Kendelse af 30-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-09-2020

Der har været afholdt telefonmøde mellem klagerens repræsentant [person1] og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden 1. august 2006 til 6. juli 2015 været registeret som selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden [virksomhed1], cvr.nr. [...1] –branchekode 682040 Udlejning af erhvervsejendomme.

Klageren har indenfor fristen ikke indsendt en selvangivelse for indkomståret 2011.

SKAT har den 28. januar 2013 foreslået en skønsmæssig ansættelse for indkomståret 2011 med baggrund i, at klageren ikke selv har indsendt selvangivelse for indkomståret 2011. SKAT har bl.a. foreslået at ansætte klagerens anden kapitalindkomst til 2.000.000 kr. for salget af [adresse1].

SKAT har ikke modtaget indsigelser til forslaget. I overensstemmelse med forslaget var årsopgørelsen tilgængelig i klagerens skattemappe den 27. februar 2013.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 14. juli 2016, at klageren den 26. marts 2013 i forbindelse med en udlægsforretning har oplyst til SKAT, at han den 5. april 2013 ville indsende selvangivelsen for indkomståret 2011. SKAT har herefter i perioden fra 2. maj 2013 til 11. august 2013 forgæves rykket klageren for at få ham til at indsende en selvangivelse for indkomståret 2011.

Ifølge klageren selv har han den 29. marts 2013 fremsendt en mail til [person2] hos SKAT, hvor der var vedhæftet en opgørelse over beregningen af avancen ved salget af ejendommen [adresse1].

Ifølge SKAT har de konstateret, at de ikke har modtaget klagerens mail af 29. marts 2013.

Klageren har til SKAT den 11. august 2015 indsendt selvangivelse for indkomståret 2011. SKAT har anset selvangivelsen for at være en anmodning om genoptagelse af indkomståret 2011.

SKAT har den 20. januar 2016 udsendt forslag om afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011. Da SKATs forslag er indgået som returpost, har SKAT den 1. februar 2016 genfremsendt forslag til afslag på ekstraordinær genoptagelse.

SKAT har den 14. juli 2016 fremsendt en afgørelse til klageren, hvori de har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.

Klagerens repræsentant har den 10. oktober 2016 påklaget SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen. Repræsentanten har principielt gjort gældende, at klagerens mail af 29. marts 2013 skal anses som en anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011. Subsidiært er det gjort gældende, at klageren opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Den 26. september 2019 er klagerens repræsentant kommet med et yderligere partsindlæg, hvor det forsat gøres gældende, at klagerens mail af 29. marts 2013 skal anses som en anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011. Subsidiært at klageren opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Til støtte for sine påstande har repræsentanten anført, at SKAT var vidende om byggeriet på ejendommen og ved at se bort fra sin viden om byggeriet, har SKAT udøvet en ansvarspådragende fejl, subsidiært at ansættelsen med et fejlskøn på ca. 3.000.000 kr. er åbenbar urimelig.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 ekstraordinært.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”(...)

Du er for indkomståret 2011 selvangivelsespligtig, og skulle derfor selvangive senest den 1. juli 2012. Da du ikke har selvangivet, har vi foretaget skønsmæssig ansættelse af din skattepligtige indkomst.

Vi mener således ikke, at vi har begået myndighedsfejl ved at foretage skønsmæssig ansættelse, at din skattepligtige indkomst.

På mødet den 18. marts 2016 gjorde du gældende, at du tilbage i 2013 havde sendt mail til SKAT, hvori du havde opgjort ejendomsavancen. Du blev derfor på mødet bedt om, at dokumentere den påstand, idet vi ikke mente at have oplysning om dette.

Du aflevere den 11. april 2016 kopi af den mail du skulle have fremsendt. Det fremgår af materialet at mailen er sendt den 29. marts 2013.

Det er undersøgt via vores IT-afdeling, hvorvidt ovenstående mail er modtaget. Vores IT-afdeling oplyser følgende:

”Jeg kan konstatere, at der ikke er leveret mail i den interne postkasse [...@...dk] fra [...@...com] med emnet "Re: Årsopgørelse 2011" den 29/3-2013.”

Vi stiller os dog undrende over, at du ikke har rykket for svar på den mail du efter din opfattelse har indsendt, når vores Inddrivelse-afdeling har rykket for henholdsvis din selvangivelse samt betaling af restskatter ved udsendelse af rykkerskrivelser.

Fristen for at anmode om ordinær (almindelig) genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 var den 1. maj 2015.

Da mailen ikke er leveret til SKAT, mener vi således ikke, at der kan være tale om en anmodning om almindelig genoptagelse af skatteansættelsen i forhold til ejendomsavancen. Din anmodning skal således efter vores opfattelse behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Betingelser og regler for ordinær genoptagelse, står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, mens betingelserne for ekstraordinær genoptagelse står i skatteforvaltningslovens § 27.

