligger i [virksomhed1] ApS, hvilket fremgår af kontospecifikationerne i [virksomhed1] ApS, hvor indtægterne er bogført. Der er 2 lejemål i ejendommen, og selskabets repræsentant har selv rådighed over det andet lejemål.

SKAT har fastsat en markedsleje på ejendommen til 10.000 kr. pr. måned. Der er ikke i dette beløb henset til udgifterne på ejendommen.

Lejekontrakten er muligvis indgået med atypiske forudsætninger, men den er ikke udformet så usædvanligt, at den kan tilsidesættes. Der er en reel risiko, og der er tale om uvildige parter.

Vedrørende indfrielsen af kreditforeningslånet har selskabets repræsentant oplyst, at han oprindeligt ejede ejendommen personligt, indtil han gik konkurs. Herefter købte selskabet ejendommen. Det viste sig dog, at selskaber ikke kan optage kreditforeningslån, og derfor kunne selskabet ikke overtage gælden, men kun aktivet (ejendommen). I stedet for et kreditforeningslån optog selskabet et lån hos [finans2], som optog et ejerpantebrev på 2 mio. kr., og [finans2] indfriede dermed lånet i [finans1].

Gælden er stadig i selskabet, hvilket også fremgår af regnskaberne. Det er dermed både aktivet og passivet, som har skiftet ”ejer”, og selskabet har dermed ikke modtaget et skattepligtigt tilskud.

Under retsmødet i Landsskatteretten gjorde repræsentanten blandt andet gældende, at huslejeindtægter i selskabet ikke skal fikseres og medregnes, da de modsvares af, at [virksomhed1] ApS istandsætter ejendommen og derfor ikke skal betale husleje. Repræsentanten fremlagde for Landsskatteretten en afgørelse fra Huslejenævnet vedrørende ejendommens 1.sal, hvor lejen blev fastsat til 3.500 kr. Han mener derfor, at den samlede leje for ejendommen ikke kan udgøre 10.000 kr.

Realkreditgælden, som blev indfriet i selskabet med ca. 2,4 mio. kr., blev ifølge repræsentanten erstattet af en anden gæld på det samme beløb. Årsagen var, at realkreditinstituttet ikke ville indrømme lån, da selskabet købte ejendommen af klageren, som var personligt konkurs (i 2011). Det var derfor [finans2], som indfriede lånet, for hvilket der blev fremlagt korrespondance imellem [finans2] og [person3].

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at:

”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

(...)

Det fremgår desuden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., at:

”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.”

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen ifølge skattekontrollovens § 5, stk. 3, foretages skønsmæssigt.

Selskabet har ikke til SKAT indsendt sin bogføring eller dokumentation for selskabets gældsforhold, og SKAT har på den baggrund tilsidesat regnskabsgrundlaget, hvilket Landsskatteretten kan tiltræde.

Henset til, at der ikke er foretaget bogføring eller efterfølgende er selvangivet resultat af virksomhed ligesom der er afgivet fejlagtige oplysninger om kreditforeningslån i selskabets årsrapporter, anses selskabet eller nogen på selskabets vegne at have handlet groft uagtsomt, hvorfor SKAT har været berettiget til at foretage skatteansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har den 15. januar 2016 modtaget endelige oplysninger til brug for en vurdering af selskabets indkomst- og formueforhold samt ejerforhold. SKATs forslag til ændringer er udsendt den 27. juni 2016, og afgørelsen er dateret den 24. august 2016. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er dermed overholdt, og afgørelsen er ikke ugyldig.

Realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages.

Husleje

Det fremgår af lejekontrakten, som er indgået mellem [virksomhed3] ApS som udlejer og [virksomhed1] ApS som lejer blandt andet, at lejemålet skal anvendes til beboelse. Lejen udgør ifølge kontrakten følgende:

”Det er aftalt mellem parterne, at lejen for ejendommen er følgende:

Lejer afholder selv alle ejendommens udgifter herved ejendomsskat, forbrug & afgifter på forbrug, forsikringer på ejendommen, renteudgifter & vedligeholdelse på ejendommen.