Vi kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Du kan således kun få genoptaget din skatteansættelse, hvis der forligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er herudover en betingelse, at du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde genoptagelse.

Vi har mulighed for at se bort fra 6-månedersfristen, hvis der er særlige omstændigheder.

Betingelsen om 6-måneders fristen står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Vi har i vores forslag til afslag på ekstraordinær genoptagelse skrevet:

Den 28. januar 2013 sender SKAT dig et forslag til en skønsmæssig ansættelse af din avance for salg af ejendom på 2.000.000 kr. Du har ikke haft nogen indvendinger til vores forslag, hvorefter vi sender dig en afgørelse i form af en årsopgørelse den 12. marts 2013.

Den 26. marts 2013 har du været til møde i SKAT vedrørende din manglende selvangivelse for indkomståret 2011. Frem til den 27. juli 2013 forsøger SKAT på at indhente din selvangivelse. Du har hele tiden været bekendt med forholdet om, at din avance på salg af ejendommen ikke har været 2.000.000 kr. SKAT mener at du har kunnet ændre din skønsmæssige ansættelse inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det er SKATs opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan foretages, da du ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Du har ikke inden 6 måneders fristen reageret på årsopgørelsen for 2011, der har været dit kundskabstidspunkt for den skønsmæssige ansættelse af din avance.

Du har overfor SKAT gjort gældende, at du den 29. marts 2013 har sendt mail til SKAT indeholdende en opgørelse af tab ved salg af [adresse1].

Det er vores opfattelse, at du derfor har haft kendskab til, at der ikke har været en skattepligtig fortjeneste ved salget af [adresse1] i væsentlig mere end 6 måneder.

Højesteretsdommen SKM2003.288.HR stadfæstede landsretsdommen om, at den skønsmæssige forhøjelse for 1.200.000 kr. ikke kunne genoptages. Højesteret lagde til grund, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse alene var støttet på forhold, som under hele forløbet havde været skatteyderen bekendt, og at anmodningen ikke var blevet indgivet uden unødigt ophold, men først halvandet år efter ansættelsesforhøjelsen.

Det er derfor fortsat vores opfattelse, at du alene af denne grund ikke opfylder betingelserne om ekstraordinær genoptagelse for så vidt angår beskatning af ejendomsavance af [adresse1], idet du har haft kendskab til tabet i væsentlig mere end 6 måneder før du anmoder om genoptagelse.

Det er desuden SKATs opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2011 ikke har begået fejl eller har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse.

Overskud af udlejning af ejendom og ejendomsavancen er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for ansættelserne.

Den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed er baseret på din egen selvangivelse for indkomståret 2010, hvilket SKAT ikke anser for at være åbenbar urimeligt.

Vi har ved den skønsmæssige ansættelse af din ejendomsavance, lagt vægt på oplyst købs- og salgspris. Vi har også ved den skønsmæssige ansættelse taget højde for handelsomkostninger og forbedringsudgifter.

Skøn af avance ved salg af [adresse1]:

Købt 1/10-20051.288.000

Solgt 1/5-20113.500.000

2.212.000

Handels omk. skøn 75.000

Forbedringsudgifter 60.000

Avance – skøn 2.000.000(nedrundet)

Du har som ejendommens ejer pligt til at sørge for, at Bygnings- og Boligregisterets oplysninger er korrekte. Du har ikke færdigmeldt din ejendom på noget tidspunkt, hvorfor SKAT ikke på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse har haft nogen oplysninger om ejendommen.

Du har overfor SKAT gjort gældende, at vi skulle have haft kendskab til at der var opført en ejendom på adressen [adresse1], [by1].

Du er derfor blevet bedt om at fremskaffe dokumentation for din påstand.

Du har fremlagt udskrift af BBR-meddelelse udskrevet i forbindelse med salgsvurdering af ejendommen. Af den fremlagte BBR-meddelelse fremgår det at der på dette tidspunkt foreligger en byggesag, og at tilladelsen er givet i 2006.

Det skal hertil bemærkes, at ejendommen først er blevet færdigmeldt i 2015 i umiddelbart forbindelse med at du anmoder om genoptagelse af din skatteansættelse for 2011.

Det forhold, at der er en byggesag på en grund, mener vi ikke at det i sig selv gør, at den skønsmæssige ansættelse af ejendomsavancen kan anses for urimelig.

Det forhold, at byggetilladelsen er givet året efter købet af grunden, og at der fortsat versere en byggetilladelse 5 år senere, det vil sige på salgstidspunktet, mener vi ikke gør at vi skulle vide at der var opført en ejendom på grunden.

Det er derfor vores opfattelse, at den skønsmæssige ansættelse i forhold til ejendomsavancen ikke kan anses for urimelig, og derfor heller ikke af denne grund begrunder ekstraordinær genoptagelse.

Det er vores opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Det er således vores opfattelse, at du ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af din skatteansættelse for 2011 skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og stk. 2.

Vi kan derfor ikke imødekomme din anmodning om genoptagelse af din skatteansættelse for 2011

Det skal bemærkes, at der er ikke taget stilling til hvorvidt ejendomsavance ved salget af [adresse1] eller resultat af virksomhed er korrekt opgjort skattemæssigt.

(...)”

Skattestyrelsen er den 22. november 2019 kommet med følgende udtalelse til sagen på baggrund af repræsentantens supplerende indlæg:

”(...)

Rådgivers supplerende indlæg ses ikke at tilføre sagen nye oplysninger, der kan begrunde en ændret stillingtagen. Det supplerende indlæg må anses at være en uddybning af det af rådgiveren tidligere anførte.

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse at

Der kan derfor ikke anses at foreligge særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8, og 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 kan ikke anses for at være overholdt.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

(...)”

Skattestyrelsen er den 9. marts 2020 kommet med følgende udtalelse til sagen forinden retsmødet:

”(...)

Der er anmodet om genoptagelse for indkomståret 2011 – ekstraordinært, hvilket SKAT har afslået.

Klager har ikke indsendt sin selvangivelse for indkomståret 2011.

SKAT har derfor foretaget en skønsmæssig ansættelse med forslag den 28. januar 2013 og – da klager ikke reagerer - afgørelse den 27. februar 2013.

Ifølge afgørelsen har SKAT blandt andet forhøjet klagers kapitalindkomst med 2.000.000 kroner for salget af en ejendom, [adresse1].

Ifølge klager har han fremsendt en mail til SKAT att. en medarbejder, den 29. marts 2013, hvor der var vedhæfter en opgørelse over beregning af avance ved salg af ejendommen [adresse1].

Denne mail ses imidlertid aldrig modtaget hos SKAT.

Da klagers anmodning er fremkommet til SKAT den 11. august 2015, vurderer SKAT at der er tale om en ekstraordinær genoptagelse, da de normale frister er udløbet.

Der kan alene blive tale om ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8 – særlige omstændigheder. Et glemt fradrag er ikke en særlig omstændighed.

I den forbindelse fremhæves:

Klager har ikke oplyst SKAT om byggeomkostninger på ejendommen [adresse1].

SKAT har anvendt de oplysninger, som var tilgængelige for SKAT på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse. SKAT har derfor medtaget et beløb på 60.000 kroner til forbedringsomkostninger.

Det er endvidere klagers eget ansvar at selvangivelsen er korrekt og reagere herpå, såfremt dette ikke er tilfældet. Klager har modtaget flere rykkere, og har selv oplyst at han ville fremsende selvangivelsesmateriale.

Det forhold, at SKAT er bekendt med, at der foreligger et byggeri på ejendommen, kan ikke medføre, at SKAT har kendskab til de faktiske byggeomkostninger. Byggeriet på ejendommen er i øvrigt først færdigmeldt i 2015 i umiddelbar forlængelse af anmodningen om genoptagelse for indkomståret 2011.

Samlet set, er Skattestyrelsen af den opfattelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk.1 nr. 8.

Det påhviler endvidere klager at reagere inden for 6 måneder, efter at klager er kommet til kundskab om de forhold der begrunder en ekstraordinær genoptagelse.

Den 27. februar 2013 var skatteansættelsen tilgængelig for klager i skattemappen. Først den 11. august 2015 anmoder klager om genoptagelse, hvorfor der ikke kan indrømmes dispensation for denne frist.

Skattestyrelsen kan tilslutte sig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har ved klagen til Skatteankestyrelsen af 10. oktober 2016 principielt nedlagt påstand om ordinær genoptagelse, subsidiært ekstraordinær genoptagelse:

Til støtte for sine påstande har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Det gøres overordnet gældende, at indkomstansættelse for [person3] for indkomståret 2011 skal genoptages.

SKAT har i foråret 2013 skønsmæssigt ansat [person3]s indkomst for indkomståret 2011. Som led heri har SKAT skønnet, at [person3] har haft skattepligtig ejendomsavance på 2.000.000 kr. Denne ejendomsavancevedrører ejendommen beliggende [adresse1] i [by1]. [person3] er ikke umiddelbart i besiddelse af agterskrivelsen /årsopgørelsen herom, hvorfor der anmodes om at der tilsendes undertegnede kopi heraf som led i aktindsigt.

I dette skøn i foråret 2013 har SKAT bl.a. ikke ladet indgå, at der i ejerperioden er opført en bygning på grunden.

Som det fremgår af BBR for ejendommen, blev bygningen opført i 2010, jf. bilag 2.