Lejer har ret til at videreudleje ejendommen til tredje mand og afholder selv udgifter hertil, men indtager også selv tilsvarende lejeindtægter på ejendommen. Såfremt der opstår lejesager på ejendommen bl.a. med tab, skal lejer/[virksomhed1] selv afholde disse.”

Der er dermed ikke fastsat et lejebeløb.

Det fremgår af praksis, jf. blandt andet Vestre Landsrets dom i SKM2010.455.VLR, at det er et grundliggende skatteretligt princip, at afkald på indtægt, hvortil der er erhvervet ret, som udgangspunkt ikke kan tillægges skattemæssig betydning.

SKAT har ikke fundet konkrete oplysninger, der kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af fortjenesten ved udlejningen, hvorfor ansættelsen er foretaget skønsmæssigt med udgangspunkt i boligarealet på 141 kvm. og en udbudspris på ejendommen pr. 22. maj 2014, hvor den var sat til salg for 3.450.000 kr.

Landsskatteretten kan tiltræde dette og kan desuden tiltræde, at SKAT herudover i dette konkrete tilfælde har lagt vægt på oplysninger fra internettet om udlejning af boliger i [by1], hvor den årlige kvadratmeterpris er konstateret til at ligge imellem 1.089 kr. og 1.415 kr., svarende til en årlig markedsleje på mellem 153.549 kr. og 199.515 kr. Der er hermed i SKATs fastsættelse af udlejningsprisen til 10.000 kr. pr. måned, indrømmet fradrag for udgifter på ejendommen.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for afholdte renoveringsudgifter på ejendommen eller ejendommens drift, ligesom der ikke er fremlagt oplysninger, som kan tilbagevise SKATs skøn over huslejen.

På den baggrund stadfæster Landsskatteretten afgørelsen vedrørende husleje.

Tilskud, kreditforeningslån indfriet

Ifølge balancen i årsrapporterne for [virksomhed3] ApS vedrørende regnskabsårene 2011 og 2012 fremgår der i begge år gæld til kreditforeningen på 2.440.000 kr., uagtet at selskabets repræsentant på mødet i Skatteankestyrelsen har oplyst, at selskabet ikke kunne optage realkreditlån. Det fremgår af dokumentationsmateriale fra [finans1], at gælden for lånenr. [...] er indfriet med 2.440.750 kr. den 28. december 2012. Kvitteringen herfor er sendt til [person3], som ligeledes har fået indberettet renteudgifter med 41.304,61 kr.

[person3]s forklaring om, at selskabet købte ejendommen af ham og optog lån hos [finans2], som optog et ejerpantebrev på 2 mio. kr., og at [finans2] dermed indfriede lånet i [finans1], er ikke underbygget af tilstrækkelig dokumentation. Lånet fra [finans2] er ifølge mail-korrespondancen, som blev fremlagt på retsmødet, bevilget til [virksomhed1] ApS.

Ifølge tingbogen er ejendommen erhvervet den 15. september 2010 for 2.440.000 kr. fra [person3]. Der er i ejendommen tinglyst et realkreditpantebrev på 2.440.000 kr. vedrørende et afdragsfrit lån hos [finans1] og der er desuden tinglyst 2 ejerpantebreve på hhv. 2.000.000 kr. og 100.000 kr., som [finans2] har underpant i.

Der er ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation eller bogføringsmateriale fra selskabet for selskabets gældsforhold. [person3] har ikke i tilstrækkeligt omfang dokumenteret forholdet, selv om det må pålægge ham som den nærmeste og eneste at gøre dette, hvilket tillægges processuel skadevirkning for ham. Det lægges til grund, at lånet er indfriet med 2.440.750 kr. den 28. december 2012. Indbetalingen til selskabet vedrørende dette beløb anses for at være skattepligtig.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen for dette punkt.