Havde SKAT taget højde for dette faktum ville der ikke være en avance at beskatte, men derimod et tab på 921.417 kr., således som opgjort af revisor i bilag 3.

[person3] var af SKAT tilsagt til udlægsforretning 26. marts 2013, jf. bilag 4. Under denne udlægsforretning drøftede [person2] og [person3], at [person3] havde solgt [adresse1] og at SKAT mente, at der var en større avance - der dog ikke var forfalden, så den kunne "med ind under" udlægsforretningen. Da [person3] var af den opfattelse, at der ikke var nogen avance ved salget blev det af talt, at han skulle indsende oplysninger herom. Dette gjorde han så ved email til 29. marts 2013, jf. bilag 5.

Den ordinære ansættelsesfrist for [person3] for indkomståret 2011 udløb 30. april 2015.

Det gøres principalt gældende, at [person3]s mail til SKAT 29. marts 2013 skal anses for en an­ modning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011.

Subsidiært gøres det gældende, at [person3] opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Til støtte herfor gøres det gældende, at "sikkerhedsventilen" i§ 27, stk. 1, nr. 8 i modsætning til tidligere ikke blot omfattet genoptagelse ved ansvarspådragende fejl, men at også fejl i øvrigt efter en konkret vurdering kan føre til genoptagelse, jf. Fristudvalgets Betænkning side 142ft, jf. også lovforslaget i FT 2002-03, s. 4609. Videre fremgår dets. 4609, i højre spalte:

"Endvidere vil bestemme/sen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse ... "

I nærværende sag kan det lægges til grund, at der var en bygning på grunden, da ejendommen blev solgt i 2011. SKAT har i sit skøn over ejendomsavancen ikke taget højde herfor og har derfor ikke medtaget omkostninger til bygningens opførelse m.v. - det er også et faktum, der kan lægges til grund for sagens afgørelse. Den skønsmæssigt opgjorte avance på 2 mio. kr. er som følge heraf åbenbart urimelig ifht. det realiserede tab på 921.417 kr. og det gøres gældende, at betingelsen for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 er opfyldt.

Det gøres gældende, at der har været drøftelser mellem [person3] og revisor 10. august 2015 har indsendt selvangivelse for 2011, hvor det fremgår, at SKATs skønsmæssige ansættelse var forkert. Dette skyldes navnlig, at SKAT i sin skønsmæssige ansættelse ikke har taget højde for at der var opført en bygning på ejendommen, hvilket der i sagens natur har medgået byggeomkostninger til. På den baggrund gøres det gældende, at 6-måneders fristen i§ 27, stk. 2, der først udløb 1. november 2015, er iagttaget.

SKATs henvisning til Højesterets dom i SKM2003.288.HR, er ikke relevant for afgørelsen af nær­ værende sag. Denne sag omhandlede skatteansættelse for indkomstårene 1993 og 1994. Spørgsmålet om genoptagelse var - dengang - reguleret af skattestyrelseslovens § 4. Bestemmelserne heri var i forhold til de nugældende fristregler i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 meget mere restriktive. Hertil kommer, at skatteyderen i den konkrete sag efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist 31. december 1996 havde ventet ca. 1,5 år med at reagere på den - i skatteyders optik ­ forkerte ansættelse. Til sammenligning hermed har [person3] reageret ca. 3 måneder efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Hertil kommer, at det i højesteretsdommen ikke fandtes godtgjort, at skattemyndighederne havde begået ansvarspådragende fejl. Og på dette punkt er den retlige vurdering lempet betragteligt, jf. ovenfor.

(...)”

Klagerens repræsentant er den 26. september 2019 kommet med et supplerende partsindlæg til sagen:

”I fortsættelse af klage af 10. oktober 2016 fremsender jeg på baggrund af modtaget aktindsigtsmateriale fra Skattestyrelsen dette supplerende indlæg.

[person3] blev i februar 2007 registreret hos Told og Skat vedrørende ejendommen på [adresse1] i [by1], jf. bilag 6 og 7. Som det fremgår, var SKAT vidende om, at der var indhentet byggetilladelse til opførelse af 1220 KVM stor lagerhal. Videre fremgår, at SKAT var vidende om, at byggeriet ihht. Byggetilladelsen blev påbegyndt 2006/2007.

23. oktober 2009 fremsendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2008, jf. bilag 8.

23. november 2009 blev årsopgørelse for 2008 dannet, jf. bilag 9.

6. oktober 2010 fremsendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2009, jf. bilag 10.

1. november 2010 blev årsopgørelse for 2009 dannet, jf. bilag 11.

21. november 2011 fremsendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2010, jf. bilag

12.

14. december 2011 skrev [person3] til SKAT og bad om ændring af de foretagne indkomstansættelser for 2008-2010, jf. bilag 13. I brevet til SKAT var fremhævet, at erhvervsejendom har været under opførelse og først ville være endelig færdig ultimo 2009. Selvangivelser for 2008 og 2009 var vedlagt brevet.

19. december 2011 har SKAT registreret, at selvangivelse for 2010, jf. bilag 14, blev modtaget.

Samme dag meddelte SKAT, at der ville blive lavet årsopgørelse ud fra selvangivelsen, jf. bilag 15.

Dette skete samme dag, jf. bilag 16.

21. december 2011 meddelte SKAT, at de skønsmæssige indkomstansættelser bortfaldt, og indkomsten ville blive ansat som selvangivet, jf. bilag 17. SKAT fremhæver i brevet, at årsagen til ændringerne var, at [person3]s erhvervsejendom var under opførelse i 2008 og 2009. 2. januar 2012 blev årsopgørelserne for 2009 og 2010 ændret i overensstemmelse med det selvangivne, jf. bilag 18 og 19.

SKAT fremsendte 28. januar 2013 forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2011, jf. bilag 20.

Det var heri foreslået, at [person3]s kapitalindkomst ved salg af [adresse1] skulle forhøjes med 2.000.000 kr. SKAT har i et sagsnotat, jf. bilag 21, redegjort for at indkomstforhøjelsen var skønsmæssigt ansat. 27. februar 2013 blev der dannet årsopgørelse svarende til forslaget til afgørelse, jf. bilag 22.

Selvangivelse for indkomståret 2011 er registreret modtaget hos SKAT den 11. august 2016, jf. bilag 23.

Det gøres principalt gældende, at indkomstansættelsen for 2010 skal genoptages ordinært efter skatteforvaltningslovens § 26, subsidiært at der skal ske ekstraordinær genoptagelse efter § 27.

Ordinær genoptagelse – skatteforvaltningslovens § 26

SKAT var 28. januar 2013 vidende om, at [person3] på et tidspunkt fra 2006 til 2009 havde opført en eller flere bygninger på [adresse1] i [by1]. Dette fremgår både af registreringerne i 2007, jf. bilag 6 og 7, men også af sagsbehandlingen for indkomstårene 2008 og 2009, jf. bl.a. bilag 17.

SKAT har, jf. bilag 7, skønnet, der er indgået forbedringsudgifter med 60.000 kr. Hvad dette skøn dækker over, fremgår ikke af SKATs sagsakter. Derimod er det åbenbart, at byggeomkostninger med 3.069.617 kr. ikke indgik i SKATs skønsmæssige afgørelse for 2011.

Materielt set havde [person3] ret til fradrag for beløbet på 3.069.617 kr. i avanceopgørelse og samlet set var der tale om et tab på 857.617 kr.

Derfor har [person3] et retskrav på genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Ekstraordinær genoptagelse – skatteforvaltningslovens § 27

Efter § 27, stk. 1, nr. 8 kan der foretages ekstraordinær genoptagelse når

”Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Af lovmotiverne fra 2003 i de almindelige bemærkninger fremgår det:

”De nugældende regler for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke tilfælde der kan ske genoptagelse.

Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde, hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres.

Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen.

Efter den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, kan en ansættelse foretages eller ændres i det omfang, der er begået fejl af skattemyndighederne. Genoptagelse i disse tilfælde vil ligeledes være omfattet af den foreslåede bestemmelse” (min understregning)

Videre fremgår det af de særlige bemærkninger til stk. 1, nr. 8:

”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til, at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen.

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen” (mine understregninger)

Således følger det af lovmotiverne, at der foreligger særlige omstændigheder, når der er begået ansvarspådragne fejl af skattemyndighederne, eller der foreligger åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelser.

SKAT var 28. januar 2013 vidende om, at [person3] på et tidspunkt fra 2006 til 2009 havde opført en eller flere bygninger på [adresse1] i [by1]. Dette fremgår både af registreringerne i 2007, jf. bilag 6 og 7, men også af sagsbehandlingen for indkomstårene 2008 og 2009, jf. bl.a. bilag 17.

SKAT har, jf. bilag 7, skønnet, der er indgået forbedringsudgifter med 60.000 kr. Hvad dette skøn dækker over, fremgår ikke af SKATs sagsakter. Derimod er det åbenbart, at byggeomkostninger med 3.069.617 kr. ikke indgik i SKATs skønsmæssige afgørelse for 2011.

Materielt set havde [person3] ret til fradrag for beløbet på 3.069.617 kr. i avanceopgørelse og samlet set var der tale om et tab på 857.617 kr.

Ved at bortse fra sin viden om, at der var opført bygning(er) på [adresse1] i [by1], og i stedet skønsmæssigt at fastsætte omkostninger til forbedringsudgifter med 60.000 kr. har SKAT som følge af fejlen frataget fradrag for driftsomkostninger med ca. 3.000.000 kr. Det gøres gældende, at SKAT dermed har udøvet en ansvarspådragende fejl. Subsidiært gøres det gældende, at et fejlskøn på ca. 3 mio. kr. medfører, at det udøvede skøn på 60.000 kr. er åbenbart urimeligt.

I begge tilfælde har [person3] et retskrav på genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2011.

(...)”

Klagerens repræsentant er den 4. februar 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse giver [person3] anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger, idet det fastholdes at indkomstansættelsen for indkomståret 2011 skal genoptages. Der henvises til klage af 10. oktober 2016 samt indlæg af 26. september 2019.

Ordinær genoptagelse – skatteforvaltningslovens § 26

Det fastholdes, at [person3] havde indgivet anmodning om ordinær genoptagelse inden udløbet af den ordinære ansættelsesperiode, jf. bilag 5.

Materielt set havde [person3] ret til fradrag for beløbet på 3.069.617 kr. i avanceopgørelse og samlet set var der tale om et tab på 857.617 kr.

Derfor har [person3] et retskrav på genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Ekstraordinær genoptagelse

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse side 10 nederst anført, at SKAT traf afgørelsen om skønsmæssig ansættelse af kapitalindkomst ved salg af ejendommen beliggende på [adresse1] ud fra de oplysninger, der var tilgængelige for SKAT på afgørelsestidspunktet 27. februar 2013 (bilag 22, jf. 20).

SKAT har truffet afgørelsen ud fra en forudsætning om, at der var tale om salg af en ubebygget grund, jf. bilag 1, side 2n. Ejendommen blev erhvervet i 2005 og afstået i 2011 og på den baggrund blev anskaffelsessummen forhøjet med 6x10.000 kr., i alt 60.000 kr. i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2.

Det skal om forhøjelsen af anskaffelsessummen med 60.000 kr. bemærkes, at dette er en lovmæssig og automatisk regulering af anskaffelsessummen og ikke udtryk for at SKAT skønsmæssigt har anerkendt udgifter til opførelse af bygningen. Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen side 10, 9. og sidste afsnit og side 11, 1. og 2. afsnit anfører, at SKAT skønsmæssigt havde fastsat skønsmæssige forbedringsudgifter. SKAT har ikke foretaget noget skøn over udgifter til opførelse af bygning på grunden – SKAT antog jo fejlagtigt, at det var en ubebygget grund.

Havde SKAT derimod lagt de af SKAT kendte oplysninger om den opførte ejendom på grunden til grund, så skulle [person3] have haft fradrag for 3.069.617 kr., jf. bilag 23 – rent faktisk havde han et lovkrav herpå i medfør af ejendomsavancebeskatningsloven.

Til støtte for, at SKAT – i modsætning til det i forslaget til afgørelse anførte - henvises til de fremlagt bilag, navnlig bilag 6-22. Følgende skal fremhæves herfra:

[person3] blev i februar 2007 registreret hos Told og Skat vedrørende ejendommen på [adresse1] i [by1], jf. bilag 6 og 7. Som det fremgår, var SKAT vidende om, at der var indhentet byggetilladelse til opførelse af 1220 KVM stor lagerhal. Videre fremgår, at SKAT var vidende om, at byggeriet ihht. byggetilladelsen blev påbegyndt 2006/2007.

23. oktober 2009 fremsendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2008, jf. bilag 8.

23. november 2009 blev årsopgørelse for 2008 dannet, jf. bilag 9.

6. oktober 2010 fremsendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2009, jf. bilag 10.

1. november 2010 blev årsopgørelse for 2009 dannet, jf. bilag 11.

21. november 2011 fremsendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2010, jf. bilag

12.

2012 blev årsopgørelserne for 2009 og 2010 ændret i overensstemmelse med det selvangivne, jf. bilag 18 og 19.

SKAT fremsendte 28. januar 2013 forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2011, jf. bilag 20. Det var heri foreslået, at [person3]s kapitalindkomst ved salg af [adresse1] skulle forhøjes med

2.000.000 kr. SKAT har i et sagsnotat, jf. bilag 21, redegjort for at indkomstforhøjelsen var skønsmæssigt ansat. 27. februar 2013 blev der dannet årsopgørelse svarende til forslaget til afgørelse, jf. bilag 22.

Således påhviler det SKAT at godtgøre, at SKATs skøn at den skønnede avance på 2.000.000 kr. er mere sandsynlig end det i regnskabet/selvangivelsen for 2011 opgjorte tab, jf. bilag 23. Og tilsvarende påhviler det Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten at påse dette ud fra samme retlige standard, idet der – i modsætning til domstolene – kan og skal foretages en tilbundsgående prøvelse af skønnet.

Videre er der i afsnit 3 på side 11 anført, at det er skatteyderens ansvar at selvangive korrekt og være opmærksom på evt. fejl i årsopgørelsen. Og det er i og for sig også korrekt – men det er bare ikke relevant i vurderingen af, om SKAT i sin sagsbehandling og skønsudøvelse begik fejl, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fastholdes, at SKAT i sin sagsbehandling og skønsudøvelse begik fejl, og fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opret- holde ansættelsen. Derfor er betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27 omfatter tidsmæssigt perioden efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Således er virkningstidspunktet for bestemmelsen tidsmæssigt defineret som residual til den tidsmæssige udstrækning for den ordinære ansættelsesperiode i § 26.

Virkningstidspunktet for reglerne om ekstraordinær ansættelse/genoptagelse for indkomståret 2011 er den tidsmæssige periode fra og med 1. maj 2015.

Skatteankestyrelsen har side 11, 6. afsnit foreslået, at 6-måneders varslingsfristen i § 27, stk. 2, har virkningstidspunkt forud for virkningstidspunkt for § 27, således at 6-månedersfristen skulle begynde at løbe i den ordinære ansættelsesperiode. Skatteankestyrelsen fortolker 6-måneders fristen i § 27, således, at den skulle begynde at løbe under den ordinære ansættelsesperiode og derfor var udløbet længe inden virkningstidspunktet for § 27.

Da skatteborgerne som hovedregel vil være bekendt med de forhold, der vil kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse allerede på selvangivelsestidspunktet – i dette tilfælde modtagelsen af års- opgørelsen 27. februar 2013, så vil Skatteankestyrelsen fortolkning af 6-måneders fristen i realiteten føre til, at reglen om ekstraordinær genoptagelse ikke kan anvendes af skatteborgerne.

Der er efter ordlyden i § 27 ikke grundlag for en sådan indskrænkende fortolkning til skade for bor- gerne, således som foreslået af Skatteankestyrelsen i indstillingen.

Skatteankestyrelsens fortolkning har heller ingen støtte i lovmotiverne til bestemmelsen – hverken i skatteforvaltningslovens § 27 eller tidligere skattestyrelseslovens § 35.

”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.”

Lovgiver har således med undtagelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 8, åbnet op for, at åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelser, der ikke er klaget over rettidigt, ekstraordinært kan genoptages.

Følges Skatteankenævnets foreslåede fortolkning af § 27 vil åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelser foretaget i den ordinære ansættelsesperiode i realiteten være udelukket fra at kunne genoptages – allerede inden § 27s tidsmæssige virkningstidspunkt.

Konkret fører Skatteankestyrelsens foreslåede fortolkning til, at 6-måneders fristen ifht. den skønsmæssige ansættelse ved årsopgørelsen 27. februar 2013, jf. bilag 22, udløb 27. august 2013 – dvs.

20 måneder inden den ekstraordinære ansættelsesperiode, der begyndte 1. maj 2015.

En sådan indskrænkende fortolkning ville reelt udelukke borgernes mulighed for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, hvilket er i strid med hensynet bag bestemmelsen.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er hjemmel til at 6-måneders varslingsfristen skulle begynde at løbe inden udløbet af den ordinære ansættelsesperiode.

Subsidiært gøres det gældende, at der skulle have været givet dispensation for overskridelse af 6-måneders fristen.

[person3] har, jf. mailen i bilag 5, været af den opfattelse, at han havde anmodet om genoptagelse rettidigt – ligesom han havde gjort for de tidligere år, jf. bilag 13. Og dette var SKAT klar over, da den påklagede afgørelse blev truffet, jf. bilag 1, side 6ø, jf. 7ø. SKAT burde derfor have dispenseret fra 6-månedersfristen, således at indgivelsen af regnskabet/årsopgørelsen 10. august 2015 – ca. 4 måneder inde i den ekstraordinære ansættelsesperiode.

Tilsvarende skal Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten dispensere og imødekomme anmodningen om genoptagelse.

(...)”

Klagerens repræsentant er den 13. marts 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 9. marts 2020:

”Skattestyrelsens høringssvar giver ikke [person3] anledning til at komme med yderligere bemærkninger end det i indlægget af 4. februar 2020 anførte, hvortil der henvises. Det bemærkes dog, at hverken Skatteankestyrelsen i brevet til Skattestyrelsen eller Skattestyrelsen i høringssvaret har forholdt sig til det i mit indlæg anførte.”

Landsskatterettens afgørelse

Retten skal indledningsvis bemærke, at da det er oplyst af SKAT, at der ikke foreligger dokumentation for, at SKAT har modtaget klagerens mail af 29. marts 2013 til [person2], skal mailen ikke anses for at være en anmodning om genoptagelse som ligger inden for den ordinære frist for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klageren har den 11. august 2015 indsendt en selvangivelse for indkomståret 2011. SKAT har anset selvangivelse for at være en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin indkomstansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 skal en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 på den skattepligtiges initiativ således være sendt til SKAT senest den 1. maj 2015.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 som er modtaget hos SKAT den 11. august 2015, er således modtaget efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

Retten finder, at spørgsmålet om genoptagelse af indkomståret 2011 skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er anført i bestemmelsen, som er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Landsskatteretten finder ikke, at klageren opfylder nogle af betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan der efter anmodning fra den skattepligtige gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 (L 175, fremsat den 12. marts 2003) fremgår, at bestemmelsen er tænkt anvendt, hvis der er begået en ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne, eller hvis der i øvrigt er begået en fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse. Bestemmelsen tænkes derudover anvendt, hvor en urigtig skatteansættelse skyldes andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige f.eks. har glemt et fradrag.

I henhold til praksis finder bestemmelsen således ikke anvendelse i de tilfælde, hvor klageren har glemt eller overset et fradrag, jf. SKM2014.332VLR medmindre, at skattemyndighederne har handlet ansvarspådragende.

Retten finder, at det forhold, at klageren ikke har oplyst om de byggeomkostninger, der har været forbundet med byggeriet af ejendommen i forbindelse med, at han blev bekendt med årsopgørelsen og SKATs beregning af avancen, må sidestilles med et glemt fradrag.

Udgangspunktet for vurderingen af om SKAT har begået en fejl, der kan medføre, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, foretages på baggrund af de oplysninger, som var tilgængelige for SKAT på ansættelsestidspunktet.

Retten finder ikke, at SKAT har handlet ansvarspådragende ved skønsmæssigt at have fastsat fortjenesten ved salg af [adresse1] skønsmæssigt. Retten har lagt afgørende vægt på, at klageren ikke har selvangivet rettidigt for indkomståret 2011. SKAT har således truffet deres afgørelse ud fra de oplysninger, som de havde til rådighed på afgørelsestidspunktet. Retten har endvidere lagt vægt på, at det er klagerens eget ansvar, at selvangivelsen er korrekt, og det er klageren selv, der skal gøre opmærksom på, hvis der er fejl i årsopgørelsen. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren ikke er kommet med bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse eller er fremkommet med dokumentation for de faktiske byggeomkostninger til trods for, at han gentagne gange til SKAT i 2013 har oplyst, at han ville komme med en selvangivelse for indkomståret 2011. Endvidere har SKAT gentagne gange rykket for selvangivelsen for indkomståret 2011 hos klageren, uden at han har indsendt selvangivelsen til SKAT.

Endvidere finder retten ikke, at SKATs skønsmæssige ansættelse må anses for at åben urimelig, da det er klagerens eget ansvar at selvangive korrekt og gøre SKAT opmærksom på evt. fejl i årsopgørelsen, når han bliver bekendt med fejlen.

Retten finder ikke, at den omstændighed, at SKAT som følge af tidligere års indkomstansættelser var bekendt med, at der var opført en bygning på grunden, skal føre til en ændret afgørelse. Retten har lagt vægt på, at klageren på afgørelsestidspunktet ikke havde gjort SKAT bekendt med de faktiske byggeomkostninger der var forbundet med byggeriet af ejendommen.

Der foreligger ikke oplysninger om andre særlige omstændigheder som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Afslutningsvis finder retten, at klageren ikke har dokumenteret, at genoptagelsesanmodningen er fremsat senest 6 måneder efter, at klageren er kommet til kundskab om det forhold der begrunder ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Retten har lagt vægt på, klageren har været bekendt med skatteansættelsen siden den 27. februar 2013, hvor årsopgørelsen var tilgængelig i klagerens skattemappe for indkomståret 2011. Retten har endvidere lagt vægt på, at da der ikke foreligger dokumentation for, at klagerens mail af 29. marts 2013 er kommet frem til SKAT, har klageren først den 11. august 2015 anmodet SKAT om genoptagelse. Retten finder ikke, der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra 6-måneders fristen.

Da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 ikke er opfyldt, kan klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 ikke genoptages ekstraordinært.

Klagerens repræsentant har i bemærkningerne til sagsfremstillingen gjort gældende, at der ikke er hjemmel til, at 6-måneders fristen i § 27, stk. 2 skal begynde at løbe inden udløbet af den ordinære ansættelsesperiode. Subsidiært er det gjort gældende, at der skal gives dispensation for overskridelse af 6-månedes fristen.

Retten skal hertil bemærke, at det fremgår direkte af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at fristen skal regnes fra kundskabstidspunktet. Retten finder således ikke, at fristen først regnes fra udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Endvidere finder retten ikke, at der forelægger oplysninger om særlige omstændigheder der gør, at der skal dispenseres fra fristen.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse.